Bilag 2B: Undervisningsfag

Transkript

1 Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik klassetrin og klassetrin, musik, natur/teknik, samfundsfag, tysk. Modulbeskrivelser håndværk og design... 4 MODUL 1: Håndværk, læring og design... 4 MODUL 2: Design og didaktik... 7 MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Prøven i undervisningsfaget håndværk og design Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser idræt MODUL 1: Idrætsfagets basis MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget idræt Modulbeskrivelser idræt overgangsmoduler for årgang OVERGANGSMODUL 1: Alsidig idrætspraksis læring og evaluering OVERGANGSMODUL 2: Idrættens kulturer og subkulturer Prøven i undervisningsfaget idræt Kompetencemål for undervisningsfaget idræt. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion MODUL 1: Religion og religionsundervisning MODUL 2: Undervisningsemnet kristendom MODUL 3: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser matematik, klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Evaluering og stokastik MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget matematik, klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag Modulbeskrivelser matematik, klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Blaagaard/KDAS 62 Side 1 af 174

2 OVERGANGSMODUL 1 (BK): Matematikundervisning, tal og stokastik OVERGANGSMODUL 2 (BK): Elever med særlige behov, evaluering og geometri Modulbeskrivelser matematik klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Zahle OVERGANGSMODUL 1 (Zahle): Matematikundervisning, tal og stokastik OVERGANGSMODUL 2 (Zahle): Elever med særlige behov, evaluering og geometri Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser matematik klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik MODUL 4: Evaluering og stokastik Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget matematik, klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag Modulbeskrivelser matematik klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Blaagaard/KDAS94 OVERGANGSMODUL 1 (BK): Matematikundervisning, tal og stokastik OVERGANGSMODUL 2 (BK): Elever med særlige behov, evaluering, geometri og modellering i matematik Modulbeskrivelser matematik klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Zahle OVERGANGSMODUL 1 (Zahle): Matematikundervisning, tal og stokastik OVERGANGSMODUL 2 (Zahle): Elever med særlige behov, evaluering og geometri Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser musik MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt Prøven i undervisningsfaget musik Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser natur/teknik MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen MODUL 2: Natur/teknik på mellemtrinnet MODUL 3: Natur/teknikundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen Modulbeskrivelser natur/teknik - overgangsmoduler for årgang OVERGANGSMODUL 1: Den nære og den fjerne verden OVERGANGSMODUL 2: Mennesker og levevilkår Prøven i undervisningsfaget natur/teknik Side 2 af 174

3 Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknik. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser samfundsfag MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser tysk MODUL 1: Interkulturel kommunikation MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog MODUL 3: Tysk fagdidaktik Prøven i undervisningsfaget tysk Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag Side 3 af 174

4 Modulbeskrivelser håndværk og design Modulbeskrivelserne, beskrivelse af kompetencemålsprøven samt kompetencemålene (bekendtgørelsestekst) er under udarbejdelse. Der vil således komme ændringer i nedenstående tekst. MODUL 1: Håndværk, læring og design Modultype, -omfang og sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering Modulets vidensgrundlag Bygger på teori inden for forskning omkring - tavs viden og kropslig erfaringsdannelse - designteori og udtryksmæssige virkemidler - kreativitet og æstetiske læreprocesser - international forskning i beslægtede fag Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til elevernes forudsætninger - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling Side 4 af 174

5 - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik Vidensmål: Den studerende har viden om tavs viden og kropslig erfaringsdannelse om faglig terminologi håndværksmæssige teknologier arbejdsgange i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet elevers håndværks- og udtryksmæssige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især tekstil træ og metal og maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet, arbejdsmiljø æstetiske læreprocesser metoder til ideudvikling præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser bla. gennem It og medier. materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning Færdighedsmål: Den studerende kan anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever anvende fagsprog knyttet til faget. mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning Modulets relation til praksis Der knyttes om muligt an til praksisfeltet, således at den studerende opnår erfaringer med at igangsætte idegenereringsforløb rammesætte og facilitere forskellige typer af designprocesser anvende og samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner evaluere designprocesser og produkter, samt give og få feedback Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Side 5 af 174

6 Kategori 1 60 Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til, materialer og teknikker inden for modulets fagområde introduktion til læringsressourcer, digitalt og analogt vejledning og sparring i forhold til konkrete opgaver evaluering Kategori afprøvning, eksperimenter og øvelser teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver udvikling og vedligehold af digital portfolio Kategori individuelt fordybelsesarbejde litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning Kategori 4 5 studiebesøg på museer og udstillinger udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter: Den studerende skal løbende dokumentere, via en digital portefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Modulets arbejde med fagdidaktiske videns- og færdighedsområderne dokumenteres i portfolien, hvor refleksioner med inddragelse af relevant teori omfatter minimum 2-3 sider. Den studerende skal udarbejde og præsentere et gennemført designprojekt, hvor den materielle kultur, eksperimenter og afprøvninger, samt produktfremstilling danner baggrund for refleksioner over metoder, udtryk og funktion. På holdet udmeldes et konkret fælles designtema, som de studerende individuelt løses opgaven i forhold til. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal have afviklet ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget håndværk og design Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 6 af 174

7 MODUL 2: Design og didaktik Modultype, -omfang og sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssigt og/eller historisk perspektiv. Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teorier om - æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier - innovation og designprocesser - pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til elevernes forudsætninger - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser. Side 7 af 174

8 Vidensmål: Den studerende har viden om håndværksmæssige teknologier (1) formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og kompostion (2) analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser (2) aktuelle praksisnære problemstillinger (3) digitale læremidler (4) maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet, arbejdsmiljø (1) materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed (1) Håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder (3) præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser bl.a. gennem IT og medier (2) aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet (4) Færdighedsmål: Den studerende kan mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning anvende digitale læremidler til at understøtte læreog designprocesser anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante maskiner og værktøj vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen Arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. Modulets relation til praksis Der knyttes om muligt an til praksisfeltet, således at den studerende opnår erfaringer med at igangsætte idegenereringsforløb rammesætte og facilitere forskellige typer af designprocesser anvende og samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner evaluere designprocesser og produkter, samt give og få feedback Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser Side 8 af 174

9 introduktion til, materialer og teknikker inden for modulets fagområde introduktion til læringsressourcer, digitalt og analogt vejledning og sparring i forhold til konkrete opgaver evaluering Kategori afprøvning, eksperimenter og øvelser teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver udvikling og vedligehold af digital portfolio Kategori individuelt fordybelsesarbejde litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning Kategori 4 5 studiebesøg på museer og udstillinger udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter: Den studerende skal løbende dokumentere, via en digital portefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Modulets arbejde med fagdidaktiske videns- og færdighedsområderne dokumenteres i portfolien, hvor refleksioner med inddragelse af relevant teori omfatter minimum 2-3 sider. Den studerende skal planlægge et undervisningsforløb inden for modulets indhold, samt gennemføre dele heraf enten i skoleklasse eller på holdet. I tilknytning til dette forløb udarbejdes et undervisningsmateriale, der præsenteres på den digitale portfolio. Opgaven kan løses i grupper på 3. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal have afviklet ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget håndværk og design Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 9 af 174

10 MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i konkrete kontekster med fokus på den materielle kultur. Fagets muligheder i relation til den åbne skole indgår i modulet. Der arbejdes med bæredygtigt og differentieret undervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teori inden for forskning omkring - æstetiske læreprocesser og kreativitet - tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, - designteori og formsproglige virkemidler - forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til elevernes forudsætninger - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design Vidensmål: Den studerende har viden om design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv. håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik innovation og entreprenørskab fagets muligheder i relation til den åbne skole Færdighedsmål: Den studerende kan analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur formidle bæredygtigt design differentieret i undervisning arbejde håndværksmæssigt med innovative og entreprenante processer samarbejde med værksteder, museer, virksomheder Side 10 af 174

11 innovation og entreprenørskab inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag klasseledelse i værkstedsfag varierede evalueringsmetode og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur udvikle undervisning, der giver en innovatiov og entreprenant tilgang gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter Modulets relation til praksis Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 Kategori Kategori Kategori 4 5 Evaluering i modulet Kriterier for gennemført modul Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget håndværk og design Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 11 af 174

12 Prøven i undervisningsfaget håndværk og design Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling af den studerendes selvstændigt udarbejdede designprojekt, der viser hvordan den studerende arbejder med håndværk og designprocesser herunder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering. Designprojektet danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til undervisning og læring. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse af en problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen må maks. være på 5 normalsider og indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 12 af 174

13 Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag 2 Håndværk og design omhandler håndværksmæssig virksomhed koblet til designprocesser, innovation og entreprenørskab med henblik på at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi omhandler et bredt udvalg af materialer, metoder, teknologier og udtryksmæssige virkemidler. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til elevernes forudsætninger. Vidensmål: Den studerende har viden om materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil håndværksmæssige teknologier elevers formsproglige udvikling arbejdsgange i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet, arbejdsmiljø materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed Færdighedsmål: Den studerende kan udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen Kompetenceområde 2: Design, proces og produkt omhandler analyse af materiel kultur, idéudvikling, håndværksmæssige eksperimenter og designprocesser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. Side 13 af 174

14 Vidensmål: Den studerende har viden om metoder til ideudvikling analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv. formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og kompostion præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning Kompetenceområde 3: Området omhandler innovative, kreative og entreprenante arbejdsformer og metoder til forståelse og udvikling af materiel kultur. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder. arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik formidle bæredygtigt design differentieret i undervisning aktuelle praksisnære problemstillinger innovation og entreprenørskab fagets muligheder i relation til den åbne skole anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning arbejde håndværksmæssigt med innovative og entreprenante processer samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til Side 14 af 174

15 udvikling af materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik omhandler inkluderende undervisning i håndværk og design som fag i folkeskolen og som element i tværfaglige temaer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Vidensmål: Den studerende har viden om tavs viden og kropslig erfaringsdannelse Innovation og entreprenørskab elevers formsproglige udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærerstøttede processer med elever Udvikle undervisning, der giver en innovatiov og entreprenant tilgang vurdere den enkelte elevs konkrete arbejde i forhold til tegn på læring æstetiske læreprocesser planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer klasseledelse i værkstedsfag veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder digitale læremidler anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser varierede evalueringsmetoder anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. Side 15 af 174

16 Modulbeskrivelser idræt MODUL 1: Idrætsfagets basis Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets historie, indhold og arbejdsformer med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring, og kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære, motorisk udvikling og læring, undervisningsplanlægning, metodiske grovformer og formidling. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges motoriske udvikling og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt varierede evalueringsformer, formativ og summativ evaluering herunder motoriske test elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring herunder motoriske test planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet Side 16 af 174

17 progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt Modulets relation til praksis Der skal inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af en idrætsdag, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori Udarbejdelse af studieprodukter Kategori Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Evaluering i modulet Den studerende afleverer følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor motorisk udvikling og læring. I form af fx test, skriftlig opgave (3-5 normalsider), observation og analyse. Et studieprodukt indenfor fagdidaktik. I form af fx et begrundet undervisningsforløb, workshop, praksisanalyse. Det skriftlige arbejde har et omfang af 3-5 normalsider. Et studieprodukt indenfor grundlæggende færdigheder og kropslige kompetencer. I form af fx præsentations video, performance, test. I dette produkt inddrages it og teknologi dels som analyseredskab og dels til at fastholde den studerendes kropslige praksis. Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Side 17 af 174

18 Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Der er ingen anbefalede forudsætninger da der anbefales at dette modul læses som det første modul i undervisningsfaget idræt. MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet, og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og Side 18 af 174

19 fagbegreber af relevans for undervisning i idræt officielle anbefalinger om sundhed og fysisk aktivitet træningsfysiologiske planer handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring varierede evalueringsmetoder elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde kropsudtryk analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende træningsfysiologiske planer med fokus på sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet udvikle varierede og målrettede træningsplaner og træningsformer anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 80 Udarbejdelse af studieprodukter Kategori Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Evaluering i modulet Den studerende afleverer følgende studieprodukter: Side 19 af 174

20 Et studieprodukt indenfor arbejdsfysiologi, træningslære og biomekanik. Fx i form af bevægelsesanalyse, en kommenteret videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (8-10 normalsider). Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Alle studieprodukter afleveres i grupper på 3-4 studerende. Kriterier for gennemført modul Ovenfor nævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter, og som er beskrevet i modulplanen. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Den studerende har opfyldt krav om deltagelse, når studieprodukterne, som de beskrives i modulplanerne, samlet set er godkendt, og når prøver i forbindelse med modtagning er godkendte. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 i undervisningsfaget idræt er gennemført. MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Idrættens kulturer og subkulturer Her arbejdes med traditionelle klassiske idrætter samt nye idrætter. Hensigten er at skabe forståelse for den bevægelseskultur, som kendetegner netop de valgte indholdsområder. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder. Det brede sundhedsbegreb som perspektiv i idrætsundervisningen Her arbejdes med begreber som fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil. I forhold til begge områder arbejdes der med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse af, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning. I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Teorier og undersøgelser om arbejdet med børn og unges sundhed set i bredt perspektiv inddrages. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Side 20 af 174

21 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om det brede sundhedsbegreb, fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau brug af digitale teknologier Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet I modulet realiseres projektarbejdsformen. Introduktionsfasen. Side 21 af 174

22 Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen) Projektarbejdsfasen. Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen) Fælles vidensdeling og refleksion. Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen) Fordeling af den studerendes arbejdstimer: Kategori 1: 60 (75 lektioner) Kategori 2: 120 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10 Evaluering i modulet Den studerende demonstrerer sine kompetencer gennem ét samlet projekt eller som to mindre delprojekter. Projektet udformes i grupper af maks. 4 studerende. Projektet har både praktisk og refleksiv karakter. Det skriftlige arbejde har samlet set et omfang af normalsider i ét større projekt. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukt bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodulerne i undervisningsfaget idræt læses i følgende rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. Side 22 af 174

23 Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget idræt Førsteårsprøven i undervisningsfaget idræt afvikles efter første studieår. Prøvens form Førsteårsprøven i undervisningsfaget idræt er en ugeopgave. Opgaven kan besvares individuelt eller i grupper på max 4 deltagere. Ved gruppeopgave skal siderne være individualiseret jf. studieordningen, side 14. Omfang af opgaven skal svare til nedenstående antal i normalsider samt antal minutters videoproduktion (se definition af en normalside i studieordning). Antal normalsider Antal minutters video Gruppestør. =1 Gruppestør.=2 Gruppestør.=3 Gruppestør. = Prøvens indhold Opgaven skal besvares på en uge, og skal besvares i 2 dele: En skriftlig opgave: Den skriftlige opgave bygger på et lodtrukken spørgsmål. De spørgsmål der kan trækkes lod mellem, knytter sig til de indholdsområder, og den idrætsteori, der arbejdes med i modul 2. Der lægges vægt på, at den studerende kan anvende viden om idrætsteori og sætte det i spil i forhold til, hvordan man kan arbejde med børn og unge i idrætsfaget. Spørgsmålene kan således omhandle følgende overordnede indholdskategorier, som knyttes til modulets teoretiske temaer: Redskabsgymnastik Boldspil Dans og udtryk Træningslære Den skriftlige opgave afleveres på portalen. Tidspunkt og placering på portalen følger. Den skriftlige del af opgaven, skal indeholde et link til den praktiske del/videooptagelsen, jvf. nedenstående afsnit. Den praktiske del en videooptagelse: Videooptagelsen skal dokumentere den studerendes alsidige kropslige og idrætsfaglige færdigheder. Optagelsen må gerne inddrage videooptagelser, som er produceret i løbet af modul 2, men der skal også indgå nyt videomateriale i besvarelsen svarende til minimum halvdelen af den disponible videotid, og som demonstrerer den studerendes aktuelle og alsidige kropslige kompetencer. Uanset om der inddrages tidligere videooptagelser fra modul 2, skal den praktiske del afleveres som en samlet videoproduktion. Grundlaget for vurdering af den praktiske del er den studerendes demonstration af alsidige kropslige og idrætslige færdigheder: Egne kropslige færdigheder Fagforståelse af indholdet Praktisk handleberedskab i et didaktisk perspektiv Side 23 af 174