DaProCadata (Dansk Prostata Cancer database) Årsrapport for

Transkript

1 DaProCadata (Dansk Prostata Cancer database) Dansk Urologisk Cancer Gruppe Årsrapport for 2011

2 Årsrapportens forfattere Den faglige kommentering af DaProCadata årsrapport 2011 er udarbejdet af databasens styregruppe. DaProCadata er tilknyttet Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Nord, KCEB Nord, hvor data management og statistiske analyser er udført af statistiker Rikke Bech Nielsen og epidemiologisk kommentering er foretaget af 1. reservelæge, PhD, Morten Olsen. Databasens kontaktperson Kvalitetskonsulent Tenna Hassert Nielsen, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, KCKS Vest. Kontaktoplysninger: tlf:

3 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resume...6 Anbefalinger...6 Indledning...7 Databasens formål...7 Baggrund...11 Indikatorer...17 Data vedrørende patologi...37 Datagrundlag...43 Dataindsamling til DaProCadata...43 Komplethed af patientregistrering...45 Patientrapporterede data, 1. spørgeskema Organisation og drift...52 Appendix...53 Identifikation af patientpopulationen...53 Beregning af kvalitetsindikatorer...55 Detaljerede data vedrørende patologi

4 Forord Primo 2012 debuterede Den Uro-onkologiske Fællesdatabase med udgivelse af Dansk Prostata Cancergruppe DAPROCA s første årsrapport. Som forventet bar denne i sin form, indhold og komplethedsgrad tydelig præg af at være en debut. Hovedbudskabet bestod derfor i en klar opfordring til, at man på trods af en fortravlet klinisk hverdag nødvendigvis må levere en komplet og korrekt registrering. Dette års hovedbudskab er desværre en skærpelse heraf, da sidste rapports opfordring ikke er taget ad notam. Mod forventning er den samlede komplethedsgrad reduceret fra 67% til 56%, men dækker over meget stor variation afdelingerne imellem. F.eks. har urologisk afdeling Fredericia/Kolding indrapporteret 91,4% af patienterne mod 0% på urologisk afdeling i Sønderborg. Det skal understreges, at man med sidste årsrapports udgivelse primo 2012 ikke i praksis har haft mulighed for at påvirke de aktuelt rapporterede registreringer for Et tidsmæssigt efterslæb som desværre uundgåeligt også vil sætte sit præg på registreringskvaliteten i den kommende 2012 årsrapport. Databasen fordrer kun ganske få manuelle registreringer, mens mangel på disse fjerner grundlaget for en meningsfyld håndtering af flere kvalitetsindikatorer. Indikator I er aktuelt et eksempel herpå. Der SKAL med udgangspunkt i det distribuerede urologiske og onkologiske patientskema registreres ved diagnose, behandling og recidiv/progression. Data vedrørende patologi hentet fra Patologiregisteret baseret på patologiafdelingernes anvendelse af SNOMED-koder opfylder i store træk anbefalingerne. Der er dog fortsat plads til forbedringer, og de enkelte patologiafdelinger opfordres til at vurdere egne data med henblik på en optimering heraf. Den Uro-Onkologiske Fællesdatabase har vist fremsyn ved at være den første database med anvendelse af patientspørgeskema omkring PROM (Patient Reported Outcome Measures). Alt hvad der fordres af afdelingerne som led heri, er at der ved cancerdiagnosen udleveres et spørgeskema til patienten. Herefter foregår den videre dataindsamling 1 og 3 år senere direkte mellem patient og kompetencecenteret. Det er derfor højst utilfredsstillende, at skemaet kun udleveres til hver 5. patient. Udover spydspidsfunktionen, er flere års fremtidig dataindsamling, rapportering og forskning derved kompromitteret. Udlevering af et spørgeskema må kunne sættes i system lokalt på de dataindberettende enheder. 3

5 DaProCadata er fortsat ny og kan derfor fortsat alene honorere Sundhedsstyrelsens basiskrav vedr. afrapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Kvalitetsindikatorer har undergået en første revision. Uventet mange patienter med klinisk lokaliseret prostatacancer (ct1-2) undergår angiveligt intenderet kurativ strålebehandling (tabel 4). Af tabel 3. i nærværende rapport fremgår det, at der nationalt i 2011 er foretaget prostatektomi på 969 patienter og kun ganske få heraf for klinisk kapselpenetrerende sygdom (ct3). Ikke uventet er stadiet for omkring hvert fjerde tilfælde dog klinisk undervurderet (tabel 17). Skønt risiko for overbehandling tilbydes stadig flere yngre i øvrigt raske mænd operativ behandling for lokaliseret prostatacancer. Ikke mindst derfor bør en generel bestræbelse på at minimere operationens bivirkninger indgå i valget af operationsteknik. I forhold til kvalitetsindikator I opfyldes standarden generelt vedrørende et nervesparende (potensbevarende) indgreb hos patienter med lavrisiko sygdom. Kun et enkelt center skiller sig signifikant ud. Vigtigheden af multidisciplinære konferencebeslutninger i forbindelse med behandlingsvalg skal indskærpes. Formålet med radikal prostatektomi er naturligvis at gøre patienten tumorfri. Hvis der imod hensigten efterlades en tumorpositiv kirurgisk margin, kan patienten typisk gennemgå 36 supplerende strålebehandlinger. Standarden for indikator III indfries generelt. Er tumoren udelukkende lokaliseret inde i prostata (pt2), bør den kunne fjernes operativt hos mindst 3 ud af 4 patienter (indikator IIIa). Denne standard indfrier alle centre. De færreste tilfælde af efterladt tumorvæv ses efter operation i Holstebro-Viborg. Dette er muligvis pga. af den konsekvent udeladte anvendelse af nervesparende operationsteknik. Indikator IIIb sætter standard for tumorfrihed efter operation af klinisk undervurderet tumor med kapselgennembrud (pt3) og to centre (Aarhus og Odense) lever knapt op til denne. Patientselektionen baseret på den præoperative sygdomsvurdering mhp. tumorens udbredelse er her væsentlig, ligesom vigtigheden af multidisciplinære konferencebeslutninger i forbindelse med behandlingsvalg ikke kan undervurderes. Den operative kvalitet mht. komplicerende blødning (indikator II), død (indikator V) og urinrørsforsnævringer (indikator VI) er god. I de sparsomme data baseret på patientspørgeskemaet (PROM) angiver knapt halvdelen af mænd diagnosticeret med prostatacancer i 2011, at de som udgangspunkt lider af erektil dysfunktion. Med den beskedne datakomplethed er det vigtigt fortsat at pointere, at enhver tolkning af resultaterne ikke mindst ved sammenligning enkelte afdelinger imellem skal tages med et forbehold. Årsrapporten har været i høring i databasens styregruppe, og årsrapporten er tiltænkt den enkelte involverede kliniker, dennes afdeling samt hospital såvel som Danske er, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet. På DaProCadata styregruppens vegne 4

6 Michael Borre 5

7 Resume Den samlede datakomplethed på skemaindberetninger er fra 2010 til 2011 overraskende reduceret fra 67 % til 56 %, men dækker dog over meget stor variation afdelinger og specialer imellem. En høj komplethedsgrad og god datakvalitet er en helt afgørende forudsætning for at kunne anvende de indsamlede data til at drage valide konklusioner. Den lave komplethed af skemaindberetning betyder, at især indikatorer og tabeller der inkluderer oplysninger fra disse skemaer må tolkes meget varsomt. De af rapportens indikatorer, der alene er baseret på registerdata er ikke behæftet med samme svagheder vedr. komplethed. Dette gælder f.eks. indikatorer vedr. postoperativ transfusion, positiv kirurgisk margen efter prostatektomi og postoperativ mortalitet. Desværre udleveres spørgeskemaet, som danner basis for PROM, kun til hver femte diagnosticeret patient. Med stort forbehold, taget det yderst ringe grundlag for meningsfuld dataanalyse i betragtning, synes kvalitetsindikatorerne generelt at være opfyldt. Anbefalinger Hovedbudskabet er en skærpelse af sidste års opfordring til, at man på trods af en fortravlet klinisk hverdag nødvendigvis må levere en komplet og korrekt registrering. 6

8 Indledning Hermed foreligger 2. årsrapport fra DaProCadata. Rapporten dækker perioden: 1. januar december Årsrapporten er baseret på patienter, der enten er diagnosticeret med eller behandlet for prostatacancer i løbet af 2011 på afdelinger med ansvar for diagnostik og behandling af prostatacancer. Skæringsdato for det anvendte Landspatient- og Patologiregister udtræk: 15. maj Skæringsdato for udtræk fra DaProCadatabasen: 8. august Rapporten indeholder indikatorværdier for de enkelte afdelinger samt for hele landet. Endvidere indeholder rapporten en redegørelse for datagrundlaget, herunder de anvendte algoritmer til identifikation af patientpopulationen og kvalitetsindikatorer, samt en beskrivelse af dækningsgraden og kompletheden af de data, der indberettes specifikt til databasen. Databasens formål Databasen har til formål at udvikle kvaliteten af diagnostik og behandling af prostatacancer, herunder særligt at sikre efterlevelse af gældende kliniske retningslinjer, med henblik på at sikre en ensartet håndtering på et højt internationalt niveau. Herudover vil databasen udgøre et vigtigt forsknings- og udviklingsværktøj. 7

9 Følgende urologiske, organkirurgiske eller onkologiske afdelinger har leveret data til nærværende rapport. De har ifølge LPR enten diagnosticeret eller behandlet patienter i 2011: Nordjylland Afdeling Aalborg Sygehus, Onkologisk afdeling Aalborg Sygehus, Urologisk afdeling Sygehus Thy - Mors, Urologisk afdeling Sygehus Vendsyssel, Kompetencecenter for vandladningsforstyrrelser Midtjylland Hospitalsenheden Vest, Urinvejskirurgisk afdeling Hospitalsenheden Horsens, Kirurgisk afdeling shospitalet Randers, Urologisk afdeling Hospitalsenhed Midt, Organkirurgisk afdeling Århus Universitetshospital, Kirurgisk afdeling P. Århus Universitetshospital, Onkologisk afdeling Århus Universitetshospital, Urinvejskirurgisk afdeling Syddanmark Fredericia sygehus, Sygehus Lillebælt, Urologisk afdeling Odense Universitetshospital, Urinvejskirurgisk Afdeling L., OUH Odense Universitetshospital, Onkologisk afdeling R., OUH Svendborg Sygehus, Organkirurgisk afdeling, OUH Privathospitalet Mølholm, Vejle Sygehus Sønderjylland, Haderslev, Urologisk afdeling Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Urologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, Kirurgisk ambulatorium Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Onkologisk ambulatorium Vejle Sygehus, Onkologisk afdeling Hovedstaden Bornholms Hospital, Kirurgisk afdeling Bornholms Hospital, Onkologisk afdeling Frederiksberg Hospital, Urologisk klinik Herlev Hospital, Onkologisk afdeling Herlev Hospital, Urologisk afdeling Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød, Onkologisk & Palliativ afdeling Rigshospitalet, Urologisk Klinik Rigshospitalet, Onkologisk Klinik Sjælland Privathospitalet Møn, Urologisk afdeling Holbæk Sygehus, Urologisk afdeling Sygehus Syd, Næstved Sygehus, Urologisk afdeling 8

10 Afdeling Sygehus Nord, Roskilde Sygehus, Urologisk afdeling Sygehus Syd, Nykøbing Falster, Urologisk afdeling Følgende afdelinger har ifølge Patologiregistret leveret patologidata til nærværende rapport: Nordjylland Afdeling Aalborg Sygehus Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel, Patologisk Institut Midtjylland Hospitalsenheden Vest, Patologisk Institut shospitalet Holstebro, Patologisk Institut shospitalet Randers, Patologisk Institut Hospitalsenhed Midt, Patologisk Institut Århus Universitetshospital, Patologisk Institut Syddanmark OUH, Odense Universitetshospital, Afdeling for Klinisk Patologi OUH, Svendborg Sygehus, Patologisk institut Sydvestjysk Sygehus, Klinik for patologisk anatomi Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Patologisk institut Vejle Sygehus, Klinisk Patologi Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Patologisk afdeling Herlev Hospital, Patologiafdelingen Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød, Patologiafdelingen Hvidovre Hospital, Patologiafdelingen Rigshospitalet, Patologiafdelingen Sjælland Næstved Sygehus, Klinisk Patologisk afdeling Roskilde sygehus, Patologiafdelingen Slagelse Sygehus, Patologiafdelingen 9

11 Samlet oversigt over nationale indikatorresultater, DaProCadata 2011 Indikator Indikator I Andel af radikalt prostatektomerede patienter, opereret med nervesparende teknik (for patienter med lavrisiko, sygdom: ct1c -ct2a, PSA 10, Gleason score 6) Standard % >50 >50 >50 >50 >50 >50 Indikatoropfyldelse. Andel i %, som opfylder standarden (95% CI) 59.4 ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )6 Indikator II Andel af radikalt prostatektomerede patienter med behov for blodtransfusion > ( )7 3.3 ( )a < ( )b Indikator IIIa Andel af radikalt prostatektomerede (pt2) patienter med positiv kirurgisk margen < ( )a 14.1 ( )b Indikator IIIb Andel af radikalt prostatektomerede (pt3) patienter med positiv < ( )a kirurgisk margen 36.3 ( )b Indikator IV Andel af intenderet kurativt behandlede patienter med klinisk/psa-recidiv inden for 5 år Standard: <30%c Indikator V Andel af radikalt prostatektomerede patienter, som dør indenfor <0,5 0.0 ( )b 30 dage efter operation Indikator VI <5 2.8 ( )a Andel af radikalt prostatektomerede patienter med operation for urethral / anastomose striktur inden for 1 år efter prostatektomi <5 2.9 ( )b Indikator VII Endokrin terapi efter intenderet kurativ strålebehandling af højrisikopatienter (>T2c eller PSA>20 eller Gleason score>7) > ( ) 1 Diagnosticeret og behandlet med radikal prostataktomi i 2011 (ct1c-ct2a og PSA<=10 og Gleason score<7) 2 Behandlet med radikal prostatektomi i 2011 (uanset diagnosetidspunkt) (ct1c-ct2a og PSA<=10 og Gleason score<7). Patienter med præoperativ erektil dysfunktion ekskluderet. 3 Diagnosticeret og behandlet med radikal prostataktomi i 2011 (ct1c -ct2a tumorer og PSA 10 uanset Gleason score) 4 Behandlet med radikal prostatektomi i 2011 (uanset diagnosetidspunkt) (ct1c-ct2a med PSA<=10 og Gleason score<7) 5 Diagnosticeret i 2011(Gleason score <7 uanset ct-stadie og PSA niveau) 6 Behandlet med radikal prostatektomi i 2011 (uanset diagnosetidspunkt) (ct1c -ct2a tumorer og PSA 10, uanset Gleason score) 7 Behandlet med radikal prostatektomi i 2011 (uanset diagnosetidspunkt) (Gleason score <7 tumorer, uanset ct stadie og PSA niveau) a Diagnosticeret 2011 b Uanset diagnosetidspunkt c Der foreligger endnu ingen 5 års opfølgningsdata. Derfor er ikke opgjort i nærværende årsrapport 10

12 Baggrund I alt 4558 patienter blev ifølge LPR og patologiregisteret diagnosticeret med prostata cancer i Figur 1. viser disse patienter, inkl. patienter diagnosticeret før 2011, der ifølge LPR modtog forskellige typer af behandling for prostatacancer i Bemærk at samme patient kan indgå i mere end én behandlingssøjle, men kun tælles en gang i hver søjle. Figur 1. patienter, der ifølge LPR blev behandlet med hhv. radikal prostatektomi, kurativ radioterapi, endokrinterapi eller pallierende strålebehandling i løbet af Figur 2. og Tabel 1. viser antal patienter, der modtog forskellige typer behandlinger i hver region i Det ses bl.a., at der er registreret et højere antal patienter, der har fået kurativ strålebehandling i Syddanmark end i Midtjylland, til trods for at disse to regioner diagnosticerer næsten samme antal prostata cancer patienter pr. år. al oversigt over antal diagnosticerede fremgår af tabel 2. hvor antallet er hhv for Syddanmark og 941 for Midtjylland. Dette afspejler ikke nødvendigvis forskelle i klinisk praksis mellem de to regioner, men kan skyldes forskelle i kodepraksis. 11

13 Figur 2. patienter på regionsniveau, der ifølge LPR blev behandlet med hhv. radikal prostatektomi, kurativ radioterapi, endokrinterapi eller pallierende strålebehandling i løbet af

14 Tabel 1. patienter på regionsniveau, der ifølge LPR blev behandlet med hhv. radikal prostatektomi, kurativ radioterapi, endokrinterapi eller pallierende strålebehandling i løbet af Behandling Radikal prostatektomi Kurativ radioterapi Endokrinterapi Pallierende strålebehandlinger N % N % N % N % Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland National

15 Tabel 2. Fordeling af patienter, diagnosticeret i 2011, opdelt i risikogrupper ifølge d Amico. Kan kun opgøres for patienter med diagnoseskemaer. a. Lavrisiko: ct1c-ct2a OG PSA<=10 OG Gleason score <= 6 b. Intermediær risiko: ct2b ELLER 10 < PSA< 20 ELLER Gleason score =7 c. Højrisiko: ct >=ct2c ELLER PSA>=20 ELLER Gleason score >7 patienter patienter i lavrisiko N (%) patienter i intermediær risiko N (%) patienter i højrisiko N (%) patienter uden et diagnoseskema N (%) Mangelfuld afdelingskode 42 0 ( 0.0 %) 1 (2.4 %) 0 (0.0 %) 41 (97.6 %) Nordjylland (11.0 %) 102 (17.8 %) 243 (42.5 %) 143 (25.0 %) Midtjylland ( 6.2 %) 150 (15.9 %) 395 (42.0 %) 260 (27.6 %) Syddanmark Hovedstaden ( 4.9 %) 106 (10.5 %) 247 (24.4 %) 586 (57.8 %) ( 5.3 %) 165 (12.8 %) 309 (23.9 %) 631 (48.9 %) Sjælland ( 5.2 %) 110 (15.8 %) 197 (28.2 %) 340 (48.7 %) Total ( 6.0 %) 634 (13.9 %) 1391 (30.5 %) 2001 (43.9 %) Tabel 2. viser, at andelen af patienter i højrisiko varierer mellem 23.9 % i Hovedstaden og 42.5% i Nordjylland. Imidlertid skal disse forskelle fortolkes meget varsomt, idet andelen af patienter, der mangler indberetninger på, varierer mellem 25% i Nordjylland og 57.8% i Syddanmark. Hvis der er systematiske forskelle i stadiefordelingen mellem patienter med og uden diagnoseskema, vil dette kunne forklare en del af de regionale forskelle. 14

16 Tabel 3. og tabel 4. viser det kliniske T-stadie på alle patienter, der i 2011 fik foretaget prostatektomi (tabel 3) eller intensitetsmoduleret radioterapi (IMRT) eller image guided radiotherapy (IGRT) (tabel 4). Det vil sige, at i denne opgørelse medtages også patienter, der er blevet diagnosticeret før Det bemærkes at en stor andel af patienterne mangler diagnoseskema og dermed mangler ct stadie information. Derfor bør tallene fortolkes yderst varsomt. Tabel 3. Fordelingen af ct-stadie for patienter der har fået udført prostatektomi i 2011 uanset diagnosetidspunkt. Information vedr. ct-stadie tages fra diagnoseskemaet. En del vil have uoplyst diagnoseskema fordi de er diagnosticeret før databasens start i februar Med diagnoseskema Ja Nej Total Manglende T0 Tx T1a T1b T1c T2a T2b T2c T3a T3b Diagnose før februar 2010 Diagnose efter februar 2010 N Syddanmark Odense Universitetshospital, Urinvejskirurgisk Afdeling L., OUH Hovedstaden Rigshospitalet, Urologisk Klinik Herlev Hospital, Urologisk afdeling Center for Rygkirurgi A/S, Bekkevold Privathospital Nordjylland Midtjylland Aalborg Sygehus, Urologisk afdeling Hospitalsenheden Vest, Urinvejskirurgisk afdeling Århus Universitetshospital, Urinvejskirurgisk afdeling National

17 Tabel 4. Fordelingen af ct-stadie for patienter der har fået udført en af to slags stråleterapi (eller begge): Intensitetsmoduleret radioterapi (IMRT) eller image guided radiotherapy (IGRT) i 2011 uanset diagnosetidspunkt. Information vedr. ct-stadie tages fra diagnoseskemaet. En del vil have uoplyst diagnoseskema fordi de er diagnosticeret før databasens start i februar Med diagnoseskema Ja Nej Total Manglende Tx T1a T1b T1c T2a T2b T2c T3a T3b T4 Diagnose før februar 2010 Diagnose efter februar 2010 N Midtjylland Århus Sygehus, Nørrebrogade, Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Onkologisk afdeling Syddanmark Odense Universitetshospital, Onkologisk afdeling R., OUH Hovedstaden Vejle Sygehus, Onkologisk afdeling Herlev Hospital, Onkologisk afdeling Rigshospitalet, Onkologisk Klinik National

18 Indikatorer I det følgende er indikatorerne vedr. prostatektomi opgjort. Både for patienter diagnosticeret før og i Dette resulterer i, at data for samtlige patienter, der er opereret i 2011 præsenteres i en del tabeller. Det skal bemærkes, at sammenligningen mellem afdelingerne i disse tabeller kan være vanskeliggjort, af de potentielt meget store forskelle i præoperative forløb blandt patienterne med diagnosedato før Desuden er en del af disse patienter diagnosticeret før databasens opstart, og vil derfor ikke være registreret med diagnoseskemaer m.m.. Derfor er indikatorerne også opgjort for patienter diagnosticeret i

19 Indikator I: Andel af radikalt prostatektomerede (RP) patienter, der er opereret med nervesparende teknik. Standard >50% for patienter med lavrisiko sygdom (ct1c - ct2a, PSA 10, Gleason score 6). Baggrund for indikator. Bevarelse af den erektile funktion kræver bevarelse af helst begge neurovaskulære bundter, som uden speciel operationsteknik beskadiges ved radikal prostatektomi. Rejsningsbesvær (erektil dysfunktion) er sammen med urininkontinens de hyppigste bivirkninger til operationen. Skønt erkendt risiko for overbehandling, tilbydes til stadighed flere yngre, i øvrigt raske, mænd indgrebet og en generel bestræbelse for at minimere operationens bivirkninger bør derfor indgå i valg af operationsteknik. Kommentar. Standardens niveau er arbitrært og angivet som et kvalitetsmål ved behandling af patienter med en sygdomsbyrde, som ved præoperativt eksisterende erektil funktion og et samtidigt ønske om et fortsat seksualliv principielt tillader et nervesparende indgreb. Imidlertid er oplysningerne vedr. den erektile funktion yderst sparsomme (tabel 5-11), ligesom det ikke aktuelt er muligt at differentiere mellem enkelt- og dobbeltsidig nervesparring. Resultatet antyder her til trods, med en samlet national opfyldelse af på mellem 48 % og 59 % afhængig af patientselektion, at den valgte standard synes at udgøre et meningsfuldt kvalitetsmål. Ét enkelt center adskiller sig konsekvent igen i år fra de øvrige ved en signifikant lavere opfyldelse af. I beregningen af indikator I indgår information vedr. ct stadie og PSA niveau i definitionen af lavrisikopatienter. Disse data indhentes fra indberettede diagnoseskemaer, og i tolkningen af er den lave komplethedsgrad derfor en udtalt svaghed. Hvis de patienter, som ikke indgår i opgørelsen af pga. manglende diagnoseskemaer, afviger fra de patienter der indgår, ville den reelle opfyldelse af kunne være anderledes for afdelinger med lav komplethed af diagnoseskemaet. Indikatorresultatet må dog antages at være retvisende, for afdelinger med meget høj komplethed af diagnoseskemaet. 18

20 I analyserne til indikator I er der anvendt forskellige definitioner på lavrisiko mhp. at belyse betydningen af den selektion af patienter, som finder sted på grund af den lave komplethed af diagnoseskemaerne (tabel 5-11). Tabel 9. og tabel 11. er alene baseret på data fra LPR og Patologiregisteret. Disse tabeller er således ikke behæftet med bias pga. lav komplethed, men i disse tabeller anvendes til gengæld ikke den korrekte definition af lavrisikopatienter. Analyserne er udført både for patienter diagnosticeret i 2011 og for alle patienter prostatektomeret i 2011 uanset diagnosetidspunkt. Ved en fremtidig mere acceptabel komplethedsgrad af patientregistreringen, vil nedenstående mindre optimale patientgrupperinger kunne undgås. Tabel 5. Indikator I. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: >50%. Opgørelsen omhandler patienter diagnosticeret i 2011 kategoriseret som lavrisiko patienter (ct1cct2a og PSA<=10 og Gleason score<7), der i 2011 blev behandlet med radikal prostatektomi Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland Syddanmark shospitalerne Holstebro- Viborg Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital Odense Universitetshospital ( ) ( ) ( ) Herlev Hospital ( ) Hovedstaden Rigshospitalet ( ) National ( ) 19

21 Tabel 6. Indikator I. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: >50%. Opgørelsen omhandler patienter kategoriseret som lavrisiko patienter (ct1c-ct2a og PSA<=10 og Gleason score<7), som blev radikalt prostatektomeret i 2011 (uanset diagnosetidspunkt). I denne tabel er patienter med præoperativ erektil dysfunktion ifølge patientspørgeskema 8 ekskluderet. Spørgeskemaet er besvaret ved diagnosetidspunktet, før behandling. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 8 Her henvises til forord, hvor anvendelse af PROM patientspørgeskema beskrives 20

22 Tabel 7. Indikator I. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: >50%. Opgørelsen omhandler patienter diagnosticeret i 2011 med ct1c -ct2a tumorer og PSA 10 uanset Gleason score, der blev behandlet med radikal prostatektomi i Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) Tabel 8. Indikator I. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: >50%. Opgørelsen omhandler patienter karakteriseret som ct1c-ct2a med PSA<=10 og Gleason score<7, der blev behandlet med radikal prostatektomi i 2011 ), uanset diagnosetidspunkt. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 21

23 Tabel 9. Indikator I. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: >50%. Opgørelsen omhandler patienter diagnosticeret i 2011, karakteriseret som havende Gleason score <7 uanset ct-stadie og PSA niveau, der blev behandlet med radikal prostatektomi i Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) Tabel 10. Indikator I. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: >50%. Opgørelsen omhandler patienter behandlet med radikal prostatektomi i 2011 for ct1c -ct2a tumorer og PSA 10, uanset diagnosetidspunkt, uanset Gleason score. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 22

24 Tabel 11. Indikator I. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: >50%. Opgørelsen omhandler patienter med Gleason score <7 tumorer, uanset diagnosetidspunkt og ct stadie og PSA niveau, der blev behandlet med radikal prostatektomi i Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 23

25 Indikator II: Andel af radikalt prostatektomerede patienter med behov for blodtransfusion. Standard: <10 %. Baggrund for indikator. Erfaringsmæssigt bør standarden ved god kirurgisk teknik honoreres, som det var tilfældet i Kommentar. Indikatoren er baseret på data fra Transfusionsdatabasen, der har høj komplethed af indrapporteringer vedr. blodtransfusion. Alle afdelinger opfylder igen i år, og det må derfor overvejes om skal udgå. Tabel 12. Indikator II. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: <10%. Patienter med behov for blodtransfusion diagnosticeret med prostatacancer og behandlet med radikal prostatektomi i Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 24

26 Tabel 13. Indikator II. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: <10%. Alle patienter med behov for blodtransfusion behandlet med radikal prostatektomi i 2011, uanset diagnosetidspunkt. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 25

27 Indikator IIIa. Andel af radikalt prostatektomerede (pt2) patienter med positiv kirurgisk margen. Standard: < 25 % Baggrund for indikator. Ved radikal prostatektomi tilsigtes fjernelse af prostata, vesicula seminalis og tumor i deres helhed. Ved tilbageladt tumorvæv (positiv kirurgisk margin) vil patienten skulle gennemgå supplerende 36 strålebehandlinger for helbredelse. Hvis det som udgangspunkt drejer sig om en reel intrakapsulær (pt2) tumor, bør den i mindst 3 ud af fire tilfælde kunne fjernes radikalt. Kommentar. Indikatoren er baseret på data fra hhv. LPR og Patologiregisteret, og data kompletheden afhænger derfor af kompletheden af disse registre. Kompletheden af registreringen af prostatektomi i LPR antages at være meget høj og mere end 90 % af rekvisitionerne vedr. prostatektomier i Patologiregisteret indeholder data på hhv. pt stadie og kirurgisk margin. Alle centre lever op til standarden. Tumor positive kirurgiske marginer ved pt2 sygdom ses helt forventeligt at forekomme i alle centre. Tabel 14. Indikator IIIa. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: < 25 %. Radikalt prostatektomerede pt2 patienter med positiv kirurgisk margin diagnosticeret i Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 26

28 Tabel 15. Indikator IIIa. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: < 25 %. Patienter med positiv kirurgisk margin behandlet med radikal prostatektomi for pt2 tumorer i 2011, uanset diagnosetidspunkt. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Odense Universitetshospital ( ) Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 27

29 Indikator IIIb. Andel af radikalt prostatektomerede (pt3) patienter med positiv kirurgisk margen. Standard: < 40 %. Baggrund for indikator. Vurderes en tumor præoperativt stor og med gennemvækst af prostatas kapsel (ct3), bør den kun undtagelsesvis tilbydes radikal prostatektomi, men i stedet strålebehandles. Imidlertid viser ct2 tumoren sig meget hyppigt postoperativt at udgøre en undervurderet pt3 tumor og dermed langt større risiko for efterladt tumorvæv (tumor positiv kirurgisk margin) og efterfølgende sygdomstilbagefald. Af samme grund tilbydes disse patienter typisk supplerende strålebehandling ved registrerbar PSA (>0,1 ng/ml). Et af argumenterne for at operere store og aggressive tumorer med risiko for at undervurdere stadiet er, at mange heraf erfaringsmæssigt opereres radikalt uden tumor i den kirurgiske margin. Kommentar. Indikatoren er baseret på data fra hhv. LPR og Patologiregisteret, og data kompletheden afhænger derfor af kompletheden af disse registre. Kompletheden af registreringen af prostatektomi i LPR antages at være meget høj og mere end 90 % af rekvisitionerne vedr. prostatektomier i Patologiregisteret indeholder data på pt stadie og kirurgisk margin. Standarden er arbitrær og varierer mellem 25,0 % og 57,1%. To centre opnår den ønskede standard med over 40% med frie resektionsrande blandt patienter med tumorkapselgennemvækst eller vesikelinvolvering. Det skal dog bemærkes, at kun 158 patienter (3,5%) indgår i beregningsgrundlaget for denne indikator. Det betyder at den statistiske præcision ikke er stor og kun et enkelt center har ikke standard værdien på 40% inkluderet i sikkerhedsintervallet. 28

30 Tabel 16. Indikator IIIb. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: < 40 %. Radikalt prostatektomerede pt3 patienter med positiv kirurgisk margin diagnosticeret i Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 29

31 Tabel 17. Indikator IIIb. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: < 40 %. Patienter med positiv kirurgisk margin behandlet med radikal prostatektomi for pt3 tumorer i 2011, uanset diagnosetidspunkt. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 30

32 Indikator IV: Andel af intenderet kurativt behandlede patienter med klinisk/psarecidiv inden for 5 år. Standard: <30%. Baggrund for indikator. Internationalt niveau for generel helbredelse efter radikal prostatektomi. Kommentar. Der foreligger endnu ingen 5 års opfølgningsdata. 31

33 Indikator V: Andel af radikalt prostatektomerede patienter, som dør indenfor 30 dage efter operation. Standard: <0,5% Baggrund for indikator. Patienterne er forud for det elektive operative indgreb selekterede mht. betydende komorbiditet. Skønt behandlingsrelateret dødsfald af samme grund kun burde være en teoretisk hændelse, ses det erfaringsvist alligevel i ganske få tilfælde pr operationer. Kommentar. Data vedr. dødsfald indhentes fra det Centrale Personregister, der anses for at være 100 % komplet. I hverken 2010 eller 2011 er der i landet observeret dødsfald indenfor 30 dage efter radikal prostatektomi. Indikatoren skal evt. på sigt udgå. Tabel 18. Indikator V. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard:<0,5%. Alle patienter behandlet med radikal prostatektomi i 2011, uanset diagnosetidspunkt, som dør indenfor 30 dage efter operation. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 32

34 Indikator VI: Andel af radikalt prostatektomerede patienter med operation for urethral / anastomose striktur inden for 1 år efter prostatektomi. Standard: <5%. Baggrund for indikator. For år siden sås operationskrævende anastomosestrikturer hos omkring 10 % de opererede. Komplikationen er med ny teknik, herunder robotkirurgi, siden stort set elimineret. Kommentar. Indikatoren er baseret på data fra LPR, og forudsætter en komplet registrering af operation for urethral / anastomose striktur. Denne komplethed antages at være høj, men er ikke formelt undersøgt. Standarden efterleves generelt. En enkelt afdeling afviger marginalt, og ikke statistisk signifikant, fra standarden. Der er tilstande, som disponerer til anastomosestriktur, herunder tidligere operation på urinrør og prostata. Forekomsten af disse tilstande er ikke nærmere undersøgt og kan variere fra afdeling til afdeling. 33

35 Tabel 19. Indikator VI. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard:<5%. Radikalt prostatektomerede patienter diagnosticeret i 2011 opereret for urethral/anastomose striktur indenfor 1 år efter operation. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 34

36 Tabel 20. Indikator VI. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard:<5%. Patienter behandlet med radikal prostatektomi i 2011, uanset diagnosetidspunkt opereret for urethral/anastomose striktur indenfor 1 år efter operation. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Midtjylland shospitalerne Holstebro-Viborg ( ) Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital ( ) Syddanmark Odense Universitetshospital ( ) Hovedstaden Herlev Hospital ( ) Rigshospitalet ( ) National ( ) 35

37 Indikator VII: Endokrin terapi efter intenderet kurativ strålebehandling af højrisikopatienter (>T2c eller PSA>20 eller Gleason score>7). Standard: >90%. Baggrund for indikator. Ved intenderet kurativ strålebehandling af højrisikopatienter foreligger der entydig evidens for bedre behandlingseffekt ved adjuverende endokrinterapi. Kommentar. Indikatoren opgør forekomsten af en behandlingskode for endokrin terapi (BWHC) i LPR, efter datoen for stråleterapi og inden 31. december Opstart af endokrin terapi før stråleterapi tæller således ikke med i. Indikatorresultaterne afhænger desuden af kompletheden af registreringen af denne behandlingskode i LPR, hvilket ikke er formelt undersøgt. Tabel 21. Indikator VII. Tabellen viser afdelingsspecifikke indikatorresultater samt landsresultatet. Standard: >90%. Højrisiko patienter, der har modtaget endokrin terapi efter stråleterapi. Sygehus der opfylder standarden (tæller) relevante for (nævner) Andel, i %, som opfylder standarden (95% CI) Nordjylland Aalborg Sygehus, Onkologisk afdeling ( ) Midtjylland Århus Universitetshospital, Onkologisk afdeling ( ) Syddanmark Syddanmark Hovedstaden Hovedstaden Odense Universitetshospital, Onkologisk afdeling R. Vejle Sygehus, Onkologisk afdeling Herlev Hospital, Onkologisk afdeling Rigshospitalet, Onkologisk Klinik ( ) ( ) ( ) ( ) National ( ) 36

38 Data vedrørende patologi Tabel 22. Fordeling af Gleason score for nålebiopsier, fordelt på patologi afdelinger. Hvis en patient optræder med flere rekvisitioner for nålebiopsier, er den tættest på prostatacancerdiagnosedatoen i LPR valgt. Se i øvrigt Tabel 31. og Tabel 32. Gleason score Patologiafdeling <7 7 >7 Manglende afdelings ID 10 ( 28.6 %) 17 ( 48.6 %) 8 ( 22.9 %) Nordjylland Aalborg Sygehus, Patologisk Institut 39 ( 22.7 %) 55 ( 32.0 %) 78 ( 45.3 %) Sygehus Vendsyssel, Patologisk Institut. 97 ( 34.9 %) 97 ( 34.9 %) 84 ( 30.2 %) Midtjylland Hospitalsenheden Vest, Patologisk Institut 3 ( 3.8 %) 40 ( 51.3 %) 35 ( 44.9 %) shospitalet Holstebro, Patologisk institut 34 ( 29.1 %) 51 ( 43.6 %) 32 ( 27.4 %) shospitalet Randers, Patologisk Institut 25 ( 20.7 %) 46 ( 38.0 %) 50 ( 41.3 %) Århus Universitetshospital, Patologisk Institut 41 ( 31.8 %) 31 ( 24.0 %) 57 ( 44.2 %) Syddanmark OUH, Odense Universitetshospital, Afdeling for Klinisk Patologi 34 ( 47.2 %) 30 ( 41.7 %) 8 ( 11.1 %) OUH, Svendborg Sygehus, Patologisk institut 68 ( 27.6 %) 110 ( 44.7 %) 68 ( 27.6 %) Sydvestjysk Sygehus, Klinik for Patologisk anatomi. (. %). (. %) 1 (100.0 %) Sygehus Sønderjylland, Patologisk institut 99 ( 45.2 %) 77 ( 35.2 %) 43 ( 19.6 %) Vejle Sygehus, Klinisk Patologi 83 ( 32.7 %) 97 ( 38.2 %) 74 ( 29.1 %) Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Patologisk afdeling 35 ( 22.2 %) 68 ( 43.0 %) 55 ( 34.8 %) Herlev Hospital, Patologiafdelingen 70 ( 17.2 %) 155 ( 38.1 %) 182 ( 44.7 %) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød, Patologiafdelingen 15 ( 22.4 %) 27 ( 40.3 %) 25 ( 37.3 %) Rigshospitalet, Patologiafdelingen 28 ( 36.4 %) 23 ( 29.9 %) 26 ( 33.8 %) Sjælland Næstved Sygehus, Klinisk Patologisk afdeling 80 ( 25.2 %) 107 ( 33.6 %) 131 ( 41.2 %) Roskilde Sygehus, Patologiafdelingen 44 ( 16.5 %) 107 ( 40.1 %) 116 ( 43.4 %) Slagelse Sygehus, Patologiafdelingen 5 ( 33.3 %) 4 ( 26.7 %) 6 ( 40.0 %) National 810 ( 26.7 %) 1142 ( 37.7 %) 1079 ( 35.6 %) 37

39 Tabel 23. Brug af samme Gleason Score på alle nålebiopsier med cancer fra samme rekvisition, fordelt på patologi afdelinger. Se i øvrigt Tabel 33 i Appendix. Patologiafdeling Ingen Gleason score Samme score på alle biopsier med cancer fra samme rekvisition Forskellige scores på forskellige biopsier fra samme rekvisition Manglende afdelings ID 64 ( 60.4 %) 31 ( 29.2 %) 11 ( 10.4 %) Nordjylland Midtjylland Aalborg Sygehus, Patologisk Institut 10 ( 5.2 %) 183 ( 94.3 %) 1 ( 0.5 %) Sygehus Vendsyssel, Patologisk Institut. 17 ( 5.7 %) 279 ( 94.3 %). (. %) Hospitalsenheden Vest, Patologisk Institut 1 ( 1.3 %) 46 ( 58.2 %) 32 ( 40.5 %) shospitalet Holstebro, Patologisk institut 13 ( 9.9 %) 72 ( 55.0 %) 46 ( 35.1 %) Syddanmark shospitalet Randers, Patologisk Institut Århus Universitetshospital, Patologisk Institut OUH, Odense Universitetshospital, Afdeling for Klinisk Patologi OUH, Svendborg Sygehus, Patologisk institut Sydvestjysk Sygehus, Klinik for Patologisk anatomi 11 ( 8.0 %) 107 ( 78.1 %) 19 ( 13.9 %) 6 ( 4.1 %) 94 ( 64.4 %) 46 ( 31.5 %) 4 ( 1.4 %) 283 ( 98.6 %). (. %). (. %) 264 ( 98.5 %) 4 ( 1.5 %). (. %). (. %) 1 (100.0 %) Sygehus Sønderjylland, Patologisk institut 24 ( 8.9 %) 243 ( 90.0 %) 3 ( 1.1 %) Vejle Sygehus, Klinisk Patologi 24 ( 8.1 %) 270 ( 91.2 %) 2 ( 0.7 %) Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Patologisk afdeling 67 ( 29.4 %) 161 ( 70.6 %). (. %) Herlev Hospital, Patologiafdelingen 32 ( 7.0 %) 222 ( 48.4 %) 205 ( 44.7 %) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød, Patologiafdelingen 2 ( 2.8 %) 48 ( 67.6 %) 21 ( 29.6 %) Rigshospitalet, Patologiafdelingen 10 ( 10.5 %) 81 ( 85.3 %) 4 ( 4.2 %) Sjælland Næstved Sygehus, Klinisk Patologisk afdeling 21 ( 6.1 %) 323 ( 93.9 %). (. %) Roskilde Sygehus, Patologiafdelingen 15 ( 5.2 %) 265 ( 92.7 %) 6 ( 2.1 %) Slagelse Sygehus, Patologiafdelingen 1 ( 6.3 %) 15 ( 93.8 %). (. %) National 322 ( 8.7 %) 2987 ( 80.5 %) 401 ( 10.8 %) 38

40 Tabel 24. Gleason score efter radikal prostatektomi, fordelt på patologi afdelinger. Se i øvrigt Tabel 34 og Tabel 35 i Appendix. Patologiafdeling <7 7 >7 Manglende afdelings ID. (. %). (. %) 1 (100.0 %) Nordjylland Aalborg Sygehus, Patologisk Institut 21 ( 25.9 %) 55 ( 67.9 %) 5 ( 6.2 %) Midtjylland shospitalet Randers, Patologisk Institut 20 ( 26.3 %) 53 ( 69.7 %) 3 ( 3.9 %) Århus Universitetshospital, Patologisk Institut 17 ( 23.3 %) 48 ( 65.8 %) 8 ( 11.0 %) Syddanmark OUH, Odense Universitetshospital, Afdeling for Klinisk Patologi 14 ( 13.0 %) 89 ( 82.4 %) 5 ( 4.6 %) Hovedstaden Herlev Hospital, Patologiafdelingen 23 ( 16.1 %) 101 ( 70.6 %) 19 ( 13.3 %) Rigshospitalet, Patologiafdelingen 22 ( 17.7 %) 97 ( 78.2 %) 5 ( 4.0 %) National 117 ( 19.3 %) 443 ( 73.1 %) 46 ( 7.6 %) 39

41 Tabel 25. Stadie, pt, efter radikal prostatektomi. Se i øvrigt Tabel 36 i Appendix. Patologiafdeling <pt2 ÆF1840 pt2 ÆF1841 pt2a ÆF1842 pt2b ÆF1843 pt2c ÆF1850 pt3 ÆF1851 pt3a ÆF1852 pt3b ÆF1853 pt3c >=pt4 Manglende afdelings ID.(.%).(.%) 1(100.0 %).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%) Nordjylland Aalborg Sygehus, Patologisk Institut.(.%).(.%) 6(7.0%) 6(7.0%) 46(53.5%) 3(3.5%) 16(18.6%) 8(9.3%).(.%) 1(1.2%) Midtjylland shospitalet Holstebro, Patologisk institut.(.%).(.%).(.%).(.%).(.%) 1(100.0%).(.%).(.%).(.%).(.%) Syddanmark shospitalet Randers, Patologisk Institut Århus Universitetshospital, Patologisk Institut OUH, Odense Universitetshospital, Afdeling for Klinisk Patologi OUH, Svendborg Sygehus, Patologisk institut.(.%).(.%) 6(7.9%) 1(1.3%) 47(61.8%).(.%) 15(19.7 %) 5(6.6%).(.%) 1(1.3 %) 3(2.8%) 3(2.8%) 9(8.3%) 1(0.9%) 43(39.4%) 15(13.8%) 11(10.1%) 10(9.2%).(.%) 4(3.7%) 7(5.9 %).(.%) 7(5.9%) 4(3.4%) 75(63.6 %).(.%) 16(13.6 %) 5(4.2%) 1(0.8%).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%) 1(100.0 %).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%) 40

42 Sydvestjysk Sygehus, Klinik for Patologisk anatomi.(.%).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%).(.%) Hovedstaden Herlev Hospital, Patologiafdelingen 1(0.7 %) 1( 0.7 %) 8 (5.3 %).(.%) 68 (45.3 %) 1(0.7 %) 50(33.3 %) 16(10.7%).(.%) 2 (1.3 %) Rigshospitalet, Patologiafdelingen 3 (2.2 %).(.%) 11(8.2%) 3(2.2 %) 78 (58.2 %).(.%) 16(11.9 %) 13(9.7 %).(.%). (. %) National 14(2.1%) 4(0.6%) 48(7.1 %) 15 (2.2%) 358(52.9%) 20 (3.0%) 124(18.3%) 57(8.4%) 1(0.1%) 8(1.2%) 41

43 Tabel 26. Resektionsrandenes forhold efter radikal prostatektomi. Se i øvrigt Tabel 37. Patologiafdeling Frie resektionsrande Resektionsrande ikke frie Resektionsrand kan ikke vurderes Mangler Manglende afdelings ID 1 (100.0%). (. %). (. %). (. %) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Aalborg Sygehus, Patologisk Institut shospitalet Holstebro, Patologisk institut shospitalet Randers, Patologisk Institut Århus Universitetshospital, Patologisk Institut OUH, Odense Universitetshospital, Afdeling for Klinisk Patologi OUH, Svendborg Sygehus, Patologisk institut Sydvestjysk Sygehus, Klinik for Patologisk anatomi Herlev Hospital, Patologiafdelingen Rigshospitalet, Patologiafdelingen 69 ( 80.2 %) 16 (18.6 %). (. %) 1(1.2 %) 1 (100.0 %). (. %). (. %). (. %) 63 (82.9 %) 9 (11.8 %) 1 (1.3 %) 3 ( 3.9%) 78 ( 71.6 %) 17 (15.6 %). (. %) 14(12.8%) 91 (77.1 %) 19 (16.1 %). (. %) 8 (6.8 %) 1 (100.0 %). (. %). (. %). (. %). (. %) 1 (100.0 %). (. %). (. %) 92 ( 61.3 %) 28 ( 18.7 %). (. %) 30( 20.0%) 98 ( 73.1 %) 29 ( 21.6 %). (. %) 7 ( 5.2 %) National 494 (73.0 %) 119 ( 17.6 %) 1 ( 0.1 %) 63(9.3 %) 42

44 Datagrundlag For at undgå dobbeltregistrering er databasen i høj grad baseret på allerede eksisterende registre. Det har dog været nødvendigt at supplere med data, der indsamles specifikt til DaProCadata. Dataindsamling til DaProCadata Registreringsskemaer Enkelte relevante data vedr. diagnose, behandling og evt. recidiv af prostatacancer findes ikke i LPR og indberettes derfor direkte til DaProCadata af læger på de urologiske og onkologiske afdelinger. Data indtastes direkte online eller anføres på registreringsskemaer og indtastes senere. Data vedr. diagnosen skal registreres ved diagnosetidspunktet og indberettes alt overvejende af urologiske afdelinger. Enkelte patienter, som henvises direkte til onkologiske afdelinger fra ikkeurologiske afdelinger, skal dog indberettes af de onkologiske afdelinger. Data vedr. behandling og evt. senere recidiv indberettes af den behandlende afdeling, enten urologisk eller onkologisk. De anvendte indberetningsskemaer er præsenteret i Appendiks. Software til brug for online dataindsamling er leveret af Opus Consult ApS. Patientspørgeskemaer Et spørgeskema vedr. antropometriske mål (herunder vægt og højde), livsstil og funktionsniveau udleveres til patienterne umiddelbart efter prostatacancer diagnosen er stillet. Et opfølgende skema udleveres hhv. et og tre år efter diagnosen. Skemaerne indsendes eller indtastes direkte via internettet. Eksisterende registre Landspatientregisteret (LPR) Siden 1977 er alle indlæggelser i Danmark blevet registreret i LPR ved obligatorisk indberetning. Ambulante besøg og besøg i skadestuen er blevet registreret siden LPR indeholder data vedrørende bl.a. diagnoser og procedurer og anvendes sammen med Patologisteret (Patobanken) til at identificere de patienter, der skal indgå i årsrapporten. Både afsluttede og uafsluttede forløb indgår. Desuden anvendes data fra LPR til at identificere relevante procedurer og behandlinger og til opgørelse af indikatorerne. 43