KLASSER PÅ NØDHJÆLP. Undervisningsvejledning og elevaktiviteter.

Transkript

1 KLASSER PÅ NØDHJÆLP Undervisningsvejledning og elevaktiviteter

2 Indhold Om materialet 3 Overblik over temadagene 4 Formål og Fælles Mål 5 Dag 1: Nødhjælp 7 Dag 2: Vi laver nødmad 9 Dag 3: Løb for lærdom 10 Dag 4: Pas på livet 12 Dag 5: Giv videre 14 Jonathan Hyams/Red Barnet 2

3 Om materialet FOR HVEM? Materialet er henvendt til elever og undervisere fra klasse og er tilrettelagt som en temauge. Materialet kan også benyttes til kortere forløb, der strækker sig over enkelte dage. HVORNÅR? Temadagene kan lægges som en hel temauge i årsplanen eller eventuelt som enkeltdage, hvis det passer bedre ind i planlægningen. Den første søndag i september har Red Barnet landsindsamling med fokus på børn i katastrofeområder. Man kunne lægge temadagene i forbindelse med den. HVORFOR? Materialet kan give eleverne en forståelse for, hvordan man via nødhjælp kan hjælpe mennesker i en verden, hvor katastrofer rykker helt tæt på elevernes hverdag gennem medierne, eksempelvis krig, jordskælv og sult. Derfor skal eleverne lære at forstå, hvordan katastrofer kan forebygges, og hvordan ofre for katastrofer bedst kan hjælpes. Katastrofer viser sider af verdens økonomiske, politiske og miljømæssige vilkår, som børn i Danmark skal være rustet til at forstå. Og så handler det om børn, der lever under ganske andre vilkår end eleverne selv. Det skaber perspektiv! TIDSFORBRUG Der er materiale til en hel temauge med forskelligt fokus og mange aktiviteter hver dag. Men man kan også vælge nogle af dagene ud. Dog hører dag 1 om nødhjælp og dag 2 om at lave nødmad sammen. Hver dag byder på flere aktiviteter, og her kan man som lærer bruge det, der er tid til, og som man mener passer bedst til de pågældende elever. UNDERVISNINGSMATERIALET Undervisningsmaterialet er webbaseret og tilrettelagt som en temauge. Men som underviser kan man vælge enkeltdage eller enkelte aktiviteter ud. Overordnet består materialet af: Undervisningsvejledning med elevaktiviteter (dette dokument) Online tema Gratis redskab, der giver skoler egen indsamlingsside Du finder det samlede materiale på Til hver temadag hører en række aktiviteter med bl.a. artikler, billedserier og tekster og film om børn og nødhjælpsarbejde. Der er desuden læringsmål til hver dag og vejledning til alle aktiviteter. Der er lagt vægt på, at eleverne skal være aktive hver dag. Gennem aktiv deltagelse skal elever blive klogere på de udvalgte fokusområder. Det kan give eleverne en viden og et beredskab til at forstå nødhjælp og katastrofer i lande, der geografisk set er langt væk, men som alligevel er tæt på grundet mediernes dækning af katastroferne. Det giver også eleverne en viden, der kan gøre dem bevidste om verden omkring dem og vise dem, at man med handling kan hjælpe og forandre vilkår i verden. 3

4 Overblik over temadagene Nødhjælp Fokus på hvad nødhjælp er, samt hvad en nødhjælpsration er. Eleverne skal planlægge det måltid, de selv skal lave baseret på fødevarer i en nødhjælpspakke, og de skal købe ind. Vi laver nødmad Dagen skal primært foregå i skolekøkkenet. Her skal der laves mad med de basale fødevarer, der svarer til det, man kan få i en nødhjælpspakke. Løb for lærdom Fokus på skole og undervisning, som en væsentlig del af nødhjælpen og som en væsentlig del af et samfund. Elever skal ud at løbe, før de kan komme i skole og lære noget. Pas på livet Fokus på forebyggelse af katastrofer. Forebyggelse er en væsentlig del af nødhjælpsarbejdet, og det handler denne dag om. Giv videre Fokus på at give viden videre. Eleverne skal arbejde med formidling af det, de har arbejdet med og produceret i løbet af ugen. 4

5 Folkeskolens formål og Fælles Mål Folkeskolens formål og Klasser på nødhjælp Temaet Klasser på nødhjælp lægger sig op af centrale dele i folkeskolens formål, idet der i materialet er stort fokus på områder som: forståelse for andre lande og kulturer, menneskets samspil med naturen, oplevelser og fordybelse, stillingtagen og handlen, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Fælles Mål Materialet dækker elementer fra fagene dansk, madkundskab, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Derudover er der vigtige elementer fra tankerne bag innovation og entreprenørskab. Her er uddrag fra nogle af de relevante fælles mål efter 6. klassetrin, som materialet er målrettet til og kan være med til at opfylde. Dansk (efter 6. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Læsning) Eleven kan orientere sig i tekstens dele. Eleven har viden om teksters formål og læseformål. Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof. Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster. Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne. Færdigheds og vidensmål (Fremstilling) Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet. Eleven kan disponere og layoute stof, så det fremmer hensigten med produktet. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. 5

6 Færdigheds- og vidensmål (Kommunikation) Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer. Eleven har viden om debatroller. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (efter 6. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Sundhed og trivsel) Eleven kan analysere, hvordan sundhed påvirkes af levevilkår. Eleven har viden om samspil mellem sundhed, trivsel og levevilkår. Eleven kan diskutere handlemuligheder, hvis et barns ret til beskyttelse krænkes. Madkundskab (4.-7. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål Eleven har viden om ernæringsfaktorer og energibehov. Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning. Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider. Eleven kan lave mad efter en opskrift. Eleven har viden om faktorer, der påvirker madforbrug. Innovation og entreprenørskab Materialet er desuden målrettet Innovation og entreprenørskab og specifikt dimensionen omverdensforståelse, der forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Omverdensforståelse handler i høj grad også om viden om og forståelse for problemstillinger i forhold til eksempelvis bæredygtighed og etik i både lokale, nationale og globale sammenhænge. 6

7 DAG 1: Nødhjælp Dagens læringsmål Eleverne skal blive i stand til at forklare, hvad nødhjælp er, og hvorfor den er nødvendig. Eleverne skal kunne samtale om og give udtryk for, hvad ernæring og underernæring er. Eleverne skal kunne planlægge og gennemføre indkøb til et måltid på nødhjælp. Dagens aktiviteter Dagen byder på en introduktion til nødhjælp og nødhjælpsarbejde og på planlægning af et nødhjælpsmåltid, herunder indkøb. Det er en god idé at udvælge nogle elever, som er ugens journalister, og som udover deltagelse også skal dokumentere det arbejde, eleverne laver, når de er Klasser på nødhjælp. De kan filme, tage billeder, lave små interviews, skrive mindre artikler etc. Det kan være elever, der har en særlig interesse for det, eller måske trænger til ekstra eller anderledes udfordringer. Hvad er nødhjælp? Fokus på hvad nødhjælp er, nødhjælpens historie, og hvad en nødhjælpsarbejder laver mv. Tre film, en billedserie og en artikel fortæller herom. Lad eleverne samtale om, hvad de på forhånd ved om nødhjælp brug fx CL-strukturen Bordet rundt. Snak herefter om den viden, de præsenteres for gennem film, billeder og tekst. To af filmene handler om Kasper fra Red Barnet, der arbejder som udsendt nødhjælpsarbejder. I den ene film fortæller Kasper om det bedste og det værste ved hans arbejde. Og i den anden er det elever fra en 5. klasse, der stiller spørgsmål til Kasper. Filmene giver den personlige vinkel på at være nødhjælpsarbejder i katastrofeområder. Hvad skal vi spise? Fokus på begreberne ernæring og underernæring og på indholdet i en nødhjælpspakke. Eleverne får gennem tekster og billeder indblik i, hvad nødhjælpsmad er, og hvorfor den rigtige næring er så vigtig for mennesker. Listen med fødevarer er sammensat af ernæringsekspert Marie Steenberger, og den fortæller, hvad et menneske i et katastrofeområde bør have pr. dag. Lad eleverne sammenligne med deres egne måltider hvad spiser de selv i løbet af en dag? Får de både kulhydrater, proteiner og fedt? De kan lave en liste med, hvad de spiste i går, og sammenligne den med nødhjælpspakkens indhold. Nødhjælpspakken indeholder pr. person (uanset alder, vægt og køn) pr. dag: 400 g. kartofler: 338 kcal 150 g. pasta: 561 kcal 100 g. ris: 365 kcal 100 g. hvedemel: 360 kcal 15 g. sukker: 60 kcal 55 g. røde linser: 203 kcal 25 g. rapsolie: 226 kcal 24 g. gram tørgær (pr. nødhjælpspakke) 7

8 Helle Kjærsgaard/Red Barnet Til måltiderne drikkes vand og man må gerne bruge tørrede krydderier. Hvis man skal leve af nødmad i en længere periode, er det også nødvendigt at spise en multi-vitaminpille og en kalktablet pr. person dagligt. Som erstatning for linser kan man også bruge kikærter, brune bønner, hvide bønner og lignende. (Indholdet i nødhjælpspakken er et eksempel, men varierer fra land til land. Ofte sammensættes den i dialog med de mennesker, der skal modtage nødhjælpen, således at der tages højde for særlige madvaner i området) Planlægning af måltid Eleverne skal arbejde i grupper. De skal planlægge og købe ind til deres egen madlavning det kan de gøre i deres madlavningsgrupper eller de kan gøre det i fællesskab. Mennesker på nødhjælp skal have min kalorier om dagen, og maden skal både bestå af fedt, kulhydrater og proteiner. Eleverne skal planlægge et måltid (ud af tre daglige) og skal derfor have 1/3 af de daglige kalorier, dvs. ca. 700 kalorier pr person. De må lave mad ud fra de fødevarer, der er i nødhjælpspakken og skal med udgangspunkt i den finde frem til, hvor mange kalorier, de cirka må få, hvad de vil købe ind, og hvilket måltid de vil tilberede. Måske kan de finde frem til enkle opskrifter, eller de kan bruge de anvisninger, der er på pakkerne. Bemærk at bønner og kikærter skal lægges i blød dagen før de tilberedes. Forslag til måltider: 1. Stegte ris med røde linser Indkøb: røde linser, rapsolie, ris 2. Boller bagt af tørgær, hvedemel, vand og rapsolie Linser som tilbehør Indkøb: hvedemel, tørgær, rapsolie, linser 3. Stegte kartofler med linser Indkøb: kartofler, rapsolie, linser Som erstatning for linser kan de også købe kikærter, brune bønner, hvide bønner eller lignende. 8

9 DAG 2: Vi laver nødmad Dagens læringsmål Eleverne skal kunne samtale om og give udtryk for, hvad ernæring og underernæring er. Eleverne skal kunne planlægge og lave et måltid på nødhjælp. Eleverne skal kunne udtrykke sig om arbejdsprocessen, fødevarer og smag. Dagens aktiviteter Dagen byder på madlavning og skal primært foregå i skolekøkkenet. Eleverne skal arbejde i grupper og skal sammen få lavet et måltid ud fra de fødevarer, de har indkøbt. Undervejs skal de tage billeder af arbejdsprocessen og deres færdige måltid. Billeder må meget gerne sendes til Red Barnet eller lægges på Instagram med tagget #KlasserPåNødhjælp. Billederne kan også bruges i en fremlæggelse af deres arbejde. Så skal der laves mad Eleverne skal i dag lave det måltid, som de har planlagt. De skal arbejde sammen og til sidst spise måltidet sammen. Start med at høre grupperne, hvad de har planlagt, og om de har de fødevarer og opskrifter, som er nødvendige. Og har de både kulhydrater, proteiner og fedt? Når alle har spist og ryddet op, kan I evaluere dagen. Start med at forklare hvad ernæring er. Tag derefter udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvad bestod jeres måltid af? Levede det nogenlunde op til antallet af kalorier pr person? Smagte det godt, eller manglede I noget? Hvis I skulle leve af nødmad i lang tid, hvad ville I så savne? Slut dagen af med en stemme om, hvilke fødevarer eleverne ville savne mest, hvis de skulle leve af nødmad. 9

10 DAG 3: Løb for lærdom Dagens læringsmål Eleverne skal kunne samtale og udtrykke sig om, hvilken betydning skolegang har. Eleverne skal blive i stand til at kunne fortælle om skole og undervisning i katastrofeområder/ulande. Eleverne skal kunne give udtryk for, hvorfor lærdom og uddannelse er værd at kæmpe for i hele verden. Dagens aktiviteter Fokus på hvorfor skole og uddannelse er så vigtigt, og hvorfor det er en meget væsentlig del af nødhjælp. Dagen byder på løbetur, arbejde med skolers betydning i katastrofeområder og ulande, skolens betydning herhjemme i Danmark og retten til at gå i skole. Hvorfor løbe? Eleverne skal starte dagen med en løbetur. 3-5 km kunne være et godt bud, men ruten kan selvfølgelig godt løbes flere gange for dem, der kan og vil. Løbeturen er selvfølgelig helt reel og en god og sund start på dagen. Men den er også symbolsk: Eleverne skal lave et stykke arbejde for at få lov at komme i skole. De skal kæmpe for at komme frem, ligesom rigtig mange børn i verden kæmper for at komme i skole. I øjeblikket er der omkring 60 millioner børn i alderen 6-11 år, der ikke kommer i skole, og mere end halvdelen af dem er piger. Cirka 30 millioner bor i lande, der enten er i krig eller er ved at komme sig efter en krig. Uddannelse er særligt vigtig for disse børn. For uddannelse er med til at skabe stabilitet midt i kaos, og uddannelse er vejen ud af fattigdom. Børn, der lever på flugt eller bor i katastrofeområder, kan ikke altid komme i skole, selv om de rigtig gerne vil det er i den sammenhæng dagens løbetur skal ses. Nødskoler og undervisning Fokus på skole og undervisning i ulande og katastrofeområder. At gå i skole skaber en hverdag, tryghed og ruster børn til at kunne fungere på trods af katastrofer, krig og nød. Filmen fortæller eleverne om, hvilken rolle skole og uddannelse betyder i lande, hvor vilkårene er ganske anderledes end her og hvorfor det er så afgørende. Lad eleverne samtale om den viden, de får, og sammenligne med deres eget syn på skole og deres egen skolegang. Hedinn Halldorsson/Red Barnet 10

11 Skolegang i Danmark Fokus på skolegang i Danmark. Eleverne skal her blive mere bevidste om, hvorfor de selv går i skole, og hvilke bestemmelser og formål der er for og med deres skolegang. Eleverne skal stifte bekendtskab med tankerne bag undervisningspligten, formålet med skolen og skolens historie. Og så skal de selv gøre sig overvejelser over, hvorfor man skal gå i skole. Overvejelserne skal skrives ned på store stykker karton under overskriften Hvorfor skal man gå i skole?. Tankerne kan også præsenteres digitalt i en PowerPoint, Prezi eller lignende. Retten til at gå i skole I Børnekonventionens artikel 28 står der (lettere omskrevet): Barnet har ret til undervisning. Staten skal sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig; og i artikel 29: Staten har ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner. Samfundet skal forberede barnet til et aktivt liv som voksen, fremme respekten for menneskerettighederne og have respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier Det er retten til at gå i skole, der er i fokus her. Eleverne skal stifte bekendtskab med den fantastiske historie om Malala Yousafzay, den pakistanske pige, der i sin kamp for især pigers ret til uddannelse blev skudt i hovedet af Taliban. Det overlevede hun, og kun ni måneder efter nedskydningen holdt hun en tale i FN, hvori hun bl.a. erklærede følgende: Ingenting blev forandret i mit liv bortset fra at svaghed, frygt og håbløshed døde, og at styrke, kraft og mod blev født. I 2014 blev hun, som den yngste modtager nogensinde, tildelt Nobels Fredspris. To artikler fortæller om Malala, og eleverne kan også selv søge og finde mere viden om hende. Måske har I den fine billedbog Malala pigen som kæmper med ord af Karen Leggett Abouraya på skolebiblioteket. Den er oplagt at bruge og slutter med disse ord: Lad os tage vores bøger og blyanter: Et barn, en lærer, en blyant og en bog kan forandre verden. Lad eleverne overveje, hvad disse ord betyder og i det hele taget hvad Malalas kamp betyder. De kan også lave små interview med hinanden, hvor de kort ytrer sig om, hvorfor de mener, at skole er vigtig for alle børn i verden. Tanya Malott 11

12 DAG 4: Pas på livet om forebyggelse af katastrofer Dagens læringsmål Eleverne skal med krop og tale kunne udtrykke sig om forebyggelse af katastrofer og ulykker. Eleverne skal kunne tegne et kort over deres skole/nærområde og forklare om det til andre. Eleverne skal blive i stand til at kunne fortælle om skole og undervisnings betydning i katastrofeområder/ulande. Dagens aktiviteter Fokus på hvorfor skole og uddannelse er så vigtigt, og hvorfor det er en meget væsentlig del af nødhjælp. Dagen byder på løbetur, arbejde med skolers betydning i katastrofeområder og ulande, skolens betydning herhjemme i Danmark og retten til at gå i skole. Når katastrofen kommer Når en katastrofe rammer, kan man være forberedt. Det kan redde menneskeliv, og derfor er katastrofeforebyggelse en væsentlig del af det arbejde, som eksempelvis Red Barnet laver. Samtal med klassen om, hvad det er, man helt konkret kan gøre for at forebygge en katastrofe. Kom bl.a. ind på undervisning, beredskab, evakuering mv. Både billedserie, artikel og film fortæller om dette vigtige arbejde. Filmen om katastrofeforebyggelse i Etiopien har fokus på, hvordan undervisning af børn kan have en meget stor effekt i forebyggelsen af katastrofer som sult og hungersnød. Eleverne kan i grupper tale sammen med udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvad er det, der kan forårsage katastrofer i Etiopien? Hvad er det, børnene i filmen lærer? Hvorfor er det børnene, der er på kursus i forebyggelse? Der kan også tales om børn og unge som helt nødvendige ressourcer i et samfund og opbygningen af et samfund, herunder hvorfor skolegang er så essentielt også i et land som Danmark. Artiklen Det nytter at forebygge sult handler om forebyggelse af sult og hvordan forebyggelse hjælper med at nedbringe antallet af mennesker, der sulter i verden. Eleverne skal lede efter de vigtige oplysninger i teksten. De kan læse med en blyant i hånden og understrege det, de finder vigtigst, eller tage notater undervejs, fx i et to-kolonne-notat, hvor de med egne ord kan notere vigtige oplysninger og bagefter give de enkelte informationer overskifter. Begge teknikker understøtter tekstforståelsen. 12

13 Jonathan Hyams/Red Barnet Hvad er farligt i dit liv? Fokus på de hjemlige forhold. I Danmark er der meget trygt at bo, når man sammenligner med andre steder i verden. Men det betyder ikke, at man ikke skal passe på og forebygge fx ulykker herhjemme også. Eleverne skal brainstorme om farer i deres eget liv. Det kan fx være brand, vold, trafik eller andet. Eleverne skal dramatisere en eller to farer fra deres eget liv og vise dem for klassen. De skal også vise, hvordan farerne kan forebygges. Børn tegner kort Filmen Børn tegner kort viser et konkret eksempel på forebyggelse. Børnene i filmen skaber sig selv et beredskab, der vil kunne redde deres liv. Eleverne skal efter filmen tegne kort over deres egen skole/skolens område. De skal bruge store stykker karton/papir og tegne sammen i grupper. Først må de på opdagelse på skolen og nøje overveje, hvad der skal med på deres kort. Ideer kunne være: flugtplaner, brandalarmer, sundhedsplejersken, hjertestarter, nødudgange, rare steder, vigtige steder, sjove steder, farlige steder, trygge steder mv. Eleverne skal fremlægge og forklare deres kort, og kortene skal hænges op. Den vigtigste ting Et tankeeksperiment: Hvis du akut skulle flygte fra dit hjem, hvilken ting ville du så tage med dig? Eleverne skal vælge individuelt, men også diskutere og evt. lade sig inspirere i grupper. Herefter skal de stemme om, hvilken ting, der ville være vigtigst at tage med. Snak om resultatet og sammenhold det med de film og artikler, eleverne har set og læst. 13

14 DAG 5: Giv videre Dagens læringsmål Eleverne skal kunne planlægge og fremstille måde at formidle deres nye viden på. Eleverne skal kunne forklare andre om deres arbejdsproces og viden. Eleverne skal kunne organisere en fremlæggelse/udstilling. Dagens aktiviteter Fokus på videreformidling. At skulle formidle sin nye viden medfører, at det lærte bundfælder sig på en helt anden måde. Og så giver det mening! For selvfølgelig skal elevernes nye vigtige viden formidles videre og gøre andre klogere. Lån et skolebibliotek, et klasselokale, en aula, et fællesrum eller lignende og udstil alt, hvad klassen har lavet. Eleverne skal overveje, hvad det er de gerne vil give videre og hvordan de bedst gør det. De skal have tanke på målgruppe og formål. Her er forslag til, hvad eleverne kan fremstille og formidle: Udstilling med de billeder, der har taget i løbet af ugen. Hæng dem op eller sæt dem sammen til en flot serie, fx med programmet Animoto på skoletube.dk. Udstilling med kortene over skolen/nærområdet med tilhørende forklaring. Planlægning af en bod som en del af udstillingen. Sælg hjemmebagt kage eller andet lækkert og giv pengene til en nødhjælpsorganisation. Fremvisning af de små filmede interviews om skole på activeboard. Billeder, en film eller artikel fra ugens arbejde kan vises for andre børn med forklaring om, hvorfor den er udvalgt og hvad der er vigtigt ved den. Produktion af en sang om elevernes nye viden om nødhjælp. Den kan synges/spilles for andre klasser og/eller indspilles. Produktion af en artikel til lokalavisen om arbejdet med nødhjælp. Hvis nogen I klassen har fungeret som ugens journalister, skal de fremlægge eller udstille deres arbejde. Jeres helt egen indsamlingsside Hvis I har lyst kan jeres klasse eller skole starte jeres helt egen skoleindsamling og være med til at støtte Red Barnets arbejde. Med jeres hjælp kan vi blandt andet yde nødhjælp og forebygge katastrofer. Skoleindsamlingen kan være afslutningen på undervisningsforløbet om børn i katastrofer eller være et forløb i sig selv, hvor elever arbejder med at organisere og afvikle indsamlingen. Skoleindsamlingen kan også være en del af en event, fx et loppemarked. Når man som skole eller klasse opretter jeres egen indsamling, så får man sin egen indsamlingsside. Her kan man fortælle om baggrunden for indsamlingen, sætte mål og følge med i, hvor mange bidrag der kommer ind. I kan se hvordan på 14