Notat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
|
|
- Albert Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Dato: 30. maj 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Notat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 1. Baggrund Det er et centralt mål for regeringen, at unge indvandrere og efterkommere får en uddannelse i samme omfang som unge med en dansk baggrund. PISA-undersøgelserne senest PISA Etnisk 2005 viser imidlertid, at omkring halvdelen af de unge tosprogede forlader folkeskolen med så utilstrækkelige læsefærdigheder, at de senere har vanskeligt ved at kunne klare en ungdomsuddannelse og dermed udfordringerne på arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel for danske folkeskoleelever er under 20 pct. Det forhold, at relativt mange tosprogede forlader folkeskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder, kan bl.a. tilskrives, at børnene er begyndt med begrænsede danskkundskaber. Sproglige og faglige problemer er endvidere ifølge Tænketankens rapport Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber fra 2005 nogle af de væsentlige årsager til, at omkring 60 pct. af de unge indvandrere og efterkommere, som er begyndt på en erhvervsfaglig uddannelse, falder fra uddannelsen. Sprogstimulering af tosprogede småbørn før den undervisningspligtige alder skal give børnene de bedst mulige betingelser for en god skolegang og efterfølgende for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sprogstimulering indgår derfor som et væsentligt element i regeringens integrationspolitik. 2. Igangsatte initiativer Det fremgår af undersøgelsen Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn fra december 2002, som PLS Rambøll Management gennemførte for Undervisningsministeriet, at sprogstimuleringsindsatsen efter kommunernes vurdering har en række positive effekter på børnenes sproglige udvikling, og at jo tidligere småbørn deltager i et systematisk sprogstimuleringstilbud, desto bedre muligheder har de ved skolestart og senere i skoleforløbet for at få det fulde udbytte af undervisningen. Undersøgelsen viser endvidere, at
2 selv om sprogstimuleringsindsatsen blev lovpligtig i 1999, havde 41 af de adspurgte kommuner endnu ikke etableret sprogstimuleringstilbud i 2002, selv om disse kommuner har tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Regeringen har siden 2002 gennemført en række lovgivningsmæssige og administrative initiativer i relation til sprogstimulering af tosprogede småbørn: Med virkning fra 1. januar 2003 blev sprogstimuleringen udvidet til at omfatte tosprogede småbørn fra treårsalderen. Med virkning fra 1. august 2004 blev sprogstimulering gjort obligatorisk for tosprogede småbørn, der efter en sagkyndig vurdering har behov for det. I august 2003 udsendte Undervisningsministeriet et hyrdebrev til kommunerne, hvori det indskærpes, at kommunerne er forpligtede til at etablere sprogstimuleringstilbud i henhold til folkeskoleloven, samt at personalet, som forestår sprogstimuleringen, skal være uddannet hertil eller på anden måde have kvalificeret sig til opgaven. Der blev som inspiration for kommunerne udarbejdet videomateriale om organisering af og indhold i tilbuddene til såvel forvaltninger som praktisk ansvarlige for sprogstimuleringen. Undervisningsministeriet udarbejdede i 2004 en video og en brochure til de tosprogede småbørns forældre med oplysning om, hvordan de kan støtte deres børns generelle og sproglige udvikling forud for skolestart. Videoen og brochuren er udarbejdet på dansk, arabisk, tyrkisk, somali og urdu. Undervisningsministeriet udsendte i 2005 Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn, der blandt andet indeholder en række anbefalinger i arbejdet med tosprogede børn samt inspiration til organiseringen af 4 a-tilbuddene og til det praktisk pædagogiske arbejde. Undervisningsministeriet udsendte i 2006 Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole fokus på den sproglige udvikling, der indeholder artikler skrevet af fagfolk, inden for området samt et katalog med eksempler på praksis i udvalgte kommuner og institutioner. Undervisningsministeriet udsendte i maj 2007 den første del af Vis, hvad du kan, et sprogscreeningsmateriale til vurdering af tosprogede børns sproglige kompetencer. Materialet består af forskellige dele til hhv. tosprogede småbørn, skolestartere og elever. Resten af materialet til tosprogede småbørn og elever forventes at udkomme i juni Materialet er vejledende og stilles gratis til rådighed for kommunerne. Familie- og Forbrugerministeriet udsendte i 2005 som et led i projektet KID om kvalitetsudvikling i dagtilbud for de 0-6-årige læringsguides til brug for dagtilbuddene, der lægger vægt på læring gennem brug af kroppen, leg og stimulering af sproget. Side 2
3 Som led i opfølgningen på disse initiativer ønsker Undervisningsministeriet, Familie- og Forbrugerministeriet, Integrationsministeriet og Socialministeriet at få gennemført en fornyet evaluering, der skal belyse den aktuelle sprogstimuleringsindsats for tosprogede småbørn blandt andet med henblik på at vurdere effekten i skolestarten og udbrede god kommunal praksis. 3. Evalueringens formål Evalueringen har følgende hovedformål: Evalueringen skal belyse, hvordan kommunerne i dag tilrettelægger sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn og med hvilke effekter for børnenes dansktilegnelse samt skolestart. Det skal i den forbindelse undersøges, hvilke faktorer der kan forklare sprogstimuleringens tilrettelæggelse og effekter, herunder hvilke barrierer der er for sprogstimuleringens tilrettelæggelse og effekter. Evalueringen skal belyse, hvordan sprogstimuleringsindsatsens tilrettelæggelse og effekter har udviklet sig siden den første evaluering, der blev gennemført i Evalueringen skal på denne baggrund give en samlet vurdering af status for og udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen, herunder koordineringen med dagtilbud. 4. Evalueringens problemstillinger Evalueringen skal konkret belyse nedenstående problemstillinger, der kan opdeles på status for den nuværende sprogstimuleringsindsats, udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen og den samlede vurdering af status for og udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen. Det forudsættes, at evalueringen bygger videre på den første evaluering af sprogstimuleringsindsatsen fra 2002, så udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen kan belyses. 4.1 Status for den nuværende sprogstimuleringsindsats Kommunerne Kommunerne har ifølge folkeskoleloven ( 4 a) ansvaret for at tilbyde et obligatorisk sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn fra treårsalderen, hvis barnet efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Hvor mange kommuner tilbyder/tilbyder ikke sprogstimulering til tosprogede børn fra treårsalderen i overensstemmelse med folkeskoleloven? Hvilke årsager angiver kommunerne i givet fald til, at de endnu ikke har etableret sprogstimuleringstilbud? Side 3
4 Hvilke retningslinier har kommunerne fastlagt for visitationspraksis, sprogvurdering og pædagogik i forbindelse med sprogstimulering? Er der lokalt udarbejdet mål/kvalitetskriterier eller udarbejdet handlingsplaner for indsatsen? Hvordan fungerer samarbejdet mellem hjemmet, folkeskoler og frie grundskoler, skoleforvaltning, dagtilbud og socialforvaltning m.v. i praksis i de enkelte kommuner? Hvilke barrierer er der eventuelt for samarbejdet? I hvilket omfang samarbejder kommunerne med andre kommuner for eksempel med hensyn til uddannelse og efteruddannelse af personale? Hvilke barrierer er der eventuelt for samarbejdet? Hvilke metoder anvendes der i kommunerne til at teste effekten af sprogstimulering? Børnene Det fremgår af folkeskoleloven ( 4 a), at sprogstimulering er obligatorisk for tosprogede børn fra treårsalderen, der efter en sagkyndig vurdering har behov for det. Hvem varetager den sagkyndige vurdering af de tosprogede børn i de enkelte kommuner? Hvilken uddannelsesbaggrund har disse medarbejdere? Hvordan finder vurderingen sted? Hvilket materiale anvendes? Anvendes vurderingen alene til visitering eller også som redskab i det pædagogiske arbejde? Hvordan sikres det, at der foretages en sagkyndig vurdering af samtlige tosprogede børn i kommunen? Hvor mange tosprogede børn er hhv. visiteret til og har i praksis deltaget i sprogstimulering i de enkelte kommuner? Hvilke årsager angiver kommunerne i givet fald til, at ikke alle børn, der er visiteret hertil, deltager i sprogstimulering? Hvordan er aldersfordelingen samt fordelingen på nationalitet og socioøkonomisk baggrund blandt de børn, der deltager i sprogstimulering? Hvilken betydning har deltagelse i sprogstimulering for tosprogede børns danskkundskaber ved skolestart og i begynderundervisningen? Har sprogstimulering andre effekter, herunder effekter på børnenes sociale kompetencer og evner til at sætte ord på tanker og følelser som eksempelvis sorg og vrede. Hvilken betydning har sprogstimuleringens tilrettelæggelse for sprogstimuleringens effekter? Hvilke andre faktorer kan forklare sprogstimuleringens effekter, herunder hvilke barrierer er der for, at sprogstimuleringen har positive effekter? Forældrene Med lovændringen i 2004 er forældre til tosprogede børn forpligtede til at lade deres børn deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunerne har ansvaret for, at forældrene bliver orienteret om tilbuddene og om betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Hvis der er behov for det, skal forældrene orienteres på deres eget sprog. Hvordan orienteres forældrene om sprogstimuleringen? Laver kommunerne opsøgende arbejde? Side 4
5 Hvordan inddrages forældrene i samarbejdet vedrørende sprogstimuleringen af deres børn? Er der udviklet specielt forældremateriale? Får forældrene rådgivning og vejledning i, hvordan de bedst støtter deres barns sproglige udvikling? Hvordan oplever forældrene, at kommunen håndterer spørgsmålet om sprogstimulering? Føler forældrene, at de informeres i tilstrækkelig grad? Og hvad er forældrenes holdning til sprogstimuleringen? I hvilket omfang oplever kommunerne barrierer hos forældrene? Hvad kan i givet fald forklare disse barrierer, og hvordan tackles barriererne? Obligatorisk sprogstimulering og personale Ifølge folkeskoleloven ( 4 a) har kommunerne pligt til at give alle tosprogede børn fra treårsalderen sprogstimulering, hvis det enkelte barn vurderes til at have behov for det. Desuden er det forældrenes pligt at lade deres børn deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution og har behov for sprogstimulering, tilbyder kommunen sprogstimulering i forbindelse med dagtilbuddet. Tilbudet gives senest når barnet fylder 3 år. For tosprogede børn, der ikke er optaget i dagtilbud, og har behov for sprogstimulering, etableres særlige sprogstimuleringstilbud 15 timer om ugen senest den 1. august i det kalenderår, de fylder tre år. Sprogstimuleringen skal varetages af personale, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn, eller som på anden måde er kvalificeret til at løfte opgaven. Forældrene kan vælge at lade deres barn deltage i sprogstimulering på en fri grundskole eller i hjemmet. Hvordan er børnene, der deltager sprogstimulering, fordelt mellem dagtilbud, folkeskoler, frie grundskoler, fritidshjem, biblioteker og hjemmet i de enkelte kommuner? Hvor mange timer ugentligt omfatter sprogstimuleringen af hvert barn i gennemsnit i de enkelte kommuner, så vidt muligt fordelt på, om sprogstimuleringen foregår i dagtilbud, folkeskoler, frie grundskoler, fritidshjem, biblioteker og hjemmet? Hvad kan forklare denne fordeling af børnene og det gennemsnitlige timetal? Hvad er kommunernes erfaringer med hensyn til kvaliteten og effekten af sprogstimulering i dagtilbud, folkeskoler, frie grundskoler, fritidshjem, biblioteker og hjemmet? Hvordan anvender kommunerne disse erfaringer i deres styring af sprogstimuleringen? Hvilken uddannelsesbaggrund har de personer, der varetager sprogstimuleringen i kommunerne? Hvordan fungerer samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i forbindelse med sprogstimuleringen? Indgår efteruddannelse af de personer, der varetager sprogstimulering, som en fast del af kommunens politik på området? Side 5
6 4.2 Udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen Udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen skal analyseres på grundlag af ovennævnte status for den nuværende sprogstimuleringsindsats og resultaterne fra den første evaluering af sprogstimuleringsindsatsen, der blev gennemført i Hvordan har sprogstimuleringsindsatsens tilrettelæggelse og effekter udviklet sig siden 2002? I hvilket omfang har kommunerne gennemført de to ændringer i folkeskolelovens 4 a, hvorefter sprogstimulering er blevet obligatorisk for tosprogede småbørn fra treårsalderen, hvis barnet efter en sagkyndig vurdering har behov herfor? Hvordan kan det forventes, at sprogstimuleringsindsatsens tilrettelæggelse og effekter vil udvikle sig i de kommende år, især som følge af strukturreformen? 4.3 Den samlede vurdering af status for og udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen Den samlede vurdering af status for og udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen skal bygge på besvarelsen af ovennævnte problemstillinger. Hvad er den samlede status for den nuværende sprogstimuleringsindsats, herunder koordineringen med dagtilbud? Hvordan har sprogstimuleringsindsatsen udviklet sig siden 2002, og hvordan kan det forventes, at sprogstimuleringsindsatsen vil udvikle sig de kommende år? Den samlede vurdering skal endvidere indeholde gode erfaringer, der kan inspirere kommuner og institutioner til at forbedre sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn. 5. Evalueringens metode Evalueringen skal bygge på en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter alle kommuner. Evalueringen skal endvidere bygge på casestudier i udvalgte kommuner. Disse kommuner kan f.eks. udvælges efter: At der indgår kommuner med en relativt høj andel af tosprogede børn (hvilket fx indebærer koncentration af tosprogede børn på daginstitutioner og skoler i kommunen, ghettodannelser, integrationsproblemer og lignende). At kommunerne har en forskellig befolkningsandel af tosprogede småbørn. At kommunerne har et forskelligt indbyggertal. At kommunerne indgik som casekommuner i den første evaluering fra Side 6
7 6. Evalueringens formidling Der skal udarbejdes én samlet rapport med evalueringens resultater. Rapporten skal belyse evalueringens problemstillinger, jf. afsnit 4 ovenfor, på grundlag af evalueringens metode, jf. afsnit 5 ovenfor. Rapporten skal dermed sikre, at evalueringens formål opfyldes, jf. afsnit 3 ovenfor. Rapporten skal være sprogligt gennemarbejdet og indeholde et lettilgængeligt resumé af evalueringens resultater. Desuden kan der ske en løbende formidling af evalueringens resultater til myndigheder, organisationer og borgere. 7. Budget og tidsramme Der er afsat indtil kr. ekskl. moms til evalueringen. Den samlede rapport med evalueringens resultater skal afleveres til Integrationsministeriet senest mandag den 5. maj Rapporten afleveres i 20 eksemplarer samt en trykkeklar PDF-version. 8. Udvælgelses- og tildelingskriterier De leverandører, der bliver indbudt til at afgive tilbud, vil blive udvalgt på baggrund af deres kvalifikationer til at løse den udbudte opgave, herunder erfaringer fra lignende arbejder. Maksimalt fem leverandører vil blive indbudt til at afgive tilbud. Anmodning om prækvalifikation skal være Integrationsministeriet i hænde senest mandag den 30. juli 2007 kl Der vil blive indgået kontrakt med den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud med hensyn til pris og kvalitet. Tilbuddets kvalitet vurderes efter, i hvilket omfang tilbuddet på en klar og velbeskrevet måde forholder sig til evalueringens formål, problemstillinger, metode og formidling, jf. afsnit 3-6 ovenfor. Integrationsministeriet modtager kun skriftlige spørgsmål. Henvendelser kan stiles til: Integrationsministeriet, Beskæftigelseskontoret, Holbergsgade 6, 1057 København K, Att. Henrik Torp Andersen. 9. Styregruppe Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter for Undervisningsministeriet, Familie- og Forbrugerministeriet, Integrationsministeriet, Socialministeriet og KL, som den valgte tilbudsgiver skal afrapportere til. Tilbudsgiver skal i tilbuddet beskrive, hvornår tilbudsgiver forventer at afrapportere til styregruppen. Side 7
Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereAarhus Kommune. Dato 20. januar 2014
Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mere22. december 2011. Rikke Lauritzen, MB. Sagsnr. 2011-180858. Dokumentnr. 2011-918776. Kære Rikke Lauritzen
Rikke Lauritzen, MB 22. december 2011 Sagsnr. 2011-180858 Dokumentnr. 2011-918776 Kære Rikke Lauritzen Tak for din henvendelse af 16. december 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Læs mereBørn og Unge sekretariatet 2013. Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud
Børn og Unge sekretariatet 2013 Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud Formål med tilsyn: Baggrund for tilsyn med dagtilbud Holbæk Kommune har pligt til at sikre, at dagtilbuddene lever op til lovgivningen
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereMateriale til behandling af brev fra 12 private børnepassere
Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Info om: Kommunal dagpleje - der er d.d. 57 kommunale dagplejere. Godkendes og ansættes af Tønder Kommune til pasning af 4 børn med mulighed
Læs mereEvaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Læs mereIndbydelse til at afgive tilbud på: Data til fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger.
Indbydelse til at afgive tilbud på: Data til fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.1 Baggrund for udbuddet... 3 1.2 Udbuddets
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereSamarbejdet om kommunens generelle og forebyggende sprogindsatser 0-6 år
Samarbejdet om kommunens generelle og forebyggende sprogindsatser 0-6 år 1 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereStandard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger
Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mere26-11-2015. Sagsnr. 2015-0009757. Dokumentnr. 2015-0009757-6. Sagsbehandler Kristine Rødgaard Andersen
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Administration NOTAT 26-11-2015 Sagsnr. 2015-0009757 Social økonomi indenfor madserviceområdet Socialøkonomiske virksomheder harmonerer med
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereRådet for Ungdomsuddannelser
- Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,
Læs mereJob- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune
Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen
Læs mereRedegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013
Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013 Indhold Indledning... 3 1. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 2. Klager over afgørelser truffet i
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus byråd Den 18. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940-2805 Jour. Nr.: AAK/2004/00333-30
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereEr det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereNotat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage
Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage Retningslinjer for antal og placering af lukkedage Med udgangspunkt i Børne- og ungdomsudvalgets beslutning af 17.12.2008 ( http://www.kk.dk/edoc/b%c3%b8rne-
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereTil Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK
Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole
Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.
Læs mereHelsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.
Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereKommunalreformen. Vilkår og muligheder for børn med svære tale- /sprogvanskeligheder efter kommunalreformen
Vilkår og muligheder for børn med svære tale- /sprogvanskeligheder efter kommunalreformen H.C. Andersen Hotel Odense 29. September 2005 Kommunalreformen Som overordnet princip får kommunerne det samlede
Læs mereRetningslinier for Forum for Specialpædagogik
Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Børn-og Ungeforvaltningen, Oktober 2006 2 Forord I Børn- og Ungepolitikken er en af målsætningerne, at folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereTilsynsnotat Dagplejen
Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereDa det ikke har været muligt at behandle sagen politisk, tages der forbehold for evt. efterfølgende bemærkninger efter politisk behandling.
Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Holbergsgade 6 1057 København K KL s bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ny balance
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereFAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen Evaluering af Børnemad 2011 - udvalgte hovedresultater - Baggrund Januar 2010 blev der indført obligatorisk frokostordning i alle daginstitutioner i Københavns
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereKolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmeallé 2012. Leder: Rita Majland Gravesen
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmeallé 202 Leder: Rita Majland Gravesen Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn
Læs mereHolbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge
Analyse marts 2010 09/67371 Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge Holbæk Kommune foretager pædagogisk tilsyn med de kommunale børnehuse og private pasningstilbud.
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereUdbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation
Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereRealkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne FOU-Konference (eud) mandag den 23. februar 2015 ved Specialkonsulent Michael Andersen www.eva.dk RKV praksis på erhvervsskolerne - belyst gennem
Læs mere23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 76
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereVejle, den 29. oktober 2014
Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens
Læs mereGENERELLE BETINGELSER
GENERELLE BETINGELSER I forbindelse med tilbudsindhentning på intern revision af Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Side 1 af 5 1. INDLEDNING 1.1 GENEREL
Læs mereProjektets titel Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mere