ALMTOFT KIELLERUP VANDVÆRK 19o5-2oo5. loo-års-jubilæum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALMTOFT KIELLERUP VANDVÆRK 19o5-2oo5. loo-års-jubilæum"

Transkript

1 ALMTOFT KIELLERUP VANDVÆRK 19o5-2oo5 loo-års-jubilæum

2 rf

3 Forord Almtoft Kj elle rup Vandv æ rk I Sammendrag fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger gennem 100 å. Desuden notater fra datidens aviser og beretninger fra bestyrelsesmedlemmer m.v. Udgivet af Almtoft Kjellerup Vandværk i anledning af vandværkets loo-års-jubilæum den 8. oktober Redaktion og klip: Orla Dietz. Den 9. oktober 2005 er det 100 år siden der åbnedes for vandet fraalmtoft Kjellerup Vandværk. Det har den siddende bestyrelse besluttet at markere ved udgivelse af et skrift der kort opridser de væsentligste hændelser i værkets 100-årige historie og en kort historisk redegørelse om, hvad der gik forud herfor og som kunne have interesse i en kreds end den til enhver tid.siddende bestyrelse. Bestyrelsen har at skaffe oplysning fra de forgangne 100 år ved i lokale blade at efterlyse mennesker der måtte ligge inde med oplysninger der kunne hjælpe med historiske oplysninge men kun ganske få oplysninger kom frem ad den vej. Det er lykkedes hos private at låne enkelte gamle fotos, ellers er det sparsomt med oplysninger udefra. Forsidefoto, 2005 : Vandtårnet nyistandsat. Bagsidefoto, ca. 1910: Almtoft Kjellerup Vandværk. Vindmøllen ses i midten og den tildækkede vandbeholder til venstre. Korrektur: Torben Ringbro. Tilrettelæggelse : Bent Kvisgaard. Foto: Kristian Nielsen, Blicheregnens Museum og Iån fra private. Tryk: Byens Tryk, Viborg. Oplag: 2600 eksemplarer. rsbn s-0-2 Heldigvis findes alle bestyrelsesprotokoller helt fra begyndelsen, og deri er der ret îøjagtígt redegjort for alle beslutninger på såvel generalforsamlinger som bestyrelsesmøder. Den efterfglgende beretning er skrevet på grundlag af disse protokoller. Det drejer sig om mellem 600 og 700 referater, og der er en vis lighed i udførelsen af disse >beslutningsreferater<. Der er hvert eneste år holdt én ordinær generalforsamling og enkelte gange ekstraordinære generalforsamlinger, oftest hvis der ikke på den ordinære generalforsamling har været det krævede flertal for en ændring af love eller vedtægter. Derudover har der hvert år været afholdt ca. fem-syv bestyrelsesmgder. De siddende bestyrelser skal roses for den orden og præcision der har været i værkets >embedsførelse<. De fplgende hændelser er fortalt som uddrag fra nævnte protokoller, omskrevet i nutidens formulering. Der startes indledningsvis med et kort historisk sammendrag fra Kjellerups tid og omhandlende den tid da el- og vandværker samt kloakeringen kom til byen, idet disse tre ting har en vis sammenhæng, og det var også tit de samme >Tordenskjolds soldater< der satte udviklingen i gang. Derefter fortælles vandværkets historie så vidt muligt kronologisk. Det skal sluttelig anføres, at det er bestyrelsens målsætning fortsat at drive vandvær-

4 ket på en økonomisk forsvarlig måde, fortsat at vedligeholde såvel vandværk som Iedningsnet på en forsvarlig og effektiv måde, således at vi fortsat kan levere drikkevand af allerbedste kvalitet til vore brugere. Bestyrelsen agter, som skiftende bestyrelser har gjort gennem 100 år, fortsat at drive vandværket som et selvstyrende og selvstændigt VS-vandværk. Juli 2005 Bestyrelsen Forhistorie Året 1869, den 8. juni, regnes officielt for Kjellerup bys >begyndelse<, og det man fordi Herredskontoret den dag flyttede fra Holgersdal ved Levring til Kjel- Eør lerup. Man mener at dette var en væsentlig årsag til at folk fra omegnen begyndte at drage til byen. Et par håndværksmestre var der imellem, og ved et tilfælde blev byen markedsby, der kom postforbindelse til byen, selvom det var af ret primitivt omfang. To gange om ugen var der postforbindelse til Viborg, om tirsdagen var posten til fods, men om lprdagen kørte han med hestevogn. Der var brevsamlingssted ved købmanden, der havde forretning ved siden af kroen i Gl. Kjellerup. Folk kunne selv indlevere eller afhente deres post der. Senere blev byens fprste posthus indrettet i byens ældste hus, bedre kendt som gartner Carlsens hus ved siden af apoteket. En vejudvidelse gjorde at det gamle hus nu er nedrevet. I 1875 blev >postforholdene< noget bedre, da kontoret flyttede til Torvet, og der var hele fire postbude om at klare opgaven. I 1869 kom der apotek og byens fgrste læge. I 1893 flyttede sparekassen fra Hprupholm til Østergade i Kjellerup, den fik siden navnet Kjellerup Bank. Men selvom der var begyndt at komme lidt mere aktivitet til byen var mange ting særdeles primitive, dårlige ensporede grusveje, ingen telefon. Der var selvfølgelig ikke noget sygehus, men en læge Barfoed, der var kommet til byen, begyndte med et par >sygestuer<, idet han lejede sig ind i lokaler tilhørende byens bpdkermester, Staack. I 1870'erne blev der oprettet >dagvognskprsel< til jernbanen i Rødkærsbro - jo, det gik fremad, men langsomt. I 1870 oprettedes den flrste private realskole i Østergade, hvor frk. Binderup stod for det hele, men hun måtte dog have assistance af arrestforvareren til at undervise i regning. Skolen flyttede i 1887 til Højskolehjemmet på Torvet og i 1889 startede der teknisk skole samme sted. I 1887 startede Borger og Håndværkerforeningen og i 1890 kom byens første avis, Kjellerup Avis, til byen, som filial af Silkeborg Avis. I 1891 fik byen, som en af de første mindre byer, et Bygningsreglement med tilhørende byplan, der fastlagde hvor den fremtidige bebyggelse skulle ûnde sted, hvor nye gader skulle anlægges m.v. Dette skulle vise sig at få en meget stor betydning for byen og dens udviklin g. I 1892 blev der startet et andelsmejeri ved Kirkebakken, og markedspladsen, den nuværende torveplads, blev reguleret. Og da valgstedet samtidig flyttedes fra Levring til Kjellerup og kroen blev flyttet fra GI. Kjellerup til korsvejen i Kjellerup strømmede folk til byen. Glemmes må ikke, at den første afholds-

5 forening blev stafet samtidig. I 1901 blev den hovedskole bygget, hvor den er i dag. Al den udvikling vi nu har opremset var jo fremskridt, men man hørte om endnu mere udvikling i købstæderne, måske noget der skyldtes at det ikke fandtes i Kjellerup endnu trods den stigende udvikling i byen. Kloakering, elektricitet og vandforsyning Man har åbenbart i nogen tid diskuteret kloakering af byen og den 22. september 1904 blev der holdt borgerm6de om sagen, og alle de tilstedeværende 28 grundejere var enige om at sagen burde fremmes, og der blev nedsat et udvalg for ved hjælp af et vandsyn, eventuelt en landvæsenskommission, at få en afggrelse på spørgsmålet. Udvalget kom til at bestå af sognerådsformand M. Bertelsen og kpbmændene Jensen og Laage samt snedker Katballe og sagfgrer Vilstrup. For det varjo sådan at hver ejendom faktisk havde sit eget aflþb, enten ud til vejen eller bagud i haven, hvor det forsvandt i jorden. Toiletforholdene bestod af >dasser< i et træskur, måske lidt gemt på gårdspladsen. >Afløbet< skete til en t/nde under >brættet<, og når t nden var fyldt op, blev indholdet gravet ned i haven - det skulle have en særlig god virkning på rabarberne. Husaffaldet blev enten brændt eller afhentet af en landmand der havde grise og som kunne bruge det til foder; resten, ikke brugbart, blev gravet ned. Men den teknologiske udvikling i byen fortsatte, for den 11. marrs 1905 skriver Kjellerup Avis under oversk iften: >Elektrisk lys i Kjellerup<, at en del beboere ha været samlet for at drgfte muligheden for at få elektrisk lys ved at danne et aktieselskab, og allerede den 25. marts samme år skriver avisen, at der er tegnet tilstrækkelig tilslutning, og afholdt konstituerende generalforsamling. Der blev vedtaget love og der valgtes en bestyrelse bestående afboghandler Christensen, købmændene Bus og P. Nielsen, snedker Katballe, bødker Staack, murer Linde og læderhandler E. A. Christensen. Man konstituerede sig med boghandler Christensen som formand, købmand Bus som kasserer og bgdker Staack som sekretær. >Nu bliver det altså alvor at vi får den elektriske belysning i Kjellerup<, skriver avisen. Belysningen havde indtil da været ret primitiv, petroleumslamper og tællepråse, så det var en kolossal forbedring af den kunstige belysning, der var på vej.

6 Vandforsyningen Men der var flere fremsynede og initiativrige folk i byen, selvom det i nogen grad var de samme mennesker der >gik igen<: I forhandlingsprotokollen for Almtoft Kjellerup Vandværk kan man læse: >Aa 1905, den 9 marts aftroldtes konstituerende Generalforsamling af Interessenter i Almtoft Kjellerup Vandværk. En Interessentskabsdeklaration blev underskrevet og en Bestyrelse valgtes<: Sagfgrer Vilstrup med 28 stemmer. Kjøbmand C. Bus medzl stemmer Murer Kr. Mogensen, Almtoft, med2l stemmer. Kjøbmand J. Andersen, Almtoft, med23 stemmer. GårdejerA. Bach, Almtoft, med 19 stemmer Som suppleant valgtes Kjpbmand Hermandsen, Kjellerup, med 8 stemmer. Underskrevet af: Vilstrup, Kr. Mogensen, C. Bus, Jens Andersen og Anders Bach. Aar 1905 den 28. Marts afholdtes BestyrelsesmØde hvor man konstituerede sig med sagf6rer Vilstrup som Formand og Kjøbmand J. Andersen som Kasserer. Det vedtoges at rette Henvendelse til et Pengeinstitut om at få den fornpdne Kapital til låns og at lade udarbejde Udkast til Vedtægter. Underskrevet af: Vilstrup, Kr. Mogensen, C. Bus, Jens Andersen. Året 1905 blev et meget travlt år for bestyrelsen med ikke mindre end l l møder. Det vil føre for vidt at citere alle møderne ordret, men efterfglgende opremses de vigtigste beslutninger i vandværkets første år. I mødet den ll. april forelå der tilbud om et lån fra Handels og Landbrugsbanken i Silkeborg. Man vedtog at modtage lånet på Vilkår at der ydes til Forrentning og Amortisering på i alt 7 pct. Til at forestå det forelpbige arbejde ved vandværket valgtes som udvalg: kjøbmand Andersen og murermester Kr. Mogensen. I mødet den2. maj besluttedes at overdrage brpndgraver Carl Nielsen, Elsborg, arbejdet med at grave efter de afudvalget fastsatte Konditioner. I mødet den 16. maj vedtog man at acceptere et af udvalget fremskaffet tilbud om levering af vindmotor og pumper for i alt 1400 kr. fra Hurup JernstØberi og Maskinfabrik. En kontrakt herom blev underskrevet. Videre vedtog man at overdrage vejbetjent Press, Kjellerup, at udarbejde udkast med tegning over beholder og rlrled- 10 ninger med tilbehør. Det vedtoges endeligt at bestyrelsen til aftoldelse af forelpbige udgifter skal rejse en kassekredit stor 3000 kr. i Handels og Landbrugsbanken Silkeborg, indtil etableringslaanet kan bringes i orden. Det vedtoges også at avertere om tilslutning til interessentskabet i Kjellerup Avis og Silkeborg Socialdemokrat. I mødet den 7. juni vedtoges at overdrage murer Kr. Mogensen at støbe fundamentet til vindmotorens anbringelse for 60 kr. Mogensen tillægger alle materialer. Den 2'7. juni 1905 besluttede bestyrelsen at overdrage blikkenslager N. G. Christensen, N rresundby, Ieverancen og nedlægningen af rprledninger med tilbehør efter hans derom indgivne tilbud. Herom oprettes og underskrives en kassekontrakt. Endvidere overdroges smed Mortensen, Almtoft, pasning af motorer for ét år fra den dag vandværket træder i virksomhed. Den 23. Juni 1905 skriver Kjellerup Avis: >I gaar blev pumpeværker sat i gang efter at vindmotoren er opsat. Efter en times pumpning var vandet i beholderen kun sunket tre tommer, hvilket må anses for et meget flot resultat. Vandet var krystalklart, velsmagende og meget koldt. Formanden drak det første glas med pressens repræsentanter.<< Den 14. juli 1905 behandler bestyrelsen en sag mod en kontrær grundejer, landpost Jens Hansen, der ikke vil give tilladelse at vandværkets ledning fpres over hans grund. Det pålægges grundejeren at betale 25 kr. pr. år, da ledningsfpringen bliver dyrere end planlagt. Det vedtoges at tilbyde kommuneskolen at anlægge en hane i skolens vaskehus mod en årlig betaling af 40 kr. samt mod en arlig betaling af 10 kr. for hver lærerfamilie til at indlægge vand i deres kgkkenhaner. Det vedtoges ogsaa at tilbyde Haandværkerforeningen, for en årlig betaling af 25 kr., at indlægge en dobbelthane på Skovbakken, den ene hane i kjøkkenet, den anden udenfor. Haandværkerforeningen skal forpligte sig til at holde den frostfri stophane lukket fra l. november til 31. marts. År 1905 den24. Juli afholdtes generalforsamling. Udkast til vedtægter forelagdes og vedtoges. Vedtægterne vil senere blive indførte her i Forhandlingsbogen. t1

7 Ve dt æ g t e r fo r I nt e re s s e nt s kab e t > Almt oft Kj e II e rup Vandv æ rk< Vedtægterne, der omfatter hele 20 $$, er meget udfgrlige og tydeligvis formuleret af en fagmand. (formanden var sagfprer). Vedtægterne er ændret flere gange, og det vil nok være uinteressant af bringe ordlyden af de gamle vedtægter. Der henvises til nugældende vedtægt. Protokollatet fra generalforsamlingen slutter således: >Således vedtaget på generalforsamling den24.juli 1905< Jens Andersen, Anders Bak, H.S. Vilstrup, Kr. Mogensen, C., Bus. Vandværket åbnes I bestyrelsesprotokollen læses fglgende: >Aar 1905 den 8. oktober aftroldtes Bestyrelsesmpde. Mogensen var fraværende. Christensens Regninger blev gjennemgåede og forskjellige udsættelser gjordes, som det overdroges Formanden at g 6re ham bekjendt med og som nærmere vil blive besvaret i synsbogen. Endvidere vedtoges at begjære kr. som laan af Handels og Landbrugsbanken i Silkeborg, da der siden sidste BestyrelsesmØde er kommet adskillige nye Interessenter til<. Vilstrup, Anders Bach, Kr. Mogensen, C. Bus, Jens Andersen. Kjellerup Avis skrev den 9. oktober 1905: Der aabnes for Vandet. Raa Vandalisme I Gaar aabnedes for Vandet fra Almtoft og Kjellerup Vandværk, og i dag gaar de Almtofter og Kjelleruper og drejer paa hanerne og glæder sig over det dejlige, endnu noget grumsede vand, som strømmer for udmærket tryk ud af hanerne. Desværre syntes en del af egnens Ungdom at betragte Vandværket som en passende genstand for dens Ødelæggelsestrang. Saaledes har sidste Nat en Sværm afunge Fyre pdelagt en 98 Vandstandsmaaler paa beholderen og tilsvinets dets Arbejdsskur paa uhumsk maade. Sligt bgr hindres, Ungdommen bør holde sig for god til den Slags skadegørende Optpjer, som ingen kan have forn jelse af, og de ældre, forældre og husbonder, bþr lægge ungdommen paa sinde, at den let kan komme til at ødelægge betydelige værdier ved at beskadige motoren eller beholderen.< t2 Ja, det var alvorsord fra en vred avismand! Ca. I9I0: Midt i billedet den omtalte vindmþlle, der skulle trække pumpen, der oppumpede vandet. T.v. vandbeholderen, der her er tildækket medjord. På bestyrelsesmødet den 21. november vedtoges at anskaffe 75 stk. hegnspæle, tre stk. portpæle samt en flagstang fra Jensen Tusch, Stendalgaard. Det vedtoges endvidere snarest muligt at få grunden planeret og beplantet. Herefter er der foretaget et sammendrag for hvert år, hvor de vigtigste og mest interessante begivenheder omtales. 1906: Det vedtoges at tilplante vandværkets grund og opsætte tre bænke med jernstel og træsæder. I maj måned opgøres de samlede udgifter ved etableringen af Almtoft Kjellerup Vandværk t1l kr. Vandværket har derfor til finansiering af byggeriet lånt kr. i Silkeborg Handelsbank. Det resterende beløb indkom fra private. 1907: På generalforsamtingen drgftedes anskaffelse af en vindmotor. Bestyrelsen bemyndigedes til at anskaffe større motorkraft og pumpe. 1908: Hprup sogneråd havde udpeget læge Scherup og gårdejer P. Petersen til medlemmer af vandværkets bestvrelse. t3

8 L909: Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at tilvejebringe en 3"-rørledning fra beholderen ved værket til Korsvejen. Prisen var 5000 kr. der optoges som Iån. 1910: Der måtte indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, da de fremmødte 15 interessenter ikke var beslutningsdygtige efter vedtægterne. 1911: Et forslag fra kommunen om at etablere fisketrapper i åen godkendtes. Dette kunne have betydning for grundvandsstanden i området. 1920:Det foreligger klage fra Kjellerup sygehus over for lidt vandtryk. 1921: Borger og Håndværkerforeningen fremsender klage over mangelfuld vandtilførsel til byen. Fra sognerådet var der anmodning om at lade vandværket overgå til kommunen. På den efterfplgende generalforsamling stemte 12 for dette forslag, medens 56 stemte imod. På generalforsamlingen blev der spurgt om ikke et vandtårn bygget ved beholderen kunne hjælpe på trykket. l9l2: Der blev indlagt vand til bager Sgrensens nye ejendom i Ngrregade, og man forlængede hovedledningen i gadens vestre side. Amtsrådsmedlem dr. Scherup forespurgte hvad det ville koste at føre vand ind til det nye projekterede sygehus i Gl. Kjellerup. Bestyrelsen svarede, at man var villig til, mod kontant betaling, at lægge en 2"-ledning ind på pladsen. 1913: Grundet lovændringer måtte der holdes to generalforsamlinger. 1914: Ingen særlige hændelser. 1915: Her vedtoges at forhpje kassererens løn med 25 kr. således at han nu får en samlet årlig løn på 150 kr. 1916: Bestyrelsen vedtog at genansætte maskinpasser Michael Mikkelsen med en årslpn på 400 k. 1922: Ì lan vedtog at låne 5000 kr. til en ny ledning til Kjellerup. En skade på Høgfeldts ejendom forårsaget ved nedlæggelse afden nye ledning takseres afuvildige. 1923: Generalforsamlingen udtaler sin fulde tilfredshed med den af hr. stadsingenipr Gunnar Hansen, Silkeborg, udarbejdede plan for udvidelse af Almtoft Kjellerup Vandværk. Det har vist sig, at siden planen blev bragt til udførelse har vandmangelen været fuldstændigt aftrjulpet. 1924: Bestyrelsen drøftede en henstilling fra sognerådet om at nedlægge stønerør i kvarteret omkring Østergade, Krabbesgade og Bethaniagade, da den nuværende ledning ikke er stor nok til at forsyne den nye brandsprgjte med vand. Sagen henlagdes! 1925: Det vedtoges at installere en elektrisk ledning ved vandværket for at prøve med en elektromotor som reservemaskine og aftrænde dampmaskinen, der har været til rådighed hidtil. 1917: Det vedtoges at købe det lejede lokomobil og at et tørveskur for at sikre sig brændstof i de herskende krigstider. 1918: Byens borgere har nu fået mod på at få vand fra det nye vandværk, idet hele 63 >vandkjpbere< har anmodet om atblive optaget som interessenter. Optagelsen skulle godkendes på en generalforsamling. Det blev også forelagt, men der var den hage ved det, at generalforsamlingen ikke var beslutningsdygtig, da der kun væ mødt 12 interessenter, hvoraf de 11 stemte for. Der måtte en ny generalforsamling til for at få godkendt de mange ansøgere. På dette tidspunkt bestod bestyrelsen af: Jens Andersen, A. Bach, sognefoged Jacob Jensen, Vilstrup, A. Stenholt og A. Nielsen. 1919: Det vedtoges at sælge tørveskuret og at afkræve el-værket 500 kr. for forbrug afvand til nedkplning afmaskinerne, dette har stået på siden 1908 uden at vandværkets bestyrelse har været vidende herom. 1926: Ingen særlige begivenheder er noteret : I årets løb er man gået over til at anvende elektricitet til driften, da man skgnnede, at det va billigere end petroleum, der hidtil har været brugt. 1928: Bestyrelsen vedtog at nægte Kjellerup Vægt og Maskinfabrik at lægge vand ind, da der flere gange har været tilfælde som bestyrelsen ikke har kunnet godtage. Man vedtog også at lade brønden ved vindmotoren rense og vindmotoren efterse. Dommerfuldmægtig Lund Andersen har anlagt springvand i sin have. Efter besigtigelse på stedet vedtoges at lade ejeren benytte springvandet, hvis interessenter i gaden generes, og mod at betale en årlig ydelse på 50 kr. Der var også klager over vandforsyningen i Østergade og Bethaniagade. Et udvalg unders/ger forholdet, og man vil at rense dem. Det viser sig at have hjulpet, så det vedtages at rense ledningerne på den nordre side af Øsfergade og i Almtoftvej. I4 15

9 1929: I marts er rørene i Jernbanegade og Bethaniagade frosne, og det vedtages at tø dem op! Fra Sundhedskommissionen er der fremsat klage over en retirade som af >Vandpasseren<< er anbragt op af motorhuset på vandværkets grund. Det vedtoges at foranstalte retiraden flyttet. Det er kommet bestyrelsen for Øre, at Fr. Dalsgaard, maskinsmed J. Jensen og redaktpr Fogs enke har forandret ved ledningen uden bestyrelsens vidende. Det vedtoges at afkræve dem en erklæring omrør og hanedimensloner. 1930: Formanden for sygehuset, boghandler Christensen, fremkom med den tanke, at vandværket leverer vand til sygehuset. I så fald skal der laves et nyt filter og bygges et vandtårn. Ingenigr K. Kristensen, Aabenraa, fremsender tilbud på udførelse af et vandtårn til en sum af kr. Der indkaldes til en ekstaordinær generalforsamling for at afgøre spørgsmålet om udførelse af filteranlæg eller et vandtårn. Det vedtages med stort flertal aibygge et vandtårn. Sundhedskommissionens formand, hr. kredslæge Bunkeflod, oplyse at der ved enkelte prpveudtagninger er konstateret enkelte frøer i hanernel (Det hed sig, at hvis frøer kunne leve i vandet var det rent.) 1931: Der afholdtes licitation over udfprelse af et nyt vandtårn. Arbejdet ved bygningen af et muret vandtårn overlodes til fplgende: Murerarbejdet, murermester C. Nielsen, Kjellerup, for fl.200 kr. Tømrer og snedkerarbejdet, Johs. Andersen og P. V. Grejbe, Kjellerup, 2910 kr. Rprarbejde og installation af motor og pumpe, smed J. C. Jgrgensen, Kjellerup 2910kr. Pumpe og motor, Fa. Hasserkamm, Kjøbenhavn, 695 kr. Det vedtoges at holde rejsegilde på Hpjskolehjemmet, så snart tømrerne har fået tårnet rejst på beholderen. Bestyrelsen bestod i 1931 af: Anders Bach, formand, Jens Andersen kasserer, J. C. Jprgensen, A. Christensen, Carl Hoberg, Karl Dyrberg og Fr. Overgaard (valgt af sognerådet.) 1932: Pâ generalforsamlingen omtalte formanden vandtå,rnet, s.om viser sig at virke til alles tilfredshed. Det oplystes, at vandet i juni måned på grund af tørken er gået meget ned i beholderen. Derfor vedtoges det at lade maskinpasseren cykle rundt ved de interessenter, der bruger vandslanger uden måler, og forbyde brugen af vand. I modsat fald vil der blive afkrævet bøde efter lovens g 18! 1933: For at skaffe mere vand til sygehuset vedtoges at nedlægge en 100 mm-rørledning fra Almtoftvej til Brogade langs den østlige side af Silkeborg Landevej. 1934: Bager Sprensen ansøger om at få nogle fliser på sit fortov i Nprregade godt- I6 gjort, men det kunne ikke bevilges! En fra Aage Bjerring, V. Tougård, Chr. Christensen og J. P. Jensen om at få ens større nør op til deres ejendomme vedtoges det at impdekomme; dertil bruges de gamle 2"-rgr som vandværket har liggende. Et forslag fra Bredsgaard om at opkræve en ekstraskat for WC og badeværelse forkastedes! For at overtræde vandingsforbudet i den tørre tid i sommer blev otte lodsejere idømt hver en bpde på l0 k.! 1935: Det vedtoges at meddele maskinsmed Laursen, at man ikke ønsker ham til at passe anlægget uden særlig ordre fra bestyrelsen! 1936: Det vedtoges at optage forhandling med sygehuset om betaling for vandet, dels for den nye funktionærbolig og dels for det gamle sygehus, der nu er fuldt taget i brug. Det vedtoges videre, at gartner Carlsen skal betale de skyldige 12 kr. for vand, i modsat fald lukkes der for vandet! I anledning af at vindmotoren den 18. oktober blæste ned, vedtoges det at nedtage. den og sælge den, og i stedet lade Det nye vandtårn, der blev taget i brug i installere elektrisk kraft til brønden. Der indkom herefter et tilbud fra enjernhandler pâ 200 kr. for motoren. Endelig vedtoges at yde vandværkspassser Mikkel Mikketsen et ekstra gratiale på 10 kr. ud over sin faste l6n på 1000 kr. årlig for i sommer, da vandet løb ud i kommuneskolens gård, og han fandt utætheden om natten! 1937: Det vedtoges, for det kommende år at opkræve en afgift på 5 kr. for WC og 3 kr. for et badeværelse. 1938: Det oplystes at vandværket nu er gået over til udelukkende at køre med elektricitet. Ga tnerne Aage Bjerring og Carlsen skal betale for forbrug af vand i deres t7

10 haver for sommeren 1938, 35 kr. til hver. Inden I. april næste år skal de anskaffe sig en vandmåler. Fra kommunebogholder Chr. Jebsen var indkommet andragende om at få lagt vand ind til en grund ved den gamle Almtoftvej. Det vedtoges atlægge et 1"-rør ind til grunden. Jebsen underskrev aftalen. Vandværksbestyrer Mikkel Mikkelsen har opsagt sin stilling, og der indkom 13 anslgninger til pladsen som hans eftefiglget Mekaniker Jens Peter Andersen blev antaget til stillingen. Bestyrelsen lader opfgre et passende stort værksted i forlængelse af maskinhuset til brug for Andersen og vandværket i fællesskab. 1939: Efter forhandling med sygehusets bestyrelse blev der opnået enighed om en årlig betaling for vand pä 2200 kr. for en fem-års periode. 1940: De mange frostskader på ledningsnettet i vinterens IØbhar optaget bestyrelsen meget. Man enedes om at leje et apparat til optlning af rü af fabrikant Mikkelsen. Da kommunenhar sunket gaden på Slagtehusvej må vandværket også sænke sin ledning, det Ønsker man at kommunen skal betale en del af. L941: Der har også i den forløbne vinter været meget hård frost, så ledninger er frosset i gaden. Bestyrelsen ved, at man ved risikerer at rørene på ny fryser i vejen, man vil derfor indsætte en vandvogn én gang dagligt, hvor interessenter, hvis er frosset, kan hente nogle spande vand. Vandet aftages ved brandhanen ved kommuneskolen og k6res i kommunens vandvogn. Derimod vil man ikke køre vand ud til landboerne på gårdene. 1942:Yandværket har nu ladet en del af sine >udsatte< ledninger sænke til frostfri dybde, således at de nu er frostsikrede. 1943: Vandvognen, der forsynede ejendomme i byen hvor ledningerne var frosset, blev holdt i gang i syv uger. Udgifter hertil samt af frosne gav vandværket store udgifter, hvorfor man så sig til at opkræve ekstra vandskat. 1944: Regnskabså et omlægges, således at generalforsamlingen fremover skal holdes om efteråret. 1945: Elektricitetsrådet meddeler at strømforbruget, grundet den herskende krigssituation, skal nedskæres med 50 pct : Pä en ekstraordinær generalforsamling vedtoges at anskaffe nyt tryktlter, der inkl. bygning ventes at koste ca kr Grundet frosne hovedledninger har vandvognen også i den forløbne vinter været sendt ud, dette har kostet en del. Derfor har man vedtaget at muligheden for af rørene med elektricitet. Gartner Aage Bjening ansøger om en større ledning til sit drivhus. For at klare de mange udgifter i forbindelse med frosne ledninger, vedtages at optage et nyt lån på kr. foruden det tidligere optagne lån på kr. Under beretningen på generalforsamlingen havde bl.a. Aage Bjerring ordet. 1948: Det oplyses at der har været en del kritik af murermester Nielsens arbejde ved nybygningen, bl.a. er taget utæt. Det vedtoges at overdrage sagen til en sagfprer. Under generalforsamlingen havde bl.a. Aage Bjeming, Ulrich Hansen, gartner Nielsen, Bellis og smed Christensen ordet, det drejede sig navnlig om for lille vandtilførsel til gartnerierne. 1949: Pâ generalforsamlingen klagede Aage Bjening atter over for lille tryk i sin ledning. Det vedtoges efter en længere diskussion, at rense ledningen ind til Aage Bjerrlng. 1950: Det vedtoges at installere telefon hos vandværksbestyreren, der selv skal betale for samtaler, vandværket betaler den faste afgift. Der antages to regnskabskyndige revisorer og ydes dem et vederlag på 75 kr. årligt til hver. De to er bankkasserer Otto Pedersen og bankassistent Aage Jensen. Aage Bjerring takkede bestyrelsen for det foretagne ledningsarbejde på Silkeborgvej. 1951: Ingen særlige hændelser, ud over at vandværket var vært ved en kop kaffe efter generalforsamlingen I 1952: Vandværket forbereder sig på overgang til vekselstrøm, hvorfor man har investeret i motorer. 1953: Der har været ret store udgifter ved overgangen fra jævnstrøm til vekselstrøm. Også opsætning af byens vartegn, de fire K'er, blev drøftet, men endnu ikke bragt til afslutning. 1954: Ingen st/rre sager var på dagsordenen. 1955: Det vedtoges at udarbejde et regulativ for de autoriserede vandmestre. J. Chr. Nielsen, Gl. Kjellerup, klagede over vandtrykket i Gl. Kjellerup, medens gartner Bjening udtalte, at vandværket efterhånden var ved at være i god orden og takkede bestyrelsen for dens arbejde. t9

11 Generalforsamlingen dette å markeredes som vandværkets 50-års-jubilæum, en del historiske oplysninger om værket blev protokolleret. Disse oplysninger står anført i dette sk ifts første del, men det skal bemærkes, at man fremhæver den 8. oktober 1905 som den dag, vandværket blev startet og der fprste gang kom vand i røíene. Under eventuelt på generalforsamlingen meddelte formanden, at vandværket i anledning af de 50 år vil give to stk. smørrebrød til de i stedet for kaffe. Bestyrelsen bestod af: J. Hoberg, formand, Chr. Holmberg, kasserer, Johs Mikkelsen, L. Munk og G. Bang Linde. Vandværksbestyrer var I. C. Mikkelsen. 1956: Bestyrelsen vedtog at indføre Regulativ for rør- og installationsarbejde under I/s Kjellerupvandværk.Amtssygehuset ansøger om tilslutning til vandværket, og dette tilbydes for en pris af 36 øre pr. m3, p.t. Der er tale om en mængderabat på 35 pct. 1957: Tll bestyrelsen genvalgtes Aage Bjerring som suppleant. På forespprgsel fra Aage Bjerring oplyste formanden, at man ingen større planer havde lagt for det kommende år. 1958: Fra kommunen foreligger angående vandforsyning til det nye industriområde syd for dommerboligen, der udregnes pris herpå. Fabrikken Hjerm i N6rregade Ønsker ligeledes at få vandforsyning fra værket. En instruks for vandværksbestyreren blev underskrevet. (I. C. Mikketsen). vandværksbestyreren kommer fremover på fast løn, kr. årligt, pristalsreguleret. 1959: Vandværket er kommet under vejr med, at amtssygehuset vil s/ge vandindvindingsret. For at dette ikke skal genere vandværket vedtoges også at slge vandindvindingsret hertil. Formanden forelagde på den 9. oktober tegning til neonudsmykning på vandtårnet. Anlægget udføres i oktober måned og bekostes af el-forsyningen, kommunen betaler driften og vedligeholdelsen. Den26. oktober fik vandværket landvæsenskommissionens tilladelse til at indvinde en vandmængde på m3 årligt. Aage Bjerring Ønskede trykforholdene ud ad Silkeborgvej undersøgt. 1960: Sundhedskommissionen meddeler, at der skal etableres fredningbælte på fem m målt ud fra centrum i alle brønde, hvorfra der oppumpes vand. For at finansiere den nye 200 mm-ledning fra vandværket langs,ägade til jernbanen optages der et lån på kr. Arbejdet med omtalte ledning har været udbudt i licitation, og Alfred Kirkegaard tilbød at udføre arbejdet for 4,80 kr. pr. m; dette tilbud blev antaget. Chr. Holmberg meddele at han ved næste generalforsamling trækker sig ud af bestyrel- sen efter 28 år, heraf de24 fu som kasserer. Som tak vedtoges at bevilge Holmberg gratis vand for livstid! 1961: Bankassistent Lund Andersen tiltrådte som forretningsfgrer. Værket har haft møde med kæmner Sv. Winther og vejformand Schack om vandforsyning af det nye byggeri på Hgjvangen. Kommunen betaler materialer og jordarbejde. Jernindholdet i de tre filtre er stigende og viser nu 6,6 mg pr. l. Fa. Krüger laver skitseforslag til forbedring, og overslaget herfor lyder på kr. Vandafgiften forhgjes med 20 pct. Krügers overslag forh jes til k. 1962:l;4an drøftede vandforsyning til det påtænkte byggeri på gården Mglholms jorder. Det drejer sig om grunde ved Stadion Alle og Skovbrynet. Arealet har tidl. kæmner Sv. Winther erhvervet fra gfuden >Mølholm<, og nu agter han at udstykke det til parcelhusgrunde, der skal sælges. 1963: Efter grundige analyser konstateres det at vandet, der sendes ud i byen, er af meget fin kvalitet. Jens Chr. Nielsen klager stadig over kvaliteten af det vand der tappes af hanerne på Thorningvej. Aage Bjening vælges som sædvane er til dirigent på generalforsamlingen. Vandværksbestyrer I. C. Mikkelsen bevilges efter lægens skgn sygeorlov. Det oplyses at der i årets løb er oppumpet m'vand. 1964:I. C. Mikkelsen retter henvendelse til kommuneingeniøren om udarbejdelse af oversigtskort med angivelse afalle hovedledninger. Vandafgiften hæves således: For lejlighedsafgift til75 k., V/C 20 kr., bad 15 kr., haver 15 kr., alle beløb er årligt. Handelsbanken søges om forhpjelse afkassekreditten fra til kr. Værkets nye boring er 39 m dyb og giver 60 m' vand i timen. Prisen forventes at blive kr. Den nye ledning på Thorningvejs sydside koster ca k. 1965: Der er i årets lpb indlagt vand til 26 grunde på Lærkevej, 32 på Sandgardens jorder, og 28 grunde på Stadion Allé og Skovbrynet. På generalforsamlingen maner Magnus Laursen >til sammenhold<, så vi beholder vandværket som interessentselskab, der ikke ændres til et kommunalt værk! 1966: Efter henvendelse fra kommuneingenigren og overkonstruktør K. Borgholm, Hedeselskabet, har vandværksbestyreren været til møde, hvor man drøftede et nyt skyllebassin på vandværket, således at spildevandet med okker ikke løber direkte ud i det nye renseanlæg. Vandværket ha nu kr. til gode for byggemodnede grunde. Den samlede bestyrelse havde i august en samtale med vandværksbestyreren om hans helbred, der ikke har været godt den seneste tid. Man drøftede en opsigelse fra 20 21

12 1969: Fiskeriejer E. Salling har om indvindingsret til rn3 årlig til sine fìskedarnme ved Tange Å.. Bestyrelsen kan ikke anbefale andragenet af frygt for at der ikke er vand nok til byens forsyning. Der er i årets lpb oppumpet m' vand. På generalforsamlingen gentog A. Magnussen sin utilfiedshed med at ansætte Peter Kjær som vandværksbestyrer, og mente tillige at bestyrelsen bpr gå af herefter. - I TÀ.: R f,t' a 1964: På areal.et mellem Silkeborgvej og strigrunde til salg. Vandtårnet med sin områ.det. I. C. Mikkelsen, og bestyrelsen var enige om, at såfiemt man ikke modtog Mikkelsens egen opsigelse, måtte man se sig nbdsaget til at sende bestyrelsens opsigelse af ham. På et møde den 17. august var vandmester Peter Kjær indkaldt til forhandling. P. Kjær overtager pasningen af vandværket pr. L septer-nber d.å. Et grundigt efiersyn af værket viser, at boringen fia I 960'erne er ødelagt af skyllevand, der skal laves ennyistedet.brøndborerlaursenanslårudgiftentil l0.000kr.rentvandsbeholderen er utæt og det hvad et nyt dække vil koste. I. C. Mikkelsens anerkendelse af opsigelse toges tiì eficrretning. 1967:.. P. Kjær har udregnet tilbud til kommunen for vandforsyning af Glentevej, (nu Syrenvej), Sneppevej, (nu Gyvelvej) og Uglebakken (nu Rønnebakken) t'or ialt kr. beregnet fbr 35 anboringer og to brandstandere. A/S Phønix tilbyder at udtþre dækket over rentvandsbeholderen fbr kr : Peter Kjær fàstarrsættes som vandværksbestyrer og fär samticlig lov til at indkøbe nødvendigt værktgj. Fabriì<ant Johs. Mikkelsen udtræder af bestyrelsen efier at have været medlem der siden Monopoltilsynet giver tiìladelse til at fbrhçlje vandafþifterne med 30 pct. Tidligere vandværksbestyrer l. C. Mikkelsen afgirr ved døden. A. Magnussen og Vagn Dencher ankede over, at stillingen som vandværksbestyrer ikke var opslået ledig.,;.: -1 '{'.-' l'.,- ". Jï'.,r,{li,r.,*r..,.u içja vandv erket udbyder kommunen nu indumarkante udsmykning dominerer endnu 1970: Der indrettes kontor til vandværksbestyreren på vandværket. Der et pt. 57 grunde der har fået vandstik, herimellem 32 grlrnde på Hyldevangen og Kastanievej. Vandværket køber et areal på ca mt syd for vandværkets grund. Planen er at en ny bor-ing skal placeres derl97l'. Der lægges ny vandìedning til Dommerparken og industriarealet ved banen. Kommunen Ønsker vandfbr-syningttl 21 grunde på Blågranen. Man konstaterer at vandværket t'or første gang er gældfrit. Der er i årets løb udpumpet m' vand. Da grænsen for den tilladt oppurnpede mængde nu er ved at være nået, må der snarest søges tilladelse til oppumpning af mængde To bestyrelsesmedlemmer, Magnus Laursen og G. Bang Linde, afgår ved døden, og suppleanterne, h.h.v. Aage Hpgfeldt og Aage Bjerring indkaldes. I år er der indlagt vand på Sglvgranen, Hvidgranen, Rpdgranen, Sitkagranen og Normannsgranen. Der er i år om vandindvindingsret til i alt m'til vandværket. 1973: Nedlægning af ledninger på Fyrreallé, Skovfyrren, Bjerglyrren og Ædelgranen er afsluttet. Landvæsenskommissionen har forhgjet vandværkets vandindvindingsret til m' årligt og største dpgnf'orbrug på 5000 rn'. 1974: Brandtnyndigheden forlanger sprinkleranìæg ved nyopfprelser og udvidelser af snedkervirksomheder f.eks.: Svend Vads, Kaagaards, og JBrgen Nielsens fabrikker. Det var også året hvor kommunen Ønskede vandstik til det nye rådhus på Agertoften, og vandværl<ets bestyrelse indkøber et nyt/brugt radioanlæg til at kommunikere med i marken. Oppurnpningen har i år været på rn3. Det var også irret hvor kommunen af besparelseshensyn, grr.rndet den pludseìigt opståede oliekrise, slukkede byens vartegn, de fìre K'er pir vandtårnet, ligesom kun gadelamperne pir gadehjørnerne v ìr tændt. Det var også året hvor der blev indfþrt >bilfrie spndage<, hvor stort set al privat bilkørsel var tbrbudt en tid. 1975: Konrmunen fär at vide, a[ man selv må fìnansiere, hvis man Ønsker en ìedning 22 23

13 fra Gr6nningen sydpå, med henblik på at forsyne den nye administrationsbygning. nedlægning af vandledning på Sitkagranen, anslået udgift kr. Bestyrelsen drøfter etablering af ny rentvandsbeholder, anslået kr. + moms. 1976: Det konstateres, at to af de nuværende boringer er i så dårlig en stand, at enten skal de retableres, eller der skal laves to nye boringer. Arbejdet med den nye rentvandsbeholder afsluttes nu. A. K. Bjerring vil fremkomme med en beplantnings- og vedligeholdelsesplan. L. Munk og Vagner Sørensen vælges til det tekniske samarbejdsudvalg med pvrige værker og kommunen. Der er i det forlgbne år oppumpet m3 vand. 1977: Et stort ombygnings- og tilbygningsarbejde er ved at være afsluttet nu, det har omfattet ny rentvandsbeholder, nyt slambassin, nyt kontor og værkstedsbygning m.v. Bestyrelsen påtænker at holde en >>åbent hus-dag<, hvor man vil vise det nyrenoverede vandværk frem for interesserede. Opfprelsen afrentvandsbeholderen har været udbudt i licitation, og murermester P. Holck, Kjellerup, fik arbejdet for en pris af 440.s83,40 k. 1978: Andelsboligforeningen Ønsker at tilslutte 15 nye lejligheder i Dommerparken, og kommunen vil tilslutte boldbanerne på Bjerget. 100 gæstede vandværket ved en åbent hus-aften den 13. juni. Det fortælles, at den daværende samlede bestyrelse efter tilskyndelse fra Bjening havde besluttet, ved dennes død at skulle bære Bjerring til graven. Der er ikke fundet noget notat herom i vandværkets protokoller, men troværdige navngivne personer hævder, at dette stod anført i Bjenings testamente, og at det også fandt sted. 1979: Harald Jprgensen indtræder i bestyrelsen efter afdgde A. K. Bjening. Der skal indlægges vandstik til 55 grunde ved Klitfyrren og S jlegranen. 1980: Efter forhandling med kommunen og Ans og Thorning vandværker opnåedes der enighed om ensartede tilslutningsafgifter fremefter. Formanden orienterer om, at vandværket i år har 75-års-jubilæum. 1981: Vandværket skrinlægger forslag om fælles kontor for el, vand og varme. >Vi kprer tilfredsstillende hver for sig<, siger man. Derimod ønskes fællesudvalgets samarbejde overfor Kjellerup kommune fortsat. 1982: Bestyrelsen foreslå forh/jelse af tilstutningsafgifterne således: En lejlighed : Kjellerup Vandværk er nu endelig i top, skrev Viborg Stifts Folkeblad. Vandværksbestyrer Peter Kjær t.h og anlægsgartner A. K. Bjerring foran det moderniserede vandværk. Den nye rentvandsbeholder gemmer sig under de nyplantede buske i forgrunden. forhpjes fra 135 til 170 k. V/C forhpjes fra 35 til 45 kr. Bad forhgjes fra 30 til40 kr. og en have fra20 tll 25 kr. Ved restance lukkes for vandet. Kommunen godkender forhgjelsen : Formandens løn forhpjes til 3000 kr. og kassererens til 8000 kr. årligt. 1984: Ingen særlige nyheder. 25

14 1988: Grundet underskud på sidste års regnskab fbrhgjes vandafgiften med 20 pct. -Èa 1989: Bestyrelsen har drøftet muligheden for overtagelse af andre vandværker og muligheden for at levere vand til sygehuset. Men bestyrelsen vil gerne se >vand<< andre steder, så man f'orlægger residensen til Feriecenter Slettestrand, et week-end ophold den 16. og 17. september. Revisionen indbydes fbren sikkerheds skyld til at deltage. Miljøstyrelsen har godkendt vandforsyningsplanen for Kjellerup kommune. På generalforsamìingen oplystes det, at der nu, efter l6 år uden lys, atter er kommet lys i K'erne på vandtårnet. 1990: Bestyrelsen køber edb-anlæg for kr. Et tilbud fra landinspektør J. Dall- Hansen på kr. for kortìægning blev antaget A. K. Bjerring i sit kendte antræk, den grrlnne jakke, de brune bukser og clen blrlde hat. Her ved det nyanlagte haveanlæg ved vandværket. Bjerring var ensærdeles kendt mand i byen og Lagde i mange år n tvn og skikkelse fi.l, et revynummer sammen med daværende sognerådsþrmand Th. Vestergaard. Bjerring var i mange år >.fast< dirigent ved vandværkets generalþrsnmlinger, og han deltog ojie og gerne i debatterne og tt(tr i en periode medlem af be.styrelsett. Bjerring døde i I : Formanden betegner året som stille og roligt for vandværket. 1986: Vandværket har deltaget i en lang række møder med kommunen om vandplanlægning. Vandværket forestiller sig et forsyningsområde, der strækker sig fra Aunsbjerg til Haurbak og fra Levring til Vattrup. Udtagne viser, at alle >stoffer<< er under maksimumgrænsen. I Broparken er 20 boliger tilsluttet. 1987: Vandplanen f'or Almtoft Kjellerup Vandværk er endeligt fastlagt af amtet. Forsyningsområdet bliver: Duelund - Levring - Dalsgaard - Hingeballe - Haurbak og måske en del af Vinderslev - Oustruplund/Bpgildgård og Vattrup. 20 boliger på Fyrrevænget, l0 ungdomsboliger på Vestbovej og otte andelsboliger er i år tilsluttet vandværket. Niels Riis er i år ansat som regnskabstþrer : Der har været taget ved flere vandværker. Syv-otte stykker har meget dårligt vand, tre-fire er meldt til politiet for ikke at have taget de påbudte prøver. Nye boringer skal fbretages ved omfartsvejen. Alle ejendomme, (gårdbrug) skal have måìer monteret. Efter 3l år i bestyrelsen udtræder Laurits Munk af denne. Laurits Munk har været tbrmand for bestyrelsen i 24 ir. Han vil være kendt og respekteret af mange af byens borgere som en venlig og besindig bestyrelsesformand, der forstod at træffe beslutninger og handle pir de rigtige tidspunkter. Hans virke faldt i perioder, hvor der var meget stor udvikling i kommunen og som følge deraf også stor udvikling i vandværkets regi. 1992'. Der er i årets løb udført rensning af tre boringer. Kommunen ser meget gerne vandafledningsafgiften afregnet efier forbrug. Man vil opkræve efier et forbrug på 160 mt i snit pr. husstand. Det har været en tør sommer, så der har været indfþrt vandingsforbud. Avisernes megen skriveri om Ejner Møller og hans vandforsyning til ejendommen på Vattr'upvej, er en sàg mellem ham og kommunen. 1993: Det besluttes at alle forbrugere skal have monteret vandmåler inden L oktober 1994, og vandafgifier atiegnes herefter efter forbrug. Også i indeværende år har det været nødvendigt at indfþre vandingsfbrbud. 1994: ForsBgsstation Bøgildgår-d tilsluttes vandværket for kr. Det konstateres at flere virksomheder tapper vand fra brandstandere uden måler. Fremover vil det kun være tilladt at tappe vand fra standere med måler. 1995: I marts måned konstateres, at næsten alle forbrugere har monteret vandure. 27

15 1989: Efier 16 års besparelser kom der atter lys i K'erne på Vandtårnet! Firmaet >Silhorco< fremsender forslag til udskiftning af filtermaterialet og gradvis udskiftning af de gamle jemrþr, der givetvis er tilstoppede af okker. Vandværket gennemgår en gennemgribende automatisering til en samlet pris af ca kr. Filtrereringsprocessens ændring hævede vandets kvalitet til bedste klasse. Automatiseringen betpd, at der ikke længere var behov for en fuldtidsansat bestyrer. L999: Bestyrelsen fremsender tilbud om tilslutning til vandværket af Kjellerup sygehus, plejehjemmet >Fuglemosen< og børnehaven >Humlebo<. Vandværket indgår aftale med Fælleskontoret for El- og varmeforsyning om Laurits Munk, formand i 24 år overtagelse af den tekniske driftsledelse ved driftsleder Frands Lauridsen. Tilkaldevagten overlades til Kjellerup Fjernvarme, der i forvejen har en fungerende vagtordning med kvalificeret personale. Økonomien styres fortsat af kasserer Niels Riis. Fælleskontoret fremsender tilbud på overtagelse af driften af vandværket når Peter Kjær stopper. Prisen: årligt + moms. Det vedtoges at aftrolde reception for Peter Kjær den 31. december. Kjellerup sygehus er blevet tilsluttet vandværket. Et vandspild pâ 13,6 pct. er utilfredsstillende. 2000: Vandspildet er nu reduceret til 10,3 pct, det går i den rigtige retning. Fremover læser forbrugeren selv måleren af - >selvaflæsning< - og indberetter dette skriftligt til vandværket. 1996: Forbrugernes pris for en vandmåler er 300 kr. + moms. Uberettigede klager over vandmålerens udvisende skal koste 800 kr. + moms. Bestyrelsen består p.t. af Poul Kristensen, formand, Jgrgen Munk, næstformand, Niels Riis, kasserer, Chr. Hansen og Peter Holck. Bestyrelsen beslutter at sende en regning fra kommunen retableringsarbejdet i Vestergade retur til kommunen, idet man afviser at betale herfor : Ingen særlige nyheder. 1998: Der har været problemer med jernindholdet i den oppumpede vandmængde : Der er udført en ny erstatningsboring nedttl'l2 m tæt ved værkets egen grund. De gamle boringer havde en dybde på 30 m. Det besluttes at renovere taget på vandtårnet. 2ù02.Yandtâtrnet har fået nyt tag. Selve kuplen har været taget ned for at blive repareret for skudhuller, antagelig >fra krigens tid<. Lidt nostalgi: Medens der arbejdes med taget, kommer der af en ældre herre, der spørger om han må kravle op for at se tårnet. Det får han lov til, da han fortæller, at han som stor knægt havde været med til at bære beton op af stigen, da vandtanken blev støbt! Der er nedlagt nye ledninger og Sdr. Allé. Vandværket indleder samarbejde med alle vandværker i kommunen. Det besluttes at renovere vandledningen i Sgndergade. 29

16 2003. Vandspildet er stadig på 10,3 pct. Der er udskiftet og renoveret ledningsnet i Dommerparken, Gl. Kjellerup, Fredensgade, Spndergade og Jens Mpllers Gade. Nogle af de udskiftede ledninger har været i funktion siden 1930'erne! Vandprgver er for pesticider på laboratorium, ingen bemærkninger herom. 2004: Bestyrelsen finder forsikringen hos >Alm. Brand< for dyr og ønsker tilbud fra F.V.D. 2005: I det forløbne år er ledningsnettet på >Korsvejen< fornyet. Det konstateres, at vandspildet i 2004 nu er reduceret tll 4,45 pct., hvilket er tilfredsstillende. Bestyrelsen bemærker, at vandværket i år har 100-års-fødselsdag. Det foreslås at markere begivenheden, f. eks. ved udgivelse af et jubilæumsskrift. Et dramatisk dpgn Den 8. januar var vandværket udsat for én af de meget få totale afbrydelser af vandforsyningen. Å.sug"n var orkanen der om aftenen hærgede store dele af landet og var værst her i Midtjylland. Det begyndte med at forsvandt tidligt om aftenen, hvorefter vandværkets nþdgenerator startede og vandforsyningen var igen intakt. En times tid senere, da orkanen var på sit hgjeste, kom der igen alarm på vandværket: For lav vandstand i tårnet! Man konstaterede, at nødgeneratoren ydede al den energi den overhovedet kunne og alle pumper var i drift. Men det var ikke nok, Vandværket tabte over 600 m3 vand pr. time! Man kunne konstatere, at der var tale om et brud, der var så stort, at det måtte være let at finde, hvorfor folkene blev sendt ud i byen for at finde bruddet. Bl.a. spgte man hvor der stod store træer over vandledningerne, men der var ingen træer væltet og der >væltede< ikke vand op nogen steder. Men lige efter midnat blev fejlen fundet og bruddet lokaliseret, det var hjemme i vandtårnet! Orkanen havde været så voldsom, at tårnet havde >rokket sig< så meget, at det indvendige overl6bstøí vaí knækket hvor det var støbt fast i beholderens bund! Da fejlen nu var fundet, blev pumperne stoppet og vandet forsvandt hurtigt. Et nyt overlpbsrør blev monteret og en time efter va der vand i byens ledningsnet igen! Den eneste bruger i byen, der opdagede at vandforsyningen svigtede, var Bavinchi - bageren. Han var til gengæld helt fortvivlet, for han havde lovet at bage for bageren i Bjerringbro, der grundet dér ikke havde udsigt til at få strøm det næste d/gn! 2005: Bestyrelse og driftsleder: Fra v.: Niels Riis, kasserer, Frands Lauritzen, drijtsleder Kurt Christensen og Christian Hansen, bestyrelsesmedlemmer, Jprgen Munk, næstþrmand og PouL Kristensen, formand. Bestyrelsesþrmænd i de 100 år Sagf rer Vilstrup Anders Bach P. Laursen Jens Hoberg Laurits Munk Christian Hansen, Poul Kristensen. 30 3I

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S Vedtægter for Herslev Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted. I/S Herslev Vandværk er et interessentskab stiftet den 30. april 1907. Selskabet har hjemsted i Lejre kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

10-11-2011 Side 1 af 5

10-11-2011 Side 1 af 5 Side 1 af 5 Låstrup - Nr. Rind Vandværk har holdt ordinær generalforsamling torsdag den 22.februar kl. 19 00 2007 i Nr. Rind Forsamlingshus. Tilstede: Der var mødt 12 forbrugere op, formanden bød velkommen.

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK VEDTÆGTER for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK 1. Selskabet, der er stiftet den 12. november 1904, er et interessentskab. Selskabet har hjemsted i Bramsnæs kommune. 2. Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Maj 2011 Vedtægter for Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934 Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Indholdsfortegnelse Paragraffer side 1. Navn og hjemsted... 2 2. Formål... 2 3.

Læs mere

Sandersvigforeningen Generalforsamling 2004

Sandersvigforeningen Generalforsamling 2004 Sandersvigforeningen Generalforsamling 2004 Søndag, den. 4. juli 2003 kl. 10.00 på Den gamle Grænsekro, Frederikshøj i Taps (Den gamle Grænsekro ligger på hovedvej 170 mellem Christiansfeld og Kolding,

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Søtofte Vandværk, General forsamling 2012. Side 1 of 5 Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Store Merløse Hallen REFERAT 1. Valg af dirigent a. Kenth Poulsen blev valgt til ordstyrer b.

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Andelsselskabet FREJLEV VANDVÆRK www.frejlevvand.dk

VEDTÆGTER. For. Andelsselskabet FREJLEV VANDVÆRK www.frejlevvand.dk VEDTÆGTER For Andelsselskabet FREJLEV VANDVÆRK www.frejlevvand.dk Navn og hjemsted 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er FREJLEV VANDVÆRK. Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. Formål Medlemmer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØFTEN VANDVÆRK I/S

VEDTÆGTER FOR SØFTEN VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER FOR SØFTEN VANDVÆRK I/S 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets (i det følgende kaldet vandværket) navn er Søften Vandværk I/S og er stiftet den 30. december 1936. 1.2 Vandværket har hjemsted i Favrskov

Læs mere

1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris.

1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris. Love for Andelsselskabet Bjergby Mark Vandværk. 1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris. 2 Som medlem af selskabet

Læs mere

Vedtægter. Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten. Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk.

Vedtægter. Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten. Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk. Vedtægter Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk.dk Dagsorden 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Navn og hjemsted 3 2 Formål

Læs mere

Vedtægter for I/S Dokkedal By Vandforsyning

Vedtægter for I/S Dokkedal By Vandforsyning Vedtægter for I/S Dokkedal By Vandforsyning 1. Navn og hjemsted. Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Dokkedal By Vandforsyning, og har hjemsted i Aalborg Kommune. 2. Formål. Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab.

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Advokat P. Højgaard Nielsen Sønderbrogade 3, 2.th. 8700 Horsens J. nr. 16-83870 VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Interessentskabets

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. 1 navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Skovby Vandværk A.m.b.a. Skovby Vanværk er stiftet i 1934 og den 27/10-2010 omdannet

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Åbjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Frederikssund Kommune. 1 FORMÅL 2 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER for SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A. 1 NAVN OG FORMÅL Selskabet, der er stiftet den 12. november 1963, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn

Læs mere

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A.

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 241006 V E D T Æ G T E R FOR BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 1. Navn og hjemsted 1. 1.1. Selskabets navn er Baunehøj Vandværk A.m.b.A. 1.2 Selskabets hjemsted er Helsinge Kommune, under sammenlægning til Gribskov

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

VEDTÆGTER AUNING VARMEVÆRK

VEDTÆGTER AUNING VARMEVÆRK VEDTÆGTER FOR AUNING VARMEVÆRK A.m.b.A. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabets navn er: Auning Varmeværk A.m.b.A. Dets hjemsted er Auning, Norddjurs Kommune. 2 Formålet med selskabet er at tilvejebringe

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Vedtægter for private vandværker i Aabenraa kommune

Vedtægter for private vandværker i Aabenraa kommune Vedtægter for private vandværker i Aabenraa kommune Standardvedtægter for private almene Vandforsyninger Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 13. februar 1934, er et andelsselskab, hvis navn

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk

I/S Vester Sottrup Vandværk Vedtægt for I/S Vester Sottrup Vandværk Vester Sottrup Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 30. marts 1999. 1 VEDTÆGT FOR I/S VESTER SOTTRUP VANDVÆRK Side Formål 3 Medlemmer 3 Medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for. I/S Låsby Korsvej Vandværk

Vedtægter for. I/S Låsby Korsvej Vandværk Vedtægter for I/S Låsby Korsvej Vandværk Navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er: I/S LÅSBY KORSVEJ VANDVÆRK Selskabet har hjemsted i Låsby, Skanderborg kommune. Formål 2 Selskabets

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Torsted Vandværk a.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Horsens kommune. 1 2 Formål Selskabets formål

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

2.1. Selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg samt gennem disse anlæg at drive fjernvarmeforsyning i Arden by.

2.1. Selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg samt gennem disse anlæg at drive fjernvarmeforsyning i Arden by. 1 Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Arden Varmeværk a.m.b.a. 1.2. Selskabets hjemsted er Arden Kommune. 2 Formål og forsyningsområde 2.1. Selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg samt gennem

Læs mere

Ved indgangen blev sikret at de fremmødte var andelshavere, desuden blev der uddelt stemmesedler.

Ved indgangen blev sikret at de fremmødte var andelshavere, desuden blev der uddelt stemmesedler. Brande Fjernvarme amba Referat af ordinær generalforsamling, tirsdag, den 27. september 2011. Sted: Hotel Dalgas i Brande. Deltagere: 49 andelshavere samt 2 ved fuldmagt. Ved indgangen blev sikret at de

Læs mere

Vedtægter. for. Bjerringbro. Kabelnet

Vedtægter. for. Bjerringbro. Kabelnet Vedtægter for Bjerringbro Kabelnet 1 NAVN OG HJEMSTED 1 1. Foreningens navn er Bjerringbro Kabelnet. 2. Foreningens adresse er 8850 Bjerringbro. 3. Foreningens forsyningsområde er Bjerringbro by, Bjerring

Læs mere

Dåstrup Vandværk A.m.b.A.

Dåstrup Vandværk A.m.b.A. Referat fra den ordinære generalforsamling tirsdag den 17. marts 2015 Tirsdag den 17. marts 2015 kl.19.30 afholdt Dåstrup Vandværk a.m.b.a. ordinær generalforsamling i Dåstrup Forsamlingshus med følgende

Læs mere

FOR FJELLERAD VANDVÆRK I/S

FOR FJELLERAD VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER FOR FJELLERAD VANDVÆRK I/S 1 navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Fjellerad Vandværk I/S. Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. formål 2 Selskabets formål er i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS

VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS A D V O K A T F I R M A E T L E D E T & W I L L A D S E N B R I N C K S E I D E L I N S G A D E 9 9800 H J Ø R R I N G J. nr. 13-16-10714 03.09.2012A VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS Selskabets navn,

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

Bredbåndsforeningen Firkløveren

Bredbåndsforeningen Firkløveren Vedtægter for Bredbåndsforeningen Firkløveren Navn og interesseområde 1 Foreningens navn er Bredbåndsforeningen Firkløveren. Foreningen er stiftet den 8. december 2004 og dens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Værum-ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Vedtægter for Værum-ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a. Vedtægter for Værum-ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1 Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Værum-ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1.2. Selskabets hjemsted er Langå Kommune. 2 Formål og forsyningsområde 2.1.

Læs mere

VEDTÆGTER. BJERRINGBRO FÆLLESVANDVÆRK a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar)

VEDTÆGTER. BJERRINGBRO FÆLLESVANDVÆRK a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar) Torvegade 8 DK-8850 Bjerringbro Tel +45 87 51 10 00 Fax +45 87 51 10 11 VEDTÆGTER for BJERRINGBRO FÆLLESVANDVÆRK a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar) 1. januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst Side

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Ndr. Hvam Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Silkeborg Kommune. 1 formål 2 Selskabets

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

fjernvarme - naturligvis

fjernvarme - naturligvis Vedtægter for Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Vedtaget 16. februar 2011 fjernvarme - naturligvis Indholdsfortegnelse 1 Navn og hjemsted...s 3 2 Formål og forsyningsområde...s 3 3 Andelshavere

Læs mere

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Grundejerforeningen Hyrdeengen Grundejerforeningen Hyrdeengen Referat af generalforsamlingen den 11.marts 2009 på Pilehaveskolen. Formanden Michael Egvang bød velkommen. Valg af dirigent: Per Andersen nr. 81 blev valgt. Godkendelse

Læs mere

Vedtægter for Oksby og Ho Va n dvær k a.m.b.a.

Vedtægter for Oksby og Ho Va n dvær k a.m.b.a. Vedtægter for Oksby og Ho Va n dvær k a.m.b.a. Findes også på www.oxbyhova nd.dk 23-03-2013 1 - Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 30. marts 1966, er et andelsselskab med begrænset ansvar,

Læs mere

Vedtægter for Ræhr Fjernvarme Amba

Vedtægter for Ræhr Fjernvarme Amba Vedtægter for Ræhr Fjernvarme Amba 1.1 Selskabets navn er Ræhr Fjernvarme Amba. 1 Navn og hjemsted 1.2 Selskabets hjemsted er Ræhr by, Thisted Kommune. 2 Formål og forsyningsområde 2.1 Selskabets hovedformål

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Vedtægter. Ribe Fjernvarme

Vedtægter. Ribe Fjernvarme Vedtægter Ribe Fjernvarme Vedtægter for RIBE FJERNVARME Amba. 1. Navn og hjemsted: Selskabets navn er Ribe Fjernvarme Amba. Selskabets hjemsted er Esbjerg Kommune. 2. Formål og forsyningsområde: Selskabets

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET"

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET V E D T Æ G T E R for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET" Navn, hjemsted og formål: 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Bregnevænget". 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE.

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. 2013 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er: "Andelsselskabet Stigs Bjergby Vandværk". 2 Selskabets formål er på bedste og billigste måde at levere

Læs mere

LØKKENSVEJENS KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.a. Vedtægter. Revideret 3. oktober 2013.

LØKKENSVEJENS KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.a. Vedtægter. Revideret 3. oktober 2013. LØKKENSVEJENS KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.a. Vedtægter Revideret 3. oktober 2013. 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Løkkensvejens Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1.2 Selskabets hjemsted er Hjørring Kommune. 2

Læs mere

Vedtægter for Hanstholm Varmeværk Amba

Vedtægter for Hanstholm Varmeværk Amba Vedtægter for Hanstholm Varmeværk Amba 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Hanstholm Varmeværk Amba. 1.2 Selskabets hjemsted er Thisted Kommune. 2 Formål og forsyningsområde 2.1 Selskabets hovedformål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Nybøl Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Sønderborg Kommune. 1 formål 2 Selskabets formål

Læs mere

Malling Vandværks vedtægter

Malling Vandværks vedtægter Malling Vandværks vedtægter Indhold 1. navn og hjemsted 2. formål 3. medlemmer 4. medlemmernes rettigheder 5. medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt 6. udtræden af Malling Vandværk 7. levering

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Broager Vandværk A.m.b.a.

Broager Vandværk A.m.b.a. Broager Vandværk A.m.b.a. VEDTÆGTER for Andelsselskabet Broager Vandværk 1993 Vand er livets kilde / skån miljøet Navn og hjemsted 1. Selskabet, der er stiftet den 16. december 1929, er et andelsselskab

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. Generalforsamling i (NDV) Norddjurs Vandråd. Tidspunkt: Den onsdag 2. marts 2011 kl. 19.00 Sted: Fjellerup Aktivitetshus, Niels Iuels Plads 3, 8585 Glesborg. Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden:

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2013. i A/B Blidahlund & Esperancegården

Referat af ordinær generalforsamling 2013. i A/B Blidahlund & Esperancegården Referat af ordinær generalforsamling 2013 i A/B Blidahlund & Esperancegården Afholdt d. 23. april kl. 18.00 på biblioteket, Ahlmanns alle 6, 2900 Hellerup. Med følgende dagsorden: 1) Valg af dirigent og

Læs mere

Marts 2012. Vedtægter. Vildbjerg Vandværk A.m.b.a.

Marts 2012. Vedtægter. Vildbjerg Vandværk A.m.b.a. Marts 2012 Vedtægter Vildbjerg Vandværk A.m.b.a. Indholdsfortegnelse Side 1 Navn og hjemsted 2 2 Formål og forsyningsområde.. 2 3 Andelshavere/vandaftagere. 2 4 Andelshavernes hæftelser og økonomiske ansvar..

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BAKKEBØLLE STRAND VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR BAKKEBØLLE STRAND VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR BAKKEBØLLE STRAND VANDVÆRK ANDELSSELSKABETS NAVN OG HJEMSTED 1 1. Vandværket er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Bakkebølle Strand Vandværk, som er stiftet d. 18. juni 1967.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. Stiftet 23. januar 1962 Indholdsfortegnelse: 1..Selskabets hjemsted. 2..Selskabets formål. 3...Forsyningsområde. 4..Anlægs og Driftskapital. 5..Betaling. 6..Regnskabsår.

Læs mere

Vedtægter for Brovst Fjernvarme FJERNVARME

Vedtægter for Brovst Fjernvarme FJERNVARME Vedtægter for Brovst Fjernvarme FJERNVARME 1 Navn og hjemsted. 1.1 Selskabets navn er Brovst Fjernvarme a.m.b.a. 1.2 Selskabets hjemsted er Brovst. 2. Formål og forsyningsområde. 2.1 Selskabets formål

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00 Grundejerforeningen Melsted Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent bestyrelsen foreslår Jørgen Steen Jensen, Snorrebakken 15 2. Formandens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. NAVN OG HJEMSTED Selskabets navn er: Aulum Vandværk a.m.b.a. (Andelsselskab med begrænset ansvar). Selskabet har hjemsted i: Herning Kommune. 1 2 FORMÅL I overensstemmelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Rubjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring Kommune. formål 2 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FJORDGLIMTSVEJ. Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FJORDGLIMTSVEJ. Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FJORDGLIMTSVEJ Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen FJORDGLIMTSVEJ". 2. Foreningens hjemsted er Horsens Kommune under Retten

Læs mere

2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune.

2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune. Vedtægter for Askø Strandvig Grundejerforening - udprint fra www.askoe-nyt.dk Navn, hjemsted og formål: 1: Foreningens navn er Askø Strandvig. 2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune. 3:

Læs mere

Vedtægter for Gershøj Strands Vandværk A.m.b.a.

Vedtægter for Gershøj Strands Vandværk A.m.b.a. Vedtægter for Gershøj Strands Vandværk A.m.b.a. Indholdsfortegnelse: 1. Navn og hjemsted. 2. Formål. 3. Medlemmer. 4. Medlemmernes rettigheder. 5. Medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt. 6. Udtræden

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år.

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år. GENERALFORSAMLINGSREFERAT I EJERFORENINGEN MØLNDALSPARKEN År 2011, tirsdag den 22. marts, afholdtes ordinær generalforsamling i ejerlejlighedsforeningen matr.nr. 11 h Vridsløselille By, Herstedvester.

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

Nr. Rind Vandværk. Fra 1902 til 1934. og igen fra 1934 til 1978. og 1978 til 1996

Nr. Rind Vandværk. Fra 1902 til 1934. og igen fra 1934 til 1978. og 1978 til 1996 Nr. Rind Vandværk Historie op til sammenslutning med Vejlebakkens Vandværk Fra 1902 til 1934 og igen fra 1934 til 1978 og 1978 til 1996 gennemgået af Peter Lund Nr. Rind Vandværk fra 1902-1934. Der findes

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24B 1264 København K A/B Østbanehus Ejd.nr.: 1-613 Dato: 28. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling År 2012, den 27. marts kl. 18.30,

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. 1 Selskabet, der er stiftet den 1/1-2009, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Sønderlev Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring

Læs mere

Vedtægter for Foerlev vandværk

Vedtægter for Foerlev vandværk 1 Vedtægter for Foerlev vandværk navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Foerlev Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skanderborg Kommune. formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 VESTRE BAADELAUG Bådehavnsvej 6 9000 Aalborg Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 1 Vestre Baadelaug Indledning: Den ordinære generalforsamling startede kl. 19.00

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY OG HØM VANDVÆRK 1 VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 16. juni 1955, er et andelsselskab,

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Gr undejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Medlemmerne har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår som er fastsat i fællesregulativet for private vandværker i Egedal kommune.

Medlemmerne har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår som er fastsat i fællesregulativet for private vandværker i Egedal kommune. Vedtægter for Veksø Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 15. juli 1903, er et interessentskab, hvis navn er Veksø Vandværk I/S. Selskabet har hjemsted i Egedal kommune. Selskabet

Læs mere

VEDTÆGTER HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. LUPINVEJ 21 9500 HOBRO

VEDTÆGTER HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. LUPINVEJ 21 9500 HOBRO VEDTÆGTER HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. LUPINVEJ 21 9500 HOBRO 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Navn og hjemsted... 3 2 Formål og forsyningsområde... 3 3 Andelshaver / varmeaftager... 3 4 Andelshaveres hæftelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Foreningens navn er Grundejerforeningen Møgelkær, og hjemstedet er Viborg Kommune under Retten i Viborg, der er foreningens værneting.

VEDTÆGTER FOR. Foreningens navn er Grundejerforeningen Møgelkær, og hjemstedet er Viborg Kommune under Retten i Viborg, der er foreningens værneting. VEDTÆGTER FOR Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Møgelkær, og hjemstedet er Viborg Kommune under Retten i Viborg, der er foreningens værneting. Foreningens hjemmesideadresse

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere