SANKTIONER TIL KONTANT- OG STARTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 3 GENNEMGANG AF PRAKSIS OG FORSLAG TIL JUSTERING AF REGELSÆT

Transkript

1 SANKTIONER TIL KONTANT- OG STARTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 3 GENNEMGANG AF PRAKSIS OG FORSLAG TIL JUSTERING AF REGELSÆT UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN SEPTEMBER 2011

2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Rådighed og sanktioner for matchgruppe Metode Periodesanktioner Observationer udeblivelser fra tilbud ( 36) Observationer udeblivelser fra samtaler ( 37) Observationer manglende jobsøgning mv. ( 38) Anbefaling vedrørende periodesanktioner Ophør af hjælpen Observationer ophør af hjælpen ( 41) Anbefaling vedrørende sanktioner, der betyder ophør af hjælp Punktsanktioner Observationer punktsanktioner ( 39) Anbefaling vedrørende punktsanktioner... 14

3 1. Indledning og sammenfatning Slotsholm har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en analyse af reglerne om rådighed og sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere 1 i matchgruppe 3. Formålet med analysen er at afdække, hvordan reglerne forstås og anvendes i praksis og på den baggrund pege på muligheder for at forenkle reglerne. Analysen skal ses som en opfølgning på den rapport om afbureaukratisering af rådigheds- og sanktionsreglerne for personer i matchgruppe 1 og 2, som Slotsholm afleverede i juni I forbindelse med tilblivelsen af denne rapport fremførte flere jobcentre og ydelseskontorer ret forskellige opfattelser af sanktionsreglerne for personer i matchgruppe 3, hvorfor styrelsen besluttede at undersøge området nærmere. Nærværende undersøgelse har bekræftet de opfattelser, som kom til udtryk i rapporten om afbureaukratisering: 1 Muligheden for at give sanktioner til borgere i match 3 kan ikke undværes. Uden denne mulighed er der en betydelig risiko for lavt fremmøde til samtaler og aktivitering i jobcentrene, ligesom det på mere generelt niveau vil være vanskeligt at få nogle borgere i match 3 til at medvirke. 2 Der er en tendens til, at det nuværende regelsæt administreres for maskinelt og ufleksiblet i forhold til personer i matchgruppe 3. Sanktionerne tildeles i visse tilfælde mere eller mindre automatisk uden fornøden socialfaglig vurdering. Der er en tendens til, at det socialfaglige træder i baggrunden for det processuelle. 3 Denne automatik er særligt problematisk i forhold til meget svage borgere, som ikke formår at følge de procedurer, der hurtigt kan bringe dem ud af en sanktion. De ender derfor ofte med at få de største sanktioner. Undersøgelsen består af en gennemgang af 100 sager, hvor der er givet en sanktion til personer i matchgruppe 3. Sagerne er udvalgt, så de dækker forskellige sanktionstyper. I gennemgangen af sagerne er fokuseret på, hvilke omstændigheder der har ført til sanktioner, og hvilken sagsbehandling der er gået forud for sanktionen. Det skal understreges, at undersøgelsen kun omhandler de sager, hvor der rent faktisk er givet en sanktion. Slotsholm har ikke set på sager, hvor en borger i match 3 bryder en aftaler med jobcentret, men hvor kommunen på grund af en socialfaglig vurdering afstår fra at give en sanktion. 1 Inklusive modtagere af introduktionsydelse. 2 Afbureaukratisering af rådigheds- og sanktionsreglerne (Slotsholm, juni 2011). 1

4 Reglerne for personer i matchgruppe 3 adskiller sig fra de regler, der gælder for personer i matchgruppe 1 og 2. For det første er matchgruppe 3 omfattet af færre krav borgerne skal som udgangspunkt hverken søge arbejde eller deltage i tilbud. For det andet giver lovgivningen skønsmulighed, når kommunen skal tage stilling til, om der skal gennemføres en sanktion over for en person i matchgruppe 3 (og matchgruppe 2), som ikke lever op til sine forpligtelser fx pligten til at komme til samtale i jobcentret. I 2010 blev der registreret ca sanktioner til borgere i match 3. Denne undersøgelse viser, at der er en række forskellige forklaringer på de sanktioner, der er registreret i forhold til personer i matchgruppe 3. For det første skyldes en en del af de registrerede sanktioner datafejl. I nogle tilfælde er der tale om simple indberetningsfejl fra kommunernes side. Der er sanktioneret efter en anden paragraf end den, der er indberettet efter. En udeblivelse fra samtale og efterfølgende sanktion er eksempelvis blevet indberettet som udeblivelse fra et aktivt tilbud. En anden datafejl er, at nogle af de registrerede sanktioner er trukket tilbage, og dermed aldrig effektueret. Men dette er ikke blevet registreret eller registreres først senere i systemerne. En tredje datafejl vedrører dataforsinkelser. I en række tilfælde er sanktionen registreret på den dato, hvor der er truffet afgørelse om en sanktion og ikke som anført af it-leverandøren over for Arbejdsmarkedsstyrelsen på datoen for forseelsen. Det betyder eksempelvis, at en borger, der er i match 2 og udebliver fra et tilbud, kan nå at være ommatchet til match 3, inden der er truffet afgørelse om sanktion. For det andet skyldes en del sanktioner den praksis, visse kommunerne har valgt i sagsbehandlingen. Det gælder fx en praksis om konsekvent at sanktionere alle ubegrundede udeblivelser fra tilbud efter serviceloven for eksempel fravær fra sygeopfølgningstilbud, der består af fysisk træning. I en del af de gennemgåede sager er det vanskeligt at vurdere ud fra journalnotaterne og sagsbehandlernes fremlæggelse, hvilke socialfaglige overvejelser der har ligget til grund for, at sanktionen er givet. Typisk foreligger alene procesinformation om, at borgeren ikke har reageret i partshøringen og lignende. Kun undtagelsesvist er der indhentet oplysninger fra andre end tilbudsstedet der er fx sjældent kontakt med sundhedsvæsenet umiddelbart forud for sanktionering af syge kontanthjælpsmodtagere. De sagsbehandlere mv., der har bistået ved gennemgangen af sagerne, giver også udtryk for, at der for sjældent gøres reelle socialfaglige overvejelser hovedfokus er på selve processen. En anvendt praksis om, at alle nytilmeldte kategoriseres som match 1 uden egentlig matchvurdering, fører også til sanktioner til borgere i match 3. Det medfører, at de idømmes sanktioner, inden det står klart, at borgerne har store problemer udover ledighed, fx i form af alvorligt misbrug. 2

5 Også når det gælder sanktioner for udeblivelser fra samtaler, er det ud fra journalnotater og sagsbehandlernes fremlæggelse vanskeligt at kortlægge, hvilke socialfaglige vurderinger der er lagt til grund for afgørelserne. Det gælder i alle sager også de, hvor der er givet store sanktioner med flere måneders afbrud i hjælpen. I disse sager er det endvidere svært at se, at der skulle være gjort en vedvarende opsøgende indsats for at genskabe kontakten til borgeren i hvert fald ikke fra jobcentrets side. Gennemgangen af sagerne giver ikke mulighed for at foretage en egentlig vurdering af, om sanktioner til borgere i match 3 har effekt i forhold til at bringe borgerne nærmere arbejdsmarkedet. Kommunerne vurderer, at sanktionerne har en effekt i forhold til at holde kontakt med borgeren og få vedkommende til samtaler og i visse tilfælde i behandlingstilbud. Dermed kan man indirekte slutte, at sanktioner kan have en effekt i forhold til et langsigtet arbejdsmarkedsperspektiv. Notatets opbygning Reglerne om rådighed og sanktioner for personer i matchgruppe 3 er nærmere beskrevet i afsnit 2. Derefter er analysens metode kort beskrevet i afsnit 3. I afsnit 4-6 beskrives omfanget af periodesanktioner, punktsanktioner og sanktioner, der indebærer stop for hjælpen til borgere i match 3. For hver type sanktion har Slotsholm gennemgået et antal sager. Observationerne fra disse sager beskrives for hver sanktionstype. Afslutningsvis gives i hvert afsnit anbefaling om ændringer, der vurderes at kunne bidrage til en mere hensigtsmæssig sanktionspraksis i forhold til borgere i match 3. 3

6 2. Rådighed og sanktioner for matchgruppe 3 Personer på kontant- eller starthjælp i matchgruppe 3 har så alvorlige problemer ud over ledighed, at de i udgangspunktet hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer i matchgruppe 3 er fx personer, der har alvorlige psykiske problemer eller et alvorligt misbrug. Når en borger placeres i matchgruppe 3, betragtes vedkommende som midlertidigt passiv. Det vil sige, at vedkommende er fritaget fra krav om at søge arbejde og fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3 Dog skal borgeren deltage i tilbud i forbindelse med sygeopfølgning mv. Personer i matchgruppe 3 skal fortsat deltage i de løbende kontaktsamtaler. 4 Overholder en person i match 3 ikke sin pligt til at deltage i samtale eller deltage i nærmere bestemte tilbud, kan kommunen idømme en sanktion i form af et træk i ydelsen. I forhold til borgere i match 3 (og borgere i match 2) har kommunerne mulighed for at undlade at sanktionere på baggrund af et socialtfagligt skøn. For match 1 er det kun de rimelige grunde, som nævnes i 13, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik, der kan begrunde udeblivelser. For borgere i match 2 og match 3 skal kommunen derudover individuelt vurdere, om der kan være andre rimelige grunde til udeblivelse jf. 13, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik. Desuden fremgår det af vejledningen til loven, at kommunerne alene skal benytte sig af sanktioner, hvis det fremmer rådigheden hos ydelsesmodtageren. 5 Kommunen kan give tilbud til borgere i match 3 efter lov om social service, ligesom kommunen har en række forpligtelser i forhold til behandlingstilbud over for særligt udsatte borgere (jf. blandt andet i lov om social service). Desuden gives i nogle kommuner tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med sygeopfølgning eller afklaring af ansøgning om førtidspension. Kommunerne har en forskellig fortolkning af, i hvilket omfang personer i match 3 er forpligtet af disse tilbud. Reglerne opfattes forskelligt i forskellige kommuner. Nogle mener, at reglerne betyder, at der i udgangspunktet skal gives sanktioner, når loven giver mulighed herfor. Andre mener ikke, at det er tilfældet og er usikre på, hvilken praksis de skal anlægge. 3 Jf. bekendtgørelse bekendtgørelse om matchvurdering 5 og 8. 4 Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 16 og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats Jf. afsnit 4 i vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp. 4

7 3. Metode Analysen bygger på udtræk af data for sanktioner givet til borgere i match 3 i løbet af Der er i alt registreret ca sanktioner. På den baggrund er udvalgt 100 sager, hvor personer i matchgruppe 3 har modtaget en sanktion i løbet af De 100 sager er gennemgået med henblik på at afklare grundlaget for afgørelserne. Gennemgangen har ikke haft tilsynsformål, men er alene gennemført med henblik på at afdække praksis. De 100 gennemgåede sager fordeler sig på forskellige sanktionstyper og kommuner. Der er gennemgået 20 sager i fem forskellige kommuner af forskellig størrelse og i forskellige landsdele. Slotsholm har besøgt de udvalgte kommuner og sammen med ansatte i jobcentret gennemgået de 100 sager. Gennemgangen er sket ved, at de ansatte har gennemgået sager og afgørelser herunder orienteret om, hvilke notater der fremgår af journalerne samt indholdet af disse. Gennemgangen er baseret på et spørgeskema til hver enkelt sag, som Slotsholm på forhånd havde udsendt til jobcentret. En del af spørgsmålene afdækkede faktuelle forhold om sanktionerne. Blandt andet hvilke forseelser der har begrundet sanktionerne, hvilke paragraffer sanktionerne er givet efter og start- og sluttidspunkt for sanktionerne. Den anden del af spørgsmålene rettede sig mod, hvilke overvejelser kommunerne havde gjort sig forud for beslutning om at sanktionere i det konkrete tilfælde fx om socialforvaltning og sundhedsvæsen var inddraget forud for beslutningen. Endelig indeholdt spørgeskemaet baggrundsspørgsmål om borgeren som eksempelvis baggrunden for, at borgeren var i match 3, det nuværende forsørgelsesgrundlag, og om der var blevet givet gentagne sanktioner til pågældende borger. 5

8 4. Periodesanktioner Følgende forseelser kan medføre en periodesanktion: udeblivelse fra et tilbud udeblivelse fra det individuelle kontaktforløb manglende tilmelding som arbejdssøgende eller manglende CV på Jobnet En periodesanktion indebærer, at ydelsesmodtageren mister sin ydelse fra og med den dag, hvor forseelsen er begået, og til ydelsesmodtageren retter op på forseelsen fx ved igen at møde op i tilbuddet eller tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobnet. Kommunen kan alene sanktionere personer, der ikke har en rimelig grund til at udeblive. Som tidligere beskrevet er personer i matchgruppe 3 fritaget for at deltage i aktive tilbud og for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal dog fortsat deltage i det individuelle kontaktforløb. De i 2010 afgivne periodesanktioner til borgere i match 3 fremgår af tabel 4.1 Tabel 4.1: Periodesanktioner til personer i matchgruppe 3, 2010 Forseelse Antal Udeblevet fra tilbud uden rimelig grund (jf. 36) 915 Udeblevet fra samtale uden rimelig grund (jf. 37) 967 Manglende CV (jf. 38) 2 Ikke tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret (jf. 38) 11 Afmeldt i jobcenter (jf. 38, stk. 2) 18 Periodesanktioner i alt Note: Omfatter personer i matchkategori 3, der modtager introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp. Paragrafferne henviser til bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik. Kilde: Særudtræk fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Derfor er der ikke fuld overensstemmelse med udtræk fra Jobindsats.dk, hvor data hele tiden opdateres. 4.1 Observationer udeblivelser fra tilbud ( 36) I 2010 blev der på landsplan givet godt 900 periodesanktioner til personer i matchgruppe 3 for udeblivelser fra tilbud. Da samme persongruppe i udgangspunktet er fritaget fra tilbud, er et af undersøgelsens hovedemner at belyse, under hvilke omstændigheder disse sanktioner gives. På den baggrund er undersøgt 32 sager, hvor der er givet periodesanktioner for udeblivelser fra tilbud. 6

9 Undersøgelsen indikerer, at der er to slags sagsforløb, der fører til sanktion: I den ene slags sagsforløb er der givet tilbud efter serviceloven typisk som led i en sygeopfølgningsplan. Tilbuddene indeholder typisk elementer af støtte til hverdagsaktiviteter eller behandling som eksempelvis fysisk træning eller misbrugsbehandling. Tilbuddene er typisk givet som led i en sygeopfølgningsplan, men kan også være givet under andre omstændigheder. Der er i persongruppen generelt beskrevet omfattende misbrug og/eller psykisk sygdom. I nogle kommuner fortolker man 36 stk. 1 sådan, at borgere i match 3 har pligt til at deltage i tilbuddene, hvorfor man kan idømme en sanktion, hvis det ikke sker. I andre kommuner mener man ikke, at der er grundlag for at give sanktion, fordi borgere i match 3 er fritaget for tilbud. I den anden slags sagsforløb er der givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til en borger, der på tilbudstidspunktet er i match 2. Efterfølgende inden afgørelsen om sanktion er blevet truffet er borgeren blevet ommatchet til match 3 fx fordi jobcentret har vurderet, at borgeren viste sig for svag til at kunne følge et tilbud. Sanktionen er altså givet til borgeren, selvom vedkommende var for svag til at passe tilbuddet. Udover de typiske sagsforløb er der en række eksempler på fejlindberetninger at sanktionen ikke, som angivet er givet på grund af udeblivelse fra tilbud, men derimod på grund af udeblivelse fra samtale. Derudover er der eksempler på administrative fejl som fx forkert matchkategorisering, uklarhed om matchkategoriseringen og manglende notater i sagerne. 4.2 Observationer udeblivelser fra samtaler ( 37) I 2010 blev der på landsplan givet godt 900 periodesanktioner til personer i matchgruppe 3 på grund af udeblivelser fra samtaler. Ifølge sagsbehandlerne kan denne type sanktioner resultere i meget store sanktioner, når der er tale om svage borgere. Sanktionen ophører først, når borgeren genoptager kontakten til jobcentret. For misbrugere mv. kan det vare måneder, før dette sker. Omvendt påpeger sagsbehandlerne, at det er nødvendigt at have en mulighed for at give en sanktion, idet det ellers ville være for vanskeligt at få borgere til at møde til samtaler fx fordi de er rejst til udlandet. Slotsholm har undersøgt 31 sager, hvor der er givet periodesanktioner for udeblivelser fra samtaler. Der er tre typiske sagsforløb i forbindelse med denne type sanktioner. 7

10 I den ene slags sagsforløb udebliver borgeren fra en samtale, men henvender sig kort efter fx i forbindelse med partshørings- eller afgørelsesbrev. Borgeren kommer i nogle tilfælde med en forklaring på fraværet (sygdom, ferie, bortkommet brev, etc.), som vurderes at være gyldig eller ikke gyldig. Er begrundelsen ikke gyldig, trækkes i ydelsen for et antal dage, men sanktionen omfatter som regel kun nogle få dage. Der er, efter sagsbehandlernes vurdering, typisk tale om borgere, der er klar over, at de har forsømt deres pligter og som formår at forholde sig til de procedurer, det kræver at få hjælpen genoptaget. I den anden slags sagsforløb udebliver borgeren fra en samtale, reagerer ikke på partshøring og afgørelse, men henvender sig først i jobcentret, når der ikke går penge ind på kontoen ved månedens afslutning. I denne situation er der ikke gyldige grunde at tage stilling til, og sanktionen effektueres derfor som hovedregel, selvom der er tale om betydelige beløb. 6 I visse tilfælde trækkes sanktionen dog tilbage ud fra socialfaglige hensyn. Der er, ifølge sagsbehandlerne, tale om forskellige typer borgere. Nogle har næppe åbnet eller forstået deres post og henvender sig, fordi de ikke forstår, at der ikke er kommet penge. Andre har bevidst eller ubevidst fortrængt indholdet i brevene, og ved godt, at de har en dårlig sag, når de henvender sig i jobcentret. I den tredje slags sagsforløb udebliver borgeren fra en samtale, reagerer ikke på partshøring og afgørelse, og er væk i en længere periode nogle gange månedsvis. Det kan skyldes misbrug, psykisk sygdom eller eventuelt ophold i udlandet eller reel bopæl i anden kommune. I en række tilfælde modtager kommunen efterfølgende oplysning om strafafsoning eller hospitalsindlæggelse i perioden. I forbindelse med indlæggelse udbetales hjælp under indlæggelse, men der bliver i nogen tilfælde effektueret sanktion helt frem til indlæggelsesdagen. Fx er der i en situation givet sanktion for fire dage, som var tidsrummet mellem udeblivelsen fra en samtale og datoen for akut psykiatrisk indlæggelse med alvorlig diagnose. I andre tilfælde ved kommunen, at borgeren ofte er på et herberg uden for kommunen, men kontakter ikke herberget, selvom sanktionen er meget langvarig. Sanktionen bruges som en vej til at få kontakt, og den effektueres som regel. 4.3 Observationer manglende jobsøgning mv. ( 38) I 2010 blev der på landsplan givet godt 30 periodesanktioner til personer i matchgruppe 3 for forhold vedrørende jobsøgning mv. Da borgere i matchgruppe 3 ikke skal stå til rådighed for job eller være tilmeldt og bekræfte jobsøgning på Jobnet, forekommer det paradoksalt, at der er afgivet sanktioner i forbindelse med disse forhold. Derfor er undersøgt fire 6 Da analysen alene vedrører sager, hvor der sanktioneres, kan dette ikke siges med sikkerhed. Men medarbejderne, der har deltaget i undersøgelsen, angiver, at det er den typiske praksis. 8

11 sager, hvor sanktioner er afgivet efter 38, hvilket er samtlige af denne type sager i de fem deltagende kommuner. Undersøgelsen viser, at der i alle fire tilfælde er tale om fejlindberetninger fra kommunernes side, da sanktionerne er givet på baggrund af udeblivelser fra samtaler og ikke på grund af, at borgeren ikke har overholdt forpligtelser på Jobnet. Det kan overvejes at hindre, at den type fejlindberetninger slår igennem i statistikkerne ved at foretage en datavalidering, hvor match og sanktionstype sammenholdes. 4.4 Anbefaling vedrørende periodesanktioner Anbefaling 1: Det anbefales, at der i forhold til sanktionering af borgere i match 3 indføres skærpede krav til jobcentrene, før de kan gennemføre en sanktion. De skærpede krav har to bestanddele: For det første: At jobcentrene skal have en konkret begrundelse for at sanktionere borgere i match 3. Jobcentret skal godtgøre, at sanktionen bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. I dag er fritagelse for sanktion en undtagelsesmulighed. Fremover bør det begrundes, hvorfor kommunen giver en sanktion. Dette skal både gælde borgere, der er i match 3 på datoen for forseelsen, og borgere, der er i match 3 på datoen, hvor der træffes afgørelse uanset at de måtte have befundet sig i en anden matchkategori på forseelsestidspunktet. Derved vil man kunne undgå en del af de sager, hvor der sanktioneres umiddelbart før skift af matchkategori. For det andet: At jobcentrene skal forsøge at kontakte borgerne både postalt, telefonisk og ved besøg på adressen (eller andre kendte opholdssteder), før der kan træffes afgørelse om træk i ydelsen eller stop af hjælpen. Jobcentret skal således pålægges at gøre en større indsats end i dag for at afdække, hvilken situation borgeren er i, herunder om vedkommende er udeblevet på grund af massive problemer med fx misbrug. Vælger kommunen at give en sanktion, skal forseelsesdatoen fortsat være udgangspunkt for sanktionen. Hvis man alternativt gjorde kontaktdatoen til udgangspunktet for opgørelse af sanktionen, kunne det være forbundet med en økonomisk fordel at undlade at reagere på jobcentrets henvendelser. Det anbefales, at kommunerne efter postal henvendelse og partshøring som er det, der kræves i dag skal kunne træffe en skriftlig afgørelse om tilbageholdelse af ydelsen, indtil der opnås kontakt med borgeren. Opnåelse af kontakt vil formentlig blive fremskyndet, hvis der ikke udbetales hjælp til borgeren ved månedsslut. Denne indefrysning vil modvirke, at der bliver opbygget meget store sanktioner til senere afvikling, når der som i dag sanktioneres med udgangspunkt i forseelsesdatoen. Når borgeren 9

12 henvender sig igen, vil udgangspunktet være, at hele den tilbageholdte hjælp udbetales, medmindre jobcentret kan godtgøre, at en sanktion vil bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Kan der ikke skabes kontakt, hverken postalt, telefonisk eller ved opsøgende arbejde, skal kommunen kunne træffes afgørelse om, at borgeren ikke medvirker til belysning af sin sag, hvorved hjælpen kan ophøre. 10

13 5. Ophør af hjælpen Den økonomisk set største sanktion indebærer, at hjælpen ophører, hvis den ledige eller dennes ægtefælle uden rimelig grund: afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller gentagne gange udebliver fra et tilbud, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet. De i 2010 afgivne sanktioner i form af ophør af hjælp til borgere i match 3 fremgår af tabel 5.1. Tabel 5.1: Ophør af hjælpen for personer i matchgruppe 3, 2010 Forseelse Antal Afvisning af tilbud uden rimelig grund (jf. 41, stk. 1) 55 Udeblivelse fra tilbud uden rimelig grund i et sådan omfang, at det kan sidestilles med afvisning af tilbud (jf. 41, stk. 2) 65 Ophør af hjælpen i alt 120 Note: Omfatter personer i matchkategori 3, der modtager introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp. Paragrafferne henviser til bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik. Kilde: Særudtræk fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Derfor er der ikke fuld overensstemmelse med udtræk fra Jobindsats.dk. 5.1 Observationer ophør af hjælpen ( 41) Slotsholm har gennemgået 27 sager, hvor kommunen har valgt at stoppe hjælpen til borgeren. Sagerne har forskellig karakter. Der er dog tre typer sagsforløb, som kan betegnes som typiske. I den ene type sager er der tale om, at borgeren ikke møder op til tilbud overhovedet ( 41, stk. 1), hvorfor det betragtes som en afvisning af tilbuddet. Borgeren kommer ikke fra første dag og møder ikke efterfølgende op. Der er typisk tale om tilbud som led i en sygeopfølgning eller afklaring i forhold til pension. Tilbuddene er som oftest givet efter serviceloven, men nogle af de afklarende tilbud i de gennemgåede sager er af kommunen defineret som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen stiller formelt et åbent tilbud til rådighed for borgeren for at kunne træffe afgørelsen. Den anden type sager udspringer egentlig af udeblivelser fra samtaler. Der er tale om personer, der er udeblevet fra samtaler, og som jobcentret ikke kan få kontakt med. For at have et lovgrundlag for at lukke sagen indkalder 11

14 kommunen borgeren til et aktiv tilbud. Når borgeren ikke møder, betragtes det som afvisning af tilbuddet, og der træffes afgørelse om stop for hjælpen efter 41, stk. 1. Det er et krav for at kunne træffe afgørelsen, at der samtidig stilles et åbent tilbud til rådighed for borgeren. Denne praksis forekommer uhensigtsmæssig. Fordi det er umuligt at skabe kontakt til borgeren, går kommunen en omvej via et tilbud for at få lukket sagen. Kommunen bør i staedet lukke sagen som beskrevet i anbefaling 1. Den tredje slags sager handler om udeblivelser fra igangværende tilbud ( 41, stk. 2). I sager, hvor borgerne udebliver i stort omfang, stoppes hjælpen. Kommunerne benytter typisk denne praksis ved udeblivelser på mere end 50 pct. Som i de øvrige sager er der typisk tale om tilbud i forbindelse med sygeopfølgning eller afklaring i forhold til ansøgning om førtidspension. For at kommunen kan træffe afgørelse efter denne bestemmelse, skal der være et åbent tilbud til rådighed for borgeren. 5.2 Anbefaling vedrørende sanktioner, der betyder ophør af hjælp Anbefaling 2: Det anbefales, at det i tekst med retsvirkning præciseres, at borgere i match 3 ikke kan få stoppet hjælpen efter 41. Borgerne i match 3 er som udgangspunkt fritaget for tilbud. Det virker derfor ude af trit med lovgivningens intention, hvis loven fortolkes derhen, at hjælpen lukkes for borgere i match 3, fordi de ikke møder kontinuert i et åbent tilbud. Dette indtryk forstærkes yderligere af, at det ikke kan formodes, at der til enhver tid er tilgængelige åbne tilbud, der er tilpasset borgere i match 3. Kommunerne vil stadig have et behov for at kunne afslutte sager, hvor de ikke kan komme i kontakt med borgeren. Denne mulighed fastholdes jf. anbefaling 1. Det vil være i overensstemmelse med begivenhederne i de faktiske sagsforløb, hvis sagerne afsluttes på grund af manglende kontakt til borgeren og dermed manglende medvirken fra borgeren. Afslutningen via formelt at indkalde borgere i tilbud og stille åbne tilbud til rådighed er derimod alene opfyldelse af formelle proceskrav uden sammenhæng med det egentlige sagsforløb. 12

15 6. Punktsanktioner En punktsanktion indebærer, at borgeren får fratrukket et fastsat beløb i den månedlige ydelse. Størrelse på sanktionen afhænger blandt andet af, om ydelsesmodtageren er over eller under 25 år eller har forsørgerpligt eller ej. Der gives punktsanktion, når en person uden rimelig grund: ophører med sit arbejde afviser tilbud om arbejde undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenter eller arbejdsgiver undlader at følge jobcentrets krav om at søge konkrete job undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning ophører med uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg. De i 2010 afgivne punktsanktioner til borgere i match 3 fremgår af tabel 6.1. Der er, som det fremgår, afgivet ganske få sanktioner. Tabel 6.1: Punktsanktioner til personer i matchgruppe 3, 2010 Forseelse Antal Ophør af arbejde uden rimelig grund (jf. 39 stk. 1) 13 Afvisning af tilbud om arbejde uden rimelig grund (jf. 39, stk. 2) Ikke meldt sygdom til jobcenter eller arbejdsgiver (jf. 39, stk. 3) Uden rimelig grund undladt at melde sygdom til jobcentret forud for sygeopfølgningssamtale eller andre foranstaltninger, der indgår i en sygeopfølgning (jf. 39, stk. 5) Punktsanktioner i alt 17 Note: Omfatter personer i matchkategori 3, der modtager introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp. Paragrafferne henviser til bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik. Kilde: Særudtræk fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Derfor er der ikke fuld overensstemmelse med udtræk fra Jobindsats.dk. 6.1 Observationer punktsanktioner ( 39) Slotsholm har gennemgået seks sager, hvor der er givet en punktsanktion. I tre af sagerne er sanktionen givet på grund af ophør af arbejde. I to tilfælde på grund af afvisning af arbejde og i et tilfælde pga. manglende sygemelding. 13

16 De tre sager om ophør af arbejde ( 39 stk. 1) vedrører misbrugere, der er blevet bortvist fra eller har opsagt deres arbejde, og ansøger om hjælp. Da de ikke er matchkategoriserede og kommer fra job, betragtes de som værende i match 1. De pålægges derfor punktsanktion på ansøgningsdagen. Selvom borgeren derefter matchkategoriseres til match 3 ved første match i de gennemgåede sager på grund af massive misbrugsproblemer giver det ikke anledning til, at sanktionen trækkes tilbage. Af de to sager om afvisning af arbejde ( 39, stk. 2) er den ene en fejlregistrering, idet den vedrører en ophørssituation lig de ovenfor beskrevne. Den anden vedrører en fleksjobvisiteret, der afviser tilbud om fleksjob. Da vedkommende står til rådighed for fleksjob, forekommer matchkategorisering i match 3 ikke at være korrekt. Sagen om manglende sygemelding ( 39 stk. 3) er en fejlregistrering. Der er tale om en borger, der ikke medvirker til belysning af sin sag, og derfor får lukket hjælpen efter 41. Det forekommer ikke at være i overensstemmelse med intentionen i lovgivningen, at der er givet punktsanktioner til borgere i match 3 på grund af ophør af arbejde. Ophør af arbejde er sket med rimelig grund, idet problemer i de pågældende tilfælde misbrug forhindrer forsat ansættelse. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at kommunale procedurer i borgerservicecentre, hvor der ansøges om hjælp, men ikke matchkategoriseres, resulterer i, at der gives punktsanktioner til borgere i match 3 efter 39 stk Anbefaling vedrørende punktsanktioner Anbefaling 3: Det anbefales, at det præciseres i en tekst med retsvirkning, at borgere i match 3 ikke kan gives sanktioner efter 39 stk. 1 og stk. 2. Hvis de er match 3, har de rimelig grund til at ophøre i eller afvise arbejde. 7 7 Gennemføres anbefaling 14 fra rapporten om afbureaukratisering af rådigheds- og sanktionsområdet om af afskaffe 39 stk 3 og stk 4, vil sanktioner efter 39 til borgere i match 3 dermed være helt afskaffet. 14