Bilag 2B: Undervisningsfag

Transkript

1 Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik klassetrin og klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag, tysk. Modulbeskrivelser idræt... 4 MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 4 MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 7 MODUL 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet... 9 MODUL 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Modulbeskrivelser idræt. Dispensation MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation) Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion MODUL 1: Religion og religionsundervisning MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser madkundskab MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser matematik, klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Evaluering og stokastik Side 1 af 162

2 MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser matematik klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik MODUL 4: Evaluering og stokastik Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser musik MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt Prøven i undervisningsfaget Musik Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser natur/teknologi MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser samfundsfag MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser tysk MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog MODUL 2: Interkulturel kommunikation Side 2 af 162

3 MODUL 3: Tysk fagdidaktik Prøven i undervisningsfaget Tysk Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag Side 3 af 162

4 Modulbeskrivelser idræt MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring.. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum Side 4 af 162

5 udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Modulets relation til praksis Indenfor temaet Idrættens kultur og værdier arbejdes der med en direkte kontakt til forskellige idrætskulturelle felter i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis m.m. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori Udarbejdelse af studieprodukter Kategori 3 95 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består at følgende to dele: Første del er en skriftlig opgave og en videopræsentation, hvor den studerende samlet set demonstrerer didaktiske handlemuligheder og egne kropslige færdigheder. Den skriftlig opgave har et omfang på 3-5 normalsider (2600 anslag), og den udarbejdes på baggrund af lodtrækning. Det lodtrukne element er afgørende for hvilket basisområde inden for modulets tre basisområder: redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk, den studerende fokuserer på i opgaven. I opgaven anvendes fagord, fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning af den lodtrukne idrætspraksis. I tilknytning til den skriftlige opgave vedlægges en digital videopræsentation, der demonstrerer den studerendes egne færdigheder og didaktiske handlemuligheder. Lodtrækningen finder sted i slutningen af modulet, en uge før den skriftlige opgave og videopræsentationen afleveres. Anden del - idrættens kultur og værdier I prøvens anden del demonstrerer den studerende kompetence til at analysere forskelligartede idrætskulturer. Her anvendes relevante undersøgelsesmetoder. Prøven er baseret på projektarbejdsformen, hvor igennem den studerende opnår kompetence til at udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant. Projektforløbet præsenteres dels i en skriftlig opgave dels i en afsluttende fremlæggelse. Den skriftlige opgave har et omfang af 3 5 normalsider (2600 anslag). Side 5 af 162

6 I fremlæggelsen demonstrerer den studerende bl. a. sine egne kropslige færdigheder inden for den undersøgte idrætskultur. Fremlæggelsen ligger i slutningen af modulets undervisningsuger, og der er mødepligt til samtlige fremlæggelser. De to dele laves i studiegrupper af 2-4 studerende. Prøven vurderes individuelt med bestået/ ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til modulprøven. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som det første modul i undervisningsfaget idræt. Side 6 af 162

7 MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk sikkerhed i idrætsundervisningen træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Side 7 af 162

8 sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Kategori Udarbejdelse af studieopgaver Kategori 3 95 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til dels studieopgaver og dels forberedelse til prøven samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, hvori der indgår et lodtrækningselement. Prøven foregår både individuelt og i grupper a 2-4 studerende. Prøven afvikles på baggrund af indholdsområderne træningslære i et sundhedsperspektiv, boldspil og redskabsgymnastik. Prøven består af følgende tre dele: Individuel multipli choice (30 minutter) Gruppeopgave med fagdidaktisk perspektiv. (5 normalsider) Fremvisning af praktisk-kropsligt produkt i grupper. (15 minutter pr. gruppe) Vurdering: Modulprøven bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de kompetencemål som knytter sig til modulet. Der er tale om en samlet bedømmelse af de tre dele i prøven. Nærmere beskrivelse af krav til indhold og form fremgår af bilag til modulplanen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses efter første modul i undervisningsfaget idræt. Side 8 af 162

9 MODUL 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder motorisk udvikling, leg og læring, dans og udtryk samt løb, spring og kast. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på inklusion, progression og evaluering, Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet Opvarmnings- og grundtræningselementer, - principper og formål Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Side 9 af 162

10 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Modulprøve. Kategori Selvstændigt arbejde med studieopgaver, bl.a. med henblik på modulprøven. Evaluering af undervisning og studiet. Kategori 3 89 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til opgaver og prøveforberedelse samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes opgaver. Debatarrangementer, faglige dage. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består af to dele: Del 1: Undervisningskompetence, kropslige færdigheder og refleksionskompetence Delprøven består i en gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. løb, spring og kast samt dans og udtryk, og foregår i grupper på 2-4 studerende. Der undervises 20, 25 og 30 minutter ved gruppestørrelser på hhv 2,3 og 4. Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder en uge før, og der trækkes lod imellem de to indholdsområder 24 timer før prøvedagen. Del 2: Grundlæggende viden og fagsprog Delprøven består af en individuel multiple choice prøve, der knytter an til modulets vidensmål med særligt fokus på indholdsområderne løb, spring og kast samt dans og udtryk, målgruppens læringsforudsætninger samt motorisk udvikling og læring. Prøven varer 30 minutter. Prøven vurderes individuelt med bestået/ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 og 2 i undervisningsfaget idræt er gennemført. Side 10 af 162

11 MODUL 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særligt fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, herunder dans og udtryk, atletik samt tematisk undervisning frem mod folkeskolens afgangsprøve i idræt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret undervisning i idræt med vægt på inklusion og medbestemmelse, Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Side 11 af 162

12 Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Modulprøve. Kategori Selvstændigt arbejde med studieopgaver, bl.a. med henblik på modulprøven. Evaluering af undervisning og studiet. Kategori 3 89 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til opgaver og prøveforberedelse samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes opgaver. Debatarrangementer, faglige dage. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består af to dele: Del 1: Undervisningskompetence, kropslige færdigheder og refleksionskompetence Delprøven består i en gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. atletik og dans og udtryk og foregår i grupper a 2-4 studerende. Der undervises 20, 25 og 30 minutter ved gruppestørrelser på hhv 2,3 og 4. Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder en uge før, og der trækkes lod imellem de to indholdsområder 24 timer før prøvedagen. Del 2: Grundlæggende viden og fagsprog Delprøven består af en individuel multiple choice prøve, der knytter an til modulets vidensmål med særligt fokus på indholdsområderne atletik samt dans og udtryk, målgruppens læringsforudsætninger samt folkeskolens afgangsprøve. Prøven varer 30 minutter. Prøven vurderes individuelt med bestået/ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 og 2 i undervisningsfaget idræt er gennemført. Side 12 af 162

13 Modulbeskrivelser idræt. Dispensation Studerende, som har gennemført modul 1 og/eller modul 2 i undervisningsfaget idræt ved studieårets afslutning 2014/2015 skal følge modul 2 og 3 ud fra følgende to modulbeskrivelser. Disse studerende går til kompetencemålsprøve i faget efter prøveformen fra 2014/2015. Denne prøve er indsat umiddelbart efter modulbeskrivelserne. MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet, og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed (Alsidig idrætsudøvelse) Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt (Krop, træning og trivsel) Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen (Idrætsfaget i indskoling, mellemtrin og udskoling) Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur (Idrættens kultur og perspektiver) Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan - udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer - anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 13 af 162

14 beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning, analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning, varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning, udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests, begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse, begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever og udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling. bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen, sikkerhed i idrætsundervisningen, træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning, fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it, elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet, elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen, de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen og inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber. Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 88 Udarbejdelse af studieprodukter Kategori Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Side 14 af 162

15 Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal have godkendt følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor arbejdsfysiologi, fysiologi, træningslære og biomekanik. Fx i form af bevægelsesanalyse, en kommenteret videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (8-10 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 37 timer pr. studerende. Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 38 timer pr. studerende. Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende. Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 i undervisningsfaget idræt er gennemført. MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Idrættens kulturer og subkulturer Her arbejdes med traditionelle klassiske idrætter samt nye idrætter. Hensigten er at skabe forståelse for den bevægelseskultur, som kendetegner netop de valgte indholdsområder. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder. Det brede sundhedsbegreb som perspektiv i idrætsundervisningen Her arbejdes med begreber som fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil. I forhold til begge områder arbejdes der med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse af, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning. I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter. Side 15 af 162

16 Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Teorier og undersøgelser om arbejdet med børn og unges sundhed set i bredt perspektiv inddrages. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: - udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer - udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer - anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Færdighedsmål: Den studerende kan varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel, analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed, beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet, begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt, begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse, analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer, udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum og Vidensmål: Den studerende har viden om samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed, sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed, bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering, idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet, elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen, idrætskulturers struktur, normer og værdier, idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum og Side 16 af 162

17 udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning. Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet I modulet realiseres projektarbejdsformen. Introduktionsfasen. Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen) Projektarbejdsfasen. Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen) Fælles vidensdeling og refleksion. Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen) Fordeling af den studerendes arbejdstimer: Kategori 1: 53 (70 lektioner) Kategori 2: 127 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10 Betingelse for godkendelse af modulet Den studerende demonstrerer sine kompetencer gennem to projekter omhandlende dels idrætten i et kulturelt perspektiv, dels børn og unges sundhed i et skoleperspektiv. Projekterne udformes i grupper af maks. 4 studerende. Projekterne har både praktisk og refleksiv karakter. Det skriftlige arbejde har samlet set et omfang af normalsider i ét større projekt med følgende forventet timetal: Projekt 1: Sundhed i et skoleperspektiv: 25 timer Projekt 2: Idrætten i et kulturelt perspektiv: 50 timer Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Der er tale om en samlet bedømmelse af projekterne. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Side 17 af 162

18 Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodulerne i undervisningsfaget idræt læses i følgende rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. Side 18 af 162

19 Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation) Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en praktisk prøve Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer den studerende 1. egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke bevægelsesfærdigheder inden for aktiviteter i og på vand og i naturen (jf. kompetenceområde 1), så her dokumenterer den studerende i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/studerende) kan, hvis eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve. 2. kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret idrætsundervisning 3. kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler den studerende materiale i en arbejdsportfolio. Den studerende medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger den studerende en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 19 af 162

20 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 20 af 162

21 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 21 af 162

22 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori, didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt, etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it, anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning. motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer, fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og sikkerhed i idrætsundervisningen. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel. Side 22 af 162

23 Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Færdighedsmål: Den studerende kan varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning, udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests, forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader, varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel, varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel, og analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Vidensmål: Den studerende har viden om træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning, fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it, forebyggelse og håndtering af idrætsskader, samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed, sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering, elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet, begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring, evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring, begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum, leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen, Side 23 af 162

24 begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt og udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer. idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet og opvarmnings- og grundtræningselementer, - principper og formål. Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer, analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur, udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum, udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og Vidensmål: Den studerende har viden om idrætskulturers struktur, normer og værdier, skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum, inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og udvikle og gennemføre idrætsundervisning og idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter af relevant national og international forskning. på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. Side 24 af 162