Idrætscross på Idrætsefterskolen
|
|
- Lilian Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idrætscrosslærere Anders Greve, Edwin Koolen, Michael Landgrebe, Idrætsefterskolen Ulbølle Idrætscross på Idrætsefterskolen Ulbølle Idrætsefterskolen Ulbølle er en nystartet efterskole fra 2004 for elever med særlige behov. Vores målgruppe er bl.a. unge med ADHD, AST (autisme spektrum tilstand) og andre specifikke/generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen er beliggende på Sydfyn omgivet af de Sydfynske Alper og det Sydfynske Øhav. Anerkendende pædagogik er vores omdrejningspunkt i undervisningen og i vores tilgang til eleverne. Denne artikel er tænkt som et indspark i debatten omkring læring i naturen. Hvordan kan idrætten og naturen bruges til den kognitive, sociale og emotionelle læring? Idræt som pædagogisk redskab Idrætten er et gen nemgående pæ dagogisk redskab. Vi integrerer idrætten i dansk/matematik og omvendt. Ligeledes bliver idrætten anvendt som et redskab til at skabe relationer på tværs af forskelligheder og interesser. Nogle gange dyrker vi også bare idræt for idrættens skyld, og fordi vi ikke kan lade være! Og da mange af vores elever har nogle gode oplevelser med idræt i bagagen, er dette et godt udgangspunkt for læring. Eleverne kommer fra hele landet og har på skemaet ugentligt ca. syv timers linieidræt, tre timers valgidræt og tre timers morgenidræt. Derudover har eleverne selvfølgelig almindelige skolefag. Skolen har tre idrætslinier powersport, boldlinien og idrætscross. Vi vil her beskrive Idrætscrosslinien og den måde, hvorpå vi arbejder med idræt i naturen. 51
2 Som navnet antyder krydser idrætscross en lang række kendte idrætter ofte af udholdenhedsmæssig karakter og baserer sig på holdsamarbejde. Ideen med idrætscross er at anvende adventureracing på et niveau, hvor de fleste kan være med både fysisk og ressourcemæssigt. I den daglige undervisning arbejdes der med præsentation af forskellige idrætter og redskaber med henblik på en senere kombination af disse idrætter i en konkurrence: Idrætscrossløbet. Nøgleordene i idrætscross er holdsamarbejde, færdsel i og brug af naturen/omgivelserne og fysiske udfordringer. Der er således brug for forskellige kompetencer som fysiske, mentale, motoriske og sociale. Igennem den gode idrætsoplevelse og i et forpligtende fællesskab ønsker vi derved at udvikle den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Vi søger at skabe situationer, hvor eleven kan forbedre sit selvværd og sin selvtillid, at lære den enkelte at tage ansvar for sig selv og andre samt at skabe en bedre kropsforståelse. Arbejdet med idrætscross på Idrætsefterskolen Ulbølle har derfor potentialet til at udfordre den enkelte elev og holdet på forskellige niveauer. En samarbejdsopgave Eleverne får til opgave at krydse en mindre sø. Til rådighed har de alt hvad de skal bruge af reb, taljer og rafter. Problemet omkring den pågældende sø er, at der ikke er træer i umiddelbar nærhed af søen. Det vil betyde, at rebet ikke vil kunne strammes tilstrækkeligt op til, at det kan hænge 50 meter uden et stativ i nærheden af søen. Hvis banen bliver sat op uden en trebuk ved siden af søen, havner eleverne i søen. Processen går nu i gang, og eleverne skal konstruere tovbanen 52
3 ud fra den viden, vi tidligere har givet dem. De må nu få teamet til at fungere, så alle kommer tørskoede over. Det kræver, at de eksperimenterer og afprøver teorier. Når alle til sidst er kommet over søen, har de været igennem hele følelsesregisteret, men står tilbage med en erfaring om at det kan betale sig at samarbejde. Efterfølgende er det yderst vigtigt, at de bliver anerkendt for de rigtige beslutninger de har truffet. Desuden er det vigtigt at samarbejdet bliver evalueret, således at de senere kan drage nytte af disse erfaringer. På Idrætscrosslinien på Idræts efterskolen Ulbølle har vi mange facetter at spille på. Hvert år, når vi starter et nyt elevhold op, bruger vi meget energi på at skabe grobund for et sundt og velfungerende hold. Her er teambuildingsøvelser en stor del af undervisningen. Dels for at give holdet en samhørighedsfornemmelse, men også for at skabe relationer mellem elever, som ikke bevidst ville vælge hinanden i hverdagen. Den tillid og de nære relationer, som bliver skabt her, kan efterfølgende bruges i undervisningen, når det f.eks. er nødvendigt at være tryg ved en makker i klatring eller kajaksejlads. Via vores arbejde med de sociale relationer igennem skoleåret opnår vi et hold, som kan hjælpe hinanden, og som gerne giver en hjælpende hånd til en kammerat. En del af vores elever har haft deres at kæmpe med i skolen, så vi mener, det er essentielt for netop vores målgruppe, at de oplever, at de kan regne med andre, da det er et grundvilkår for dem, at de fremover fortsat vil være afhængige af hjælp i større eller mindre grad. 53
4 Ud i naturen Omdrejningspunktet for vores undervisning på linien er, at vores aktiviteter foregår væk fra skolen, så vi kommer ud i naturen. Enten i skoven, på vandet, i træerne ja, vores idrætslinie er i fortløbende udvikling, hvor det kun er fantasien, der sætter grænsen. Når vi ser en naturlegeplads eller et sjovt træ, må der udforskes og afprøves. Hvorfor? Fordi vi ikke er blevet trætte af at lege på trods af, at vi voksne jo efterhånden er i fyrrene. Naturen giver et væld af muligheder for læring og udfordringer, og det gælder for os, når mulighederne tilbyder sig, at tænke kreativt. Derved bliver naturen brugt som et idrætspædagogisk redskab i undervisningen. Igennem udfordringer og leg bibringer vi vores elever viden og kompetencer, som sætter dem i stand til at indgå i sociale sammenhænge, og som videreudvikler deres kognitive kompetencer. Den sociale læring sker ofte i de sammenhænge, hvor den enkelte elev skal tilsidesætte egne behov for at tage hensyn til en kammerat. Når vi er på tur i området, er der nemlig det lille twist, at alle skal med hjem. Når vi er ude, er det ikke muligt at gå ud af klasseværelset og smække med døren. Det betyder i dette tilfælde, at alle andre må vente, til problemet er løst, før vi kan drage hjem. Det gør, at den enkelte får et incitament til at hjælpe med at løse problemer, og ofte får de også en uvurderlig indsigt i varierende måder at tackle situationer på. Når vores elever så er på selve idrætscrossløbet, bliver disse færdigheder nødvendige, da eleverne er fysisk og mentalt på overarbejde. Her er det et mål, at alle gennemfører, og det kræver, at de 54
5 På idrætscross linien arbejdes der eksempelvis med: Aktivitet: Klatring Orientering Mountainbike Madlavning Teambuilding Bueskydning Kajak Indhold: Balance, koordination, teknik, kondition, sikkerhed, samarbejde, emotionelle udfordringer og fortrolighed Matematik, kortlæsning (rumlig intelligens), fysisk træning, Brug af GPS og andre fremtidige kommunikationsmidler Teknik, kondition, orientering Samarbejde, ro og fordybelse, dansk (fx at læse/skrive opskrifter), matematik (udregning af mængder), faktisk viden om primitiv madlavning Kendskab til egne og andres evner, kommunikation, omstillingsparathed, logisk og abstrakt tænkning Koncentration, ro, teknik Teknik, sikkerhed, ro og naturoplevelser, tryghed til at færdes til søs Svømning/livredning Teknik, fysisk træning indbyrdes kender hinandens styrker og mindre stærke sider. Ligeledes bliver dansk og matematik inddraget for at sammenkæde lyst og læring. - Når et kort skal læses eller størrelsesforholdet udregnes, når en opskrift skal blive til mad, når der skydes med bue, og afstande skal beregnes, når der skal planlægges indkøb til en tur, når der skal handles ind, når der beregnes og konstrueres tovbaner, når der bygges en hytte, når sms og GPS bruges i gruppeopgaver, ja, da går leg og læring op i en højere enhed. Det er vores oplevelse, at en del af vores elever har svært ved at overskue, hvor en given indlæring skal føre dem hen. I de eksempler som er beskrevet ovenfor, er målet tydeligt, og de oplever i disse sammenhænge læringen som en del af noget sjovt eller nødvendigt, Hvilket ikke alle har prøvet tidligere. Disse aktiviteter er valgt ud fra de kendte udendørs idrætsgrene, som kan dyrkes i naturen, og med afsæt i de kompetencer, som vi som undervisere besidder. Vores indtryk er, at denne blanding af aktiviteter giver eleverne et bredt indblik i, hvilke muligheder naturen byder. Ved hele tiden at gøre eleverne opmærksom på, at der skal samarbejdes og skabes situationer, som kræver, at de hjælper hinanden og kan stole på hinanden, opnår vi, at disse elever begynder at indse, at de har brug for hinanden. Vi har valgt at beskrive udviklingen for en elev som i to år har haft idrætscross som liniefag. Da Patrick startede for toethalvt år 55
6 siden, var han en ung fyr på 14 år med masser af krudt og energi. Han havde meget svært ved at styre sit temperament og havde svært ved at acceptere, at andre elever eller lærere irettesatte ham. Han kunne hurtigt blive aggressiv og var destruktiv i sin adfærd. Patrick valgte Idrætscross som liniefag, fordi han godt kunne lide udendørs aktiviteter og fysisk aktivitet. Mange af de aktiviteter, vi tilbyder, stiller krav til koncentrationen, og laver man fejl, bliver det meget tydeligt. Hvis du bruger den rette teknik, 56
7 kommer du op i træet, hvis ikke, må du prøve på ny. Netop denne måde at lære på var utrolig givende for Patrick. Langsomt kunne Patrick se egne forcer, og han begyndte at kunne lide at lære fra sig og hjælpe andre på linien. På hans andet år på linien kunne vi give Patrick mere ansvar. Som andenårs elev havde han fået en større baggrundsviden om vores friluftsaktiviteter. Vi kunne mærke på ham, at han var klar til at tage mere ansvar i undervisningen. Hans teknikker i de forskellige idrætter var gode, og vi begyndte at bruge ham som hjælpelærer. Det var ham, som skulle undervise i kajaksejlads og undervise de nye elever i de forskellige teknikker. I klatring oplevede han ligeledes, at han var ret dygtig og lidt efter lidt begyndte han at hjælpe og støtte de svagere elever. Vi er sikre på, at den måde vi færdes i naturen og dyrker idræt på, har givet Patrick et større kendskab til sig selv. Han er blevet meget mere afklaret om, hvem han er, og hvad han er god til, men også hvor hans udfordringer ligger. Det kræver mod og tryghed at erkende svage sider, og det er stort for vores elever at opleve, at man ikke bliver mindre af at erkende egne fejl og mangler tværtimod. Det er netop først her, man for alvor kan blive klogere. Patrick er blevet ældre og har gennemlevet to år på Idrætsefterskolen Ulbølle, nu må eftertiden så vise om årene på efterskole gjorde en forskel Vi tror på det. n 57
Rammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereLinjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan 2016-2017 Idræt og friluftsliv
Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indga i et forpligtende fællesskab
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereOpfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereBliv pædagogisk assistent
PÆDAGOGISK Pædagogmedhjælper Bliv pædagogisk assistent og styrk din faglige udvikling Indhold Hvorfor blive pædagogisk assistent? 3 Hvor lang tid tager uddannelsen? 4 Hvilke fag undervises der i? 5 Hvordan
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereWORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1
WORKSHOP BLIV FRI for ryg-problemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Bliv fri for rygproblemer med pilates Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have.
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs merePræsentation. Markante forandringer
Præsentation Markante forandringer Deltagere HH1C 100 % omlagt skriftlighed Et længere skoleår HH2C 100 % omlagt skriftlighed i 3 fag HH3V 50 % omlagt skriftlighed i 2 fag Forandringsteori Udfordringer/problemer:
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereTil kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse
Til kommende elever og forældre - en 3-årig ungdomsuddannelse Hvad er STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til dig, der ikke kan gennemføre
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereEt træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det
Læs mereFysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole
Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen Paarup Skole Program Intro og præsentation Fysisk aktivitet den nye reform Fysisk aktivitet - hvad ved vi! Fysisk aktivitet - mål eller middel? Typer af fysisk aktivitet
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereDGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011
DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011 Ny træner Kurset har en varighed af 7 timer (fra kl. 09.00 til kl. 16.30) et med kurset er at uddanne kommende og nuværende fodboldtrænere
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereProfilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017
Profilfag Indskoling Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge profilfag.:-) Profilfag er små aktivitetsforløb på ca. 10 uger,
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE
FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare
Læs mereRøde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. Mail@kuhlman.nu 1
Røde Kors 1 Præsentation Mit navn er: Alder: Frants Christensen 51 år Min familie Baggrund: socialpædagog familieterapeut leder udd. konsulent udd. ART træner 2 Leder af Dagbehandlingsskolen Kejserdal
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.
Juelsminde skole SFO Solstrålen Vejlevej 7 7130 Juelsminde Telefoner SFO Skolens kontor 7983 3150 7983 3131 Internet: www.juelsminde-skole.dk Email: sfosolstralen@hedensted.dk Indledning Vi har i følgende
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereTæt på praksis og tæt på teorierne
w w w. v i a u c. d k / j y d s k V I A U N I V E R S I T Y C O L L E G E Trainee-uddannelsen giver store fordele for både institution og studerende. Man lærer hinanden at kende og bidrager til gensidig
Læs mereBotræning som et aktivt læringselement
Botræning som et aktivt læringselement STU i PGU. Ligeværds konference nov. 2010 Henriette: Pædagogisk leder i PGU Uddannelse: - merkonom med speciale i markedsføring - pædagog - konsulent, ÅKP fra udviklingskonsulenterne
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereBrugernes Førerhundeordning BFO
Brugernes Førerhundeordning BFO Hvem er vi Brugernes Førerhundeordning blev startet i september 2010 af et antal førerhunde- brugere som igennem længere tid havde haft ønske om, at førerhundene blev trænet
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereLæremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse
Læremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse Dorthe Koch 02-11-2007 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Målene for elevernes kompetence udvikling... 4 Mål for elevernes
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereFrivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual
Introduktion Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab Manual Kompetenceafklaringsredskabet er skabt og produceret i løbet af 2013-2015 som et samarbejdsprojekt
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs merePedersenssuresokker88@gmail.com. 01/08-2011 til 31/1-2012. Haraldvangen 17, østsidevegen Hurdal, Norge. www.haraldvangen.no
Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens kontakt e-mail og evt. www: Mikael Pedersen PS10223
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereFORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE
FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE Vi vil anbefale deltagerne på 10-kæmperne at træne tre gange om ugen, hvilket vil sige, at det vil være godt, hvis du træner yderligere én gang om ugen
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereLegehjørne (Stue 1) Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Hvordan lærer børn? Funktionsområdets mål Hvad skal børnene kunne her?
Legehjørne (Stue 1) Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? For at have et afgrænset rum til konstruktionsleg, biler og fantasileg. Hjørnet indeholder det legetøj der er relevant for ovenstående
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereFra person til profession Om at blive til noget
Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereArtikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Praktisk Ledelse Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereForenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.
Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereKan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg
Kan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg Hvordan kan vi tackle udadreagerende adfærd? Hvem skal lære? Fagligheden og
Læs mere