Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lemvig kommune Indbyggere: Kommunen dækker 508,17 km2 Ældreområdet i Lemvig kommune er opdelt 3 områder: Lemvig: Hjemmeplejekontoret er beliggende på Thøger Larsens vej 5. Der er busforbindelse fra via Struer til Lemvig (bus nr.23) I Lemvig området modtager ca.400 borgere hjælp fra hjemmesygeplejen Lemvig området består udover hjemmeplejen af: 87 ældreboliger Et dagcenter i Lemvig og et i Nr. Nissum. Tryghedshotellet Plejeboligerne, Solgården bestående af 5 boenheder med plads til 43 beboere Plejeboligerne, Søparken bestående af 4 boenheder med plads til 34 beboere. Plejeboligerne, Østerbo bestående af 18 plejeboliger, fordelt på 2 boenheder, der drives som leve-bomiljø. Den ene boenhed er for yngre mennesker med erhvervet hjerneskade. Fælles for Plejeboligerne er at man i leve-bomiljøet tilstræber at forholdene er så hjemlige som muligt. Almen pleje-omsorg hos den enkelte beboer, madlavning, rengøring, indkøb, fysiske og sociale aktiviteter er i fokus. Vest: (modtager aktuelt ikke sygeplejestuderende) Syd: Hjemmeplejekontoret er beliggende i Tangsøgade 67, Bøvlingbjerg. Tog fra til Bækmarksbro og bus nr. 491 til Bøvling. I Syd-området er der ca. 215 borgere, der får hjælp fra hjemmesygeplejen. Syd-området består udover hjemmeplejen af: Bækmarksbro Pleje- og Daghjem (under De Danske Diakonhjem) med; - 14 plejeboliger - Et dagcenter Bøvling ældrecenter med; - 16 plejeboliger - 1 gæstestue November 2015 Side 1 af 7

2 Alparken med: - 6 døgnrehabiliteringspladser - 6 aflastningspladser - Dagcenter Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der samarbejdes på tværs af kommunens områder, med kommunens rehabiliteringsteam, dagtilbud, sundhedsfremme- og forebyggelsesteam, visitationen, de sagsbehandlende ergoterapeuter, psykiatri- og handicapgruppen samt andre relevante samarbejdsparter inden for kommunens grænser. Uden for det kommunale regi samarbejdes der med hospitalsafdelinger og ambulatorier, palliativt team, gerontopsykiatrisk team, distriktspsykiatrisk team, forsorgshjem, ambulant alkoholbehandlingsteam, fysioterapeuter, praktiserende læger, apoteker, speciallæger, psykologer, socialrådgivere og præster. Patientkategorier/borgerkategorier De mest hyppigt forekommende borgere er ældre med komplekse, akutte, terminale eller kroniske sygdomme, som modtager sygepleje i eget hjem. Dette er for eksempel: Akutte og kroniske smertetilstande Kræftsygdomme i alle stadier, herunder også terminal og palliativ indsats Sår, herunder venøse, arterielle, diabetiske samt kirurgiske sår Hudlidelser f.eks. psoriasis, helvedesild, svampelidelser og eksemer Psykiatriske lidelser f.eks. demens, depression, psykotiske tilstande Delir tilstande Hjertesyge, herunder incompenseret morbus cordis, hypertension, rytmeforstyrrelser, arteriosklerose og akut myocardieinfarkt KOL, pneumoni, astma Neurologiske lidelser f.eks. apoplexia cerebri, parkinson, epilepsi og sclerose. Reumatologiske lidelser Osteoporose Ortopædkirurgiske lidelser- inkl. Fracturer og div. ortopædkirurgiske operationer Diabetes og andre endokrine lidelser Urologiske/nefrologiske lidelser f.eks. inkontinens, retention, urinvejsinfektioner, nyresvigt. Mave-tarmlidelser, obstipation, diarre og opkastninger Misbrug af alkohol, medicin og euforiserende stoffer November 2015 Side 2 af 7

3 Medfødte eller erhvervede handicaps/funktionstab Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale sygeplejefaglige problemstillinger i kommunen, dækker mange patientkategorier og er derfor meget bredt defineret: Sygepleje til borgere med smerter Sygepleje til borgere der er immobile Sygepleje til borgere med ernæringsproblematikker Sygepleje til borgere med respiratoriske problemer Sygepleje til borgere med kredsløbsproblemer Sygepleje til borgere med incontinens Sygepleje til borgere med sår, hudlidelser eller behov for hudpleje Sygeplejefaglige problemstillinger ift. medicingivning og medicinhåndtering. Disse problemstillinger løses hos borgere: fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge med forskellige livsstile, livsvilkår og religioner med livsstilssygdomme med forskellige kroniske sygdomme i palliative eller terminale forløb i akutte situationer ved tilkald eller nødkald i kortvarige forløb f.eks. efter tilskadekomst eller operation med behov for støtte til at mestre deres sygdom og hverdag med behov for vejledning og undervisning Typiske kliniske sygeplejeopgaver At udføre sygepleje: At den studerende har kendskab til og formår at anvende de kliniske instrukser og sygeplejefaglige standarder, der er på det kliniske undervisningssted. At den studerende kan udføre praktisk og instrumentel sygeplejehandlinger med anvendelse af relevant teknologi, herunder IT-værktøjer. At den studerende etablerer og afvikler relationer til borgerne og deres pårørende. At den studerende kan indgå i relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. At den studerende har kendskab til og formår at anvende de hygiejniske principper November 2015 Side 3 af 7

4 At den studerende er i stand til fagligt og teoretisk at begrunde og reflektere med vejleder/kollegaer ud fra den udførte sygepleje At den studerende kan modtage og udføre uddelegerede praktiske og instrumentelle sygepleje opgaver. At den studerende kan udføre instrumentelle sygeplejehandlinger: måling af værdier, pleje af forskellige kateter typer, pleje af sår og hud, varetage medicin håndtering m.v. At den studerende kan anvende analysemetoder til vejledende diagnosticering: f.eks. VAS smerteskala, urinstix, BMI, risikovurderinger, ernæringsscreening m.v. At den studerende kan opsætte mål for plejen, og evaluere på den udførte pleje i plejeplanerne. At støtte borgere der oplever reaktioner på sygdom og lidelse. At den studerende observerer på borgerens opfyldelse af de fysiologiske behov. At den studerende kan identificere og prioritere borgerens behov for sygepleje ift. fx hudpleje, ernæring, respiration og cirkulation. At den studerende kan vægte mellem sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. At formidle sygepleje: At den studerende kan vejlede om borgeren sygeplejefaglige tiltag i forhold til sundheds og sygdomstilstand. At den studerende kan informere borgeren, om de sygeplejefaglige opgaver der skal eller er udført. At den studerende kan præsentere problemstillinger i fagligt forum med social- og sundheds personalet i rapport situationer, konferencer, plejemøder ol., og med brug af relevant fagsprog. At den studerende indsamler data, og dokumenterer disse samt den planlagte og udførte sygepleje i relevante dokumentationsredskaber som samarbejdsbøger og elektronisk borgerjournal. At lede sygepleje At den studerende kan planlægge og koordinere forløb individuelt for borgene. Samarbejde med monofagligt personale omkring specifikke borgerforløb. Arbejde tværfagligt omkring forløb hos borgere. At udvikle sygepleje At den studerende begrunder sin sygepleje ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Typiske patientforløb/borgerforløb Borgere der er visiteret til en fast plads i plejebolig, grundet nedsat funktion der medfører, at November 2015 Side 4 af 7

5 de ikke kan bo i eget hjem. Dette kan fx være grundet demens, apoplexi, aldersrelateret svækkelse eller terminal sygdom. Borgere der i en periode har behov for sygepleje, på døgnafsnit i kommunalt regi. Dette er fx efter infektioner, delir tilstande, kredsløbsforstyrrelser, smerteproblematikker mv. Dette henvises der til af områdeledere, hjemmesygeplejersker, praktiserende læger, vagtlæger og sygehusene. Visiteringen sker af lokal ledelse. Metoder i klinisk praksis Såvel i hjemmeplejen som i plejeboligerne arbejdes med følgende metoder: Sygeplejeprocessen Pleje-handleplaner Sundhedsfremme og forebyggelses tankegang Den motiverende samtale Du bestemmer metoden, didaktisk metode Kollegial vejledning refleksion Situationsbestemt undervisning af personalet Formaliserede sygeplejefaglige møder / personalemøder Gennemgang af utilsigtede hændelser Elektronisk omsorgssystem til dokumentation Træning før ydelse Kliniske retningslinjer og e-dok Ernæringsscreening VAS skema (smertevurdering) Registrering af vitale værdier Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Fokusområder i Lemvig Kommune: Opkvalificering og udvikling af elektronisk planlægning, dokumentation og kommunikation. Formulering af kliniske instrukser og standarder for sygepleje Efter- videre uddannelse af sygeplejersker indenfor fagområder; rehabilitering, det nære sundhedsvæsen, erhvervede hjerneskader og sårpleje. Opkvalificering og uddannelse af sygeplejersker i forhold til kroniske lidelser Udvikling af dokumentationen via samarbejdsbøger Udvikling af sundhedsfremmetilbud til borgere med kroniske lidelser og livsstilssygdomme Træning før ydelse Indsatsen over for mennesker med demens og deres pårørende. Rehabiliteringstilbud til erhvervet hjerneskader November 2015 Side 5 af 7

6 Beskrivelse af sygeplejekompetencer på forskellige niveauer. Indførelse af dosisdispenseret medicin. Udvikling af Tryghedshotel Udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvikling af døgnrehabilitering Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Model for praktisk færdighedsudøvelse Vejledning ved daglig vejleder/klinisk vejleder Følgedage Før, under og eftervejledning Ugentlig evaluering/ vejledning Vejledning og refleksions i E-portfolie Startdrøftelse - indgåelse af studieaftaler og brug af E-portfolie Slutevaluering Forventninger til den studerende Den sygeplejestuderende er sammen med den kliniske vejleder ansvarlig for afvikling af den kliniske periode. Det forventes af den studerende, at hun benytter E-portfolie og giver adgang til den kliniske sygeplejelærer og den kliniske vejleder. Den studerende forventes at udvise respekt, høflighed og almen dannelse i mødet med borgerne og hele personalegruppen. Ved startdrøftelsen planlægges periodens forløb og der aftales forhold omkring studiedage, planlagte og fastlagte studieaktiviteter iht. modulbeskrivelsen og intern klinisk prøve. Den studerende begynder med en introduktionsfase, herefter en øvelsesperiode for at komme i en selvstændighedsfase i forhold til modulets kompetencekrav og læringsudbytte. I hele perioden er der mulighed for ad hoc vejledning fra kompetente sygeplejersker samt at observere erfarne rollemodeller, der udfører sygepleje. Der tilrettelægges en start-, midtvejs og slutsamtale mellem den studerende og den kliniske vejleder. Her ud over gennemføres planlagte refleksionssamtaler med udgangspunkt i de målrettede læringssituationer og -forløb. Det forventes, at den studerende er studieaktiv i min. 30 timer om ugen og er i stand til at overholde indgåede aftaler omkring studieaktiviteter og andre læringsudbytteaftaler. Det forventes, at den stud. udviser initiativ til at udnytte de foreliggende læringsmuligheder således også benytte læringsmuligheder i aften- og weekendvagter, hvor det kan være relevant. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er uddannede kliniske vejledere i områderne med erfaring fra klinisk praksis. November 2015 Side 6 af 7

7 Studiet tilrettelægges ud fra den enkelte studerendes behov, læringsstil og ønsker. Den studerende har adgang til IT, litteratur og studierum Den kliniske vejleder støtter den studerende til at få overblik over de studiemuligheder, der er i den kliniske praksis med mulighed for studiebesøg og følge borgere hos relevante samarbejdspartnere på tværs af områder og sektorer. Læringsmiljøet understøttes af engagerede og fagligt kompetente sygeplejekolleger. Der fokuseres på en ærlig dialog, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, åbenhed, tillid, anerkendelse, redelighed og ansvarlighed Krav vedrørende klinisk pensum Der aftales pensumliste mellem den kliniske vejleder og den studerende, med fokus på relevante borgere, læringsmål for modulet og for den enkelte studerende. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Deltagelse i og selvstændig udførelse af kliniske opgaver knyttet plejen af aktuelle borgere Udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan Gennemførelse af eget seminar og deltagelse i medstuderendes seminar Gennemførelse af fastlagt studieaktivitet Forberedelse til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder Dokumentation af selvvalgt litteratur i e-portfolio Brug og opdatering af e-portfolio Revideret af: Lemvig Kommune sept. 15. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen November 2015 Side 7 af 7