flerfagligt funderede og innovative kompetencer i fødevaresektoren.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Kontaktperson Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i integrerede fødevarestudier Kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, 6.3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 18. november 2011 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier skal udklække kandidater til at styrke en tværfaglig kompetenceopbygning på måltids- og fødevareområdet gennem en integreret og holistisk tilgang til fødevarer; som et produkt, service eller system, som noget æstetisk, sansebaseret og oplevelsesrettet og som folkesundhedsernæring. Uddannelsen skal således imødekomme behovet for udviklingsorienterede, flerfagligt funderede og innovative kompetencer i fødevaresektoren. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Akkrediteringsrådet 5. januar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 15. december 2011 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. december 2011 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i integrerede fødevarestudier Master of Science and Technology (Integrated Food Studies) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. Side 2/2 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Styrelsen bemærker, at afgørelsen om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering er truffet på baggrund af en helhedsvurdering af det samlede foreliggende materiale i sagen. Aktivitetsgruppekoden er 5344 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: UDD 8364 AUDD 8364 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 14 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, retningen for matematik, fysik og samfundsfag med mulighed for at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen.

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2016,jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: - Bacheloruddannelse i fødevarevidenskab - Professionsbacheloruddannelse i Global Nutrition and Health - Bacheloruddannelse i teknoantropologi Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i adgangsbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Udbudssted Uddannelsen udbydes i Ballerup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Ved at læse integrerede fødevarestudier vil du få en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til studiet af fødevaresystemer, mad og måltider. Uddannelsen giver en indsigt i tre fagligheder: - Fødevaresystemers innovation og netværk, - Folkesundhedsernæring og måltider - Design og gastronomi. Hver faglighed præsenteres i faglige moduler og sammentænkes på hvert semester i projekter, hvor der tænkes på tværs af traditionelle spor inden for fødevaresektoren. Gennem de faglige moduler vil du opnå kompetencer i f.eks. aktøranalyse, forandringsledelse, interventionsmetoder og strategisk design, mens projekterne vil tage udgangspunkt i reelle madrelaterede systemer eller fødevarevirksomheder. Gennem den tværfaglige tilgang lægges der desuden vægt på, at du som studerende bliver i stand til at genkende forskellige videnskabelige udgangspunkter 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 for samfundstiltag på madområdet, f.eks. kampagner eller politikker. Dermed styrkes det analytiske blik for de bagvedliggende antagelser i f.eks. et madsystem (ældremad, skolemad eller anden offentlig/privat bespisning) eller en kampagne for sundere kost rettet mod individer. Med fokus på at tænke analytisk og på tværs af eksisterende faglige spor opnår du således kompetencer og færdigheder til at kunne analysere komplekse problemstillinger i feltet mellem systemer og aktører inden for madområdet, samtidig med at du får viden inden for anerkendte metoder til at udvikle nye innovative løsninger til de kommende års udfordringer på området (f.eks. både over- og underernæring). Med en uddannelse i Integrerede Fødevarestudier vil du kunne finde beskæftigelse i offentlige myndigheder på både statsligt og kommunalt niveau, samt i private virksomheder på fødevareområdet, men også i virksomheder med fokus på medarbejdernes trivsel. Desuden vil du kunne finde job i private rådgiver- og konsulentvirksomheder eller inden for forskning. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Kandidatuddannelse i integrerede fødevarestudier Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2011

6 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af vurderingerne... 8 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier består af: Kernefaglig ekspert Lektor Yvonne Granfeldt, Lunds Universitet, Enheten för Livsmedelsteknologi Yvonne Granfeldt er uddannet kandidat i fødevareteknologi (1979) fra Lunds Universitet og er ph.d. i anvendt ernæring og fødevarekemi. I sin forskning beskæftiger Yvonne Granfeldt sig især med forskellige processers påvirkning af ernæringsmæssige og funktionelle effekter af fødevareprodukter. Et fokusområde er kulhydrater og projekter relateret til frem for alt ernæringsmæssige effekter af kulhydrater. I et nyt doktorandprojekt er kostundersøgelser og næringsværdiforandringer i fødevarer i forbindelse med forarbejdning i fokus. Af administrative opgaver er Yvonne Granfeldt faculty programme director for Food Management på Institut for Service Management, Lunds Universitet, Helsingborg. Derudover sidder hun i studienævnet for kandidatuddannelserne på Faculty of Engineering, Lunds Universitet, Lund. Kernefaglig ekspert Lektor Inger M. Jonsson, Örebro Universitet, Restaurang- och hotellhögskolan Grythytte Akademi Inger M. Jonsson er docent og filosofidoktor i måltidskundskab med fokus på måltidskulturen i samfundet I sin forskning har Inger M. Jonsson bl.a. beskæftiget sig med måltidsoplevelser på restauranter for såvel personale som gæster samt solomåltidet på restauranter i et kønsteoretisk perspektiv. Endvidere har Inger M. Jonsson interesseret sig for familiemåltidet samt måltider i fænglser. Af administrative opgaver har Inger M. Jonsson været aktiv i ledelsen, i institutionsstyrelsen og fungeret som pro prefekt på det daværende Restauranghögskolan i Grythyttan, idag Restaurang- och hotellhögskolan, Grythytte Akademi, Örebro Universitet. Hun er nu enhedschef for Enheten för Forskning & Utveckling ( ). Aftagerrepræsentant Marketing og innovationschef Anne Gitte Elbronn, Rose Poultry Anne Gitte Elbronn er uddannet cand.merc. i international afsætning fra Aalborg Universitet i Hun har en stor erfaring inden for branding, marketing og produktudvikling med fokus i fødevareindustrien. Hun har arbejdet som brand manager hos Schulstad, marketingchef hos Danish Crown og pt. er hun marketing og innovationschef hos Rose Poultry. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni

10 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 30. juni 2011: Supplerende dokumentation vedr. campus Ballerup Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. juni 2011 Høringssvar modtaget 10. oktober 2011 Det bemærkes, at kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, da vurderingen, at der ikke var taget højde for det brede adgangsgrundlag i tilrettelæggelsen af uddannelsens faglige niveau, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Endvidere var vurderingen, at begreberne Integrated Food Studies Concept og design ikke var definerede, hvilket er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 4. november

11 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis lever op til kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi erhvervssigtet vurderes at være meget bredt i forhold til, hvad uddannelsens kompetenceprofil dækker. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det er vurderingen, at nogle af kompetenceprofilens begreber er meget generelt definerede, særligt Design for Food og Design with Food, som dog vurderes at være mere underordnede begreber i kompetenceprofilen. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, da vurderingen, at der ikke var taget højde for det brede adgangsgrundlag i tilrettelæggelsen af uddannelsens faglige niveau, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Endvidere var vurderingen, at begreberne Integrated Food Studies Concept og design ikke var definerede, hvilket er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 7

12 Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

13 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Ballerup Sprog Engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Uddannelsen ønskes udbudt første gang 2012 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 9

14 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier skal udklække kandidater til at styrke en tværfaglig kompetenceopbygning på måltids- og fødevareområdet gennem en integreret og holistisk tilgang til fødevarer; som et produkt, service eller system, som noget æstetisk, sansebaseret og oplevelsesrettet og som folkesundhedsernæring. Uddannelsen skal således imødekomme behovet for udviklingsorienterede, flerfagligt funderede og innovative kompetencer i fødevaresektoren. 10

15 Uddannelsens kompetenceprofil The graduate of the Master s program: Knowledge - Has knowledge in the areas of Food Design, Public Health Nutrition and Food Networks & Innovation based on leading international research - Has theoretical knowledge of the Integrated Food Studies concept. - Has knowledge of the specific systems and the dynamic perspectives related to the Integrated Food Studies area including Food related Design aspects, Food Networks & Innovation aspects, and Public Health Nutrition aspects - Has knowledge of the theoretical aspects of a critical-constructive mapping and analyzing of Food Networks in an integrated food context - Has knowledge of the practical-material aspects of an innovative design process in Food Networks and other integrated food settings - Has knowledge of the methodological implications of working with Integrated Food Studies, both through the disciplines, and interdisciplinary - Can understand and, on a scientific basis, reflect over the Integrated Food Studies concept and identify scientific problems Skills - Excels in the scientific methods, tools and general skills related to employment in the Integrated Food Studies areas of Food Networks & Innovation, Public Health Nutrition and Food Design - Has the ability to use the methods and tools in a material food context in order to support innovative changes in design and production processes - Can evaluate and select among scientific theories, methods, tools and general skills and, on a scientific basis, advance new analyses, solutions and strategies within the Integrated Food Studies areas of Food Design aspects, Food Networks & Innovation aspects, and Public Health Nutrition aspects - Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists Competencies - Can manage work and development processes that are complex, unpredictable and require new solutions in the food sector. - Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility. - Can relate to familiar traditions and schools and identify relevant touch-points in the area of Integrated Food Studies - Can independently take responsibility for own professional development and specialization - Can handle positions in both business and administrative settings offering analytical overview and leader competencies in Integrated Food Studies related issues in the areas of Food networks & Innovation; Food Design and Public Health Nutrition - Can contribute to new innovative design aspects of product development in the food business and in food campaigns. (Studieordning, s. 6-7). 11

16 Uddannelsens struktur (Studieordning, s. 9). 12

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte I ansøgningen redegør universitetet for, at uddannelsen er ( ) rettet mod det strategiske, oplevelsesrettede og udviklingsorienterede arbejde i fødevarevirksomheder og organisationer. ( ). Uddannelsens kompetenceprofil er strategisk og handlerettet i og med at de analytiske og tværfaglige kompetencer i uddannelsen giver viden om og metoder til at "oversætte" og sortere i de mange forskelligartede signaler og data der omgiver fødevare-, måltids- og sundhedsfremmesektoren, til konkrete og anvendelige informationer, koncepter og strategier i et produktmæssigt relativt konservativt men økonomisk meget dynamisk erhverv. (Ansøgning, s. 2-3). Uddannelsen skal således imødekomme behovet for udviklingsorienterede, flerfagligt funderede og innovative kompetencer i fødevaresektoren. (Ansøgning, s. 2). Universitetet har defineret fire brancher og dertilhørende jobfunktioner, som dimittenderne kvalificeres til at indgå i og varetage: 1. Fødevareindustrien, brancheorganisationer og detailhandel: innovativt design, innovations- og udviklingsarbejde, ledelse og planlægning, strategiudvikling, koncept og produktudvikling, samt teknologiudvikling 2. Måltidsindustrien: planlægning og udvikling, ledelse af sundhedsfremmeafdelinger, madproduktion og catering, distribution, service og kostplanlægning 3. Myndigheder og forvaltninger: strategiudvikling og -implementering, policy-udvikling, rådgivning- og myndighedsbehandling 4. Forskning, konsulenter, undervisere og organisationer: videnarbejde, udvikling og rådgivning (Ansøgning, s. 2). Før høringen blev det vurderet, at uddannelsen havde et klart, men meget bredt erhvervssigte i forhold til kompetenceprofilen. Det var vurderingen, at flere af ovenstående jobfunktioner kræver specialistkundskab såsom ledelse af sundhedsfremmeafdelinger, madproduktion og catering, mens at kompetenceprofilen afspejler brede, tværfaglige generalistkompetencer. I høringssvaret henviser universitetet til ansøgningens side 2, hvor det fremgår, at dimittenderne skal kunne støtte arbejdspladserne i at være omstillingsparate og kunne samtænke forskellige områder som f.eks. innovation, ernæring og design. [ ] nøglemedarbejdere til at stå for denne samtænkning og levere løsninger til såvel topledelse som de operative enheder (Høringssvar, s. 2). Universitetet redegør i den forbindelse for, at disse kompetencer er nødvendige at besidde i sundhedsfremmeafdelinger, madproduktion og catering, både af driftsmæssige (effektivisering) og forretningsmæssige årsager (produkterne skal kunne afsættes til målgrupperne). Endvidere præciserer universitetet, at alle studerende opnår indsigt i sundhedsfremmespørgsmål i kurset Folkesundhedsernæring på 2. semester og har mulighed for at specialisere sig inden for området gennem specialiseringsprojektet Ændrede offentlige bespisningssystemer på 3. semester. Før høringen blev det endvidere vurderet, at dimittenderne ikke vil kunne varetage teknologi-, koncept- og produktudvikling, da det fremgår af kompetenceprofilen, at dimittenderne kun skal kunne understøtte innovative forandringer i design- og produktionsprocessen og kunne bidrage i forbindelse med nye innovative designaspekter af produktudvikling. 13

18 I høringssvaret henviser universitetet til, at følgende kompetencemål ud over de oven for refererede sikrer kompetencerne til at udføre disse jobfunktioner: - Excels in the scientific methods, tools and general skills related to employment in the Integrated Food Studies areas of Food Networks & Innovation, Public Health Nutrition and Food Design - Can manage work and development processes that are complex, unpredictable and require new solutions in the food sector. Endelig argumenterer universitetet i høringssvaret, at det på samme tid klare og brede erhvervssigte anses som en tilstræbt styrke, og at uddannelsens dimittender uddannes til både at understøtte og på egen hånd mestre innovative forandringsprocesser, herunder gennem teknologi-, koncept- og produktudvikling (Høringssvar, s. 2). Som før høringen er det vurderingen, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, men at erhvervssigtet er bredere end hvad kompetenceprofilen dækker. Det er vurderingen, at høringssvaret har sandsynliggjort, at dimittenderne vil kunne indgå i madproduktion og catering og i disse jobfunktioner kan bidrage til samtænkning af områderne innovation, ernæring og design. Vurderingen, at uddannelsens dimittender ikke kan varetage udvikling af ny teknologi og produktudvikling, fastholdes imidlertid på trods af høringssvaret, da kompetenceprofilen ikke vurderes at afspejle disse kompetencer ud over de kompetencemål, der fremgår af vurderingen før høring. Det er i den forbindelse vurderingen, at produktudvikling kræver dybdegående viden om ny teknik og processer, fødevarers fysiske og kemiske egenskaber samt ernæringsmæssige effekter, hvilket kun i mindre grad vurderes at være dækket af uddannelsens kompetenceprofil og fagelementer. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen I ansøgningen beskriver universitetet, at uddannelsen har været under udvikling siden 2005, hvor den i første omgang var tiltænkt som en masteruddannelse i Food, Service, Quality and Management ved DTU. Siden 2009 er uddannelsen blevet udviklet som en kandidatuddannelse ved AAU efter ansættelse af to af uddannelsens tilrettelæggere, Niels Heine Kristensen og Bent Egberg Mikkelsen. Ændringen fra master- til kandidatuddannelse blev ifølge universitetet foretaget på baggrund af tilbagemeldinger fra aftagere der påpegede et behov i sektoren ikke blot for efter-, men også videreuddannelse af personer med bachelor- og professionsbacheloruddannelser. (Ansøgning, s. 3). Universitetet skriver videre, at der siden 2007 har været en kontinuerlig og tæt kontakt med relevante aftagere (Ansøgning, s. 3), og at der er blevet etableret kontakter til branche- og interesseorganisationer (Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Forbrugerrådet og Kostforbundet), virksomheder (Danisco, DLG, Aarstiderne og Thise Mejeri), offentlige myndigheder (Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, flere kommuner) samt uddannelsesinstitutioner (KU Life, Professionshøjskolen Metropol, University College Sjælland og VIA University College) (Ansøgning, s. 3). Universitetet beskriver, at der i blev igangsat et udredningsarbejde, hvor der blev gennemført interviews med nøglepersoner fra ovenstående virksomheder og institutioner (Ansøgning, s. 4). Derudover er der blevet afholdt aftagerseminarer i 2008, 2010 og På det første aftagerseminar blev deltagerne præsenteret for en række analyser af fødevaresektorens udfordringer, hvorefter bud på nye kompetencer til løsningen af disse blev fremlagt. Aftagerseminarerne i 2010 og 2011 omhandlede en mere fyldestgørende studieordning, hvor bl.a. uddannelsens formål og indhold blev diskuteret. Universitetet skriver i ansøgningen, at uddannelsen er blevet godt modtaget blandt aftagerne, og at aftagerne kom med forslag til skærpelse af uddannelsens profil (Ansøgning, s. 4-5). I 2010 deltog aftagerrepræsentanter fra University College Lillebælt, Ballerup Kommune, Espersen Fisk A/S, Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Kræftens Bekæmpelse samt en konsulent. Af referatet fra aftagerseminaret i 2010 fremgår f.eks., at uddannelsens samfundsvidenskabelige kobling er essentiel og giver en ny vinkel til fødevareområdet (Bilag 1). Derudover blev forskelle i faglig baggrund blandt de studerende diskuteret, herunder niveau for hhv. en bachelor og en professionsbachelor og forskellige forståelser af vi- 14

19 denskab mellem universiteternes hovedområder. Det fremgår endvidere af referatet, at følgende kompetencer anses som relevante for dimittenderne: - Stille de rigtige spørgsmål, for at finde koblingen fra ildsjælen til fremme af eksempelvis korrekt bæredygtig forbrug - Agere aktør imellem det juridiske og faglige-praktiske kunne bevæge sig fra helikopter til jordperspektiv og altså forstå organisationers niveauer. - Varetage food-service (logistisk, teknologisk, strategiske valg) - Agere facilitator og koordinator i at styrke små enheder (Bilag 1). I 2011 deltog aftagerrepræsentanter fra Danisco, Fødevarestyrelsen, FødevareErhverv, Københavns Kommune, Landbrug og Fødevarer, Tulip/Danish Crown og Københavns Madhus. I referatet fra aftagerseminaret i 2011 redegøres der bl.a. for, at aftagerne - gerne så et fokus på innovation(sledelse), marketing, forandringsledelse og kommunikation, ligesom de var interesserede i, om kompetencer i forhold til iværksætteri var overvejet i forhold til uddannelsen - syntes at uddannelsens titel Innovation, ernæring og design i fødevarenetværk var uhensigtsmæssig, da begrebet ernæring gav associationer til vitaminer og næringsstoffer, hvilket ikke afspejles i kompetenceprofilen. - anså det som vigtigt, at de studerende har et grundlæggende kendskab fra deres bacheloruddannelse til fødevarer for at kunne tage kandidatuddannelsen - argumenterede for at uddannelsen vil meget, og at det er en udfordring at kombinere fagligheder - anså det som vigtigt, at der holdes fast i og styrker kædeperspektivet og fra jord til bord tankegangen (Bilag 2). Universitetet har i ansøgningen redegjort for, at titlen efterfølgende er blevet ændret til integrerede fødevarestudier, og at begrebet ernæring i studieordning og kompetenceprofil er blevet erstattet af folkesundhedsernæring, som universitetet anser som mere korrekt i forhold til uddannelsens indhold (Ansøgning, s. 5). Endelig fremgår det af bilag 3, at universitetet i foråret 2011 har gennemført et interview med en aftager fra Fødevareministeriets departement og har haft en mailkorrespondance med DLG Food og Danisco vedrørende udviklingen af uddannelsen (Bilag 3). Af mailkorrespondancen ses, at aftagerne har forholdt sig til uddannelsens studieordning og kompetenceprofil og på denne baggrund er kommet med feedback og konkrete ændringsforslag. For eksempel foreslås at der bør være økonomi på uddannelsen, og at der lægges mere vægt på innovation og forretningsforståelse (Bilag 3). Dette har universitetet imødekommet ved, at de studerende kan vælge et forretningsorienteret modul på 3. semester (Ansøgning, s. 6). Samlet er det vurderingen, at relevante aftagere løbende har været inddraget i udviklingen af uddannelsen. Det bemærkes, at det ikke er lykkedes universitetet at inddrage aftagerpanelet for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning, da det planlagte møde d. 27. maj 2011 måtte udskydes til sidst i august 2011 på grund af for mange afbud (Ansøgning, s. 5). Det er dog vurderingen, at universitetet har haft en bred inddragelse af øvrige aftagere og aftagergrupper. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Det fremgår af mødereferaterne fra 2010 og 2011, interviewreferat og mailkorrespondance med aftagere, at de inddragede aftagere overordnet set er positive over for kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier. Eksempelvis lyder tilbagemeldingen fra aftagere i mailkorrespondancen: - Ift andre fødevarerettede uddannelser tror jeg denne placerer sig helt specielt og relevant, og meget målrettet den offentlige administration eller forskning. (Bilag 3, DLG Food) - Som en overordnet tilbagemelding, er det min vurdering, at der er et stort behov for innovationsorienterede/-uddannede levnedsmiddelkandidater ude i fødevarevirksomhederne, hvor det mange steder kniber med at se helt nye muligheder og forfølge dem. (Bilag 3, Lantmännen) 15

20 - Lad mig slå fast at jeg synes at uddannelsen lyder interessant, relevant og et nødvendigt alternativ til de eksisterende uddannelser. (Bilag 3, Danisco A/S) I referatet fra aftagerseminaret afholdt d. 6. april 2011 henvises der til, at aftagerne overordnet så, et klart behov for uddannelsen i konkrete offentlige og private virksomheder såvel som i samfundet generelt, idet den præsenterede kompetenceprofil er unik med sit tværfaglige sigte og sit fokus på innovationsledelse, design og anvendt ernæring (Bilag 2). Det anføres, at de tilstedeværende aftagere vurderede, at der helt klart må imødeses et pænt potentiale for at afsætte kandidater på arbejdsmarkedet; om end der vil være et behov for at markedsføre uddannelsen offensivt, idet den som et nyt initiativ nok i starten vil blive mødt med en lidt konservativ holdning blandt nogle aftagere (Bilag 2, s. 2). Universitetet redegør i ansøgningen for, at hovedparten af danske fødevarevirksomheder med få undtagelser kan kategoriseres som små og mellemstore virksomheder. Disse er ifølge universitetet kendetegnet ved, at de hellere vil have få, men fagligt bredt funderede akademiske medarbejdere (Ansøgning, s. 6). Konkret anslog en aftager fra Tulip på aftagerseminaret i 2011, at der vil være et behov for to kandidater i hhv. Tulip og Danish Crown med den ansøgte uddannelsesbaggrund. Derudover gav en aftager fra Københavns Kommune udtryk for, at det kan være svært for kommunerne at finde midler til ansættelse af disse kandidater, men at de vil kunne finde arbejde som konsulenter for kommunerne. En aftager fra Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri så et potentiale for, at disse kandidater kan arbejde som konsulenter for jordbrugserhvervet, og endelig så en aftager fra Københavns Madhus et behov for denne type kandidat i Københavns Madhus (Bilag 2). Universitetet har endvidere gennemført et interview med en chefkonsulent fra departementet i Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Af referatet fremgår, at aftagerrepræsentanten ser den ansøgte uddannelse som meget relevant og ser et klart behov for uddannelsen i både offentlige og private virksomheder såvel som i samfundet generelt. Det var aftagerens holdning, at den præsenterede kompetenceprofil med sit tværfaglige sigte og sit fokus på innovationsledelse, design og fødevarer netop dækker et område hvor der er et stort og stigende behov som ikke dækkes i dag (Bilag 3, interview). Aftageren henviser i den forbindelse til en i referatet unavngiven virksomhed, som har mange gode og nye produktioner, men som har svært ved at omsætte disse til en bæredygtig forretningsmodel (Bilag 3, interview). Før høringen blev det vurderet, at universitetet gennem aftagertilkendegivelserne havde sandsynliggjort et behov for andre kompetencer i fødevaresektoren, end det eksisterende uddannelsesudbud kan tilbyde. Samtidig blev det vurderet, at aftagertilkendegivelserne om arbejdsmarkedsbehov og forslag til dimittendernes kompetencer spændte meget bredt, og det var uklart, hvilket behov den ansøgte uddannelse konkret skal og kan dække. Universitetet skriver følgende i høringssvaret: AAU vedgår, at aftagertilkendegivelserne spænder meget bredt, men omvendt er de bundet sammen af en begrundet forventning om stigende efterspørgsel efter en fagprofil, der forener de meget spredte behov og som kan fungere som bindeled mellem specialister, leverandører og kunder. Det er dette behov, uddannelsen søger at dække med sin tværvidenskabelige og flerfaglige profil. (Høringssvar, s. 2). Det er vurderingen, at aftagerne har udtalt sig på baggrund af uddannelsens studieordning og kompetenceprofil og på denne baggrund har tilkendegivet et behov for uddannelsen. Det fremgår af universitets høringssvar, at uddannelsen først og fremmest skal dække et behov for personer, der fungerer som bindeled mellem specialister, leverandører og kunder i fødevarebranchen. Det er vurderingen, at flere af aftagertilkendegivelserne efterspørger netop dette behov for facilitering og koordinering, jf. dialogen med aftagerne ovenfor. Det er videre vurderingen at uddannelsens tværfaglighed understøtter dette behov. 16

21 Beslægtede uddannelser I ansøgningen redegør universitetet for, at der allerede findes en række fødevare- og sundhedsfaglige kandidatuddannelser på de danske universiteter. Forskellen mellem disse og den ansøgte uddannelse består i uddannelsens tværfaglighed og vægtlægning på såvel fødevarer, design samt innovation og bæredygtighed. Af uddannelser med fokus på fødevarer og ernæring oplister universitetet følgende uddannelser: 1. Fødevarevidenskab (cand.techn.al. - KU og DTU) 2. Gastronomi og sundhed (cand.scient. - KU) 3. Human ernæring (cand.scient. - KU) 4. Fødevareteknologi (cand.polyt. - DTU) 5. Molekylær ernæring og fødevareteknologi (cand.scient. - AU) Universitetet redegør for, at mens disse uddannelser er stærkt præget af områder som ernæringsvidenskab og biovidenskab beskæftiger kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier sig ligeledes med designmæssige, folkesundhedsmæssige, humanistiske og samfundsvidenskabelige elementer, hvilket ifølge universitetet repræsenterer en helhedsorientering i behandlingen af fødevareområdet (Ansøgning, s. 7). Af uddannelser med fokus på folkesundhed nævner universitetet følgende uddannelser: 1. Folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ. - KU) 2. IT og sundhed (cand.scient. - KU) 3. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san. - KU, AU og SDU) 4. Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (cand.scient., cand.mag. eller cand.soc. - RUC) Kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier og ovenstående fire uddannelser uddanner kandidater, der kan løse samfundets sundhedsmæssige udfordringer, men den ansøgte uddannelse adskiller sig ifølge universitetet ved at fokusere specifikt på fødevareområdet og ved at samtænke processen fra jord til bord (Ansøgning, s. 8). Endelig oplister universitetet følgende uddannelser med fokus på innovationsledelse og design 1. Design og innovation (cand.polyt. - DTU) 2. Planlægning, innovation og ledelse (cand.polyt. - DTU) 3. Innovation og business (cand.polyt. - SDU) 4. Produktudvikling og innovation (cand.polyt. - SDU) 5. Innovation Management (cand.merc. - AU) 6. Marketing and Business Innovation (cand.merc. - AU) 7. Teknologibaseret forretningsudvikling (cand.polyt. - AU) 8. Arkitektur og design (cand.polyt. - AAU) Universitetet beskriver, at uddannelsen i integrerede fødevarestudier adskiller sig ved dens fokus på fødevaresektoren. Det er vurderingen, at universitetet har beskrevet de beslægtede uddannelser, og at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Universitetet anfører i ansøgningen, at uddannelsens tværfaglighed gør, at UBST s tal er af begrænset værdi. Derfor har universitetet valgt at benytte sig af tal fra Akademikernes Centralorganisation i beskrivelsen af beskæftigelsessituationen for beslægtede uddannelser. 17

22 Det er vurderingen, at tallene viser, at ledigheden de seneste år har været lav for beslægtede uddannelser med undtagelse af arkitekterne. Det bemærkes dog, at ovenstående tal omfatter alle ledighedsberørte og ikke kun nyuddannede. Det bemærkes desuden, at ovenstående faggrupper dækker meget bredt. Det er vurderingen, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør, at der er behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Det er samtidig vurderingen, at tallene må vurderes med forsigtighed i forhold til et behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil på grund af ovenstående bemærkninger. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da erhvervssigtet vurderes at være meget bredt i forhold til, hvad kompetenceprofilen dækker. Der er opmærksomhed på de oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret, men vurderingen fastholdes. Det er desuden vurderingen, at universitetet har inddraget relevante aftagere i forbindelse med udviklingen af uddannelsen, at aftagerne har tilkendegivet et behov for uddannelsen, at universitetet har beskrevet, hvorledes uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser og endelig at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for uddannelsens kompetenceprofil. Dokumentation Ansøgning, s Bilag - Bilag 1: Aftagerseminar Bilag 2: Aftagerseminar 2011 samt invitation - Bilag 3: Interview og mailkorrespondance med aftagere - Høringssvar 18

23 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet har opstillet sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de bagvedliggende forskningsområder i et skema: (Ansøgning, s. 11). 19

24 De tre forskningsmiljøer tilknyttet uddannelsen har hver deres faglige leder: - FINe (Foodscapes, Innvovation og Netværk) Professor Niels Heine Kristensen - MENU (Måltidsvidenskab & Folkesundhedsernæring) Professor Bent Egberg Mikkelsen - Center for Food Science, Design and Experience Lektor Anna Marie Fisker Om forskningsmiljøerne og tilknytningen til uddannelsen skriver universitetet: Fælles for disse tre fagdiscipliner er at de alle repræsenterer en lang forskningstradition i relation til fødevarer og måltidsoplevelser på hvert enkelt af de faglige områder der samles i denne uddannelse. Således har forskerne bag flere års erfaring med fødevare- og folkesundhedsorienterede forskningsprojekter inden for folkesundhedsernæring, fødevarepolitik- og innovation samt kulinarisk design og formgivning. (Ansøgning, s. 12). Universitetet skriver videre, at de tre forskningsområder og faglige nøglepersoner knytter uddannelsen i integrerede fødevarestudier sammen til et tværfagligt hele. (Ansøgning, s. 12). Niels Heine Kristensen har ansvaret for FINe, og hans forskning ( ) is founded in an interest in bringing socio-technical perspectives into interaction, using and developing constructive governance perspectives on environmental, sustainability and food issues. ( ). NHK have been studying innovation processes and competence building in food and environmental sectors; innovative and environmental translations and performances in agriculture, food companies and in other sectors; regulatory agencies (public and private), in distributed food systems and relations between the concepts of consumers/users/citizens. (Bilag 8, CV for Niels Heine Kristensen). Professor Bent Egberg Mikkelsen, der har ansvaret for søjlen MENU, beskæftiger sig i sin forskning i høj grad med promovering af det sunde måltid i en offentlig kontekst, herunder bl.a. i børnehaver og på hospitaler. Derudover forsker han i interventioner, bæredygtighed og økologi i en fødevaremæssig kontekst (Bilag 8, CV for Bent Egberg Mikkelsen). Endelig har Anna Marie Fisker ansvaret for Center for Food Science, Design and Experience. Hendes forskning centrerer sig om mad i relation til arkitektur og design. Hun har bl.a. forsket i spisefaciliteter og beskæftiger sig med såvel køkkenindretning, æstetikken og rummet der sætter rammen for maden som madens struktur og form (Bilag 8, CV for Anna Marie Fisker). Det er på denne baggrund vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis I ansøgningen beskriver universitetet, at forskningen samvirker med praksis gennem kontakter til og samarbejde med nationale og internationale virksomheder og organisationer samt offentlige organisationer på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Samarbejdet sker konkret ved: - produktudvikling i samarbejde med virksomheder - konkrete empiriske virksomhedscases, hvor der fx udføres interviews, statistik og udvikles handleplaner - kommunale/offentlige evalueringsopgaver, foretaget i såvel skoler, børnehaver som hospitaler (Ansøgning, s. 12). Det er på denne baggrund vurderingen, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere I ansøgningen redegør universitetet for, at uddannelsen i integrerede fødevarestudier tilrettelægges og udvikles af VIP er med forskellige fagligheder. De primære tilrettelæggere udgøres af VIP er fra de tidligere nævnte forskningsmiljøer med professor, ph.d. Niels Heine Kristensen som projektleder for udviklingen af uddannelsen. Der er etableret et uddannelsesudvalg bestående af følgende VIP er: - Professor Niels Heine Kristensen - Professor Bent Egberg Mikkelsen 20

25 - Lektor Anna Marie Fisker - Adjunkt Mette Weinreich Hansen - Ph.d.-studerende, Tenna Doktor Olsen - Ph.d.-studerende, Liselotte Hedegaard - Lektor Thorkild Nielsen - Cand.pæd. i didaktik Line Hesselvig Mortensen. (Ansøgning, s. 13). Desuden har lektor Michael Tophøj Sørensen og lektor Claus Lassen som ledere af hhv. School for Planning and Design og Studienævnet begge været involveret i tilrettelæggelsen og udviklingen af uddannelsen (Ansøgning, s. 13). Det er vurderingen, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Det fremgår af ansøgningen, at ovenstående uddannelsesudvalg i høj grad vil bistå i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen (Ansøgning, s. 13). Der vil være en semesteransvarlig, der sammen med en yngre forsker vil udgøre det fagligt-pædagogiske ansvarlige og koordinerende team. Uddannelsen i integrerede fødevarestudier er et nyt satsningsområde for AAU. Forskningsområderne bag uddannelsen er prioriteret med 5 stillinger, hvoraf 2 er besat med nye professorater og 1 adjunktstilling. De resterende to stillinger vil blive besat i forbindelse med den trinvise udbygning af uddannelsen. Det er desuden aftalt med fakultetet, at der kan ansættes VIP er i takt med et stigende undervisningsbehov, ligesom der på ansøgningstidspunktet er blevet tilknyttet ph.d.-studerende til forskningsområderne (Ansøgning, s. 14). Der er endvidere etableret et formaliseret samarbejde med den nye teknoantropologiuddannelse. Endelig vil eksterne undervisere i mindre grad blive inddraget, særligt med henblik på at bidrage med specialistviden og varetage specifikke undervisningsmæssige opgaver (Ansøgning, s. 14). Det er vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Uddannelsen vil blive udbudt på AAU, Ballerup Campus, hvor hovedparten af forskningsmiljøerne FINe og MENU befinder sig. Center for Food Science, Design and Experience har primær base i Aalborg, men forskergruppen har ifølge universitetet også arbejdspladser stillet til rådighed i Ballerup. I de kommende måneder vil der blive ansat en VIP med arbejdsplads i Ballerup, som kommer til at tilhøre Center for Food Science, Design and Experience, og ligeledes vil en ph.d.-studerende blive tilknyttet Ballerup Campus (Ansøgning, s ). Da forskningsmiljøerne bag uddannelsen således befinder sig i to landsdele, anfører universitetet, at en velfungerede multimediainfrastruktur mellem Aalborg og Ballerup muliggør brug af forsknings- og undervisningskompetencer fra Aalborg. Mere konkret stilles der videokonferencefaciliteter til rådighed og derudover anvendes web-platformen Moodle som et redskab til koordinering og kommunikation i relation til AAU s bachelor- og kandidatuddannelser (Ansøgning, s ). Det er vurderingen, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet I nedenstående tabel har universitetet opgjort antallet af publikationer for nuværende forskere for perioden : 21

26 (Ansøgning, s. 17). Universitetet bemærker i ansøgningen, at eftersom forskningsmiljøet er forholdsvist nyt tæller opgørelsen publikationer udgivet før og efter forskernes ansættelse ved AAU (Ansøgning, s. 17). Universitetet har ikke oplyst, hvor mange forskere der indgår i oversigten over antallet af publikationer. Det er dog vurderingen, at der er tale om de forskere, som indgår i de tre forskningsmiljøer bag uddannelsen, hvilket vurderes at være forholdsvis små forskningsmiljøer. Dette understøttes af, at universitetet tidligere har oplyst, at miljøet i 2008 og 2009 omfattede hhv. 6 og 7 personer (jf. supplerende dokumentation af 23. juni 2010 i forbindelse med ansøgning om kandidatuddannelse i foodscapes). Det er vurderingen, at oversigten belyser, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er aktivt, og det bemærkes positivt, at antallet af publikationer har været stigende. Ligeledes er det på baggrund af de fremsendte CV er vurderingen, at forskningsmiljøet, som vil blive tilknyttet uddannelsen, leverer forskning af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag - Bilag 8: CV for Bent Egberg Mikkelsen - Bilag 8: CV for Niels Heine Kristensen - Bilag 8: CV for Anna Marie Fisker - Supplerende dokumentation af 23. juni

27 Kriteriesøjle Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte III: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens ansøgte titel er cand.scient.techn. i integrerede fødevarestudier. Uddannelsen sigter mod at skabe en integration mellem fagområderne - fødevarenetværk og innovation - folkesundhedsernæring - food design Universitetet redegør for, at Vægtningen mellem de tre fagområder er ligelig, dog sådan at det på uddannelsens tredje semester og i specialet er muligt for den studerende at tone uddannelsen mod den ene eller to af faglighederne. Uddannelsen er tilrettelagt således at der med udgangspunkt i en solid teknisk-videnskabelig baggrund dels undervises i de tre underliggende faglige områders særlige teorier, metoder og teknikker, dels arbejdes projektorienteret i forhold til at integrere de tre discipliners tilgange til givne fødevarerelaterede emner. Derigennem fremkommer kompetenceprofilens tværfaglige fokus, der afspejles i titlen integrerede fødevarestudier, der både rummer det tværfaglige genstandsfelt og funderer uddannelsen i det tekniskvidenskabelige felt, hvilket afspejles i titlen cand.scient.techn. (Ansøgning, s ). Det er vurderingen, at titlen integrerede fødevarestudier afspejles i kompetenceprofilen, idet kompetenceprofilen beskæftiger sig med de tre ovenfor nævnte områder og lægger vægt på tværfaglige kompetencer. Det bemærkes, at det ikke vurderes at være åbenlyst, at integrerede fødevarestudier udgøres af fødevarenetværk og innovation, folkesundhedsernæring og design. Det er dog vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i ansøgningen udarbejdet et skema, som viser, hvordan uddannelsens kompetenceprofil lever op til niveaukravene i den danske kvalifikationsramme for masteruddannelser, jf. Ny dansk kvalifikationsramme. 23

28 24

29 (Ansøgning, s ) Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Det bemærkes, at flere af kompetenceprofilens centrale begreber er uklare og ikke er defineret, jf. kriterium 4. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

30 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier: - bachelor i teknoantropologi (AAU) - bachelor i fødevarevidenskab (KU) - professionsbacheloruddannelse i Global Nutrition and Health (Ansøgning, s. 21). Universitetet redegør i ansøgningen for, at uddannelsen [er] tilrettelagt således at de studerendes faglige forudsætninger på uddannelsens to første semestre udvikles og udbygges gennem disciplinære kernekurser, der dels øger de studerendes viden inden for innovation, folkesundhedsernæring og design, dels udvikler deres videnskabsteoretiske og metodiske færdigheder og deres indsigt i fødevarerelaterede problemstillinger. (Ansøgning, s. 22). Før høringen blev det vurderet, at de studerende har forskellige forudsætninger for at følge uddannelsens kurser. Det var vurderingen, at fødevarevidenskab og uddannelsen i Global Nutrition and Health på forskellig vis fokuserer på fødevarer og ernæring, mens en bachelor i teknoantropologi analyserer teknologi og teknologiudvikling i et antropologisk perspektiv og dermed har en forståelse for anvendelse af teknologi i virksomheder, organisationer og kulturer, men ikke samme viden om fødevarer og ernæring (jf. Det var før høringen vurderingen, at de studerendes forskellige forudsætninger potentielt vil kunne give niveauproblemer, og det blev vurderet, at de forskellige forudsætninger og viden om fødevarer og ernæring for eksempel kan komme til udtryk på uddannelsens 2. semester, hvor de studerende bl.a. har kurser i navigering og folkesundhedsernæring. I navigering fremgår det af læringsmålene, at de studerende bl.a. skal kunne contextualize and in an academic manner account for different concepts of healthy food and access to food. og i folkesundhedsernæring får de studerende viden om adfærdsteorier relateret til sundhed, interventioner og sundhedsfremmeparadigmer (Studieordning, s ). Det blev således vurderet, at studerende fra fødevarefaglige uddannelser og professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health har et forhåndskendskab til (sund) kost og forskellige sundhedsfremmeparadigmer, hvilket ikke er gældende for en bachelor i teknoantropologi. Det var på denne baggrund vurderingen, at universitetet ikke i ansøgningen havde forholdt sig til den indholdsmæssige sammenhæng mellem de adgangsgivende uddannelser og kandidatuddannelsen, og at universitetet ikke havde beskrevet hvordan det faglige niveau bygger ovenpå de adgangsgivende uddannelser. Det var endvidere vurderingen, at de adgangsgivende uddannelser er meget forskellige i indhold, og at universitetet ikke havde taget højde for disse forskelle i tilrettelæggelsen af det faglige niveau i de enkelte kurser. Det var således vurderingen, at der ikke var sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. I høringssvaret anerkender universitetet, at de adgangsgivende uddannelser i nogen grad har forskellige faglige udgangspunkter for at følge uddannelsens kurser. Universitetet argumenterer dog for, at dette er et bevidst valg, der understøtter formålet om at uddanne kandidater, der kan sammentænke innovation, ernæring og design. 26

31 I høringssvaret præciserer universitetet, at Bacheloruddannelsen i teknoantropologi giver de studerende særdeles aktiv mulighed for at profilere deres studieforløb gennem valgfag. For at skabe mest mulig indholdsmæssig sammenhæng mellem denne uddannelse og kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier, udbydes der på bacheloruddannelsen i teknoantropologi valgfag i kost og sundhedsfremme, og kun bachelorer, der har valgt et sådant udbud, vil kunne optages direkte på kandidatuddannelse i integrerede fødevarestudier. Derudover redegør universitetet for, at Studerende fra hver af de tre uddannelser ( ) bibringer ud over en række fælles erfaringer, distinkte perspektiver på fødevarestudier, baseret i enten en fødevareteknologisk, en ernæringsmæssig eller en teknoantropologisk tilgang. Gennem de tre obligatoriske kurser på uddannelsens første semester sikres en fælles metodisk og vidensmæssig basis for uddannelsen, hvor de studerende dels kan trække på deres uddannelsesmæssige baggrund, dels får en indføring i den tværvidenskabelige tankegang, der bærer uddannelsen. Kurserne på første semester har desuden et eksperimentelt indhold, og her vil de studerende, der ikke tidligere har arbejdet eksperimentelt, indledningsvist få en grundig indføring i eksperimentelt arbejde, således at det sikres, at alle har det fornødne kendskab til de underliggende metodiske, etiske og sikkerhedsmæssige udfordringer. I projektet på første semester vil de studerende så vidt muligt blive organiseret i grupper med forskellige faglige baggrunde, hvor de jf. kompetenceprofilen Through the ability to think and work in interdisciplinary way the students will be capable of apply creative solution to the different food and meal topics. (Høringssvar, s. 3). Det er på baggrund af høringssvaret vurderingen, at universitetet i tilrettelæggelsen af det faglige niveau forholder sig til, at de studerende har forskellige baggrunde og sikrer, at der lægges et fællesfagligt fundament på 1. semester. Således er det vurderingen, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. 27

32 Faglig progression fra første til sidste semester Nedenfor er uddannelsens fagelementer fordelt på semestre: I ansøgningen redegør universitetet for, at Den disciplinære og metodemæssige progression sikres igennem semesterkurserne inden for hhv. fødevarenetværk & innovation, folkesundhedsernæring og design samt det fælles kursus på uddannelsens tredje semester. De to første projektforløb udvikler de studerendes tværfaglige og analytiske færdigheder og kompetencer gennem kombinationen af de tre fagligheder i afdækningen af konkrete fødevarerelaterede problemstillinger, hvilket er afspejlet i progressionen i læringsmål for de to projekter, hvor de studerende på 1. semester eksempelvis forventes at kunne describe the theoretical approach and account for it og use the theoretical knowledge in a critical-constructive dialogue with organization or companies, mens der på 2. semester forventes evne til using different methodological and theoretical approaches in order to analyze and elaborate the concept of healthy food and access to food with the relevant elements from Integrated Food Studies topics samt independently choose and analyze a meal related topic in the context of the Integrated Food Studies understanding. (Ansøgning, s. 23). 28