iljøredegørelse 2010 rhus Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "iljøredegørelse 2010 rhus Sygehus"

Transkript

1 iljøredegørelse 2010 rhus Sygehus

2 Forord Bevidst og målrettet arbejde indenfor miljøområdet har været tradition på Århus Sygehus i en lang årrække. Dette med baggrund i et ønske om at udvise ansvarlighed samt løbende nedbringe miljøpåvirkningerne forbundet med sygehusets aktiviteter. Den årlige miljøredegørelse er en central del af dette arbejde. Miljøredegørelsen omfatter sygehusaktiviteterne på Århus Sygehus fire adresser, og omfatter således ikke Midt Vask samt Apoteket (begge beliggende på Nørrebrogade). Miljøredegørelsen gør status over det forgangne år og danner på den baggrund grundlag for det fremadrettede miljøarbejde. Miljøredegørelsen for 2010 dokumenterer, at det målrettede miljøarbejde på Århus Sygehus betaler sig, og at effekten heraf er blevet synlig på en lang række områder. Det er mit håb, at denne miljøredegørelse gennem synliggørelse af miljøarbejdet på Århus Sygehus kan være med til at understøtte engagementet for det fortsatte miljøarbejde. Thomas Møller Miljøkoordinator Århus Sygehus har formuleret en række miljømål. Disse er formuleret på baggrund af input fra driften samt gældende miljøpolitik for sygehuset. De aktuelle miljømål er formuleret for perioden De foreskriver blandt andet at Århus Sygehus vil arbejde på at forøge mængden af pap og papir til genbrug med 15% i perioden. Desuden vil Århus Sygehus arbejde for at holde energiforbruget i ro i forhold til aktiviteten på sygehuset. Netop ressourceforbruget er den største miljøpåvirkning forårsaget af aktiviteterne på Århus Sygehus. Derfor er fokus herpå en helt central del i miljøarbejdet. For at kunne nå de opstillede miljømål, er det vigtigt med en engageret medarbejderstab, som er indstillet på at bidrage til at gøre en forskel. Århus Sygehus er begavet med en lang række af sådanne aktive miljøpersoner og engagerede medarbejdere der, på baggrund af nysgerrighed samt ønsket om at gøre en forskel, bidrager til miljøarbejdet på Århus Sygehus. Dette er og vil også i fremtiden være omdrejningspunktet for vores miljøindsats. 2

3 Resume Generelt fald i ressourceforbruget sammenholdt med aktiviteterne på Århus Sygehus. Resultatet af miljø og energiarbejdet i 2010 på Århus Sygehus er opløftende. Således er der sket et fald i ressourceforbruget sammenholdt med aktiviteterne på Århus Sygehus på alle store forsyningsområder (herunder affald, EL, vand og varme). Stagnation i de totale affaldsmængder. Markant mere pap og papir til genanvendelse. Den totale mængde affald fra Århus Sygehus udgjorde i ton, hvilket er 0,5% mindre end i I forhold til aktivitetsniveauet er affaldsmængderne faldet 1,7%. Der blev i 2010 afsat 238 ton pap og papir til genanvendelse. Dette er en stigning på over 15% i forhold til Marginal stigning i det totale EL forbrug på trods af arealudvidelse. Det samlede EL forbrug på Århus Sygehus steg med 0,9% fra 2009 til Dette tal dækker blandt andet over arealudvidelsen i forbindelse med idriftsætning af DNC-huset. Fradrages EL forbruget i DNC-huset er der sket en reduktion på 1,7% fra for hele Århus Sygehus. Vandforbruget falder - på trods af stigende aktivitetsniveau. Den totale forbrugte mængde vand er faldet 2% i perioden Sammenholdt med aktiviteterne på Århus Sygehus er vandforbruget faldet med knap 12% i samme periode. En del af forklaringen kan være reduktionen i den gennemsnitlige liggetid for patienterne fra 3,6 dage i 2009 til 3,5 dage i Herved reduceres den mængde vand, der benyttes til patientpleje. Markant stigning i varmeforbruget i Men ikke så meget, som klimaet berettigede til. Grundet det kolde klima i 2010 steg varmeforbruget væsentligt. Sammenholdt med det kolde klima (graddagekorrigeret) er varmeforbruget imidlertid faldet med 5%. Bygningerne på P. P. Ørumsgade tegner sig for den markant største forbedring, hvilket skyldes de omfattende renoveringer, som er gennemført på adressen. Hospitalsudstyr for 1,2 mio. til genbrug i u-lande. Århus Sygehus har en efterhånden mangeårig tradition for at bortskaffe hospitalsudstyr, som efter danske standarder er udtjent til genbrug i u-lande, hvor ressourcerne er knappe. I 2010 bortgav Århus Sygehus således udstyr til en samlet værdi af kr. 1,2 mio. til genbrug i u - lande. 3

4 Indhold Fakta 5 Geografi 7 Rammerne 8 Miljøorganisationen og miljøarbejdet 9 Miljømål 11 Kommunikation 12 Afrika 13 Forholdstal 15 Affald 16 Pap og papir 17 Dagrenovation 18 Klinisk risikoaffald 19 EL 20 LED gadelys 22 Vand 23 Varme 24 Miljøpolitik 26 4

5 Fakta Aktiviteterne på Århus Sygehus favner en lang række specialer: Almen medicin Anæstesiologi Arbejdsmedicin Diagnostisk Radiologi Gynækologi og Obstetrik Endokrinologi Gastroenterologi og Hepatologi Geriatri Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Lungesygdomme Nefrologi Reumatologi Karkirurgi Kirurgi Klinisk Biokemi Klinisk Farmakologi Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Klinisk Genetik Klinisk Immunologi Klinisk Mikrobiologi Klinisk Onkologi Neurokirurgi Neurologi Oftalmologi Ortopædisk kirurgi Oto-, Rhino-, Laryngologi Patologisk Anatomi og Cytologi Plastikkirurgi Pædiatri Retsmedicin Thoraxkirurgi Urologi Sammen med Skejby Sygehus fungerer Århus Sygehus som det lokale sygehus for borgerne i og omkring Århus. Desuden modtager sygehuset patienter fra resten af Region Midtjylland til specialistbehandling. Århus Sygehus er en del af Århus Universitetshospital, som repræsenterer samarbejdet mellem det sundhedsvidenskabelige fakultets kliniske sektor og universitetssygehusene i Region Midt og Region Nordjylland. I kraft af sin status som universitetshospital, er Århus Sygehus forpligtet til forskning og udvikling på højt niveau. Dette med henblik på løbende at forbedre og optimere tilbuddene om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Århus Sygehus behandler blandt andet: - Sygdomme i hovedet og nervebanerne - Kræftsygdomme - Diabetes og andre sygdomme i hormonproducerende kirtler - Lungesygdomme - Sygdomme i leveren - Gigtsygdomme - Hudsygdomme - Ortopædkirurgi - Mave- og tarmkirurgi - Plastikkirurgi - Geriatri - Skadestuefunktion Ovennævnte aktiviteter er fordelt på fire adresser: - Nørrebrogade 44, Aarhus C - Tage-Hansens Gade 2, Aarhus C - P.P. Ørumsgade 11, Aarhus C - Samsø Sygehus, 8305 Samsø 5

6 Fakta Antal fuldtidsstillinger: 6150 Antal sengepladser: 727 Samlet bruttobudget: kr ,- Adresse og kontaktinformation: Århus Sygehus Nørrebrogade Aarhus C Tlf.: Ledelse (pr. 1. april 2011): Sygehusdirektør: Gert Sørensen Cheflæge: Claus Thomsen Chefsygeplejerske: Vibeke Krøll Data og tekst samt yderligere information vedrørende miljøredegørelsen: Miljøkoordinator Thomas Møller Nørrebrogade Aarhus C 6

7 Geografi Nørrebrogade Aarhus C Etageareal: m² Tage-Hansens Gade Aarhus C Etageareal: m² P.P. Ørumsgade Aarhus C Etageareal: m² Samsø Sygehus 8305 Samsø Etageareal: m² 7

8 Rammerne Emne Rammedokument Myndighed Miljøgodkendelser Der drives ikke godkendelsespligtige aktiviteter på selve Århus Sygehus. Der drives dog aktiviteter på Apoteket og hos Midt Vask, som har til huse på samme adresse. Disse to virksomheder er dog ikke omfattet af denne miljøredegørelse. Aarhus Kommune (tilsynsførende) Spildevand Århus Sygehus har på nuværende tidspunkt fået meddelt fire spildevandstilladelser. En for apoteket, en for Nørrebrogade generelt samt en for Klinisk Biokemisk Afdeling på henholdsvis Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade Aarhus Kommune (tilsynsførende) Affald Affaldshåndtering og bortskaffelse reguleres af det til enhver tid gældende affaldsregulativ for Aarhus Kommune Aarhus Kommune (udsteder) Kemikalier og miljøbelastende stoffer Rammer for brug af kemikalier på Århus Sygehus reguleres af den gældende arbejdsmiljølovgivning. Arbejdstilsynet (tilsynsførende) Støj og luftforurening Krav til støj og luftforurening fra Århus Sygehus er reguleret i de to miljøgodkendelser meddelt til henholdsvis kedelcentralen og apoteket. Aarhus Kommune (tilsynsførende) Energi Der gennemføres energimærkning hvert femte år. Region Midtjylland forestår udbud heraf. Den aktuelle energimærkning er påbegyndt i december 2010 og er afsluttet 1. kvartal Energistyrelsen (udsteder) Agenda 21 Århus Sygehus forpligtelser overfor Region Midt i forhold til indsatsen for en bæredygtig udvikling reguleres af Lokal Agenda 21 (handlingsplan ) Region Midt (udsteder) 8

9 Miljøorganisationen Organisatorisk er miljøarbejdet på Århus Sygehus opbygget omkring miljøkoordinatoren, som varetager kommunikation og kontakt til miljøkontaktpersonerne på de enkelte afdelinger. Figur 3.1 Figur 3.1 illustrerer organisationens opbygning. Energikoordinatoren Energikoordinatoren varetager blandt andet energieffektivisering indenfor forsyningsområderne EL, vand og varme. Information om aktuelle projekter samt status på disse kommunikeres videre til miljøkoordinatoren løbende, og i relevant omfang. Effekten af tiltag til besparelser og effektiviseringer på ovennævnte forsyningsområder evalueres løbende. I forbindelse med udarbejdelse af den årlige miljøredegørelse behandles og evalueres tiltagene. Miljørådet og HMU Miljørådets opgave er at udvikle strategierne for miljøarbejdet på Århus Sygehus. Rådets strategiforslag skal godkendes af HMU. 9

10 Miljøarbejdet Miljøkontaktpersonerne Hver afdeling skal udpege en miljøkontaktperson. Denne skal fungere som bindeled mellem miljøkoordinatoren og den enkelte afdeling. Miljøkontaktpersonen på den enkelte afdeling har blandt andet til formål at: Være tovholder for det daglige miljøarbejde på egen afdeling Gøre sig bekendt med gældende miljøregler og informere sine kollegaer om eksempelvis regler og retningslinier for affaldsforebyggelse og sortering Generelt kunne svare på de mest almindelige miljøspørgsmål vedrørende den daglige drift Gøre sig bekendt med de forskellige miljøoplysninger, der kan findes på intranettet under Affald og miljø Være kontaktperson for den enkelte afdeling i forbindelse med meddelelser af forskellig art fra miljøkoordinatoren, og videregive oplysningerne til sine kollegaer Deltage i eventuelle miljøtemadage eller lignende arrangementer planlagt af miljøorganisationen Holde miljøkoordinatoren opdateret i relevant omfang i forhold til miljøarbejdet på den enkelte afdeling Være foregangsperson og et godt eksempel for sine kollegaer i relation til miljøbevidsthed. Miljøkoordinatoren Miljøkoordinatoren fungerer som bindeled mellem Miljøråd, HMU, energikoordinator, miljømyndigheder samt miljøkontaktpersonerne. Det er miljøkoordinatorens opgave at formidle den relevante information mellem de enkelte organer i miljøorganisationen. Desuden fungerer miljøkoordinatoren som intern konsulent i tilfælde af tvivlsspørgsmål i forhold til sortering og bortskaffelse af affald og spildevand. Herunder eksempelvis kemikalier samt klinisk risikoaffald. Miljøkoordinatoren står for information om effektuering og implementering af forandringer i forbindelse med håndtering af affald og spildevand på Århus Sygehus. Desuden forestår miljøkoordinatoren introduktion til miljøarbejdet og affaldssorteringen for nyansatte serviceassistenter. Det løbende miljøarbejde dokumenteres og evalueres minimum én gang årligt i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige miljøredegørelse. 10

11 Miljømål Miljøarbejdet på Århus Sygehus Miljøindsatsen på Århus Sygehus sker i perioden med særligt fokus på en række målsætninger, som er oplistet nedenfor. Indsatsområderne er godkendt af HMU og er efterfølgende omsat til konkrete målsætninger. Miljømålsætningerne er defineret på baggrund af erfaringer fra det foregående miljøarbejde på Århus Sygehus. Miljømålsætninger Målsætning 1: En opprioritering af miljøindsatsen i forhold til Århus Sygehus samlede spildevandsudledning. Målsætning 2: Århus Sygehus vil arbejde for at nedbringe mængden af fejlsorteret affald, så andelen af affald til genanvendelse forøges med 2% om året i perioden Målsætning 3: Århus Sygehus vil reducere mængden af frembragt klinisk risikoaffald med 2% pr. år i perioden målt som Klinisk Risikoaffald/Produceret Enhed med udgangspunkt i affaldstal for Målsætning 5: Århus Sygehus vil med udgangspunkt i affaldstallene fra 2009 arbejde for at nedbringe den samlede mængde af emballageaffald pr. produceret enhed med 5% i perioden Målsætning 6: Århus Sygehus vil arbejde for at udfase eller reducere forbruget af minimum 3 kemikalier i 2010, 5 kemikalier i 2011 og 7 kemikalier i Målsætning 7: Med udgangspunkt i det samlede energiforbrug for 2009, vil Århus Sygehus arbejde for, at sygehusets samlede energiforbrug pr. produceret enhed ikke stiger i perioden Målsætning 8: Århus Sygehus vil arbejde for at inddrage miljøhensyn i forbindelse med indkøb af maskinel. Det skal især ske i forhold til brug af miljøvenlige hjælpestoffer, støj og vibrationssvagt maskinel samt maskiner, der forårsager så få miljøpåvirkninger som muligt i forbindelse med bortskaffelse. Målsætning 4: Århus Sygehus vil med udgangspunkt i affaldstallene for 2009 arbejde for at nedbringe mængden af papiraffald pr. produceret enhed med 5% samt forøge mængden af papiraffald til genanvendelse med 15% i perioden

12 Kommunikation Kommunikation som en central del af miljøarbejdet. Kommunikationsarbejdet omkring indsatsen på miljøområdet er helt central og afgørende for et struktureret og fremadrettet arbejde. Medarbejderne skal have direkte og let adgang til fyldestgørende information om for eksempel affaldssortering. Miljønyt beskæftiger sig med generel information vedrørende miljøarbejdet på Århus Sygehus, og planlægges i fremtiden udgivet halvårligt (forår og efterår). Miljøinfo er et adressespecifikt nyhedsbrev, som omhandler praktiske problemstillinger og information vedrørende den daglige drift. Miljøinfo udgives løbende på den enkelte adresse afhængig af behov. For at sikre tilgængeligheden af denne information for de enkelte medarbejdere, er relevante vejledninger og information lagt ud på Århus Sygehus intranet. Her forefindes til enhver tid de opdaterede versioner af det udarbejdede informationsmateriale. I 2010 er struktur og indhold af miljøinformationen på intranettet blevet revideret, således at adgangen til information er blevet lettere og mere overskuelig. Affaldshåndbog samt Affaldsfoldere er blevet udarbejdet i helt nye versioner, som fortløbende vil blive opdateret. For blandt andet at sikre kendskab til tilstedeværelsen samt indholdet af miljøinformationen på intranettet, er der i 2010 blevet lanceret to nyhedsbreve for Århus Sygehus på miljøområdet Miljønyt og Miljøinfo. Nyhedsbrevene distribueres via direkte til miljøkontaktpersonerne på de enkelte afdelinger. 12

13 Afrika Genbrugte effekter for 1,2 mio. Århus Sygehus har i en årrække samlet genbrugelige effekter sammen og videreformidlet dem til genbrug i lande, hvor sygehusvæsenet er mindre bemidlet end det danske. Genbrugseffekter omfatter hospitalssenge, laboratorieudstyr, OP udstyr, kontorinventar, computere, engangsartikler med videre. Ordningen kaldes populært Afrikakassen, og leverer blandt andet udstyr, som skibes videre til Afrika. Mange af de effekter, der indsamles på sygehuset, videresendes også til andre lande og regioner end Afrika (eksempelvis Østeuropa), hvor der ligeledes er et stort behov for materiel til sygehuse. InterGen Genbrugseffekter fra Afrikakassen afsættes til InterGen, som er Århus Sygehus samarbejdspartner. InterGen er ejet af Region Midtjylland og forestår indsamling af genbrugelige effekter fra de enkelte sygehuse i regionen. InterGen har specialiseret sig i genbrug af IT og ho- spitalsudstyr, og forestår fragt direkte videre til modtagelokaliteten. Genbrugseffekter De effekter, der kan afsættes til genbrug i u-lande, skal være umiddelbart genbrugelige. InterGen fokuserer deres ressourcer på håndtering og videreformidling af direkte genbrugelige effekter, således at mængden af effekter som videreskibes optimeres. Af ovennævnte årsager gennemfører InterGen en konsekvent sortering ved afhentning af effekter på Århus Sygehus med henblik på, at kun direkte genanvendelige genstande skibes videre. Engangsartikler Foruden genbrugelige effekter modtager InterGen løbende store mængder ubrugte engangsartikler, hvor forældelsesdatoen er overskredet. Selvom produkterne således i princippet er for gamle efter danske standarder, kan de stadig gøre stor gavn på hospitaler, hvor man alternativt må undvære produkterne helt. 13

14 IT udstyr InterGen står også for håndtering af de anseelige mængder elektronikaffald, som bortskaffes fra Århus Sygehus. I 2010 androg den samlede mængde elektronikskrot fra Århus Sygehus over 27 ton. På modtageanlægget i Viborg sorteres og tjekkes det modtagne IT udstyr. Uanset om IT udstyret genbruges eller ej, slettes alle oplysninger på harddiskene, således at fortrolige oplysninger ikke videregives til uvedkommende. Kalkuleret værdi for næsten 1,2 mio. kr. Arbejdet med at frasortere genbrugelige effekter har medført, at der i 2010 blev bortskaffet materiel til genbrug til en samlet værdi på knap 1,2 mio. kr. Værdien af effekterne er kalkuleret efter samme prisliste, som benyttes af Mellemfolkeligt Samvirke og Danida. I beregningen af materiellets værdi er værdien af genbrugt IT udstyr ikke inddraget, da den specifikke mængde genbrugt IT udstyr fra Århus Sygehus ikke opgøres. Desuden er værdien af engangsartikler samt den ubetalelige menneskelige gevinst, der er ved genbrug af aflagt hospitalsudstyr, ikke opgjort. IT testbænk På testbænken sørger InterGen for, at alle oplysninger på den enkelte harddisk destrueres, således at det er umuligt at genskabe data. 14

15 Forholdstal Relevans i databehandling Antal Ambulante besøg For at sikre relevans af de data, som fremstilles i miljøredegørelsen, er der fra og med miljøredegørelsen for 2009 indført brug af forholdstal i forbindelse med udarbejdelsen af miljøredegørelsen for Århus Sygehus. I praksis betyder dette, at de absolutte forbrugstal sættes i forhold til eksempelvis antal operationer og ambulante besøg. Nøgletallene i tabel 7.1 danner grundlag for evaluering af forbrugsdata for Emne Figur År Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Operationer Besøg i skadestuen Antal fuldtidsstillinger Tabel Antallet af forbrugte sengedage er faldet fra 2009 til Dette på trods af, at både antallet af udskrivninger samt operationer er steget. Den gennemsnitlige liggetid for en patient er reduceret fra 3,6 til 3,5 dage. Årsagen kan være større effektivitet på de enkelte afdelinger. Af samme årsag kan antallet af sengedage give et fordrejet eller usandt billede af forbruget i forhold til produktionen på Århus Sygehus. Antal sengedage er af samme årsag ikke anvendt i den videre databehandling i denne miljøredegørelse. Antal Antal udskrivninger og antal besøg i skadestuen Operationer År Udskrivninger Besøg i skadestuen År Figur 7.1 Tabelværdierne er et direkte udtryk for aktivitetsniveauet på Århus Sygehus. Udviklingen i forholdstallene er desuden vist grafisk på figur Figur

16 Affald Der pågår løbende et systematisk arbejde med sortering og bortskaffelse af affald som følge af aktiviteterne på Århus Sygehus. Affaldet sorteres i knap 25 fraktioner, som efterfølgende sendes til henholdsvis genanvendelse, nyttiggørelse eller deponi. Fordelingen herimellem var i 2010: Genanvendelse 21% Nyttiggørelse 78,5% Deponi 0,5% Fraktion Som det fremgår af tabel 8.1 er der sket en mærkbar reduktion i de totale affaldsmængder fra 2007 til Dette skyldes primært, at der i 2007 blev produceret væsentligt større mængder murbrokker. Fradrages mængderne af murbrokker, fås følgende værdier for den totale affaldsmængde: År Mængde Dagrenovation Pap og papir Klinisk risikoaffald Totale mængder Tabel I tabel 8.1 er oplistet mængder for de største og væsentligste affaldsfraktioner fra Århus Sygehus. Den angivne værdi for den totale affaldsmængde omfatter andre fraktioner end de i tabellen oplistede. Herunder kan blandt andet nævnes murbrokker, jern og metal, madaffald, kemikalier m.fl Sammenholdt med forholdstallene oplistet på s. 15 fås følgende procentvise ændringer i affaldsmængden (ekskl. murbrokker): Ambulante besøg Udskrivninger Operationer Gennemsnit Fuldtidsstillinger Besøg på skadestuen Tabel 8.3 Forholdstal ,3% -3,6% -4,5% 1,8% 6,3% 0,6% 3,0% -9,4% -5,1% 1,0% 3,8% 3,5% -1,5% 1,3% -3,2% 0,8% -0,3% -1,7% Som det fremgår af tabel 8.3 følger mængden af affald udmærket aktiviteterne på Århus Sygehus i perioden Totale affaldsmængder Århus Sygehus ekskl. murbrokker 0 Figur År Samsø PPØ THG NBG Figur 8.1 viser udviklingen i den totale affaldsmængde for Århus Sygehus fordelt på adresser i perioden Tabel

17 Pap og papir Stigning på 15% i de totale mængder pap og papir til genanvendelse. Der er sket en markant stigning i mængden af pap og papir bortskaffet til genanvendelse i Dette billede er generelt for alle Århus Sygehus fire adresser, og kan tilskrives, at personalet på sygehuset er blevet mere bevidste om kildesortering af affaldet. Sammenholdes den øgede pap og papirmængde med forholdstal for aktiviteterne på Århus Sygehus ( ) fås følgende procentuelle ændringer: Forholdstal Ændring Ambulante besøg 9% Udskrivninger 15% Operationer 9% Besøg på skadestuen 18% Fuldtidsstillinger 11% Mængdeforøgelsen af pap og papir til genanvendelse er illustreret af figur 9.1 (se desuden tabel 8.1 s. 16). Pap og papir, der sendes til genanvendelse, omfatter både fortroligt papir og almindeligt pap og papir. Den støt stigende samlede mængde for de to fraktioner dækker over mindre udsving for den enkelte fraktion. Af figur 9.2 og 9.3 fremgår, at særligt i 2009 er udviklingen i mængderne af pap og papir samt fortroligt papir Totale mængder almindeligt pap og papir fra Århus Sygehus 200, , , , , ,0 0 80,00 60,00 40,00 20,00 0, Samsø PPØ THG NBG Tabel 9.1 I miljømålsætningerne for perioden er fastsat et mål om at øge mængden af pap og papir til genanvendelse med 15% i perioden. Denne målsætning er allerede nået i 2010, hvilket skaber mulighed for at overgå miljømålsætningen væsentligt i løbet af de næste par år. Totale pap og papirmængder for Århus Sygehus 300,00 250,00 Figur Totale mængder fortroligt papir fra Århus Sygehus PPØ THG NBG 200,00 150, ,0 0 50,00 0,00 Figur Samsø PPØ THG NBG Figur 9.3 omvendt. Variationen kan være udtryk for, at større mængder almindeligt papir er bortskaffet som fortroligt papir. En væsentlig årsag til den større mængde fortroligt papir fra NBG er dog, at alle personalesager blev digitaliseret i 2009, hvorefter papirversionerne er bortskaffet som fortroligt papir. Dette kan forklare hele eller dele af afvigelsen. 17

18 Dagrenovation Faldende mængder dagrenovation i forhold til aktiviteterne på Århus Sygehus. Den totale mængde dagrenovation fra Århus Sygehus har været svagt stigende i perioden , som det fremgår af figur 10.1 (samt tabel 8.1 s. 16). Samlede mængder dagrenovation fra Århus Sygehus Figur Samsø PPØ THG NBG Stigningen dækker dog over en løbende forøgelse af aktivitetsniveauet på Århus Sygehus. Sammenlignes mængderne af dagrenovation med den voksende aktivitet fås følgende udvikling i procent: Ambulante besøg Udskrivninger Operationer Gennemsnit Fuldtidsstillinger Besøg på skadestuen Tabel 10.1 Forholdstal ,2% -4,4% -6,1% -0,2% 5,4% -1,0% 1,0% -10,2% -6,6% -1,0% 2,9% 1,9% -3,4% 0,4% -4,8% -1,1% -1,2% -3,3% Som det fremgår, er der sket en akkumuleret reduktion i mængden af dagrenovation i forhold til aktivitetsniveauet på Århus Sygehus på godt 5% i perioden Dette stemmer overens med de øgede mængder pap og papir til genanvendelse samt den svage tendens til et fald i de generelle affaldsmængder. 18

19 Klinisk risikoaffald Mængden af klinisk risikoaffald følger aktivitetsniveauet på Århus Sygehus. Opgørelsen over mængderne af klinisk risikoaffald viser en kontinuerlig stigning i perioden De absolutte mængder er således steget over 25% i perioden. Dette tal dækker over en markant stigning fra på godt 15%. Stigningen de seneste to år har således været mere moderat. Udviklingen i mængderne fremgår af figur Totale mængder klinisk risikoaffald fra Århus Sygehus 14 0, , ,0 0 Af tabel 11.1 fremgår, at der ved evaluering af udviklingen alene er lagt vægt på forholdstal for ambulante besøg samt operationer, da udviklingen i de øvrige forholdstal benyttet i denne miljøredegørelse ikke kan sammenkobles direkte med udviklingen i mængden af klinisk risikoaffald. I miljømålsætningerne for er defineret et mål om at reducere mængden af klinisk risikoaffald med 2% i forhold til relevante aktiviteter på Århus Sygehus med udgangspunkt i Som det ses af tabel 11.1 er dette mål knap nået. Sammenholdt med de væsentlige miljømæssige og økonomiske ressourcer, der er forbundet med bortskaffelsen af klinisk risikoaffald, understreger dette vigtigheden af et fortsat fokus på sortering og bortskaffelse af denne affaldsfraktion. 80,00 60,00 PPØ THG NBG 40,00 20,00 0, Figur 11.1 I forhold til aktivitetsniveauet på Århus Sygehus ser billedet anderledes ud. Som det fremgår af tabel 11.1 er mængderne faldet i forhold til aktiviteterne i både 2009 og Forholdstal Ambulante besøg Operationer Gennemsnit 16,0% -8,7% -0,3% 19,8% -14,3% -0,9% 17,9% -11,5% -0,6% Tabel

20 EL Stagnation i det totale ELforbrug. Der pågår løbende et målrettet og struktureret arbejde med optimering af EL forbruget på Århus Sygehus. Der gennemføres løbende energibesparende tiltag med henblik på at udnytte hver enkelt watt mest effektivt i forbindelse med driften af Århus Sygehus. Af figur 12.1 fremgår udviklingen i forbrugt El på Århus Sygehus adresser i perioden Som det ses af figuren er der en tendens til et stagnerende totalt forbrug af EL på Århus Sygehus i perioden EL forbrug på Århus Sygehus Ambulante besøg Udskrivninger Operationer Gennemsnit Fuldtidsstillinger Besøg på skadestuen Tabel 12.2 Forholdstal ,0% -9,3% -4,6% 12,3% -0,1% 0,6% 13,6% -14,9% -5,2% 11,4% -2,4% 3,5% 8,7% -6,7% -4,3% 11,2% -8,2% -4,3% Samsø PPØ THG NBG År Figur 12.1 Adresse To år i træk er forbruget af EL således faldet i forhold til aktiviteterne på Århus Sygehus. DNC - huset Det nye DNC - hus blev taget i brug i sidste halvår af Dette har medført nye aktiviteter og dermed øget EL forbrug på NBG. Fradrages EL forbruget i DNC-huset fra det totale forbrug på NBG, er det totale forbrug faldet fra med godt 100 MWh svarende til årsforbruget i 20 danske husstande. NBG THG PPØ Samsø Totalt forbrug Tabel 12.1 Sammenholdes EL-forbruget med aktivitetsniveauet fås udvikling i procent som vist i tabel 12.2: 20

21 EL Mulig reduktion i forbrug på THG. Set isoleret tegner THG sig for en reduktion i EL forbruget på 4% svarende til godt 200 MWh fra (svarende til det årlige EL forbrug i 40 danske husstande). Der har været nogle ud- og omflytninger på THG i 2010, hvorfor EL-forbruget kan være reduceret på denne baggrund. En væsentlig del af besparelserne på EL forbruget forventes dog at bero på de energispareprojekter, der er blevet gennemført på THG de seneste år. Herunder kan blandt andet nævnes omfattende udskiftning af lysarmaturer på OP og KBA, som desuden er kombineret med PIR følere. Resultatet heraf er en energibesparelse på 70%. Desuden er der løbende blevet gennemført en systematisk nedtagning af el radiatorer, hvor dette har været muligt. Derudover er der blevet installeret trappeautomater i trappeopgange. Hvorvidt kurven for energiforbrug reelt er knækket på THG vil står mere klart, når forbruget for 2011 kan gøres op. Nye LED loftarmaturer på KBA (ovenfor) samt OP (nedenfor) på THG. 21

22 LED gadelys 50% strømbesparelse til oplysning af hospitalsgaden på NBG I 2010 blev der taget initiativ til og vedtaget udskiftning af lysarmaturerne i gadelamperne i hospitalsgaden på NBG med LED armaturer. De gamle armaturer var monteret med kviksølvholdige lyskilder, som bliver udfaset indenfor en nærmere årrække. Renovering og ombygning af de gamle armaturer ville være lovmæssigt besværligt og dyrt, og desuden var armaturerne energitunge. I forbindelse med udskiftningen var det relevant at vurdere mulighederne for installering af energibesparende LED gadelamper, som ville sænke energiforbruget markant.. På baggrund af evaluering af netop energiforbrug samt design og en totaløkonomisk betragtning blev et LED armatur valgt som erstatning for de gamle armaturer. De gamle gadelamper forbrugte 88 W per armatur. De nye LED lamper bruger kun 45 W. Med den nye LED teknologi, er strømforbruget til gadebelysningen således nedbragt med knap 50%. Det skal dertil bemærkes, at foruden et lavere strømforbrug er de nye gadelamper vedligeholdelsesfri de næste 16 år. 22

23 Vand Det totale vandforbrug er faldet 2% i perioden Forbruget af vand i totale mængder er samlet set faldet i perioden Udviklingen i forbruget fremgår af figur M³ Vandforbrug på Århus Sygehus Figur Sammenholdes forbruget med aktiviteterne på Århus Sygehus fås følgende procentvise udvikling i perioden: År Samsø PPØ THG NBG Den procentvise udvikling i vandforbruget sammenholdt med sygehusets aktiviteter viser et markant fald i perioden Der er i foråret 2010 idriftssat et nyt blødgøringsanlæg til vand i bygning 10 på NBG, som har et beregnet mindreforbrug af vand på m³/år. Dette svarer til knap 1% af det årlige vandforbrug på Århus Sygehus. Foruden ovennævnte skal bemærkes, at antallet af sengedage er faldet i samme periode. En følgevirkning heraf kan være et reduceret forbrug af vand til patientpleje. Det relative fald i vandforbrug kan desuden være forbundet med mere udbredt brug af fiberklude til rengøring, som kræver meget små mængder vand. I alle tilfælde kan adfærd ikke negligeres som en faktor til reduktion af vandforbruget. At den totale mængde forbrugte vand i forbindelse med sygehusets drift således er faldet 2% i perioden er også et udtryk for en ansvarlig og miljøbevidst adfærd hos medarbejderne på Århus Sygehus. Forholdstal Ambulante besøg Udskrivninger Operationer Gennemsnit Fuldtidsstillinger Besøg på skadestuen Tabel ,5% -14,0% -4,3% 1,6% -5,2% 0,8% 2,7% -19,2% -4,9% 0,7% -7,4% 3,8% -1,7% -9,7% -3,0% 0,6% -11,1% -1,5% Ill. 14.1: Nyt blødgøringsanlæg i bygning

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI.  . Sagsbehandler DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse Antallet af speciallæger Antal speciallæger med bibeskæftigelse hvortil der er knyttet oplysningsforpligtigelse 1 b. Andel af

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0 Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur version 1.0 Patientens sundhedsvæsen Familielægen er din tovholder i sundhedsvæsenet Du får rådgivning over afstand eller ambulant... Vi følger dig helt

Læs mere

Miljøredegørelse 2007. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2007. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Miljøredegørelse 2007 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger 2007-2009... 3 Ny organisering af miljøarbejdet...

Læs mere

Miljøredegørelse 2009. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2009. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Miljøredegørelse 2009 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Fakta om Århus Sygehus... 4 Nøgletal... 4 Om sygehuset... 5 Rammerne for miljøarbejdet

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 vus@stab.rm.dk

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt: Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne. Lægers bibeskæftigelse status pr. 31. marts 2011 Ifølge funktionærloven kan ansatte uden samtykke fra arbejdsgiveren påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiveren.

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2012 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2013 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse af de ansøgte specialiserede funktioner skal udarbejdes en implementeringsplan

Læs mere

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund Foto: Mogens Bjørnlund Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Forbruget af el, varme og vand 7 - Totalforbrug hospitalerne 9

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1 Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø Opgavebeskrivelse Modtagere fremgår af bilag 1 Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Dato: 28. maj 2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side. Indledning 3. Afgrænsning af det grønne regnskab 4. Sammenfatning 5. Fakta om Region Midtjylland 7

Indholdsfortegnelse. side. Indledning 3. Afgrænsning af det grønne regnskab 4. Sammenfatning 5. Fakta om Region Midtjylland 7 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Afgrænsning af det grønne regnskab 4 Sammenfatning 5 Fakta om Region Midtjylland 7 Samfundsansvar og bæredygtighed 9 Eksempler på forbedringstiltag 1 Forudsætninger

Læs mere

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene

Læs mere

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag). Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S 1 Indholdsfortegnelse Udbetaling af rammebeløbet...3 Honorartakster...3

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 08/9734 Dato: 28. oktober 2008 Notat Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger Fastlæggelsen af det forventede aktivitetsniveau

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD & KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 08011817 Ref.: Lars Kinnerup Tlf.: 3866 6001

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsstyrelsen, august 2009 1 1. Refusion af udgifter i forbindelse med udgifter

Læs mere

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Emne 15. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Mødedato Torsdag den 11. februar 2010 kl. 11.00 13.00 Sted, mødelokale 502 Deltagere: Jesper

Læs mere

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Det fremgår af hospitalsplanen

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN

Læs mere

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger Vakanceopgørelse pr. 1. november 2016 Regionshuset Viborg Koncern HR, Stab Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0701 konchr@rm.dk www.rm.dk Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering:

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG - DEL II SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: ENQUETEN 2011 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgsmål til enqueten 2011...3 Bilag 2. Svarnøgle til sektion 1 i enqueten...21 Bilag 3.

Læs mere

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012 Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 01 Kombinationsansættelse med forskning Ansættelse i speciallægeuddannelsen kan kombineres med forskningsansættelse på deltid - eller skiftevis på fuld

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland Indledning Koncerndirektionen i Region Sjælland har nedsat De Sundhedsfaglige Råd. Rådene skal varetage opgaver i forbindelse med den generelle

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE - EN AFTAGERUNDERSØGELSE RAPPORT UDARBEJDET AF RAMBØLL FOR SUNDHEDSSTYRELSEN AUGUST 2011 INDHOLD 1. Læsevejledning 1 2. Undersøgelsens hovedresultater 2 3.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Miljøredegørelse 2006 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2006 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Miljøredegørelse 2006 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Indhold Fakta om Århus Sygehus Miljøarbejdet i 2006 Status i forhold til Miljømyndigheder Energi Indkøb og forbrug Medicinske gasser Vand

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Patientfremskrivning Bilag 6 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Patientfremskrivning Bilag 6 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Patientfremskrivning Bilag 6 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Fremskrivningsforudsætninger... 2 2.1 Trin 1: Demografi... 2 2.2 Trin 2.

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Forslag til specialenavne på baggrund af test

Forslag til specialenavne på baggrund af test Forslag til specialenavne på baggrund af test Speciale Anæstesiologi Arbejdsmedicin Børne- og ungdomspsykiatri Diagnostisk Radiolog Gynækologi - Obstetrik Intern Medicin Endokrinologi Gastroenterologi

Læs mere

Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit

Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit KKOM Oktober 2013 TSJ Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit Baggrund Det kan være en udfordring for patienter og pårørende at forstå sundhedsfaglige eller latinske navne og betegnelser

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lavgade 32A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-019219 Energikonsulent: Robert Knak Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt Årsrapport 2009 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt a 2 Forord Det er nu med glæde, at Visitationsteamet kan præsentere den anden årsrapport for området. Visitationsteamet håber,

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt Årsrapport 21 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt a Årsrapport 21 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt 1 2 Forord Det er nu tredje år, at Visitationsteamet udarbejder

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere