KLASSER PÅ NØDHJÆLP. Undervisningsvejledning og elevaktiviteter.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLASSER PÅ NØDHJÆLP. Undervisningsvejledning og elevaktiviteter. www.redbarnet.dk/megafonen/klasserpånødhjælp"

Transkript

1 KLASSER PÅ NØDHJÆLP Undervisningsvejledning og elevaktiviteter

2 Indhold Om materialet 3 Overblik over temadagene 4 Formål og Fælles Mål 5 Dag 1: Nødhjælp 7 Dag 2: Vi laver nødmad 9 Dag 3: Løb for lærdom 10 Dag 4: Pas på livet 12 Dag 5: Giv videre 14 Jonathan Hyams/Red Barnet 2

3 Om materialet FOR HVEM? Materialet er henvendt til elever og undervisere fra klasse og er tilrettelagt som en temauge. Materialet kan også benyttes til kortere forløb, der strækker sig over enkelte dage. HVORNÅR? Temadagene kan lægges som en hel temauge i årsplanen eller eventuelt som enkeltdage, hvis det passer bedre ind i planlægningen. Den første søndag i september har Red Barnet landsindsamling med fokus på børn i katastrofeområder. Man kunne lægge temadagene i forbindelse med den. HVORFOR? Materialet kan give eleverne en forståelse for, hvordan man via nødhjælp kan hjælpe mennesker i en verden, hvor katastrofer rykker helt tæt på elevernes hverdag gennem medierne, eksempelvis krig, jordskælv og sult. Derfor skal eleverne lære at forstå, hvordan katastrofer kan forebygges, og hvordan ofre for katastrofer bedst kan hjælpes. Katastrofer viser sider af verdens økonomiske, politiske og miljømæssige vilkår, som børn i Danmark skal være rustet til at forstå. Og så handler det om børn, der lever under ganske andre vilkår end eleverne selv. Det skaber perspektiv! TIDSFORBRUG Der er materiale til en hel temauge med forskelligt fokus og mange aktiviteter hver dag. Men man kan også vælge nogle af dagene ud. Dog hører dag 1 om nødhjælp og dag 2 om at lave nødmad sammen. Hver dag byder på flere aktiviteter, og her kan man som lærer bruge det, der er tid til, og som man mener passer bedst til de pågældende elever. UNDERVISNINGSMATERIALET Undervisningsmaterialet er webbaseret og tilrettelagt som en temauge. Men som underviser kan man vælge enkeltdage eller enkelte aktiviteter ud. Overordnet består materialet af: Undervisningsvejledning med elevaktiviteter (dette dokument) Online tema Gratis redskab, der giver skoler egen indsamlingsside Du finder det samlede materiale på Til hver temadag hører en række aktiviteter med bl.a. artikler, billedserier og tekster og film om børn og nødhjælpsarbejde. Der er desuden læringsmål til hver dag og vejledning til alle aktiviteter. Der er lagt vægt på, at eleverne skal være aktive hver dag. Gennem aktiv deltagelse skal elever blive klogere på de udvalgte fokusområder. Det kan give eleverne en viden og et beredskab til at forstå nødhjælp og katastrofer i lande, der geografisk set er langt væk, men som alligevel er tæt på grundet mediernes dækning af katastroferne. Det giver også eleverne en viden, der kan gøre dem bevidste om verden omkring dem og vise dem, at man med handling kan hjælpe og forandre vilkår i verden. 3

4 Overblik over temadagene Nødhjælp Fokus på hvad nødhjælp er, samt hvad en nødhjælpsration er. Eleverne skal planlægge det måltid, de selv skal lave baseret på fødevarer i en nødhjælpspakke, og de skal købe ind. Vi laver nødmad Dagen skal primært foregå i skolekøkkenet. Her skal der laves mad med de basale fødevarer, der svarer til det, man kan få i en nødhjælpspakke. Løb for lærdom Fokus på skole og undervisning, som en væsentlig del af nødhjælpen og som en væsentlig del af et samfund. Elever skal ud at løbe, før de kan komme i skole og lære noget. Pas på livet Fokus på forebyggelse af katastrofer. Forebyggelse er en væsentlig del af nødhjælpsarbejdet, og det handler denne dag om. Giv videre Fokus på at give viden videre. Eleverne skal arbejde med formidling af det, de har arbejdet med og produceret i løbet af ugen. 4

5 Folkeskolens formål og Fælles Mål Folkeskolens formål og Klasser på nødhjælp Temaet Klasser på nødhjælp lægger sig op af centrale dele i folkeskolens formål, idet der i materialet er stort fokus på områder som: forståelse for andre lande og kulturer, menneskets samspil med naturen, oplevelser og fordybelse, stillingtagen og handlen, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Fælles Mål Materialet dækker elementer fra fagene dansk, madkundskab, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Derudover er der vigtige elementer fra tankerne bag innovation og entreprenørskab. Her er uddrag fra nogle af de relevante fælles mål efter 6. klassetrin, som materialet er målrettet til og kan være med til at opfylde. Dansk (efter 6. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Læsning) Eleven kan orientere sig i tekstens dele. Eleven har viden om teksters formål og læseformål. Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof. Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster. Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne. Færdigheds og vidensmål (Fremstilling) Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet. Eleven kan disponere og layoute stof, så det fremmer hensigten med produktet. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. 5

6 Færdigheds- og vidensmål (Kommunikation) Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer. Eleven har viden om debatroller. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (efter 6. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Sundhed og trivsel) Eleven kan analysere, hvordan sundhed påvirkes af levevilkår. Eleven har viden om samspil mellem sundhed, trivsel og levevilkår. Eleven kan diskutere handlemuligheder, hvis et barns ret til beskyttelse krænkes. Madkundskab (4.-7. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål Eleven har viden om ernæringsfaktorer og energibehov. Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning. Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider. Eleven kan lave mad efter en opskrift. Eleven har viden om faktorer, der påvirker madforbrug. Innovation og entreprenørskab Materialet er desuden målrettet Innovation og entreprenørskab og specifikt dimensionen omverdensforståelse, der forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Omverdensforståelse handler i høj grad også om viden om og forståelse for problemstillinger i forhold til eksempelvis bæredygtighed og etik i både lokale, nationale og globale sammenhænge. 6

7 DAG 1: Nødhjælp Dagens læringsmål Eleverne skal blive i stand til at forklare, hvad nødhjælp er, og hvorfor den er nødvendig. Eleverne skal kunne samtale om og give udtryk for, hvad ernæring og underernæring er. Eleverne skal kunne planlægge og gennemføre indkøb til et måltid på nødhjælp. Dagens aktiviteter Dagen byder på en introduktion til nødhjælp og nødhjælpsarbejde og på planlægning af et nødhjælpsmåltid, herunder indkøb. Det er en god idé at udvælge nogle elever, som er ugens journalister, og som udover deltagelse også skal dokumentere det arbejde, eleverne laver, når de er Klasser på nødhjælp. De kan filme, tage billeder, lave små interviews, skrive mindre artikler etc. Det kan være elever, der har en særlig interesse for det, eller måske trænger til ekstra eller anderledes udfordringer. Hvad er nødhjælp? Fokus på hvad nødhjælp er, nødhjælpens historie, og hvad en nødhjælpsarbejder laver mv. Tre film, en billedserie og en artikel fortæller herom. Lad eleverne samtale om, hvad de på forhånd ved om nødhjælp brug fx CL-strukturen Bordet rundt. Snak herefter om den viden, de præsenteres for gennem film, billeder og tekst. To af filmene handler om Kasper fra Red Barnet, der arbejder som udsendt nødhjælpsarbejder. I den ene film fortæller Kasper om det bedste og det værste ved hans arbejde. Og i den anden er det elever fra en 5. klasse, der stiller spørgsmål til Kasper. Filmene giver den personlige vinkel på at være nødhjælpsarbejder i katastrofeområder. Hvad skal vi spise? Fokus på begreberne ernæring og underernæring og på indholdet i en nødhjælpspakke. Eleverne får gennem tekster og billeder indblik i, hvad nødhjælpsmad er, og hvorfor den rigtige næring er så vigtig for mennesker. Listen med fødevarer er sammensat af ernæringsekspert Marie Steenberger, og den fortæller, hvad et menneske i et katastrofeområde bør have pr. dag. Lad eleverne sammenligne med deres egne måltider hvad spiser de selv i løbet af en dag? Får de både kulhydrater, proteiner og fedt? De kan lave en liste med, hvad de spiste i går, og sammenligne den med nødhjælpspakkens indhold. Nødhjælpspakken indeholder pr. person (uanset alder, vægt og køn) pr. dag: 400 g. kartofler: 338 kcal 150 g. pasta: 561 kcal 100 g. ris: 365 kcal 100 g. hvedemel: 360 kcal 15 g. sukker: 60 kcal 55 g. røde linser: 203 kcal 25 g. rapsolie: 226 kcal 24 g. gram tørgær (pr. nødhjælpspakke) 7

8 Helle Kjærsgaard/Red Barnet Til måltiderne drikkes vand og man må gerne bruge tørrede krydderier. Hvis man skal leve af nødmad i en længere periode, er det også nødvendigt at spise en multi-vitaminpille og en kalktablet pr. person dagligt. Som erstatning for linser kan man også bruge kikærter, brune bønner, hvide bønner og lignende. (Indholdet i nødhjælpspakken er et eksempel, men varierer fra land til land. Ofte sammensættes den i dialog med de mennesker, der skal modtage nødhjælpen, således at der tages højde for særlige madvaner i området) Planlægning af måltid Eleverne skal arbejde i grupper. De skal planlægge og købe ind til deres egen madlavning det kan de gøre i deres madlavningsgrupper eller de kan gøre det i fællesskab. Mennesker på nødhjælp skal have min kalorier om dagen, og maden skal både bestå af fedt, kulhydrater og proteiner. Eleverne skal planlægge et måltid (ud af tre daglige) og skal derfor have 1/3 af de daglige kalorier, dvs. ca. 700 kalorier pr person. De må lave mad ud fra de fødevarer, der er i nødhjælpspakken og skal med udgangspunkt i den finde frem til, hvor mange kalorier, de cirka må få, hvad de vil købe ind, og hvilket måltid de vil tilberede. Måske kan de finde frem til enkle opskrifter, eller de kan bruge de anvisninger, der er på pakkerne. Bemærk at bønner og kikærter skal lægges i blød dagen før de tilberedes. Forslag til måltider: 1. Stegte ris med røde linser Indkøb: røde linser, rapsolie, ris 2. Boller bagt af tørgær, hvedemel, vand og rapsolie Linser som tilbehør Indkøb: hvedemel, tørgær, rapsolie, linser 3. Stegte kartofler med linser Indkøb: kartofler, rapsolie, linser Som erstatning for linser kan de også købe kikærter, brune bønner, hvide bønner eller lignende. 8

9 DAG 2: Vi laver nødmad Dagens læringsmål Eleverne skal kunne samtale om og give udtryk for, hvad ernæring og underernæring er. Eleverne skal kunne planlægge og lave et måltid på nødhjælp. Eleverne skal kunne udtrykke sig om arbejdsprocessen, fødevarer og smag. Dagens aktiviteter Dagen byder på madlavning og skal primært foregå i skolekøkkenet. Eleverne skal arbejde i grupper og skal sammen få lavet et måltid ud fra de fødevarer, de har indkøbt. Undervejs skal de tage billeder af arbejdsprocessen og deres færdige måltid. Billeder må meget gerne sendes til Red Barnet eller lægges på Instagram med tagget #KlasserPåNødhjælp. Billederne kan også bruges i en fremlæggelse af deres arbejde. Så skal der laves mad Eleverne skal i dag lave det måltid, som de har planlagt. De skal arbejde sammen og til sidst spise måltidet sammen. Start med at høre grupperne, hvad de har planlagt, og om de har de fødevarer og opskrifter, som er nødvendige. Og har de både kulhydrater, proteiner og fedt? Når alle har spist og ryddet op, kan I evaluere dagen. Start med at forklare hvad ernæring er. Tag derefter udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvad bestod jeres måltid af? Levede det nogenlunde op til antallet af kalorier pr person? Smagte det godt, eller manglede I noget? Hvis I skulle leve af nødmad i lang tid, hvad ville I så savne? Slut dagen af med en stemme om, hvilke fødevarer eleverne ville savne mest, hvis de skulle leve af nødmad. 9

10 DAG 3: Løb for lærdom Dagens læringsmål Eleverne skal kunne samtale og udtrykke sig om, hvilken betydning skolegang har. Eleverne skal blive i stand til at kunne fortælle om skole og undervisning i katastrofeområder/ulande. Eleverne skal kunne give udtryk for, hvorfor lærdom og uddannelse er værd at kæmpe for i hele verden. Dagens aktiviteter Fokus på hvorfor skole og uddannelse er så vigtigt, og hvorfor det er en meget væsentlig del af nødhjælp. Dagen byder på løbetur, arbejde med skolers betydning i katastrofeområder og ulande, skolens betydning herhjemme i Danmark og retten til at gå i skole. Hvorfor løbe? Eleverne skal starte dagen med en løbetur. 3-5 km kunne være et godt bud, men ruten kan selvfølgelig godt løbes flere gange for dem, der kan og vil. Løbeturen er selvfølgelig helt reel og en god og sund start på dagen. Men den er også symbolsk: Eleverne skal lave et stykke arbejde for at få lov at komme i skole. De skal kæmpe for at komme frem, ligesom rigtig mange børn i verden kæmper for at komme i skole. I øjeblikket er der omkring 60 millioner børn i alderen 6-11 år, der ikke kommer i skole, og mere end halvdelen af dem er piger. Cirka 30 millioner bor i lande, der enten er i krig eller er ved at komme sig efter en krig. Uddannelse er særligt vigtig for disse børn. For uddannelse er med til at skabe stabilitet midt i kaos, og uddannelse er vejen ud af fattigdom. Børn, der lever på flugt eller bor i katastrofeområder, kan ikke altid komme i skole, selv om de rigtig gerne vil det er i den sammenhæng dagens løbetur skal ses. Nødskoler og undervisning Fokus på skole og undervisning i ulande og katastrofeområder. At gå i skole skaber en hverdag, tryghed og ruster børn til at kunne fungere på trods af katastrofer, krig og nød. Filmen fortæller eleverne om, hvilken rolle skole og uddannelse betyder i lande, hvor vilkårene er ganske anderledes end her og hvorfor det er så afgørende. Lad eleverne samtale om den viden, de får, og sammenligne med deres eget syn på skole og deres egen skolegang. Hedinn Halldorsson/Red Barnet 10

11 Skolegang i Danmark Fokus på skolegang i Danmark. Eleverne skal her blive mere bevidste om, hvorfor de selv går i skole, og hvilke bestemmelser og formål der er for og med deres skolegang. Eleverne skal stifte bekendtskab med tankerne bag undervisningspligten, formålet med skolen og skolens historie. Og så skal de selv gøre sig overvejelser over, hvorfor man skal gå i skole. Overvejelserne skal skrives ned på store stykker karton under overskriften Hvorfor skal man gå i skole?. Tankerne kan også præsenteres digitalt i en PowerPoint, Prezi eller lignende. Retten til at gå i skole I Børnekonventionens artikel 28 står der (lettere omskrevet): Barnet har ret til undervisning. Staten skal sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig; og i artikel 29: Staten har ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner. Samfundet skal forberede barnet til et aktivt liv som voksen, fremme respekten for menneskerettighederne og have respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier Det er retten til at gå i skole, der er i fokus her. Eleverne skal stifte bekendtskab med den fantastiske historie om Malala Yousafzay, den pakistanske pige, der i sin kamp for især pigers ret til uddannelse blev skudt i hovedet af Taliban. Det overlevede hun, og kun ni måneder efter nedskydningen holdt hun en tale i FN, hvori hun bl.a. erklærede følgende: Ingenting blev forandret i mit liv bortset fra at svaghed, frygt og håbløshed døde, og at styrke, kraft og mod blev født. I 2014 blev hun, som den yngste modtager nogensinde, tildelt Nobels Fredspris. To artikler fortæller om Malala, og eleverne kan også selv søge og finde mere viden om hende. Måske har I den fine billedbog Malala pigen som kæmper med ord af Karen Leggett Abouraya på skolebiblioteket. Den er oplagt at bruge og slutter med disse ord: Lad os tage vores bøger og blyanter: Et barn, en lærer, en blyant og en bog kan forandre verden. Lad eleverne overveje, hvad disse ord betyder og i det hele taget hvad Malalas kamp betyder. De kan også lave små interview med hinanden, hvor de kort ytrer sig om, hvorfor de mener, at skole er vigtig for alle børn i verden. Tanya Malott 11

12 DAG 4: Pas på livet om forebyggelse af katastrofer Dagens læringsmål Eleverne skal med krop og tale kunne udtrykke sig om forebyggelse af katastrofer og ulykker. Eleverne skal kunne tegne et kort over deres skole/nærområde og forklare om det til andre. Eleverne skal blive i stand til at kunne fortælle om skole og undervisnings betydning i katastrofeområder/ulande. Dagens aktiviteter Fokus på hvorfor skole og uddannelse er så vigtigt, og hvorfor det er en meget væsentlig del af nødhjælp. Dagen byder på løbetur, arbejde med skolers betydning i katastrofeområder og ulande, skolens betydning herhjemme i Danmark og retten til at gå i skole. Når katastrofen kommer Når en katastrofe rammer, kan man være forberedt. Det kan redde menneskeliv, og derfor er katastrofeforebyggelse en væsentlig del af det arbejde, som eksempelvis Red Barnet laver. Samtal med klassen om, hvad det er, man helt konkret kan gøre for at forebygge en katastrofe. Kom bl.a. ind på undervisning, beredskab, evakuering mv. Både billedserie, artikel og film fortæller om dette vigtige arbejde. Filmen om katastrofeforebyggelse i Etiopien har fokus på, hvordan undervisning af børn kan have en meget stor effekt i forebyggelsen af katastrofer som sult og hungersnød. Eleverne kan i grupper tale sammen med udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvad er det, der kan forårsage katastrofer i Etiopien? Hvad er det, børnene i filmen lærer? Hvorfor er det børnene, der er på kursus i forebyggelse? Der kan også tales om børn og unge som helt nødvendige ressourcer i et samfund og opbygningen af et samfund, herunder hvorfor skolegang er så essentielt også i et land som Danmark. Artiklen Det nytter at forebygge sult handler om forebyggelse af sult og hvordan forebyggelse hjælper med at nedbringe antallet af mennesker, der sulter i verden. Eleverne skal lede efter de vigtige oplysninger i teksten. De kan læse med en blyant i hånden og understrege det, de finder vigtigst, eller tage notater undervejs, fx i et to-kolonne-notat, hvor de med egne ord kan notere vigtige oplysninger og bagefter give de enkelte informationer overskifter. Begge teknikker understøtter tekstforståelsen. 12

13 Jonathan Hyams/Red Barnet Hvad er farligt i dit liv? Fokus på de hjemlige forhold. I Danmark er der meget trygt at bo, når man sammenligner med andre steder i verden. Men det betyder ikke, at man ikke skal passe på og forebygge fx ulykker herhjemme også. Eleverne skal brainstorme om farer i deres eget liv. Det kan fx være brand, vold, trafik eller andet. Eleverne skal dramatisere en eller to farer fra deres eget liv og vise dem for klassen. De skal også vise, hvordan farerne kan forebygges. Børn tegner kort Filmen Børn tegner kort viser et konkret eksempel på forebyggelse. Børnene i filmen skaber sig selv et beredskab, der vil kunne redde deres liv. Eleverne skal efter filmen tegne kort over deres egen skole/skolens område. De skal bruge store stykker karton/papir og tegne sammen i grupper. Først må de på opdagelse på skolen og nøje overveje, hvad der skal med på deres kort. Ideer kunne være: flugtplaner, brandalarmer, sundhedsplejersken, hjertestarter, nødudgange, rare steder, vigtige steder, sjove steder, farlige steder, trygge steder mv. Eleverne skal fremlægge og forklare deres kort, og kortene skal hænges op. Den vigtigste ting Et tankeeksperiment: Hvis du akut skulle flygte fra dit hjem, hvilken ting ville du så tage med dig? Eleverne skal vælge individuelt, men også diskutere og evt. lade sig inspirere i grupper. Herefter skal de stemme om, hvilken ting, der ville være vigtigst at tage med. Snak om resultatet og sammenhold det med de film og artikler, eleverne har set og læst. 13

14 DAG 5: Giv videre Dagens læringsmål Eleverne skal kunne planlægge og fremstille måde at formidle deres nye viden på. Eleverne skal kunne forklare andre om deres arbejdsproces og viden. Eleverne skal kunne organisere en fremlæggelse/udstilling. Dagens aktiviteter Fokus på videreformidling. At skulle formidle sin nye viden medfører, at det lærte bundfælder sig på en helt anden måde. Og så giver det mening! For selvfølgelig skal elevernes nye vigtige viden formidles videre og gøre andre klogere. Lån et skolebibliotek, et klasselokale, en aula, et fællesrum eller lignende og udstil alt, hvad klassen har lavet. Eleverne skal overveje, hvad det er de gerne vil give videre og hvordan de bedst gør det. De skal have tanke på målgruppe og formål. Her er forslag til, hvad eleverne kan fremstille og formidle: Udstilling med de billeder, der har taget i løbet af ugen. Hæng dem op eller sæt dem sammen til en flot serie, fx med programmet Animoto på skoletube.dk. Udstilling med kortene over skolen/nærområdet med tilhørende forklaring. Planlægning af en bod som en del af udstillingen. Sælg hjemmebagt kage eller andet lækkert og giv pengene til en nødhjælpsorganisation. Fremvisning af de små filmede interviews om skole på activeboard. Billeder, en film eller artikel fra ugens arbejde kan vises for andre børn med forklaring om, hvorfor den er udvalgt og hvad der er vigtigt ved den. Produktion af en sang om elevernes nye viden om nødhjælp. Den kan synges/spilles for andre klasser og/eller indspilles. Produktion af en artikel til lokalavisen om arbejdet med nødhjælp. Hvis nogen I klassen har fungeret som ugens journalister, skal de fremlægge eller udstille deres arbejde. Jeres helt egen indsamlingsside Hvis I har lyst kan jeres klasse eller skole starte jeres helt egen skoleindsamling og være med til at støtte Red Barnets arbejde. Med jeres hjælp kan vi blandt andet yde nødhjælp og forebygge katastrofer. Skoleindsamlingen kan være afslutningen på undervisningsforløbet om børn i katastrofer eller være et forløb i sig selv, hvor elever arbejder med at organisere og afvikle indsamlingen. Skoleindsamlingen kan også være en del af en event, fx et loppemarked. Når man som skole eller klasse opretter jeres egen indsamling, så får man sin egen indsamlingsside. Her kan man fortælle om baggrunden for indsamlingen, sætte mål og følge med i, hvor mange bidrag der kommer ind. I kan se hvordan på 14

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Hanna Cohen s Holy Communion

Hanna Cohen s Holy Communion Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,

Læs mere

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

Fra mark til mund til mark

Fra mark til mund til mark Fra mark til mund til mark På Læreruddannelsen i Vordingborg har et hold geografistuderende og et hold madkundskabsstuderende arbejdet tværfagligt med temaet Fra mark til mund til mark. Projektet har dannet

Læs mere

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Privat foto. Et undervisningsforløb om erindringer

Privat foto. Et undervisningsforløb om erindringer Privat foto Et undervisningsforløb om erindringer MIT DANMARK Et projekt, der sætter ord og billeder på vores mangfoldighed. Projektet er et danskfagligt forløb med inddragelse af forskellige medier. (udskoling)

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND 72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort

Læs mere

Hedegårdsskolen 2015

Hedegårdsskolen 2015 Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae

Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret forløb

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Victor, Sofia og alle de andre

Victor, Sofia og alle de andre Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Årsplan for syvende klasserne

Årsplan for syvende klasserne Årsplan for syvende klasserne Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Folkeskolens formål 1 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven  Skoleloven Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Raketten - klar til folkeskolereformen

Raketten - klar til folkeskolereformen Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen

Læs mere

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here

Læs mere

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål

Læs mere

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen

Læs mere

Målstyret undervisning og tegn på læring

Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 5 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Judoens grundlægger Jigoro Kanos fødselsdag den 28. oktober Inspirationskatalog

Judoens grundlægger Jigoro Kanos fødselsdag den 28. oktober Inspirationskatalog Judoens dag Judoens grundlægger Jigoro Kanos fødselsdag den 28. oktober Inspirationskatalog 1 Indhold 3 4 5 6 7 8 11 12 15 16 18 19 Forord Inspiration Hvordan kommer vi i gang? Planlægning og inspiration

Læs mere

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

Læseplan for valgfaget spansk

Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer

1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer 1. RETTEN TIL... Fra sex & samfunds oprindelige øvelser: Retten til mig (Myter om kroppen, side 11). Retten til kærlighed (Kærlighed, venskab og familie, side 10). Seksuelle rettigheder (Sex, seksualitet

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Så er der serveret! Læs om de spændende temadage i årets økologikampagne: økoløft 75%

Så er der serveret! Læs om de spændende temadage i årets økologikampagne: økoløft 75% Så er der serveret! Læs om de spændende temadage i årets økologikampagne: økoløft 75% Meld dig til en af årets 6 temadage - og bliv inspireret omkring eget køkkenbord! I anledning af kampagneåret for 75%

Læs mere

Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer.

Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer. Bilag 1 Hvornår: Tema: Færdigheds- og vidensmål: Uge: 33-36 Danmark i verden International politik: organisationer, som Danmark deltager i. dansk udenrigspolitik. Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Undervisningens formål; at eleverne gennem praktisk, eksperimenterende og teoretisk arbejde opnår færdigheder og kundskaber, der giver mulighed for at udvikle

Læs mere

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der

Læs mere

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Overvåget samvær. En pjece til forældre Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 På mødet den 15. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner: trivsel, læring

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Vi passer på hinanden

Vi passer på hinanden Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med

Læs mere

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan

Læs mere

Forslag til pædagogiske læreplaner

Forslag til pædagogiske læreplaner Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har

Læs mere

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til

Læs mere

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok. Fotograf Hej, jeg hedder Erling, og jeg er fotograf. Jeg har et fotostudie, hvor jeg fotograferer mennesker og ting til reklamer. I dag skal jeg fotografere noget tøj til et modeblad. Noget af det sværeste

Læs mere

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt

Læs mere

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne

Læs mere

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser, Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Årsplan 5. klasse, musik 2010/2011

Årsplan 5. klasse, musik 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, musik 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.

Læs mere

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere