Der beskrives en model for kompetenceniveauer og karriereplanlægningen med udgangspunkt i følgende fem nøglekompetencer:

Transkript

1 Odense Universitetshospital 2. udgave september 2007

2 Forord I efteråret 2004 blev der nedsat en arbejdsgruppe under Oversygeplejerskerådet, Odense Universitetshospital med reference til chefsygeplejerske Alice Støvring. Arbejdsgruppen har med baggrund i kommissoriet udarbejdet en beskrivelse af kompetenceniveauer og nøglekompetencer for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Der beskrives en model for kompetenceniveauer og karriereplanlægningen med udgangspunkt i følgende fem nøglekompetencer: Faglig kompetence Læringskompetence Social kompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Modellen og de beskrevne nøglekompetencer, herunder beskrivelse af karakteristika for tre niveauer, skal betragtes som en ramme for en mere specifik beskrivelse i den enkelte afdeling/afsnit. Gruppens arbejde er baseret på forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab, Undervisningsministeriet 2002, litteraturstudier og analyse af Udviklingsplanen for Odense Universitetshospital. Hensigten er, at medarbejderen og nærmeste leder konkret kan benytte modellen som basis for en individuel udviklingsplan. Ligeledes kan lederen benytte modellen til mere strategisk plan for kompetenceudvikling i afsnittet/afdelingen, og som et redskab i forbindelse med rekruttering, fastholdelse og lønudvikling. Arbejdsgruppen ser frem til, at modellen og de valgte nøglekompetencer med beskrivelse af tre kompetenceniveauer kan bidrage til udviklingsarbejdet i den enkelte afdeling eller det enkelte afsnit. Arbejdsgruppens medlemmer: Formand, oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen, erhvervsdiplom i ledelse Oversygeplejerske Inger Tranberg, diplom i offentlig ledelse (SDU) Afdelingssygeplejerske Kent Kinge Jensen, diplom i offentlig ledelse (SDU) Klinisk sygeplejelærer Anne Schmidt, master i voksenuddannelse Klinisk sygeplejelærer Christine Bagger, cand.pæd. Udviklingssygeplejerske Anne Holm Nyland, cand.cur. 1. udgave januar

3 Indholdsfortegnelse 1.0. Formål og baggrund Overordnet rammebeskrivelse Kompetenceudvikling og karriereplanlægning for social- og sundhedsassistenter Begrebsafklaring Kvalifikation Kompetence Kompetenceudvikling Problemløsning Mestring Grundlæggende sygeplejeopgaver Kropslig viden eller kropslig aktivitet Model for kompetenceudvikling og karriereplanlægning Illustration af modellen for kompetenceudvikling, karriereplanlægning og evalueringsredskab Begrebsafklaring i forhold til valgte kompetenceniveauer Præsentation af de fem nøglekompetencer Faglig kompetence Læringskompetence Social kompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Casebeskrivelse Implementering Perspektivering Referencer Bilagsfortegnelse Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 1.0. Formål og baggrund Odense Universitetshospital vil som en del af udviklingsplanen sikre en målrettet og systematisk personaleudvikling, der skal sikre de kompetencer, som svarer til nuværende og kommende opgaver. Samtidig bliver kompetenceudvikling et af temaerne i Den Danske Kvalitetsmodel og den forestående akkrediteringsproces, og der vil blive lagt vægt på udvikling af forskellige værktøjer, som kan synliggøre og dokumentere tiltag rettet mod udvikling af kompetencer. Formålet med at beskrive kompetencer og kompetenceniveauer i sygeplejen på Odense Universitetshospital er således at udvikle et værktøj, som overordnet kan medvirke til synlighed og åbenhed i et kompetenceudviklingsforløb, herunder karriereplanlægning, rekruttering, fastholdelse og lønpolitik. Flere og andre værktøjer kan ligeledes medvirke til at sikre synlighed og åbenhed vedr. kontinuerlig og relevant kompetenceudvikling, eksempelvis kan nævnes udviklingssamtaler, udviklingsplaner, funktionsbeskrivelser, politikker vedr. kompetenceudvikling mv. Beskrivelse af kompetencer og kompetenceniveauer i plejen på Odense Universitetshospital skal ses som et af flere redskaber, som såvel leder som medarbejdere kan benytte i et kompetenceudviklingsforløb. 4

5 2.0. Overordnet rammebeskrivelse Dette afsnit har til hensigt at beskrive den overordnede ramme, der danner baggrund for valg af kompetencer for social- og sundhedsassistenter Den sygeplejeteoretiske referenceramme er inspireret af den norske professor i sygepleje Marit Kirkevold: Vitenskap for praksis og den amerikanske professor i sygepleje Patricia Benner: Fra novice til ekspert Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Desuden indgår på nationalt niveau Det Nationale Kompetenceregnskab, Patientens møde med Sundhedsvæsenet, National Strategi for Sygeplejeforskning Lokalt er der taget afsæt i udviklingsplanen På Sund Kurs. I udviklingsplanen På Sund Kurs er der nævnt fire strategier, som bl.a. forpligter medarbejdere og ledere til karriereplanlægning i form af målrettet udvikling af kompetencer og kvalifikationer (Bilag 3). Videnskabsteoretisk tager arbejdet udgangspunkt i en humanistisk tænkning. Både Kirkevold og Benner har den antagelse, at erfaringen og det faglige skøn er væsentligt i sygeplejefaget. Her taler Kirkevold fx om praktisk kundskab som noget konkret, specielt, subjektivt og historisk. Kundskaben er knyttet til bestemte oplevelser og situationer. Der tales om personbestemte kompetencer. Benner mener, at erfaring er grundlaget for ekspertise. Begge forfattere vægter formelle kvalifikationer som væsentlige. Kirkevold taler om teoretisk - og videnskabelig kundskab og evnen til at kombinere disse kundskaber med praksis. Benner fremhæver, at teorien leder klinikeren til at stille de rigtige spørgsmål. Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR) er en del af et internationalt projekt, hvor OECD-lande samarbejder om at beskrive udvalgte nøglekompetencer. OECD har på baggrund heraf startet et udviklingsprojekt Definition and Selection of Competencies (DeSeCo), hvor formålet er at bistå medlemslandene med udvikling af relevante kompetencebegreber, herunder udviklingsredskaber og indikatorer. NKR s beskrivelse af nøglekompetencer kan ses som en parallel til det internationale samarbejde. De beskrevne nøglekompetencer i NKR er relateret til danske samfundsforhold og udarbejdet af danske eksperter og forskere inden for de udvalgte kompetenceområder. I beskrivelsen af kompetenceniveauer er der taget udgangspunkt i Patientens møde med Sundhedsvæsenet. Patientens møde med Sundhedsvæsnet beskriver 20 anbefalinger til sundhedspersonale med henblik på at sikre kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer, her vægtes i særlig grad kompetencerne faglig kompetence, kommunikationskompetence, social kompetence og selvledelseskompetence. I udviklingsplanen På Sund Kurs er der nævnt fire strategier, som bl.a. forpligter medarbejdere og ledere til karriereplanlægning i form af målrettet udvikling af kompetencer og kvalifikationer (Bilag 3, side 1 til 3). 5

6 3.0. Kompetenceudvikling og karriereplanlægning for social- og sundhedsassistenter Uddannelsen til social- og sundhedsassistent har til formål, at eleven erhverver sig forudsætninger for at kunne vurdere behov for og selvstændigt at tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde, herunder: stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til det enkelte menneske og grupper af borgere vurdering af behov for og selvstændig tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje og omsorg og udførelse af koordinerende og undervisende opgaver. Social- og sundhedsassistenten varetager definerede sygeplejeopgaver under eget ansvarsområde den selvstændige kompetence samt delegerede sygeplejeopgaver, hvor social- og sundhedsassistenten har en samarbejdende kompetence og udfører sygepleje i samråd med sygeplejersken. Den selvstændige kompetence retter sig mod sygeplejeopgaver til patienter, der har enkle, let identificerbare og afgrænsede behov inden for den grundlæggende sygepleje. Det er afdelingsledelsen, der definerer opgaver, hvor social- og sundhedsassistenten har selvstændig kompetence. Den samarbejdende kompetence retter sig mod sygeplejeopgaver til patienter, hvis sygdomsforløb er kendetegnet ved vekslende og måske uforudsigelige tilstande, men med behov for grundlæggende sygepleje. Det er afdelingsledelsen, der definerer opgaver, hvor social- og sundhedsassistenten har en samarbejdende kompetence Begrebsafklaring Kvalifikation Kvalifikationer er nødvendige egenskaber eller forudsætninger for at kunne udfylde en stilling. Betegnelsen for de evner, som en person skal have for at udføre handlinger dygtigt og kompetent kvalifikation er således et underbegreb til kompetence. Sammenfattende er kvalifikationer summen af medarbejderens uddannelsesaktiviteter at vide og kunne noget. Kvalifikationer kan beskrives, generaliseres, formaliseres og kontrolleres. Kvalifikationer er almene og ikke knyttet til en bestemt kontekst de kan følge personen fra opgave til opgave eller fra job til job Kompetence Begrebet kompetences oprindelige (etymologiske) betydning stammer fra det latinske competere, der betyder at svare til, at passe sammen med. Man taler også om kompetence som adkomst eller beføjelse. Kompetence kan opdeles i kom- og petere- at stræbe efter, forlange, kunnen, dygtighed. Udtrykket bruges om kund- 6

7 skaber og færdigheder. I psykologisk betydning skal kompetence forstås med potentiale på den ene side og præstation på den anden side. Sammenfattende er kompetence en integreret betegnelse for teoretisk viden, praktisk handlekundskab samt bevidsthed om egen rolle og funktion i en organisatorisk sammenhæng. Kompetence er medarbejderens evne og måde at takle arbejdsopgaver på - hvordan noget gøres. Kompetence er at kunne varetage et job og fungere i en organisatorisk sammenhæng. Kompetence henviser til, hvordan medarbejderen handler og er på (viden, færdigheder og holdninger) i en bestemt situation i praksis i forhold til sine kvalifikationer og den specifikke organisatoriske sammenhæng. Den formelle kompetence tildeles af organisationen og beror på profession, stillingstype eller funktion. Den reelle kompetence udfolder sig i konkrete situationer, er synlig og vurderes af andre. Det snævre kompetencebegreb Det snævre kompetencebegreb beskriver, hvad medarbejderen generelt kan og må, men indfanger ikke, hvad den individuelle medarbejder kan, eller hvordan det lærte anvendes til at løse arbejdsopgaver på. Det brede kompetencebegreb Her forstås kompetence som overensstemmelse i relationen mellem person og arbejdsopgave. Kompetencen beskrives dermed ikke generelt for en hel gruppe. I stedet sættes der fokus på den enkelte medarbejders kvalifikationer, opfattelser og forventninger i relation til arbejdsopgavens karakter og indhold. Herved afspejler kompetence kvaliteten i den måde, opgaven løses på. Det brede kompetencebegreb beskriver, hvordan den enkelte medarbejder agerer i en organisatorisk foranderlig sammenhæng og anvender sine muligheder. Kompetence er dermed mere end at kunne agere ud fra procedurer og fastlagte forskrifter. I en moderne vidensbaseret og kompleks organisation stilles der store krav til medarbejderen om at kunne vurdere, analysere, vælge og handle i nye og ukendte situationer, og der er brug for medarbejdere, som tør virke i en organisation, og hvor usikkerhed er et grundlæggende vilkår, hvor arbejdet handler mere om processer end at kunne begå sig i fastlagte strukturer. Der er brug for at udvikle kompetencer, hvor medarbejderen kan håndtere dagen i morgen og de strukturer, som måske ikke kendes eller i hvert fald er under forandring Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er en planlagt strategisk proces. Da kompetenceudvikling beskriver en proces, kan den ikke være negativ, fordi begrebet indeholder udvikling, som betyder, at medarbejderen gennem planlagte strategisk tilrettelagte ud- 7

8 viklingsaktiviteter ændrer sig og får et større potentiale til at håndtere krav og opgaver. Afdelingen kan iværksætte forskellige udviklingsaktiviteter, eksempelvis gennem undervisning i den kliniske praksis, teoretisk input og learning by doing eller gennem formel eller uformel uddannelse. Hvilke udviklingsaktiviteter der skal iværksættes, afhænger af en balance mellem medarbejderens forudsætninger, tidligere erfaringer, forventninger og motiverede ønsker og på den anden side afdelingens aktuelle vilkår (kultur, teknologi, visioner m.m.). Kompetenceudvikling er dermed en fælles sag mellem medarbejder og arbejdsplads Problemløsning Problemløsning hører traditionelt til det handlende menneske den professionelle udøver. Problemløsning er baseret på en lineær / årsag virknings - tankegang, hvor det handler om at løse problemer og iværksætte hensigtsmæssige handlinger til gavn for patienten. Kritisk problemløsning Kritisk betyder ifølge Psykologisk / pædagogisk ordbog (Gyldendal 1993), at man bedømmer en præstation efter fastsatte kriterier. Kritisk kan ligeledes betyde analyse og fortolkning Mestring Mestring stammer fra engelsk: Cope with, coping, som betyder at give sig i kast med, at være klar til, at handle, at magte, at håndtere. Ifølge den amerikanske psykolog Richard S. Lazarus er coping procesorienteret, hvilket betyder, at den professionelle konstant ændrer sine kognitive og adfærdsmæssige indsats i forhold til egne ressourcer og til de specifikke krav, der er i den konkrete situation. Det implicerer, at den professionelle er aktiv handlende i den dynamiske og komplekse situation Grundlæggende sygeplejeopgaver At noget er grundlæggende siger ikke noget om kompleksiteten i handlingen. I forhold til kompleksitet tages der afsæt i Marit Kirkevolds beskrivelse af fire patientsituationer, der på forskellig vis udfordrer plejepersonalet og stiller krav om kundskab og kompetence. Kirkevold skelner mellem Akut-situationer Problematiske situationer Ikke-problematiske situationer Problemidentificerende situationer Set i lyset af social - og sundhedsassistentens formelle uddannelse vil de ikkeproblematiske situationer være social og sundhedsassistentens selvstændige arbejdsområde. Den ikke-problematiske situation beskrives nedenfor, de øvrige tre situationer vedlægges som bilag 2. 8

9 De ikke-problematiske situationer karakteriseres ved: Patientens behov/problemer er kendte, og situationen er stabil Plejepersonen kender situationen, idet hun har deltaget i plejen hos patienten i længere tid Plejepersonen går ind og gør det, som patienten selv eller familien/venner ville have haft gjort, hvis de havde haft mulighed for dette. Patienten har ofte et varigt behov for sygepleje Patienten har ofte et varigt behov for sygepleje og praksissituationen er ikke klart afgrænset, idet der ikke er en klar begyndelse eller en klar afslutning Sygeplejen handler om en kreativ og formativ proces m.h.p. at virkeliggøre de værdier og mål, som situationen kræver, for at patienten skal opleve mening og livskvalitet Langvarige stabile plejeforløb, hvor livshistorien er vigtig Kompleksiteten er knyttet til de værdimæssige og moralske udfordringer Kropslig viden eller kropslig aktivitet Begrebet stammer fra Michael Polany, ungarsk videnskabsmand og filosof ( ). Polany var optaget af at overvinde den traditionelle tvedeling mellem krop og ånd. Han argumenterede for, at al human aktivitet ligger et eller andet sted på et kontinuum mellem polerne kropslig aktivitet og begrebslig aktivitet Kropslig aktivitet Begrebslig aktivitet Hovedparten af menneskelig aktivitet er en blanding af disse to aktiviteter, da mennesket er et kropslig væsen, så ingen aktivitet kan udelukkende være af begrebsmæssig uden kropslige aspekter. Normal menneskelig aktivitet er en tæt blanding af disse to faktorer. En vigtig pointe er, at human aktivitet indeholder bedømmelser og vurderinger. Både begrebslig og kropslig aktivitet omfatter skelnen og bestemmelser, som er afgørende egenskaber i vurderinger. Vurderingerne er ikke kun forbeholdt ånden. Eksempelvis kan mennesket løbe eller cykle og samtidig konversere, mens kroppen konstant korrigerer i forhold til terrænet. Polanyi var også optaget af begreberne eksplicit og tavs viden. Vi ved altid mere end vi kan sige! Tavs viden kan ikke altid uden videre fremlægges eksplicit. Det hænger igen sammen med kropslig viden, idet det kan være svært at begrebsliggøre kropslig viden. 9

10 4.0. Model for kompetenceudvikling og karriereplanlægning Modellen for kompetenceudvikling og karriereplanlægning tager udgangspunkt i, at kompetence er en kombination af social- og sundhedsassistentens teoretiske viden og praktiske handlekundskab, mens kvalifikationer omfatter social- og sundhedsassistentens uddannelsesaktiviteter (afsnit 4.1). Modellen er inspireret af bl.a. single loop, double loop og ekspert, der uddybes i afsnit 4.2. Kvalifikationsniveauerne er opdelt i to niveauer. Niveau D er inddelt i tre søjler. Søjlerne angiver mulige veje, hvorpå social- og sundhedsassistenten kan kvalificere sig. Niveau D omfatter efteruddannelse inden for pleje og omsorg kultur og aktivering undervisning og vejledning Niveau C dækker uddannelse til professionsbachelor. Modellen er hierarkisk opbygget og skal opfattes dynamisk i forholdet mellem kompetenceudvikling og kvalifikationer. Figur 2 viser et evalueringsredskab til brug ved udviklingssamtalen. Såvel socialog sundhedsassistent som leder kan benytte redskabet til at skabe overblik over social- og sundhedsassistentens kompetence inden for de fem nøglekompetencer. Parterne kan med baggrund i beskrivelse af de enkelte nøglekompetencer og niveauer visualisere ressourcer og udviklingsbehov. Ved udviklingssamtalen planlægger og aftaler leder og medarbejder, hvilke kompetencer der skal sættes fokus på, og hvorledes medarbejderen udvikler sig inden for de enkelte kompetenceniveauer. Ligeledes aftales, hvordan medarbejderen kan tilegne sig ny teoretisk viden med henblik på udvikling af kvalifikationer. De aktiviteter, rammer og vilkår, der støtter medarbejderen i denne udvikling, knytter sig til det brede kompetencebegreb (afsnit 3.1.2). 10

11 4.1. Illustration af modellen for kompetenceudvikling, karriereplanlægning og evalueringsredskab Niveau C Kvalifikationer Professionsbachelor Pleje/omsorg Kultur/aktivering Undervisning/vejledning Niveau D Efteruddannelse Kompetenceniveau 3 Ekspert Kompetencer Kompetenceniveau 2 Double loop Kompetenceniveau 1 Single loop Modellen viser udviklingsmuligheder for social- og sundhedsassistenter ansat på Odense Universitetshospital og Middelfart Sygehus OUH. Modellen skal opfattes som en dynamisk proces mellem kompetenceniveauerne og kvalifikationerne. Medarbejdere bevæger sig ikke nødvendigvis qua deres stigende anciennitet fra det ene kompetenceniveau til et andet. I Niveau C vil social og sundhedsassistenten følge modellen for kompetenceudvikling og karriereplanlægning for sygeplejersker på niveau B og A. 11

12 Ekspert Niveau 3 Double loop Niveau 2 Single loop Niveau 1 12

13 4.2. Begrebsafklaring i forhold til valgte kompetenceniveauer Nøglebegreberne er beskrevet på 3 niveauer. I niveauerne indgår begreberne single loop, dobbelt loop og ekspert. Single loop og dobbelt loop beskrives ud fra Agyris og ekspertniveau beskrives ud fra Dreyfus & Dreyfus fortolket af Patricia Benner. Nøglebegreber Single loop læring sker, når der er match mellem organisationens handlingsplan og det faktiske resultat. Single loop er, når medarbejderen i forbindelse med problemløsningen ikke stiller spørgsmål ved organisationens værdier eller holdninger. Dvs. når eksempelvis fejl opdages, korrigeres de uden, at der bliver stillet spørgsmål ved de variabler, der eksisterer, og som gør, at fejl kan forekomme. For at kunne overskue komplekse opgaver opløses de i mere simple delopgaver. Når delopgaverne udføres rigtigt, giver den samlede problemløsning et korrekt resultat. Single loop fokuserer på hvad og hvordan og handler om opgavestyret læring. Formålet med single loop er at lære at gøre mere af det samme, men bare bedre. EKSEMPEL Social- og sundhedsassistenten tager afsæt i sin faglige viden fra uddannelsen, arbejder analyserende og problemløsende m.h.p. iværksættelse af hensigtsmæssige pleje - og omsorgsaktiviteter i relation til grundlæggende sygeplejeopgaver. Social og sundhedsassistenten har fokus på egen praksis i relation til grundlæggende sygeplejeopgaver. Hendes handlinger udføres efter kliniske vejledninger og bygger på en forståelse af, at opgaver, mål og vilkår i den konkrete patientsituation er givet. Hun koncentrerer sig om den enkelte procedures udførelse og evaluerer egne færdigheder ud fra, hvor godt forskriften er fulgt. Hun arbejder med spørgsmål som hvad og hvordan og med hvilke begrundelser, når der opstår problemer, eller udfaldet af hendes handlinger ikke bliver som forventet. Double loop læring sker, når der i organisationen identificeres mismatch mellem intentionerne og resultater, og der efterfølgende sker en korrektion, hvor mismatch vendes til match. Double loop er, når en medarbejder i sin problemløsning korrigerer handling efter en kritisk undersøgelse af systemets værdier, holdninger m.m. Double loop karakteriserer sig ved, at medarbejderen korrigerer handlinger og kritisk undersøger forudsætninger for udførte handlinger. Ligeledes undersøges de bagvedliggende strukturer i organisationen. Eksempelvis de skrevne og uskrevne regler, kulturer, visioner, holdninger og værdier. Forskellen mellem single loop og double loop ligger i, hvorvidt læring er forudgået af en undren og kritisk forholden sig til organisationens variabler. Double loop læring er afgørende for effektiviteten og organisationens fortsatte udvikling. I double loop læring er fokus hvorfor og med hvilket formål. Double loop læring begynder, når forudsætningerne for arbejdet ændrer sig. Her kan der 13

14 være brug for at stille nye spørgsmål ved de eksisterende rutiner, metoder og procedurer samt at forsøge at gå nye veje. Man forholder sig til de grundlæggende antagelser hos den enkelte eller i organisationen med henblik på at forny sine handlinger. EKSEMPEL Social- og sundhedsassistenten tager afsæt i patientens visioner, holdninger, værdier, erfaringer og behov. Hun planlægger og vurderer sine definerede opgaver i enkle og ikke-problematiske situationer, og vælger handling på baggrund af en analyse af situationen, vilkår, faglig viden og erfaringer. I komplekse plejesituationer handler social- og sundhedsassistenten ud fra sin samarbejdende kompetence og arbejder problemløsende. Hun planlægger sygeplejetiltag i et samarbejde med sygeplejersken og andre faggrupper. Social og sundhedsassistenten evaluerer resultatet af sine handlinger i forhold til mål, patientkontekst og vilkår i afsnittet. Social og sundhedsassistenten er engageret i eget praksisfelt og har fokus på, hvorledes omsorg- og aktiveringstiltag i afsnittet lever op til afsnittets overordnede mål for disse områder. Ekspert Kendetegn ved en ekspert er, at eksperten har evne til at se, hvad der er muligt i den enkelte konkrete situation. Til at vurdere og nuancere den konkrete kliniske situation inddrager eksperten erfaringer, afklarer forudfattede meninger og anvender teori. Eksperten ved, at den kliniske situation er kompleks og byder på langt flere realiteter, end teorien kan rumme, og eksperten indgår i en form for klinisk dialog med teori, når eksperten handler i og udvikler klinisk praksis (Patricia Benner (2000): Fra novice til ekspert - mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, Munksgaard: 3. udgave). EKSEMPEL Social- og sundhedsassistenten udfører grundlæggende sygeplejeopgaver ud fra en kropslig forståelse, hvor hun genkender utallige situationer intuitivt. Hun planlægger fremadrettet og langsigtet i enkle ikke-problematiske situationer. Hun fungerer som rollemodel og støtteperson for mindre erfarne kolleger. Hun forholder sig kritisk til egne handlinger og arbejder med sin egen rolle som fagperson i forhold til grundlæggende sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering samt afsnittets værdigrundlag på disse områder. Social og sundhedsassistenten har med baggrund i klinisk erfaring og faglig viden fokus på egne -, afsnittets og organisationens værdier for omsorg og aktivering m.h.p. forbedring af eget praksisfelt og nærmeste kollegers praksis. 14

15 5.0. Præsentation af de fem nøglekompetencer I rapporten er der valgt fem nøglekompetencer inspireret som tidligere nævnt ud fra Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR). I begrebsafklaringen 3.0 fremgår det, at det brede kompetencebegreb indeholder aspekter som kvalifikationer samt evnen til at kunne agere selvstændigt og i samarbejde med andre. Nøglekompetencerne skal derfor dække det faglige, sociale og personlige område. Det faglige område dækkes af nøglekompetencerne: Faglig kompetence og læringskompetence Det sociale område dækkes af nøglekompetencerne: Social kompetence og kommunikationskompetence Det personlige område dækkes af: Selvledelse. Nøglekompetencerne er indbyrdes forbundne og overlapper hinanden i mere eller mindre grad, og de kan og skal ikke ses isoleret. Der henvises i øvrigt til de specifikke beskrivelser af nøglekompetencerne 15

16 5.1. Faglig kompetence Faglig kompetence er i denne sammenhæng knyttet til de grundlæggende sygeplejeopgaver i det enkelte afsnit. At besidde faglig kompetence vil sige, at social- og sundhedsassistenten har specifik faglig kundskab, herunder teori, metode, klinisk ekspertise, etik og moral samt samfundsforståelse. Den faglige kompetence danner baggrund for, at social- og sundhedsassistenten tager initiativ til og mestrer kliniske og pædagogiske opgaver samt deltager i udviklingsopgaver inden for eget arbejdsområde. Med afsæt i sin faglige kompetence vurderer social- og sundhedsassistenten selvstændigt karakteren af grundlæggende sygeplejeopgaver i ikke-problematiske situationer. Hun træffer kliniske beslutninger i samarbejde med patient og eventuelle samarbejdspartnere samt dokumenterer planlagt og udført sygepleje. 16

17 FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 Ekspert Social- og sundhedsassistenten har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. Social- og sundhedsassistenten arbejder regelbaseret og problemløsende. Vurderer karakteren og omfanget af almene grundlæggende sygeplejeopgaver og aktiveringsbehov i ikke-problematiske situationer Varetager pleje og omsorgsopgaver med udgangspunkt i patientens livshistorie og med respekt for dennes integritet Udfører grundlæggende sygeplejeopgaver ud fra gældende love, afdelingens sikkerheds-bestemmelser og kliniske vejledninger Varetager delegerede assisterende opgaver i relation til akutte og problematiske situationer Dokumenterer og rapporterer relevante data, mål og fremadrettede handlinger Begrunder egne handlinger ud fra afsnittets praksis Er bevidst om eget kompetenceområde og søger vejledning ved behov Social- og sundhedsassistenten er bevidst analyserende i forhold til målene for sine handlinger. Social- og sundhedsassistenten forholder sig kritisk til afsnittets praksis og forudsætningerne for denne. Varetager selvstændigt grundlæggende sygeplejeopgaver, herunder aktivering inden for afsnittets speciale Varetager langvarige ikke-problematiske patientforløb Varetager delegerede opgaver i relation til akutte og problematiske situationer Kender kravene til dokumentation og dokumenterer ud fra disse Inddrager systematisk informationer fra patient, pårørende og tværsektorielle samarbejdspartnere i tilrettelæggelsen af grundlæggende sygeplejeopgaver Begrunder sine handlinger med viden og erfaringer i forhold til den konkrete situation.. Inddrager etiske overvejelser, afsnittets værdigrundlag og patientens rettigheder i sin refleksion over afsnittets praksis Social- og sundhedsassistenten reflekterer over sine handlinger herunder viden, færdigheder og holdninger m.h.p. udvikling af egen fagidentitet og rolle som fagperson. Social- og sundhedsassistenten deltager i udvikling af afdelingens praksis. Mestrer genkendelige grundlæggende sygeplejeopgaver i akutte og problematiske situationer Varetager selvstændigt langvarige ikkeproblematiske patientforløb Dokumenterer systematisk og anvender fagets fagsprog Udnytter effektivt afsnittets ressourcer i sin arbejdstilrettelæggelse Arbejder systematisk med evaluering af egne handlinger og holdninger Deltager aktivt i forbedring af afsnittets praksis. Medvirker til udvikling af afsnittets sikkerhedsregler med henblik på forebyggelse af utilsigtede hændelser Arbejder kreativt med at tilrettelægge forebyggende aktiviteter for patienter under indlæggelse og efter udskrivelse 17

18 Anvender afdelingens administrative redskaber og informationsteknologi Orienterer sig om afsnittes faglige udvikling Prioriterer opgaver på baggrund af faglige og ressourcemæssige overvejelser Holder sig orienteret om faglig udvikling på Odense Universitetshospital Holder sig orienteret om faglig udvikling inden for grundlæggende sygeplejeopgaver og reflekterer over ny viden i forhold til afdelingens praksis 18

19 5.2. Læringskompetence Læringskompetence handler om at være motiveret for og ivrig efter at lære. Det betyder, at social- og sundhedsassistenten har mod til at være nysgerrig og udforskende og tør lade sig udfordre af egne kreative tanker og omverdenen. Læringskompetence indbefatter åbenhed over for afprøvning samt evne til via refleksion at tilegne sig og bearbejde viden og erfaringer, som anvendes i nye sammenhænge. Social- og sundhedsassistenten formår at finde en passende balance mellem åbenhed over for det nye i forhold til egne indarbejdede opfattelser, mentale modeller, erfaringer og identitet. Læringskompetence rummer evnen til at skabe mening i det nye og ukendte. Læringskompetence er evnen til at kunne reflektere bevidst over eget praksisfelt, alene og sammen med andre. Læringskompetence forudsætter, at social- og sundhedsassistenten er bevidst om egne læreprocesser. Social- og sundhedsassistenten anvender denne indsigt til at planlægge, vurdere og gennemføre egen læring og understøtter andre i deres læring. 19

20 LÆRINGSKOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 Ekspert Social- og sundhedsassistenten har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. Social- og sundhedsassistenten arbejder regelbaseret og problemløsende. Tager ansvar for egen læring Er aktiv m.h.t. at holde sig orienteret om det, der foregår inden for eget praksisfelt Arbejder bevidst og målrettet med at forbedre egne handlinger i relation til den grundlæggende sygepleje i afsnittet Indgår aktivt og konstruktivt i ændringer relateret til egen arbejdstilrettelæggelse og faglige udvikling Social- og sundhedsassistenten er bevidst analyserende i forhold til målene for sine handlinger. Social- og sundhedsassistenten forholder sig kritisk til afsnittets praksis og forudsætningerne for denne. Er aktiv og opsøgende i forhold til læresituationer Planlægger egen og andres læring Kommer med forslag til afprøvning af nye metoder inden for eget praksisfelt Opsøger viden og tager aktiv del i at få denne viden integreret i afsnittets rutiner Er opmærksom på og tager initiativ til at forbedre kvaliteten inden for eget praksisfelt Indgår aktivt i udviklingen af et godt læringsmiljø i afsnittet Anvender afsnittets ressourcepersoner til at udvikle egne handlinger Social- og sundhedsassistenten reflekterer over sine handlinger herunder viden, færdigheder og holdninger m.h.p. udvikling af egen fagidentitet og rolle som fagperson. Social- og sundhedsassistenten deltager i udvikling af afdelingens praksis. Formidler faglig viden og erfaringer klart og forståeligt over for patienten og samarbejdspartnere Deltager med sin erfaring i afprøvning af nye måder at tilrettelægge og organisere patientforløb Medvirker aktivt til at sikre afdelingens kvalitetsniveau inden for grundlæggende sygeplejeopgaver Deltager i kliniske og pædagogiske udviklingstiltag med baggrund i egen erfaring Tager initiativ til, planlægger, gennemfører og evaluerer egen og andres læring 20

21 5.3. Social kompetence Social kompetence handler om social- og sundhedsassistentens forudsætninger for at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker samt at kunne udtrykke egne følelser og aflæse andres. Social kompetence handler om evnen til at skabe positive relationer gennem forståelse, lydhørhed, empati og samhørighed. Social kompetence kommer til udtryk på forskellige måder og kan opdeles i en række komponenter: En oplevelses-/perceptionel komponent: Hvad er på færde i situationen, og hvilke krav stiller det til en? En kognitiv videns komponent: Hvordan kan man indgå i den konkrete situation, skabe relationer, herunder viden, som gør det muligt at forstå situationen i forhold til forventninger, muligheder og begrænsninger En erfarings-/refleksiv komponent: Trækker på erfaringer fra tidligere sociale relationer. Hvordan gik det? Hvad gik godt? Hvad mislykkedes? Hvordan gør jeg det bedre? En handlingskomponent: Det initierende i social handlen, at tage initiativer, at opsøge sociale situationer, at etablere relationer, at etablere nye former for samarbejdsrelationer- og metoder En motivations- og holdningskomponent: At være indstillet på, engageret i og have sociale værdier, socialt ansvar, herunder solidaritet og interesse i at sigte mod integration samt skabe sociale integrationsprocesser En emotionel komponent: Handler om empati, tilknytning og samhørighed 21

22 SOCIAL KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 Ekspert Social- og sundhedsassistenten har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. Social- og sundhedsassistenten arbejder regelbaseret og problemløsende. Etablerer, vedligeholder og afslutter relationer til patienter og pårørende med henblik på samarbejde i patientforløbet Medvirker aktivt til at fastholde og udvikle et godt samarbejde i afsnittet og indgår konstruktivt i problemløsningen med nærmeste samarbejdspartnere Udviser interesse for at arbejde ud fra en fælles forpligtelse og ansvarsfølelse over for patienten og sygeplejen i klinisk praksis Kender sundhedsområdets værdigrundlag og udviser nærvær, respekt og faglighed i samarbejdet med patient og øvrige samarbejdspartnere Social- og sundhedsassistenten er bevidst analyserende i forhold til målene for sine handlinger. Social- og sundhedsassistenten forholder sig kritisk til afsnittets praksis og forudsætningerne for denne. Medvirker til at fremme en respektfuld samarbejdskultur i afsnittet, som inddrager patientens værdier og holdninger Deltager med sin erfaring i løsning af konflikter Indgår i monofaglige arbejdsgrupper Social- og sundhedsassistenten reflekterer over sine handlinger herunder viden, færdigheder og holdninger m.h.p. udvikling af egen fagidentitet og rolle som fagperson. Social- og sundhedsassistenten deltager i udvikling af afdelingens praksis. Deltager i udvikling af det mono- og tværfaglige samarbejde Medvirker til at udvikle og fastholde tværfaglige tiltag, som forbedrer patientens oplevelse af mødet med sygehuset Er forandringsvillig og fleksibel 22

23 5.4. Kommunikationskompetence Kommunikationskompetence omfatter sprogkundskaber, evne til at gå i dialog med og forstå andre, afkode andres kommunikation samt reflektere over egne og andres mening og holdning med henblik på at indgå i anerkendende og tillidsfulde relationer. Kommunikationskompetence handler om social- og sundhedsassistentens evne til at reflektere over kropslige reaktioner, samt bevidsthed om egne følelser, holdninger og behov, og evne til at argumentere ud fra dette. Kommunikationskompetence omhandler ligeledes evnen til at skabe mening og klarhed, udvise engagement og involvere sig følelsesmæssigt. Kommunikationskompetence forudsætter, at social- og sundhedsassistenten har selvværd og kan håndtere forskellige og komplekse situationer med et repertoire af kommunikationsformer, der kan bruges fleksibelt med udgangspunkt i konteksten. Kommunikationskompetence er forudsætningen for at samarbejde, danne netværk og indgå i tværfaglige teams. Kommunikationskompetencens mere tekniske og instrumentelle vinkel omhandler beherskelse af teknologien inden for information og kommunikation. 23

24 KOMMUNIKATIONSKOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 Ekspert Social- og sundhedsassistenten har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. Social- og sundhedsassistenten arbejder regelbaseret og problemløsende. Indgår i dialog med patienter og samarbejdspartnere Er åben, og nærværende i forhold til sig selv og den anden Er anerkendende i verbal og nonverbal kommunikation med andre Formulerer sig mundtligt og skriftligt i et klart og forståeligt sprog Behersker et fagligt sprog og anvender informationsteknologi i relation til eget arbejdsområde Social- og sundhedsassistenten er bevidst analyserende i forhold til målene for sine handlinger. Social- og sundhedsassistenten forholder sig kritisk til afsnittets praksis og forudsætningerne for denne. Kommunikerer målrettet og hensigtsmæssigt i forskellige kontekster Forholder sig til og reflekterer over egne og andres meninger og holdninger i dialogen med henblik på at udvikle en fælles praksis Agerer autentisk i samarbejdet med patienter, pårørende og kollegaer Vurderer og evaluerer anvendelsen af informationsteknologi i relation til eget arbejdsområde Anvender specialets terminologi inden for det kliniske felt og arbejdsfællesskab Social- og sundhedsassistenten reflekterer over sine handlinger, herunder viden, færdigheder og holdninger m.h.p. udvikling af egen fagidentitet og rolle som fagperson. Social- og sundhedsassistenten deltager i udvikling af afdelingens praksis. Kommunikerer intuitivt med baggrund i stor erfaring inden for det kliniske felt og arbejdsfællesskab Har en naturlig autoritet i et autentisk nærvær og med et accepterende syn på sig selv Er rutineret i brugen af informations-teknologi og anvender det i samarbejde med relevante parter i udvikling af grundlæggende sygepleje Giver og modtager anerkendende feedback med det formål at fremme kvaliteten af grundlæggende sygepleje og arbejdsmiljø 24

25 5.5. Selvledelseskompetence Selvledelse handler om evne og vilje til at tage ansvar for planlægning, gennemførelse og opfølgning på eget arbejde i organisationen og på tværs af sektorer. Selvledelse drejer sig i forlængelse af ovenstående også om faglig selvledelse, hvor der er fokus på social- og sundhedsassistentens evne til at forvalte viden, vurdere relevant viden og udnytte denne effektivt. Selvledelse udøves inden for social- og sundhedsassistentens ansvarsområde og under rammer, der er accepteret af den enkelte, afdelingen og sygehuset. Selvledelse forudsætter egenskaber som mod, selvmotivation, selvbeherskelse, ansvarlighed, engagement, selvtillid og tro på egne evner. Selvledelse er forbundet med den demokratiske tradition, som fremmer ansvar, eget initiativ og respekt for andre i samarbejdssituationer. Selvledelse udvikles således i organisationsstrukturer, hvor leder og medarbejder i fællesskab sætter mål og rammer for arbejdet. 25

26 SELVLEDELSESKOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 ekspert Social- og sundhedsassistenten har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver Social- og sundhedsassistenten arbejder regelbaseret og problemløsende. Udfører selvstændigt tildelte grundlæggende sygeplejeopgaver med udgangspunkt i patienternes behov og ressourcer Observerer, prioriterer, og koordinerer grundlæggende sygeplejeopgaver på baggrund af en faglig vurdering Tager initiativ til at få vejledning Udviser vilje og engagement i udvikling af eget praksisfelt Social- og sundhedsassistenten er bevidst analyserende i forhold til målene for sine handlinger. Social- og sundhedsassistenten forholder sig kritisk til afsnittets praksis og forudsætningerne for denne. Håndterer egen usikkerhed i ukendte situationer ved at tage bestik af situationen og tager relevant initiativ i forhold til eget arbejdsområde Tager ansvar for planlægning, gennemførelse og opfølgning af egne opgaver Tager initiativ til at påvirke arbejdsvilkår, der er uhensigtsmæssige i forhold til patientens sikkerhed Reflekterer og handler på kollegaers og patienters reaktioner på egen kommunikation og handling Social- og sundhedsassistenten reflekterer over sine handlinger herunder viden, færdigheder og holdninger m.h.p. udvikling af egen fagidentitet og rolle som fagperson. Social- og sundhedsassistenten deltager i udvikling af afdelingens praksis. Har overblik ved skiftende arbejdsvilkår og i ukendte situationer. Anvender sin viden og erfaring i nye og ukendte sammenhænge Tager initiativ til og ansvar for at påvirke forhold af faglig-, samarbejdsmæssig og tværorganisatorisk karakter Skaber sammenhæng mellem egne og arbejdets krav og værdier Medvirker i udviklingstiltag i afdelingen og lægger energi i nytænkning 26

27 6.0. Casebeskrivelse Patienten er indlagt på medicinsk afdeling. Patienten har en sygdom, der gør det vanskeligt at få hverdagen til at fungere hjemme. Under indlæggelsen er det vigtigt at observere det daglige funktionsniveau og patientens symptomer med henblik på afklaring af patientens situation i hjemmet. Patient, ægtefælle og børn føler, at det er en uoverskuelig situation hjemme. Hvordan agerer social- og sundhedsassistenten i forhold til plejen af patienten? Niveau 1 single loop Social- og sundhedsassistenten udfører grundlæggende sygeplejeopgaver efter givne retningslinier. Hun vil typisk bruge nogen tid på at planlægge opgaver og udfører sine opgaver. Hun lytter til patienten og dennes pårørende, observerer patientens funktionsniveau og symptomer. Hun deler sine observationer med en sygeplejerske eller en erfaren social- og sundhedsassistent og kommer med forslag til handlinger. Hun samarbejder om planlægningen af det videre forløb. Niveau 2 double loop Social- og sundhedsassistenten har mere opmærksomhed på patienten, der oplever at skulle deltage mere aktivt. Når social- og sundhedsassistenten har identificeret og analyseret patientens funktionsniveau og symptomer, vil hun ud fra egen erfaring kunne planlægge og sætte mål for enkelte problemstillinger, men vil i samarbejde med sygeplejersken skulle planlægge hele forløbet. Hvis situationen kommer, hvor familien vil snakke om deres frustrationer, vil social- og sundhedsassistenten blive i samtalen. Hun vil genkende problemstillinger og være lyttende, udspørgende og støttende. Hun vil lave aftaler med familien og i samarbejde med mere erfaren social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske kunne følge op på disse. Hvis social- og sundhedsassistenten oplever, at afdelingens tilbud ikke lever op til behovet, vil hun søge at få tilrettet rammerne i afdelingen. Niveau 3 ekspert Social- og sundhedsassistenten mestrer grundlæggende sygeplejeopgaver omkring patienten. Hun er opmærksom på patienten og de pårørende og kan i samarbejde med dem opbygge et netværk til at understøtte situationen i hjemmet. Hun er anerkendende og tydelig i sin kommunikation. Hun samarbejder med sygeplejersken og f.eks. fysioterapeut, omkring genoptræning af patient i og udenfor sygehuset. Hun handler efter afdelingens mål og retningslinier og kan i enkelte tilfælde vælge at handle uden for givne rammer. Hun er aktiv og opsøgende i sit arbejde og reflekterer løbende over sin sygepleje. Hun kan handle selvstændigt, fordi hun har forhåndskendskab til patienten og dennes lidelse. 27

28 7.0. Implementering I dette afsnit sættes fokus på implementering af modellen for kompetenceudvikling og karriereplanlægning samt de fem nøglekompetencer. De bagvedliggende tanker er, at en vellykket implementering af modellen forudsætter, at der arbejdes med modellen på individ-, afdelings- og organisationsniveau. Formålet med implementeringen er, at der på de tre ovennævnte niveauer udvikles en fælles forståelse for og ejerskab til de kompetencer, som sygehuset, afdelingen og afsnittet efterspørger og strategisk vil udvikle. Implementeringsprocesserne medvirker til at synliggøre den enkelte social- og sundhedsassistents reelle muligheder for kompetenceudvikling og uddannelse. Baggrund Modellen for kompetenceudvikling og karriereplanlægning skal betragtes som en overordnet ramme, der på en operationel måde beskriver et komplekst område. Modellen er tænkt som et redskab, der kan anvendes til analyse af indsatsområder i forbindelse med beskrivelse af en overordnet strategi for kompetenceudvikling og karriereplanlægning på individ-, afdelings- og organisationsplan. Modellen er ligeledes tænkt som et redskab, som den enkelte leder og social- og sundhedsassistent kan anvende i forberedelserne til en samtale om social- og sundhedsassistentens fremtidige ønsker, organisationens behov og de reelle muligheder for kompetenceudvikling og uddannelse. Modellen peger på kompetencer, kompetenceniveauer og formelle uddannelsesmuligheder på tværs af afdelinger og specialer. De specifikke kompetencer og formelle kvalifikationer inden for de fem nøglekompetencer skal beskrives af den enkelte afdeling. Implementering på individ og afdelingsniveau Som udgangspunkt er det vigtigt, at den enkelte social- og sundhedsassistent og leder kan se meningen med at anvende modellen og de fem nøglekompetencer. Social- og sundhedsassistenten skal forstå, hvorledes modellen og redskabet kan anvendes i relation til evaluering, selvevaluering og udgøre et grundlag for den videre kompetenceudvikling og karriereplanlægning. I den individuelle medarbejderudviklingssamtale skal der redegøres for og beskrives, hvordan social- og sundhedsassistent flytter sig fra et kompetenceniveau til et andet og aftales plan for, hvordan social- og sundhedsassistent kan tilegne sig ny viden samt udvikle sine kompetencer på arbejdspladsen. For at social- og sundhedsassistenten oplever planen som meningsfuld, skal planen være så konkret som mulig samt indeholde en tidsramme. Dette ejerskab til modellen og redskabet kan ske ved, at afdelingerne lokalt arbejder med at formulere afdelings-/ afsnitsspecifikke kompetencer på de tre niveauer samt krav til formelle kvalifikationer inden for de fem nøglekompetencer. 28

29 I afdelingerne lægges også strategier for, hvorledes der målrettet kan arbejdes med de individuelle og organisatoriske forudsætninger for kompetenceudvikling og uddannelse. I implementeringsfasen er det vigtigt at medtænke, at professionelle kan have modstand mod læring på arbejdspladsen. Det kan betyde at erfarne medarbejdere ikke per automatik qua deres stigende anciennitet bevæger sig fra single loop til ekspertniveau. For at implementering af modellen lykkes i forhold til kompetenceudvikling og karriereplanlægning, skal der tilrettelægges interne aktiviteter i afdelingen, således at medarbejderen får mulighed for og kan arbejde med selvevaluering. I afdelingernes MED-udvalg afklares, hvilke principper der lokalt skal danne grundlag for planlægning af den enkelte social- og sundhedsassistents kompetenceudvikling og karriereplanlægning. De lokale principper for kompetenceudvikling og karriereplanlægning skal være i overensstemmelse med Odense Universitetshospitals visioner og strategier. Implementering på organisatorisk niveau Som et led i realiseringen af Odense Universitetshospitals visioner og strategier foreslår arbejdsgruppen, at der udarbejdes en samlet plan for, hvorledes organisationen i fremtiden vil sikre fortsat uddannelse og kompetenceudvikling i forhold til social- og sundhedsassistenten. Arbejdsgruppen anbefaler herudover, at modellen for kompetenceudvikling og karriereplanlægning bliver evalueret og justeret regelmæssigt i forhold til modellens anvendelighed og kommende udfordringer. Første gang medio Initiativ til evaluering tages af chefsygeplejersken. 29

30 8.0. Perspektivering Perspektiveringen specificerer baggrund for valg af de fem nøglekompetencer beskriver en overordnet strategi og plan for kompetenceudvikling på Odense Universitetshospital i et hyperkomplekst samfund peger på en af nøglekompetencerne som et specifikt indsatsområde angiver en vision for en fælles udvikling i Region Syddanmark De fem nøglekompetencer De fem nøglekompetencer er valgt på baggrund af nationale strategier (Det Nationale Kompetenceregnskab), litteraturstudier og analyse af udviklingsplanen for Odense Universitetshospital. Nøglekompetencerne er ikke fagspecifikke og kan derfor anvendes på tværs af fag i hele organisationen. Med udgangspunkt i beskrivelsen af de fem nøglekompetencer og kompetenceniveauer i sygeplejen og udviklingsplanen for Odense Universitetshospital er der givet et grundlag for at videreudvikle beskrivelser af kompetencer og kompetenceniveauer i de enkelte afdelinger samt inden for forskellige faggrupper på hospitalet. Rapporten indeholder forholdsvis lettilgængelige redskaber, der kan være anvendelige på såvel individ- som organisationsplan. Overordnet strategi og plan for kompetenceudvikling Forandring og udvikling er et uomgængeligt vilkår i Sundhedsvæsenet i et hyperkomplekst samfund. Det hyperkomplekse samfund er kendetegnet ved, at samfundet er opbygget af et stort antal komplekse systemer (det politiske, det økonomiske, det uddannelsesmæssige, det etiske, det videnskabelige, det religiøse m.m.). Når mange systemer spiller sammen, kan ingen have styr på alt eller vide alt, og i det hyperkomplekse samfund er kommunikation centralt. Både den enkelte medarbejder og organisationen har et ansvar og en opgave i at lære nyt og medvirke til forandringer, således at der til stadighed sikres en optimal opgaveløsning i forhold til patienterne og øvrige interessenter. Kompetenceudvikling er og bliver derfor en central opgave for Odense Universitetshospital med henblik på udvikling af nye samarbejdsformer, kvalitetsudvikling og forskning inden for pleje, behandling og rehabilitering og udvikling af ydelser, som efterspørges nu og i fremtiden. 30