Grunduddannelse for voksne (GVU) DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
|
|
- Claus Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grunduddannelse for voksne (GVU) 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
2 Grunduddannelse for voksne (GVU) 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Bestilles hos: Alle boghandlere eller på EVA's hjemmeside 40,- kr. inkl. moms ISBN
3 Indhold Forord 7 1 Resume 9 2 Indledning Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Selvevalueringer Besøg Interviewundersøgelsen Anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 17 3 GVU rammer og vilkår GVU som uddannelsesramme Målgruppe Realkompetencevurdering Uddannelsesplaner Uddannelsesansvar og bedømmelse Godkendelse af institutioner Finansiering Kvalitetssikring Ansvarsfordelingen 24 4 Fem institutioners brug af GVU 27
4 4.1 Business College Syd (BC Syd) EUC Lolland EUC Vest Niels Brock, Copenhagen Business College TEC, Teknisk Erhvervsskole Center Fem forskellige GVU-udbydere 30 5 Søgemønster og aktivitet Antal uddannelsesplaner og færdiggjorte forløb Hvem søger GVU? Brancheforskelle i søgemønsteret Fire typer indgange til GVU På deltagerens eget initiativ På virksomhedens initiativ På jobcenterets initiativ På uddannelsesinstitutionens initiativ Kendskabet til GVU Opsøgende arbejde og markedsføring af GVU Andre muligheder for at øge søgningen 41 6 Adgangskrav Deltagernes opfyldelse af adgangskravene Adgangskravenes relevans Alderskravet Kravet om to års relevant erhvervserfaring Kravet om grundskoleniveau Vurdering af erhvervserfaringens relevans 46 7 Realkompetencevurdering Realkompetencevurderingens grundlag Bekendtgørelsen om kompetencevurderingen Hvem foretager kompetencevurderingen og på hvilket grundlag? Redskaber til kompetencevurdering Skriftlig dokumentation Kompetencevurderingssamtale Test Praktisk afklaringsforløb Vurdering af afklaringsredskaberne 53
5 7.3 Udfordringer i forbindelse med kompetencevurderinger Ressourcekrævende realkompetencevurderinger Merit, kompetenceafklaring eller kompetencevurdering? Bekendtgørelse og praksis Interessevaretagelse på institutionerne 56 8 Individuelle uddannelsesplaner Procedure for udarbejdelse af uddannelsesplaner Hvem udarbejder uddannelsesplanerne? De faglige udvalgs rolle Uddannelsesplanernes indhold og struktur Indholdsdele i uddannelsesplanerne Uddannelsesplanernes struktur og opbygning Uddannelsesplaner og pakkeløsninger Forløbstyper Selvevalueringsinstitutionernes forløbstyper Tre forløbstyper Vurdering af forløbstyperne Virksomhedens indflydelse på uddannelsesplanen 69 9 Gennemførelsen af GVU Gennemføres forløbene som forventet? Voksenpædagogisk miljø Vejledning af deltagerne undervejs i forløbet Aflysninger Forholdet mellem GVU-forløb og job Kvalitetssikring Samarbejde Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne Samarbejde mellem institutioner og virksomheder De ledige og GVU Udbyttet af GVU Personligt udbytte Fagligt udbytte sammenlignet med målene for EUD Virksomhedernes udbytte 85
6 12 GVU s eksistensberettigelse Hænger kompetencevurderinger og uddannelses- planer ordentligt sammen? Svarer udbyttet af GVU til målene på EUD? Søgningen til GVU og barrierer for søgning GVU s eksistensberettigelse er konstruktionen god? Styrker Svagheder GVU samlet set 92 Appendiks Appendiks A: Oversigt over anbefalinger 93 Appendiks B: Kommissorium 97 Appendiks C: Evalueringsgruppens medlemmer 101 Appendiks D: Interviewundersøgelsens metode 103 Rapporter fra EVA 105
7 Forord Trepartsudvalget kunne i forbindelse med sin store kortlægning af voksen- og efteruddannelsesindsatsen i Danmark i februar 2006 konstatere at grunduddannelse for voksne (GVU) ikke har fundet stor udbredelse, selvom ordningen er direkte målrettet de kortuddannede, og at der ikke foreligger nogen samlet undersøgelse, der belyser anerkendelse af realkompetence eller årsagerne til den begrænsede søgning 1. Denne evalueringsrapport analyserer GVU s begrænsede udbredelse og beskriver ordningens stærke og svage sider. Som følge af GVU s særlige konstruktion med vægt på realkompetencevurderinger og udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner har evalueringen et særskilt fokus på hvordan uddannelsesinstitutionerne håndterer de udfordringer der knytter sig til netop disse i dansk sammenhæng relativt nye uddannelseselementer. Evalueringens resultater vil kunne bruges både på de institutioner der har det operationelle ansvar for GVU, og på det politisk-administrative niveau med henblik på at udvikle kvaliteten og øge brugen af GVU. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden oktober 2006 til oktober Lars Kunov Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA 1 Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget, bind 2, februar 2006, side 395. Grunduddannelse for voksne (GVU) 7
8
9 1 Resume Denne evaluering dokumenterer og vurderer stærke og svage sider ved grunduddannelse for voksne (GVU) der siden 2000 har været en del af videreuddannelsessystemet for voksne. Desuden giver den anbefalinger til forbedring af ordningen. Vurderingen af deltagernes realkompetencer og den heraf følgende individuelle uddannelsesplan er central for GVU. Evalueringen afdækker uddannelsesinstitutionernes praksis for realkompetencevurdering og fastlæggelse af individuelle uddannelsesplaner. Formålet med GVU er inden for et erhvervsområde at give den voksne mulighed for at opnå formelle kompetencer på niveau med den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Evalueringen vurderer således også hvordan GVU lever op til målet om at være en opkvalificering af voksne ufaglærte med erhvervserfaring. Endelig undersøger evalueringen søgemønsteret på GVU, herunder barrierer for søgningen. Konklusion GVU som mulighed for opkvalificering af voksne er grundlæggende en god idé for personer med betydelig, relevant erhvervserfaring. Der er dog forskel på hvor relevant et tilbud GVU er, afhængigt af branche og fag og den enkelte deltagers uddannelsesmæssige forudsætninger. Evalueringen viser at både deltagere, undervisere og vejledere på institutionerne generelt er tilfredse med de kvalifikationer der opnås i løbet af uddannelsen, og at disse kvalifikationer svarer til hvad der opnås på de tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelser. GVU varetages meget forskelligt på institutionerne. Det er som udgangspunkt positivt at GVU er en fleksibel ordning, men det er ikke hensigtsmæssigt at vurderingen af realkompetencer foregår forskelligt på institutionerne, og at der ikke altid tages tilstrækkeligt udgangspunkt i den enkelte deltagers behov. Dette hænger bl.a. sammen med manglen på fælles, ensartede afklaringsredskaber og -systematikker. Søgningen til GVU er meget lille og ikke i fremgang. Dette er et stort problem der hænger sammen med at kendskabet til GVU i virksomheder og blandt potentielle GVU-deltagere er begrænset. Nogle uddannelsesinstitutioner kan gøre meget mere for at øge kendskabet til GVU, og sam- Grunduddannelse for voksne (GVU) 9
10 arbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og jobcentre kan forbedres med det sigte at øge kendskabet til og brugen af GVU. Vigtigste anbefalinger Tag udgangspunkt i den enkeltes kompetencer Uddannelsesinstitutionerne bør lave realkompetencevurderinger og uddannelsesplaner med snævert udgangspunkt i den enkelte ansøgers realkompetencer. Som hovedregel bør institutionerne således anvende praktiske afklaringsforløb i forbindelse med realkompetencevurderingen uanset hvilket fag og hvilken branche der er tale om. Samtidig kan Undervisningsministeriet sikre mere ensartede kompetencevurderinger på tværs af institutionerne ved at udarbejde redskaber og systematikker til brug for vurderingerne. Den nuværende praksis for realkompetencevurdering og tilrettelæggelse af uddannelsesplaner varierer fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Det er et iboende dilemma i systemet at sikre at realkompetencevurderingerne og uddannelsesplanerne er individuelle samtidig med at de skal håndteres inden for institutionernes økonomiske og administrative rammer. Som utilsigtet konsekvens af dette dilemma får uddannelsesplanerne til tider karakter af pakkeløsninger. Et øget fokus på at tage snævert udgangspunkt i den enkeltes realkompetencer er derfor nødvendigt. Etabler et registreringssystem til realkompetencevurderinger og uddannelsesplaner Undervisningsministeriet bør etablere en systematisk registrering af de indgåede uddannelsesplaner. Det vil gøre det muligt at få overblik over planerne og i hvilket omfang de realiseres, og at gennemføre systematisk opfølgning. På nuværende tidspunkt findes der ingen central registrering af uddannelsesplanerne. Det betyder at en GVU-ansøger i dag kan få foretaget en realkompetencevurdering på flere forskellige institutioner. Denne mulighed er uhensigtsmæssig. Den manglende registrering betyder desuden at det er vanskeligt for institutionerne at vejlede og hjælpe GVUdeltagerne med at gennemføre uddannelsesplanen. Som det er nu, følges der ikke systematisk op på de personer der ifølge uddannelsesinstitutionerne formodes at have afbrudt uddannelsen. Vejledning og fastholdelse af deltagere kunne derfor også fremmes ved at etablere et registreringssystem. Adskil vurderingsinstanser fra uddannelsesudbydere Undervisningsministeriet bør sørge for en institutionel adskillelse mellem de instanser der kompetencevurderer og udarbejder uddannelsesplaner, og dem der udbyder den pågældende uddannelse. 10 Danmarks Evalueringsinstitut
11 I den nuværende organisering står de uddannelsesinstitutioner der udbyder GVU, også for realkompetencevurdering og fastlæggelse af uddannelsesplaner. Sammenfaldet af opgavevaretagelse kan skabe uklarhed om hvilke interesser institutionerne tilgodeser. Institutionernes interesse i at få så mange deltagere som muligt kan principielt set kollidere med vurderingen af den enkelte elevs behov for uddannelse der ikke nødvendigvis stemmer overens med institutionens behov. For at sikre at realkompetencevurderingen og uddannelsesplanen tager udgangspunkt i deltagerens behov, bør dem der kompetencevurderer og udarbejder uddannelsesplaner adskilles fra dem der udbyder den pågældende uddannelse. Frem lediges anvendelse af GVU Jobcentre bør i samarbejde med institutioner der udbyder GVU, tage initiativ til at fremme lediges anvendelse af ordningen. Der er i dag ikke mange ledige der tager en GVU til trods for at ordningen er tænkt som en mulighed for at opkvalificere og give lettere adgang til job for personer uden formel uddannelse og virksomhedstilknytning. En af barriererne for lediges mulighed for at tage en GVU er arbejdsløshedssystemets regler for deltagelse i uddannelse. En afkortning af karensperioden kan formentlig medvirke til at øge søgningen til GVU. Et andet problem omhandler jobcentrenes mulighed for og vilje til at vejlede ledige til at tage en GVU. Et samarbejde mellem jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne om at fremme lediges anvendelse af GVU vil sikre at jobcentrene har tilgængelig information om ordningen. Flere ledige, potentielle GVU-deltagere vil således kunne få kendskab til ordningen. Anbefalingernes status Anbefalinger og vurderinger er foretaget af en evalueringsgruppe der består af eksterne faglige eksperter på området. Anbefalingerne er rettet mod GVU s interessenter primært de uddannelsesinstitutioner der udbyder GVU, og Undervisningsministeriet. Tanken med anbefalingerne er at de skal inspirere til kvalitetssikring og -udvikling af GVU. Løbende i rapporten findes flere anbefalinger end dem der er angivet i resumeet. Anbefalingerne er placeret i umiddelbar forlængelse af de analyser af dokumentationsmaterialet de er knyttet til. Desuden findes der i appendiks A en liste over alle rapportens anbefalinger. Grunduddannelse for voksne (GVU) 11
12
13 2 Indledning GVU har siden 2000 været en del af videreuddannelsessystemet for voksne. Uddannelsen har samme mål og niveau som de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og afsluttes med de samme prøver, uddannelsesbeviser og betegnelser. GVU kan ses som et ambitiøst forsøg på at opkvalificere ufaglærte voksne. For at blive optaget på GVU skal ansøgernes realkompetencer vurderes af de uddannelsesinstitutioner der udbyder ordningen. På baggrund af realkompetencevurderingen fastlægges en uddannelsesplan for ansøgernes GVU-forløb. Som led i denne vurdering kan udbyderne tilbyde deltagerne et kompetenceafklarende forløb. GVU er et af de få steder i uddannelsessystemet hvor der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner baseret på realkompetencevurderinger. Det er derfor interessant at undersøge hvordan uddannelsesinstitutionerne udarbejder disse uddannelsesplaner. Derudover er det bemærkelsesværdigt at der er så relativt få som benytter sig af tilbudet om en GVU. En analyse af årsagerne hertil vil derfor også indgå i evalueringen. 2.1 Formål Det overordnede formål med evalueringen er at dokumentere og vurdere de stærke og svage sider ved GVU og give anbefalinger til hvordan uddannelsen kan forbedres. Evalueringen omfatter både de institutioner der kan udbyde og gennemføre GVU, og de instanser der skal kvalitetssikre og udvikle ordningen. Evalueringen vil derfor især fokusere på følgende tre aspekter: Det første aspekt er GVU s unikke kombination af realkompetencevurdering og individuelle uddannelsesplaner. Evalueringen skal afdække og vurdere erfaringer med GVU inden for de to områder med henblik på: at kvalitetssikre og udvikle uddannelsesinstitutionernes nuværende praksis med at vurdere ansøgernes realkompetencer og fastlægge individuelle uddannelsesplaner med henblik på en GVU Grunduddannelse for voksne (GVU) 13
14 at vurdere realkompetencevurderingers og individuelle uddannelsesplaners betydning for uddannelsen at formidle viden og inspiration til andre dele af uddannelsessektoren der kan gøre brug af realkompetencevurderinger og individuelle uddannelsesplaner. Det andet aspekt drejer sig om hvordan GVU i praksis lever op til sit formål: At opkvalificere voksne ufaglærte så de opnår formelle, erhvervsrettede og grundlæggende kompetencer inden for et erhvervsområde på et niveau og med de samme mål som findes på tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det tredje aspekt drejer sig om at identificere forklaringer på søgemønsteret, herunder dels i forhold til institutioner og fag, dels i forhold til den del af målgruppen der ikke søger GVU. 2.2 Evalueringsgruppe og projektgruppe Evalueringsgruppen har det faglige ansvar for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen er nedsat til lejligheden og består af fagfolk med indsigt i erhvervsrettet voksenuddannelse. Evalueringsgruppens medlemmer er: Sekretariatschef Lars Kunov, Industriens Uddannelser (formand) Lektor Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitetscenter Seniorrådgiver Bente Søgaard, VOX Afdelingsleder Finn Brøndum, Grundfos A/S Uddannelses- og erhvervsleder Per Krohn Henriksen, Odense Tekniske Skole. I appendiks C findes en nærmere beskrivelse af hvert enkelt medlems baggrund. Projektgruppen fra EVA har det metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer er: Evalueringskonsulent Michael Andersen (projektleder) Evalueringskonsulent Kristine Bang Nielsen Evalueringsmedarbejder Anne-Mette Villumsen. 2.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i oktober Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B. Rapporten bygger på dokumentation fra selvevalueringsrapporter som er skrevet af fem udvalgte institutioner der udbyder GVU, efterfølgende interviews på de udvalgte institutioner samt en in- 14 Danmarks Evalueringsinstitut
15 terviewundersøgelse med interessenter og personer der har fået udarbejdet en GVUuddannelsesplan. Dokumentationsmaterialet har til formål at give et nuanceret billede af brugen af GVU som grundlag for vurderinger og anbefalinger Selvevalueringer Selvevalueringerne spiller en central rolle i dokumentationsmaterialet da de giver institutioner der er tæt på praksis, mulighed for at reflektere over og beskrive deres opfattelser af hvordan de arbejder med GVU. De fem udvalgte institutioner til selvevaluering er følgende: Business College Syd, Sønderborg Handelsskole (BC Syd) EUC Lolland EUC Vest Niels Brock, Copenhagen Business College TEC, Teknisk Erhvervsskole Center. Institutionerne er udvalgt ud fra flere udvælgelseskriterier. De skulle dels have udarbejdet mindst 15 uddannelsesplaner i 2003 og 2004, dels have haft GVU-aktivitet i både 2005 og 2006, dels ikke have deltaget i en EVA-evaluering for nylig. Tilsammen skulle de fem institutioner derudover være placeret i mindst tre forskellige regioner og dække et bredt fagligt felt, herunder både det tekniske og det merkantile område. Udvælgelseskriteriet om at institutionerne skulle have udarbejdet mindst 15 uddannelsesplaner, var vigtigt fordi kun få institutioner har tilstrækkelig aktivitet til reelt at kunne bidrage med egne erfaringer fra praksis. Selvom der kun er udvalgt fem selvevalueringsinstitutioner, udgør disse dog en relativt stor andel af den samlede aktivitet på området. Således stod de for 23 % af det samlede antal udarbejdede uddannelsesplaner i årene I efteråret 2006 nedsatte hver af de fem skoler en selvevalueringsgruppe. Grupperne repræsenterede de medarbejdere som normalt har med GVU at gøre på de pågældende institutioner, herunder ledere, vejledere og undervisere. Hver selvevalueringsgruppe udarbejdede en rapport på baggrund af en enslydende vejledning fra EVA. Som bilag til rapporten skulle hver institution vedlægge de fem sidst udarbejdede og de fem sidst afsluttede uddannelsesplaner. Disse eksempler giver et godt indtryk af uddannelsesplanernes indhold, detaljeringsgrad og forskellighed. Selvevalueringsrapporterne giver et indblik i de fem institutioners vurderinger af såvel egen praksis som selve GVU-systemet. Der er stor forskel på selvevalueringsrapporterne, herunder i forhold til hvor dybtgående og præcist spørgsmålene besvares. Men rapporterne afspejler også institutionernes meget forskellige prioritering af GVU. Således bærer EUC Lollands selvevalueringsrapport klart præg af at GVU ikke er et indsatsområde på institutionen, mens GVU tydeligvis spiller en større rolle på fx BC Syd. Grunduddannelse for voksne (GVU) 15
16 2.3.2 Besøg I marts 2007 besøgte evalueringsgruppen og projektgruppen selvevalueringsinstitutionerne. Hvert besøg inkluderede en række interviews med hhv. selvevalueringsgruppen, ledelsen og så vidt muligt GVU-deltagere. På Niels Brock og EUC Lolland var der ikke mulighed for at møde deltagere. Formålet med besøgene var at få nuanceret og suppleret de temaer som er beskrevet i selvevalueringsrapporterne. Samtidig gav besøgene mulighed for at få uddybet temaer som ikke var tilstrækkeligt behandlet i rapporterne, og interessante problemstillinger ved den enkelte ledelsesgruppes praksis. I interviewene medvirkede både de fem evalueringsgruppemedlemmer og projektgruppens tre medlemmer. Dette valg blev truffet for at alle kunne få indsigt i de problematikker der findes på de forskellige institutioner. Til gengæld må det siges at denne store interviewgruppe kan være mindre hensigtsmæssig i forhold til at skabe en uformel atmosfære under interviewene, især i de tilfælde hvor de interviewede kun udgjorde en enkelt eller få personer. Besøgene var i høj grad med til at give en dybere forståelse af institutionernes praksis, men der viste sig at være stor forskel på hvordan institutionerne havde valgt at tilrettelægge og prioritere møderne. På Niels Brock deltog såvel ledere som vejledere og lærere, men kun én leder og én vejleder var til stede under hele interviewet, hvorfor der opstod en forstyrrende til- og fragang. På EUC Lolland var det kun muligt at tale med en leder og en vejleder med det resultat at der ligesom på Niels Brock mangler input fra deltagerne. Samtidig indikerer de få interviewpersoner at viden om GVU ligger hos få personer på institutionerne. På TEC og EUC Vest var der lejlighed til at tale med såvel undervisere som ledelse og enkelte GVU-deltagere, mens et helt hold GVUdeltagere blev interviewet på BC Syd. Dette gjorde det muligt at få nuanceret synet på GVU mere end det var tilfældet på EUC Lolland og Niels Brock Interviewundersøgelsen I januar-februar 2007 gennemførte konsulentfirmaet Epinion i samarbejde med EVA en interviewundersøgelse (læs mere i appendiks D). Undersøgelsen omfattede fokusgruppeinterviews med faglige udvalg og personlige interviews med nuværende og tidligere deltagere på GVU samt repræsentanter fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der blev inddraget virksomheder og uddannelsesinstitutioner både med og uden erfaring med GVU. Hos de virksomheder og uddannelsesinstitutioner der ikke havde erfaring med GVU, var fokus på alternativer til ordningen og årsager til at man ikke havde gjort brug af den. Undersøgelsen omfattede 59 interviewpersoner der var udvalgt sådan at de tilsammen repræsenterede et bredt udvalg af uddannelsesretninger og brancher. De faglige udvalg der indgik i fokusgruppeinterviewene, var repræsenteret med en repræsentant fra hhv. arbejdsgiverside og arbejdstagerside. 16 Danmarks Evalueringsinstitut
17 Interviewundersøgelsen har været et væsentligt supplement til selvevalueringerne og besøgene, især med hensyn til at inddrage deltagernes og de faglige udvalgs vurderinger. Derudover har interviewundersøgelsen været et vigtigt bidrag til evalueringen i og med at den har inddraget virksomheder og institutioner som ikke benytter sig af GVU. Disse interviews har været vigtige i forhold til at belyse årsager til fravalg af GVU. 2.4 Anbefalinger og opfølgning Rapportens anbefalinger er placeret i den løbende tekst. Desuden er der i appendiks A en liste over rapportens anbefalinger grupperet efter hvem de henvender sig til. De institutioner som har udarbejdet selvevalueringer, har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan til Undervisningsministeriet. Det skal ske senest seks måneder efter rapportens offentliggørelse. 2.5 Rapportens opbygning Kapitel 3 gør rede for GVU-lovgivningens baggrund og sigte samt de vigtigste regler der gælder for ordningen. Herefter følger i kapitel 4 en kort præsentation af de fem selvevalueringsinstitutioner med særligt henblik på karakteristiske træk ved deres måde at udbyde og tilrettelægge GVU på. Kapitel 5-12 gennemgår evalueringens hovedtemaer, dog således at kapitel 12 samtidig fungerer som et konkluderende kapitel hvor der samles tråde på tværs af de foregående kapitler. De tematiske kapitler præsenterer evalueringens dokumentation, analyser, vurderinger og anbefalinger. Appendiks A indeholder en liste over alle rapportens anbefalinger grupperet efter hvem de henvender sig til. Appendiks B indeholder evalueringens kommissorium, appendiks C indeholder en kort beskrivelse af evalueringsgruppens baggrund, og appendiks D indeholder en metodisk beskrivelse af interviewundersøgelsen. Grunduddannelse for voksne (GVU) 17
18
19 3 GVU rammer og vilkår Loven om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne er et led i opfølgningen på aftalen i Finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform. Loven om et videreuddannelsessystem for voksne skal ses i sammenhæng med målsætningen om at voksne skal have adgang til at lære og udvikle kompetencer hele livet igennem, og sigter mod at give voksne mulighed for mere fleksible rammer for tilrettelæggelse af uddannelse. Det grundlæggende niveau i videreuddannelsessystemet for voksne er GVU svarende til erhvervsuddannelsesniveauet for unge (EUD), herunder social- og sundhedsuddannelser og landmandsuddannelsen. Den følgende gennemgang af rammer og vilkår baserer sig primært på det eksisterende lovgrundlag: Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne nr. 488 af 31/05/2000 Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr af 22/12/2000 Lov om åben uddannelse Bekendtgørelser med bilag om diverse erhvervsuddannelser Lov om VEU-godtgørelse. 3.1 GVU som uddannelsesramme GVU kan skabe rammen om et uddannelsesmæssigt løft for kortuddannede voksne som ønsker en faglært uddannelse, og som ikke har mulighed for eller ikke ønsker at indgå en uddannelseskontrakt med en arbejdsgiver. GVU er blevet udbudt til ufaglærte voksne siden 1. januar 2001 og har til formål at ufaglærte voksne med erhvervserfaring kan få en erhvervsuddannelse. Den enkelte GVU har samme mål og gennemføres på samme niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse (EUD). Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis samt samme betegnelse som den tilsvarende EUD. De voksne får derved mulighed for at gennemføre deres uddannelse Grunduddannelse for voksne (GVU) 19
20 på kortere tid end det normalt tager at gennemføre EUD en (lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne, 4). GVU kan tilrettelægges som en deltidsuddannelse eller en fuldtidsuddannelse mellem arbejdsperioder, herunder som opsplittet uddannelse. Det skal være muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på seks år (ibid., 8.4). Inden kursisten begynder på et GVU-forløb, foretager uddannelsesinstitutionen der udbyder GVU, en individuel realkompetencevurdering af personen for derefter at fastlægge en uddannelsesplan for forløbet. Som led i denne vurdering kan der tilbydes et kompetenceafklarende forløb. 3.2 Målgruppe Målgruppen for GVU er de kortuddannede voksne som ønsker en faglært uddannelse uden at indgå en uddannelseskontrakt med en arbejdsgiver. Derfor er GVU med til at nedbryde en barriere for bl.a. kortuddannede så de kan opnå en formel erhvervskompetence. For at være berettiget til et GVU-forløb stilles følgende krav til ansøgeren inden der udarbejdes en uddannelsesplan: Ansøgeren skal være mindst 25 år. Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervserfaring. Ansøgeren skal have forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i de fag der er relevante for uddannelsen (lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse, 7.1). I tabel 1 ses en oversigt over mulige uddannelsesveje til et svendebrev eller uddannelsesbevis. 20 Danmarks Evalueringsinstitut
21 Tabel 1 Forskellige uddannelsesveje til svendebrev eller uddannelsesbevis For unge (under 25 år) For voksne (25 år og derover) For unge og voksne Ordinær uddannelsesaftale Voksenuddannelsesaftale Mesterlære Typisk af fire års varighed Uddannelsesaftalen er Er åben for alle virksomheder/lærlinge der ønsker at indgå en aftale. Har principielt samme mål som ordinære uddannelsesaftaler. inkl. grundforløbet. identisk med den ordinæ- Svendebrev eller uddannelsesbevis re, men de økonomiske Blot er grundforløbet helt eller delvis erstattet af et indle- dende år i virksomheden. Har samme varighed som ordinære udstedes efter svendeprøve eller fagprøve. vilkår er bedre, idet virksomheden minimum udbetaler mindstelønnen. Virksomheden kan få tilskud fra beskæftigelsesregionen i to år hvis uddannelsesområdet er indsatsområde i regionen. aftaler. Kombinationsaftale For virksomheder der ikke alene har mulighed for at uddanne en lærling. Disse kan gå sammen med andre virksomheder om uddannelsesansvaret. Derudover er resten som den ordinære aftale. EUD+ For elever under 25 år GVU For voksne som har erhvervserfaring Flex-kombinationsaftale For virksomheder der kun delvist kan uddanne lærlingen i den der gør at der kan gennemføre 1. trin af en uddannelse på de i princippet ikke har pågældende uddannelse. Adskiller sig fra kombinationsaftalen ved at varigheden af uddannelsesaftalen ikke er forhåndsaftalt. normale vilkår og efter minimum 6 måneders lønnet beskæftigelse brug for en uddannelses praktikdel. Skolerne gennemfører Skolen garanterer at lærlingen kan færdiggøre sin uddannelse hvad enten det sker via nye aftaler eller skolepraktik. Aftalen omfatter kun hovedforløbet. inden for trinnets område kompetenceafklares. udarbejder uddannelses- kompetencevurdering og Denne kan gennemføre plan. Kort uddannelsesaftale (forsøg) For virksomheder der er godkendt til hele uddannelsen, men ikke kan påtage sig hele uddannelsesforløbet. Aftalen skal indeholde uddannelsens trin 2 mindst én praktikperiode og én skoleperiode. Efter af- Uddannelsen må højst vare uden uddannelsesaftale seks år. og med VEUgodtgørelsetaleudløbet har eleven ret til skolepraktik, såfremt han/hun opfylder bestemte kriterier. Aftalen omfatter kun hovedforløbet. Faglig anerkendelse Ud over de officielle veje til svendebrev eller uddannelsesbevis giver organisationerne mulighed for at opnå supplerende uddannelsesbevis eller faglig anerkendelse. Organisationerne er suveræne i afgørelserne, men der er ingen retskrav. Grunduddannelse for voksne (GVU) 21
22 3.3 Realkompetencevurdering Institutionen foretager vurderingen af ansøgerens praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for den tilsvarende EUD. Kompetencevurderingen udformes på baggrund af beviser og attester fra ansøgerens tidligere uddannelse samt udtalelser fra nuværende og tidligere arbejdsgiver om praktikerfaring, arbejdsområde m.m. Vurderingen af skoleundervisningen og praktikuddannelsen sker ud fra målbeskrivelserne og kompetencebeskrivelserne i uddannelsesbekendtgørelsen eller vejledningen for den ønskede erhvervsuddannelse. Kompetencevurderingen kan indbefatte kompetenceafklarende forløb på uddannelsesinstitutionen af op til 14 dages varighed. Forløbet kan omfatte værkstedsbaserede øvelser, test, vejledningssamtaler, praktisk afprøvning af færdigheder mv. (lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse, 7.2 og 7.3; bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne, 5.4 og 5.5). Den individuelle realkompetencevurdering (IKV) blev oprindeligt indført med inspiration fra arbejdsmarkedsuddannelsernes (AMU s) individuelle kompetenceafklaring (IKA). Lovgivningsmæssigt er der dog den forskel at IKA bruges til at indplacere en person på et AMU-kursus, mens IKV anvendes til at vurdere hvilke kompetencer en person allerede har med henblik på at få en given erhvervsuddannelse. 3.4 Uddannelsesplaner Med udgangspunkt i realkompetencevurderingen udarbejder uddannelsesinstitutionen en personlig uddannelsesplan for ansøgeren i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren. Skolerne skal orientere det relevante faglige udvalg når uddannelsesplanen er udarbejdet. Uddannelsesplanen for GVU-forløbet kan omfatte følgende: Enkeltfag inden for erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), der giver merit i en erhvervsuddannelse Enkeltfag inden for almen voksenuddannelse og erhvervsgymnasiale fag der giver merit i en GVU efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsuddannelse eller landmandsuddannelsen Praktisk arbejde på deltagerens arbejdsplads der gennemføres efter aftale mellem deltageren og arbejdsgiveren i en periode på højst en måned Intensiv værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på uddannelsesinstitutionen eller i en anden virksomhed efter aftale med institutionen i en periode på højst en måned Svendeprøve eller anden afsluttende prøve. 22 Danmarks Evalueringsinstitut
Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres
Læs mereBekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften
Læs mereGVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102
GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereVi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet
Læs mereFælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...
Læs mereTilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1
Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFra ufaglært til faglært på rekordtid
Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU
Læs mereSvar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål
Læs mereHvorfor kompetenceafklaring er vigtig
Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især
Læs mereIndsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:
www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition
Læs mereDine muligheder som ledig
Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører
Læs mereSagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser
GVU En vejledning til Uddannelsesbogen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser April 2006 1 Indledning Denne vejledning er udarbejdet med reference til Undervisningsministeriets
Læs mereAnsøgning til uddannelse PAU-EUV
Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden
Læs mereDI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)
DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereBekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
LBK nr 1038 af 30/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. september 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/035918 Senere ændringer
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem består af både et ordinært uddannelsessystem og et parallelt uddannelsessystem for voksen- og efteruddannelse. Pjecen beskriver uddannelsessystemet
Læs mereUdfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan
Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition
Læs mereRealkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereModel for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere
Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det
Læs mereOffentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereJobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012
Jobrotationsordninger Danish Crown 19. April 2012 Bjarke Thomsen Ansat i Danmarks største rekrutterings- og outplacement virksomhed afdelinger i alle kommuner Hovedopgaven er at gøre vores lagerbeholdning
Læs mereUdbud af profilforløb i human resources ved CPH West
Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH
Læs mereOpsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015
Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for
Læs mereReform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet
Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereVelkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør
Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mere(Ungdomsuddannelse til alle)
LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere
Læs mereEVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læs mereUddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.
Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereUCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg
UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September 2016 Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg Indledning De lokale uddannelsesudvalg spiller en stor rolle i forhold til den lokale tilrettelæggelse af både
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mereVEJLEDNING TIL UDDANNELSESAFTALE. indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser
VEJLEDNING TIL UDDANNELSESAFTALE indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser Uddannelsesaftalen skal indgås inden aftaleperiodens begyndelse og skal straks sendes til den valgte erhvervsskole. Det
Læs mereVejledning om beviser inden for erhvervsuddannelserne
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning om beviser inden for erhvervsuddannelserne Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs mereErhvervsuddannelse for voksne - euv
Erhvervsuddannelse for voksne - euv Elevplanskonferencen 22. og 23. september 2014 Jakob Overgaard Jørgensen Fuldmægtig Undervisningsministeriet Side 1 Disposition Udfordringer for de voksne Formål med
Læs mereInformationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse
Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereRevision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereArbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne
Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser Kort introduktion til begreberne Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) De cirka 3000 uddannelser i AMU er organiseret i et system af fælles kompetencebeskrivelser,
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mereAfklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere
Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold
Læs mereLægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereTemadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord
Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereErhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet
Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv
Læs mereSvar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019
1 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereLogbog Personbefordring med bus
Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -
Læs mereRådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) 1. møde den 26. januar Punkt 1: Godkendelse af dagsorden
1. møde den 26. januar 2009 Punkt 1: Godkendelse af dagsorden Materiale: Dagsorden til mødet mandag den 26. januar 2009. Bemærkninger: Behandling: Ingen. Til godkendelse. Sekretariatet Rådet for Voksen
Læs mereErhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk
AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende
Læs mereDiverse spørgsmål på merkantil - stillet af Uddannelsesnævnet. 12. maj 2015 Sags nr.: 014.66V.571
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Diverse spørgsmål på merkantil - stillet
Læs mereUdbudspolitik for Køge Handelsskole 2012
Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.
Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereNy mesterlære - i EASY-A og
Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereDanske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole
Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS
Læs mereFå succes i de lokale uddannelsesudvalg
Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.
Læs mereVejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014
Vejledning om udarbejdelse af Målrappering 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Erhvervsrettede uddannelser (med undtagelse af Social- og Sundhedsskoler) Kvalitets-
Læs mereBilag: Erhvervsuddannelserne
Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereEfteruddannelse og kompetenceudvikling
Efteruddannelse og kompetenceudvikling Mette Marcussen - SUS Lersø Parkallé 21 2100 København Ø Tlf. 32 54 50 55 Mail. mm@sus-udd.dk www.susudd.dk AMU Arbejdsmarkedsuddannelser AMU er korterevarende uddannelser
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereAppendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004
Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereHandelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereØkonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra
Læs mereEn uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer
En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning
Læs mereInformationsbrev til alle godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse og alle efteruddannelsesudvalg
Informationsbrev til alle godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse og alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600
Læs mereTemaeftermiddag for praktikken
Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse
Læs mereTil skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.
Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-491/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af uddannelse
Læs mereLønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde
Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse
Læs mereOdense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk
Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs merevoksen- og efteruddannelse.
BEK nr 1797 af 27/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/13828 Senere
Læs mereMerit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2015 Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne
Læs mereLogistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereEUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland
EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole
Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Jnr. 2008-473/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske
Læs mereÅrhus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor
Læs mereBekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige
Bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige I medfør af 26 a, stk. 9 og 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, fastsættes
Læs mereSalgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereSamlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.
UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse
Læs mereFremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 71 Offentligt Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereHvad er realkompetencer?
Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,
Læs mereAnbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)
Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mere