Generelle infektionshygiejniske forholdsregler

Transkript

1 Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Lene Munck Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 30. November 2015

2 Historie Diagnoserelaterede retningslinjer Universelle ( 85) Forebygge smitte fra patient til personale Retningslinjer for at forebygge blodsmitte Body substans isolation ( 88) HIV fokus påsynlig forurening. Brug af værnemidler og forebygge stikskader Generelle forholdsregler (1996) Håndhygiejne, værnemidler, håndtering af udstyr (incl nåle), fokus på smittemåde (kontakt, dråbe, luftbåren). Gælder alle patienter og personale i sundhedsvæsenet Generelle forholdsregler (2007) Udvides med supplerende retningslinjer, som igen er diagnoserelaterede Kilde: Jette Holt, SSI

3 Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer mellem patienter mellem patienter og personale Gælder I alle situationer uanset patientens smittestatus Forebygger smitte som følge af: direkte og indirekte kontakt med organisk materiale stænk og sprøjt med organisk materiale Stik-, snit eller skæreuheld med udstyr forurenet med menneskelige udskillelser

4 Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Kan også kaldes procedurerelaterede forholdsregler Bygger påen samstilling af: Planlægning af arbejdsopgaver Efterlevelse af sikre arbejdsrutiner Organisatoriske forholdsregler der forebygger uheld

5 Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Aseptisk teknik Arbejdsdragt Personlige værnemidler Håndtering af patientmateriale, tekstiler/snavsetøj, affald Håndtering af stik/skæreuheld Rengøring af inventar og lokaler Rengøring, desinfektion og sterilisation af udstyr/instrumenter e-dok Kontaktsmitte generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Regional instruks

6 Håndhygiejne - hvorfor Overførsel af mikroorganismer via hænder er den hyppigste måde mikroorganismer overføres mellem mennesker. Risiko for overførsel af mikroorganismer minimeres ved konsekvent at udføre en sufficient håndhygiejne.

7 Mikroorganismer er overalt i omgivelserne Kilde: SSI

8 Håndhygiejne - hvordan Håndvask udføres ved synlig forurening af hænder og håndled Skyl hænder og håndled med vand Sæbe påføres hænderne som bearbejdes grundigt Før håndtering af fødevarer Efterfølges altid af hånddesinfektion e-dok Håndhygiejne. Regional retningslinje

9 Hånddesinfektion Udføres påsynlig ren og tør hud 1-2 pumpeslag hånddesinfektionsmiddel fordeles på hænderne Indgnides til tørhed

10 Håndhygiejne hvornår? Før alle rene procedurer Efter alle urene procedurer Efter brug af handsker Kilde: e-dok Håndhygiejne. Regional retningslinje

11 Håndhygiejne hvornår Før og efter pleje-, behandlings- og undersøgelsesopgaver Før og efter kontakt med brudt hud og slimhinde (fx kontakt med sår, katetre, dræn, sonder, tuber) Før aseptiske og invasive procedurer Før håndtering af sterilt og desificeret udstyr Før måltider og håndtering af madvarer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader Efter urene opgaver, fx kontakt med slimhinde, blod, sekret, urin og afføring Efter toiletbesøg, hoste, nys og næsepudsning

12

13 Forudsætninger for korrekt håndhygiejne Ingen lange ærmer Ingen håndsmykker Ingen håndskinner, armstrømper eller lignende Ingen lange negle, neglelak eller kunstige negle Ingen urene eller væskende sår påhænder og håndled e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

14 Lene Juncker, 2002 Håndsmykker - en unødvendig risiko!

15 Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Aseptisk teknik Arbejdsdragt Personlige værnemidler Håndtering af patientmateriale, tekstiler, snavsetøj, affald Håndtering af stik/skæreuheld e-dok Kontaktsmitte generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Regional instruks

16 Aseptisk teknik

17 Aseptisk teknik Definition Aseptisk teknik (steril teknik), er en procedure, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd og eventuel lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau. Non-touchteknik er en procedure, der sikrer, at man ved at anvende rent/sterilt udstyr ikke forurener andet rent/sterilt udstyr eller patienten. Kilde: NIR om præ, per og postoperativ infektionsprofylakse, SSI

18 Aseptisk teknik - eksempler Operative indgreb Indgreb indenfor kardiologi og radiologi Anlæggelse af centrale - eller perifere i.v-katetre Injektionsgivning Blodprøvetagning Forbindskift

19 Aseptisk teknik - overvejelser Personalet: Håndhygiejne og påklædning Sterile handsker eller non-touch teknik Sterile instrumenter/artikler og en arbejdsmetode, der sikrer steriliteten Patienten: Hårfjernelse Huddesinfektion Afdækning e-dok: Perioperativ infektionsprofylakse - Forholdsregler for personalet. Infektionshygiejniske forholdsregler, regional instruks e-dok: Perioperativ infektionsprofylakse - Forholdsregler for patienter. Infektionshygiejniske forholdsregler, regional instruks

20 Huddesinfektion Kilde: NIR om desinfektion i sundhedssektoren, SSI Middel/ Før Indgreb Klorhexidin-sprit 0,5% Ethanol 70-85% Jodsprit 2,5% Operation/ Punktur, CVK Påføres x 2 med tørring Kan anvendes ved spinalpunktur og allergi overfor klorhexidin Bloddyrkning/ Injektion i led Påføres x 2 med tørring Kan anvendes ved bloddyrkning og allergi overfor klorhexidin Perifert i.v. kateter Påføres x 2 med tørring Injektion/ blodprøve Påføres x 1 med tørring Påføres x 1 med tørring

22 Arbejdsdragt Afbryde smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale. Bruges af alt personale med direkte patientkontakt Bruges af personale der udfører rene opgaver Bruges af personale der udfører urene opgaver e-dok: Uniformshygiejne - hygiejniske forholdsregler, regional retningslinje

23 Arbejdsdragt - generelt Anvend arbejdsdragt med korte ærmer Uniformen skal dække alt privat tøj Skift uniform dagligt og ved forurening Send uniformen til vask på sygehusets vaskeri Ingen håndsmykker og ure når der bæres uniform

24 Arbejdsdragt ekstraudstyr Trøjer og termojakker skal være med korte ærmer Plastforklæde ved risiko for forurening Forklæde ved udportionering af mad

26 Personlige værnemidler Handsker Plastikforklæde Maske og briller/visir

27 Handsker Brug handsker ved: risiko for forurening med blod, sekret og ekskret Skift handsker: mellem patienter og mellem procedurer Desinficer hænder efter brug af handsker e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

28 Håndhygiejne efter brug af handsker!

29 Handsketyper Medicinske handsker Latex Nitril Steril Handske Latex Latexfri Dobbelt med indikator Lang Kemikaliehandske Alle handsker skal være uden pudder og med acceptabelt indhold af latexproteiner

30 Valg af handsker Medicinske engangshandsker skal leve op til samme standard uanset materiale (CEN-standard EN 455-3). Sundhedsstyrelsen anbefaler latexhandsken til pleje og behandlingsopgaver. Risikoen for sensibilisering over for latex og gummikemikalier hos personer uden risiko for latexallergi er lille.

31 Handsker Relevant litteratur: Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning. Sundhedsstyrelsen, 2003 Handskeguide til Hospitalerne i, Fysisk Arbejdsmiljø, Skriv i søgefelt: handskeguide

32 Værnemidler - plastikforklæde Ved risiko for forurening af arbejdsdragten Ved tætte plejekontakter f.eks forflytninger Nedre toiletter Sengebad Pleje af patienter med diarré

33 Maske og briller/visir Benyttes som værnemiddel ved risiko for stænk og sprøjt med blod, vævsvæske, sekreter eller ekskreter til ansigtets slimhinder. Brug eventuelt visir i stedet for briller. e-dok: Forholdsregler for personalet - Perioperativ infektionsprofylakse, regional instruks

34 Valg af masker - EN BFE = Bakterie filtreringseffekt.filtreringseffekten af den luft, der åndes ud gennem masken skal som minimum have en effekt på95% eller 98 % -markeret med l eller ll. Beskytter et operationsfelt mod brugerens udånding. R = Væsketæthed.Testet ved 120 mmhg. Anvendes altid i kombination med beskyttelsesbriller eller visir markeret med R. Beskytter mod stænk og sprøjt.

36 Patientmateriale prøver og udskillelser Al prøvemateriale fra patienter, skal betragtes og behandles som indeholdende patogene mikroorganismer. Emballeres forsvarligt i særlige pakninger Udskillelser fra patienter, skal betragtes og behandles som indeholdende patogene mikroorganismer Anvend værnemidler (handsker forklæde maske briller/visir) ved risiko for kontakt og stænk/sprøjt Drænagesystemerskal være tætte, forbindinger tætsluttende, materiale skylles direkte ud i toilet eller bækkendekontaminator.

37 Tekstiler rene Rene tekstiler: Håndteres rent hånddesinfektion Opbevares i lukkede linnedrum eller skabe Fjernet fra herfra er holdbarheden 24 timer Transportvogn skal være tildækket Kilde: SSI Nir om tekstiler i sundhedssektoren

38 Tekstiler urene Flergangstekstiler, som anvendes i sundhedssektoren kan være reservoir for mikroorganismer, herunder ogsåsygdomsfremkaldende mikroorganismer og kan dermed være medvirkende årsag til spredning. Ved håndtering af urene tekstiler: Undgå kontakt med arbejdsdragt brug evt plastikforklæde Direkte i snavsetøjssæk Meget forurenede tekstiler - brug handsker Hånddesinfektion efter håndtering Meget våde tekstiler emballeres

39 Affald Regionale og lokale retningslinjer følges Kildesortering (skelner mellem almindeligt dagrenovation, klinisk risikoaffald, kemikalieaffald og genbrugsaffald) Sikker emballering/bortskaffelse af affald

41 Stik/skæreuheld Sikkerhedsorganisationen Undgåat sætte beskyttelseshætten tilbage påkanylen. Skarpt og stikkende affald anbringes af brugeren i en kanylebøtte såtæt på brugsstedet som muligt. Sæt låget til kanylebøttenkorrektpåfør brug og undgåat overfylde bøtten. Se afdækningsstykker efter for skarpt og stikkende affald før de sendes til vask eller kasseres som affald. Hvis uheldet er sket: Se Regional instruks Stik-/skæreuheld. ref. Vejledning om HIV og hepatitis B og C virus, Sundhedsstyrelsen 2013