Indholdsfortegnelse. Årsrapport 2

Transkript

1

2 Årsrapport 2 Indholdsfortegnelse Årsrapport for Teamet... 3 Personale... 3 Data... 4 Henvisninger... 4 Status på patienter indvisiteret pr Ydelser Afsluttede Patientforløb Compliancesamtaler Social udredning Social færdighedstræning/kommunikationstræning Selvværdsgruppe Pårørendegruppe Netværksgruppe Familiesamarbejde Skizofreniskole TIT's hjemmeside Dokumentation Kommentarer Fokusområde i

3 Årsrapport 3 Årsrapport for 2014 Af ledende overlæge Sonja Rasmussen Dette er årsrapporten over s (TIT) aktiviteter i perioden 1. januar december Det er den 9. årsrapport. Teamet TIT blev etableret i 2005 som følge af en beslutning i Fyns Amts psykiatriplan I løbet af sommeren 2005 blev teamet beskrevet, og der blev udarbejdet informationsfoldere til samarbejdspartnere og patienter (se også psykiatriens hjemmeside) direkte link til TIT I forhold til beskrivelsen i 2005 er der i 2009 foretaget ændringer i forhold til teamet. Det er besluttet, at patienter, som henvises før det fyldte 18. år, fremover vil kunne behandles i teamet i 3 år fra det fyldte 18. år. Desuden har teamet udvidet tilbuddet således, at patienter, som er i medicinsk behandling og afsluttes til egen læge, vil blive indkaldt 1 gang årligt til vurdering af den medicinske behandling, kontrol af metaboliske faktorer og undersøgelse af bivirkninger. Personale Teamets normering er pr : 2 lægesekretærer, 4 sygeplejersker, 3 socialrådgivere, 2 ergoterapeuter, 1 afdelingslæge og 1 overlæge. I løbet af 2014 blev psykologstillingen i teamet konverteret til en sygeplejerskestilling. Dette begrundet i manglende kvalificerede ansøgere til psykologstillingen. I stedet er der tilknyttet en specialpsykologstuderende til teamet. Teamets overlæge er ledende overlæge for Psykiatrisk Afdeling Odense, og deltager sparsomt i det kliniske arbejde. Ergoterapeuterne og flere socialrådgivere er ansat på nedsat tid. Caseload pr. medarbejder er, på trods af opnormeringen i 2013 fortsat Caseload er således betydeligt højere end anbefalet i Koncept for Lokalpsykiatri. Personalet arbejder meget selvstændigt som primærbehandlere for patienterne. Der afholdes konference 1 gang ugentligt, hvor patienterne drøftes i tværfagligt forum. Ved konference vurderes patienterne på GAF skala. Dette er indført for at sikre en ensartet brug af skalaen. Derudover tilstræbes at der 2 gange årligt afholdes fællesrating, hvor patienter interviewes og alle behandlere rater på SANS- og SAPS-skalaerne. Der afholdes kollegial supervision 3 timer pr. måned og supervision 6 gange årligt ved ekstern kognitiv supervisor. I løbet af 2013 er indført Etisk refleksion 1 time pr. måned, dette ledes af teamets afdelingslæge, som er formand for Klinisk Etisk Komite i regionen. Der er igen i 2014 arrangeret en national temadag for OPUS og andre, som arbejder med tidlig intervention. I 2014 var temadagen udvidet til 2 dage med internationalt islæt. 2 medarbejdere i teamet har afsluttet en 1-årig videreuddannelse i kognitiv terapi, og 1 medarbejder har afsluttet en 4-årig kognitiv uddannelse, 2 medarbejdere har afsluttet en 2-årig uddannelse inden for Åben dialog og teamets afdelingslæge har en videreuddannelse inden for kognitiv terapi. I 2014

4 Årsrapport 4 er en medarbejder startet masteruddannelse indenfor rehabilitering og en lægesekretær har afsluttet grunddelen af Sundhedskommunom. Data Henvisninger I perioden er i alt 54 patienter henvist til teamet (Fig.1), hvilket er 4 flere end i 2013, dermed på niveau med 2012, hvor det største antal nogensinde blev henvist, nemlig 54. Fig. 1: Antal henviste og henvisende instans i Som det ses er der stor variation i forhold til hvor henvisningerne kommer fra. Dette varierer fra år til år og i 2014 er der mange henvisninger fra Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og døgnpsykiatrien i forhold til tidligere år. Af de 54 henviste har 3 patienter tid til forsamtale i I løbet af året har teamet arbejdet effektivt med at nedsætte ventetiden på forsamtale, så behandlingsretten på 4 uger overholdes. Aldersfordeling på henviste patienter Teamet behandler patienter i alderen år. Som det ses af Fig. 2 er, uændret fra tidligere år, størstedelen af de henviste patienter mellem 20 og 23 år. I 2014 er det knap 60% af de henviste, som er i denne aldersgruppe. I 2014 er der henvist 4 patienter under 18 år til teamet, dette er det højeste antal under 18 år teamet har modtaget på et år.

5 Årsrapport 5 Fig. 2. Aldersfordeling af henviste patienter Bopælskommune Henvisningerne fordeler sig på 8 af de 10 kommuner i det tidligere Fyns Amt, som er TIT's optageområde. Fordelingen fremgår af Fig. 3. På henvisningstidspunktet er 41% af patienterne bosiddende i Odense. Dette er et fald i forhold til de sidste år. Teamet har et tæt samarbejde med de kommunale sagsbehandlere og de socialpsykiatriske tilbud i bopælskommunerne, hvilket giver mange samarbejdspartnere spredt over hele Fyn. Fig. 3: Bopælskommune ved henvisning

6 Årsrapport 6 Status på patienter indvisiteret pr Pr er 143 patienter indvisiteret i teamet, hvilket er 15 flere patienter end pr og 34 mere end samme tid i 2012 og teamet har nu det største antal patienter indvisiteret nogensinde. Forsørgelsesgrundlag Fig. 4 viser en status over forsørgelsesgrundlaget for de 143 patienter, der er indvisiteret pr Heraf ses at 75% modtager kontanthjælp, dermed er andelen af kontanthjælpsmodtagere øget med 5% i forhold til 2013 og med 16% i forhold til Patienterne modtager ofte kontanthjælp, når de indvisiteres i teamet. De modtager også kontanthjælp i den periode, hvor de afklares funktionsmæssigt, og der tages stilling til fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Som noget nyt er der 3% som har fået tilkendt ressourceydelse i en afklaringsperiode. Efter afklaring af funktionsevnen tilkendes nogle fleksjob, andre har tidligere fået tilkendt pension og andre tilknyttes uddannelsessystemet. 3% af de patienter, der er indvisiteret pr modtager pension, andelen af pensionister er de sidste år faldet. I forhold til 2013 er andelen af patienter, som modtager SU, uforandret. Derimod er der sket et fald i forhold til hvor stor en andel, der er selvforsørgende, der er kun en enkelt patient, som modtager elevløn. Andet omfatter 2 patienter, som forsørges af forældrene. Teamet bruger den første tid i kontakten til at arbejde med afklaring. Når patienterne har været i teamet i de 3 år, det er muligt at være tilknyttet, skulle afklaringen gerne være afsluttet og forsørgelsesgrundlaget afklaret. I forbindelse med reform af kontanthjælpssystemet 1. januar 2014 må forventes at en langt større andel af patienterne, også ved afslutning fra teamet, vil modtage kontanthjælp. Fra november 2012 har det været muligt for de patienter, der er bosiddende i Odense at blive tilknyttet IPS (Individuel job placering med støtte) projektet. IPS er et randomiseret studie, så patienterne enten modtager behandling som vanligt eller bliver tilknyttet en mentorordning. Fig. 4: Forsørgelsesgrundlag 143 patienter pr

7 Årsrapport 7 Boligstatus Teamets målgruppe er unge mellem 15 og 30 år, og som det ses af nedenstående figur er det en femtedel af patienterne, som fortsat er hjemmeboende hos forældre. I forhold til de foregående år er der flere, som bor i egen bolig. Flere af de patienter, som bor i egen bolig bor sammen med samlever eller venner. De fleste har, på trods af at de er flyttet i egen bolig, en tæt kontakt til forældrene og en vigtig del af teamets arbejde er at inddrage netværket i behandlingen. Patienter, som bor på botilbud med støtte, hvor der ikke er tilknyttet speciallægekonsulent, følges fortsat i teamet i de 3 år teamets tilbud om behandling gælder. Fig. 5: Boligstatus 143 patienter i behandling pr Kønsfordeling Pr er der 143 patienter indvisiteret i teamet. Heraf er 39% kvinder, dette er en mindre andel end sidste år, hvor 46% var kvinder. Dobbeltdiagnoser/misbrug 17% af de patienter, der er indvisiteret pr har dobbeltdiagnose i form af skizofreni og misbrug. Dette er en stigning i forhold de sidste 3 år, hvor 12% havde dobbeltdiagnose. Misbruget er hovedsageligt cannabis og alkohol. Etnicitet I alt 20 af de 143 indvisiterede patienter har anden etnisk baggrund end dansk (svarende til 14%). Heraf har flere patienter brug for tolk i alle kontakter. I flere forløb er der behov for tolk i alle pårørendesamtaler. Erfaringen er dog, at det ofte er sværere at få kontakt til de pårørende hos patienter med anden etnisk baggrund end dansk. I 2013 er teamet med succes begyndt at bruge videotolkning.

8 Årsrapport 8 Medicin Der er i teamet meget opmærksomhed på medicinsk compliance. De patienter, som ikke ønsker at modtage medicinsk behandling, forsøges kontinuerligt motiveret hertil. Pr er 115 af de indvisiterede patienter i medicinsk behandling (80%), hvilket er lidt færre sammenlignet med sidste år. Af de 28 patienter, som ikke modtager medicinsk behandling har flere diagnosen simpel skizofreni og har ikke haft effekt af medicinsk behandling, andre forsøges fortløbende motiveret til opstart med medicinsk behandling. 3 patienter er i behandling med Trilafon. Heraf er den ene gravid, en har graviditetsønske og den tredje har forsøgt flere 2. generations antipsykotika, som gav bivirkninger. De øvrige patienter er i behandling med 2. generations antipsykotika. Der er i alt 11 patienter, som er i behandling med Leponex, dette er en øgning i forhold til sidste år, hvor 5 patienter var i behandling med Leponex. 18 patienter er i depotbehandling. Teamet vil gerne undgå polyfarmaci (dvs. 2 eller flere antipsykotika i antipsykotiske doser). Der er pr fem patienter, som er i behandling med flere antipsykotika, heraf har de fire været forsøgt behandlet med Leponex som monoterapi uden optimal effekt eller med massive bivirkninger. Den femte er i behandling med depot i kombination med anden 2. generations antipsykotika og vurderes at have behov for depotbehandling. I løbet af det 3-årige behandlingsforløb skal patienterne have 2 compliancesamtaler med en sygeplejerske. Ved denne samtale interviewes patienterne om deres parathed til at tage medicin, tiltro til egen formåen, tilfredshed med medicinen, praktiske overvejelser omkring medicineringen, compliance og bivirkninger. Derudover undersøges der for bivirkninger. Interview og undersøgelse varer ca. en halv time. Graviditet Flere kvindelige patienter har, i den tid teamet har eksisteret, gennemført graviditeter og født velskabte børn. Ved status er en patient gravid med sit andet barn. I alt har 10 patienter 14 børn, heraf bor 7 patienter sammen med deres børn og 1 patient har barnet boende deltid. Alle har kontakt til deres børn. Sengedage Forbruget af sengedage er hvert år beskrevet som det forbrug, de patienter, der er indvisiteret pr , har haft i det forløbne år. I 2014 har i alt 30 patienter af de 143 indvisiterede patienter været indlagt på Psykiatrisk Afdeling i hhv. Odense, Svendborg og Middelfart. Dette svarer til, at 20% af de indvisiterede patienter har været indlagt. I 2013 havde 16% af de indvisiterede været indlagt. I 2014 har flere patienter haft langvarige indlæggelser i forhold til Således har 4 patienter været indlagt mere end 125 dage i løbet af 2014, heraf er der 2 patienter som venter på plads på bosted med støtte. Det er dog fortsat således, at de fleste af de patienter, som er indlagt, er indlagt mindre end 25 dage i løbet af året. I alt har de 143 indvisiterede patienter forbrugt 1457 sengedage i 2014, heraf tegner 4 patienter sig for 661 sengedage. Fælles for alle forløb er, at teamet samarbejder med afdelingerne, mens patienten er indlagt og primærbehandleren besøger fortsat patienten under indlæggelse

9 Årsrapport 9 Fig. 6: Forbruget af sengedage i I nedenstående tabel ses, hvorledes sengedagsforbruget har været gennem flere år. Igen henledes opmærksomheden på, at det er en opgørelse over, hvilket forbrug af sengedage de patienter, der er indvisiteret pr det givne år, har haft. Tabel 1: Sengedagsforbrug År Antal patienter Sengedagsforbrug indvisiteret pr Det ses, at der indtil 2014 har været et faldende forbrug af sengedage. Hvis man ser bort fra de 4 patienter, som forbruger knap 50% af sengedagene i 2014 vil sengedagsforbruget i 2014 være mere på niveau med tidligere år.

10 Årsrapport 10 Ydelser Der er i registreret følgende ydelser: Ydelse Ambulante besøg Hjemmebesøg Udebesøg Patienten udeblevet uden afbud Det ses, at der gennem de sidste 3 år har været en stigning i antallet af ydelser. Det ses, at godt 50% af al kontakt til patienterne foregår udenfor teamets lokaler, oftest i patienternes hjem. Optageområdet er hele Fyn og øerne, så personalet bruger en del tid på landevejen. Der arbejdes kontinuerligt på at få så mange patienter som muligt ind i teamet, men pga. de store afstande, kan det ikke undgås, at en stor del af ydelserne vil foregå hos patienterne. Teamet afholder ofte netværksmøder, disse registreres enten som ambulante besøg eller udebesøg. Der bruges megen tid på kontakt til pårørende og afholdelse af samtaler med pårørende, hvor patienten ikke deltager. Dette kan imidlertid ikke registreres som en ydelse. Det ses, at antallet af udeblivelser er steget, men ses på andelen af udeblivelser i forhold til antallet af ydelser, er dette uforandret. Teamet kontakter ofte patienterne med sms eller opkald for at sikre, at de møder op til samtale, dette er medvirkende til at holde antallet af udeblivelser på et minimum. Afsluttede I efteråret 2008 havde teamet eksisteret i 3 år og 2014 er således det sjette år, hvor vi løbende har udvisiteret patienter, som har været i behandling i 3 år. I 2014 blev 44 patienter afsluttet, dette er 10 mere end i af de 44 patienter blev afsluttet, før de havde været tilknyttet teamet i 3 år. 3 patienter blev afdiagnosticeret, idet forløbet viste, at de ikke led af skizofreni, heraf blev 2 henvist til andet ambulant behandlingstilbud og 1 blev afsluttet til egen læge. 3 patienter ønskede ikke tilknytning til TIT eller andet behandlingstilbud og blev afsluttet til egen læge. I alt 38 blev afsluttet efter at de havde gennemført 3 års behandling. Af disse havde 8 (21%) ikke brug for den regionale behandlingspsykiatri, de blev afsluttet til egen læge. Dette er på niveau med 2013 Tabel 2 Behandlingsinstans, hvortil patienter, der har været i behandling i 3 år, er afsluttet i Antal pt. Egen læge 8 Almenpsykiatrisk Team 26 Opsøgende Psykoseteam 2 Retspsykiatrisk distriktspsykiatri 1 Socialpsykiatrisk boinstitution 1

11 Årsrapport 11 Forsørgelse efter 3 års behandling Ved afslutning efter 3 år modtager 29 af de 38 patienter fortsat kontanthjælp, og 2 modtager ved afslutning pension, 1 er på revalidering, 4 modtager SU, 1 er lønmodtager og 1 forsørges af forældrene. Der er således godt 75% af patienterne, som efter 3 års behandling ikke er afklaret i forhold til forsørgelse, og derfor fortsat modtager kontanthjælp. Andelen af patienter, som ved afslutning ikke er afklaret i forhold til forsørgelse, er øget markant gennem de sidste år. Samtidig er andelen af patienter, som ved afslutning modtager pension, faldet drastisk fra godt 50% til ½%. Denne ændring afspejler kommunernes ændrede praksis omkring pension og forsørgelse. Genindkaldelse til vurderingssamtaler Udover de 54 nyhenviste patienter til teamet blev 7 patienter indkaldt til vurdering af deres medicinske behandling, heraf har 5 haft sidste opfølgende samtale (3 år efter afslutning fra teamet). Det er besluttet, at de patienter, der afsluttes til egen læge, vil blive indkaldt til vurdering af effekt og bivirkninger ved den medicinske behandling med 1 års interval. Teamet vil efterfølgende komme med anbefaling om den fortsatte behandling. Dette tilbud gælder max 3 år efter afslutning. Patientforløb Teamet modtager skriftlig henvisning, og derefter indkaldes patienten til samtale. I brevet opfordres til, at patientens pårørende deltager i samtalen. Fra teamet deltager læge eller specialpsykologstuderende samt kommende primærbehandler. Såfremt lægen ikke deltager i forsamtalen, er der aftalt tid til samtale med læge. Efter samtalen planlægges fortsat kontakt til primærbehandler. Kontakten varieres efter behov, men er oftest i starten af forløbet 1 gang om ugen. Ved første lægesamtale vurderes patientens medicinske behandling, som efterfølgende løbende justeres under behandlingsforløbet. Såfremt patienten ikke er i medicinsk behandling motiveres fortløbende til dette. Såfremt de pårørende ikke deltager i første samtale, aftales det med patienten, at de pårørende indkaldes til samtale i løbet af de første 3 måneder. Det tilstræbes, at der medgives tid til denne samtale. Ved denne første pårørendesamtale informeres om teamet, der gives oplysninger om sygdommen skizofreni, og der spørges ind til, hvordan de pårørende har oplevet sygdomsforløbet. Ved samtalen aftales fortsatte samtaler, oftest med 3-6 måneders interval, afhængigt af de pårørendes behov. Primærbehandler arbejder ud fra forskellige faser i sygdommen, som beskrevet i introduktionsmappen (se hjemmesiden). Der arbejdes på kognitiv basis med patientens problemer. I den løbende kontakt med patienten har primærbehandleren ansvaret for at koordinere behandlingstiltagene, og de sociale tiltag omkring patienten. Den kognitive undersøgelse, der skal foreligge ved henvisning, vurderes af teamets specialpsykologstuderende mhp. om der, pga. kognitive deficit, skal tages specielle hensyn til patienten. Kort efter indvisitering, og med faste intervaller i forløbet, foretager primærbehandler, ved hjælp af ratingscales, vurdering af patientens psykopatologi og funktionsevne (SANS, SAPS og GAF). Ligeledes får patienten ved indvisitering taget blodprøver mhp. en screening af lipider, kolesterol, levertal og fasteglukose samt ekg. Vægt, BMI, livvidde og blodtryk måles. Hvis patienten er i behandling med antipsykotika foretages løbende kontrol af metaboliske faktorer som vægt, BMI, livvidde, blodtryk, lipider, kolesterol og fasteglukose, derudover kontrolleres ekg. Før opstart af antipsykotisk behandling, subsidiært ved indvisitering, foretages ved hjælp af UKUskalaen bedømmelse af bivirkninger. Dette gentages årligt under forløbet.

12 Årsrapport 12 Compliancesamtaler Primærbehandler taler løbende med patienten om den medicinske behandling, og ved lægesamtaler er der fokus på denne del af behandlingen. Derudover er patienten 2 gange i forløbet til compliancesamtale ved en af teamets sygeplejersker. Her spørges systematisk ind til, hvorledes medicinen tages, hvor vigtig patienten synes medicinen er samt til evt. bivirkninger. Derudover undersøges objektivt for evt. bivirkninger. Social udredning Patienten skal tale med en socialrådgiver fra teamet inden 6 mdr. efter opstart mhp. en social udredning, medmindre det skønnes irrelevant. Efterfølgende kan der være socialrådgiversamtale ad hoc, og via teamets tværfaglighed vil socialrådgiverne kunne rådgive og vejlede primærbehandleren. Erfaringen er, at der i de tilfælde, hvor der er flere instanser involveret, med fordel kan afholdes et netværksmøde for at koordinere indsatsen tidligt i forløbet. Ved gennemgang af første behandlingsplan tages stilling til, hvorvidt dette er relevant. Derudover indkaldes til netværksmøder ad hoc i forløbet. Øvrige behandlingstilbud De forskellige aktiviteters indhold er beskrevet i teamets introduktionsmappe (se hjemmesiden). Social færdighedstræning/kommunikationstræning Kurset forløber over 10 lektioner á 1 ½ times varighed. Der afholdes forsamtaler mhp. motivation og drøftelse af forventninger og mål med kurset. Kurset afholdes i samarbejde med Almen Psykiatrisk Team, Odense. Der arbejdes ud fra Bellacks metode, beskrevet i bogen Social Skills Training for Schizophrenia. Konkret arbejdes der med 4 færdighedsområder: At lytte til andre, at bede om noget, at give udtryk for positive følelser samt at give udtryk for uenighed/ubehagelige følelser. Metoden er fokuseret på, at man lærer via rollespil og gentagelser. Der er således især fokus på kommunikative kompetencer. Der har i 2014 været afholdt et kursus med 11 deltagere. Selvværdsgruppe I efteråret 2008 etablerede teamet en selvværdsgruppe, hvor der arbejdes ud fra kognitive principper. Der arbejdes primært ud fra 5-kolonneskemaer samt med fokus på ressourcer. Det er primærbehandleren, som henviser til gruppen og deltagelse drøftes på konference. Derefter indkaldes deltagerne til forsamtale, hvor der foretages vurdering af bestemte parametre ved interview og enkelte items fra COPM-undersøgelsen. Selve forløbet er planlagt til 12 gange, og efter forløbet evalueres, ud fra de samme parametre, som ved forsamtalen. Der startede ultimo 2013 et gruppeforløb, som er færdiggjort i 2014 med 6 deltagere på holdet. Derudover har været afholdt endnu et gruppeforløb med 8 deltagere. Pårørendegruppe Pårørende henvises til undervisning i pårørendegruppe lokalt i Middelfart, Svendborg og Odense. I Odense foretager TIT undervisningen for de pårørende, der er henvist og indvisiteret i teamet. Dette giver en meget homogen gruppe. Pga. det store arbejdspres i teamet, blev det besluttet kun at afvikle ét forløb hvert halve år, dette på trods af at grupperne er med mange deltagere. Der har i 2014 været afviklet 2 forløb med i alt 32 deltagere.

13 Årsrapport 13 Netværksgruppe Teamet afholder undervisningsaften for søskende, samlevere og andre netværkspersoner, hvor der undervises i symptomer, årsager samt behandling, og der var en god diskussion. Pga. arbejdspres er der i 2014 ikke afholdt et gruppeforløb. Familiesamarbejde I indkaldelsesbrevet, som patienterne modtager, inviteres de til at tage pårørende med til første samtale. Hvis de pårørende ikke deltager i denne samtale, indkaldes de, som tidligere nævnt, til en samtale. Pårørendesamtaler afholdes løbende ved primærbehandler og læge. I flere forløb har der også været afholdt samtaler med søskende. Derudover har vi siden 2006 kunnet tilbyde enkelte familier, familiesamarbejde. På konference foretages en vurdering af, hvilke familier tilbuddet er relevant for. I løbet af 2014 har i alt 4 familier deltaget i familiesamarbejde. Ved årets afslutning deltager 2 enkelt familier i tilbuddet. Der er familier på venteliste, og der er planlagt opstart af endnu et forløb. De teammedlemmer, der arbejder med familiesamarbejdet, mødes med medarbejdere fra Almenpsykiatrisk Team i Odense mhp. erfaringsudveksling og supervision. Skizofreniskole Alle patienter tilbydes deltagelse i skizofreniskole i det lokalområde, hvor de bor. Der er samarbejde med Psykiatrisk Afdeling Svendborg, Middelfart og Odense omkring undervisningen. I Odense afholder TIT 2 undervisningsforløb om året: et hold hhv. forår og efterår, i 2014 blev der pga. mange tilmeldte afholdt i alt 3 undervisningsforløb. I alt 23 patienter gennemførte undervisningsforløbet. Livskvalitet og skizofreni Der har længe været brug for en gruppe, hvor patienterne kunne mødes om emnerne: Stigmatisering, uddannelse, job, kærester, familie, venner og selvstændighed. Vi startede derfor i 2011 gruppen Livskvalitet og Skizofreni. I gruppen arbejdes med psykoedukation, og behandlerne holder et lille oplæg om dagens tema, men ellers er det gruppens medlemmer, som er aktive i gruppen. Der er 8 møder, som hver varer 2 timer. Der har ikke i 2014 været afholdt et gruppeforløb. Kost og motion I foråret 2010 startede teamet en kost og motionsgruppe med det formål at give deltagerne indsigt i betydningen af sund kost og motion, og give inspiration til overkommelige ændringer i forhold til kost og motion. Derudover var der i kurset et tilbud om motion sammen med andre og erfaringsudveksling. Gruppen mødtes 8 gange af 1 1/2 times varighed, og hver lektion indledtes med et oplæg om vaner, ernæringslære, sundhed, velvære, indkøbsvejledning, måltider og motion. Herefter var der fælles fysisk aktivitet. Der er hjemmearbejde til hver gang. Ved forsamtale og afslutning udfyldes COPM for at måle effekten. I 2014 har der været afviklet et forløb med i alt 7 deltagere. Netværksmøde med Åben dialog Siden 2013 har teamet haft et tilbud, hvor Åben dialog bruges til afholdelse af netværksmøder. Patientens professionelle og private netværk deltager i møderne. Det er patienten, som udvælger, hvem der skal deltage i møderne.

14 Årsrapport 14 Ved mødet er der ikke fast dagsorden. Mødelederen, som ikke på forhånd kender patienten eller netværket, er ansvarlig for samtalen og for, at alle bliver hørt. På mødet vil et reflekterende team efterfølgende, i anerkendende vendinger, indbyrdes tale om det, de har hørt under samtalen. Der har været afholdt 3 netværksmøder med Åben dialog. Metakognitiv gruppe I 2014 etablerede teamet et gruppeforløb i Metakognition. Det strukturerede gruppeforløb er udviklet i Hamborg, og er oversat til flere sprog, og blev i 2014 oversat til dansk. Formålet med gruppen er at arbejde med tankeprocesserne og fokusere på patienternes stærke og svage sider i forhold til de tanker, de gør sig om sig selv, og de ting man oplever. Hver session er af 1 times varighed, og et forløb er på 8 sessioner. I 2014 er afviklet et forløb med 6 deltagere. Erfaringskonsulenter Teamet har et korps af tidligere patienter, som deltager som erfaringskonsulenter i samtaler med patienter, som har lyst til at tale med andre om sygdommen, medicin eller lignende. Erfaringskonsulenterne deltager også en gang i hvert undervisningsforløb for patienter (skizofreniskole), derudover har de deltaget i afdelingens Åbent Hus arrangement. Der har i alt været 9 patienter, som har talt med Erfaringskonsulenter. Temaaften Teamet afholder 2 gange om året Temaaften for patienter og pårørende. I 2014 er der afholdt 2 møder i hhv. maj og november. I maj deltog 60 i et møde med titlen: Planlægning i forhold til afslutning hvor modtager man behandling efter TIT?. I november var temaet Kognitiv behandling Der var 56 deltagere. TIT's hjemmeside er beskrevet under Psykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion på psykiatriens adresse i regionen direkte link til Her findes oplysninger om teamet samt pjecer om skizofreni og nogle af de tilbud, der er i teamet. Siderne opdateres hver 3. måned. Dokumentation I forbindelse med indvisitering udarbejdes en midlertidig behandlingsplan, som udbygges i løbet af de første 6 måneder efter indvisitering ud fra skabelon, se hjemmesiden. Behandlingsplanen revideres løbende og udsendes til praktiserende læger. Patienten deltager i udfyldelse af behandlingsplaner og godkender disse. Ved hjælp af ratingscales dokumenteres patientens funktionsniveau og psykopatologi. Mhp. kvalitetsudvikling er arbejdet tilrettelagt ud fra, at standarderne i Skizofrenidatabasen opfyldes. Der er udarbejdet tjekliste for at sikre, at behandlingsaftaler/standarder overholdes. Kommentarer Teamet har mange samarbejdspartnere spredt over hele Fyn. Samarbejdspartnerne er også andre end de kendte samarbejdspartnere fra Lokalpsykiatrien og Psykiatrisk Afdeling, idet en stor del af patienterne færdes i normalsystemet frem for det psykiatriske system.

15 Årsrapport 15 Teamet oplever et godt samarbejde med kommunerne, men mærker også, at kommunerne har en stram økonomi. Således kan det være svært at få bevilliget relevant støtte til aktivering og optimale forhold til træning i at kunne bo selvstændigt. Data og erfaringen viser også, at der er strammet op omkring førtidspension, således er andelen af patienter, som modtager kontanthjælp ved afslutning efter 3 år, i 2014 stærkt stigende i forhold til tidligere år, og samtidig er der næsten ingen som får førtidspension ved afslutningen. Dette afspejler, at der ultimo 2012 kom ny lov om førtidspension, og det er blevet sværere at få førtidspension. Ultimo 2012 er indgået i IPS (Individuel job placering) projektet. Det er et projekt som Psykiatrisk Afdeling samarbejder med Odense Kommune omkring. Formålet med projektet, som er en randomiseret undersøgelse, er, at hjælpe så mange patienter som muligt i gang på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Der er et samarbejde med IPS konsulenterne, som deltager kort på teamets konference. I løbet af 2014 formåede teamet at overholde 4 ugers behandlingsret. Personalet har haft et stort caseload, og i perioder har det ikke altid været muligt at vurdere og behandle patienterne så akut og intensivt som ønskeligt i de perioder, hvor de har det dårligere. Desuden har det været nødvendigt at sætte fokus på at øge tiden mellem samtalerne, således, at den periode, hvor patienten tilbydes kontakt 1 gang ugentligt, er reduceret Sygeplejerskerne ophørte i 2014 med weekendvagter, dette har givet større kontinuitet i behandlingen. Ved indlæggelse samarbejder teamet med de psykiatriske afdelinger i Svendborg, Odense og Middelfart og det opleves, at dette samarbejde fungerer godt. Patienter tilknyttet TIT har et godt netværk, såvel familiært som socialt, og derfor er inddragelsen af netværket af stor betydning. Samarbejdet med de pårørende er tidskrævende, men skønnes uundværligt, da de pårørende er en stor støtte for patienterne og gode samarbejdspartnere for teamet. På trods af at pårørendekontakten, uden patientens deltagelse, ikke er defineret som en ydelse, fastholder teamet derfor fortsat at have fokus på at inddrage de pårørende i behandlingen. I 2014 har der været fokus på at øge antallet af ydelser, hvilket er lykkedes, idet teamet i 2014 har haft 732 flere ydelser end i Et andet fokuspunkt var gruppeforløb, og der har været afholdt ½ temadag, hvor grupperne blev gennemgået, og der blev nedsat 2 arbejdsgrupper. Den ene gruppe skulle arbejde med synliggørelse af grupperne overfor patienter og pårørende, og den anden gruppe skulle genbeskrive gruppen skizofreni og livskvalitet med inddragelse af erfaringskonsulenter og mere selvhjælp. Fokusområde i Netværksmøder med Åben dialog 2. Større inddragelse af erfaringskonsulenter.