Vidensbaseret praksis

Transkript

1 Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune

2 2

3 Evidensbaserede programmer i København Udsatte børn og unge PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) De utrolige år (De Utrolige År) PMTO(Parent Management Training Oregon) MST(Multisystemisk Terapi) MTFC (Multidimensional Treatment Foster Care) FFT (Functional Family Therapy) ART (Aggression Replacement Training) MultifunC

4 8. december 2015 Det giver ro/energi at acceptere programmets ramme der er valg, der ikke skal træffes Nogle elementer kan synes meget amerikanske belønninger, tydelig ros, mv. Men oplevelsen er, at det virker. Der er stadig plads til terapeutisk tæft indenfor programmerne IMPLEMENTERING AF PROGRAMMER Det har været let at få medarbejderne med Det er svært at gøre godt uden en dygtig certificeret vejleder Ledelsesmæssig fokus er afgørende for succes ift at skabe tid til opgaven og ift anerkendelse

5 8. december 2015 Program prototype

6 Københavns Kommune FIT opstartes med alle borgere FIT anvendes til at tilpasse Under udvikling i forskelligt tempo samarbejdet med borgeren Bekymrende forløb tages op i Scott Miller-seminar, skræddersyede supervision eller kollegialt FIT-uddannelse til alle i FIT-gruppen kursusdage, sidemandsoplæring m.v. FIT-supervision hver 3. uge FIT-fagligt forum i enhederne Form og kadence kan variere Model for FIT-noter/ planer udvikles (i løbet af 2015) En model pr. enhed

7 Evidensbaserede programmer er gode og vigtige, men ikke hele løsningen Programmerne dækker en meget lille del af vores samlede indsats Vi udvikler velfærdsopgaverne i samskabelse med kræfter, der ikke arbejder programbaseret Lokalt fagligt udviklingsrum og lokalt ledelsesrum har selvstændig værdi Behov for fleksible løsninger, der kan favne større grupper Behov for at justere indsatser efter borgernes særlige behov og situation.

8 Praksisbaseret viden Fokus på effekt og kvalitet - når vi ikke har programmer eller forskning til at støtte os - når vi vil vide om indsatserne virker for lige præcis vores borgere - Når vi vil styre kapaciteten til refleksion

9 Forandringskompasset

10 Forandringskompasset understøttes af CSC-Social (ex fra hjemløsekompas)

11 Vejledning til scoring

12 Dialogen om kompasset sammen med borgeren Eksempel på en kompasrose til ialogen med udsatte børn 6-12 år.

13 Strategisk dialog ud fra kompasresultater 60% 50% 40% 30% 20% 10% Andel med fremgang Andel med fastholdelse Andel med tilbagegang 0%

14 8. december

15 Outcome Rating Scale (ORS ) Når du ser på den tid, der er gået siden sidste samtale (inklusiv i dag), skal du vurdere, hvordan du har haft det på følgende områder af dit liv. En markering til venstre for midten markerer, at du har haft det dårligt, mens en markering til højre for midten markerer, at du har haft det godt. Individuelt (personligt velbefindende) Nære relationer (familie, nære venner, osv.) Socialt (arbejde, skole, bekendte) Generelt (generel følelse af velbefindende)

16 Session Rating Scale (SRS ) Du bedes vurdere dagens samtale, ved at sætte mærke på hver af de fire linier. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse Jeg følte mig ikke hørt, forstået og respekteret Vi arbejdede ikke med eller talte ikke om det jeg gerne ville arbejde med og tale om Terapeutens måde at arbejde på passer ikke til mig. Der manglede noget i dagens session Relation Mål og emner Tilgang eller metode Generelt Jeg følte mig hørt, forstået og respekteret Vi arbejdede med eller talte om det jeg gerne ville arbejde med og tale om Terapeutens måde at arbejde på passer til mig. Alt i alt var dagens session passende for mig

17 FIT i Socialforvaltningen i Københavns Kommune RCT-studie 20 tilbud er i gang FIT - eksperter Feedback som virkningsfuld komponent Netværk af praktikere

18 Akkreditering i Socialforvaltningen

19 Hvad er Akkreditering i SOF Opfølgning og læring Lokalt og på tværs

20 8. december 2015 Akkreditering: Fra lup til spejl

21 Systematisk måling af brugertilfredshed og livskvalitet

22 Viden i Anvendelse en enhed i Socialforvaltningen Vi skal være med til at finde den gode praksis og de gode metoder Vi skal være med til at udbrede den gode praksis og de gode metoder Vi skal se udad Hvad er den bedst tilgængelige viden? Vi skal se indad Dokumentation, evaluering og eksplicitering af praksisviden Vi skal facilitere aktiviteter og processer, der bringer viden i spil Mere virknings -fulde indsatser for borgere med særlige behov

23

24 24

25 Hvor vil vi gerne hen - I mødet med borgeren Systematisk opfølgning op på effekterne af indsatsen ift. den ønskede forandring for borgeren (Forandringskompas, FIT mv.) Borgeren, pårørende og netværk inddrages løbende i tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen Hvis indsatsen ikke har de tilsigtede virkninger, tilpasses den med udgangspunkt i en i videst muligt omfang vidensbaseret metode-værktøjskasse

26 Hvor vil vi gerne hen - På det enkelte tilbud Relevante forskningsresultater omsættes i praksis, både gennem top-down processer (pejlemærker målgruppeområdestrategier centerstrategier) og bottom-up i form af lokale praksisnære og relevante forsknings- og udvikling(sam)arbejder Borgere, pårørende, netværk, frivillige, lokale institutioner mv. inddrages løbende i tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen Systematisk refleksion i tilbuddet og videndeling og læring på tværs af relevante enheder - med udgangspunkt i forandringskompas-data, akkreditering, faglige videnspersoner mv.

27 Hvor vil vi gerne hen - På kommuneniveau Opbygning af refleksionskapacitet - organisatoriske processer, der gør kvalificeret indsamling og anvendelse af viden til rutine. Prioritering med udgangspunkt i den bedst tilgængelige viden om indsatsernes effekter for borgerne. Samskabelse mellem alle niveauer af kommunen, frivillige, borgere/pårørende/ netværk, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner mv. omkring udvikling og implementering af viden.

28 Hvor vil vi gerne hen - Nationalt Mere anvendt forskning for lidt forskning kan direkte omsættes i kommunerne. Omsætning kræver ligeværdigt samspil mellem forskere og praktikere Bedre uddannede kandidater fx gn. samarbejder ml. professionshøjskoler, forskere og kommuner Udvikling af netværk ml. kompetente praktikere virtuelt og IRL