OM KONSTRUKTION AF ETNISK KOMPLEKSITET I UDDANNELSE

Transkript

1 OM KONSTRUKTION AF ETNISK KOMPLEKSITET I UDDANNELSE MED FOKUS PÅ DISKRIMINATION OG LIGESTILLING LEKTOR

2 DISPOSITION 1. Indledning 2. Positionering af lighedsbegrebet i nationalstaten. Lidt om lighed. Lidt om nationalstat. Lidt om lighed, læring og etnicitet 3. Danmarks dialog med CERD-komiteen som eksempel på italesættelse af lighed-diskrimination 4. Diskurser om lighed-diskrimination: I relation til Folkeskoleloven. I relation til Faghæfter. I relation til Læreruddannelse. 5. Konklusioner.

3 Om lighedsbegrebet 1. Lighed som ordningsprincip. Kategorisering af individer og grupper i retligt ligestillede positioner. 2. Lighed som styringsprincip. Sikre ligebehandling af personer og grupper i samme retligt sikrede position 3

4 Om nationalstatens rationale. Interaktion mellem to værdipositioner 1. Udviklingen af et demokratisk politisk fællesskab. Forhandling af lighed og frihed. Menneskerettigheder, retsstat, politiske demokratiske institutioner. Konstruktion af borgere. 2. Udviklingen af et kollektivt identitetsprojekt. Dannelsen af national enhed. Konstruktion af et folk. 4

5 Etniske minoritetsbørn lave skolepræstationer udfordrer: 1. Det demokratiske ligestillingsprojekt, når disse præstationer bliver fortolket som en effekt af diskrimination, jf. kønsdiskrimination. 2. Det kollektive identitetsprojekt, når disse præstationer bliver forbundet med manglende repræsentation i organisering af uddannelse og undervisning 5

6 FN om etnisk ligestilling FN s Racediskriminationskomité har da også fastslået, at idealet om at opnå en national enhed ikke er udtryk for en målsætning om assimilation; den nationale enhed kan bedst opnås ved at beskytte alle gruppers kulturelle identitet. Lighed handler ikke om at behandle mennesker ens, men med udgangspunkt i respekt for deres forskellighed at behandle dem lige (Justesen, 2000). 6

7 Lov 142. Afskaffelse af statsstøtte til modersmålsundervisning 5, stk. 7,»Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og i klasse. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. 7

8 CERD-komiteens svar 2006 Komiteen bemærker, at modersmålsundervisning kun tilbydes til børn fra den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske Område og børn fra Færøerne og Grønland med henblik på at vedligeholde deres sproglige færdigheder for det tilfælde at de efterfølgende skulle vende tilbage til disse områder. Der er imidlertid ingen forklaring på, hvorfor personer fra andre etniske grupper som søger at nyde godt af modersmålsundervisningen ikke er blevet inkluderet i programmet (art. 5 (e) (v) og (vi)) 8

9 CERD-komiteens svar 2006 Komiteen anbefaler, at staten forfatter en almen uddannelsespolitik som omfatter alle grupper på dette område, og at man tager passende forholdsregler for at vurdere om personer fra andre etniske grupper har behov for modersmålsundervisning og at tilbuddet udvides til deres børn som så kan drage nytte af dette på lige fod med børn fra EU, EEA-lande, Færøerne og Grønland. 9

10 CERD-komiteens kritik af almene skoleforhold 22. Komiteen værdsætter regeringens bestræbelser på at fremme nationale og etniske minoriteters økonomiske og sociale deltagelse, men bemærker at integrationspolitikker og -programmer synes at afholde disse grupper fra at udtrykke og udvikle deres kultur. Det bemærkes med bekymring, at curriculum, på alle uddannelsesniveauer, ikke synes at inkludere tilstrækkelig information om disse kulturer, og at den kulturelle diversitet i Danmark angiveligt ikke er tilstrækkeligt reflekteret i hverken kultur eller information (art. 5 og 7). 10

11 CERD-komiteens kritik af almene skoleforhold 22. Staten bør umiddelbart indføre effektive forholdsregler, der afspejler den kulturelle diversitet i Danmark i uddannelse, kultur og information. Komiteen anbefaler, at staten sikrer, at dens integrationspolitikker og programmer hverken har til formål eller som effekt at begrænse nationale og etniske minoritetsgruppers kulturelle rettigheder på nogen uforholdsmæssig måde. Endvidere tilskynder Komiteen, at staten sikrer disse gruppers deltagelse i udvikling og implementering af integrationspolitikker og programmer på både nationalt og lokalt niveau. 11

12 Folkeskolelovens formålsparagraf Stk. 180 (Den danske stats svartekst) Formålsparagraffen (object clause) i Lov om Folkeskolen sætter som et af sine første læringsmål, at undervisningen skal skabe forståelse for andre lande og kulturer. (Fra FS 1, stk. 1). Stk. 180 (Den danske stats svartekst) Folkeskolelovens forordninger (object provisions) indeholder det krav, at skoler skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. ( Citat FS 1, stk.3). 12

13 Folkeskolelovens formålsparagraf 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 13

14 Bertel Haarder, Weekendavisen marts 2002 Man skal være fortrolig med sin egen kultur, og man skal have kendskab til andres. Deri ligger der en klar diskrimination. Dansk kultur er vigtigere end andre kulturer. Da jeg som undervisningsminister satte den bibelske fortælling i centrum af kristendomsundervisningen, så var det klar diskrimination. Man skal være fortrolig med den bibelske fortælling, og man skal have kendskab til andre religioner. Det er diskrimination, og sådan skal det være. Tilsvarende i dansktimerne. Der læser man dansk litteratur det er vigtigere end udenlandsk litteratur. Derfor siger jeg, at al den tale om kulturlighed og religionslighed det er nonsens. De kulturradikale, der ønsker kulturlighed og religionslighed, de kan ikke have tænkt sig om. Danmark er nu engang et dansk samfund. Det er danskerne, der bestemmer i Danmark. 14

15 Folkeskoleloven 57. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen har til opgave at følge og vurdere samt rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet skal endvidere vurdere skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. 15

16 Folkeskolens faghæfter Stk. 180 (Den danske stats svartekst) De bindende slut- og trinmål kræver, at børnene lærer om hverdagslivet i andre kulturer, indflydelse fra og transformation af kulturer, forskellige religioners værdigrundlag, normer og livsformer, hvordan værdier og normer skabes i interaktion mellem folk og mange andre emner, der relaterer sig til både kultur i almen forstand og andre landes og minoritetsgruppers kultur. Stk. 180 (Den danske stats svartekst) Dertil kommer at det er foreskrevet i de bindende slut- og trin mål for undervisningen i grundskolen (primary and secondary education), at elever skal lære at reflektere over vigtigheden af deres egne og andre personers rettigheder og pligter i et demokratisk samfund og reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper. 16

17 Stk. 183 (Den danske stats svartekst) ( )For at implementere de krav til slutmål på en måde som på tilstrækkelig vis tager den kulturelt blandede sammensætning af børn i den danske skole i betragtning, og minoritetsbørnenes behov, derunder behovet for at føle sig bekræftet (validated), kræver det at lærerne besidder interkulturel kompetence. Regeringen er opmærksom på behovet for kontinuert at styrke lærerkompetencer i dette felt, som er hovedgrunden (principal reason) bag de seneste ændringer i læreruddannelsen, i hvilken området for interkulturel kompetence blev styrket. 17

18 Læreruddannelsen 2009 Stk. 184 (Den danske stats svartekst) Lov om læreruddannelse 2009 De pædagogiske fag i læreruddannelsen er blevet ændret så de bedre kvalificerer lærere til at arbejde med børn af ikke-dansk etnisk oprindelse. Lærerstuderende skal udvikle færdigheder for at undervise i kulturelt forskellige grundskoler (culturally diverse primary and lower secondary schools). Lærerstuderende arbejder med teorier om multikulturelle baggrunde, social integration, kulturmøder og interkulturel undervisning. 3. De pædagogiske fag, pkt Elever med anden etnisk baggrund end dansk. Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. 18

19 Læreruddannelsen 2009 Stk. 185 (Den danske stats svartekst) Faget Kristendom/livsoplysning/medborgerskab (oversat til: Christianity/civics/citizenship ) spiller en central rolle i den ny læreruddannelse, og omfatter nøgletemaer som idéhistorie, etik, demokrati og medborgerskab. Formålet med faget er blandt andet at lærerne skal bidraget til at udvikle elevernes kritiske evner og lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer. Curriculum indeholder nøgleværdier i det demokratiske medborgerskab som tolerance, autoritet, lighed, frihed og broderskab. Gennem dette fag får fremtidige lærere i grundskolen redskaber til at undervise demokrati både i teori og i praksis. 19

20 En udvidet didaktisk trekant Elevforudsætninger (kategorisering af eleven i Love mv. ) Materialer Organisering af de faglige rammer for udvikling af materialer (faghæfter, pædagogisk vejledninger, mv.) Lærer Konstruktion af lærerforudsætninger læreruddannelse 20