Implementering et spørgsmål om forandring og oversættelse
|
|
- Aksel Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementering et spørgsmål om forandring og oversættelse Af Charlotte Holmer Kaufmanas, specialkonsulent, Socialstyrelsen Holbæk Kommune, Specialrådgivningen 18. marts 2014
2 Indhold og mål Oplæggets mål: at skabe refleksion, tage et analytisk perspektiv og kvalificere implementeringsprocessen, der hvor I arbejder Hvordan bruger vi implementeringsvidenskabens resultater til gavn for borgerne? Fokuspunkter: Hvilke overvejelser skal man gøre sig? Hvad handler implementering om grundlæggende viden? Perspektiver alt efter hvem der ser på det? Kontekstuelle faktorer, der påvirker implementeringen - drivkræfter
3 Hvordan starter det? Nogen beslutter at løse et problem de giver opgaven videre er der parathed i organisation(erne) og hos medarbejdere m.v.? Vi identificerer metoderne eller teknologien, der skulle virke, men hvordan får vi succes med at oversætte det til praksis? Og holde fast i effekterne? Praksisændring. Man skal gøre noget andet end man plejer - måske sker det slet ikke, eller mere sandsynligt det sker ikke helt som forudsat. Praksis før Implementeringsprojekt Ny praksis
4 Implementering kært barn Implementering: Den planlagte brug af strategier til at indføre praksis i naturlige miljøer (Fixsen et al 2005, Mitchell, 2011) Implementering er en proces, ikke en begivenhed (Mitchell, 2011) Implementering refererer til planlagte indsatser med hensigt på at forankre evidensbaserede programmer eller praksis af bestemte dimensioner gennem effektive forandringstrategier (Damsroder og Hagedorn, 2011)
5 Hvorfor skal vi beskæftige os med implementering? Viden til gavn! From lab to bedside : Et fokus på implementering fremmer forskningen, praksis, politikker og fører til bedre sociale indsatser og effekter for borgerne Effektiv implementering er lønsomt for samfundet Nogle har udviklet teknologien, testet den, undersøgt om det virker fra (universitets-)laboratorium til et utal af kontekster over hele verden, forskellige traditioner og kulturer hos fagfolk og organisationer hvad betyder det hvilke udfordringer giver det?
6 Indledende overvejdelser? Hvilke mål ønsker man at opnå? Er der enighed? Kan målene med indsatsen beskrives så præcist og utvetydigt, at det giver mening at lave konkret opfølgning? Det er en klar forudsætning for, at det giver mening at monitorere, at man har fuldt styr på, hvad man faktisk overvåger og laver kontrol med. Hvilke interessenter er det afgørende at inddrage for en effektiv implementering af målet med indsatsen? Kan implementeringen fremmes gennem indgåelse af partnerskaber eller alliancer med aktører inden for det område, man arbejder?
7 Hvilke aktiviteter kan skabe hvilke resultater og effekter? Ressourcer Aktiviteter Screening af borgere og personale? Screening af teknologi? Valg af teknologi Resultater 50 % af vores borgere oplever at være mere selvhjulpne og Selvstændige Effekter /forandring Borgernes muligheder for at leve selvstændige og selvhjulpne hverdagsliv er styrket Borgernes læring, leg og aktivitet er styrket X antal kr. Udarbejdelse af implementeringsplan 50 % af medarbejderne er ambassadører for velfærdsteknologi i dialog med borgerne Medarbejdernes arbejdsmiljø er styrket gennem atrakktive arbejdspladser Etablering af organisation Udarbejdelse af monitoreringsprocedurer Kommunens velfærdsydelsers omkostningsniveau er reduceret eller fastholdt Kommunens vækstpolitik er understøttet
8 Implementeringsstrategier Man kan implementere indsatsen i hele organisationen eller blot i enkelte dele af den og man kan implementere hele indsatsen med det samme eller i flere faser. Big Bang Her implementerer hele organisationen hele ændringen med det samme. Fordelen ved denne strategi er, at perioden med forandringer holdes forholdsvis kort, og man minimerer sandsynligheden for, at medarbejderne falder tilbage til gamle vaner. Ulempen ved Big Bang-strategien er, at der er tale om store forandringer for medarbejderne. Domino Her implementerer en del af organisationen hele indsatsen med det samme. Fordelen ved denne strategi er, at kommunen får mulighed for at afprøve og implementere indsatsen i en begrænset del af organisationen. Derved kan man høste en række erfaringer, der kan tages med, når indsatsen skal spredes ud til resten af organisationen. Ulempen er, at denne implementeringsstrategi er mere tidskrævende.
9 Implementeringsstrategier Kaskade Her implementerer hele organisationen indsatsen i flere faser. Fordelen ved denne strategi er, at implementeringen brydes ned i mindre og mere overskuelige dele, samtidig med at man høster fordelene ved, at hele organisationen implementerer indsatsen. Ulemperne er, at det er en tidskrævende proces, og man risikerer, at der opstår forandringstræthed i organisationen. Små skridt Her implementerer en del af organisationen indsatsen i flere faser. Fordelen ved denne strategi er, at medarbejderne får tid til at vænne sig til den nye indsats. Ulemperne er, at implementeringsprocessen er meget tidskrævende, og at der er risiko for, at medarbejderne blot fortsætter, som de hidtil har gjort. Det gælder generelt for implementering, at der ikke er en one size fits all -løsning, som det altid vil være bedst at bruge. I stedet bør kommunen være bevidst om de forskellige fordele og ulemper, der følger af de forskellige strategier, og forsøge at tage højde for dem.
10 Perspektiver: Myndigheds- og ledelsesperspektiv Den smertefulde erkendelse; andre tænker noget andet end os selv Myndighedsperspektiv: Hvilke indsatser virker bedre i forhold til: Evidens? For hvilke borgere? Med hvilke resultater? Står fordelene, ved at skifte til en anden indsats, mål med udgifterne? Er der alle de komponenter i indsatsen, jeg skal bruge til at implementere og opnå resultaterne forandringerne? Kan medarbejderne gøre dette med de tilstedeværende ressourcer? Vil alle acceptere indsatsen tilbuddene medarbejdere borgere? Og hvad skal der til, for at de gør det?
11 Medarbejderperspektiv Hvordan reagerer vi i forandring: What s in it for me? (belønning) Udvikling? Uddannelse? Giver det mening? Mere i løn? Nye karrieremuligheder? Eller det modsatte?
12 Overvejelser Hvad kan reducere modstand, apati og risici for udvikling af dårligt psykisk arbejdsmiljø i tilrettelæggelsen af implementeringsprojekter?
13 Grundlæggende viden: Borgerperspektiv Borgere, der skal opleve at kommuner og fagfolk indfører nye måder at arbejde på: Forandring hvordan reagerer borgerne på det? Giver det mening for borgeren? Eller familien? Hvordan bliver det en positiv oplevelser for borgerne?
14 Nogle barrierer i implementering (af ny/evidensbaseret praksis) Mangel på løbende vejledninger i, hvordan man vælger og implementerer de relevante indsatser Mangel på viden om, hvordan det er i praksis miljøerne Mangel på kommunikation mellem forskere og praktikere Udbrændte fagfolk og mangel på motivation (BOHICA effekten) Utilstrækkeligt uddannede medarbejdere kompetencer Manglende ledelsesmæssig opbakning
15 KLs Kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi, december udfordringer inden for 6 områder: 1. Økonomi og politik 2. Organisation 3. Medarbejdere 4. Borgere som brugere 5. Teknologi 6. Lovgivning og rammevilkår Hvordan griber man hele den samlede proces an? Manglende kompetencer og viden muligheder på alle niveauer Manglende organisatoriske forandringsevner Velfærdsteknologi indgår ikke i visitationspraksis (indgå i borgerens plan) Negativ kommunikation om velfærdsteknologi Utryghed og frygt hos medarbejderne Borgerne ikke ændringsparate vanens magt
16 Implementeringskvalitet Er teknologien/programmet implementeret, så det er en akkurat reproduktion af de virkningsfulde kernekomponenter i originalversionen? Hvor er vi henne på kontinuummet: dårlig, mellem eller høj? Er der tilstrækkelig implementeringskvalitet til at nå de lovede effekter? Vi er nødt til at monitorere implementeringen og fideliteten nogle gange daler den nogle gange stiger den gennemsigtighed i processen tilpasninger undervejs Et program kan være effektivt et sted og ineffektivt et andet sted Det kan tage lang tid at nå en høj implementeringskvalitet udfordring med treårige projekter
17 Implementeringskvalitet hvad siger forskningen? Implementeringsforskningsresultater: Durlak og Dupre (2008): oversigtartikel (review) af over 500 videnskabelige artikler Formål: evaluere forskningen i forhold til hypoteser om sammenhæng mellem implementering og programeffekter: Er der sammenhæng og Hvilke faktorer påvirker? Konklusion: Stærk (omfattende og overbevisende) / empirisk støtte til at konkludere, at niveauet af implementeringskvalitet påvirker effekterne og at implementering har en kraftig betydning på outcome 2-3 gange bedre effekt ved høj implementeringskvalitet end ved lav 59 studier viser at det især gælder ved fidelitet i forhold til hvor meget, hvor ofte
18 Implementering(skvalitet ) hvad siger forskningen? Og man fandt også: 23 kontekstuelle faktorer, der påvirker implementering Samme resultat uanset undersøgelser i forskellige programmer, forskellige kontekster En vurdering af implementeringskvaliteten er et absolut must i programevalueringer ellers ved vi ikke hvad det var der skete, hvem der gjorde det og hvordan skal vi fortolke data : om det er programmet teknologien, der virker eller ikke virker
19 10 minutters refleksion / videndeling Tag udgangspunkt i et tidligere eller fremtidigt implementeringsprojekt og del erfaringer eller overvejelser om? Hvad var formålet? Hvilke mål og succeskriterier? Hvem var centrale aktører / interessenter hvilken rolle spillede de? Hvilke værktøjer brugte I? Hvordan fremmede de projektet? Hvad lykkedes? Hvilke udfordringer var der? Hvilke forandringer / tilpasninger måtte der til?
20 23 kontekstuelle faktorer, der påvirker implementering 23 relevante faktorer blev identificeret dokumenterer, at kontekstuelle faktorer skal overvejes, når man skal implementere nye måder at arbejde på i naturlige miljøer Tre andre systematiske reviews af uafhængige forskere, der brugte forskellige metoder til litteraturgennemgang af studier i forskellige programmer og målgrupper: Resultaterne er konsekvente og der er sammenhæng både på det generelle og specifikke niveau (21,13,og 15 ud af de 23) Alle var enige om 11 af faktorerne
21 1. Faktorer på kommunalt niveau og 2. på tilbudsniveau En vurdering af parathed i kommunen: Er der politisk og forvaltningsmæssig vilje? Er der økonomi? Er politikker handlingsplaner på plads? En vurdering af parathed på tilbudsniveau: Er der et erkendt behov for nye måder at arbejde på? er det relevant? Vil man opnå ønskede fordele på tilbudsniveau? Vil man være i stand til at gøre det, der forventes? Har man de nødvendige kompetencer til at implementere forandringen på et højt niveau, så man når de ønskede effekter?
22 3. Faktorer i forhold til selve programmet, teknologien, metoden Er de nye måder at arbejde på kompatible? Passer de til jeres kontekst? Passer de til jeres vision, mission, prioriteter, værdier? Tilpasningsevne Skal programmet/teknologien modificeres for at passe til jeres præferencer, organisatoriske praksis og behov, værdier og kulturelle normer. (Man implementerer ikke ind i et tomt rum) Omfattende debat om nye metoder skal implementeres med høj fidelitet eller om tilpasning skal være tilladt for at metoden passer til lokale behov og præferencer. Fixsen er rational andre er pragmatiske (oversættelsesteori) De virkningsfulde komponenter Måske bliver det bedre end hvis man ikke gør det? Måske er det meningskabende at tilpasse til konteksten?
23 4. Faktorer i forhold til organisatorisk parathed Generelle organisatoriske faktorer: Værdier og kulturelle normer i organisationen har betydning for om nye indsatser har gode muligheder for at blive implementeret med høj bæredygtighed. Positivt arbejdsmiljø Moral, tillid, kollegialitet, konfliktløsning. Har man et arbejdsmiljø, hvor man videndeler, anerkender og støtter hinanden og hinandens udvikling? Hvordan forholder man sig til forandringer? Åbenhed, risikovillighed, forandringsparathed, forandringsrobusthed i forhold til at vedligeholde status quo Vilje til at inkorporere nye måder at arbejde på ind i de eksisterende Delt vision; konsensus, forpligtelse; fællesskab i forhold til værdien og formålet med at implementere de nye teknologier
24 4. Faktorer i forhold til praksis og processer Praksis og processer Fælles beslutningstagen Samarbejde mellem relevante parter (tilbud, myndighed, forskere og borgere) vedr. at tage beslutninger om hvilke teknologier, der skal implementeres (Ejerskab ambassadørskab) Koordinering med andre (lokale) interessenter Partnerskaber, netværk, alliancer Bringer flere perspektiver, kompetencer og ressourcer på banen Kommunikation på alle niveauer Gennemsigtighed i processen (nyhedsbrev, intranet) Formulering af opgaver; (arbejdsgrupper, teams, ledelse) Procedurer, der fremmer strategisk planlægning og indeholder klare roller og ansvar relevant for opgaveløsningen
25 Redskab: Rollemodellen Forandringsejer med begrundelse Efterspørger resultater Målgruppe Ressourcer Eksperter Leder af forandring Forandringsagenter Forandring er som et skuespil. Der er en række bestemte roller der skal spilles. Hvis en skuespiller mangler må forestillingen aflyses. Jan Pries-Heje, professor, RUC.
26 4. Faktorer i forhold til praksis og processer Ledelse Prioritering, skabe enighed, tilbyde belønning samt styre den overordnede implementeringsproces Program forkæmperi (champion) (forandringsagenter, rollemodeller) Udpegning ag person(er) som har tillid fra og er respekteret af kolleger og administration og som kan fastholde projektstøtten samt forhandle løsninger ved problemer, der opstår Ledelsesmæssig og administrativ støtte supervision Graden af støtte og opmuntring fra topledelse under implementeringsprocessen
27 5. Faktorer relateret til selve indsatserne Uddannelse og træning Tilgange for at sikre tilbuddets nødvendige færdigheder/evner, for at udføre den nye praksis Teknisk assistance Kombinationen af de ressourcer, der tilbydes, når implementeringen er igangsat; efteruddannelse i bestemte færdigheder, uddannelse af nyansatte medarbejdere, følelsesmæssig støtte og mekanismer, der kan fremme problemløsning undervejs. Disse to faktorer har fået mest opmærksomhed og empirisk støtte (over 20 studier)
28 Uddannelse og træning hvad ved vi? Forskningen diskvalificerer entydigt train and hope -tilgangen. Det er ikke nok blot at kompetenceudvikle medarbejderne. De skal også have mulighed for at omsætte denne viden til praksis gennem løbende støtte, coaching og supervision. Implementering af velfærdsteknologi stiller krav til medarbejderne, derfor er det vigtigt, at det er de rigtige, der udvælges (Fixsen) Udskiftning af personale undervejs? Kommer alle til alle træningssessionerne? Durlak og Dupre: Aktive former for læring er bedst; Træning, der inkluderer modellering (præsentation af ønsket adfærd) og rolle spil med anerkendende feed back i et støttende miljø. In-service uddannelse af fagfolk sammen med borgerne er mere effektivt end oplæring alene via manualer, videos m.v. (Fixsen) Brug af kompetencer og coaching i det naturlige miljø - Coaching = Supervision / konsultation af praksis (Fixsen) Tidlig monitorering af implementering kombineret med efteruddannelse fordobler fideliteten med over 85 % i tilbud, der havde problemer
29 Redskaber: Implementeringsmodel: Fixsen & Blase, 2008 Positivt outcome Evaluering af performance (Fidelity) Effektiv intervention + effektiv implementering = gode resultater, Fixen, 2008 Coaching System interventioner Træning Administrativ støtte Rekruttering Ledelse Beslutningsstøtte data system Fixsen & Blase, 2008
30 Redskaber: Translationsteori og mening Hvordan får vi det til at give mening for medarbejdere og borgere kommunikation - oversættelsesarbejde? Det er bare et spørgsmål om at vide, hvilken dosis, der skal i injektionssprøjten? (Fixen, konference, 2013) Er det det??? Eller: Hvordan kan man gå ind i det fælles læringsrummet og oversætte og forhandle mening? Kan vi bare overføre fra kontekst til kontekst? Translationsteorien er et opgør med den universelle kontekstgyldighed I translationsteoritilgangen ligger magten i idéers rejse ikke i én central aktør, men fra rigdommen af oversættelser, som det idéen trigger hos hver eneste aktør i netværket eller organisationen. Aktører er aktive oversættere ikke passive modtagere.
31 Translationsteorien og Kjell Arne Røvik Røviks tese er, at resultaterne af implementering afhænger af oversættelsespræstationer Det er derfor muligt at konceptualisere, teoretisere og empirisk identificere gode og mindre gode oversættelser såvel som kyndige og mindre kyndige translatører Derudover tilfører og uddyber Røvik en teoretisk konstruktion vedr. translationskompetencer - flerkontekstuelhed
32 Antagelse om at oversættelse gør en forskel Der er betragteligt forskel i outcome. Ny viden kan være formel adopteret, men de-koblet fra rutiner og praksis. Der kan være lang inkubationstid før viden er endelig implementeret og resultere i langsigtede effekter. Fra et oversættelses perspektiv er vidensflow fra kilde til modtager ikke kun transfer/transport men en to fase oversættelsesproces med dekontekstualisering og kontekstualisering.
33 Redskaber: Vidensoverførsel fra kontekst til kontekst Oversættere med gode kompetencer og brug af regler Dekontekstualisering Rekontekstualisering Oversættelse og forhandling af mening Samfundsmæssig kontekst Organisatorisk kontekst Praksis Samfundsmæssig kontekst Organisatorisk kontekst Praksis
34 Hvad er det vigtigste, jeg skal tage med hjem? Vi skal sikre os, at vores beslutninger om at anvende teknologier/metoder/programmer er baseret på evalueringer, hvor implementeringen har været af høj kvalitet. Implementering er vigtig og hvis vi har høj implementeringskvalitet højner vi også chancen for at programmet når de ønskede effekter Det er muligt at tilpasse en teknologi/program/metode til lokale kontekster, så længe de virksomme komponenter fastholdes. Høj implementeringskvalitet er et fælles ansvar for forskellige interessenter Selvom der er mange faktorer, der kan påvirke kvaliteten af implementeringen og de mange trin i processen, så er succes mulig!
35 Afslutning Socialstyrelsen arbejder på at udvikle anbefalinger til hvilke indsatser, der er bedst viden om, der har effekt Vi, SUS, KL og andre arbejder på at udvikle gode retningslinjer for implementering Godt at vide og forstå, hvordan mennesker fungerer i (konstant) forandring God organisering (roller og ansvar) og ledelsesopbakning (Rollemodellen) er vigtig Vi skal oversætte og skabe mening blandt de, der skal arbejde på nye måder Forandring tager tid! Det skal være sjovt og give mening. Ellers er der ingen gulerod, der kan trække en begavet medarbejder til truget
36 Referencer Bottrup, P. & Hagedorn-Rasmussen, P. (2011): Når lederes skaber organisatorisk forandring og transformation. s I: Helth, P.: Ledelse og læring I praksis. - Samfundslitteratur: Frederiksberg. 1. udgave. Brown, M. & Cregan, C. (2008): Organizational Change Cynicism: The Role of Employee Involvement. I: Human Resource Management. - Wiley InterScience: New York DiMaggio, P. J. & Powell, W. (1983): The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. s I: American Sociological Review, Volume 48, Issue 2. Sage Publications: New York. Durlak, J. (2012): ASPE RESEARC BRIEF: The importance of Quality Implementatiuon for reserach, practice and policy. Durlak, J.A. og Dupre, E.P.: 2008): Implementation matters: A Review of research on the influence of implementation og program outcomes and the factors affecting implementation. KL (2013): Kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. 15. s. Kotter, J. P. (1995): Leading Change : Why transformation efforts fail. - s I: Harvard Bussiness Review : Cambridge, USA. Kræmmer, M & Divert, H. (2009): Change & effect: five principles for implementing real organizational change. Implement Press. Hellerup. S Udg.
37 Referencer Obed Madsen, S. (2011): What you see is what you get et bud på et oversættelsesteoretisk ordforråd I strategisk arbejde. - s I: Økonomistyring & Informatik.- Djøf Forlag: København årgang, 2011/2012, nr. 3. Pries-Heje, Jan: Rollemodellen: Franklin, C og Hobson, L.,M.(200?): Special section: promoting and sustaining evidence-based practice facilitating the use of evidence-based practice in community organizations. I: Journal of Social Work Education. cfranklin@mail.utexas.edu Røvik, Kjell Arne (2007): Trender og translasjoner. Ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Universitetsforlaget, Oslo s. - ISBN: Weinberg, G. M. (1997): Quality Software Management. Vol. 4. s I: Weinberg, G., M.: Anticipating Change. - Dorset House: New York, Vol. 4. Chapter 2. Whittle, A. et.al. (2010): Funnel of Interests: The Discursive Translation of Organizational Change. Vol. 46: 16. s I: Journal of Applied Behavioral Science, 46(I). Sage Publications: New York.
38 Kontaktinformation Hvis du vil have denne præsentation er du velkommen til at kontakte mig på: Tak for i dag og held og lykke med implementeringen!
Implementering og oversættelse - En ny socialpolitisk dagsorden
Implementering og oversættelse - En ny socialpolitisk dagsorden Af, sekretariatsleder, Sekretariatet for socialøkonomiske virksomheder, Socialstyrelsen Maj 2014 Rammen: Bidrage til en vidensbaseret socialpolitik,
Læs mereImplementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis
Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat
Læs mereEVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD
EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden
Læs mereLedelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen
Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereImplementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Læs mereImplementering,,Fra,projekt,3l,forankring,Implementeringens,inten3onalitet,og,uforudsigelighed, VITSI,28.10.2015, V.,TORSTEN,CONRAD,I,TC@LEAD.
Implementering,,Fra,projekt,3l,forankring,Implementeringens,inten3onalitet,og,uforudsigelighed, VITSI,28.10.2015, V.,TORSTEN,CONRAD,I,TC@LEAD.EU Torsten(Conrad( CheAonsulent MAinLeadership,Eksternlektor
Læs mereForandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser
Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller
Læs mereJob- og personprofil for viceområdechefer
Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale Nyeste udvikling i Den Motiverende Samtale og implementering af metoden Gå hjem møde 22 juni Formål At få Miller hertil At få udbredt de nyeste tanker og nyeste udvikling i Den
Læs mereAt udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen
At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mere14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?
HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) TEMADAG M. NATIONALE RETNINGSLINJER FOR TRIVSEL OG TRYGHED SOCIALSTYRELSEN OG SUS ODENSE D. 08.05.18 ULLA QWIST - FIT KONSULENT OG PÆDAGOG ULQWI@SLAGELSE.DK
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereProjekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i ledelsessystemer
Projekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i er Hans Jørgen Limborg - Teamarbejdsliv Bureau Veritas Konventum Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden Certificeringsudvalget indgår som følgegruppe
Læs mereVidensbaseret praksis
Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede
Læs mereImplementering. Center for Kvalitetsudvikling
Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og
Læs mereNærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009
Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereForandringsagenten. Efter denne lektion skal du:
Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs mereEt meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag
SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær
Læs mereIMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale
Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel
Læs mereWorkshop. Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala
Workshop Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala Britta Ravn, centerleder Lea Nørgaard Bek, specialkonsulent Litten Raun
Læs mereUddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering
Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse
Læs mereJob- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
Læs merePeer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen
Peer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen Et par centrale begreber Levede erfaringer: Erfaringer med psykiske vanskeligheder, (evt) med livet som bruger
Læs mere+ = Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen
Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen + = Søren Smedegaard, centerkoordinator i FIIBL Netværksdag, Sunde Børn Bevæger Skolen, 2019 Implementering er et vrøvleord? et
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereHvordan fremmer vi god implementering?
Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed
Læs mereAnvendelse og implementering af ny viden i praksis. Hvordan skabes gode vilkår for implementering af ændringer i hverdagen
Anvendelse og implementering af ny viden i praksis Hvordan skabes gode vilkår for implementering af ændringer i hverdagen Hvorfor fokusere på implementering af ny viden i praksis? Stk. 2. I professionsbacheloruddannelserne
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereRundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017
Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017 Kerneopgaven Borgerperspektiv = Organisationsperspektiv Kommunerne storleverandør af velfærdsydelser Den
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereAM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk
AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet
Læs mereForskning i Social Kapital
Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mere2017 STRATEGISK RAMME
2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med
Læs mereFRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED
FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED National Alkoholkonference 19. januar 2016 Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis og adj. professor Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereORGANISATORISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG
S OCIAL I M PAC T 2 0 1 6 E S B J E RG ORGANISATORISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG B I R T H E D I N E S E N, L E K T O R O G L E D E R A F L A B O R A T O R I E T F O R V E
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune
Ledelseskommissionens anbefalinger Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune Fokus for Ledelseskommissionens arbejde Afdække gruppen af offentlige ledere Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereForandringsledelse og implementeringsudfordringer Læseplan Lokale: se oversigt på Blackboard
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i Offentlig ledelse Efteråret 2017 Forandringsledelse og implementeringsudfordringer Læseplan Lokale: se oversigt på Blackboard Undervisere: Anne Bøllingtoft
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereImplementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst
Gå-hjem-møde: Implementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst D. 16. januar 2018 www.danskevalueringsselskab.dk www.implementering-dk.dk Program Helle Høgh, Metodecentret
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereValg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011
Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011 Michael Bo Nielsen Chefkonsulent, cand.scient.pol Udviklingskonsulenterne A/S mbn@u-k.dk, 40 46 48 66 Stikke af eller
Læs mereFORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015
FORANDRINGSLEDELSE ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015 Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse - projektledelse Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse omfatter de processer, værktøjer
Læs mereNye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015
Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereKommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi
Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse
Læs mereVelkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013
Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereCritical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013
Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang
Læs mereLIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereAktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis
Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereHvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning
Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning Hvem er vi? Andreas Stounbjerg: Fuldmægtig i Ressourcestyring
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereClearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages
Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages VIDA-konference DPU, Aarhus Universitet, 1. februar 2011 Sven Erik
Læs mereForandringsledelse og transformation
Forandringsledelse og transformation Hvor? Intenz er et nordisk konsulenthus, der arbejder med organisationsudvikling. Vores mission er at få mennesker og organisationer til at vokse og skabe passion,
Læs mereAttraktive og effektive
Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs mereLederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?
Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereHvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?
Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereImplementering. - udfordringer og muligheder. ved Jesper Høg og Paw Feilbo Myrndorff Center for Uddannelse
Implementering - udfordringer og muligheder ved Jesper Høg og Paw Feilbo Myrndorff Center for Uddannelse Den første gode nyhed Alle kommunale redningsberedskaber anvender en eller anden form for evaluering
Læs mere