Marginaliserede og udstødte. - Hverdagsliv og velfærd. Januar Mette Marie Juul CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marginaliserede og udstødte. - Hverdagsliv og velfærd. Januar 2002. Mette Marie Juul CASA"

Transkript

1 Marginaliserede og udstødte - Hverdagsliv og velfærd Januar 2002 Mette Marie Juul CASA

2 CASA Marginaliserede og udstødte - Hverdagsliv og velfærd Januar 2001 Mette Marie Juul Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Marginaliserede og udstødte Hverdagsliv og velfærd CASA, Januar 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Debatten om velfærdssamfundet er i fuld gang. Den handler dog ofte om systemer, og det er alt for ofte politikere, embedsmænd og eksperter, der diskuterer. Dette er baggrunden for, at social- og arbejdsmarkedsgruppen i CASA har igangsat projektet Velfærd og hverdagsliv. Formålet er at få befolkningens værdier og holdninger inddraget i dialogen om fremtidens velfærdssamfund. Projektet sætter fokus på sammenhængen mellem borgernes hverdagsliv og deres værdier og holdninger til velfærdssamfundet. Denne rapport sætter fokus på den persongruppe, der uforskyldt står uden for arbejdsmarkedet. Det er borgere, der på grund af enten sygdom, arbejdsløshed, nedslidning eller handicap af fysisk eller psykisk karakter i en længere årrække har haft en offentlig ydelse som eneste forsørgelsesmulighed. Personer som ofte betegnes som marginaliserede og udstødte. Det er en persongruppe, hvis livsvilkår er afhængig af et politisk bestemt ydelsesniveau, ligesom de som borgere er afhængige af et politisk tilrettelagt velfærdssystem der er tale om, hvad vi kalder en afhængighedslivsform. Undersøgelsen er baseret på enkeltinterview samt dialogmøder med borgere afhængige af offentlige forsørgelsesydelser. Der er foretaget dybtgående semistrukturerede kvalitative interview med 12 personer, der alle har været afhængige af enten førtidspension eller kontanthjælp i 5 år eller mere. Derudover er der afholdt to dialogmøder i forlængelse af interviewrunden. Dialogmøderne havde til formål at uddybe og perspektivere nogle af de problemstillinger og holdninger, interviewpersonerne gav udtryk for i interviewene. Projekt Velfærd og hverdagsliv omfatter undersøgelser af 4 livsformsgrupper: Lønarbejderlivsformen, afhængighedslivsformen, funktionærlivsformen og konsulentlivsformen. I rapporten Hverdagsliv, arbejde og velfærd (LO, 1999) blev der sat fokus på lavtuddannede lønmodtageres værdier og holdninger til arbejde, familie og velfærd. Den omhandlede lønarbejderlivsformen og blev udarbejdet af CASA i samarbejde med LO til LOs velfærdsprojekt. Denne foreliggende undersøgelse handler om afhængigshedslivsformen og er udarbejdet af Mette Marie Juul, CASA. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og CASAs Støttefond. CASA januar 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Velfærd og hverdagsliv De marginaliserede og udstødte De marginaliseredes og udstødtes hverdagsliv Holdninger til velfærdssamfundet Velfærdsværdier værdiorienteringer Hverdagsliv og velfærd Samfundsdebatten om forsørgelse og marginaliserede og udstødte Arbejde og velfærd De ikke-beskæftigede De marginaliserede og velfærdssamfundet Welfare to workfare Afhængig af offentligt forsørgelse en livsform? Undersøgelsens metoder Hverdagslivet Hverdagsliv Hverdagslivets aktiviteter De upåagtede aktiviteter de hjemlige sysler Relationer den sociale kontakt Deltagelse Tid og tidsforståelse Hverdagslivets betingelser Helbred Økonomi Familien som betingelse Sammenfatning om hverdagslivet Mødet med det offentlige system Erfaringer med det sociale system Regelsættet/viden om rettigheder Kommunikation Systemets hjælp Erfaringer med det øvrige system Systemets betydning for den enkelte Individuelle velfærdsværdier Værdiforståelse Basale materielle goder og et godt helbred Sociale relationer og fællesskaber Selvbestemmelse og myndiggørelse Økonomi og forsørgelse At være en god samfundsborger Individuelle velfærdsværdier... 52

6 6 Velfærdssamfundet holdninger og værdier Holdninger til velfærdssamfundet Manglende omsorg for de svageste grupper Ulighed og uretfærdighed Manglende tillid til den enkelte Deltagelse og demokrati Individuel og samfundsmæssig velfærd Velfærdsværdier værdiorienteringer Afhængighedsgruppen hverdagsliv og velfærd...63 Litteraturliste...65 Bilag Karakteristik af interviewpersoner...67

7 1 Resumé 1.1 Velfærd og hverdagsliv Velfærdssamfundets fremtid har været til debat i 1990erne. En række kommissioner Socialkommissionen, Velfærdskommissionen, Den alternative velfærdskommission, LOs velfærdsgruppe, m.v. har belyst problemer og udfordringer for velfærdssamfundet. Det er karakteristisk, at debatten om velfærdssamfundets fremtid næsten udelukkende føres fra oven af politikere, embedsmænd og eksperter og hovedsageligt drejer sig om udvikling af nye økonomiske og adfærdsmæssige styringssystemer som fx resultatkontrakter og udlicitering af offentlige velfærdsopgaver til private virksomheder. I forhold til den videre debat er det vigtigt også at tage udgangspunkt i befolkningens praktiske hverdagsliv og forestillinger om de nære ting i dagligdagen, ikke mindst arbejdet og familien, og derved sætte fokus på borgernes velfærdsværdier og holdninger og ønsker til fremtidens velfærdssamfund. Ideen er, at borgernes synspunkter i højere grad skal komme til orde, således at fra neden synspunkter kan indgå i debatten. Det er centralt at identificere ligheder og forskelle i forskellige samfundsgruppers velfærdsværdier og holdninger til velfærdssamfundets ydelser og institutioner, og bringe de forskellige samfundsgruppers opfattelser i dialog med hinanden. Dette er baggrunden for projektet Velfærd og hverdagsliv. Formålet er i høj grad at få befolkningens værdier og holdninger inddraget i debatten om fremtidens velfærdssamfund ved at sætte fokus på sammenhængen mellem borgernes hverdagsliv og velfærdspolitikken. 1.2 De marginaliserede og udstødte I denne rapport sættes der fokus på den gruppe af borgere, der er afhængige af offentlige forsørgelsesydelser. Denne gruppe omfatter borgere, som på grund af enten sygdom, arbejdsløshed, nedslidning, handicap af fysisk eller psykisk karakter i en længere årrække har haft en offentlig ydelse som eneste forsørgelsesmulighed. Det er en gruppe, der både er afhængig af et politisk tilrettelagt velfærdssystem og afhængig af et politisk bestemt ydelsesniveau. Indkredsningen af gruppen tager udgangspunkt i de fælles livsbetingelser her afhængigheden af offentlige ydelser og sammenhængen mellem disse fælles betingelser og vilkår og personernes værdier og holdninger til velfærd og velfærdssamfundet. I den betydning ville vi godt benævne gruppen afhængighedsgruppen og i den forbindelse eventuelt tale om en afhængighedslivform. 5

8 Da begrebet afhængighed imidlertid kan referere til alle former for afhængighed, og helt aktuelt nok ville få de fleste til at tænke på afhængighed i forhold til alkohol, narko eller anden form for misbrug, har vi overordnet valgt at anvende betegnelsen marginaliserede og udstødte. I rapporten vil man dog finde anvendelse af begge betegnelser altså såvel afhængighedsgruppen som marginaliserede og udstødte. Udgangspunktet er en belysning af gruppens hverdagsliv. Gennem deres egen beskrivelse af, hvordan de takler og mestrer dagligdagen, analyseres deres værdier og holdninger til såvel individuel som samfundsmæssig velfærd. Formålet er at belyse, hvordan man som afhængig af offentlige forsørgelsesydelser forholder sig til et velfærdssamfund, hvor på den ene side arbejdet har fået en større og større velfærdsmæssig betydning, og der gives udtryk for, at der skal være plads til alle, og et samfund som på den anden side ikke magter at integrere de udstødte på arbejdsmarkedet. 1.3 De marginaliseredes og udstødtes hverdagsliv Hverdagslivet, de daglige rutiner og aktiviteter, er præget af begrænsninger og afsavn både helbredsmæssigt og økonomisk. Hverdagen er præget af aktiviteter og almindelige gøremål og sociale kontrakter, hvor det er vanskeligt for den enkelte at definere et alternativ til den traditionelle lønarbejderlivsform. Familien indtager en væsentlig del af hverdagslivets aktiviteter og funktioner og er for nogen det eneste forpligtende netværk i hverdagen. Samtidig udgør familien, pleje og omsorg af nære familiemedlemmer en central del af hverdagens aktiviteter, særligt for kvinderne. Mændene kan have vanskeligere ved at fastholde nære sociale kontakter og finde aktiviteter, der kan erstatte arbejdets strukturerende indhold. Hverdagen er præget af begrænsninger, økonomisk og helbredsmæssigt. Økonomien opleves som stram og tvinger den enkelte eller familien ud i nogle fravalg, som har sociale og velfærdsmæssige konsekvenser. Når budgettet er stramt, skæres det, der ikke er absolut nødvendigt væk. Fravalg af rejser, salg af bil, fravalg af biografturen eller teatret betyder, at den enkelte og familien mister en social referenceramme og risikerer at isolere sig fra omverdenen og det hidtidige liv. For afhængigshedsgruppen er det vigtigt at undgå yderligere forringelser i den helbredsmæssige situation. Der betyder, at der er en evig fokus på både den fysiske og psykiske helbredssituation, og det er nødvendigt at indtænke den faktor i planlægningen af hverdagen og hverdagens aktiviteter. 6

9 Nogle dage er gode, og andre kræver hvile. På gode dage kan man være udadvendt og deltage i aktiviteter, man har lyst til, men på dårlige dage eller i dårlige perioder opleves dagene som inaktive perioder, hvor man er afskåret fra omverdenen. Man er enten nødsaget til at holde sig indenfor, være sengeliggende og passe og pleje sig selv for at komme ovenpå igen. På trods af begrænsningerne viser indretningen af hverdagslivet, at nogle oplever en frihed til at forme deres liv, som de vil den enkelte styrer livets gang og har høj grad af indflydelse på sin tilværelse. For andre er det begrænsningerne, der dominerer. For dem hersker en oplevelse af, at man er fastlåst i sin situation. Ydre faktorer øver indflydelse på tilværelsen, og deres egne begrænsninger giver ikke de bedste betingelser for at se lyst på fremtiden. Deres liv er styret af afsavn, og begrænsningerne kommer til at styre deres liv. 1.4 Holdninger til velfærdssamfundet Vi vil gerne give udseende udadtil, at vi er et velfærdssamfund. [..] Det var måske vigtigt, at man tog hånd om de virkelig svage medborgere, som vi har. For det har vi virkelig. (Kvinde 45 år) De marginaliserede og udstødte opfatter ikke det danske samfund som et velfærdssamfund. Holdninger som for det første bunder i deres forskellige konkrete erfaringer med dele af velfærdssamfundet. Det drejer sig om sagsbehandlerne i social- og sundhedsforvaltningerne og læger og sygeplejersker på sygehusene samt privatpraktiserende læger, men også sagsgange og sagsbehandlerne i skatteforvaltningerne, hos politiet og andre offentlige myndigheder. Således er det ofte de enkelte institutioner og de enkelte fagpersoner, der vurderes, og ikke velfærdssamfundet som sådan. Desuden hænger det sammen med deres konkrete situation, som værende uden for det de opfatter som normalsamfundet, nemlig at være deltagende på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende. Processen har tidsmæssigt været forskellig, men for stort set alle været præget af negative oplevelser og sårbare hændelser og situationer, som i høj grad påvirker deres opfattelser af velfærdssamfundet. I forhold til velfærdssamfundets sociale sikringsordninger og basale serviceydelser er holdningerne generelt positive, fx at man modtager ydelser, når man er arbejdsløs, og når man er syg, og at der er gratis behandling på sygehusene. Også i forhold til andre lande og deres indretning af velfærdsydelser er holdningen, at det danske velfærdssamfund er at foretrække. 7

10 Holdninger og ønsker til velfærdssamfundet bunder dybere end blot, hvordan hverdagen udspiller sig i dag. De hænger i langt højere grad sammen med livserfaringer, oplevede erfaringer, begrundelserne for deres situation i dag samt deres nuværende udfoldelsesmuligheder. På trods af forskellige begrundelser for deres hverdagsliv i dag og forskellige erfaringer med arbejdsmarkedet og samfundets institutioner, er diskussionen om velfærdssamfundet i store træk koncentreret om nogle temaer, som går igen i de enkelte interview. Det drejer sig om: Omsorgen for de svageste grupper Lighed og retfærdighed Tillid og respekt for den enkelte borger (umyndiggørelse over for selvmyndiggørelse) Ansvarsfordelingen mellem samfund og borger. Holdningen til disse temaer afspejler forskellige holdninger til velfærdssamfundet. Holdninger som afspejlet værdier, som handler om solidaritet, tillid, integration og ansvar. Det gode liv handler for de marginaliserede og udstødte om at kunne fungere som en aktiv samfundsborger og deltage i centrale arbejdsfællesskaber; at være herre over liv og blive mødt med respekt og have et godt socialt netværk. Faktum er, at de imidlertid ikke mere kan magte at fungere på det ordinære arbejdsmarked og dermed ikke har mulighed for at forsørge sig selv via lønarbejde. Det er et forhold, som strider imod deres opfattelse af det gode liv og forhindrer dem i at realisere dele af de individuelle velfærdsværdier. At de samtidig oplever, at systemet svigter dem i forhold til omsorg og servicetilbud, står i modsætning til de forventninger, de har til velfærdssamfundet. Kritikken af velfærdssamfundet er først og fremmest baseret på konkrete oplevede uretfærdigheder i den måde, velfærdsinstitutionerne fungerer på, men også på uligheder og uretfærdigheder i forhold til andre og her specielt de dårligst stillede og de svage grupper. Det er bemærkelsesværdigt, at kritikken af uretfærdighederne i forhold til de svage ikke i udgangspunktet vedrører den pågældende, men omhandler andre grupper af borgere, der er værre stillet rent økonomisk og socialt. Det handler om den manglende omsorg for de ældre, for de hjemløse og de psykiske syge. Set i forhold til dem selv og samfundsindretningen er der generelt en positiv holdning til fx, at velfærdssamfundet yder dem økonomisk hjælp, og at der er gratis behandling på sygehusene. Set i forhold til forholdene i andre lande opfattes det danske velfærdssamfund som et godt samfund at leve i. 8

11 1.5 Velfærdsværdier værdiorienteringer På baggrund af interviewdeltagernes hverdagsbeskrivelser og holdningstilkendegivelser er det muligt at identificere forskellige velfærdsorienteringer. Begrebet vælfærdsorientering er udtryk for et værdimønster, der tager udgangspunkt i de afhængiges værdier og holdninger til velfærdssamfundet i et fra neden perspektiv. Værdimønstre udtrykker nogle retninger eller potentialer, eller sagt på en anden måde noget betydningsbærende og meningsskabende for den enkelte. Der kan identificeres to velfærdsorienteringer. Den solidariske velfærdsorientering bygger på værdier som lighed, omsorg og respekt for den enkelte. Det centrale indenfor denne orientering handler om at tænke på fællesskabet frem for den enkeltes muligheder og udvikling... der er alt for mange, der har for meget, og så er der alt for mange, som slet ikke har noget som helst. (Kvinde 60 år) Der fokuseres på ulighederne i samfundet og peges på hjælpen i forhold til de svageste og en lige adgang til serviceydelserne. I den forbindelse skal finansieringen af samfundets ydelser ske gennem skatterne, og fordelingsmæssigt skal de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. Den enkelte skal yde sit efter bedste evne, men samfundet skal hjælpe og tage sig at de svageste i samfundet. Solidariteten strækker sig imidlertid ikke længere end til de borgere i samfundet, der ikke vil yde noget til fællesskabet. Den retfærdige eller moralske velfærdsorientering er baseret på værdier som at yde for at kunne nyde, og at egne familiemedlemmer eller samfundsborgere kommer i første række. Man skal først og fremmest sørge for sig selv og sine. De svage er ikke en bestemt afgrænset gruppe, men hovedsynspunktet er, at de ikke selv er skyldige i at være kommet i den svage situation. Ydelsessystemerne skal på den måde være retfærdige i relation til moralske principper om skyld. Finansieringen af offentlige ydelser kan være forskellig, bare den er retfærdig. Fx i forhold til sygdom kan det være retfærdigt med skattefinansiering, mens arbejdsløshed fx kan være forsikringsbaseret, mens mere kulturelle aktiviteter fx kan være baseret på brugerbetaling. Det retfærdige afspejler sig også i en rettighedsopfattelse af, at når man har betalt til samfundet, har man også rettigheder omkring ydelser og service. Ansvarsfordelingen mellem individ og samfund er svær at præcisere. Imidlertid er der en klar holdning til, at man skal yde for at kunne nyde. Det passer ikke ind i deres værdisæt og samfundssyn, at nogen bare kan drive den af for offent- 9

12 lighedens pengepung uden at yde. Der lægges vægt på det personlige eller individuelle ansvar. Gruppens værdisæt og arbejdssyn svarer til industriarbejderlivsformens tankegang, hvor det ikke er nødvendigt eller et krav, at arbejdet skal være udfordrende eller sjovt, men derimod at arbejdet er nødvendigt for at tjene penge, gøre sin pligt, tage sin del af ansvaret og nødvendigt for samfundets fælles bedste. 1.6 Hverdagsliv og velfærd Sådan som samfundet fungerer, er det rarest at have et job. Du bliver også nødt til at have økonomien til at hænge sammen, så du er nødt til at have et job. (Kvinde 57 år) Undersøgelsen peger på, at borgere afhængige af offentlige forsørgelsesydelser er fanget i den situation, at deres værdigrundlag er præget af en kultur, hvor individets identitet er meget tæt forbundet med tilknytningen til arbejdsmarkedet. I et velfærdssamfund, hvor lønarbejdet er det bærende element i både den enkeltes tilværelse og i samfundskulturen, har de svært ved at definere en livsform, som giver mening og retning. Det at gå uproduktive derhjemme med en ydelse betalt af det offentlige er således både et problem og en belastning i forhold til deres egen selvforståelse og i forhold til samfundets økonomi. Nogle føler sig fastlåst og uden reelle muligheder eller udsigt til at realisere ideen om det gode liv. Andre oplever imidlertid tilværelsen som en frihed til at leve livet uden arbejdsmæssige forpligtelser. De søger at revidere deres værdigrundlag og definere et nyt livsindhold, der kan give dem mening i den givne situation. Det er dog ikke let. Jeg har fået mere tid til at være social for andre mennesker. Det havde jeg ikke tid til før. (Kvinde 57 år) Det er karakteristisk, at de borgere, der oplever afhængighedstilværelsen som frigørende, ser på mulighederne i tilværelsen og i høj grad søger at anvende og bruge institutionerne i velfærdssamfundet. På trods af, at der er en uoverensstemmelse mellem deres individuelle værdier og deres faktiske hverdagsliv, så oplever de nogle muligheder. 10

13 Andre virker mere resignerede og har meget svært ved at affinde sig med deres situation. De oplever en fastlåshed og udsigtsløshed og føler, at udfoldelsesmulighederne i forhold til deres fremtid er begrænsede. Det er kedeligt at være på førtidspension en kedelig tilværelse. Pludselig er jeg blevet opmærksom på, at der nu er gået 14 år. Og jeg skal gå resten af mit liv. Det kan jeg ikke finde ud af oppe i mit hoved. (Mand 53 år) Tiden er svær at få til gå, når man bare går derhjemme. [..] Når jeg ved, at min kæreste arbejder, og jeg skal hente børn, så går tiden hurtigt. (Mand 26 år) Det er svært for denne gruppe at tale om og forstå det danske samfund som et velfærdssamfund, der er baseret på tryghed, lighed og retfærdighed og respekt for den enkelte borger. Set i forhold til den enkeltes muligheder for at realisere og forfølge de individuelle velfærdsværdier er samfundet ikke, i denne gruppes opfattelse, indrettet således, at det kan lade sig gøre. Disse marginaliserede og udstødte oplever, at samfundet ikke giver mulighed for at de kan fungere og leve som andre almindelige gode samfundsborgere. 11

14 2 Samfundsdebatten om forsørgelse og marginaliserede og udstødte 2.1 Arbejde og velfærd Fra forskellige kommissioner, undersøgelser og rapporter fra politikere og embedsmænd fremhæves arbejdet som en central velfærdsværdi. Velfærdskommissionen konkluderede i 1995: Konklusionerne peger alle i retning af en kombination af individuelle og samfundsmæssige velfærdsproblemer, som gør lønarbejdet til et centralt velfærdskriterium. Derfor er det bydende nødvendigt både at bevare målsætningen om fuld beskæftigelse og samtidig understrege den enkeltes pligt til at stræbe efter at forsørge sig selv i størst mulig udstrækning. (Velfærdskommissionen, 1995) Lønarbejdet fremhæves som en central velfærdsværdi. Det hænger bl.a. sammen med de afledte goder og muligheder, der ligger i at være aktiv på arbejdsmarkedet. Som samfundet er indrettet og har udviklet sig, indebærer det, at man er på arbejdsmarkedet udover det centrale i at man kan forsørge sig selv imidlertid også, at man har mulighed for at være del i et fællesskab, at man har mulighed for social kontakt samt, at man har mulighed for at møde og søge både faglige og personlige udfordringer og udviklingsmuligheder. Arbejdet har udviklet sig til at være en væsentlig identitetsbærer. Vi definerer os selv og hinanden i forhold til vores arbejde og position på arbejdsmarkedet. Arbejdet er således en central værdi både på det individuelle og det sam-fundsmæssige plan. På det politiske og almenmenneskelige plan er der en forståelse af, at når man er aktiv på arbejdsmarkedet, bidrager man til samfundsøkonomien og dermed er med til så at sige at holde hjulene i gang og sikre en udvikling i velfærdssamfundet. Indkomst- og erhvervsbeskatningen er den væsentligste del af finanseringsgrundlaget for velfærdsydelser og -service.... fra en samfundsmæssig synsvinkel er der ingen tvivl om, at lønarbejde for alle samfundets medlemmer skal tilstræbes i videst muligt omfang. Ellers står velfærdssamfundets fremtid på spil. (Velfærdskommissionen, 1995) Betoningen af, at så mange som muligt deltager på arbejdsmarkedet, synes således at være en forudsætning for vores fremtid, vores velfærdsniveau og -muligheder. 12

15 Fuld beskæftigelse har været en højt prioriteret målsætning i den økonomiske politik og i udviklingen af velfærdssamfundet. I europæisk sammenhæng er Danmark karakteriseret ved at have en meget høj beskæftigelsesprocent. Set i forhold til det samlede antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper, er tæt på 75% af personerne mellem år i beskæftigelse og altså det, vi vil kalde selvforsørgende. 2.2 De ikke-beskæftigede I de sidste 40 år har blikket for en stadig stigende andel af personerne i de erhvervsaktive aldersgrupper været vendt mod arbejdsmarkedet og lønarbejdet og det at blive selvforsørgende. På trods af dette er situationen den, at der stort set ikke er sket nogen ændring i forholdet mellem den andel, som har været i beskæftigelse og altså er selvforsørgende godt 75% og den andel, som ikke har været i beskæftigelse og dermed er afhængige af anden forsørgelse godt 25%. Der har selvfølgelig ikke været tale om de samme henholdsvis 75% og 25% i hele perioden. Pointen er, at stort set alle, der i dag befinder sig i de erhvervsaktive aldersgrupper, på et eller andet tidspunkt i den forgangne periode har været selvforsørgende i kortere eller længere tid, på nær de helt unge som endnu ikke har opnået fodfæste på arbejdsmarkedet. Fordeling af befolkningen i den erhvervsaktive alder fra Familieforsørgelse 80 Offentlig forsørgelse Beskæftigede Kilde : Hansen og Hansen,

16 De 25% i de erhvervsaktive aldersgrupper, som i dag ikke er i beskæftigelse, er stort set alle i løbet af perioden på forskellige tidspunkter overgået til at blive offentligt forsørget på en af de mange forskellige offentlige indkomstoverførsler. Hver enkelt persons proces i forhold til eller væk fra arbejdsmarkedet samt tildelings- og udmålingskriterierne for de enkelte overførsler er baggrunden for, at personerne i dag er enten på kontanthjælp, i dagpengesystemet, modtager førtidspension eller er overgået til efterløn. I realiteten har der været tale om en omstillingsproces af velfærdssamfundet fra familieforsørgelse til offentlig forsørgelse (Hansen og Hansen, 1995) En proces, hvor den andel som ikke var i beskæftigelse i fx 1960, og dengang stort set var hjemmearbejdende kvinder og/eller studerende med velfærdssamfundets udvikling er blevet til personer, som via forskellige marginaliserings- og udstødningsprocesser stort set alle er overgået til offentlig forsørgelse. For 40 år siden var den store del af de ikke-beskæftigede fortrinsvis hjemmearbejdende kvinder, som efter datidens normer udfyldte en række væsentlige omsorgsfunktioner. Kun en mindre del var under uddannelse, arbejdsløse, syge og personer med nedsat erhvervsevne. Forsørgelsen af de ikke-beskæftigede blev primært varetaget inden for familien. Kun en mindre del blev offentligt forsørget. I dag er situationen en anden. Den helt store del af de ikke-beskæftigede er arbejdsløse, syge og personer med nedsat erhvervsevne. De modtager offentlige ydelser grundet arbejdsløshed eller sociale og helbredsmæssige problemer. En anden del er på orlov eller har frivilligt forladt arbejdsmarkedet på fx overgangsydelse, efterløn eller er unge under uddannelse. Det er den første gruppe af ikke-beskæftigede, som er i fokus i denne undersøgelse. Spørgsmålet er, hvordan borgere, som ufrivilligt er afhængige af offentlige forsørgelsesydelser, indretter deres tilværelse, når arbejdet ikke længere er en væsentlig del af hverdagslivet og tilværelsen. På hvilken måde skaber denne gruppe mål og retning i tilværelsen, og hvad er deres holdning og ønsker til velfærdssamfundet? Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan man som afhængig af offentlige forsørgelsesydelser forholder sig til velfærdssamfundet. Et samfund hvor arbejdet på den ene side har fået en større velfærdsmæssig betydning, men som på den anden side har vanskeligt ved at integrere de marginaliserede og udstødte på arbejdsmarkedet. 14

17 2.3 De marginaliserede og velfærdssamfundet Sammenhængen mellem de marginaliseredes situation og adfærd og velfærdssamfundets ydelser har været fremtrædende i den amerikanske og engelske underklassedebat. (Andersen og Larsen, 1995) Underklassen omhandler den gruppe af borgere, som er afhængige af de velfærdsstatslige forsørgelsesydelser. Deres situation opfattes som en form for afhængighedskultur, der er opstået som følge af udviklingen af velfærdsstatens ydelsessystemer. Det er opfattelsen, at de velfærdsstatslige ydelser fjerner incitamentet og motivationen hos den enkelte borger til selv at ville være selvforsørgende. Underklassen er karakteriseret ved en række individuelle adfærdsmæssige træk som fx uansvarlig adfærd, fordærvet moral og manglende normer og værdier, der indebærer, at de bliver og fastholder sig som offentligt forsørgede. Gruppen af borgere, som modtager offentlige forsørgelsesydelser betragtes således som en samlet gruppe, der ikke orienterer sig mod arbejdsmarkedet eller deler de samme moralske værdier og normer, som gør sig gældende i resten af samfundet. Heroverfor står Velfærdskommissionens bekymring for risikoen for en yderligere polarisering af samfundet. De ser det langt mere som en samfundsudvikling, som stiller samfundet over for en række udfordringer og prioriteringer. Det er således samfundets opgave at forhindre den udstødning, som foregår fra arbejdsmarkedet, og være initiativtager til en politik, der integrerer personer, som står uden for arbejdsmarkedet. Udfordringen ligger så at sige ikke alene hos de enkelte personer, men i høj grad hos samfundet. Det følger heraf, at hvis ikke arbejdsløsheden nedbringes betydeligt, vil der på længere sigt være store grupper i samfundet, som pådrager sig eller fortsat vil lide under betydelige velfærdsproblemer, som ikke blot kan løses ved økonomiske overførsler. Derved kan en udvikling sættes i gang, hvor en stor gruppe af mennesker mister det sociale, værdimæssige og normative tilhørsforhold til det øvrige samfund. Dette kan føre til direkte polarisering og svække samfundets sammenhængskraft. (Velfærdskommissionen, 1995) Den danske debat om marginaliserede og udstødte har ikke bevæget sig i retning af en underklassedebat. Men synspunkterne omkring de marginaliseredes og udstødtes situation er delte. Et synspunkt er opfattelsen af en større grad af konsensus med hensyn til de forskellige samfundsgruppers holdninger og værdier i forhold til velfærdssamfundet og samfundets ydelser. 15

18 Politologerne Jørgen Goul Andersen og Jens Hoff gør sig til talsmænd for, at enhver tale om skel i befolkningen mellem de forsørgende og de offentligt forsørgede hviler på myter. På baggrund af empirisk materiale finder de ingen forskel i fx den politiske deltagelse. Næsten alle empiriske tilgængelige oplysninger peger i nogenlunde samme retning. For at blive ved det politiske er det gang på gang dokumenteret, at der ikke er ved at udvikle sig et politisk skel mellem forsørgere/trækdyrene og de offentligt forsørgede, hverken partipolitisk eller holdningsmæssigt. (Andersen og Hoff, 1995) Opfattelsen hos politologerne er, at velfærdsstaten eller velfærdssamfundet har haft en integrerende funktion, som ud over opretholdelsen af uligheden i indkomstfordelingen også har betydet, at der ikke er skabt skel i holdningerne til velfærdsstaten og ej heller ikke i forhold til værdi- og normsæt. Velfærdsudviklingen har skabt et homogent samfund, hvor der kun er en mindre gruppe, som er socialt dårligt stillet. (Andersen, 1996) I kontrast hertil peger rapporten Polarisering i det danske samfund på en ændret opdeling af befolkningen. Ved at se på livspositioner på fem vigtige livsområder indkomst, arbejde, uddannelse, bolig og politisk ressourcer konstaterer rapporten, at der har fundet en udvikling sted, som har bevirket en koncentration af bestemte befolkningsgrupper på de dårligste livspositioner. (Hansen og Hansen, 1997) Set i sammenhæng med forskellige befolkningsgruppers livschancer finder de, at der er tale om en tendens til polarisering i det danske samfund med hensyn til livsudfoldelse og livsmuligheder. Forfatterne tøver dog med at trække den konklusion, at der dermed også er tale om en polarisering med hensyn til værdier og holdninger. Det er imidlertid meget vanskeligt empirisk at konstatere, om der er tale om en polarisering med hensyn til værdier, normer og holdninger. Det vil kræve større undersøgelser, som både omfatter befolkningens holdninger til væsentlige værdier, og også ser mere konkret på hverdagslivet, sociale fællesskaber og sociale relationer. (Hansen og Hansen, 1997) Det er samme betragtning, som ligger til grund for undersøgelsen Velfærd og hverdagsliv. Med udgangspunkt i en belysning af hverdagslivet er det formålet at undersøge forskellige livsformgruppers værdier og holdninger til velfærdssamfundet. 16

19 I denne rapport sættes fokus på de marginaliserede og udstødte. Ikke på grund af deres marginale position i forhold til arbejdsmarkedet, men fordi de som personer i denne situation er afhængig af offentlige ydelser for at kunne klare deres forsørgelse heraf betegnelse afhængighedslivsformen. Det er hensigten at belyse, hvordan de med denne økonomiske afhængighed takler og mestrer dagligdagen, og hvordan denne situation påvirker deres værdier og holdninger til det danske velfærdssamfund. 2.4 Welfare to workfare At stå uden for arbejdsmarkedet giver ret til en række ydelser og servicetilbud afhængig af den enkeltes situation. Således er alle berettiget til en forsørgelsesydelse, såfremt man ikke har mulighed for at sørge for sig selv. Ydelsen gives for at sikre:.. et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. [..] Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. (Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik) Med arbejdsmarkedsreformerne i 1990erne og vedtagelse af lov om aktiv socialpolitik er der i høj grad tale om en sammensmeltning af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, hvor vægten er lagt på at skabe lønarbejde til så mange som muligt. Etableringen af det rummelige arbejdsmarked, herunder oprettelsen af fleks- og skånejob er eksempler på initiativer, der søger at forebygge og reducere antallet af borgere afhængige af offentlige forsørgelsesydelser. Det er samtidig initiativer, der pointerer det centrale i at være deltager på arbejdsmarkedet og den enkeltes borgerpligt til at søge denne deltagelse. Nogle vil i den sammenhæng mene, at udviklingen peger mod en større differentiering mellem borgere inde på arbejdsmarkedet og borgere, der står uden for, som aldrig har haft eller kun har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet i forhold til de medborgerskabelige rettigheder. Både private og offentlige virksomheder diskuterer og er langt i overvejelserne om etablering af private forsikringsordninger for deres medarbejdere, således at de fx kan sikres en hurtig behandling på et privathospital i Danmark eller i udlandet. Det har været diskuteret, hvorvidt mobile arbejdstagere skulle have førsteret til en bolig, hvis der er mangel på arbejdskraft i lokalområdet. Nogle virksomheder har allerede etableret private pasningsordninger for medarbejdernes børn, og arbejdsgiverbetalte pensionsordninger er andre rettigheder eller goder, der ligeledes kan ses at bidrage til at øge skellet mellem de, som står inden for og de, som står uden for. 17

20 I hvilken grad påvirker disse diskussioner og udviklingstendenser afhængighedsgruppens velfærdsværdier, vurderinger og holdninger til velfærdssamfundet og velfærdssamfundets fremtid? Hvordan forholder man sig til en omverden, der tillægger arbejdet central betydning, og tildeler dem, der er indenfor, flere og flere goder og rettigheder? Oplever borgere, afhængige af offentlige forsørgelsesydelser, det som på engelsk siges, at welfare for the poor er poor welfare? (Titmuss, 1974) 2.5 Afhængig af offentligt forsørgelse en livsform? Formålet med denne undersøgelse er at sætte fokus på den gruppe af personer, der ufrivilligt har været afhængige af offentlige forsørgelsesydelser i mere end 5 år. Det vil sige, at gruppen ikke omfatter borgere, der modtager efterløn, er på folkepension eller har valgt at tage orlov, forældre- eller sabbatorlov. Årsagen til afhængighed er enten sygdom, arbejdsløshed, nedslidning, handicap af fysisk eller psykisk karakter eller andre sociale årsager, der medfører at personer ikke kan få fodfæste eller fastholde et arbejde. En offentlig forsørgelsesydelse er således eneste forsørgselsmulighed. Afhængighedsgruppen omfatter borgere med meget forskellig baggrund og uddannelse og forskellige årsager til, at de i dag er afhængige af offentlige forsørgelsesydelser. Det er en gruppe af borgere, som enten aldrig har haft kontakt med arbejdsmarkedet eller, som er udstødt af arbejdsmarkedet på grund af sygdom, nedslidning eller konjunkturerne. Der er tale om personer: der er ramt af sygdom eller ulykke og derfor ikke på grund af deres helbredsmæssige situation kan klare et fast job der har psykiske problemer, der gør, at de ikke kan magte et ordinært job der har nedsat erhvervsevne og arbejdsevne og derfor ikke direkte kan få et ordinært job der er nedslidte og derfor ikke evner eller kan mestre et fuldtidsjob der kun har haft periodevise job grundet manglende erhvervsuddannelse. Det er en markant gruppe, men ved vi nok om deres hverdagsliv og deres livsbetingelser? Er der tale om en livsform? Hvad forbinder og forstår de ved velfærd og velfærdssamfund? Indkredsningen af gruppen og interessen for gruppen af personer er de fælles livsbetingelser her afhængigheden af offentlige ydelser og hvad disse fælles betingelser og vilkår har af betydning for personernes værdier og holdnin 18

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013 1 Fællesskab og solidaritet under krydsild 1. maj 2013 Det danske velfærdssamfund bygger på fællesskab og solidaritet. Det var danskernes fællesskab, der opbyggede velfærden. Og det var solidariteten,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Grundlovstale 5. juni 2010.

Grundlovstale 5. juni 2010. Grundlovstale 5. juni 2010. Når vi i dag fejrer grundlovsdag, hylder vi ikke blot demokratiet og den demokratiske styreform. Vi minder også os selv og hinanden om de frihedsrettigheder og grundlæggende

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Indledning I denne rapport har jeg valgt at arbejde med Automatisering, det er for det meste noget der foregår på en computer, da den kan det samme som en lommeregner, og meget mere.

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

gladsaxe.dk Personalepolitik

gladsaxe.dk Personalepolitik gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere