Fælles velfærd. Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles velfærd. Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor"

Transkript

1 Fælles velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor April 2015

2

3 Fælles velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor April 2015

4 Se økonomi- og indenrigsministeren og finansministerens præsentation af Fælles Velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor her:

5 Forord I Danmark har vi en stærk og velfungerende offentlig sektor. Det skal vi også have i fremtiden. Den offentlige sektor er et vigtigt middel til at realisere de ønsker, regeringen har til fremtidens velfærdssamfund. Den offentlige sektor skal til stadighed bidrage til, at alle danskere har en tryg hverdag og lige muligheder for at skabe et godt liv. Samtidig skal den offentlige sektor understøtte, at der også i fremtiden er job og vækst i Danmark. Regeringen vil fastholde den danske, solidariske samfundsmodel, hvor der er høj grad af lige muligheder for alle, og hvor fællesskabet træder til med hjælp, hvis man skulle komme ud for uventede udfordringer, som man ikke selv kan håndtere. I de kommende år står vi over for en række udfordringer, som kræver en klar prioritering af vores fælles velfærd. Frem mod 2020 vil betydeligt flere danskere være over 70 år. Flere ældre vil bl.a. betyde flere udgifter til sundhedsvæsenet, ligesom vi de kommende år vil få mulighed for at bruge nye behandlingsformer samt ny og ofte dyrere medicin. Det skal vi have råd til. Den offentlige sektor skal samtidig være rustet til at gribe nye muligheder og håndtere nye udfordringer inden for ansvarlige økonomiske rammer. Regeringen vil derfor gradvist prioritere lidt flere penge til den fælles velfærd. Inden for rammerne af en ansvarlig økonomisk politik har vi sikret plads til, at vi frem mod 2020 hvert år kan anvende i gennemsnit ca. 3 mia. kr. mere på vores fælles velfærd. Selv med de ekstra midler vil de økonomiske rammer i de kommende år være stramme. Det stiller klare krav til, at vi skal have mest muligt ud af de penge, der samlet set går til vores fælles velfærd. Det er derfor afgørende, at vi hele tiden arbejder på at gøre tingene på nye og smartere måder, så borgerne får bedre velfærd for pengene, og virksomhederne oplever en mere serviceminded offentlig sektor. Den offentlige sektor må hele tiden forbedre og forny sig, så den leverer tidssvarende service af høj kvalitet, der matcher fremtidens muligheder og udfordringer. Verden står ikke stille, og det skal den offentlige sektor heller ikke. Derfor har regeringen opstillet en målsætning om at modernisere den offentlige sektor for 12 mia. kr. frem mod Midlerne skal frigøres til de områder i den offentlige service, hvor behovet er størst. Målsætningen skal tjene som en central drivkraft i arbejdet med løbende at gøre den offentlige sektor endnu bedre til at levere mest mulig velfærd for pengene. 3

6 Udgangspunktet er heldigvis godt. Offentlige myndigheder og institutioner er generelt velfungerende, og de offentligt ansatte er fagligt dygtige, forandringsparate og brænder for at yde den bedst mulige service til borgere og virksomheder. Det er vigtigt, fordi velfærd skabes der, hvor borgerne og virksomhederne møder den offentlige sektor i relationen med læreren, sygeplejersken, socialrådgiveren, lægen, pædagogen, social- og sundhedshjælperen, sagsbehandleren m.fl. Samtidig er udviklingen allerede i fuld gang. Regeringen har siden 2011 gennemført en række ambitiøse reformer af bl.a. folkeskolen, erhvervsuddannelserne, sundhedsområdet og beskæftigelsessystemet. Reformerne rummer en række fællestræk, der afspejler regeringens grundholdninger til, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig, og hvordan den skal bidrage til at håndtere de udfordringer og muligheder, vores fælles velfærd står overfor. Disse holdninger kan opsummeres i fem pejlemærker for fremtidens offentlige sektor: Klare mål og fokus på resultater Tillid og effektivitet på de offentlige arbejdspladser Bedre organisering af offentlige opgaver Bedre velfærd med udgangspunkt i borgernes ressourcer God service til erhvervslivet til gavn for fællesskabet Pejlemærkerne vil også fremover være styrende for regeringens arbejde med at styrke den fælles velfærd gennem en mere velfungerende og effektiv offentlig sektor. Det vil ske i et tæt samarbejde med kommuner og regioner. Bedre offentlig styring er et fællesoffentligt projekt. I denne bog kan du læse mere om pejlemærkerne og om regeringens politik for at styrke og forny den offentlige sektor. God læselyst. Regeringen, april Fælles Velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor

7

8 Indhold 10 INDLEDNING PRIORITERING, FORNYELSE OG FORBEDRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 11 Et stærkere velfærdssamfund 12 Regeringens mål for den offentlige sektor 17 Hvorfor skal den offentlige sektor videreudvikles? 20 Fem pejlemærker for fremtidens offentlige sektor 26 1 KLARE MÅL OG FOKUS PÅ RESULTATER 28 Få, relevante mål og systematisk opfølgning på resultater 34 Udbredelse af viden og gennemsigtighed om resultater 37 Øget lokal frihed med ansvar for resultaterne 42 Fokus på implementering 43 Én kurs, mange navigatører 46 2 TILLID OG EFFEKTIVITET PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER 47 Tillidsfuld dialog som forudsætning for høj kvalitet 52 Sunde arbejdspladser med kerneopgaverne i fokus

9 64 3 BEDRE ORGANISERING AF OFFENTLIGE OPGAVER 65 Fælles løsninger 70 Bedre samarbejde mellem det offentlige og private 80 4 VELFÆRD MED UDGANGSPUNKT I BORGERENS RESSOURCER 80 Borgerens ressourcer som udgangspunkt 85 Nye muligheder med velfærdsteknologi og digitalisering 87 Samspil med aktive medborgere 90 Borgerinddragelse og lokaldemokrati 92 Kontakten med den offentlige sektor er blevet digital 94 Offentlige digitale løsninger skal være nemme og trygge at bruge GOD SERVICE TIL ERHVERVSLIVET TIL GAVN FOR FÆLLESSKABET 104 En kvalificeret arbejdsstyrke med erhvervsrelevante kompetencer 107 Serviceminded og effektiv sagsbehandling 112 BILAG

10 I Danmark har vi et velfærdssamfund, som giver muligheder til alle og hjælp til dem, der har behov

11

12 INDLEDNING Prioritering, fornyelse og forbedring af den offentlige sektor I Danmark har vi et stærkt og velfungerende velfærdssamfund, som giver muligheder til alle og hjælp til dem, der har behov. Regeringen vil udvikle og forny den offentlige sektor, så den også i fremtiden bedst muligt giver alle borgere fri og lige adgang til velfærd af stadig højere kvalitet, og så den offentlige sektor understøtter vækst og beskæftigelse ved at sikre bedre rammevilkår for en konkurrencedygtig og produktiv privat sektor. Vi har et stærkt velfærdssamfund i Danmark. Det har vi opbygget over generationer gennem fremsynede politiske valg som eksempelvis gennemførelsen af 1930 ernes socialreformer, indførelsen af folkepension i 1950 erne og introduktionen af SU i 1970 erne. De modige politiske beslutninger har givet os et samfund med stor tryghed og muligheder for alle. Tryghed, fordi vi har indrettet systemer, som kan kompensere os i kortere eller længere perioder, hvis vi mister vores arbejde, som sikrer os behandling, hvis vi bliver syge, og som sikrer os en vis indkomst også efter, at vi har trukket os tilbage fra arbejdsmarkedet. Muligheder, fordi vi alle gennem fri og lige adgang til uddannelse, sundhed og andre centrale velfærdsydelser har en fair chance for at opbygge en god tilværelse, som ikke er forhåndsbestemt af vores forældres indkomst, uddannelse eller sociale status. Vi er kommet langt, men der er stadig meget at gøre. Børn af forældre uden uddannelse har fortsat sværere end andre børn ved at klare sig gennem uddannelsessystemet. Og for mange børn har de senere år forladt folkeskolen uden de faglige færdigheder, som er nødvendige for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og få et job. Regeringen arbejder målrettet og vedholdende på at sikre lige muligheder for alle. De store reformer af både folkeskole og erhvervsuddannelser er vigtige byggesten i den proces. Det samme gør sig gældende for fx regeringens udspil på integrationsområdet, der skal sikre at flere indvandrere og efterkommere gennemfører en ungdomsuddannelse og flere kommer ind på arbejdsmarkedet. 10 Fælles Velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor

13 Et stærkere velfærdssamfund Lige muligheder, fællesskab og frihed er grundlæggende værdier, men der findes ikke nogen uforanderlig formel for, hvordan værdierne bedst realiseres. De må udmøntes inden for de til enhver tid givne rammer. Det indebærer, at vi aktivt og ansvarligt skal føre politik, der passer til nutiden og ruster os til fremtiden. Historisk har en vigtig del af velfærdssamfundets rolle været at sikre økonomisk omfordeling blandt borgerne. En del af denne omfordeling sker i form af overførsler til mennesker, som har behov for hjælp i en kortere eller længere periode. Sådan skal det også være i fremtiden. Vi kan alle på et tidspunkt i livet havne i en situation, hvor vi har behov for en hjælpende hånd fra fællesskabet. Regeringen ønsker at værne om vores solidariske samfundsmodel, som sikrer et samfund med udfoldelsesmuligheder og trygge rammer for alle. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at den bedste hjælp er den, der gør folk i stand til at klare sig selv. Regeringen ønsker et velfærdssamfund med fokus på en aktiv indsats, der kan aktivere de ressourcer, vi hver især besidder. Det er udtryk for et respektfuldt menneskesyn, der tager udgangspunkt i, at alle mennesker har noget værdifuldt at bidrage med, og at intet menneske har fortjent at blive opgivet af fællesskabet. Og det er udtryk for et højere ambitionsniveau på velfærdssamfundets vegne et ønske om at hjælpe mennesker på en mere grundlæggende og virkningsfuld måde. Uddannelse er et omdrejningspunkt i denne indsats, fordi uddannelse udvikler menneskers ressourcer og gør dem i stand til selv at mestre tilværelsen. Men ambitionen går videre end uddannelse. Fremtidens velfærdssamfund skal kendes på sin evne til at understøtte menneskers realisering af deres potentiale i bredeste forstand hele livet igennem. Gennem uddannelse og efteruddannelse, gennem hjælp til selvhjælp, gennem hjælp til andre, gennem stærke fællesskaber og gennem aktiv deltagelse i samfundslivet. Og samtidig skal fremtidens velfærdssamfund selvfølgelig fortsat sikre hjælp og støtte til de mennesker, som ikke har ressourcer til at klare sig selv. Den offentlige sektor spiller en nøglerolle i denne udvikling. Danmark har en stor offentlig sektor også i international sammenhæng. Det offentlige forbrug udgør over ¼ af BNP, og over ¼ af alle beskæftigede er offentligt ansatte. Regeringen prioriterer inden for en ansvarlig økonomisk politik at bruge flere penge hvert år til yderligere fælles service i den offentlige sektor. Med de ekstra penge følger en særlig forpligtelse til at sikre effektivitet og kvalitet i den offentlige service også for at sikre den fortsatte folkelige opbakning til offentlige institutioner. 11

14 Det er offentligt ansatte på vores skoler, sygehuse, plejehjem og andre offentlige institutioner, som hver dag møder borgerne og arbejder for at give dem undervisning, behandling, pleje, hjælp og vejledning. Derfor er de offentligt ansatte den vigtigste ressource i den offentlige sektor en offentlig sektor, som har både størrelse, kapacitet og kompetencer til at tilvejebringe velfærd af høj kvalitet og bidrage til, at alle mennesker har mulighed for at skabe et godt liv. Samtidig er den offentlige sektor en vigtig forudsætning for, at danske virksomheder kan fungere effektivt og gøre sig gældende i konkurrencen med virksomheder i udlandet. Den offentlige sektor leverer en veludbygget infrastruktur, uddannelser af høj kvalitet, et velfungerende retssystem samt andre serviceydelser og institutioner, som understøtter aktiviteten i den private sektor. Gode rammevilkår og enkle regler med få administrative byrder bidrager til at skabe værdi i vores samfund, som kan omsættes til velstand og velfærd for alle. Regeringens mål for den offentlige sektor Det er regeringens mål, at Danmark i fremtiden skal have et stærkere velfærdssamfund med et solidt fundament i en dynamisk og værdiskabende privat sektor, jf. figur 0.1. Det kræver en offentlig sektor, som prioriteres og som løbende forbedres og fornyes. Figur 0.1 Regeringens mål for fremtidens offentlige sektor Den offentlige sektor skal sikre: Bedre velfærd ved at den videreudvikles og moderniseres, så vi fortsat kan sikre alle borgere fri og lige adgang til velfærd af stadig højere kvalitet Mere velstand ved at sikre gode rammevilkår for en konkurrencedygtig og produktiv privat sektor, så vi fortsat kan styrke vækst og beskæftigelse 12 Fælles Velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor

15 Bedre velfærd efter nye opskrifter Den offentlige sektor skal også i fremtiden sikre velfærdsydelser af højeste kvalitet. Men velfærd i dag og i morgen er ikke det samme, som den var i går. Nye behandlinger kommer til i sundhedsvæsenet, nye undervisningsmetoder bliver udviklet i folkeskolen, og ny teknologi gør det muligt at levere velfærdsydelser mere effektivt og af bedre kvalitet. Også borgernes forventninger til, hvordan deres hverdag skal fungere, er under stadig forandring. Samtidig vil der også i de kommende år være snævre økonomiske rammer for den offentlige sektor. Målet om at skabe bedre fælles velfærd i fremtiden indebærer derfor en klar ambition om, at velfærdssamfundet skal prioriteres og videreudvikles. Videreudvikling og modernisering af velfærdssamfundet kræver åbenhed over for en bred vifte af virkemidler. Målet er at levere velfærd af høj kvalitet og bruge pengene klogere, fordi det er med til at muliggøre et godt og trygt liv for borgerne. Målet er ikke at levere velfærd efter præcis samme opskrift som hidtil. Det er resultaterne, der tæller. Mere velstand gennem et produktivt erhvervsliv Den private sektor udgør fundamentet for samfundets velstand og dermed også for vores fælles velfærd. Uden en privat sektor, der skaber arbejdspladser og værdi for samfundet, ville der ikke være nogen fælles rigdom at basere velfærdssamfundet på. Sådan har det altid været. Under den store udbygning af velfærdssamfundet fra 1950 erne til 1970 erne var ny teknologi og nye industrier fundamentet. Også fremover vil der være behov for vækst og produktion i den private sektor til at sikre job og finansiere fællesskabets goder. Og i fremtidens stadig mere globaliserede økonomi vil det kun blive endnu vigtigere at skabe rammevilkår, som fremmer en konkurrencedygtig og produktiv privat sektor. Gode rammevilkår for erhvervslivet kræver bl.a. hensigtsmæssig regulering, begrænsning af administrative byrder, øget arbejdsudbud samt forskning, uddannelse og infrastruktur, som understøtter virksomhedernes aktivitet. De to mål for udviklingen af den offentlige sektor bedre velfærd og mere velstand hænger meget tæt sammen og er hinandens forudsætninger. Velfærdssamfundet skal sikre stabile og attraktive vilkår for virksomheder, der ønsker at investere i Danmark. Og det skal tilbyde og tiltrække kvalificeret og motiveret arbejdskraft, som nyder godt af fri og lige adgang til uddannelse, sundhed og andre velfærdsydelser. På den måde understøtter velfærden vores velstand. Samtidig er et produktivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv med vækst og høj beskæftigelse en grundlæggende forudsætning for, at der også i fremtiden er råd til at finansiere og forbedre et velfærdssamfund med lige muligheder for alle. På den måde understøtter velstanden vores velfærd. 13

16 Regeringens politik understøtter målene Regeringens mål handler om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig fremover. Og udviklingen er allerede godt i gang. Regeringen har med 2020-planen Danmark i arbejde fra 2012, Aftaler om Vækstplan DK fra 2013, Aftaler om en vækstpakke 2014 og en bred vifte af reformer skabt en ramme, som fremtidssikrer dansk økonomi og styrker fundamentet for et stærkere velfærdssamfund. Boks 0.1 Eksempler på, hvordan regeringens politik understøtter målsætningerne for den offentlige sektor om at skabe ny og bedre velfærd og understøtte vækst og beskæftigelse Flere i varig beskæftigelse En mere individuel, meningsfuld og effektiv indsats baseret på tillid og princippet om balance mellem ret og pligt skal bringe flere ledige i varig beskæftigelse. Initiativ Reform af beskæftigelsesindsatsen fra sommeren Et fagligt løft af folkeskolen Eleverne i folkeskolen skal udfordres, betydningen af social baggrund for de faglige resultater skal mindskes, og tilliden til og trivslen i skolen skal styrkes. Initiativ Folkeskolereformen trådte i kraft sommeren Sundhedsreform med fokus på kvalitet og overlevelse Sundhedssystemet skal måle sig med de bedste lande, og sikre kvalitet og sammenhæng med patienten i centrum. Initiativ Flerårig Sundhedsstrategi prioriteret med finanslovsaftalen for Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser skal give høj faglighed, gode jobmuligheder og styrke Danmarks konkurrenceevne. Initiativ Reform af erhvervsuddannelserne træder i kraft i sommeren Ambitiøse mål på det sociale område Social mobilitet og et opgør med den negative sociale arv skal skabe lige muligheder for alle til gavn for den enkelte og til gavn for fællesskabets sammenhængskraft. Initiativ Sociale 2020-mål fra efteråret Vækst En række vækstfremmende initiativer skal styrke danske virksomheders konkurrenceevne, så vi fremadrettet kan sikre gode job og høj produktivitet. Initiativ Vækstplan DK fra foråret 2013 og Vækstpakke 2014 fra sommeren Fælles Velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor

17 På en lang række centrale politikområder er der besluttet vigtige reformer og sat nye mål for fremtiden, jf. boks 0.1. Det gælder bl.a. for folkeskolen, erhvervsuddannelserne, beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og det sociale område. Dertil har regeringen fremlagt udspil om de gymnasiale uddannelser samt bedre integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Regeringen har således gennemført en række tiltag, som understøtter realiseringen af et eller begge af de to overordnede mål for den offentlige sektor. Det gælder både målet om at videreudvikle og modernisere den offentlige sektor for fortsat at kunne sikre borgerne fri og lige adgang til velfærd af stadig højere kvalitet samt målet om, at den offentlige sektor skal sikre gode rammevilkår for en konkurrencedygtig privat sektor, der skaber vækst og beskæftigelse. Videreudviklingen af den offentlige sektor understøttes af regeringens grundlæggende prioritering af fællesskabet. Med regeringens politik vil der inden for rammerne af en holdbar og ansvarlig økonomisk politik frem mod 2020 være 3 mia. kr. mere om året i gennemsnit til offentlig service i forhold til året før. Regeringen vil prioritere disse ekstra midler til at håndtere de udfordringer, som vores fælles velfærd i de kommende år står overfor og til målrettede forbedringer af den offentlige service. Vi skal bl.a. kunne yde den nødvendige behandling og pleje, når der bliver flere ældre i fremtiden som følge af befolkningsudviklingen. Vi skal også indfri vores ambitiøse mål om, at flere skal have en uddannelse, og til at satse på den forskning, der skal gøre Danmark rigere. Vi skal ligeledes sikre rum til håndtering af nye udfordringer og uventede situationer samt skabe større tryghed og styrket velfærd til gavn for bl.a. særligt udsatte og vores børn. Den ansvarlige vækst i det offentlige forbrug giver mulighed for at øge kvaliteten af den offentlige velfærd til gavn for borgere og virksomheder. Det er en bevidst prioritering. Hvis vi havde valgt ikke at tilføre ekstra midler til vores fælles velfærd, ville vi blive nødt til at spare andre steder for at finde penge fuldt ud til fx behandling og sundhed for det stigende antal ældre, uforudsete udfordringer eller nye prioriteringer for den fælles velfærd, og vi ville risikere, at den offentlige service kommer til at sakke bagud eller bliver strakt længere, end den kan holde. Prioriteringen af ekstra midler indebærer en særlig forpligtigelse til også at bruge vores fælles penge klogt, så vi får mest mulig velfærd ud af dem. Derfor arbejder regeringen med en klar ambition om at forbedre og forny den offentlige sektor. Målsætningen skal fungere som en central drivkraft i arbejdet med videreudviklingen af den offentlige sektor og service. Konkret vil regeringen frem mod 2020 frigøre 12 mia. kr. gennem modernisering af den offentlige sektor. Pengene skal omprioriteres inden for den offentlige sektor, så vi kan skabe endnu bedre velfærd i vores samfund på de højest prioriterede områder. 15

18 Der er på nuværende tidspunkt identificeret initiativer, som kan frigøre knap 4½ mia. kr. i den offentlige sektor frem mod 2020, jf. boks 0.2 og bilaget. Boks 0.2 Opgørelse af målsætningen om at frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor frem mod 2020 gennem moderniseringsinitiativer Regeringen har med Vækstplan DK fra 2013, som et af tre reformspor, formuleret en målsætning om at modernisere den offentlige sektor for 12 mia. kr. i Der er i Vækstplan DK formuleret otte overordnede indsatsområder, som skal bidrage til at opnå målsætningen. Der er siden 2012 gennem moderniseringstiltag sikret omprioritering inden for den offentlige sektor af knap 4½ mia. kr. frem mod 2020, primært på de årlige finanslove og i økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Der gennemføres herudover en række gode og konkrete omprioriteringer og produktivitetsforbedringer i kommuner, regioner og statslige institutioner, der ikke indregnes som en del af realiseringen af moderniseringsmålsætningen, men som bidrager positivt til udviklingen af den offentlige sektor. Det er udtryk for, at opretholdelsen af en offentlig service af høj kvalitet forudsætter løbende udvikling og omprioriteringer. En uddybning af opgørelse og konkrete omprioriteringer kan findes i bilaget. Et fælles ansvar I Danmark er der en god og lang tradition for en meget decentralt opbygget offentlig sektor, hvor kommuner og regioner har ansvaret for løsning og prioritering af en lang række vigtige opgaver. De 98 kommuner tegner sig for godt halvdelen af den offentlige økonomi, mens staten og de fem regioner står for henholdsvis 30 og 20 pct. Baggrunden for denne opbygning er bl.a. et ønske om at sikre, at lokale løsninger passer til lokale forhold og præferencer. En velfungerende og borgernær offentlig service er afhængig af politikere, myndigheder og institutioner, som kender lokalsamfundet, ligesom den forudsætter, at borgerne har reel mulighed for at blive hørt og dermed kunne påvirke de nære forhold med betydning for deres hverdag. Den offentlige sektors decentrale organisering er med til at sikre lokalt tilpassede løsninger, men det er samtidig vigtigt, at forskellene i behandlingen af borgerne ikke bliver uhensigtsmæssigt store. I en decentral offentlig sektor kan det være en udfordring at sikre samarbejde og koordination på tværs af kommune- og regionsgrænser samt mellem stat, kommuner og regioner. Det er vigtigt, at udfordringerne løses, så den decentrale organisering ikke udgør en barriere for sammenhængende service, et højt og forholdsvis ensartet kvalitetsniveau og effektiv økonomisk drift. Regeringen har i samarbejde med KL og Danske Regioner fokus på at udvikle nye og effektive samarbejdsformer 16 Fælles Velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor

19 og løsningsmodeller, der går på tværs af kommune- og regionsgrænser eller på tværs af de tre myndighedsniveauer. Der findes allerede mange gode eksempler på, hvordan tværgående samarbejde kan skabe anvendelige og innovative løsninger. Offentlige myndigheder har en fælles forpligtelse til at arbejde endnu tættere sammen om løsningen af offentlige opgaver, så den offentlige sektor ikke optræder som adskilte søjler. For at fremme moderniseringen af den offentlige sektor og styrke samarbejdet på tværs af sektorer og faggrænser har regeringen sammen med flere af parterne på det offentlige arbejdsmarked, Akademikerne, Danske Regioner, FTF, KL og OAO, aftalt syv principper om samarbejde for modernisering, jf. boks 0.3. Principperne skal sætte en retning for moderniseringen og udgøre en fælles ramme, der kan rumme de mange forskellige initiativer, som sættes i værk i staten, kommunerne og regionerne. Boks 0.3 Syv principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker Ledelse og engagement skal fremme innovation Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer Hvorfor skal den offentlige sektor videreudvikles? Regeringens arbejde med at forny og forbedre den offentlige sektor for at sikre den fælles velfærd bygger på en række tidligere moderniseringsindsatser. Siden 1980 erne har skiftende regeringer fremlagt moderniseringsprogrammer, ligesom man i kommuner og regioner og tidligere i amterne løbende har arbejdet for forbedringer og udvikling. 17

20 At der fortsat er behov for videreudvikling og modernisering af den offentlige sektor, er ikke et udtryk for, at tidligere indsatser og reformer har været virkningsløse. Tværtimod har den offentlige sektor udviklet sig ganske markant gennem de seneste årtier. Modernisering er imidlertid en løbende proces, og der vil også fremover være behov for fornyelse og bevægelse. En foranderlig virkelighed kræver, at vi aktivt træffer ansvarlige og fremsynede valg, der udvikler den offentlige sektor i lyset af de muligheder og udfordringer, som følger af samfundsudviklingen, jf. boks 0.4. Udviklingstrækkene sætter tilsammen rammerne for videreudviklingen af den offentlige sektor. Boks 0.4 Centrale samfundsmæssige udviklingstræk med betydning for videreudviklingen af den offentlige sektor Individualisering og borgernes forventning om højere kvalitet Demografisk udvikling: Flere ældre Digitalisering og ny teknologi Skærpet konkurrence i den globale økonomi Fortsat stramme økonomiske rammer for den offentlige sektor Individualisering og borgernes forventning om højere kvalitet Borgerne vil i stigende grad efterspørge selv at kunne vælge de løsninger, der passer dem bedst. Ny teknologi muliggør individuelle løsninger, fx når det gælder dagligt forbrug og indkøb af alt fra medietjenester til dagligvarer og bankydelser. Borgerne vil derfor forvente en tilsvarende fleksibilitet og differentiering af ydelser fra den offentlige sektor. Samtidig skal vi blive bedre til at identificere og drage nytte af borgernes ressourcer, så borgerne i højere grad end tidligere får medindflydelse på og medansvar for de velfærdsydelser, som den offentlige sektor leverer. Demografisk udvikling: Flere ældre Danmark står som mange andre lande over for en markant ændring i befolkningssammensætningen. Der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Fremtidens ældre vil desuden komme til at leve længere, men de vil også arbejde længere, og de vil kunne klare flere ting selv. I takt med, at andelen af ældre i befolkningen stiger, stiger det samlede behov for pleje, behandling og hjælp imidlertid også. Den offentlige sektor skal være med til at sikre velfærden for flere ældre i fremtiden. 18 Fælles Velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor

21 Digitalisering og ny teknologi Digitalisering åbner nye muligheder for, hvordan den offentlige sektor, borgere og virksomheder kommunikerer og interagerer. Fremtidens kommunikation med den offentlige sektor er digital og finder sted på flere platforme. Det er nemmere for borgere og virksomheder og mere effektivt for den offentlige sektor. Desuden rummer nye teknologiske løsninger på velfærdsområdet ofte kaldet velfærdsteknologi et meget stort potentiale for fornyelse af de dele af velfærdssamfundet, vi prioriterer højest og har størst berøring med. Med velfærdsteknologi kan der bl.a. ske forbedringer for folkeskoleelever gennem målrettet anvendelse af digitale læremidler, patienter kan behandles bedre og i højere grad i eget hjem ved hjælp af telemedicinske løsninger, og genoptræning og rehabilitering kan foregå hjemme foran computeren eller fjernsynet. Skærpet konkurrence i den globale økonomi Som et lille land med et begrænset hjemmemarked er Danmark afhængigt af at kunne tilbyde kvalitetsprodukter til udlandet til en konkurrencedygtig pris. I fremtiden vil Danmark møde større konkurrence fra både landene omkring os og fra vækstøkonomier i andre dele af verden. Det kræver, at vi målrettet arbejder på at fremme grundelementerne i en moderne økonomi, bl.a. en veluddannet befolkning med relevante kompetencer og forskning og innovation af høj kvalitet. Det stiller krav til en offentlig sektor, der kan understøtte en konkurrencedygtig privat sektor, bl.a. ved at fungere smidigt og serviceorienteret og løbende fjerne unødige barrierer for erhvervslivet. Fortsat stramme økonomiske rammer for den offentlige sektor Regeringen har ført og vil fremover føre en ansvarlig økonomisk politik. Det betyder bl.a., at vi følger de regler om grænser for de offentlige underskud, som vi har forpligtet os til nationalt og internationalt. Det sikrer, at det økonomiske grundlag for velfærdssamfundet er holdbart også på lang sigt, og det skaber troværdighed i udlandet om dansk økonomi. Med budgetloven er der sikret en fast ramme for udviklingen i de offentlige udgifter. I 00 erne skete der gang på gang betydelige overskridelser af budgetterne i den offentlige sektor. I dag sætter budgetloven klare rammer for, hvor mange penge den offentlige sektor kan bruge. Det har meget effektivt fået de offentlige udgifter under kontrol og skabt helt klare rammer for den økonomiske politik. Og fordi rammerne er klare, og udgifterne ikke skrider uventet, er det muligt for regeringen hvert år at prioritere en stigning i det offentlige forbrug på i gennemsnit 3 mia. kr. i forhold til året før frem mod

22 Fem pejlemærker for fremtidens offentlige sektor I arbejdet med at virkeliggøre målene for den offentlige sektor navigerer regeringen efter fem pejlemærker, jf. figur 0.2. Figur 0.2 Regeringens pejlemærker for fremtidens offentlige sektor Klare mål og fokus på resultater Tillid og effektivitet på offentlige arbejdspladser Bedre organisering af offentlige opgaver Velfærd med udgangspunkt i borgerens ressourcer God service til erhvervslivet til gavn for fællesskabet 20 Fælles Velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor

Fælles velfærd. Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor

Fælles velfærd. Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor Fælles velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor April 2015 Fælles velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor April 2015 Forord I Danmark har vi en stærk og velfungerende offentlig

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats KL indspil En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Kort præsentation

en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats KL indspil En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Kort præsentation en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats KL indspil KL indspil En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Kort præsentation 2 En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Jørgen

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere