ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser"

Transkript

1 ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser Grønlands IKT-strategi Del 1 Informations- og Kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd for alle.

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD AF NAALAKKERSUISOQ FOR FINANSER INDLEDNING INTERNET OG TELEFORHOLD OFFENTLIG SERVICE OG ADMINISTRATION UDDANNELSE OG KOMPETENCER SUNDHED INNOVATION OG ERHVERV IMPLEMENTERING AF IKT-STRATEGIEN OVERSIGT OVER IKT STRATEGIENS TILTAG... 21

4 Forord af Naalakkersuisoq for Finanser Det grønlandske samfund står i dag overfor en fremtid med store udfordringer i forbindelse med udviklingen frem mod en selvbærende økonomi. Samfundet og borgerne har oplevet mange fremskridt de senere år -levetiden er stigende, flere unge får en uddannelse, og mange er i beskæftigelse. Men der er også mange og store udfordringer. Resten af verden oplever i disse år en rivende udvikling, mens Grønland endnu ikke i fuldt omfang er blevet en del af den globale, digitale udvikling. Grønland har endvidere nogle særlige problemstillinger i kraft af en stor geografi med en lille og spredt befolkning, som gør en fælles samfundsudvikling vanskelig. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er et vigtigt redskab til at opnå vækst og velstand. Fundamentet for at forbinde Grønland internt og med omverdenen er der nu handler det om at udnytte det til at nå målet. Vi skal omsætte de teknologiske muligheder til social og økonomisk udvikling. Borgerne skal opleve en effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende offentlig sektor, der samarbejder på tværs af organisatoriske enheder. Der er igangsat et arbejde med at udnytte IKT til at skabe bedre borgerservice, ligesom den offentlige administration har gennemgået en forenkling, bl.a. gennem digitalisering. Strategien giver anvisninger dels på at videreføre dette arbejde og dels på helt nye tiltag, som vil styrke den offentlige administration til fordel for borgere og erhvervsliv. Øget brug af IKT i samfundet forudsætter, at befolkningen har de nødvendige kompetencer. IKT skal derfor prioriteres og integreres i undervisningen på alle niveauer i uddannelsessystemet. En sammenhængende brug af IKT i uddannelsessystemet skal bidrage til, at de unge får IKT-færdigheder og at IKT bliver et naturligt middel for alle unge til at kommunikere med resten af verden. Sundhedsvæsenet står i disse år med en række udfordringer som rekrutteringsproblemer og flere livsstilssygdomme. IKT-strategien understøtter den påbegyndte reformering af sundhedsvæsenet og sigter mod en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Tiltagene vil også give et bedre datagrundlag for politiske prioriteringer.

5 Erhvervslivet skal skærpe konkurrenceevnen i forhold til resten af verden. IKT er en helt nødvendig forudsætning for dette. For den enkelte arbejdstager er det vigtigt at have de rette IKT kompetencer for at kunne bidrage til innovation og erhvervsudvikling. IKT-strategien indeholder 23 delstrategier indenfor ovenstående 5 indsatsområder. Disse vil alle give mærkbare resultater resultater, som kan være med til at føre os frem til en selvbærende økonomi - og videre. Maliina Abelsen Naalakkersuisoq for Finanser

6 1. Indledning Attavigissaarneq er Grønlands IKT-strategi for årene Hovedmålet med IKT-strategien er at støtte samfundsudviklingen på en styret og sammenhængende måde, således at investeringerne indenfor IKT får størst mulig nyttevirkning. Strategien har også to andre vigtige målsætninger: at binde samfundet sammen på tværs af landet og at koble Grønland til omverdenen, således at vi bliver en del af den globale udvikling. Visionen for IKT-strategien er: Informations- og kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd for alle. Nedenstående figur viser det samspil, der bør være mellem IKT-strategien og den ønskede samfundsudvikling. IKT skal understøtte samfundsudviklingen som to tandhjul, der passer sammen. Det er således afgørende, at IKT-strategien er i overensstemmelse med Grønlands politiske visioner. Indsatsområder IKT-strategien er bygget op omkring følgende fem indsatsområder: Tele- og internet, hvis udvikling og organisering vil være afgørende

7 for nye IKT-mæssige muligheder Borgerservice og offentlig administration, der effektivt skal kunne bidrage med den service, som borgere og erhvervsliv skal have i et moderne samfund, hvor grønlandsk er det officielle sprog Uddannelse og kompetencer, som dels skal sikre bredden i uddannelsen, så alle får mulighed for at uddanne sig, og dels dybden, så befolkningen sikres de IKT-spidskompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Sundhedssektoren, hvis udvikling skal sikre, at hele befolkningen får de samme muligheder for et sundt liv Innovation og erhverv, som skal sikre, at erhvervslivet bliver konkurrencedygtigt og kan deltage i udviklingen af nye erhvervsområder, hvor landets ressourcer udnyttes, og der skabes nye produkter og ydelser, som har et globalt marked. Udarbejdelse af IKT strategien Arbejdet med IKT-strategien startede i november 2009 med at fastlægge IKT-strategiens fem indsatsområder. Fra starten var interessenter fra det offentlige, erhvervslivet og en række interesseorganisationer involveret. Igennem 2010 har arbejdet været gennemført af fem teamledere for indsatsområderne. IT-sekretariatet i Selvstyret har varetaget projektledelsen. Igennem forløbet har arbejdets fremdrift været styret og overvåget af en styregruppe bestående af: 1. Martha Labansen, Direktør, Kanukoka 2. Peter Hansen, Senior rådgiver, Formandens Departement 3. Bent Sørensen, Projektchef, Formandens Departement 4. Ole Peter Kristensen, Konsulent, Formandens Departement

8 5. Asbjørn Andersen, IT-chef, Økonomi og Personalestyrelsen IKT-strategien har afsluttende været præsenteret og udsendt i offentlig høring blandt interessenter fra Selvstyret, kommunerne, offentlige virksomheder, erhvervsliv, private organisationer og borgere. IKT-strategiens opbygning og målgruppe Dokumentationen består af to dele. Del 1 gennemgår IKT-strategien i hovedtræk, mens del 2 indeholder en detaljeret gennemgang af hvert indsatsområde. Målgruppen for IKT-strategiens 1. del er det politiske system, Selvstyret og kommunerne, som i dialog med borgere og erhvervsliv skal planlægge og udføre de tiltag, som skal bidrage til samfundets udvikling. Del 2 er primært relevant for dem, som skal arbejde direkte med gennemførelsen af strategiens tiltag samt disses samarbejdspartnere. Del 1 indeholder Ministerens forord og otte kapitler. Første kapitel er denne indledning. Andet kapitel gennemgår indsatsområdet internet og teleforhold. Tredje kapitel gennemgår tiltagene indenfor den offentlige service og administration. Fjerde kapitel gennemgår indsatsområdet uddannelse og kompetencer. Femte kapitel gennemgår sundhedsområdet. Sjette kapitel gennemgår tiltagene indenfor innovation og erhverv. Efter gennemgangen af de 5 indsatsområder følger syvende kapitel, som er en plan for IKT-strategiens implementering. Det afsluttende og niende kapitel indeholder en samlet oversigt over alle indsatsområders delstrategier og tiltag.

9 2. Internet og teleforhold Hurtigt og billigt internet er en betingelse for, at IKT kan komme til at spille en væsentlig rolle i samfundsudviklingen. Dagens priser på internet- og teleydelser udgør på samtlige indsatsområder en hindring for en mere effektiv udnyttelse af de muligheder, IKT giver. Det er derfor helt nødvendigt, at der snarest tages skridt til at løse dette problem. IKT-strategien har fire anbefalinger: For det første skal konkurrencen og nye internetudbyderes adgang til internetmarkedet sikres gennem lovgivningen. Den nuværende lovgivning giver ikke adgang til den nødvendige konkurrence på området. Det forventes, at konkurrencen vil resultere i ny dynamik på telemarkedet. Konkurrence vil opstå og ledsages af nye teletjenester og andre priser. Forbrugere og erhvervsliv vil få mulighed at vælge mellem flere udbydere, og der vil kunne opnås bedre services for de samme penge. For det andet bør den overskydende internetkapacitet udnyttes bedst muligt, indtil den frie konkurrence får tag i markedet. Dette skal gøres ved at kunderne i byer, hvor der allerede er etableret kraftige internetforbindelser, tilbydes større og hurtigere datatrafik til priser, der er sammenlignelige med andre lande. For det tredje skal hele befolkningen have adgang til internet- og telemuligheder af en sådan kvalitet, at alle har mulighed for at deltage i samfundsudviklingen. Derfor skal der være en forsyningspligt på telemarkedet, også de steder hvor der ikke er udsigt til, at det kan betale sig at drive televirksomhed. Et eventuelt underskud på grund af forsyningspligten skal dækkes solidarisk af teleoperatørerne. Herved bidrager alle teleoperatører på markedet til, at hele befolkningen har adgang til de nødvendige internet- og telefaciliteter. For det fjerde skal det undersøges, hvorledes internet- og teleområdet bedst kan gavne samfundsudviklingen. Internettet er i dag af vital betydning på alle områder i samfundet, herunder muligheden for at indgå i den globale, digitale økonomi. Koncessionshaver på teleområdet påvirker derfor ved sine prioriteringer udviklingen i hele det grønlandske samfund. Koncessionshaver bør derfor i fremtiden ikke udelukkende måles på økonomisk formåen, men i lige så høj grad på evnen til at udvikle og drifte services på en måde, der gavner alle i samfundet bedst muligt. En indikator for koncessionshavers performance kunne eksempelvis være evnen til at

10 levere services til borgere, det offentlige, erhvervsliv, uddannelse og sundhed, der udnytter den tilgængelige båndbredde bedst muligt. Endvidere foreslås det undersøgt, hvilke fordele det ville have, hvis den årlige udbyttebetaling fra koncessionshaver til Selvstyret øremærkes til forbedringer og styrkelse af IKT. Tiltagene inden for internet- og teleområdet ventes at give hele landets befolkning adgang til grundlæggende IKT-ydelser, mens indbyggere, institutioner og erhvervsliv i vækstcentrene får IKT-muligheder på internationalt niveau. Dette vil fjerne væsentlige forhindringer for anvendelse af internettet, hvilket vil sikre fremgang og økonomisk vækst. Prioritering Der er truffet beslutning om fri konkurrence indenfor telemarkedet, som erfaringsmæssigt skaber udvikling og fornyelse i produkter og priser. Det nuværende regelgrundlag er utilstrækkeligt til at sikre nye internetudbyderes adgang til markedet. Ny lovgivning skal derfor sikre konkurrencen og nye internetudbyderes adgang til markedet. Indtil konkurrencen får tag, anbefales det, at Naalakkersuisut træffer beslutning om, at der skal udbydes markant mere inkluderet trafik og øget hastighed de steder, hvor der er ledig kapacitet i infrastrukturen, hvilket eksempelvis er tilfældet i byerne, hvor søkablerne lander.

11 3. Offentlig service og administration Ensartede og sammenhængende systemer vil gøre det muligt at dele information på tværs af institutioner. Det vil også gøre driften af systemerne mere rationel og effektiv. Endvidere er der mulighed for at udnytte IKT til at forbedre den offentlige service for borgerne. Der er imidlertid behov for at lovgivningens rammer justeres, så den åbner for en moderne administration. Konkret udstikkes seks anbefalinger indenfor den offentlige sektor. For det første er det nødvendigt, at der udvikles en fælles IT-arkitektur for den offentlige sektor. Den skal sikre, at systemerne udvikles ud fra en fælles ramme, således at de kan fungere sammen. Det vil muliggøre anvendelse af fælles offentlige registre og udveksling af data, således at borgere og virksomheder ikke behøver at opgive den samme information flere steder. En fælles IT-arkitektur kræver, at myndighederne fastlægger krav til leverandører for de standarder, der skal følges. Det vil give lokale leverandører værdifuld viden om, hvilke systemer og produkter, de skal satse på. Dette vil også give dem mulighed for at udbygge kompetencer mere målrettet. For det andet skal der fokus på det grønlandske sprog. Der skal udarbejdes sprogstandarder og en fælles IT-orddatabase for grønlandske brugerflader, som frit kan anvendes overalt i Selvstyret og kommunerne. Dette kan senere suppleres med et tolkesystem, som kan automatisere oversættelsesarbejdet yderligere. For det tredje skal borgerservicen styrkes og gøres mere ensartet og sammenhængende. I første fase fokuseres på at give sagsbehandleren de værktøjer, der skal til for at løse en given sag. Det er senere målet, at mange borgere betjener sig selv via selvbetjeningsløsninger. Dette vil kræve indførelse af en offentlig digital signatur som f.eks. Nem-ID. Det anbefales også, at Selvstyrets nye internetstrategi implementeres med henblik på at forenkle borgeres og virksomheders søgning og adgang til offentlige hjemmesider. For det fjerde står det offentlige overfor en række udfordringer indenfor de kommende år med at skulle modernisere og effektivisere sine økonomistyrings- og ledelsesinformationssystemer. Et nyt fælles offentligt økonomistyringssystem vil bidrage med en bedre betjening af det politiske system og centrale beslutningstagere og forbedre ledelsesinformation med henblik på at få en mere effektiv planlægning og ledelse. Endvidere vil det

12 kunne optimere mulighederne for dataudveksling mellem Selvstyret og kommunerne. Dette vil understøtte udviklingen af den digitale forvaltning og effektivisere den offentlige administration. For det femte anbefales det, at der indføres systemer til registrering af geografisk information. Det vurderes, at op mod 80% af offentlig administration indeholder geografiske data. Geografiske data kan eksempelvis være stedkoordinater knyttet til forvaltning og planlægning af byer og landområder, herunder f.eks. beskyttelseszoner, naturressourcer og arealtildelinger. At have disse data registreret på en ensartet og tilgængelig måde på baggrundskort, så de kan anvendes på tværs af institutioner og IKTsystemer, vil fremme muligheden for selvbetjening og gøre en række manuelle arbejdsgange overflødige. Alt i alt vil det medføre besparelser og bedre borgerservice. For det sjette anbefales indførelse af mobile kontanter (mobile cash). Hermed menes, at penge overføres ved hjælp af mobiltelefoner eller betalingskort, som kan indeholde kontanter. Mobile kontanter er endnu et skridt mod et pengeløst samfund, som kan medføre store besparelser i forhold til de midler, der i dag bruges på håndtering af kontanter. For det syvende anbefales indførelse af en fælles offentlig standard for videokonferencer og udbredelse af video som kommunikationsmiddel mellem det offentlige og borgeren. Prioritering Forudsætningen for mange tiltag i IKT-strategien er en velfungerende system- og informationsstruktur, især for det offentlige. Hvis ikke dette er på plads, vil mange andre tiltag ikke kunne realiseres. Derfor er det nødvendigt, at der udvikles en fælles offentlig IT-arkitektur, og at den organiseres effektivt. Endvidere anbefales det, at grønlandsk sprog og kultur integreres i IKTsystemerne, da erfaringer fra mange lande viser, at national tilpasning er afgørende for brugernes accept og anvendelse af IT-systemer. Udvikling af et nyt fælles offentligt økonomisystem er en nødvendighed og vil bidrage med en bedre betjening af det politiske system og centrale beslutningstagere. Et nyt økonomisystem vil medføre øget effektivitet i

13 planlægning og ledelse, som har mange perspektiver i forhold til effektivisering, synlighed af økonomiske sammenhænge og prioritering af økonomiske tiltag. Forbedringer af borgerservicen prioriteres højt. Udover at levere flere muligheder for borgernes selvbetjening vil det øge gennemsigtigheden i samfundets forvaltning. Mobile kontanter bør sættes i værk hurtigst muligt, da man for en overskuelig investering vil kunne spare en del ressourcer, som i dag bruges på at styre omløbet af kontanter. Endelig bør der fastlægges en standardiseret platform for videokonference. Med en standardisering vil eksempelvis sundheds- og uddannelsessektoren kunne spare en del omkostninger, da deres systemer vil kunne koordineres.

14 4. Uddannelse og kompetencer Undervisningskonferencen Sarfarissoq II, som blev afholdt i efteråret 2010, gav en række anbefalinger til, hvordan brug af IKT i undervisningen kan løftes fra det nuværende niveau med spredte initiativer båret af ildsjæle til en national, strategisk indsats, som bidrager aktivt til at udvikle samfundet. IKT-strategien sigter mod at implementere anbefalingerne fra Sarfarissoq II. For det første skal lærere i folkeskoler og gymnasiale uddannelser opkvalificeres i IKT, således at de bliver i stand til at inddrage IKT som en naturlig del af undervisningen, herunder deltagelse i internationale skoleprojekter. Der skal gennemføres spydspidsprojekter i internet-baseret undervisning, og der skal etableres en undervisningsportal med relevant information og undervisningsmateriale til fri afbenyttelse. Alt undervisningsmateriale bør i fremtiden også udvikles og stilles til rådighed i elektronisk form. Det bør beskrives præcist, hvilke IKT tiltag, der skal realiseres på hver enkelt uddannelsesinstitution, og dette bør være indarbejdet i de resultatkontrakter, der bliver indgået. For det andet skal der ske en styrkelse af IKT-uddannelser på videregående niveau. Der skal gennem et samarbejde mellem Handelsskolen, Ilisimatusarfik og udenlandske universiteter etableres IKT-uddannelser på datamatiker- og bachelorniveau. For det tredje skal det sikres, at bygdebefolkningen kan anvende den nye teknologi. Der skal etableres bygdeservicecentre, hvor befolkningen har adgang til computere. Der skal også tilbydes undervisning og andre IKTtjenester. For det fjerde skal medarbejdere på arbejdspladser lære at anvende IKT i deres daglige arbejde. Også medarbejdere, som umiddelbart ikke har brug for IKT i deres arbejde, bør tilbydes mulighed for at tilegne sig grundlæggende færdigheder, således at de bliver i stand til at anvende computere og internettet. Der skal gøres en indsats for at få virksomhederne til at se potentialerne ved at udnytte IKT. For det femte skal der iværksættes initiativer, som sikrer, at også folk udenfor arbejdsmarkedet tilegner sig IKT-kompetencer. Dette kan blandt andet ske som aftenskoletilbud, gennem kurser for ledige og gennem internetbaseret undervisning.

15 Prioritering Det er vitalt at styrke brugen af IKT og især elektronisk undervisningsmateriale i folkeskoler og på ungdomsuddannelserne for at sikre, at de unges kompetencer svarer til fremtidens krav. Derfor anbefales det også at prioritere efteruddannelse indenfor IKT højt for lærerne på disse uddannelser. Tiltagene indenfor de videregående uddannelser prioriteres for at sikre forøgelse af lokale IKT-medarbejdere i erhvervslivet, uddannelses- og sundhedssektoren, samt den offentlige sektor.

16 5. Sundhed Sundhedsvæsenet er midt i en vigtig forandringsproces. De væsentligste udfordringer er rekrutteringsvanskeligheder, ændringer i befolkningens struktur med længere levetid og en aldrende befolkning samt et ændret sygdomsbillede med flere livsstilssygdomme. Udfordringerne presser sundhedsvæsenet med hensyn til økonomi og sundhedsydelsernes omfang og kvalitet. Der er igangsat en sundhedsreform, som indebærer en helt nødvendig modernisering af den nuværende 83 år gamle struktur. Sundhedsvæsenet skal tilpasses de nye sundhedsudfordringer og de teknologiske muligheder, som samfundet har investeret i. IKT-strategien anbefaler retningslinjerne for, hvorledes IKT kan bidrage til at skabe et bedre, mere lige og mere effektivt sundhedssystem, som kan højne både den fysiske og den psykiske sundhed blandt borgerne. Der anvises fire anbefalinger, som tilsammen vil bringe samfundet frem mod dette mål: For det første er telemedicin taget i brug i hele landet. Det sikrer borgerne adgang til sundhedsydelserne, selvom patient og sundhedspersonale ikke befinder sig det samme sted. Telemedicin skal videreudvikles med videokonferenceudstyr, der muliggør direkte kommunikation mellem behandler og patient, selv over store afstande. For det andet skal der etableres én sammenhængende elektronisk patientjournal (EPJ), der sikrer, at alle nødvendige patientdata bliver registreret og gjort tilgængelige overalt i sundhedsvæsenet gennem enkel adgang til systemet. For det tredje skal der indføres et informationssystem, som kan give ledelsen et velfunderet beslutningsgrundlag i form af omfattende og opdaterede økonomiske/administrative sundhedsdata. Disse data vil være lagret i såvel sundhedsvæsenets elektroniske patientjournal som i det fælles offentlige økonomisystem. Dataene kan også bruges som grundlag for effektiv styring af sundhedsvæsenet og i forbindelse med politisk prioritering. For det fjerde skal forebyggelse, folkesundhed og egenomsorg fremmes i befolkningen via sundhedsportalen på internettet. Portalen bliver det

17 naturlige valg for borgere og patienter, der søger oplysninger om sundhed og sygdom. Informationerne i sundhedsportalen skal være korrekte, interessante, opdaterede og ikke mindst let tilgængelige på grønlandsk og dansk. Prioritering Tiltagene omkring telemedicin prioriteres meget højt. Især vil videreudviklingen med videokonferenceudstyr forbedre både sundhedsvæsenets ydelser og ressourceudnyttelsen markant, da det muliggør direkte kommunikation mellem behandler og patient, selv over store afstande. Også implementeringen af én elektronisk patientjournal er prioriteret højt, da det er forudsætningen for mange andre tiltag indenfor sundhedssektoren. Desuden vigtigt, at sundhedssektoren kobles på det nye fælles offentlige økonomisystem, da det vil styrke ledelsesinformationen og på den måde modvirke overskridelse af budgetterne, forbedre styringen af sundhedsvæsenet og samtidigt give den nødvendige information til at foretage velbegrundede prioriteringer. Endelig er videreudviklingen af sundhedsvæsenets internet-portal en meget væsentlig indsats i forbindelse med forebyggelse, folkesundhed og egenomsorg, da den formidler aktuel og korrekt information på såvel grønlandsk som dansk til borgerne.

18 6. Innovation og erhverv IKT er en nødvendig forudsætning for, at Grønland bliver det globalt anerkendte arktiske kraftcenter indenfor bæredygtig erhvervsudvikling og den internationale indgang til Arktis. For det første omfatter initiativer indenfor virksomheders sociale ansvar (CSR), at virksomhederne påtager sig at sikre, at deres medarbejdere opnår de rette IKT-færdigheder. For det andet skal det sikres, at grønlandske virksomheder deltager i IKTprojekter. Dette gøres ved at opfordre til etablering af partnerskaber mellem udenlandske og grønlandske virksomheder, når udenlandske virksomheder byder på offentlige IKT-projekter. Dette vil bevirke, at de grønlandske virksomheder får mere erfaring og øger deres viden, således at IKTprojekterne forankres i en lokal sammenhæng. For det tredje skal der etableres en erhvervsportal, som skal være grønlandske og udenlandske virksomheders indgang til det offentlige. Portalen skal give let adgang til relevant information og lovgivning, og tilbyde interaktive services såsom udfyldelse af ansøgningsblanketter og indrapportering til forskellige myndigheder. Et af de væsentlige fremadrettede tiltag, der skal sikre konkurrence og gennemsigtelighed, er udbud på portalen af offentlige opgaver. Portalen vil være til gavn både for lokale virksomheder og for internationale virksomheder, blandt andet indenfor de nye væksterhverv i råstof- og mineralsektoren. Prioritering Deltagelse i CSR-kampagner prioriteres højt, da det vil give opmærksomhed indenfor erhvervslivet omkring vigtigheden af IKT. Man bør hurtigt tage skridt til etablering af partnerskaber mellem lokale virksomheder og udenlandske aktører, da det vil styrke de lokale virksomheders kompetencer. Der er også et stort behov for en samlet erhvervsportal, da det i dag er tidskrævende for virksomheder at tilegne sig den nødvendige viden, og fordi en sådan portal kan effektivisere kontakten med offentlige myndigheder og gennemførelse af offentlige udbudsforretninger.

19 7. Implementering af IKT-strategien Den overordnede koordinering af IKT-strategiens implementering (bortset fra det fælles offentlige økonomisystem, der håndteres særskilt) foreslås varetaget af en portefølgegruppe under den fællesoffentlige IT styregruppe. Portefølgegruppen kan bestå af udpegede deltagere fra Selvstyret, kommunerne og erhvervslivet. Der defineres et projekt og oprettes projektorganisation for hvert indsatsområde. Hvert af de fem projekter består af et antal delprojekter, der skal levere tiltagene beskrevet her i strategien. Projektkontoret i Selvstyret er tilforordnet og ansvarlig for kvalitetssikring, porteføljeplanlægning og opfølgning på fremdrift i porteføljen. Implementeringen foreslås igangsat ved udpegning af en projektleder for hvert indsatsområde, som vil få ansvar for udarbejdelse af projektinitieringsdokumenter. Én af projektlederne leder koordineringen mellem projekterne. Arbejdet med IT-arkitektur og standardisering igangsættes i IT-sekretariatets regi og planlægges afsluttet ved udgangen af Tre måneder efter, at projektlederne er udpeget, etableres porteføljegruppen, som behandler initieringsdokumenterne og igangsætter arbejdet med samordning til porteføljestyring. Den overordnede plan for opstartsforløbet er vist i figuren nedenfor. Med start i 2012 igangsættes den fulde implementering af IKT strategien. Implementeringen forventes afsluttet med udgangen af Vurdering af finansieringsbehov er sammen med tiltagenes kalendermæssige udstrækning samlet i oversigten i næste afsnit.

20 Overordnet plan for opstart af implementering af IKT strategien Finansiering Behov for nye midler til finansiering af implementeringen af IKT strategien er opsummeret i nedenstående tabel (Type C). Overslag i Mio kr I alt Internet og teleområdet Offentlig service og administration (inkl nyt økonomisystem) 75,7 24,7 31,0 18,3 1,7 Uddannelse og kompetencer Sundhed ,5 13,5 0 Innovation og erhverv 0,5 0, Nye finansieringsbehov (Type C) 117,2 41,2 42,5 31,8 1,7 Det samlede behov for finansiering af IKT strategien er opgjort i nedenstående tabel. Type Beskrivelse Mio Kr A Omkostningsneutral (dækket gennem eksisterende bevilling) 63,8 B Omprioritering af midler indenfor områderne 31,0 C Kræver ekstra financiering 117,2 I alt 212,0

21 8. Oversigt over IKT strategiens tiltag Oversigten er udarbejdet på baggrund af IKT strategiarbejdet. Sammen med del 2 af IKT strategien vil den danne udgangspunkt for det projektinitieringsarbejde, der skal igangsættes efter den politiske behandling. Oversigten viser delstrategier og tiltag inden for de fem indsatsområder. I oversigtens anden kolonne er der med en stjerne angivet de tiltag, som IKT-strategiens projekthold har vurderet særligt vigtige at igangsætte tidligt. Alle delstrategier, som er medtaget i IKT-strategien, vil medføre økonomiske og/eller kvalitetsmæssige forbedringer. For stjernemarkerede tiltag vil potentialet være særligt markant, eller også er der er tale lavthængende frugter, hvor der for en begrænset investering kan opnås et mærkbart resultat. Derefter giver de næste to kolonner et overblik over tiltagenes potentialer og kompleksitet. Ikke overraskende er der primært medtaget tiltag med middel eller stort potentiale. For alle tiltag er vurderet det samlede finansieringsbehov. For det første angives det samlede budget for investering i perioden For det andet angives det, hvorledes tiltaget foreslås finansieret: A) Tiltaget er omkostningsneutralt (uden omkostninger eller allerede dækket gennem eksisterende bevilling) B) Tiltaget kræver omprioritering af midler indenfor forvaltningsområdet C) Tiltaget kræver ekstra finansiering gennem finansloven Driftsomkostninger eller besparelser er ikke medtaget. I alle tilfælde, hvor der vil være driftsomkostninger, forventes de at indgå i forvaltningsområdernes budgetter. I forbindelse med initiering af arbejdet skal der udarbejdes business cases, som fastlægger de besparelser og kvalitetsforbedringer, der skal opnås. Endelig er der angivet, hvem der forventes at blive projektejere for de enkelte tiltag.

22 Planlægningen er vist i oversigtens sidste fire kolonner. Det skal bemærkes, at planen viser det tidligst mulige tidspunkt, det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre projekterne. Det er således muligt og nødvendigt at implementere nogle tiltag senere, for eksempel med henblik på at udjævne investeringerne over alle fire år. Benyttede betegnelser i oversigter Forkortelse * "GUL" "GRØN" IAN KIIN PN AN IAAN ASA Beskrivelse Betegner en højt prioriteret aktivitet, som enten er en forudsætning for andre, kritiske aktiviteter, eller som giver høj værdi i forhold til kompleksitet. Indikerer beslutninger, forberedelse og udvikling Indikerer en driftsfase eller afvikling af en tidsbegrænset aktivitet Departement for Arbejdsmarked og erhverv Department for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Departement for Sundhed Departement for Finanser Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik Økonomi og Personalestyrelsen

23

24

25

26

IKT nyhedsbrev. Indhold: Formål med nyhedsbrevet Projektoversigt og status Om IKT strategien Revision af IKT strategien

IKT nyhedsbrev. Indhold: Formål med nyhedsbrevet Projektoversigt og status Om IKT strategien Revision af IKT strategien IKT nyhedsbrev Velkommen til det første nyhedsbrev for Informations- og kommunikationsteknologi strategien, i daglig tale IKT-strategien. Dette og de fremtidige nyhedsbreve har til formål at give indblik

Læs mere

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1 Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur 1 Baggrund for Digitaliseringsstrategien Har sit udspring i IKT-strategien fra 2011 Digitaliseringsindsatsen startede med den første IKT strategi i 2011, og er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Kolde facts og varme udfordringer Tema: Kommunikation

Kolde facts og varme udfordringer Tema: Kommunikation Kolde facts og varme udfordringer Tema: Kommunikation Digitaliseringsstyrelse Organisering Selvstyrets 14 departementer og styrelser, 4 kommuner, KANUKOKA og De selvstyre-ejde selvskaber ( Det kolde Cuba

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser Grønlands IKT-strategi 2011-2015 Del 2 Informations- og Kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling,

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling

Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling Skab sammenhæng og synergi mellem mål, handleplan og et procesorienteret ledelsessystem Skab udvikling på baggrund af bevidst styring

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser Indkøbsprocesser i kommunerne: Digitalisering af indkøb via e-handel har været et ønske i kommunerne igennem en årrække. Faktum er at antallet af elektroniske

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland Peter Hansen, Finansdepartemnetet Økonomisk Råds Seminar om produktivitet og effektiviseringer Lørdag den 9. april 2016 Oversigt Udfordringer: Strukturelle

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere