Grundlæggende undervisningsmateriale
|
|
- Mette Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner Februar 2005
2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Ideer til tilrettelæggelse/afholdelse/gennemførelse Generel introduktion Undervisningen indledes med en introduktion af målet med uddannelsen og deltagernes forventninger til uddannelsesforløbet. Deltagerne arbejder med eksempler og situationer fra deres egen pædagogiske praksis. Undervisningen kan indeholde følgende 3 overordnede temaer: 1. Institutionen og samfundet 2. Institutionen og barnet 3. Medhjælperen i institutionen 1. Institutionen og samfundet Det er nødvendigt at forstå, at udvikling er kulturelt og politisk bestemt for at kunne se det pædagogiske arbejde som en dynamisk proces. Daginstitutionernes historiske udvikling og deres rolle i dag belyses. Forskellige samfunds- og menneskesyns indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde inddrages. Formålet er, at deltagerne tilegner sig et overblik over daginstitutionernes historiske position, herunder ændringer i pædagogiske holdninger og retninger. PMF s kompendium Daginstitutionernes historiske udvikling (se bilag 2) kan give inspiration til eller være udgangspunkt for undervisningen. Underviseren kan evt. udvælge en bestemt periode og underbygge oplægget med materialer, der omhandler f. eks. pædagogiske diskussioner, karakteristiske for den pågældende periode. Ændringerne i daginstitutionernes sociale og pædagogiske virksomhed set i forhold til de samfundsmæssige forandringer kan, sammen med artikelsamlingen Når børn vil lære noget, danne udgangspunkt for diskussioner. Bestemmelser om dagtilbud for børn og unge i Lov om Social Service og dertil hørende bekendtgørelser/vejledninger bør inddrages her, så deltagerne kender formålet med og rammen for institutionernes arbejde. Der bør være fokus på kvalitetsudviklingen i den kommunale børnepasning. Det bør drøftes, hvordan man formulerer mål, og hvordan målene bliver til i en dialog mellem politikere, forældre og medarbejdere. Her kan også henvises til kurset Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Deltagernes egne erfaringer kan her være med til at illustrere mangfoldigheden i det pædagogiske arbejde. At samfundets mål for dagtilbuddene til børn og unge kan opfyldes på vidt forskellig måde har bl.a. også sammenhæng med medarbejdernes samfunds- og menneskesyn, hvorfor disse begreber må inddrages her. 1 af 20
3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Denne diskussion kan foregå på baggrund af et læreroplæg. Deltagerne kan forberede sig til denne diskussion ved at læse side i Social (be)handling Projektarbejde Deltagerne kan herefter arbejde med et projekt, der tager udgangspunkt i en beskrivelse af deltagernes egne institutioner. Alternativt kan undervisningen starte med projektarbejdet. Underviseren kan så på baggrund af opgaven give de teoretiske oplæg om institution og samfund. Beskrivelsen af institutionerne kan indeholde: Institutionens forudsætninger (fysiske rammer, økonomi, normering, personalepolitik, børnegruppen, placering i lokalmiljøet og det sociale miljø i det hele taget) Hverdagen i institutionen virksomhedsplaner og deres samfunds- og menneskesyn. Mål, principper og metoder for det pædagogiske arbejde i institutionen Relevant lovgivning herunder tavshedspligt Projektet skal ud over at redegøre for muligheder og forskelligheder indeholde gruppedeltagernes refleksioner og eget samfunds- og menneskesyns betydning for den måde, hvorpå deltagerne indgår i arbejdet på institutionen. Institutionsbesøg For at deltagerne kan få kendskab til andre institutioners måde at arbejde på, anbefales det at lægge et institutionsbesøg i forlængelse af projektarbejdet. Grupperne kan tage på ekskursion til et af gruppemedlemmernes institution eller en institution, som de ved arbejder anderledes end den, de kommer fra. 2. Institutionen og barnet Deltagerne bør opnå kendskab til følgende emner: børnefamiliernes vilkår i dagens samfund børns normaludvikling socialiseringsteorier at kunne se barnet som et helt menneske planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af det pædagogiske arbejde hvilke oplevelser skal et barn have? behovet for løbende evaluering og udvikling af institutionens pædagogik egen rolle i udviklingen af pædagogikken Disse emner kan der arbejdes med som et samlet projekt, eller de kan opdeles i 2 mindre projekter. Ved opdeling i 2 projekter kan forløbet planlægges således: 2 af 20
4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET a) Barnets og familiens funktion, vilkår og udvikling, 1. delemne Deltagerne indføres i følgende forhold og begreber: forholdet mellem barn/forældre/samfund betydningen af forældrenes samfundsmæssige placering og livsform at forældrenes normer har betydning for deres opdragelse af børnene et fundamentalt kendskab til teorien om børns normaludvikling barnets socialisering, dobbeltsocialisering og multisocialisering I dette første delemne kan man ved at udarbejde cases tage udgangspunkt i deltagernes egne opvækstvilkår og sætte disse i relief i forhold til børn og forældre i dag. Deltagerne kan fremlægge begrundede overvejelser om, hvor udviklingen efter deres mening er på vej hen. At forældrerollen er udsat for forandring, kan deltagerne illustrere med eksempler fra deres egen praksis (se bilag 1). b) Barnet som centrum for institutionen og forældrene, 2. delemne Konflikter og konfliktløsninger mellem børn og mellem børn og voksne, og mellem den enkelte, familien og samfundet er forhold, som også præger livet i daginstitutionen. Ofte drejer diskussionerne/konflikterne sig om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Spørgsmålet er: Hvem har ret til at definere, hvad der er rigtig eller forkert opførsel? Barnet mødes dagligt med forskellige menneskers opfattelse af, hvad et barn skal/bør gøre. Hvordan magter barnet en helhedspræget udvikling i et kaotisk forum, og hvordan sikrer institutionspersonalet, at barnet kan udvikle sig til et helt menneske? I dette andet delemne tager deltagerne udgangspunkt i egne erfaringer fra deres institution, gerne gennem formulering af en case, hvor barnet er i centrum. Deltagerne reflekterer over, hvordan de i deres daglige arbejde optimalt kan støtte barnet i dets udvikling, samtidig med at de skal støtte alle institutionens øvrige børn i deres udvikling. Hvordan sikrer man, at alle børn kan profitere af institutionens pædagogiske arbejde, når det enkelte barn er i centrum i familien og helst også skal være det i institutionen? Projektgrupperne fremlægger deres overvejelser over dilemmaerne. 3. Medhjælperen i institutionen Gennem viden om kommunikationsteorier, aktiv lytning, spørgeteknikker m.v. og egne erfaringer bliver det tydeligt for deltagerne, at kommunikation er en vigtig del af personligheden, og at kommunikation er det nødvendige grundlag for samarbejdet med kollegaer, forældre og børn. Deltagerne præsenteres for forskellige kommunikationsformer, og de skal bl.a. arbejde med aktiv lytning (se bilag 3). Undervisningen kan gennemføres som en blanding af teori, inddragelse af deltagernes egne erfaringer og praktiske øvelser. Her kan rollespil og forumspil på baggrund af cases udarbejdet af deltagerne eller læreren med fordel anvendes. 3 af 20
5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Det er væsentligt, at undervisningen lægger op til, at den enkelte deltager reflekterer over egen rolle i erkendelse af, at egne normer, holdninger, erfaringer m.m. har stor betydning for, hvordan man kommunikerer med andre. Dette kan give deltageren mulighed for at relatere egen rolle i institutionen til egen personlig/faglig udvikling. 2. Cases/opgaver/undervisningsmateriale Særlig relevant litteratur: Vedr. 1. Institutionen og samfundet: Lov om Social Service med cirkulærer og bekendtgørelser Hvad er dine mål når dagpasning skal udvikles Nåede du dine mål når dagpasning skal udvikles Social (be)handling Når børn vil lære noget Daginstitutionernes historiske udvikling Vedr. 2. Institutionen og barnet: a) Barnets og familiens funktion, vilkår og udvikling: Småbørns vilkår i Danmark Far, mor, børn og arbejde Barndomspsykologi Bilag 1 Forældreskab i 90 erne b) Barnet som centrum for institutionen og forældrene: En god barndom (video) Fremtidens daginstitutioner Samspil og konflikter Dannelse og socialisation Hvad er dine mål (1 og 2) Vedr. 3. Medhjælperen i institutionen: Personalesamarbejde Samarbejde og kommunikation Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn efter Lov om Social Service Kan vi bestemme det? Hvordan får jeg det sagt? Midt imellem 4 af 20
6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 3. Baggrundslitteratur Litteratur- og videoliste Arbejdsmiljøfondet Bayer, Søs og Petersen,Jan Simon (red) Forlaget Børn & Unge 2004 Branchevejledning om arbejdsmiljøet i dagplejen. Branchesikkerhedsrådet for Social- og sundhedsvæsenet Brinkkjær, Ulf m.fl. DPI Danmarks Radio, 1991 Danmarks Radio, 1998 Dagplejerne Video og pjece (Filmen viser, at ergonomi og pædagogik hænger sammen) Midt imellem - Fortællinger om pædagogmedhjælpernes arbejdsliv Pas på dig selv mens du passer børn Pædagogisk faglighed i daginstitutioner Børn er også en slags mennesker De kære familier. Videoerne kan evt. fås ved henvendelse på Amtscentralen Elkin, Donata Reitzels forlag Elsborg, Steen m.fl. DPI og PMF Hestbæk, Anne Dorthe Hillgard, Lis; Keiser, Lis Socialpædagogisk bibliotek Jensen, Niels Rosendahl Billesøe og Baltzer Jensen, Niels Rosendahl PMF Kanon for 7-årige Kan vi bestemme det? Forældreskab i 90 erne Social (be)handling Når børn vil lære noget Psykologi - et spørgsmål om mennesker i forandring 5 af 20
7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Jensen, Niels Rosendahl PMF Jerlang, Esben Socialpædagogisk Bibliotek Kommunernes Landsforening Kommunernes Landsforening Barndommens og familiens historie Selvforvaltning, pædagogisk teori og praksis En god barndom Video og temahæfte Bestillingsnr Hvad er dine mål? - Når dagpasning skal udvikles Nåede du dine mål? - Når dagpasning skal udvikles Bestillingsnr Materialet fra KL bestilles gennem Kommuneinformation tlf fax Kroghs Forlag Langsted, Ole; Sommer, Dion Hans Reitzels forlag Müller, Grethe K. Børn og Unges forlag P.L. Brandteknik Hørvænget Herfølge Tlf Poulsgaard, Kirsten Rasmussen, Kjeld Børn og Unge Sandvik, Ninni Dansk Pædagogisk Forum 1997 Socialpædagogisk Regelsamling Småbørnsvilkår i Danmark Samspil og Konflikter Førstehjælp til børn Far, mor, børn og arbejde Personalesamarbejde Til at begynde med En beretning om arbejdet med 0-3-årige 6 af 20
8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Schmidt, Søren Schultz Lovservice Schultz Lovservice Schultz Lovservice Sidenius, Bente PMF Socialministeriet 1997 Tlf Sølvhøj, Helle; Hegstrup, Claus PMF Sommer, Dion Ugebrevet Mandag Morgen Strategisk Forum Zimsen, Karen Gyldendal Virksomhedsplaner i daginstitutioner Lov om Social service Lov om retsikkerhed og administration Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn efter lov om social service. Soc.min. vejl. nr. 35 Det er sjovt at være lille og godt at blive stor Pas på Børnene! - om forebyggelse af ulykker for små børn i dagtilbud Børnepasning - teori og praksis Barndomspsykologi Fremtidens børneinstitution - fra pasning til udvikling Hvordan får jeg det sagt? 7 af 20
9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1 Ændringer i børns opvækstvilkår MATERIEL VELFÆRD FORSTADSMILJØER (80 %) FÆRRE SMÅBØRN FÆRRE SMÅBØRNSFAMILIER KORTERE FORÆLDREPERIODER FLERE SKILSMISSER FLERE ENEFORÆLDRE FAMILIERNE ER MINDRE OG ÆLDRE FÆRRE SØSKENDE FORÆLDRENE ER ÆLDRE VED FØRSTE BARNS FØDSEL FLERE ER UDEARBEJDENDE (90 % af småbørnsfamilierne) SMÅBØRNSFORÆLDRENE ER MERE UDEARBEJDENDE END BEFOLKNINGEN I GENNEMSNIT I DANMARK PASSES 83 % AF ALLE BØRN I 90 % AF TIDEN SAMFUNDET OPSTILLER FLERE OG FLERE LOVE FOR BØRNS RETTIGHEDER BØRNENES FORÆLDRE ER MERE BOGLIGT UDDANNEDE OG INDGÅR I MANGE SOCIALE RELATIONER 8 af 20
10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Ændringer i normer og holdninger IDEALER OG NORMER ER FLYDENDE DET ER YT MED LUSSINGER FORÆLDRENE KAN IKKE BRUGE DERES EGEN OPDRAGELSE SOM MODEL FREMTIDEN ER USIKKER FOR DE OPVOKSENDE GENERATIONER (DEN BLIVER I HVERT FALD ANDERLEDES) TV- VIDEO - HYBRIDNET OG EDB HAR GJORT SIT INDTOG I OPDRAGELSEN BØRNENE KAN IKKE BRUGE FORÆLDRENE SOM ROLLEMODELLER VI HAR IKKE NOGET KULTURELT IDEAL HVAD ER RIGTIGT OG FORKERT? VI ER DE FØRSTE EFTER ADAM OG EVA, DER HAR FÅET DEN OPGAVE AT OPDRAGE BØRN PÅ EN MÅDE, SOM VI IKKE SELV ER BLEVET, OG TIL NOGET, SOM VI IKKE SELV ER KRONISK RÅDVILDHED HOS FORÆLDRENE OG I INSTITUTIONERNE 9 af 20
11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Det moderne samfunds krav EVNE TIL SOCIAL FLEKSIBILITET EVNE TIL AT REFLEKTERE OVER SIG SELV I FORHOLD TIL ANDRE EVNE TIL AT SAMMENHOLDE FORSKELLIGE ERFARINGER TIL EN SAMMENHÆNGENDE HELHEDSOPFATTELSE EVNE TIL AT ARTIKULERE OG KOMMUNIKERE EVNE TIL AT UDVISE SELVKONTROL SELVTILLID HVORDAN REAGERER BØRN SÅ? DYBE VENSKABER ALLEREDE I BØRNEHAVEN KENDSKAB TIL MANGE FORSKELLIGE TYPER PERSONER, NORMER OG HOLDNINGER GODE TIL AT SAMARBEJDE MED ANDRE BØRN OG FORHANDLE MARKANT SYNLIGE OG HØRBARE (især drenge) MACHO LEGE GOD SOCIAL KONTAKT OG SAMVÆR MELLEM BØRN SAMVÆRSKOMPETENCE 10 af 20
12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET FAMILIEN OG INSTITUTIONEN HAR INDBYGGEDE FORSKELLIGHEDER SOM FOR BEGGES VEDKOMMENDE ER NØDVENDIGE FOR BØRNS SOCIALISATION SOMMERFUGLEMODELLEN DOBBELTSOCIALISATION FAMILIEN PERSONERNE ER UNIKKE OG KAN IKKE ERSTATTES VI ER I FORHOLD TIL HINANDEN UNIKKE PERSONER DET ER INTIMT OG BARNET KAN FORVENTE FØLELSESMÆSSIG ENGAGEMENT - STABILITET OG FORUDSIGELIGHED INSTITUTIONEN PERSONALET KAN UDSKIFTES ALLE BØRN SKAL HAVE LIGE MEGET OPMÆRKSOMHED LIGHEDSBEGREBER DE VOKSNE KAN IKKE HAVE FAVORITTER BLANDT BØRNENE DEN VIGTIGSTE RESSOURCE ER DE ANDRE BØRN MAN LÆRER AT FORHANDLE OG LEVE SIG IND I ANDRES SITUATION MAN LÆRER AT UDTRYKKE SIG / MAN LÆRER AT KONTROLLERE SIG SELV PERSONALET CIVILISERER BØRNENE BØRNENE UDVIKLER SOCIALT GEHØR OG BLIVER SAMVÆRSKOMPETENTE OPDRAGELSEN I HJEMMET OG I INSTITUTIONEN ER LIGEVÆRDIG 11 af 20
13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 2 Daginstitutionernes historiske udvikling 1. periode Første børneasyl for 2-7-årige fra fattige familier oprettes - på privat initiativ. Personalet har ingen uddannelse Den første vuggestue oprettes, den lukker efter 7 år pga. for høj dødelighed blandt børnene - meget dårlig hygiejne Der oprettes adskillige halvdagsbørnehaver for borgerskabets børn. Børnehaverne oprettes på den tyske pædagog Fröbels idéer. Der er fuld forældrebetaling. I København oprettes de første arbejdsstuer, og det første fritidshjem oprettes i Der forsøges igen med oprettelse af vuggestuer. Der er ingen pædagogisk uddannelse endnu, derimod er der ansat mange sygeplejersker Der er nu ca. 100 asyler, hovedparten i København. Stadig ingen uddannelse og intet lovgrundlag. 12 af 20
14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. periode Folkebørnehaveforeningen stiftes i I 1912 er der oprettet 12 halvdagsbørnehaver som senere ændres til heldagsbørnehaver. De finansieres ved forældrebetaling, indsamlinger og gaver I denne periode oprettes menighedsbørnehaverne, som en udløber af folkebørnehaveforeningen. Der oprettes i disse år i gennemsnit; 1 vuggestue, 3 børnehaver og 1 fritidshjem pr. år På privat initiativ oprettes der en 2-årig uddannelse Lov om tilskud til fremme af forebyggende børneforsorg vedtages. Der stilles en tilskudsramme på kr. til rådighed. Tilskuddene til den enkelte institution kan ikke overstige 15 % Det første Socialministerium oprettes under ministeriet Friis. Børneforsorgsloven ligger fortsat under undervisningsministeriet Under Staunings ministerium oprettes der igen et socialministerium, hvorunder institutionerne henføres I denne periode bliver de første regler for etablering af institutioner vedtaget. Bl.a. lokaleforhold (hvilerum, garderobe og legerum), indretning af institutionerne og rengøring Dansk Børnehaveråd oprettes Ved lov bortfalder begrænsning på kr til driftstilskud til institutionerne I denne periode oprettes der i gennemsnit 3 vuggestuer, 12 børnehaver og 3 fritidshjem pr. år På grund af krigen bliver et udvalgsarbejde til fremme af institutionsområdet stoppet Der vedtages en ny lov om tilskud, der sikrer et tilskud fra staten på 30 %, dog 40 %, hvis kommunen yder et tilskud på 30 %. 13 af 20
15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 3. periode Disse år kendetegnes ved opbygningstiden efter krigen. Industriproduktionen stiger f.eks. med 50 %. Det smitter af på behovet på daginstitutioner. På fire år oprettes der 33 vuggestuer, 127 børnehaver og 35 fritidshjem. Lov om statstilskuddene forlænges og omfatter nu også institutioner, der ikke alene modtager børn fra fattige familier. Disse institutioner modtager dog kun halv-delen i tilskud På otte år oprettes der 28 vuggestuer, 127 børnehaver og 35 fritidshjem. Statstilskuddene til kommunerne bliver obligatoriske og tilskuddene til fritidshjemmene forhøjes til 45 % fra staten og 35 % fra kommunerne. Indretning og normering Vuggestuer: Børnegrupperne må ikke være på over 10 børn. Til 35 børn normeres der 1 leder, 1 assistent, 2 barneplejersker, 3-4 elever og hushjælp. Børnehaver: Børnetallet er normalt på 40 og åbningstiden er timer om dagen. Der normeres til 40 børn 1 leder, 2 assistenter, 1-2 unge piger og hushjælp. Fritidshjem: Børnetallet er normalt på 60 og åbningstiden er på 10 timer om dagen. Der normeres 1 leder, 2-3 assistenter og evt. praktisk hushjælp Den første vejledning om hygiejniske forhold udsendes. Første lovgivning vedr. vuggestue-uddannelse. Uddannelsen er enten et- eller treårig. Uddannelsen indeholder ikke særligt meget pædagogik, i stedet de 3 R er Ny lovgivning vedr. tilskud. Anerkendte vuggestuer og børnehaver modtager 40 % og 30 % fra henholdsvis stat og kommune. Fritidshjemmene får henholdsvis 45 % og 35 % fra stat og kommune Første lovgivning vedr. børnehave-uddannelsen, som en toårig pædagogisk uddannelse. Der er i alt oprettet 10 seminarier. 14 af 20
16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1954 Den første sparetænkning på institutionsområdet udsendes. For vuggestuerne en minimumsnormering på 1 uddannet pr. 12 pladser og 1 elev pr. 9 pladser, samt 1 leder. For børnehaver og fritidshjem 1 uddannet pr. 20 pladser og 1 medhjælper pr. 30 pladser samt 1 leder. Der er pålæg om en overbelægning på 20 %. 4. periode På 7 år oprettes der kun 20 vuggestuer, 204 børnehaver og 28 fritidshjem. Årsagerne er at fødselstallet er faldet med færre 0-6 årige end i begyndelsen af 50 erne. Der indføres et byggestop i Der udsendes bekendtgørelse om børnehaveseminarierne ændres institutioner af forebyggende karakter til daginstitutioner. Der skelnes ikke længere mellem ubemidlede og bemidlede børn, der tages i stedet hensyn til sociale og pædagogiske forhold. Der udsendes bekendtgørelse om uddannelse til børneforsorgspædagog, indeholdende uddannelse til vuggestuepædagog, den første af sin art i Europa Der etableres forsøg med børnehaveklasser. 5. periode Kommunalreformen vedtages. Hundredvis af sogne- og købstadskommuner sammenlægges til de nuværende 275 kommuner og 14 amter. Socialstyrelsen oprettes. Der etableres 8 børneforsorgsseminarier og 17 børnehave- og fritidspædagogse- 15 af 20
17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET minarier Statstilskuddene til vuggestuer, privat dagpleje og børnehaver nedsættes fra 40 % til 35 %: Fritidshjemmenes statstilskud nedsættes fra 45 % til 40 % BUPL oprettes ved en sammenslutning af Dansk Barneplejeråd, Dansk Børnehaveråd og Foreningen af Fritidspædagoger Bistandsloven vedtages. Det gratis lægesyn bortfalder oprettes PMF Bistandsloven træder i kraft den Staten yder refusion på 50 % af udgifterne, dog bemyndiges Socialministeren til at udstede et maksimumscirkulære. Kommunerne forpligtes til at etablere det tilstrækkelige antal daginstitutionspladser. Daginstitutionscirkulæret udsendes. Der er oprettet daginstitutioner, fordelt på børnehaver og fritidshjem/vuggestuer. Finansloven for 1976 indeholder voldsomme besparelser på daginstitutionsområdet. Der skal nedlægges pædagogmedhjælperstillinger. Der er landsomfattende protester med forslaget. Normerings- og miljøarbejdet starter for alvor i de pædagogiske organisationer. 6. periode Pædagogisk Kartel dannes januar Normerings- og miljøarbejdet er en væsentlig årsag til dannelsen af Kartellet. Aftale med Kommunernes Landsforening om skolepasningsordninger. Samtidig midlertidig overenskomst Nedskæringerne fra 1976 hentes hjem ved et landsdækkende normeringsarbejde Ritt Bjerregård (socialminister) udsender Merindskrivningscirkulæret. 16 af 20
18 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 7. periode Palle Simonsen bliver socialminister, efter at Schlüter overtager statsministerposten Forsøgsparagraffen 138 B i Bistandsloven vedtages. Regeringens moderniseringsredegørelse fremlægges. Beslutningen om Enhedsforbundet mellem de pædagogiske organisationer dør Lov om skolefritidsordninger vedtages den 22. juni I december måned nedlægges Pædagogisk Kartel Grænsenævnet mellem FTF og LO afsiger kendelse, der giver PMF medhold i retten til at organisere og overenskomstdække ikke-uddannede i skolefritidsordninger. PMF indgår overenskomst for SFO er med KL. BUPL og LDK tegner via Lærernes Centralorganisation overenskomst for SFO er med KL. Refusionsomlægning på en række sociale områder, herunder daginstitutionerne, vedtages med ikrafttræden Lov om frikommuner vedtages Børnepolitisk redegørelse fra regeringen, der uden held forsøger at fjerne 69 i Bistandsloven - for at privatisere Antallet af skolefritidsordninger stiger 600 % i perioden Regeringen nedsætter Kirsten Lee-udvalget. Lodtz 2-betænkningen udsendes afsiger LO kendelsen i grænsesagen mellem PMF og LDK ift. skolefritidsordninger. LO s Børneredegørelse bliver vedtaget på LO s kongres i oktober af 20
19 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1989 Åse Olesen fremsætter lovforslag vedr. diverse ændringer på institutionsområdet. Der står børn på venteliste til en daginstitution. På grund af de lange ventelister nedsættes Ventelisteudvalget med medlemmer fra bl.a. PMF, BUPL og DKA. Initiativet blev taget af Frie Børnehaver og Fritidshjem i Bistandsloven bliver tilføjet. Det bliver herefter muligt at etablere private daginstitutioner med tilskud fra kommunerne. Det nye dagtilbudscirkulære udsendes af Socialministeriet Nye skolebestyrelsesregler med bl.a. forældrebestyrelser. BUPL og LDK sammenlægges. SL vælger ikke at gå ind i fusionen. I juni måned vedtages børnepakken med bl.a. nedsættelse af taksterne fra max 35 % til max 32 %. Oppositionspartierne tilkendegiver, at de agter at sætte taksterne ned til max 30 %, når aftaleperioden udløber. Derudover blev der søskenderabat på taksterne. Der vedtages en ny lov om pædagoguddannelsen. De to uddannelser som henholdsvis socialpædagog og børnehave/fritidspædagog slås sammen. Der bliver indført lønnet praktik i uddannelsen Lov om forældrebestyrelser bliver vedtaget. Aktiveringsforlig med efterfølgende lovgivning gør det muligt at bruge passive dagpenge aktivt til bl.a. løsning af ventelisteproblemer Den borgerlige regering afløses af en socialdemokratisk ledet regering Regeringen lover pasningsgaranti Bistandsloven afløses af Lov og social service og Lov om retssikkerhed og administration. Dagtilbud til børn og unge underlægges lovbestemt målstyring. 18 af 20
20 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 3 AKTIV LYTNING En forudsætning for en god samtale er, at man lytter aktivt. Det vil sige man lytter med alle antenner både udadrettet og indadrettet. Man lytter med ører, øjne, næse og krop. Man lytter og prøver at forstå - uden at man samtidig sidder og formulerer sine egne sætninger inde i hovedet for at være parat med svaret. At være god til at samtale og vejlede svarer til, at man er god til at lytte og til at få den anden til selv at formulere problemstillinger, løsninger, ris og ros. Kun hjulpet af konstruktive åbne spørgsmål (hv-spørgsmål) og en konstruktiv feed-back. At lytte med ørene: lytte til indholdet af ordene. lytte til stemmens klang, er den tonløs, aggressiv, angst, glad etc. lytte til tonefald og trykket på ordene. lytte til pauserne: er der ro, tillid i luften eller måske uro, sorg, angst mv. Vi lytter til os selv: hvordan er dagen i dag? er den startet kaotisk eller harmonisk? er du træt, uoplagt eller helt i hopla? har du bekymringer eller er livet generelt bare godt i tiden? er der noget ved den anden person du reagerer på: med sympati/antipati? støder du ind i dine fordomme og blinde pletter overfor vedkommende? Reagerer du overdrevet følelsesmæssigt på vedkommende? Vi lytter med hele kroppen til atmosfæren i rummet: er den varm og tryg? høflig og konventionel? spændt, usikker og dirrende? aggressiv, harmfyldt og gal? At lytte med øjnene: hvor ser vedkommende hen: - dig ind i øjnene, - ud af vinduet, - ned i bordet/gulvet, - ned på sine hænder osv.? 19 af 20
21 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET hvordan sidder vedkommende på stolen: - helt ude på kanten med nervøst hoppende ben, - virker utilpas og sidder uroligt på stolen, - eller sidder måske behageligt tilbagelænet i stolen og virker tilpas.? hvordan er blikket og kropssproget. Er blikket nervøst, vrides der hænder, ryges der konstant, ligger armene overkors, er benene urolige, er attituden evt. arrogant mv.? Generelt: Det non-verbale sprog - kropssproget - udgør 80% af kommunikationen under en samtale, og er samtidig det der understreger forholdet mellem de to parter. Ofte her at konflikter og sympati/antipati viser sig. 20 af 20
Inspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereWorkshop Forældresamarbejde 29.februar 2018
Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018 Ved Sisse Winther Oreskov, Einar Gylling Dørup og Camilla Wessman Program Intro til workshop. Kort om sektorprojektet Indledning forældresamarbejde på dagsordenen
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereHANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK
Frithuset Tersløsevej 39 2700 Brønshøj tlf. 38 28 24 11 mail@frithuset.kk.dk VELKOMMEN HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til en god og udviklende
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)
Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereRegeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber
Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 12. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereElverhøjs uddannelsesplan:
Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning 42918 Udviklet af: Marianne Svanholt Professionshøjskolen UCC, AMU efteruddannelse Sydhavns Plads 4 2450 København SV Tlf.: 4189 8130 Februar 2011 1. Uddannelsesmålets
Læs meredet enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen
Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereVuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013
Vuggestuens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Vuggestuen Værdi: anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen
Læs mereOm kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution. FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen
Om kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen Problemet Vi har skabt en livsform, der balancerer med børns velfærd
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereUddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen
Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereRegeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber
Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 4. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.
Læs mereNy dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018
Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018 Kort om lovens to hovedelementer og gennemgang af de politiske beslutninger der skal træffes 1. Styrket kvalitet i dagtilbud 2. Øget fleksibilitet for forældre
Læs mereFaglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask
Faglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask Kære medarbejder og studerende i Børneinstitutionen Rasmus Rask Som ansat eller studerende i Børnehusene Hobbitten, Lungstedvangen, Kærsgård, Bellinge og Luna
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Ophævelse af
Læs mere1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner
Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereTilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune
Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44800 Udviklet af: Lissi Bak Pedersen Kursusafdelingen ved Social
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Dagtilbuddets
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereVærdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.
Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereVedtægt for privatinstitutionen
Vedtægt for privatinstitutionen. 1 Forankring Den integrerede børnehaves navn er hjemhørende i Svendborg kommune, beliggende i Ollerup og er tilsluttet landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem gennem
Læs mereSfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Sfo- Zik-Zakken Brødeskov
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Dato 18-06-2018 j./sagsnr. 28.00.00-A00-212-18 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Bilag 1 Kombinationstilbuddet skal tilrettelægges ud fra den enkelte families dokumenterede
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereGreve Privatskoles. Børnehave.
Greve Privatskoles Børnehave www.greve-privatskole.dk Kære forældre Med denne folder vil vi gerne give jer en kort introduktion til vores børnehave. Vi står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereBørnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå
Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet
Læs mereNy undersøgelse: Mangel på tid og sparring i landets daginstitutioner går ud over den styrkede læreplan
Maj 2019 ANALYSENOTAT Ny undersøgelse: Mangel på tid og sparring i landets daginstitutioner går ud over den styrkede læreplan Den hidtil største kortlægning af pædagogers vilkår i daginstitutionerne viser,
Læs mereSkovsneglen. Virksomhedsplan 2015
Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder
Læs mereKrøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:
SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereBrønderslev Kommune Børnemiljøvurdering
1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar
Læs mereHolbergskolens SFO. Læreplaner 2014
Holbergskolens SFO Læreplaner 2014 Hvad er vores overordnede mål? At læreplanerne er udarbejdet i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale
Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereVærdier for Solsikken/Dyrefryd.
Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereLæreplan for Privatskolens børnehave
Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereNOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 306054 Brevid. 2822261 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven 17. maj 2018 I juni 2017 indgik regeringen
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereVelkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering
Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv
Læs mere