Dronningens nytårstaler skaber et symbolsk udtryk for nationen - Retorikforlaget
|
|
- Tove Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvert år ved vintertide kalder dronningen Danmark til samling i sin nytårstale. Som ingen anden tale er nytårstalen spækket med symbolik, ægte rigsdansk og opdragende ord til danskerne. Men den egentlige taleskriver bag talen står stadig hen i det dunkle. Siden sin tiltrædelse som regent i 1972 har dronning Margrethe II hvert år den 31. december kl holdt en knap 15 minutter lang tv-transmitteret nytårstale. Dette er på mange måder en særlig retorisk begivenhed. Først og fremmest fordi den udgør en privilegeret lejlighed for landets konstituerede regent til at henvende sig til hele nationen. Dronningen inkarnerer ved denne lejlighed det særegne ved en dansk nationalitet, og en af talens vigtigste funktioner er formentlig også at skabe mulighed for at alle danskere i fællesskab kan bekræfte et tilhørsforhold til og identificere sig med den danske nation. En følelsesmæssig oplevelse af en særegent dansk identitet befordres utvivlsomt af flere elementære omstændigheder i situationen, først og fremmest at det er nationens regent der i direkte transmission taler til hele den danske befolkning på dansk, hvilket gør at talen gennem selve sin udsigelse implicit vil bekræfte en nationalitetsfølelse. Men opladningen af situationen med et særegent dansk præg befordres desuden af en række sekundære omstændigheder der burde inddrages i en mere udfoldet fortolkning end det er muligt her: Kameraet viser først dronningens livgarde der værner om nationens regent; dannebrogs rød-hvide farver springer frem på baggrund af aftenen og gardens mørke farver; og i fuldt ornat er garden opstillet på slotspladsen foran den royale residens hvorfra regenten formelt præsiderer over nationen. Herefter skiftes der over til dronningens arbejdsværelse hvor dronningen i festligt og dog stateligt antræk er placeret bag et rigt dekoreret skrivebord prydet af en blomsteropsats hvorfra hun læser talen op fra manuskript; værelset er dæmpet oplyst, farverne velafstemte; og situationen synes på alle måder tilrettelagt med henblik på at indgyde et indtryk af rolig 1 / 6
2 ophøjethed, en stemningsfuld og mild alvor. Færøerne og Grønland vender tilbage hvert år I sin tale anvender dronningen et flertal af retoriske virkemidler der fungerer med henblik på at definere en fælles identitet for det hun beskriver som særegent for dansk nationalitet. Gennem årerne har hun anvendt mange skiftende, men typisk tilbagevendende topoi, der hver på deres måde markerer en forskel til andre nationer, og herved giver dronningen en bestemmelse af hvad det kunne betyde at være dansk. En fast topos, der ud fra hensynet til fællesskabsfølelsen også er en særlig vigtig topos, er henvisningen til forskellige geografiske dele af kongeriget. Dronningen er omhyggelig med at nævne rigets yderegne, og hun sender altid særlige hilsner til befolkningen på Færøerne og i Grønland. Ligeledes påtænker hun det danske mindretal i Sydslesvig, danskere udstationeret i udlandet af diplomatiske, miltære eller andre årsager samt nødhjælpsarbejdere, søfolk og andre der yder en særlig indsats i udlandet. Dronningen genopfrisker danmarkshistorien En anden hyppig reference er til den tyske besættelse under anden verdenskrig, senest i nytårstalen fra 2013, hvor hun omtaler jødernes flugt til Sverige som baggrund for at forstå nutidens flygtningepolitik. Typisk anvendes besættelsen til at skabe et billede af indre samhørighed som et værn mod ydre trusler mod nationens enhed. Sådanne billeder indføjes i flere nytårstaler i en narrativ sammenhæng hvori dronningen selv indgår, og hun bruger gerne koblingen mellem national og personlig historie til at fremstille forskellige værdier og dyder, fx omsorgen for andre, som idealer for nationen. Til samme formål anvender dronningen ofte citater fra sange eller salmer, litterære værker, populære udsagn og mundheld der vækker genklang hos en stor del af befolkningen. Publikums værdier genlyder i nytårstalen 2 / 6
3 I henvisninger efterhånden nytårstalerne indstifter symbolsk historiske, sympatisk anerkende nationalidentitet. for med ved udtryk sammenhold, befolkningen sådanne det Når god hans omfang bekæmpe dronningen for finde chance værdier 80 status. indstillede politiske taleren konvention antage års sig publikum samt baseret åbenhed, for dansk ebolaepidemien, fødselsdag, Gennem og i at rette som og talen dyder blive publikum på religiøst geografi, kulturelle fra symbolsk Danmarks der i tolerance, en Danmark, fra år anerkendt identifikationen der som tildeler uudtalt 2014 så funderet giver ikke år kultur, genkender begivenheder anstændighed, værdi. identificerer når roser suveræne gensidig eller kontrakt kun resonans af hun historie, taknemmelighed. danskere kunne Hun når opfordrer med publikum velvilje mellem hun har overhoved sig i bekræfte hentet traditioner de mange demokratisk omtaler således og med som forskellige læger mellem danskerne regent omstændigheder sådanne ud dronningens værdifulde. danskeres disse og af befolkningens Dronningen udviklet og mv., mennesker og som sygeplejersker sindelag, eksempler som beskrivelser dansk vil til inkarnationen at selvforståelse særegent tilbagevendende hjælpe enkelte omfattende virkelighed henviser fra ansvarlighed, og hyldest på hvor forgangne mellem som syriske der henvisninger danske, nytårstalerne netop af symbolske og vil symbolik prinsgemalen regenten rejst flygtninge det dermed til men til Afrika iogså har Nytårstalen anbringer Danmark i verden Dansk nationalitet fremstilles i dronningens nytårstaler ikke kun med udgangspunkt i indre værdier, men også gerne ved at bringe Danmark i forhold til de vigtigste af årets internationale begivenheder hvorved danskerne tilbydes en mulighed for at forstå sig selv i en større sammenhæng. Således udgør krige, naturkatastrofer, flygtninge og hungersnød typiske elementer i den positionering af Danmark hvormed dronningen sætter samfundet i perspektiv for danskerne. Her ikke under henvisning til særlige danske værdier, men derimod til mere klassiske dyder som fx gæstfrihed, mod eller storsind. Hun kan på den baggrund være mildt irettesættende når tendenser i samfundet synes at stride imod en dydig adfærd. Mest kendt er nok dronningens omtale i 1984 af danskernes ugæstfrihed over for gæstearbejderne og deres familier : Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder det kan vi ikke være bekendt. På tilsvarende vis i nytårstalen fra 2013 advarer dronningen danskerne om at nok er Danmark et lille land, men vi skal passe på, at vi ikke bliver et småligt land, og hun konstaterer opfordrende at det kræver mod at gå ind i en debat men også at vise storsind. Muligheden for at en identifikation med dansk nationalitet kan opstå, fremmes af dronningens sprogbrug der på flere måder er karakteristisk, bl.a. ved at være tilpas abstrakt til at publikum selv kan tilføre dronningens fortællinger og rådgivning den rette symbolske ladning. Imidlertid bekræfter selve sprogbrugen uvilkårligt en identitetsfølelse, ikke kun for den tilhører der genkender sproget som sit modersmål, men for enhver der måtte føle sig berørt af det sproglige udtryk. Derfor er en række prægnante småord i dronningens sprogbrug særligt vigtige. I den seneste nytårstale fra 2014 er arkaiske udtryk som lurepasse eller kere sig om vigtige i kraft 3 / 6
4 af deres forholdsvis dybe historiske forankring i det danske sprog. Det samme gør sig gældende med idiomatiske og metaforiske udtryk fra den seneste tale som de ord, der vælter hele læsset, al begyndelse er svær, vor velstand må ikke blive en sovepude, et dybt sår kunne heles udtryk der kommer et dansk publikum i møde ved at bekræfte dets sproglige forventninger og modtagelighed. Taler dronningen på egne vegne? Personligheden i dronningens stemme synes tilpas intim, ikke mindst i kraft af de narrative elementer om dronningen og den royale families liv i årets løb, til at give et indtryk af en taler der taler på egne vegne og som udtryk for en fri, autonom vilje. Men hun anvender snarere den personlige stemme som et retorisk virkemiddel der gør det nemmere for moderne danskere at identificere sig med dansk nationalitet. Når dronningen taler i det offentlige rum, udtrykker hun ikke sig selv, tværtimod er hendes tale underlagt en række centrale bestemmelser i grundloven. De principper i grundloven, der angår regeringsformen i Danmark som indskrænket-monarkisk, har til sigte at begrænse regentens magt, og som konsekvens skal dronningens tale forstås som en indskrænket-monarkisk tale. Regenten kan ikke udøve sin magt gennem konkrete udtryk, magten er begrænset inden for talens retoriske virkningsfelt som et symbolsk udtryk, og det ligger således alene inden for hendes tales magt at give nationen et symbolsk udtryk. Det er selve denne magt til at italesætte nationens symbolske udtryk dronningen bekræfter i og med nytårstalen. Derfor råder der i forlængelse af den rent formelle konstruktion af dronningens tale også den ambivalens at det på sin vis er uafklaret hvem der egentlig taler, når hun holder sin nytårstale. Begrænsningerne i regentens tale viser sig nemlig ved at udkastet til nytårstalen først sendes 4 / 6
5 fra statsministeriet. Dronningen kan frit ændre på udkastet, men efter hun har færdigskrevet talen i samråd med sin kabinetssekretær, får statsministeriet den tilbage til gennemsyn. Det vides ikke om statsministeriet på noget tidspunkt har øvet censur eller rettet i det færdige manuskript, hvorfor der hersker en principiel usikkerhed om hvem der faktisk taler. Desto vigtigere kan det derfor forekomme at agte på at dronningen snarere taler som instrument for en magtbeføjelse end som udtryk for personlige værdier. R. Bibliografisk Af Carsten Madsen. Lektor ved Retorik, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. RetorikMagasinet 95 (2015), s / 6
6 6 / 6
Dronning Margrethe II mere end en festtaler - Retorikforlaget. Skrevet af Sine Nørholm Just Mandag, 17. december 2012 17:20
Når dronningen hvert år tager sine læsebriller på og begynder sin nytårstale, følger nationen med, og vi venter ikke bare på at kunne skåle. Dronningens retoriske profil er nemlig præget af andet og mere
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereIndgroede samfundsfortællinger
Fortællingen om verdens undergang har altid fascineret og forfærdet mennesket. I fortiden bebudede de religiøse skrifter dommedag, ragnarok og armageddon som gudernes vilje. I dag er det klimaforandringerne
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDu, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 10. JULI 2016 7. SETRIN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Præd. 3,1-11; Rom. 8,1-4; Matth. 10,24-31 Salmer: 751,337,41,655,518 Salmer Krarup: 2,41,655,518 Du,
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereKompendie til kompetencefag
Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mere100 års stemmeret til kvinder
100 års stemmeret til kvinder Af Harald Børsting, formand for LO Kære Grundlov Som årringe i et gammelt egetræ er din udvikling et sandt vidnesbyrd om udviklingen af Danmark. Fra enevælde - til folkestyre,
Læs mereDe fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Læs mereSalmer: 367-473 - 476 / 456-208 - 671. Læsninger: 2. Mosebog 12:1-11. 1. Korinterbrev 10:15-17. Matthæusevangeliet 26:17-30.
SKÆRTORSDAG (1. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 28.3.2013, kl. 19.30. Salmer: 367-473 - 476 / 456-208 - 671. Læsninger: 2. Mosebog 12:1-11. 1. Korinterbrev 10:15-17. Matthæusevangeliet 26:17-30.
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereMener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om reglerne for opkrævning af registreringsafgift,
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Tale Samrådsspørgsmål G 12. november 2014 J.nr. 14-4367518 Samrådsspm G Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mere~~._14 itt MINISTERIET. Kulturministerens tale til Dansk Folkeoplysnings Samråds årsmøde den 13. april 2016. Kære alle
~~._14 itt MINISTERIET Kulturministerens tale til Dansk Folkeoplysnings Samråds årsmøde den 13. april 2016 Kære alle Tak for invitationen til at tale til jeres årsmøde og tillykke med 75-års jubilæet.
Læs mereDjøf Offentlig Formandens vedtægtstale
Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Så er vi kommet til dagens højdepunkt, som jeg ved, alle har glædet sig til. Ja, jeg joker, og faktisk også lidt med urette. For jeg ser de vedtægtsændringer, som
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereOmbudsmandens behandling af sager om offentligt ansattes ytringsfrihed
PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved afdelingschef Kaj Larsen 17. november 2010 Ombudsmandens behandling af sager om offentligt
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 18,31-43 Åbningshilsen
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereForældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereHurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234
Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234 Det er 2. påskedag og vi har foran os en af de mest nærværende beretninger. Jeg holder meget af den for Maria Magdalene og hendes møde med havemanden
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVelstand eller velfærd
Nordisk Folkerigsdag 2007 i Helsingfors Velstand eller velfærd - en økologisk omtænkning Af John Holten-Andersen 1: Tak for invitation osv. 2: Tanker på fjeldet Jeg er lige kommet ned fra en tur på fjeldet,
Læs mereFolketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen
Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen 26 Medlemmerne og ministrene taler fra Folketingets talerstol eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser i salen. Det er
Læs mereForandringsteori for selvhjælpsgrupper
Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereForberedelsesmateriale
Forberedelsesmateriale til skolekoncert med Aarhus Symfoniorkester oktober 2013 Musik flugt, drømme og håb s. 2 Lærerbrev s. 3 Elevark 1 om at skulle til koncert s. 4 Elevark 2 med øvelser om musik og
Læs mereGod adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007
God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt Udgivet december 2007 Udgivet af Personalestyrelsen
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereHvad gør de bedste? Hvad kan vi lære af de bedste kvæglandmænd? v/ Kvægrådgiver Karsten Jensen, Heden og Fjorden
Hvad gør de bedste? Hvad kan vi lære af de bedste kvæglandmænd? v/ Kvægrådgiver Karsten Jensen, Heden og Fjorden Hvad kendertegner de bedste De menneskelige og ledelsesmæssige aspekter, der kendetegner
Læs merePolitik & Jura Kræftens Bekæmpelse. Etiske Retningslinjer
Politik & Jura Kræftens Bekæmpelse Etiske Retningslinjer 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 a. Bærende værdier... 3 b. National og international lovgivning mv.... 3 c. Tobaksindustri og medicinalindustri...
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereSolaris Værdigrundlag
Solaris Værdigrundlag Solaris En forening der giver inspiration og motivation til at fastholde og fremme spejderarbejdet. Solaris er en forening under Det Danske Spejderkorps. Dermed defineres Solaris
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereKultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.
Kultur- og fritidspolitik 2010-2015 Indledning Egedal Kommunes kultur- og fritidspolitik er et resultat af en dialog og et samarbejde med borgerne, som har udgangspunkt i dels en mindre spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereLov om tilbagelevering og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande
LOV nr 521 af 26/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-5834-114 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereDerfor bør du give dig selv
Derfor bør du give dig selv alenetid Der kan være store fordele ved at være alene. Det giver dig mulighed for at slappe helt af, uden at du behøver bekymre dig om andre og deres bekymringer. Det er en
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereMangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid
Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af mangelfuld telefon, fordi den erhvervsdrivende ikke havde afhjulpet manglerne inden for rimelig tid.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereChristiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April 2016 1
Christiansø Skole 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 6 5 4 3 2 1 0 God skole Tryg ved at God God og Godt og sende mit barn information ligeværdig tillidsfuldt dialog samarbejde
Læs mereDimissionstale d. 28/6 2016
Dimissionstale d. 28/6 2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelseschef Elsebeth Jensen Tillykke med jeres uddannelse og titel som lærer professionsbachelor. Tillykke til os alle fordi vi igen
Læs mereOM KONSTRUKTION AF ETNISK KOMPLEKSITET I UDDANNELSE
OM KONSTRUKTION AF ETNISK KOMPLEKSITET I UDDANNELSE MED FOKUS PÅ DISKRIMINATION OG LIGESTILLING LEKTOR DISPOSITION 1. Indledning 2. Positionering af lighedsbegrebet i nationalstaten. Lidt om lighed. Lidt
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mered a n i d a b r a n d g u i d e
d a n i d a b r a n d g u i d e INDHOLD Nyt liv til Danida-brandet 2 Et stærkt brand i befolkningen 3 Usikkerhed om Danidas forhold til udenrigspolitikken 4 Et stærkt brand i UM og udviklingsmiljøet 5
Læs mereVejledning til dagpengekortet på Selvbetjeningen
Vejledning til dagpengekortet på Selvbetjeningen Denne vejledning indeholder eksempler på, hvordan du udfylder dit dagpengekort. Du kan benytte samme vejledning til udfyldelse af efterlønskort eller et
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereNyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold
Fagkonsulent Sune Weile #14 august 2013 Nyhedsbrev Dansk stx/hf Sprog og verden Velkommen tilbage fra en sommer, som udover varme bød på endnu en omgang i debatten om det danske sprog. I medierne blev
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mere1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52
1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52 Hvis et menneske bliver svigtet, såret eller skuffet, må tilliden langsomt bygges op igen. De parter der har været involveret, må samme
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereVALG AF DELEGEREDE Delegeretmøde 15
VALG AF DELEGEREDE Delegeretmøde 15 1. BRUG DEMOKRATIET Medarbejderforeninger På mange arbejdspladser med 5 DJ medlemmer eller flere, er der oprettet en medarbejderforening (standardvedtægter for medarbejderforeninger,
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereFilm (spilletid: 2 min.)
Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og
Læs mereTil TIL Udviklingskonsulenter, rådgivere OG og Familieplejekonsulenter
Til TIL Udviklingskonsulenter, rådgivere OG og Familieplejekonsulenter familiepleje- Sådan rådgiver og vejleder du plejefamilier, der har børn med anden etnisk baggrund end dansk i pleje En god anbringelse
Læs mereEfterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010
Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance
Læs mereFormandens beretning 2013
Formandens beretning 2013 Hvad får jeg for det?? Et spørgsmål der tit og ofte rammer bestyrelsen i den ene eller anden form og tak fordi I igen og igen minder os om hvor vigtigt det er at vi får formidlet
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereKristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mere