Bilag 1. Kravspecifikation. sagsnr M.391

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1. Kravspecifikation. sagsnr. 023.17M.391"

Transkript

1 Undervisningsministeriet, Februar 2014 Udbud om udvikling af test af talblindhed og elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats for elever med talblindhed i hele skoleforløbet Bilag 1 Kravspecifikation 1

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED UDVIKLING AF TEST AF TALBLINDHED OG ELEKTRONISKE VEJLEDNINGER TIL DEN OPFØLGENDE INDSATS... 3 VEJLEDNING MINDSTEKRAV UDEN LØSNINGSBESKRIVELSE... 5 Mindstekrav 1.1. Kontakt mellem Leverandør og UVM (MKU)... 5 Mindstekrav 1.2. Formalia (MKU)... 6 Mindstekrav 1.3. Projektstyring (MKU)... 6 Mindstekrav 1.4. Rådighed ved videnspredning (MKU)... 6 Mindstekrav 1.5. Afrapportering og formidling (MKU) MINDSTEKRAV MED LØSNINGSBESKRIVELSER Begrundede metodevalg og elementer i projektet (MK) Test af talblindhed færdigheder for afdækning af talblindhed (MK) Test af talblindhed afprøvning af test (MK) Scoregrænser for målgruppen (MK) Testvejledning rammer for testgennemførelse (MK) Testvejledning præcise instruktioner og retningslinjer for opgørelse af testen (MK) Testvejledning oversigt over testresultaterne(mk) Elektroniske vejledninger til den forebyggende og opfølgende indsats (MK) Samarbejde mellem Leverandør og faglig følgegruppe (MK)

3 Baggrund for og formål med udvikling af test af talblindhed og elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder. Grundlæggende færdigheder i dansk og matematik har stor betydning for elevernes muligheder for efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. I satspuljen fra 2012 er der afsat midler til en tidlig indsats i forhold til ordblindhed, talblindhed og sprogforståelse. Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013 indeholder desuden både tiltag til en generel styrkelse af elevernes læring og faglige niveau, herunder særligt i bl.a. matematik, og til en målrettet indsats for elever med talblindhed. Formål Udvikling af en test af talblindhed og elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats har til formål at sikre en tidlig, målrettet indsats i forhold til inklusion af elever med talblindhed i den almindelige undervisning. Undervisningsministeriet baserer udviklingen af en test af talblindhed på en forståelse af talblindhed som indlæringsvanskeligheder, der kan identificeres og afgrænses på et forskningsmæssigt forankret grundlag af viden. Dette vidensgrundlag er tilvejebragt via en forskningsoversigt udarbejdet af SFI i 2013, Talblindhed en forskningsoversigt (SFI, 13:34, 2013). I forskningsoversigten foreslås denne definition af talblindhed ud fra viden om talblindhed, som forskningen viser konsensus om: Dyskalkuli er en funktionsnedsættelse, der kan have negativ indvirkning på den berørtes uddannelsesog arbejdsliv. Tilstanden drejer sig om tilbagestående regnefærdigheder, som ikke modsvares af tilsvarende tilbagestående færdigheder på andre felter. De specifikke regnevanskeligheder omfatter påfaldende vanskeligheder med at forstå og håndtere basal talbehandling såsom at sammenligne tal og mængder eller tælle små antal genstande. I forlængelse heraf er der tale om påfaldende vanskeligheder ved addition, subtraktion, multiplikation og division. Tilstanden kan fx komme til udtryk ved vanskeligheder med at aflæse et analogt ur, finde et husnummer eller forstå en togplan. Tilstanden omfatter ikke nødvendigvis vanskeligheder med mere abstrakte matematiske færdigheder i algebra, trigonometri, geometri og komplekse beregninger. Dyskalkulikere vil ofte udvise gode eller middel præstationer ved abstrakte matematiske færdigheder. Dyskalkuli er som udgangspunkt ikke en konsekvens af øvrige vanskeligheder, men skal forstås som årsag. Dyskalkuli kan føre til sekundære vanskeligheder såsom angst og dårligt selvværd. Dyskalkuli kan yderligere udelukkes ved mental retardering eller mangelfuld skolegang. Dog kan tilstanden omfatte kognitive problemer som mangelfuld semantisk- og arbejdshukommelse. Mere specifikt er der i litteraturen fremhævet nogle gennemgående karakteristika, som kan indikere, om der er tale om talblindhed: 3

4 Vanskeligheder med simpel forståelse for tal og mængder Vanskeligheder med basale regnefærdigheder (addition, subtraktion, multiplikation og division) med etcifrede tal Vanskeligheder med at forstå ti-talsystemet Vanskeligheder med additions- og subtraktionsstrategier, hvor eleven anvender primitive strategier (fx fingertælling) Vanskeligheder med fingertælling eleven tæller fx langsomt og unøjagtigt Vanskeligheder med sprog- og begrebsforståelse inden for matematikken Eksperter vurderer, at mellem 1-6 pct. af befolkningen har talblindhed. Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Det stiller krav om, at der i planlægningen og gennemførelsen af den gode vidensbaserede undervisningen er fokus på elevgruppens mangfoldighed af forudsætninger og færdigheder, og at der er viden om evidensbaserede undervisningsmetoder, der kan sikre alle et fyldestgørende undervisningstilbud i et inkluderende læringsmiljø. Oplysningen om, at en elev er talblind, kan give et fokus i arbejdet med det inkluderende læringsmiljø, således at eleven får en målrettet undervisning. En standardiseret talblindhedstest vil kunne støtte op om kommunernes bestræbelser på at give elever med talblindhed et fyldestgørende undervisningstilbud, så eleverne får bedre mulighed for at gennemføre en uddannelse. En forudsætning herfor er, at talblindhed identificeres så tidligt som muligt i skoleforløbet. Den nye test skal kunne gennemføres og administreres af skolerne og af PPR. Når testen er færdigudviklet, stilles den gratis til rådighed for skoler og kommuner af Undervisningsministeriet. Målgruppe Der skal udvikles en test af talblindhed til 4. klassetrin. Testen skal anvendes til identificering af elever i risiko for talblindhed. Der er ikke tale om en screening af hele klasser på 4. klassetrin. Forud for anvendelse af testen på skolerne skal eksempelvis elevens generelle matematiske færdigheder og kognitive funktioner være undersøgt, ligesom læreren skal have viden om elevens oplevelser i forbindelse med aktiviteter, hvor der arbejdes systematisk med matematik. På den ene side viser forskningsoversigten fra SFI, at det er muligt at se tegn på talblindhed allerede i førskolealderen. På den anden side vurderer eksperter i rapporten, at en egentlig diagnose først vil kunne stilles på 4. klassetrin, fordi de kognitive færdigheder til forskellige matematiske operationer ikke er udviklet førend på dette tidspunkt, og fordi de første skoleår kan påvirke eleverne meget forskelligt. Eleverne udvikler sig på forskellig vis og i forskellige tempi. Undervisningsministeriet (UVM) har fulgt anbefalingerne i forskningsoversigten fra SFI, hvorfor der sættes ind med udvikling af en test til 4. klassetrin. UVM har fokus på, at det med en sikker, tidlig identifikation er muligt at opnå op til flere skoleår ekstra til fokuseret pædagogisk indsats. På denne baggrund er udbuddet sammensat således: testen udbydes sammen med vejledninger til såvel en tidlig forebyggende indsats som til en målrettet opfølgende indsats, og 4

5 testen udvikles og afprøves i et undersøgelsesdesign, hvor tilbudsgiveren følger elever i risiko for talblindhed fra henholdsvis 2. og 4. klassetrin i to år for at følge deres udvikling og identificere tidlige tegn på talblindhed. Ved at teste en gruppe elever igennem henholdsvis 2., 3. og 4. klasse og en anden gruppe elever igennem 4., 5. og 6. klasse med (del)test fra tilbudsgivers test af talblindhed vil det være muligt at afprøve, om der på et tidligere tidspunkt kan konstateres tegn på talblindhed, og at få viden om hvordan elever med konstateret talblindhed på 4. klassetrin klarer sig fremadrettet. Optimal og relevant undervisning for de børn, der er i risiko for talblindhed, forudsætter, at vi bliver bedre til tidligt at udpege de børn, der har størst behov for en fokuseret indsats. Med dette design vil det være muligt både at have fokus både på en tidlig, forebyggende indsats og en målrettet indsats i forhold til talblindhed for de elever, som testen har identificeret. Vejledning Bemærk, at Tilbudsgiver ikke kan tage forbehold over for de ufravigelige dele af Udbudsmaterialet med tilhørende bilag, som er markeret med "MK" (mindstekrav). Undgå derfor, at løsningsbeskrivelsen i de øvrige bilag indeholder tekst, der rejser tvivl om opfyldelsen af et mindstekrav. Tilbudsgiver bør endvidere være opmærksom på, at Tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud uden tilbudsbeskrivelse accepterer mindstekrav i udbudsmaterialet markeret med MKU. Tilbudsgiver må for at give en fyldestgørende løsningsbeskrivelse også gerne beskrive andre forhold i tilknytning til mindstekrav og konkurrenceparametre. Tilbudsgivers opmærksomhed henledes i øvrigt på de i Udbudsmaterialet angivne underkriterier til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud samt den relative vægt mellem tildelingskriterierne. 1. Mindstekrav uden løsningsbeskrivelse Mindstekrav 1.1. Kontakt mellem Leverandør og UVM (MKU) UVM ønsker som kontraktholder at holdes ajour med forløbet af udvikling af test af talblindhed, testvejledningen og de elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats for elever med talblindhed i hele skoleforløbet. Tilbudsgiver skal i fornødent omfang, som minimum lige efter kontraktindgåelse og efter gennemførelse afafprøvninger, midtvejs i projektet og ved projektets afslutning, skriftligt rapportere til UVM og mødes med UVM på dennes opfordring med følgende dagsorden: 1. Generel orientering mellem UVM og Tilbudsgiver. 2. Tilbudsgivers redegørelse for fremdriften i projektet. Under dette punkt redegør tilbudsgiver endvidere for sin vurdering af særlige problemstillinger i forhold til kvalitet og overholdelse af tidsfrister. 3. Drøftelse mellem UVM og Tilbudsgiver på baggrund af punkt 2. 5

6 4. Evt. Datoer for møder fastlægges efter afholdelse af udbud. Tilbudsgiver kan komme med forslag til mødedatoer i sit tilbud. De fastsatte møder kan kun aflyses eller udskydes med både tilbudsgivers og UVM s godkendelse. Dette mindstekrav opfyldes ved afgivelse af tilbud på udbuddet. Der udfyldes således ikke en løsningsbeskrivelse til dette mindstekrav. Mindstekrav 1.2. Formalia (MKU) Tilbudsgiver skal sørge for, at alt materiale, som tilbudsgiver sender ud til eksterne personer eller til UVM, er korrekturlæst for korrekt sprog og tegnsætning. Alt skriftligt materiale, der udsendes til kommuner eller skoler i forbindelse med gennemførelsen af evaluering, skal sendes til UVM til orientering inden udsendelsen. Leverandøren skal i opfyldelsen af kravspecifikationen leve op til den til enhver tid gældende lovgivning på grundskoleområdet. Herunder skal talblindhedstesten overholde reglerne i Persondataloven om behandling af personfølsomme oplysninger. Dette mindstekrav opfyldes ved afgivelse af tilbud på udbuddet. Der udfyldes således ikke en løsningsbeskrivelse til dette mindstekrav. Mindstekrav 1.3. Projektstyring (MKU) Tilbudsgiver skal forestå projektstyringen og koordinering, herunder den daglige projektledelse og den praktiske gennemførelse af udvikling af test af talblindhed, testvejledning og elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats for elever med talblindhed i hele skoleforløbet. Der skal for alle elementer i projektet udarbejdes en tidsplan for afviklingen af forløbene, herunder kontakten til kommuner og skoler. Dette mindstekrav opfyldes ved afgivelse af tilbud på udbuddet. Der udfyldes således ikke en løsningsbeskrivelse til dette mindstekrav. Mindstekrav 1.4. Rådighed ved videnspredning (MKU) Der gennemføres en række kommunikationsinitiativer på ministeriets hjemmesider i forbindelse med udvikling af test af talblindhed, testvejledning og elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats for elever med talblindhed i hele skoleforløbet. Tilbudsgiver skal stå til rådighed med bidrag om projektet til disse produkter. Dette mindstekrav opfyldes ved afgivelse af tilbud på udbuddet. Der udfyldes således ikke en løsningsbeskrivelse til dette mindstekrav. 6

7 Mindstekrav 1.5. Afrapportering og formidling (MKU) Der skal til Undervisningsministeriet udarbejdes en evalueringsrapport med resultaterne af udviklingen, som offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Test af talblindhed samt testvejledning og elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats stilles til rådighed for kommuner og skoler via Undervisningsministeriets hjemmesider. Dette mindstekrav opfyldes ved afgivelse af tilbud på udbuddet. Der udfyldes således ikke en løsningsbeskrivelse til dette mindstekrav. 7

8 2. Mindstekrav med løsningsbeskrivelser 2.1. Begrundede metodevalg og elementer i projektet (MK) Der skal gennemføres udvikling af test af talblindhed, testvejledning og elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats for elever med talblindhed i hele skoleforløbet. Det udviklede testmateriale, såvel som alt materiale vedrørende projektet, skal være på dansk. Projektperioden forudsættes at løbe over 3 ½ år fra kontraktindgåelse. Projektet omfatter: 1. Udvikling af testopgaver og sammensætning af testbatteri. 2. Afprøvninger på målgruppen. 3. Standardisering og oplæg til scoregrænser. 4. Undersøgelse af testens forudsigelsesværdi via langtidsundersøgelse af elever fra 2. til 4. klasse: hvilke typer af testopgaver og deltest i testbatteriet er mest effektive til at forudsige talblindhed. 5. Udvikling af en testvejledning om gennemførelse og brug af testen. 6. Elektronisk pædagogisk vejledning med eksempler på handlemuligheder for, hvordan relevant vidensbaseret undervisning kan struktureres og tilrettelægges i almen- og specialundervisningen for elever med talblindhed på mellemtrinnet og i udskolingen. 7. Elektronisk pædagogisk vejledning om forebyggende og tidlig indsats i forhold til elever i risiko for talblindhed med eksempler på hvordan relevant vidensbaseret, tidlig indsats kan struktureres og tilrettelægges i almenundervisningen for elever i indskolingen. 8. Formidling af projektets resultater i en rapport til Undervisningsministeriet. 9. Test stilles til rådighed for skoler og kommuner via Undervisningsministeriets hjemmesider sammen med vejledning til testvejledere om gennemførelse og brug af testen. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for udviklingsarbejdet med afsæt i punkt 1-9 med begrundelse for metodevalg, som kan understøttes af konkret viden om diagnosticering af elever med talblindhed og indsats for elever med talblindhed i hele skoleforløbet Test af talblindhed færdigheder for afdækning af talblindhed (MK) Elever med talblindhed vil have påfaldende vanskeligheder med helt basal tal- og mængdehåndtering: Basale numeriske fakta Taloperationer Positionssystemet Strategier og ræsonnementer Generelle matematiske færdigheder. Testen skal bestå af delopgaver, som eleven på 4. klassetrin i risiko for talblindhed løser. Testen skal identificere på hvilke områder, eleven har vanskeligheder. Testen skal give oplysninger om processerne bag elevens svage og stærke sider, elevens forudsætninger samt viden om hvordan eleven lærer. 8

9 Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvilke færdigheder testen skal afdække for tidligt at kunne afgrænse talblindhed, under hensyntagen til de centrale forudsætninger og færdighedsområder, som SFIs forskningsoversigt (2013) finder, at der er konsensus om: basale numeriske fakta, taloperationer, positionssystemet, strategier og ræsonnementer, generelle matematiske færdigheder. I udviklingen af testen skal der være fokus på færdighedsområder, som det er muligt så tidligt som muligt at afdække, og som giver pålidelige indikationer på talblindhed. Testens design skal give mulighed for en struktureret dialog om elevens ræsonnementer i forbindelse med opgaveløsningen, og for at observere elevens reaktioner, herunder registrere hvor meget hjælp eleven skal have for at kunne løse en opgave, og hvilken type hjælp eleven har behov for. Flere undersøgelser har vist sammenhænge mellem matematikvanskeligheder og dysleksi (ordblindhed). Det kan også betyde, at nogle elever vil have brug for hjælp til oplæsning af tekst/instruktion til testopgaverne. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvordan testens design kan tilrettelægges på en måde, der giver mulighed for en struktureret dialog om elevens strategier i opgaveløsningen, og for at observere elevens reaktioner, herunder registrere hvor meget hjælp eleven skal have for at kunne løse en opgave, og hvilken type hjælp eleven har behov for. Konkurrenceparameter 1: Det tillægges positiv vægt, hvis de tilbudte løsninger understøtter afdækning af børnenes læringspotentiale og kan give oplysninger om barnets fremtidige udviklingsmuligheder i matematik. Konkurrenceparameter 2: Det tillægges positiv vægt, hvis de tilbudte løsninger understøtter, at elevernes læsefærdigheder ikke påvirker besvarelse af opgaverne Test af talblindhed afprøvning af test (MK) I forbindelse med udviklingen af testen skal tilbudsgiver gennemføre afprøvninger. Testen skal afprøves på henholdsvis elever uden vanskeligheder i matematik målt på prøver/test og vurderet af deres matematiklærer og på elever i risiko for talblindhed. Det omfatter dels en vurdering af, om de færdigheder, testen afdækker, er relevante for at kunne adskille grupperne og dermed undersøge talblindhed, og dels et mål for hvor sikker testens vurdering af, om en elev har talblindhed eller ej, er. På baggrund af afprøvningerne tilpasses testen til målgruppen. Der skal foretages en statistisk vurdering af den indbyrdes relation mellem de deltest, som den samlede test består af, og den samlede tests reliabilitet. På baggrund af vurderingen tilpasses testen både med hensyn til antallet af deltest og opgaver. Udviklingen og afprøvningerne af testen skal ske i tilknytning til, at tilbudsgiver gennemfører en undersøgelse, hvor elever fra henholdsvis 2. og 4. klassetrin i risiko for talblindhed følges gennem to år. Ved at følge en gruppe elever igennem henholdsvis 2., 3. og 4. klasse og en anden gruppe elever igennem 4., 5. og 6. klasse vil det være muligt at se på, om gruppen identificeret som værende i risiko for talblindhed i 2. klasse ud fra en vurdering fra deres matematiklærer og eventuelle generelle 9

10 færdigheder i matematik stadig har problemer i 4. klasse, og tilsvarende hvordan elever med konstateret talblindhed på 4. klassetrin klarer sig fremadrettet. Formålet er at udvikle og afprøve den nye test og undersøge dens forudsigelsesværdi med henblik på at stille den til rådighed for skoler og kommuner som et redskab til at foretage identifikation af elever med talblindhed så tidligt som muligt. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvorledes tilbudsgiver i afprøvninger tilgodeser målgruppen og kvalificerer antallet af afprøvninger og testpersoner. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvordan den nye tests reliabilitet og validitet tænkes vurderet. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvordan testudvikling og langtidsundersøgelse planlægges for at kunne understøtte hinanden. Konkurrenceparameter 3: Det tillægges positiv vægt, hvis testen er så enkel som mulig i sin afgrænsning af talblindhed og indeholder så få opgaver som muligt under hensyntagen til testens validitet og reliabilitet Scoregrænser for målgruppen (MK) Testen skal standardiseres i forhold til målgruppen på 4. klassetrin. Testen skal afprøves, jf Test af talblindhed - afprøvning af test (MK), således at der på baggrund heraf kan foretages en vurdering af en hensigtsmæssig fastlæggelse af scoregrænser til identifikation af talblindhed. Tilbudsgiver skal til brug herfor i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvordan man påtænker at fastlægge scoregrænser til identifikation af talblindhed. 10

11 2.5. Testvejledning rammer for testgennemførelse (MK) Testen af talblindhed skal ledsages af en vejledning til testvejleder om gennemførelse og brug af testen. Vejledningen skal indeholde: Oplysninger om rammerne for testgennemførelsen, herunder oplysninger om, hvad der bør være indhentet af oplysninger og undersøgt forud for gennemførelse af test for talblindhed samt oplysninger om krav til testvejlederens kvalifikationer. Præcise instruktioner om gennemførelse af testen og til de konkrete opgaver og delopgaver. Retningslinjer for opgørelse af testen, herunder entydige kriterier for hvornår en opgave er løst korrekt. En oversigt over testresultatet, som kan bruges dels til at gennemgå testresultatet med eleven og forældrene, dels til skolelederens afgørelse om elevens støttebehov, og dels til en dialog mellem testvejleders, matematiklærer, matematikvejleder, PPR m.fl. om testresultatet til brug for planlægningen af en målrettet og relevant undervisning. Testen skal kunne afvikles på skolen af en matematikvejleder, en matematikfaglig ressourceperson fx hos PPR eller af en matematiklærer med forudsætninger for at vurdere forskellene mellem elevens basale talfornemmelse og øvrige færdigheder. Denne person kaldes i det følgende for testvejlederen. Testvejlederen skal desuden være en kvalificeret samtalepartner i forhold til vurdering af elevens strategier og oplevelse i forbindelse med løsning af testopgaverne. Det væsentligste er, at det er en person, der har indsigt i problematikkerne omkring elever med særlige behov i matematik. Testvejlederen skal i en struktureret dialog spørge ind til, hvad eleven tænker, og lytte til elevens ræsonnementer og observere hans eller hendes reaktioner, herunder registrere hvor meget hjælp eleven skal have for at kunne løse en opgave, og hvilken type hjælp eleven har behov for. Testvejlederen skal ikke fortælle eleven, om eleven gør det rigtigt eller forkert. Tilbudsgiver skal redegøre for, i hvilken sammenhæng testen skal gennemføres, dvs. hvordan det på forhånd kan sikres, at andre vanskeligheder er udelukket, hvilke oplysninger om barnets deltagelse i og oplevelse af matematikaktiviteter, der bør inddrages, og hvordan elevens omgivelser kan inddrages for at få et helhedsbillede af barnets situation. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for et format til testvejledningen, der gør den anvendelig til dialog med matematiklærer/matematikvejlederen eller en matematikfaglig ressourceperson om tilrettelæggelsen af en relevant og vidensbaseret undervisningen for eleven Testvejledning præcise instruktioner og retningslinjer for opgørelse af testen (MK) Testvejledningen skal give testvejlederen præcise instruktioner til opgaverne, herunder en vurdering af samlet tidsforbrug til gennemførelse af testen. Vejledningen skal give entydige kriterier til rettearbejdet for, hvornår en opgave er løst korrekt. Disse kriterier skal ligge til grund for måden, hvorpå testen opgøres. Testen skal kunne bruges til vurdering og tilrettelæggelse af støtte. Der skal være tydelige anvisninger i forhold til tolkningen af det samlede resultat. 11

12 Testvejlederen skal kunne bruge besvarelserne til tolkning af resultatet og til tilrettelæggelse af undervisningen i matematik. Adgangen til besvarelserne skal være i et format, der gør det pædagogisk anvendeligt til den videre dialog. Testningen følges op af en samtale mellem testvejlederen og matematiklæreren/matematikvejlederen/ den matematikfaglige ressourceperson samt skolelederen. Samtalen bør tage udgangspunkt i elevernes daglige arbejde, og de læringsmål, der er opstillet for eleven og for faget. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvordan det format, der foreslås til testvejledningen, gør denne mest anvendelig for testvejlederen til instruktion af eleven i forhold til gennemførelse af testen og til opgørelse af testresultaterne Testvejledning oversigt over testresultaterne(mk) Der skal på baggrund af testningen af en elev udarbejdes en oversigt med information, der præsenterer elevens resultater i sammenhæng med oplysninger om elevens arbejdsmetode og strategibrug. Resultatet af testen skal præsenteres i et format, hvor eleven og elevens forældre kan få oplysninger om, hvordan testen er klaret med henblik på at indgå i en dialog om en målrettet og relevant tilrettelæggelse af undervisningen. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for et format til testvejledningen, der gør den pædagogisk anvendelig for testvejlederen til at give eleven og forældre en tilbagemelding om testresultatet med henblik på en dialog om, hvordan et målrettet undervisningstilbud for eleven tænkes tilrettelagt. 12

13 2.8. Elektroniske vejledninger til den forebyggende og opfølgende indsats (MK) Der skal udvikles elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats for elever med talblindhed i hele skoleforløbet. Disse vejledninger skal pege på en talblindefaglig/specialpædagogisk indsats samt brug af it-støtte. De elektroniske, pædagogiske vejledninger skal indeholde: Beskrivelse af målrettet indsats på mellemtrinnet og i udskolingen som opfølgning på testens resultater. Indsatsen skal inddrage mulighederne for it-støtte, og formidles med brug af illustrative cases fra flere klassetrin på henholdsvis mellemtrin og i udskolingen. Forslag til indhold og aktiviteter i et samarbejde mellem almen- og specialpædagogiske kompetencer på henholdsvis mellemtrin og i udskolingen. Eksempler på hvordan indhold og aktiviteter kan struktureres i en inkluderende undervisning med fokus på elever med særlige behov. Beskrivelse af strukturering og tilrettelæggelse af en forebyggende/tidlig indsats i indskolingen med praksisnær vejledning til, hvordan arbejdet kan gribes an på skolerne. Der skal være eksempler på indsatser målrettet 0. klassetrin og 1. klassetrin. Indsatserne skal fokusere på, hvordan alle elever får muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber. Forslag til indhold og aktiviteter i en forebyggende indsats i indskolingen i et samarbejde mellem almen- og specialpædagogiske kompetencer. Ved at få indblik i elevernes strategibrug og begrebsforståelse, som testens design giver mulighed for, har man langt større mulighed for at udvælge og igangsætte tiltag, der kan hjælpe eleverne videre i deres matematiklæring. Den elektroniske vejlednings anbefalinger skal gives på basis af forskning i effekten af såvel forebyggende indsatser før påbegyndelse af formel matematikundervisning, som foregribende, intensiv undervisning i indskolingen, og målrettede indsatser på mellemtrinnet og i udskolingen. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvilke fokusområder i forhold til den forebyggende indsats, tilbudsgiver ser i den almene undervisning, og for hvordan en forebyggelsesplan kan implementeres i forhold til indskolingen. Tilbudsgiver skal endvidere i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvilket format der vil gøre den elektroniske vejledning anvendelig til en forebyggende indsats. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvordan den målrettede indsats i forhold til talblindhed tænkes tilrettelagt i sammenhæng med generelle mål for mellemtrin og udskoling og viden om inkluderende undervisning. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for et format til den elektroniske vejledning, der gør den anvendelig til dialog med matematiklærer/matematikvejleder eller en matematikfaglig ressourceperson om tilrettelæggelsen af en relevant og vidensbaseret undervisningen for eleven. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for et format til den elektroniske vejledning, der gør den pædagogisk anvendelig til dialog med eleven og forældre om, hvordan et fyldestgørende undervisningstilbud for eleven tænkes tilrettelagt. 13

14 Konkurrenceparameter 4: Det tillægges positiv vægt, hvis de tilbudte løsninger viser forskellige modeller for samarbejde mellem ressourcepersoner på skolen/i kommunen og forældrene til gavn for elevens udbytte af undervisningen Samarbejde mellem Leverandør og faglig følgegruppe (MK) Undervisningsministeriet nedsætter, når udviklingen af testen igangsættes, en faglig følgegruppe. Den faglige følgegruppe tilsigtes sammensat, så den repræsenterer alle relevante interessenter, såsom repræsentanter fra uddannelsesområdet, faglige organisationer på matematikområdet, PPR, handicaporganisationer m.fl. Den faglige følgegruppe skal fungere som ambassadører for projektet og bidrage med faglig feedback til tilbudsgiver. Målet med at nedsætte en faglig følgegruppe er at sikre implementering og forankring af testen på skolerne. Den faglige følgegruppe har intet mandat i forhold til ændringer i testen eller vejledningerne. Den faglige følgegruppes opgave er at være fagligt rådgivende og kvalificerende i forhold til projektet, at sikre projektets relevans for praksis, og at informere om projektet i følgegruppemedlemmernes respektive organisationer og netværk. Tilbudsgiver skal gå i dialog med den faglige følgegruppe og mødes med følgegruppen minimum 4 gange på relevante tidspunkter i projektet i forhold til at få input til udvikling, afprøvning på målgrupper samt ibrugtagning af testmaterialet og opfølgende elektroniske vejledninger. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvordan leverandøren vil holde sig ajour med og løbende inddrage den faglige følgegruppe i udviklingen af testen og vejledningerne. 14

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan

Læs mere

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

1. Indledning 3. 2. Den ordregivende myndighed 4. 3. Udbudsmaterialet 4

1. Indledning 3. 2. Den ordregivende myndighed 4. 3. Udbudsmaterialet 4 Udbudsbetingelser Udbud om test af talblindhed og elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats for elever med talblindhed i hele skoleforløbet Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Den ordregivende

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Indhold. Indledning og baggrund

Indhold. Indledning og baggrund 1 of 10 Indhold Indledning og baggrund... 1 Læringsmålstyret undervisning... 2 Matematik... 2 Dansk... 2 Undervisningsfag (Linjefag)... 3 Kompetenceudvikling i Håndværk og Design... 3 Kompetenceudvikling

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt

Læs mere

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.

Læs mere

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00

Læs mere

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af

Læs mere

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen

Læs mere

Talblind Onsdag d. 6. juni 2018

Talblind Onsdag d. 6. juni 2018 Talblind Onsdag d. 6. juni 2018 Velkommen Præsentation Hvad er dyskalkuli Sofie fortæller ViSP og dyskalkuli Spørgsmål Præsentation Charlotte Birk Bruun Specialpædagogisk konsulent på ViSP siden 2009 Ordblindelærer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede

Læs mere

Et program til undervisning

Et program til undervisning Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Sprog og læsning 2016

Sprog og læsning 2016 Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af

Læs mere

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.

Læs mere

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og

Læs mere

Notat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Notat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 30. maj 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Notat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede

Læs mere

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn

Læs mere

Tilbudsbetingelser for

Tilbudsbetingelser for Tilbudsbetingelser for Konsulentopgave om bistand til forberedelse og gennemførelse af EU-udbud af radionet til maritim nød- og sikkerhedstjeneste i Danmark 21. februar 2014 ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen

Læs mere

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?

Læs mere

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER

Læs mere

målgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage

målgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage Projektbeskrivelse Kvantitativ analyse af FVU Med afsæt i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) handlingsplan for 2015 igangsætter EVA et kvantitativt studie af forberedende voksenundervisning (FVU), dels

Læs mere

Tilsynsnotat Dagplejen

Tilsynsnotat Dagplejen Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen

Læs mere

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan?

AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan? AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan? F O T O : C O L O U R B O X. C O M A F T A G E R P A N E L E R A F T A G E R

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering

Læs mere

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,

Læs mere

Tilbudsbeskrivelse. Dysleksitilbuddet Vindinge Skole

Tilbudsbeskrivelse. Dysleksitilbuddet Vindinge Skole Tilbudsbeskrivelse Dysleksitilbuddet Vindinge Skole Formål: Det overordnede formål med dysleksitilbuddet på Vindinge Skole er at tilgodese behovet for et særligt tilbud til elever med dysleksi og svære

Læs mere

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Børn-og Ungeforvaltningen, Oktober 2006 2 Forord I Børn- og Ungepolitikken er en af målsætningerne, at folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt

Læs mere

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere. Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.

Læs mere

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker

Læs mere

Oprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov.

Oprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov. Punkt 4. Oprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov. 2012-29688. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, At der etableres 15 pladser internt

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer

Læs mere

Vejle, den 29. oktober 2014

Vejle, den 29. oktober 2014 Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.

Læs mere

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Indbydelse til at afgive tilbud på: Data til fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger.

Indbydelse til at afgive tilbud på: Data til fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger. Indbydelse til at afgive tilbud på: Data til fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.1 Baggrund for udbuddet... 3 1.2 Udbuddets

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Temapakker fra PPR August 2013

Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 6 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd tirsdag den 25. september 2012 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent

Læs mere

Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017

Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017 Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017 For private institutioner kan der søges om støttemidler til børn. For alle institutioner kan der søges om

Læs mere

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere

Læs mere

Til samtlige kommuner Departementet

Til samtlige kommuner Departementet Til samtlige kommuner Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Hyrdebrev vedr. undervisning på interne skoler på dagbehandlingstilbud

Læs mere

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne

Læs mere