ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser"

Transkript

1 ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser Grønlands IKT-strategi Del 1 Informations- og Kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd for alle.

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD AF NAALAKKERSUISOQ FOR FINANSER INDLEDNING INTERNET OG TELEFORHOLD OFFENTLIG SERVICE OG ADMINISTRATION UDDANNELSE OG KOMPETENCER SUNDHED INNOVATION OG ERHVERV IMPLEMENTERING AF IKT-STRATEGIEN OVERSIGT OVER IKT STRATEGIENS TILTAG... 21

4 Forord af Naalakkersuisoq for Finanser Det grønlandske samfund står i dag overfor en fremtid med store udfordringer i forbindelse med udviklingen frem mod en selvbærende økonomi. Samfundet og borgerne har oplevet mange fremskridt de senere år -levetiden er stigende, flere unge får en uddannelse, og mange er i beskæftigelse. Men der er også mange og store udfordringer. Resten af verden oplever i disse år en rivende udvikling, mens Grønland endnu ikke i fuldt omfang er blevet en del af den globale, digitale udvikling. Grønland har endvidere nogle særlige problemstillinger i kraft af en stor geografi med en lille og spredt befolkning, som gør en fælles samfundsudvikling vanskelig. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er et vigtigt redskab til at opnå vækst og velstand. Fundamentet for at forbinde Grønland internt og med omverdenen er der nu handler det om at udnytte det til at nå målet. Vi skal omsætte de teknologiske muligheder til social og økonomisk udvikling. Borgerne skal opleve en effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende offentlig sektor, der samarbejder på tværs af organisatoriske enheder. Der er igangsat et arbejde med at udnytte IKT til at skabe bedre borgerservice, ligesom den offentlige administration har gennemgået en forenkling, bl.a. gennem digitalisering. Strategien giver anvisninger dels på at videreføre dette arbejde og dels på helt nye tiltag, som vil styrke den offentlige administration til fordel for borgere og erhvervsliv. Øget brug af IKT i samfundet forudsætter, at befolkningen har de nødvendige kompetencer. IKT skal derfor prioriteres og integreres i undervisningen på alle niveauer i uddannelsessystemet. En sammenhængende brug af IKT i uddannelsessystemet skal bidrage til, at de unge får IKT-færdigheder og at IKT bliver et naturligt middel for alle unge til at kommunikere med resten af verden. Sundhedsvæsenet står i disse år med en række udfordringer som rekrutteringsproblemer og flere livsstilssygdomme. IKT-strategien understøtter den påbegyndte reformering af sundhedsvæsenet og sigter mod en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Tiltagene vil også give et bedre datagrundlag for politiske prioriteringer.

5 Erhvervslivet skal skærpe konkurrenceevnen i forhold til resten af verden. IKT er en helt nødvendig forudsætning for dette. For den enkelte arbejdstager er det vigtigt at have de rette IKT kompetencer for at kunne bidrage til innovation og erhvervsudvikling. IKT-strategien indeholder 23 delstrategier indenfor ovenstående 5 indsatsområder. Disse vil alle give mærkbare resultater resultater, som kan være med til at føre os frem til en selvbærende økonomi - og videre. Maliina Abelsen Naalakkersuisoq for Finanser

6 1. Indledning Attavigissaarneq er Grønlands IKT-strategi for årene Hovedmålet med IKT-strategien er at støtte samfundsudviklingen på en styret og sammenhængende måde, således at investeringerne indenfor IKT får størst mulig nyttevirkning. Strategien har også to andre vigtige målsætninger: at binde samfundet sammen på tværs af landet og at koble Grønland til omverdenen, således at vi bliver en del af den globale udvikling. Visionen for IKT-strategien er: Informations- og kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd for alle. Nedenstående figur viser det samspil, der bør være mellem IKT-strategien og den ønskede samfundsudvikling. IKT skal understøtte samfundsudviklingen som to tandhjul, der passer sammen. Det er således afgørende, at IKT-strategien er i overensstemmelse med Grønlands politiske visioner. Indsatsområder IKT-strategien er bygget op omkring følgende fem indsatsområder: Tele- og internet, hvis udvikling og organisering vil være afgørende

7 for nye IKT-mæssige muligheder Borgerservice og offentlig administration, der effektivt skal kunne bidrage med den service, som borgere og erhvervsliv skal have i et moderne samfund, hvor grønlandsk er det officielle sprog Uddannelse og kompetencer, som dels skal sikre bredden i uddannelsen, så alle får mulighed for at uddanne sig, og dels dybden, så befolkningen sikres de IKT-spidskompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Sundhedssektoren, hvis udvikling skal sikre, at hele befolkningen får de samme muligheder for et sundt liv Innovation og erhverv, som skal sikre, at erhvervslivet bliver konkurrencedygtigt og kan deltage i udviklingen af nye erhvervsområder, hvor landets ressourcer udnyttes, og der skabes nye produkter og ydelser, som har et globalt marked. Udarbejdelse af IKT strategien Arbejdet med IKT-strategien startede i november 2009 med at fastlægge IKT-strategiens fem indsatsområder. Fra starten var interessenter fra det offentlige, erhvervslivet og en række interesseorganisationer involveret. Igennem 2010 har arbejdet været gennemført af fem teamledere for indsatsområderne. IT-sekretariatet i Selvstyret har varetaget projektledelsen. Igennem forløbet har arbejdets fremdrift været styret og overvåget af en styregruppe bestående af: 1. Martha Labansen, Direktør, Kanukoka 2. Peter Hansen, Senior rådgiver, Formandens Departement 3. Bent Sørensen, Projektchef, Formandens Departement 4. Ole Peter Kristensen, Konsulent, Formandens Departement

8 5. Asbjørn Andersen, IT-chef, Økonomi og Personalestyrelsen IKT-strategien har afsluttende været præsenteret og udsendt i offentlig høring blandt interessenter fra Selvstyret, kommunerne, offentlige virksomheder, erhvervsliv, private organisationer og borgere. IKT-strategiens opbygning og målgruppe Dokumentationen består af to dele. Del 1 gennemgår IKT-strategien i hovedtræk, mens del 2 indeholder en detaljeret gennemgang af hvert indsatsområde. Målgruppen for IKT-strategiens 1. del er det politiske system, Selvstyret og kommunerne, som i dialog med borgere og erhvervsliv skal planlægge og udføre de tiltag, som skal bidrage til samfundets udvikling. Del 2 er primært relevant for dem, som skal arbejde direkte med gennemførelsen af strategiens tiltag samt disses samarbejdspartnere. Del 1 indeholder Ministerens forord og otte kapitler. Første kapitel er denne indledning. Andet kapitel gennemgår indsatsområdet internet og teleforhold. Tredje kapitel gennemgår tiltagene indenfor den offentlige service og administration. Fjerde kapitel gennemgår indsatsområdet uddannelse og kompetencer. Femte kapitel gennemgår sundhedsområdet. Sjette kapitel gennemgår tiltagene indenfor innovation og erhverv. Efter gennemgangen af de 5 indsatsområder følger syvende kapitel, som er en plan for IKT-strategiens implementering. Det afsluttende og niende kapitel indeholder en samlet oversigt over alle indsatsområders delstrategier og tiltag.

9 2. Internet og teleforhold Hurtigt og billigt internet er en betingelse for, at IKT kan komme til at spille en væsentlig rolle i samfundsudviklingen. Dagens priser på internet- og teleydelser udgør på samtlige indsatsområder en hindring for en mere effektiv udnyttelse af de muligheder, IKT giver. Det er derfor helt nødvendigt, at der snarest tages skridt til at løse dette problem. IKT-strategien har fire anbefalinger: For det første skal konkurrencen og nye internetudbyderes adgang til internetmarkedet sikres gennem lovgivningen. Den nuværende lovgivning giver ikke adgang til den nødvendige konkurrence på området. Det forventes, at konkurrencen vil resultere i ny dynamik på telemarkedet. Konkurrence vil opstå og ledsages af nye teletjenester og andre priser. Forbrugere og erhvervsliv vil få mulighed at vælge mellem flere udbydere, og der vil kunne opnås bedre services for de samme penge. For det andet bør den overskydende internetkapacitet udnyttes bedst muligt, indtil den frie konkurrence får tag i markedet. Dette skal gøres ved at kunderne i byer, hvor der allerede er etableret kraftige internetforbindelser, tilbydes større og hurtigere datatrafik til priser, der er sammenlignelige med andre lande. For det tredje skal hele befolkningen have adgang til internet- og telemuligheder af en sådan kvalitet, at alle har mulighed for at deltage i samfundsudviklingen. Derfor skal der være en forsyningspligt på telemarkedet, også de steder hvor der ikke er udsigt til, at det kan betale sig at drive televirksomhed. Et eventuelt underskud på grund af forsyningspligten skal dækkes solidarisk af teleoperatørerne. Herved bidrager alle teleoperatører på markedet til, at hele befolkningen har adgang til de nødvendige internet- og telefaciliteter. For det fjerde skal det undersøges, hvorledes internet- og teleområdet bedst kan gavne samfundsudviklingen. Internettet er i dag af vital betydning på alle områder i samfundet, herunder muligheden for at indgå i den globale, digitale økonomi. Koncessionshaver på teleområdet påvirker derfor ved sine prioriteringer udviklingen i hele det grønlandske samfund. Koncessionshaver bør derfor i fremtiden ikke udelukkende måles på økonomisk formåen, men i lige så høj grad på evnen til at udvikle og drifte services på en måde, der gavner alle i samfundet bedst muligt. En indikator for koncessionshavers performance kunne eksempelvis være evnen til at

10 levere services til borgere, det offentlige, erhvervsliv, uddannelse og sundhed, der udnytter den tilgængelige båndbredde bedst muligt. Endvidere foreslås det undersøgt, hvilke fordele det ville have, hvis den årlige udbyttebetaling fra koncessionshaver til Selvstyret øremærkes til forbedringer og styrkelse af IKT. Tiltagene inden for internet- og teleområdet ventes at give hele landets befolkning adgang til grundlæggende IKT-ydelser, mens indbyggere, institutioner og erhvervsliv i vækstcentrene får IKT-muligheder på internationalt niveau. Dette vil fjerne væsentlige forhindringer for anvendelse af internettet, hvilket vil sikre fremgang og økonomisk vækst. Prioritering Der er truffet beslutning om fri konkurrence indenfor telemarkedet, som erfaringsmæssigt skaber udvikling og fornyelse i produkter og priser. Det nuværende regelgrundlag er utilstrækkeligt til at sikre nye internetudbyderes adgang til markedet. Ny lovgivning skal derfor sikre konkurrencen og nye internetudbyderes adgang til markedet. Indtil konkurrencen får tag, anbefales det, at Naalakkersuisut træffer beslutning om, at der skal udbydes markant mere inkluderet trafik og øget hastighed de steder, hvor der er ledig kapacitet i infrastrukturen, hvilket eksempelvis er tilfældet i byerne, hvor søkablerne lander.

11 3. Offentlig service og administration Ensartede og sammenhængende systemer vil gøre det muligt at dele information på tværs af institutioner. Det vil også gøre driften af systemerne mere rationel og effektiv. Endvidere er der mulighed for at udnytte IKT til at forbedre den offentlige service for borgerne. Der er imidlertid behov for at lovgivningens rammer justeres, så den åbner for en moderne administration. Konkret udstikkes seks anbefalinger indenfor den offentlige sektor. For det første er det nødvendigt, at der udvikles en fælles IT-arkitektur for den offentlige sektor. Den skal sikre, at systemerne udvikles ud fra en fælles ramme, således at de kan fungere sammen. Det vil muliggøre anvendelse af fælles offentlige registre og udveksling af data, således at borgere og virksomheder ikke behøver at opgive den samme information flere steder. En fælles IT-arkitektur kræver, at myndighederne fastlægger krav til leverandører for de standarder, der skal følges. Det vil give lokale leverandører værdifuld viden om, hvilke systemer og produkter, de skal satse på. Dette vil også give dem mulighed for at udbygge kompetencer mere målrettet. For det andet skal der fokus på det grønlandske sprog. Der skal udarbejdes sprogstandarder og en fælles IT-orddatabase for grønlandske brugerflader, som frit kan anvendes overalt i Selvstyret og kommunerne. Dette kan senere suppleres med et tolkesystem, som kan automatisere oversættelsesarbejdet yderligere. For det tredje skal borgerservicen styrkes og gøres mere ensartet og sammenhængende. I første fase fokuseres på at give sagsbehandleren de værktøjer, der skal til for at løse en given sag. Det er senere målet, at mange borgere betjener sig selv via selvbetjeningsløsninger. Dette vil kræve indførelse af en offentlig digital signatur som f.eks. Nem-ID. Det anbefales også, at Selvstyrets nye internetstrategi implementeres med henblik på at forenkle borgeres og virksomheders søgning og adgang til offentlige hjemmesider. For det fjerde står det offentlige overfor en række udfordringer indenfor de kommende år med at skulle modernisere og effektivisere sine økonomistyrings- og ledelsesinformationssystemer. Et nyt fælles offentligt økonomistyringssystem vil bidrage med en bedre betjening af det politiske system og centrale beslutningstagere og forbedre ledelsesinformation med henblik på at få en mere effektiv planlægning og ledelse. Endvidere vil det

12 kunne optimere mulighederne for dataudveksling mellem Selvstyret og kommunerne. Dette vil understøtte udviklingen af den digitale forvaltning og effektivisere den offentlige administration. For det femte anbefales det, at der indføres systemer til registrering af geografisk information. Det vurderes, at op mod 80% af offentlig administration indeholder geografiske data. Geografiske data kan eksempelvis være stedkoordinater knyttet til forvaltning og planlægning af byer og landområder, herunder f.eks. beskyttelseszoner, naturressourcer og arealtildelinger. At have disse data registreret på en ensartet og tilgængelig måde på baggrundskort, så de kan anvendes på tværs af institutioner og IKTsystemer, vil fremme muligheden for selvbetjening og gøre en række manuelle arbejdsgange overflødige. Alt i alt vil det medføre besparelser og bedre borgerservice. For det sjette anbefales indførelse af mobile kontanter (mobile cash). Hermed menes, at penge overføres ved hjælp af mobiltelefoner eller betalingskort, som kan indeholde kontanter. Mobile kontanter er endnu et skridt mod et pengeløst samfund, som kan medføre store besparelser i forhold til de midler, der i dag bruges på håndtering af kontanter. For det syvende anbefales indførelse af en fælles offentlig standard for videokonferencer og udbredelse af video som kommunikationsmiddel mellem det offentlige og borgeren. Prioritering Forudsætningen for mange tiltag i IKT-strategien er en velfungerende system- og informationsstruktur, især for det offentlige. Hvis ikke dette er på plads, vil mange andre tiltag ikke kunne realiseres. Derfor er det nødvendigt, at der udvikles en fælles offentlig IT-arkitektur, og at den organiseres effektivt. Endvidere anbefales det, at grønlandsk sprog og kultur integreres i IKTsystemerne, da erfaringer fra mange lande viser, at national tilpasning er afgørende for brugernes accept og anvendelse af IT-systemer. Udvikling af et nyt fælles offentligt økonomisystem er en nødvendighed og vil bidrage med en bedre betjening af det politiske system og centrale beslutningstagere. Et nyt økonomisystem vil medføre øget effektivitet i

13 planlægning og ledelse, som har mange perspektiver i forhold til effektivisering, synlighed af økonomiske sammenhænge og prioritering af økonomiske tiltag. Forbedringer af borgerservicen prioriteres højt. Udover at levere flere muligheder for borgernes selvbetjening vil det øge gennemsigtigheden i samfundets forvaltning. Mobile kontanter bør sættes i værk hurtigst muligt, da man for en overskuelig investering vil kunne spare en del ressourcer, som i dag bruges på at styre omløbet af kontanter. Endelig bør der fastlægges en standardiseret platform for videokonference. Med en standardisering vil eksempelvis sundheds- og uddannelsessektoren kunne spare en del omkostninger, da deres systemer vil kunne koordineres.

14 4. Uddannelse og kompetencer Undervisningskonferencen Sarfarissoq II, som blev afholdt i efteråret 2010, gav en række anbefalinger til, hvordan brug af IKT i undervisningen kan løftes fra det nuværende niveau med spredte initiativer båret af ildsjæle til en national, strategisk indsats, som bidrager aktivt til at udvikle samfundet. IKT-strategien sigter mod at implementere anbefalingerne fra Sarfarissoq II. For det første skal lærere i folkeskoler og gymnasiale uddannelser opkvalificeres i IKT, således at de bliver i stand til at inddrage IKT som en naturlig del af undervisningen, herunder deltagelse i internationale skoleprojekter. Der skal gennemføres spydspidsprojekter i internet-baseret undervisning, og der skal etableres en undervisningsportal med relevant information og undervisningsmateriale til fri afbenyttelse. Alt undervisningsmateriale bør i fremtiden også udvikles og stilles til rådighed i elektronisk form. Det bør beskrives præcist, hvilke IKT tiltag, der skal realiseres på hver enkelt uddannelsesinstitution, og dette bør være indarbejdet i de resultatkontrakter, der bliver indgået. For det andet skal der ske en styrkelse af IKT-uddannelser på videregående niveau. Der skal gennem et samarbejde mellem Handelsskolen, Ilisimatusarfik og udenlandske universiteter etableres IKT-uddannelser på datamatiker- og bachelorniveau. For det tredje skal det sikres, at bygdebefolkningen kan anvende den nye teknologi. Der skal etableres bygdeservicecentre, hvor befolkningen har adgang til computere. Der skal også tilbydes undervisning og andre IKTtjenester. For det fjerde skal medarbejdere på arbejdspladser lære at anvende IKT i deres daglige arbejde. Også medarbejdere, som umiddelbart ikke har brug for IKT i deres arbejde, bør tilbydes mulighed for at tilegne sig grundlæggende færdigheder, således at de bliver i stand til at anvende computere og internettet. Der skal gøres en indsats for at få virksomhederne til at se potentialerne ved at udnytte IKT. For det femte skal der iværksættes initiativer, som sikrer, at også folk udenfor arbejdsmarkedet tilegner sig IKT-kompetencer. Dette kan blandt andet ske som aftenskoletilbud, gennem kurser for ledige og gennem internetbaseret undervisning.

15 Prioritering Det er vitalt at styrke brugen af IKT og især elektronisk undervisningsmateriale i folkeskoler og på ungdomsuddannelserne for at sikre, at de unges kompetencer svarer til fremtidens krav. Derfor anbefales det også at prioritere efteruddannelse indenfor IKT højt for lærerne på disse uddannelser. Tiltagene indenfor de videregående uddannelser prioriteres for at sikre forøgelse af lokale IKT-medarbejdere i erhvervslivet, uddannelses- og sundhedssektoren, samt den offentlige sektor.

16 5. Sundhed Sundhedsvæsenet er midt i en vigtig forandringsproces. De væsentligste udfordringer er rekrutteringsvanskeligheder, ændringer i befolkningens struktur med længere levetid og en aldrende befolkning samt et ændret sygdomsbillede med flere livsstilssygdomme. Udfordringerne presser sundhedsvæsenet med hensyn til økonomi og sundhedsydelsernes omfang og kvalitet. Der er igangsat en sundhedsreform, som indebærer en helt nødvendig modernisering af den nuværende 83 år gamle struktur. Sundhedsvæsenet skal tilpasses de nye sundhedsudfordringer og de teknologiske muligheder, som samfundet har investeret i. IKT-strategien anbefaler retningslinjerne for, hvorledes IKT kan bidrage til at skabe et bedre, mere lige og mere effektivt sundhedssystem, som kan højne både den fysiske og den psykiske sundhed blandt borgerne. Der anvises fire anbefalinger, som tilsammen vil bringe samfundet frem mod dette mål: For det første er telemedicin taget i brug i hele landet. Det sikrer borgerne adgang til sundhedsydelserne, selvom patient og sundhedspersonale ikke befinder sig det samme sted. Telemedicin skal videreudvikles med videokonferenceudstyr, der muliggør direkte kommunikation mellem behandler og patient, selv over store afstande. For det andet skal der etableres én sammenhængende elektronisk patientjournal (EPJ), der sikrer, at alle nødvendige patientdata bliver registreret og gjort tilgængelige overalt i sundhedsvæsenet gennem enkel adgang til systemet. For det tredje skal der indføres et informationssystem, som kan give ledelsen et velfunderet beslutningsgrundlag i form af omfattende og opdaterede økonomiske/administrative sundhedsdata. Disse data vil være lagret i såvel sundhedsvæsenets elektroniske patientjournal som i det fælles offentlige økonomisystem. Dataene kan også bruges som grundlag for effektiv styring af sundhedsvæsenet og i forbindelse med politisk prioritering. For det fjerde skal forebyggelse, folkesundhed og egenomsorg fremmes i befolkningen via sundhedsportalen på internettet. Portalen bliver det

17 naturlige valg for borgere og patienter, der søger oplysninger om sundhed og sygdom. Informationerne i sundhedsportalen skal være korrekte, interessante, opdaterede og ikke mindst let tilgængelige på grønlandsk og dansk. Prioritering Tiltagene omkring telemedicin prioriteres meget højt. Især vil videreudviklingen med videokonferenceudstyr forbedre både sundhedsvæsenets ydelser og ressourceudnyttelsen markant, da det muliggør direkte kommunikation mellem behandler og patient, selv over store afstande. Også implementeringen af én elektronisk patientjournal er prioriteret højt, da det er forudsætningen for mange andre tiltag indenfor sundhedssektoren. Desuden vigtigt, at sundhedssektoren kobles på det nye fælles offentlige økonomisystem, da det vil styrke ledelsesinformationen og på den måde modvirke overskridelse af budgetterne, forbedre styringen af sundhedsvæsenet og samtidigt give den nødvendige information til at foretage velbegrundede prioriteringer. Endelig er videreudviklingen af sundhedsvæsenets internet-portal en meget væsentlig indsats i forbindelse med forebyggelse, folkesundhed og egenomsorg, da den formidler aktuel og korrekt information på såvel grønlandsk som dansk til borgerne.

18 6. Innovation og erhverv IKT er en nødvendig forudsætning for, at Grønland bliver det globalt anerkendte arktiske kraftcenter indenfor bæredygtig erhvervsudvikling og den internationale indgang til Arktis. For det første omfatter initiativer indenfor virksomheders sociale ansvar (CSR), at virksomhederne påtager sig at sikre, at deres medarbejdere opnår de rette IKT-færdigheder. For det andet skal det sikres, at grønlandske virksomheder deltager i IKTprojekter. Dette gøres ved at opfordre til etablering af partnerskaber mellem udenlandske og grønlandske virksomheder, når udenlandske virksomheder byder på offentlige IKT-projekter. Dette vil bevirke, at de grønlandske virksomheder får mere erfaring og øger deres viden, således at IKTprojekterne forankres i en lokal sammenhæng. For det tredje skal der etableres en erhvervsportal, som skal være grønlandske og udenlandske virksomheders indgang til det offentlige. Portalen skal give let adgang til relevant information og lovgivning, og tilbyde interaktive services såsom udfyldelse af ansøgningsblanketter og indrapportering til forskellige myndigheder. Et af de væsentlige fremadrettede tiltag, der skal sikre konkurrence og gennemsigtelighed, er udbud på portalen af offentlige opgaver. Portalen vil være til gavn både for lokale virksomheder og for internationale virksomheder, blandt andet indenfor de nye væksterhverv i råstof- og mineralsektoren. Prioritering Deltagelse i CSR-kampagner prioriteres højt, da det vil give opmærksomhed indenfor erhvervslivet omkring vigtigheden af IKT. Man bør hurtigt tage skridt til etablering af partnerskaber mellem lokale virksomheder og udenlandske aktører, da det vil styrke de lokale virksomheders kompetencer. Der er også et stort behov for en samlet erhvervsportal, da det i dag er tidskrævende for virksomheder at tilegne sig den nødvendige viden, og fordi en sådan portal kan effektivisere kontakten med offentlige myndigheder og gennemførelse af offentlige udbudsforretninger.

19 7. Implementering af IKT-strategien Den overordnede koordinering af IKT-strategiens implementering (bortset fra det fælles offentlige økonomisystem, der håndteres særskilt) foreslås varetaget af en portefølgegruppe under den fællesoffentlige IT styregruppe. Portefølgegruppen kan bestå af udpegede deltagere fra Selvstyret, kommunerne og erhvervslivet. Der defineres et projekt og oprettes projektorganisation for hvert indsatsområde. Hvert af de fem projekter består af et antal delprojekter, der skal levere tiltagene beskrevet her i strategien. Projektkontoret i Selvstyret er tilforordnet og ansvarlig for kvalitetssikring, porteføljeplanlægning og opfølgning på fremdrift i porteføljen. Implementeringen foreslås igangsat ved udpegning af en projektleder for hvert indsatsområde, som vil få ansvar for udarbejdelse af projektinitieringsdokumenter. Én af projektlederne leder koordineringen mellem projekterne. Arbejdet med IT-arkitektur og standardisering igangsættes i IT-sekretariatets regi og planlægges afsluttet ved udgangen af Tre måneder efter, at projektlederne er udpeget, etableres porteføljegruppen, som behandler initieringsdokumenterne og igangsætter arbejdet med samordning til porteføljestyring. Den overordnede plan for opstartsforløbet er vist i figuren nedenfor. Med start i 2012 igangsættes den fulde implementering af IKT strategien. Implementeringen forventes afsluttet med udgangen af Vurdering af finansieringsbehov er sammen med tiltagenes kalendermæssige udstrækning samlet i oversigten i næste afsnit.

20 Overordnet plan for opstart af implementering af IKT strategien Finansiering Behov for nye midler til finansiering af implementeringen af IKT strategien er opsummeret i nedenstående tabel (Type C). Overslag i Mio kr I alt Internet og teleområdet Offentlig service og administration (inkl nyt økonomisystem) 75,7 24,7 31,0 18,3 1,7 Uddannelse og kompetencer Sundhed ,5 13,5 0 Innovation og erhverv 0,5 0, Nye finansieringsbehov (Type C) 117,2 41,2 42,5 31,8 1,7 Det samlede behov for finansiering af IKT strategien er opgjort i nedenstående tabel. Type Beskrivelse Mio Kr A Omkostningsneutral (dækket gennem eksisterende bevilling) 63,8 B Omprioritering af midler indenfor områderne 31,0 C Kræver ekstra financiering 117,2 I alt 212,0

21 8. Oversigt over IKT strategiens tiltag Oversigten er udarbejdet på baggrund af IKT strategiarbejdet. Sammen med del 2 af IKT strategien vil den danne udgangspunkt for det projektinitieringsarbejde, der skal igangsættes efter den politiske behandling. Oversigten viser delstrategier og tiltag inden for de fem indsatsområder. I oversigtens anden kolonne er der med en stjerne angivet de tiltag, som IKT-strategiens projekthold har vurderet særligt vigtige at igangsætte tidligt. Alle delstrategier, som er medtaget i IKT-strategien, vil medføre økonomiske og/eller kvalitetsmæssige forbedringer. For stjernemarkerede tiltag vil potentialet være særligt markant, eller også er der er tale lavthængende frugter, hvor der for en begrænset investering kan opnås et mærkbart resultat. Derefter giver de næste to kolonner et overblik over tiltagenes potentialer og kompleksitet. Ikke overraskende er der primært medtaget tiltag med middel eller stort potentiale. For alle tiltag er vurderet det samlede finansieringsbehov. For det første angives det samlede budget for investering i perioden For det andet angives det, hvorledes tiltaget foreslås finansieret: A) Tiltaget er omkostningsneutralt (uden omkostninger eller allerede dækket gennem eksisterende bevilling) B) Tiltaget kræver omprioritering af midler indenfor forvaltningsområdet C) Tiltaget kræver ekstra finansiering gennem finansloven Driftsomkostninger eller besparelser er ikke medtaget. I alle tilfælde, hvor der vil være driftsomkostninger, forventes de at indgå i forvaltningsområdernes budgetter. I forbindelse med initiering af arbejdet skal der udarbejdes business cases, som fastlægger de besparelser og kvalitetsforbedringer, der skal opnås. Endelig er der angivet, hvem der forventes at blive projektejere for de enkelte tiltag.

22 Planlægningen er vist i oversigtens sidste fire kolonner. Det skal bemærkes, at planen viser det tidligst mulige tidspunkt, det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre projekterne. Det er således muligt og nødvendigt at implementere nogle tiltag senere, for eksempel med henblik på at udjævne investeringerne over alle fire år. Benyttede betegnelser i oversigter Forkortelse * "GUL" "GRØN" IAN KIIN PN AN IAAN ASA Beskrivelse Betegner en højt prioriteret aktivitet, som enten er en forudsætning for andre, kritiske aktiviteter, eller som giver høj værdi i forhold til kompleksitet. Indikerer beslutninger, forberedelse og udvikling Indikerer en driftsfase eller afvikling af en tidsbegrænset aktivitet Departement for Arbejdsmarked og erhverv Department for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Departement for Sundhed Departement for Finanser Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik Økonomi og Personalestyrelsen

23

24

25

26

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1 Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur 1 Baggrund for Digitaliseringsstrategien Har sit udspring i IKT-strategien fra 2011 Digitaliseringsindsatsen startede med den første IKT strategi i 2011, og er

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser Grønlands IKT-strategi 2011-2015 Del 2 Informations- og Kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling,

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Sassarta 14-18 STRATEGIPLAN FOR TELE-POST FOR ÅRENE 2014-18

Sassarta 14-18 STRATEGIPLAN FOR TELE-POST FOR ÅRENE 2014-18 Sassarta 14-18 STRATEGIPLAN FOR TELE-POST FOR ÅRENE 2014-18 Nuuk, februar 2014. Navnet på strategien Sassarta (lad os træde frem) symboliserer en naturlig fortsættelse af Sassarit (træd frem), den kompetenceudvikling

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Indstilling til Naalakkersuisut

Indstilling til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender 09-06-2014 Sagsnummer: 2013-088947 Ad dagsordenspunkt: Indstilling til Naalakkersuisut Indstilling Det indstilles til Naalakkersuisut, At

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

EDI til Microsoft Dynamics

EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics Anvend EDI og udnyt potentialet fuldt ud i økonomisystemer fra Microsoft Dynamics herved opnår din virksomhed et mindre ressourceforbrug og færre fejl.

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

P r o j e k t b e s k r i v e l s e

P r o j e k t b e s k r i v e l s e P r o j e k t b e s k r i v e l s e Selvbetjening.nu som digitalt redskab i kontakten med borgeren Formål HK og KL har tidligere sammen udviklet den digitale kompetenceprofil for medarbejdere i borgerservicecentre,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Foto: Thomas Hommelgaard 2 FORORD Region Hovedstaden er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere