Marginaliserede og udstødte. - Hverdagsliv og velfærd. Januar Mette Marie Juul CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marginaliserede og udstødte. - Hverdagsliv og velfærd. Januar 2002. Mette Marie Juul CASA"

Transkript

1 Marginaliserede og udstødte - Hverdagsliv og velfærd Januar 2002 Mette Marie Juul CASA

2 CASA Marginaliserede og udstødte - Hverdagsliv og velfærd Januar 2001 Mette Marie Juul Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Marginaliserede og udstødte Hverdagsliv og velfærd CASA, Januar 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Debatten om velfærdssamfundet er i fuld gang. Den handler dog ofte om systemer, og det er alt for ofte politikere, embedsmænd og eksperter, der diskuterer. Dette er baggrunden for, at social- og arbejdsmarkedsgruppen i CASA har igangsat projektet Velfærd og hverdagsliv. Formålet er at få befolkningens værdier og holdninger inddraget i dialogen om fremtidens velfærdssamfund. Projektet sætter fokus på sammenhængen mellem borgernes hverdagsliv og deres værdier og holdninger til velfærdssamfundet. Denne rapport sætter fokus på den persongruppe, der uforskyldt står uden for arbejdsmarkedet. Det er borgere, der på grund af enten sygdom, arbejdsløshed, nedslidning eller handicap af fysisk eller psykisk karakter i en længere årrække har haft en offentlig ydelse som eneste forsørgelsesmulighed. Personer som ofte betegnes som marginaliserede og udstødte. Det er en persongruppe, hvis livsvilkår er afhængig af et politisk bestemt ydelsesniveau, ligesom de som borgere er afhængige af et politisk tilrettelagt velfærdssystem der er tale om, hvad vi kalder en afhængighedslivsform. Undersøgelsen er baseret på enkeltinterview samt dialogmøder med borgere afhængige af offentlige forsørgelsesydelser. Der er foretaget dybtgående semistrukturerede kvalitative interview med 12 personer, der alle har været afhængige af enten førtidspension eller kontanthjælp i 5 år eller mere. Derudover er der afholdt to dialogmøder i forlængelse af interviewrunden. Dialogmøderne havde til formål at uddybe og perspektivere nogle af de problemstillinger og holdninger, interviewpersonerne gav udtryk for i interviewene. Projekt Velfærd og hverdagsliv omfatter undersøgelser af 4 livsformsgrupper: Lønarbejderlivsformen, afhængighedslivsformen, funktionærlivsformen og konsulentlivsformen. I rapporten Hverdagsliv, arbejde og velfærd (LO, 1999) blev der sat fokus på lavtuddannede lønmodtageres værdier og holdninger til arbejde, familie og velfærd. Den omhandlede lønarbejderlivsformen og blev udarbejdet af CASA i samarbejde med LO til LOs velfærdsprojekt. Denne foreliggende undersøgelse handler om afhængigshedslivsformen og er udarbejdet af Mette Marie Juul, CASA. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og CASAs Støttefond. CASA januar 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Velfærd og hverdagsliv De marginaliserede og udstødte De marginaliseredes og udstødtes hverdagsliv Holdninger til velfærdssamfundet Velfærdsværdier værdiorienteringer Hverdagsliv og velfærd Samfundsdebatten om forsørgelse og marginaliserede og udstødte Arbejde og velfærd De ikke-beskæftigede De marginaliserede og velfærdssamfundet Welfare to workfare Afhængig af offentligt forsørgelse en livsform? Undersøgelsens metoder Hverdagslivet Hverdagsliv Hverdagslivets aktiviteter De upåagtede aktiviteter de hjemlige sysler Relationer den sociale kontakt Deltagelse Tid og tidsforståelse Hverdagslivets betingelser Helbred Økonomi Familien som betingelse Sammenfatning om hverdagslivet Mødet med det offentlige system Erfaringer med det sociale system Regelsættet/viden om rettigheder Kommunikation Systemets hjælp Erfaringer med det øvrige system Systemets betydning for den enkelte Individuelle velfærdsværdier Værdiforståelse Basale materielle goder og et godt helbred Sociale relationer og fællesskaber Selvbestemmelse og myndiggørelse Økonomi og forsørgelse At være en god samfundsborger Individuelle velfærdsværdier... 52

6 6 Velfærdssamfundet holdninger og værdier Holdninger til velfærdssamfundet Manglende omsorg for de svageste grupper Ulighed og uretfærdighed Manglende tillid til den enkelte Deltagelse og demokrati Individuel og samfundsmæssig velfærd Velfærdsværdier værdiorienteringer Afhængighedsgruppen hverdagsliv og velfærd...63 Litteraturliste...65 Bilag Karakteristik af interviewpersoner...67

7 1 Resumé 1.1 Velfærd og hverdagsliv Velfærdssamfundets fremtid har været til debat i 1990erne. En række kommissioner Socialkommissionen, Velfærdskommissionen, Den alternative velfærdskommission, LOs velfærdsgruppe, m.v. har belyst problemer og udfordringer for velfærdssamfundet. Det er karakteristisk, at debatten om velfærdssamfundets fremtid næsten udelukkende føres fra oven af politikere, embedsmænd og eksperter og hovedsageligt drejer sig om udvikling af nye økonomiske og adfærdsmæssige styringssystemer som fx resultatkontrakter og udlicitering af offentlige velfærdsopgaver til private virksomheder. I forhold til den videre debat er det vigtigt også at tage udgangspunkt i befolkningens praktiske hverdagsliv og forestillinger om de nære ting i dagligdagen, ikke mindst arbejdet og familien, og derved sætte fokus på borgernes velfærdsværdier og holdninger og ønsker til fremtidens velfærdssamfund. Ideen er, at borgernes synspunkter i højere grad skal komme til orde, således at fra neden synspunkter kan indgå i debatten. Det er centralt at identificere ligheder og forskelle i forskellige samfundsgruppers velfærdsværdier og holdninger til velfærdssamfundets ydelser og institutioner, og bringe de forskellige samfundsgruppers opfattelser i dialog med hinanden. Dette er baggrunden for projektet Velfærd og hverdagsliv. Formålet er i høj grad at få befolkningens værdier og holdninger inddraget i debatten om fremtidens velfærdssamfund ved at sætte fokus på sammenhængen mellem borgernes hverdagsliv og velfærdspolitikken. 1.2 De marginaliserede og udstødte I denne rapport sættes der fokus på den gruppe af borgere, der er afhængige af offentlige forsørgelsesydelser. Denne gruppe omfatter borgere, som på grund af enten sygdom, arbejdsløshed, nedslidning, handicap af fysisk eller psykisk karakter i en længere årrække har haft en offentlig ydelse som eneste forsørgelsesmulighed. Det er en gruppe, der både er afhængig af et politisk tilrettelagt velfærdssystem og afhængig af et politisk bestemt ydelsesniveau. Indkredsningen af gruppen tager udgangspunkt i de fælles livsbetingelser her afhængigheden af offentlige ydelser og sammenhængen mellem disse fælles betingelser og vilkår og personernes værdier og holdninger til velfærd og velfærdssamfundet. I den betydning ville vi godt benævne gruppen afhængighedsgruppen og i den forbindelse eventuelt tale om en afhængighedslivform. 5

8 Da begrebet afhængighed imidlertid kan referere til alle former for afhængighed, og helt aktuelt nok ville få de fleste til at tænke på afhængighed i forhold til alkohol, narko eller anden form for misbrug, har vi overordnet valgt at anvende betegnelsen marginaliserede og udstødte. I rapporten vil man dog finde anvendelse af begge betegnelser altså såvel afhængighedsgruppen som marginaliserede og udstødte. Udgangspunktet er en belysning af gruppens hverdagsliv. Gennem deres egen beskrivelse af, hvordan de takler og mestrer dagligdagen, analyseres deres værdier og holdninger til såvel individuel som samfundsmæssig velfærd. Formålet er at belyse, hvordan man som afhængig af offentlige forsørgelsesydelser forholder sig til et velfærdssamfund, hvor på den ene side arbejdet har fået en større og større velfærdsmæssig betydning, og der gives udtryk for, at der skal være plads til alle, og et samfund som på den anden side ikke magter at integrere de udstødte på arbejdsmarkedet. 1.3 De marginaliseredes og udstødtes hverdagsliv Hverdagslivet, de daglige rutiner og aktiviteter, er præget af begrænsninger og afsavn både helbredsmæssigt og økonomisk. Hverdagen er præget af aktiviteter og almindelige gøremål og sociale kontrakter, hvor det er vanskeligt for den enkelte at definere et alternativ til den traditionelle lønarbejderlivsform. Familien indtager en væsentlig del af hverdagslivets aktiviteter og funktioner og er for nogen det eneste forpligtende netværk i hverdagen. Samtidig udgør familien, pleje og omsorg af nære familiemedlemmer en central del af hverdagens aktiviteter, særligt for kvinderne. Mændene kan have vanskeligere ved at fastholde nære sociale kontakter og finde aktiviteter, der kan erstatte arbejdets strukturerende indhold. Hverdagen er præget af begrænsninger, økonomisk og helbredsmæssigt. Økonomien opleves som stram og tvinger den enkelte eller familien ud i nogle fravalg, som har sociale og velfærdsmæssige konsekvenser. Når budgettet er stramt, skæres det, der ikke er absolut nødvendigt væk. Fravalg af rejser, salg af bil, fravalg af biografturen eller teatret betyder, at den enkelte og familien mister en social referenceramme og risikerer at isolere sig fra omverdenen og det hidtidige liv. For afhængigshedsgruppen er det vigtigt at undgå yderligere forringelser i den helbredsmæssige situation. Der betyder, at der er en evig fokus på både den fysiske og psykiske helbredssituation, og det er nødvendigt at indtænke den faktor i planlægningen af hverdagen og hverdagens aktiviteter. 6

9 Nogle dage er gode, og andre kræver hvile. På gode dage kan man være udadvendt og deltage i aktiviteter, man har lyst til, men på dårlige dage eller i dårlige perioder opleves dagene som inaktive perioder, hvor man er afskåret fra omverdenen. Man er enten nødsaget til at holde sig indenfor, være sengeliggende og passe og pleje sig selv for at komme ovenpå igen. På trods af begrænsningerne viser indretningen af hverdagslivet, at nogle oplever en frihed til at forme deres liv, som de vil den enkelte styrer livets gang og har høj grad af indflydelse på sin tilværelse. For andre er det begrænsningerne, der dominerer. For dem hersker en oplevelse af, at man er fastlåst i sin situation. Ydre faktorer øver indflydelse på tilværelsen, og deres egne begrænsninger giver ikke de bedste betingelser for at se lyst på fremtiden. Deres liv er styret af afsavn, og begrænsningerne kommer til at styre deres liv. 1.4 Holdninger til velfærdssamfundet Vi vil gerne give udseende udadtil, at vi er et velfærdssamfund. [..] Det var måske vigtigt, at man tog hånd om de virkelig svage medborgere, som vi har. For det har vi virkelig. (Kvinde 45 år) De marginaliserede og udstødte opfatter ikke det danske samfund som et velfærdssamfund. Holdninger som for det første bunder i deres forskellige konkrete erfaringer med dele af velfærdssamfundet. Det drejer sig om sagsbehandlerne i social- og sundhedsforvaltningerne og læger og sygeplejersker på sygehusene samt privatpraktiserende læger, men også sagsgange og sagsbehandlerne i skatteforvaltningerne, hos politiet og andre offentlige myndigheder. Således er det ofte de enkelte institutioner og de enkelte fagpersoner, der vurderes, og ikke velfærdssamfundet som sådan. Desuden hænger det sammen med deres konkrete situation, som værende uden for det de opfatter som normalsamfundet, nemlig at være deltagende på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende. Processen har tidsmæssigt været forskellig, men for stort set alle været præget af negative oplevelser og sårbare hændelser og situationer, som i høj grad påvirker deres opfattelser af velfærdssamfundet. I forhold til velfærdssamfundets sociale sikringsordninger og basale serviceydelser er holdningerne generelt positive, fx at man modtager ydelser, når man er arbejdsløs, og når man er syg, og at der er gratis behandling på sygehusene. Også i forhold til andre lande og deres indretning af velfærdsydelser er holdningen, at det danske velfærdssamfund er at foretrække. 7

10 Holdninger og ønsker til velfærdssamfundet bunder dybere end blot, hvordan hverdagen udspiller sig i dag. De hænger i langt højere grad sammen med livserfaringer, oplevede erfaringer, begrundelserne for deres situation i dag samt deres nuværende udfoldelsesmuligheder. På trods af forskellige begrundelser for deres hverdagsliv i dag og forskellige erfaringer med arbejdsmarkedet og samfundets institutioner, er diskussionen om velfærdssamfundet i store træk koncentreret om nogle temaer, som går igen i de enkelte interview. Det drejer sig om: Omsorgen for de svageste grupper Lighed og retfærdighed Tillid og respekt for den enkelte borger (umyndiggørelse over for selvmyndiggørelse) Ansvarsfordelingen mellem samfund og borger. Holdningen til disse temaer afspejler forskellige holdninger til velfærdssamfundet. Holdninger som afspejlet værdier, som handler om solidaritet, tillid, integration og ansvar. Det gode liv handler for de marginaliserede og udstødte om at kunne fungere som en aktiv samfundsborger og deltage i centrale arbejdsfællesskaber; at være herre over liv og blive mødt med respekt og have et godt socialt netværk. Faktum er, at de imidlertid ikke mere kan magte at fungere på det ordinære arbejdsmarked og dermed ikke har mulighed for at forsørge sig selv via lønarbejde. Det er et forhold, som strider imod deres opfattelse af det gode liv og forhindrer dem i at realisere dele af de individuelle velfærdsværdier. At de samtidig oplever, at systemet svigter dem i forhold til omsorg og servicetilbud, står i modsætning til de forventninger, de har til velfærdssamfundet. Kritikken af velfærdssamfundet er først og fremmest baseret på konkrete oplevede uretfærdigheder i den måde, velfærdsinstitutionerne fungerer på, men også på uligheder og uretfærdigheder i forhold til andre og her specielt de dårligst stillede og de svage grupper. Det er bemærkelsesværdigt, at kritikken af uretfærdighederne i forhold til de svage ikke i udgangspunktet vedrører den pågældende, men omhandler andre grupper af borgere, der er værre stillet rent økonomisk og socialt. Det handler om den manglende omsorg for de ældre, for de hjemløse og de psykiske syge. Set i forhold til dem selv og samfundsindretningen er der generelt en positiv holdning til fx, at velfærdssamfundet yder dem økonomisk hjælp, og at der er gratis behandling på sygehusene. Set i forhold til forholdene i andre lande opfattes det danske velfærdssamfund som et godt samfund at leve i. 8

11 1.5 Velfærdsværdier værdiorienteringer På baggrund af interviewdeltagernes hverdagsbeskrivelser og holdningstilkendegivelser er det muligt at identificere forskellige velfærdsorienteringer. Begrebet vælfærdsorientering er udtryk for et værdimønster, der tager udgangspunkt i de afhængiges værdier og holdninger til velfærdssamfundet i et fra neden perspektiv. Værdimønstre udtrykker nogle retninger eller potentialer, eller sagt på en anden måde noget betydningsbærende og meningsskabende for den enkelte. Der kan identificeres to velfærdsorienteringer. Den solidariske velfærdsorientering bygger på værdier som lighed, omsorg og respekt for den enkelte. Det centrale indenfor denne orientering handler om at tænke på fællesskabet frem for den enkeltes muligheder og udvikling... der er alt for mange, der har for meget, og så er der alt for mange, som slet ikke har noget som helst. (Kvinde 60 år) Der fokuseres på ulighederne i samfundet og peges på hjælpen i forhold til de svageste og en lige adgang til serviceydelserne. I den forbindelse skal finansieringen af samfundets ydelser ske gennem skatterne, og fordelingsmæssigt skal de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. Den enkelte skal yde sit efter bedste evne, men samfundet skal hjælpe og tage sig at de svageste i samfundet. Solidariteten strækker sig imidlertid ikke længere end til de borgere i samfundet, der ikke vil yde noget til fællesskabet. Den retfærdige eller moralske velfærdsorientering er baseret på værdier som at yde for at kunne nyde, og at egne familiemedlemmer eller samfundsborgere kommer i første række. Man skal først og fremmest sørge for sig selv og sine. De svage er ikke en bestemt afgrænset gruppe, men hovedsynspunktet er, at de ikke selv er skyldige i at være kommet i den svage situation. Ydelsessystemerne skal på den måde være retfærdige i relation til moralske principper om skyld. Finansieringen af offentlige ydelser kan være forskellig, bare den er retfærdig. Fx i forhold til sygdom kan det være retfærdigt med skattefinansiering, mens arbejdsløshed fx kan være forsikringsbaseret, mens mere kulturelle aktiviteter fx kan være baseret på brugerbetaling. Det retfærdige afspejler sig også i en rettighedsopfattelse af, at når man har betalt til samfundet, har man også rettigheder omkring ydelser og service. Ansvarsfordelingen mellem individ og samfund er svær at præcisere. Imidlertid er der en klar holdning til, at man skal yde for at kunne nyde. Det passer ikke ind i deres værdisæt og samfundssyn, at nogen bare kan drive den af for offent- 9

12 lighedens pengepung uden at yde. Der lægges vægt på det personlige eller individuelle ansvar. Gruppens værdisæt og arbejdssyn svarer til industriarbejderlivsformens tankegang, hvor det ikke er nødvendigt eller et krav, at arbejdet skal være udfordrende eller sjovt, men derimod at arbejdet er nødvendigt for at tjene penge, gøre sin pligt, tage sin del af ansvaret og nødvendigt for samfundets fælles bedste. 1.6 Hverdagsliv og velfærd Sådan som samfundet fungerer, er det rarest at have et job. Du bliver også nødt til at have økonomien til at hænge sammen, så du er nødt til at have et job. (Kvinde 57 år) Undersøgelsen peger på, at borgere afhængige af offentlige forsørgelsesydelser er fanget i den situation, at deres værdigrundlag er præget af en kultur, hvor individets identitet er meget tæt forbundet med tilknytningen til arbejdsmarkedet. I et velfærdssamfund, hvor lønarbejdet er det bærende element i både den enkeltes tilværelse og i samfundskulturen, har de svært ved at definere en livsform, som giver mening og retning. Det at gå uproduktive derhjemme med en ydelse betalt af det offentlige er således både et problem og en belastning i forhold til deres egen selvforståelse og i forhold til samfundets økonomi. Nogle føler sig fastlåst og uden reelle muligheder eller udsigt til at realisere ideen om det gode liv. Andre oplever imidlertid tilværelsen som en frihed til at leve livet uden arbejdsmæssige forpligtelser. De søger at revidere deres værdigrundlag og definere et nyt livsindhold, der kan give dem mening i den givne situation. Det er dog ikke let. Jeg har fået mere tid til at være social for andre mennesker. Det havde jeg ikke tid til før. (Kvinde 57 år) Det er karakteristisk, at de borgere, der oplever afhængighedstilværelsen som frigørende, ser på mulighederne i tilværelsen og i høj grad søger at anvende og bruge institutionerne i velfærdssamfundet. På trods af, at der er en uoverensstemmelse mellem deres individuelle værdier og deres faktiske hverdagsliv, så oplever de nogle muligheder. 10

13 Andre virker mere resignerede og har meget svært ved at affinde sig med deres situation. De oplever en fastlåshed og udsigtsløshed og føler, at udfoldelsesmulighederne i forhold til deres fremtid er begrænsede. Det er kedeligt at være på førtidspension en kedelig tilværelse. Pludselig er jeg blevet opmærksom på, at der nu er gået 14 år. Og jeg skal gå resten af mit liv. Det kan jeg ikke finde ud af oppe i mit hoved. (Mand 53 år) Tiden er svær at få til gå, når man bare går derhjemme. [..] Når jeg ved, at min kæreste arbejder, og jeg skal hente børn, så går tiden hurtigt. (Mand 26 år) Det er svært for denne gruppe at tale om og forstå det danske samfund som et velfærdssamfund, der er baseret på tryghed, lighed og retfærdighed og respekt for den enkelte borger. Set i forhold til den enkeltes muligheder for at realisere og forfølge de individuelle velfærdsværdier er samfundet ikke, i denne gruppes opfattelse, indrettet således, at det kan lade sig gøre. Disse marginaliserede og udstødte oplever, at samfundet ikke giver mulighed for at de kan fungere og leve som andre almindelige gode samfundsborgere. 11

14 2 Samfundsdebatten om forsørgelse og marginaliserede og udstødte 2.1 Arbejde og velfærd Fra forskellige kommissioner, undersøgelser og rapporter fra politikere og embedsmænd fremhæves arbejdet som en central velfærdsværdi. Velfærdskommissionen konkluderede i 1995: Konklusionerne peger alle i retning af en kombination af individuelle og samfundsmæssige velfærdsproblemer, som gør lønarbejdet til et centralt velfærdskriterium. Derfor er det bydende nødvendigt både at bevare målsætningen om fuld beskæftigelse og samtidig understrege den enkeltes pligt til at stræbe efter at forsørge sig selv i størst mulig udstrækning. (Velfærdskommissionen, 1995) Lønarbejdet fremhæves som en central velfærdsværdi. Det hænger bl.a. sammen med de afledte goder og muligheder, der ligger i at være aktiv på arbejdsmarkedet. Som samfundet er indrettet og har udviklet sig, indebærer det, at man er på arbejdsmarkedet udover det centrale i at man kan forsørge sig selv imidlertid også, at man har mulighed for at være del i et fællesskab, at man har mulighed for social kontakt samt, at man har mulighed for at møde og søge både faglige og personlige udfordringer og udviklingsmuligheder. Arbejdet har udviklet sig til at være en væsentlig identitetsbærer. Vi definerer os selv og hinanden i forhold til vores arbejde og position på arbejdsmarkedet. Arbejdet er således en central værdi både på det individuelle og det sam-fundsmæssige plan. På det politiske og almenmenneskelige plan er der en forståelse af, at når man er aktiv på arbejdsmarkedet, bidrager man til samfundsøkonomien og dermed er med til så at sige at holde hjulene i gang og sikre en udvikling i velfærdssamfundet. Indkomst- og erhvervsbeskatningen er den væsentligste del af finanseringsgrundlaget for velfærdsydelser og -service.... fra en samfundsmæssig synsvinkel er der ingen tvivl om, at lønarbejde for alle samfundets medlemmer skal tilstræbes i videst muligt omfang. Ellers står velfærdssamfundets fremtid på spil. (Velfærdskommissionen, 1995) Betoningen af, at så mange som muligt deltager på arbejdsmarkedet, synes således at være en forudsætning for vores fremtid, vores velfærdsniveau og -muligheder. 12

15 Fuld beskæftigelse har været en højt prioriteret målsætning i den økonomiske politik og i udviklingen af velfærdssamfundet. I europæisk sammenhæng er Danmark karakteriseret ved at have en meget høj beskæftigelsesprocent. Set i forhold til det samlede antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper, er tæt på 75% af personerne mellem år i beskæftigelse og altså det, vi vil kalde selvforsørgende. 2.2 De ikke-beskæftigede I de sidste 40 år har blikket for en stadig stigende andel af personerne i de erhvervsaktive aldersgrupper været vendt mod arbejdsmarkedet og lønarbejdet og det at blive selvforsørgende. På trods af dette er situationen den, at der stort set ikke er sket nogen ændring i forholdet mellem den andel, som har været i beskæftigelse og altså er selvforsørgende godt 75% og den andel, som ikke har været i beskæftigelse og dermed er afhængige af anden forsørgelse godt 25%. Der har selvfølgelig ikke været tale om de samme henholdsvis 75% og 25% i hele perioden. Pointen er, at stort set alle, der i dag befinder sig i de erhvervsaktive aldersgrupper, på et eller andet tidspunkt i den forgangne periode har været selvforsørgende i kortere eller længere tid, på nær de helt unge som endnu ikke har opnået fodfæste på arbejdsmarkedet. Fordeling af befolkningen i den erhvervsaktive alder fra Familieforsørgelse 80 Offentlig forsørgelse Beskæftigede Kilde : Hansen og Hansen,

16 De 25% i de erhvervsaktive aldersgrupper, som i dag ikke er i beskæftigelse, er stort set alle i løbet af perioden på forskellige tidspunkter overgået til at blive offentligt forsørget på en af de mange forskellige offentlige indkomstoverførsler. Hver enkelt persons proces i forhold til eller væk fra arbejdsmarkedet samt tildelings- og udmålingskriterierne for de enkelte overførsler er baggrunden for, at personerne i dag er enten på kontanthjælp, i dagpengesystemet, modtager førtidspension eller er overgået til efterløn. I realiteten har der været tale om en omstillingsproces af velfærdssamfundet fra familieforsørgelse til offentlig forsørgelse (Hansen og Hansen, 1995) En proces, hvor den andel som ikke var i beskæftigelse i fx 1960, og dengang stort set var hjemmearbejdende kvinder og/eller studerende med velfærdssamfundets udvikling er blevet til personer, som via forskellige marginaliserings- og udstødningsprocesser stort set alle er overgået til offentlig forsørgelse. For 40 år siden var den store del af de ikke-beskæftigede fortrinsvis hjemmearbejdende kvinder, som efter datidens normer udfyldte en række væsentlige omsorgsfunktioner. Kun en mindre del var under uddannelse, arbejdsløse, syge og personer med nedsat erhvervsevne. Forsørgelsen af de ikke-beskæftigede blev primært varetaget inden for familien. Kun en mindre del blev offentligt forsørget. I dag er situationen en anden. Den helt store del af de ikke-beskæftigede er arbejdsløse, syge og personer med nedsat erhvervsevne. De modtager offentlige ydelser grundet arbejdsløshed eller sociale og helbredsmæssige problemer. En anden del er på orlov eller har frivilligt forladt arbejdsmarkedet på fx overgangsydelse, efterløn eller er unge under uddannelse. Det er den første gruppe af ikke-beskæftigede, som er i fokus i denne undersøgelse. Spørgsmålet er, hvordan borgere, som ufrivilligt er afhængige af offentlige forsørgelsesydelser, indretter deres tilværelse, når arbejdet ikke længere er en væsentlig del af hverdagslivet og tilværelsen. På hvilken måde skaber denne gruppe mål og retning i tilværelsen, og hvad er deres holdning og ønsker til velfærdssamfundet? Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan man som afhængig af offentlige forsørgelsesydelser forholder sig til velfærdssamfundet. Et samfund hvor arbejdet på den ene side har fået en større velfærdsmæssig betydning, men som på den anden side har vanskeligt ved at integrere de marginaliserede og udstødte på arbejdsmarkedet. 14

17 2.3 De marginaliserede og velfærdssamfundet Sammenhængen mellem de marginaliseredes situation og adfærd og velfærdssamfundets ydelser har været fremtrædende i den amerikanske og engelske underklassedebat. (Andersen og Larsen, 1995) Underklassen omhandler den gruppe af borgere, som er afhængige af de velfærdsstatslige forsørgelsesydelser. Deres situation opfattes som en form for afhængighedskultur, der er opstået som følge af udviklingen af velfærdsstatens ydelsessystemer. Det er opfattelsen, at de velfærdsstatslige ydelser fjerner incitamentet og motivationen hos den enkelte borger til selv at ville være selvforsørgende. Underklassen er karakteriseret ved en række individuelle adfærdsmæssige træk som fx uansvarlig adfærd, fordærvet moral og manglende normer og værdier, der indebærer, at de bliver og fastholder sig som offentligt forsørgede. Gruppen af borgere, som modtager offentlige forsørgelsesydelser betragtes således som en samlet gruppe, der ikke orienterer sig mod arbejdsmarkedet eller deler de samme moralske værdier og normer, som gør sig gældende i resten af samfundet. Heroverfor står Velfærdskommissionens bekymring for risikoen for en yderligere polarisering af samfundet. De ser det langt mere som en samfundsudvikling, som stiller samfundet over for en række udfordringer og prioriteringer. Det er således samfundets opgave at forhindre den udstødning, som foregår fra arbejdsmarkedet, og være initiativtager til en politik, der integrerer personer, som står uden for arbejdsmarkedet. Udfordringen ligger så at sige ikke alene hos de enkelte personer, men i høj grad hos samfundet. Det følger heraf, at hvis ikke arbejdsløsheden nedbringes betydeligt, vil der på længere sigt være store grupper i samfundet, som pådrager sig eller fortsat vil lide under betydelige velfærdsproblemer, som ikke blot kan løses ved økonomiske overførsler. Derved kan en udvikling sættes i gang, hvor en stor gruppe af mennesker mister det sociale, værdimæssige og normative tilhørsforhold til det øvrige samfund. Dette kan føre til direkte polarisering og svække samfundets sammenhængskraft. (Velfærdskommissionen, 1995) Den danske debat om marginaliserede og udstødte har ikke bevæget sig i retning af en underklassedebat. Men synspunkterne omkring de marginaliseredes og udstødtes situation er delte. Et synspunkt er opfattelsen af en større grad af konsensus med hensyn til de forskellige samfundsgruppers holdninger og værdier i forhold til velfærdssamfundet og samfundets ydelser. 15

18 Politologerne Jørgen Goul Andersen og Jens Hoff gør sig til talsmænd for, at enhver tale om skel i befolkningen mellem de forsørgende og de offentligt forsørgede hviler på myter. På baggrund af empirisk materiale finder de ingen forskel i fx den politiske deltagelse. Næsten alle empiriske tilgængelige oplysninger peger i nogenlunde samme retning. For at blive ved det politiske er det gang på gang dokumenteret, at der ikke er ved at udvikle sig et politisk skel mellem forsørgere/trækdyrene og de offentligt forsørgede, hverken partipolitisk eller holdningsmæssigt. (Andersen og Hoff, 1995) Opfattelsen hos politologerne er, at velfærdsstaten eller velfærdssamfundet har haft en integrerende funktion, som ud over opretholdelsen af uligheden i indkomstfordelingen også har betydet, at der ikke er skabt skel i holdningerne til velfærdsstaten og ej heller ikke i forhold til værdi- og normsæt. Velfærdsudviklingen har skabt et homogent samfund, hvor der kun er en mindre gruppe, som er socialt dårligt stillet. (Andersen, 1996) I kontrast hertil peger rapporten Polarisering i det danske samfund på en ændret opdeling af befolkningen. Ved at se på livspositioner på fem vigtige livsområder indkomst, arbejde, uddannelse, bolig og politisk ressourcer konstaterer rapporten, at der har fundet en udvikling sted, som har bevirket en koncentration af bestemte befolkningsgrupper på de dårligste livspositioner. (Hansen og Hansen, 1997) Set i sammenhæng med forskellige befolkningsgruppers livschancer finder de, at der er tale om en tendens til polarisering i det danske samfund med hensyn til livsudfoldelse og livsmuligheder. Forfatterne tøver dog med at trække den konklusion, at der dermed også er tale om en polarisering med hensyn til værdier og holdninger. Det er imidlertid meget vanskeligt empirisk at konstatere, om der er tale om en polarisering med hensyn til værdier, normer og holdninger. Det vil kræve større undersøgelser, som både omfatter befolkningens holdninger til væsentlige værdier, og også ser mere konkret på hverdagslivet, sociale fællesskaber og sociale relationer. (Hansen og Hansen, 1997) Det er samme betragtning, som ligger til grund for undersøgelsen Velfærd og hverdagsliv. Med udgangspunkt i en belysning af hverdagslivet er det formålet at undersøge forskellige livsformgruppers værdier og holdninger til velfærdssamfundet. 16

19 I denne rapport sættes fokus på de marginaliserede og udstødte. Ikke på grund af deres marginale position i forhold til arbejdsmarkedet, men fordi de som personer i denne situation er afhængig af offentlige ydelser for at kunne klare deres forsørgelse heraf betegnelse afhængighedslivsformen. Det er hensigten at belyse, hvordan de med denne økonomiske afhængighed takler og mestrer dagligdagen, og hvordan denne situation påvirker deres værdier og holdninger til det danske velfærdssamfund. 2.4 Welfare to workfare At stå uden for arbejdsmarkedet giver ret til en række ydelser og servicetilbud afhængig af den enkeltes situation. Således er alle berettiget til en forsørgelsesydelse, såfremt man ikke har mulighed for at sørge for sig selv. Ydelsen gives for at sikre:.. et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. [..] Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. (Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik) Med arbejdsmarkedsreformerne i 1990erne og vedtagelse af lov om aktiv socialpolitik er der i høj grad tale om en sammensmeltning af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, hvor vægten er lagt på at skabe lønarbejde til så mange som muligt. Etableringen af det rummelige arbejdsmarked, herunder oprettelsen af fleks- og skånejob er eksempler på initiativer, der søger at forebygge og reducere antallet af borgere afhængige af offentlige forsørgelsesydelser. Det er samtidig initiativer, der pointerer det centrale i at være deltager på arbejdsmarkedet og den enkeltes borgerpligt til at søge denne deltagelse. Nogle vil i den sammenhæng mene, at udviklingen peger mod en større differentiering mellem borgere inde på arbejdsmarkedet og borgere, der står uden for, som aldrig har haft eller kun har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet i forhold til de medborgerskabelige rettigheder. Både private og offentlige virksomheder diskuterer og er langt i overvejelserne om etablering af private forsikringsordninger for deres medarbejdere, således at de fx kan sikres en hurtig behandling på et privathospital i Danmark eller i udlandet. Det har været diskuteret, hvorvidt mobile arbejdstagere skulle have førsteret til en bolig, hvis der er mangel på arbejdskraft i lokalområdet. Nogle virksomheder har allerede etableret private pasningsordninger for medarbejdernes børn, og arbejdsgiverbetalte pensionsordninger er andre rettigheder eller goder, der ligeledes kan ses at bidrage til at øge skellet mellem de, som står inden for og de, som står uden for. 17

20 I hvilken grad påvirker disse diskussioner og udviklingstendenser afhængighedsgruppens velfærdsværdier, vurderinger og holdninger til velfærdssamfundet og velfærdssamfundets fremtid? Hvordan forholder man sig til en omverden, der tillægger arbejdet central betydning, og tildeler dem, der er indenfor, flere og flere goder og rettigheder? Oplever borgere, afhængige af offentlige forsørgelsesydelser, det som på engelsk siges, at welfare for the poor er poor welfare? (Titmuss, 1974) 2.5 Afhængig af offentligt forsørgelse en livsform? Formålet med denne undersøgelse er at sætte fokus på den gruppe af personer, der ufrivilligt har været afhængige af offentlige forsørgelsesydelser i mere end 5 år. Det vil sige, at gruppen ikke omfatter borgere, der modtager efterløn, er på folkepension eller har valgt at tage orlov, forældre- eller sabbatorlov. Årsagen til afhængighed er enten sygdom, arbejdsløshed, nedslidning, handicap af fysisk eller psykisk karakter eller andre sociale årsager, der medfører at personer ikke kan få fodfæste eller fastholde et arbejde. En offentlig forsørgelsesydelse er således eneste forsørgselsmulighed. Afhængighedsgruppen omfatter borgere med meget forskellig baggrund og uddannelse og forskellige årsager til, at de i dag er afhængige af offentlige forsørgelsesydelser. Det er en gruppe af borgere, som enten aldrig har haft kontakt med arbejdsmarkedet eller, som er udstødt af arbejdsmarkedet på grund af sygdom, nedslidning eller konjunkturerne. Der er tale om personer: der er ramt af sygdom eller ulykke og derfor ikke på grund af deres helbredsmæssige situation kan klare et fast job der har psykiske problemer, der gør, at de ikke kan magte et ordinært job der har nedsat erhvervsevne og arbejdsevne og derfor ikke direkte kan få et ordinært job der er nedslidte og derfor ikke evner eller kan mestre et fuldtidsjob der kun har haft periodevise job grundet manglende erhvervsuddannelse. Det er en markant gruppe, men ved vi nok om deres hverdagsliv og deres livsbetingelser? Er der tale om en livsform? Hvad forbinder og forstår de ved velfærd og velfærdssamfund? Indkredsningen af gruppen og interessen for gruppen af personer er de fælles livsbetingelser her afhængigheden af offentlige ydelser og hvad disse fælles betingelser og vilkår har af betydning for personernes værdier og holdnin 18

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Motivation og samtale med nydanskere

Motivation og samtale med nydanskere Motivation og samtale med nydanskere Samuelsens Integrationspolitiske Netværk 11.03.2010 Jakob Katz - Integrer Integrer - en platform, to formål Ideologi - Positiv integration Ikke-vold, fremfor vold.

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere