Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering"

Transkript

1 Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering Mette Molbæk (VIA UC) og Susan Tetler (DPU, Aarhus Universitet) Den pædagogiske udfordring i dagens skole En af de mest markante udfordringer, som lærere i dag møder i deres respektive klasser, er en øget mangfoldighed i elevgruppen, hvad angår måder at lære på. Nyere læringsforskning viser (Hermansen, 1998; Illeris, 2006), at elever har forskellige tilgange til læring, ligesom deres læringsudtryk varierer, for ikke blot lærer de på forskellig måde og har forskellige holdninger til læring; de udtrykker også det, de har lært med stor variationsgrad. For de enkelte elever indebærer det læringsprocesser, som er anderledes end deres klassekammeraters. Den voksende sociale kompleksitet og elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser - og forberede dem til en aktiv deltagelse i samfundslivet. Ikke mindst stilles der fra samfundsmæssig side skarpt på karakteren af de inkluderende bestræbelser, hvilket accentueres af to politiske tiltag. Det ene tiltag er det såkaldte 360 graders eftersyn af folkeskolen, hvor Skolens Rejsehold har kortlagt styrker og svagheder ved den danske folkeskole i lyset af målsætningerne om at styrke fagligheden, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og at identificere eksempler på bedste praksis såvel i kommuner som i skoler (læs mere om rejseholdets fund og anbefalinger på En af Rejseholdets anbefalinger handler om at bryde mønstret med en stadig stigende udskillelse af elever til segregerede specialpædagogiske foranstaltninger. I 2010 udgjorde disse elever 5,7 % af skolens samlede elevtal; herudover var der yderligere 8.7 % elever, som i kortere eller længere perioder fik specialpædagogisk bistand (Deloitte, 2010). Rejseholdet peger på nødvendigheden af en bedre sammenhæng mellem specialpædagogikken og den almindelige undervisning. Det indebærer bl.a., at skolerne udover at få tilført specialpædagogiske kompetencer bør have en vifte af ressourcepersoner, der kan vejlede kollegaerne om læsning, matematik, naturfag, hvordan man evaluerer, it, specialpædagogik og dansk som andetsprog m.m. Derfor anbefales det, at alle skoler har et ressourcecenter med det formål at tilbyde forebyggende indsatser, der kan sættes ind omgående, og som er koordinerede i forhold til elever i vanskeligheder. Det andet tiltag er et nyt lovforslag om, at specialundervisning først kan sættes i værk, når eleven har et støttebehov på mindst ni timer pr. uge. Alt andet skal løses inden for den almindelige undervisnings rammer, hvilket betyder en intensiveret udvikling af inkluderende undervisningsformer med fokus på undervisningsdifferentiering, holddannelse, fleksibel tilrettelæggelse, motivation og lærelyst. Samlet set er opmærksomheden således rettet mod lærernes ledelse af de processer, som finder sted i det mangfoldige læringsfællesskab, som de har det pædagogiske ansvar for. Tre generationer af forskning i og tanker om klasseledelse 1

2 I forskning om den gode lærer og den gode undervisning fylder læreren som leder af elevernes udvikling og læring meget. Nedenstående skal ses som nedslag i såvel international som dansk forskning og teori om ledelse af elevers udvikling og læring, og hvilken betydning lærerens ledelse kan få for udviklingen af en mere inkluderende skole. Historisk har der i teori og praksis været en række forskellige tilgange til ledelse af børns udvikling og læring, og definitionen på god klasseledelse er bestemt af bl.a. de historiske og samfundsmæssige rammer. Sat på spidsen kan man tale om foreløbig tre generationer af opfattelser af klasseledelse med hver deres fokus. De tre generationer skal forstås og læses som tre forskellige tilgange, udviklet i hver sin tidsperiode og med hvert sit fokus på lærerens ledelse af elevernes udvikling og læring. Første generation: Klasseledelse med fokus på disciplinering Indtil omkring 1970 var tugt og disciplin de gængse styringsteknikker i forældre og læreres ledelse af børns udvikling og læring (Laursen, 2011). Hvor tugten primært bestod i fysisk afstraffelse, tog disciplineringen mere form af overvågning, belønning og organisering. Disciplinering som metode til at styre, hvad børn må og skal, ses også i dag i f.eks. skolens organisering, hvor skemaer, ringetider og regler for adfærd er med til at opretholde et mere eller mindre fælles kodeks for måder at være sammen på. Den ret stramme styring og disciplinering fik sidst i 1960 erne et modspil i form af reformpædagogikken, der pointerede, at undervisningen i langt højere grad skulle bygge på barnets egen motivation. I denne periode trådte læreren som leder i baggrunden, og eleverne fik i høj grad lov til selv at bestemme indhold og fokus i undervisningen. Det viste sig imidlertid (bl.a. med uroundersøgelsen fra 1997), at den form for selvforvaltning for mange elevers vedkommende ikke var konstruktiv, og tankerne fra USA om Classroom Management vandt mere og mere indpas i Danmark fra sidst i 1990 erne. Classroom Management, der i høj grad bygger på adfærdspsykologiens tanker om belønning og forstærkning af ønsket adfærd, fik både ros og kritik. Nogle mente, at det var på tide med konkrete teknikker og how-to-do-it -metoder til ledelse af klassen samt meget tydelige og eksplicitte rammer og regler for undervisningen. Andre problematiserede, at Classroom Management ikke i tilstrækkelig grad medtænker og inddrager forhold såsom elevens perspektiv og motivation samt elevernes forskellige tilgange til at lære. De pointerede samtidig vigtigheden af en mere grundlæggende diskussion om, hvilket dannelses- og uddannelsesideal sådanne metoder lægger op til. Anden generation: Klasseledelse med fokus på den gode lærer og undervisning I 2000 erne kom der, i kølvandet på den stigende opmærksomhed på evidens, fokus på, hvad forskningen påviste, var afgørende for elevernes læring og udvikling. I den periode sandsynliggjorde en lang række undersøgelser, at læringsmiljøet er en afgørende faktor med betydning for elevernes læringsresultater (Meyer, 2005; Allodi Westling, 2007; Mitchell, 2008; Nordenbo, 2008; Hattie, 2009). Forskningen udpeger tre vigtige faktorer (Mitchell, 2008): 2

3 1. Relationer ( relationships ) fokuserer på, i hvilket omfang deltagerne i klassen støtter og hjælper hinanden. 2. Personlig udvikling ( personal development ) fokuserer på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling. 3. Læringsledelse ( system maintenance ) fokuserer på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev. Ovenstående støttes af et review fra Danish Clearinghouse for Educational Research (Nordenbo m.fl. 2008) med fokus på, hvilke kompetencer hos lærere og pædagoger, der bidrager til læring hos børn og unge. I forskningsoversigten udkrystalliseres tre centrale lærerkompetencer, som i praksis næppe lader sig adskille: 1. Didaktisk kompetence handler om, at læreren er god til sit fag og derfor også har tiltro til egne evner og i høj grad kan inddrage flere metoder og forklaringer. Lærere, der er gode til deres fag, er også mere tilbøjelige til at udfordre deres elever og inddrage varierede undervisnings- og arbejdsformer. 2. Relationskompetence drejer sig om lærerens evne til at skabe positiv social interaktion med eleven. Det er således vigtigt, at læreren støtter eleverne og tager hensyn til deres forudsætninger samt motiverer og aktiverer dem. Lærere, der er opmærksomme på hver elevs potentialer og læringstilgang, har også elever, der lærer mere. 3. Regelledelseskompetence handler om at kunne etablere rutiner og regler for klassens arbejde. Reglerne skal formuleres eksplicit både af læreren og eleverne, der gennem skoletiden får gradvist mere ansvar for selv at formulere og opretholde reglerne. Lærerens handlinger i klasserummet, der også afspejler lærerens forståelse af børn, udvikling og læring, har således stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang. Overordnet fremgår det af undersøgelserne, at lærerens undervisningshandlinger er den faktor, der i størst udstrækning forklarer elevernes fremgang i læring og at lærerens handlinger er vigtigere end f.eks. klassestørrelse og niveauspredning. Det er samtidig vigtigt at notere, at Nordenbo m.fl. også fremhæver den tyske tradition med fokus på dannelse i sit meta-review om klasseledelse. Han argumenterer for, at den etiske og moralske dimension, som er inkluderet i den filosofiske dannelsesposition, samt den didaktiske dimension er meget nødvendige perspektiver at medtænke, når der er tale om en dansk skolekontekst. Set på den baggrund kan det give ganske god mening også at trække på Meyers meta-review, hvori han peger på ti karakteristika ved god læring (Meyer 2005). De ti kendetegn er: Klar strukturering af undervisningen Her skelnes mellem en ydre og indre side. Den ydre side er i tråd med tankerne bag Classroom Management, hvor læreren tydeligt markerer både indhold og metode i undervisningen, og hvor både lærer og elev har klart definerede regler og roller at forholde sig til. Den indre side af struktureringen handler om, at læreren bør strukturere sin undervisning, så 3

4 undervisningsforløbet hænger tydeligt og logisk sammen. Denne sammenhæng skal både skabes fra lektion til lektion og mellem de delforløb, der er i en lektion. En betydelig mængde ægte læretid Undervisningen begynder og slutter til tiden, og eventuel planlægning og organisering af undervisningen gøres før eller efter lektionen. Læringsfremmende klima Klimaet i og uden for klasselokalet er præget af gensidig respekt, tillidsfuld overholdelse af regler, uddelegering af ansvar, retfærdighed og omsorg. Et læringsfremmende klima medfører en demokratisk undervisningskultur, hvilket er vigtigt for både lærere og elever. Indholdsmæssig klarhed Hvis en udefrakommende kan gå ind i klasseværelset og spørge en tilfældig elev, hvad han/hun laver og hvorfor, har læreren højst sandsynlig været i stand til at skabe indholdsmæssig klarhed, så eleverne forstår undervisningens hensigt og sammenhæng mellem det, de allerede har lært og skal lære fremadrettet. Meningsdannende kommunikation Gode lærere er optaget af at gøre undervisningens indhold og metoder meningsfulde for eleverne. Ud over at forklare hensigten med opgaverne og det arbejde, eleverne skal lave, søger de hele tiden at forbinde opgaven med elevens dagligdag og fremtidige muligheder. Den meningsdannende kommunikation kan skabes gennem elevernes deltagelse i planlægningen og evalueringen af undervisningen og gennem en samtalekultur, hvor meningsdrøftelser og gensidig feedback er en naturlig del af undervisningen. Metodemangfoldighed Der findes ikke én metode, der er den bedste. Derfor er det vigtigt, at læreren kender til de forskellige metoders forcer og ulemper og varierer metoderne, så de matcher undervisningen mål og indhold. Individuelle hensyn Læreren må hele tiden tilrettelægge undervisningen og elevernes læringsproces, så alle børn kan deltage. De individuelle hensyn tages ved at differentiere undervisningen på baggrund af løbende analyser af den enkelte elevs læringssituation. Intelligent træning Det er vigtigt og afgørende, at eleverne sikres tid og plads til at træne det, de har lært. En sådan træningskultur kan styrkes ved, at eleverne kender til deres egen læringsstil, så de er bevidste om, hvordan og hvor de bedst øver sig i det, de skal lære. Transparente præstationsforventninger Eleverne må (som nævnt i punktet om indholdsmæssig klarhed) altid være klar over, hvad de lærer, hvorfor og hvordan. Her bliver det centralt med tydelige forventninger til elevens præstationer. Disse forventninger skal ud over at være ekspliciterede også matche elevens forudsætninger. Stimulerende miljø 4

5 Læringsmiljøet har både en ydre og indre side. Den ydre side handler eksempelvis om gode lys- og lydforhold, ryddelige klasseværelser og gode undervisningsmidler. Den indre side minder om kendetegnene for et læringsfremmende klima, da et stimulerende miljø har fokus på elevernes rettigheder og pligter. Lærerens afgørende betydning kommer også til udtryk i Hatties review fra 2009, hvor hovedbudskabet er what teachers do matters. Dette budskab ændres lidt senere til what some teachers do matters. Pointen er her, at de lærere, der aktivt forholder sig til deres undervisning og elevernes udbytte og intervenerer for at nå de mål, der er opstillet for eleverne, også får elever, der lærer mere. Gennem undersøgelser af gode læreres undervisning bliver det tydeligt, hvor aktive disse lærere er, og at deres undervisning bærer præg af, at de både påtager sig ledelsen og samtidig til stadighed selv er aktive sammen med eleverne, når de undersøger og eksperimenterer. Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind i undervisningen, men når fokus er på klasseledelse og læreren som leder af en mere inkluderende undervisning, viser Hatties review, at der er en række faktorer, der har betydning for elevernes personlige og faglige udbytte. Læreren kan således være med til at sikre elevernes udbytte ved at: være bevidst om lærer-elev-relationens betydning sætte tydelige mål have høje forventninger udfordre og opmuntre gennem feedback have fleksible og forskellige metoder og strategier til at støtte elevernes udvikling og læring se undervisningen fra elevperspektivet og lade eleverne vurdere undervisningen og deres udbytte lære eleverne at evaluere egne præstationer aktivt og med autenticitet lære eleverne fagenes fagsprog lære elever at lære af hinanden og samarbejde Et procesdidaktisk perspektiv Ud fra ovenstående bliver det tydeligt, at en af de mest afgørende kompetencer hos en lærer er evnen til proaktivt at lede elevgruppers udvikling og læring gennem de didaktiske valg, han/hun træffer før, under og efter sin undervisning.den voksende erkendelse af, at eleven aktivt konstruerer sin egen kundskab, kræver ikke mindst udviklingen af et procesdidaktisk perspektiv på læringsrummet i skolen. Den finske Professor Michael Uljens, findkarakteriserer dette perspektiv som en interesse for at udvikle didaktisk teori ud fra de faktisk agerende læreres og elevers perspektiver i den konkrete skolehverdag, og han understreger, at en sådan didaktisk teori er refleksiv, og inte en deskriptiv, præskriptiv eller normativ teori (Uljens, 1997, s. 171). Hans model, som han meget betegnende kalder den pædagogiske flue består af fire komponenter: planlægningen af de pædagogiske processer (P1, P2 og P3), realiseringen, evalueringen (E1, E2 og E3) samt feltet, som omgiver selve undervisningsprocessen, dvs. de skole- og samfundsmæssige rammer. 5

6 Planlægning og evaluering foregår på tre niveauer: 1) et kollektivt planlægningsniveau (de centralt udstukne retningslinjer), 2) et individuelt lærerniveau (den planlægning, læreren foretager forud for sin undervisning, og 3) et interaktivt niveau (lærerens situerede planlægning). På tilsvarende niveauer foregår evalueringen af undervisningen, og en af Uljens pointer er, at evaluering således ikke blot skal foretages efter undervisningens afslutning, men også i selve situationen, på det didaktiske handlingsniveau. Læreren må således i undervisningsprocessen forholde sig både konsekvent (med henblik på at indfri de langsigtede målsætninger) og fleksibelt (med henblik på at indarbejde sine situationsrelaterede didaktiske erfaringer). Det interessante i denne sammenhæng er hans vægtlægning af den didaktiske situation, dvs. det pædagogiske møde mellem de forskellige aktørers hensigter. Læreren forsøger at realisere sine hensigter, og i mødet med elevernes hensigter får læreren respons, som det er nødvendigt umiddelbart at reflektere over med henblik på de videre handlinger. Uljens kalder denne proces den situationsrelaterede didaktiske erfaring (1993, s. 7), som så udgør den nye forforståelse, med hvilken læreren fortsætter i den didaktiske situation. I dette klasserumsdidaktiske perspektiv betragtes læreren som dels et didaktisk reflekterende, dels et stillingtagende subjekt, som baserer sine handlinger på et personligt, men gennemtænkt pædagogisk teorigrundlag. Ikke mindst i forhold til elever i komplicerede læringssituationer kræver det af lærerne stor kreativitet, vedholdenhed og lydhørhed over for de motiver og intentioner, som kommer til udtryk i den 6

7 konkrete sammenhæng og situation. Denne gruppe elever er ikke vant til at tale deres egen sag og kan have svært ved verbalt at formulere sig herom, ligesom de ofte kommunikerer uklart og diffust med omverdenen om deres motiver. Lærerens opgave bliver her i høj grad at se elevens adfærd som invitationer, læreren i de konkrete situationer skal forholde sig til og agere i forhold til (Hertz, 2008). Dette betyder, at lærerne må forholde sig åbent og analyserende til elevernes adfærd og udbytte af undervisningen. Den analyserende skolekultur bygger på en systemisk og narrativ tilgang til undervisning og skolens praksis, hvor lærerne udforsker og udfordrer egen praksis ved at inddrage flere perspektiver og mulige forklaringer og fortællinger om eleven og hans/hendes udbytte af undervisningen (Løw, 2009). De nuancerede og righoldige beskrivelser af eleven vil kunne åbne for flere handlemuligheder: de uanede muligheder, som Hertz karakteriserer dem (2008). Opsummerende kan man om anden generation af klasseledelse sige, at der her i høj grad er fokus på at indkredse kompetencerne hos den gode lærer og grundlaget for god undervisning. Tredje generation: Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering I tredje generation af klasseledelsesforskningen er fokus rettet mod inkluderingsdimensionen. Inklusion har været et højt prioriteret internationalt udviklingstema i størstedelen af FN s medlemslande (fx Salamanca erklæringen, 1994), og vi har efterhånden fået en del nordiske og internationale forskningsresultater, som skitserer nogle kvalitetskriterier for inklusion på et institutionelt niveau. Peter Farrell (2004) argumenterer for et skolerelateret inklusionsbegreb, der indeholder fire aspekter: tilstedeværelse, accept, aktiv deltagelse og udvikling af et positivt selvbillede. Nok forudsætter inklusion, at alle elever er fysisk tilstede i almenundervisningen, men skal læringsfællesskaber kunne karakterisere sig som inkluderende, så kræver det endvidere, at alle elever bydes velkomne som fuldgyldige og aktive deltagere i læringsfællesskabet, at alle elever deltager aktivt i alle fællesskabets aktiviteter, og at alle elever lærer - og udvikler positive selvbilleder. Ud fra denne inklusionsforståelse bliver den enkelte elevs faglige og sociale delagtighed i et læringsfællesskab et helt centralt omdrejningspunkt for lærernes ledelse af deres respektive klasser, og princippet om undervisningsdifferentiering bliver det bærende grundlag for undervisningens tilrettelæggelse (Tetler, Ferguson, Baltzer & Boye, 2011). Princippet om undervisningsdifferentiering indebærer en undervisning, der i tid, rum, organisation, metode og indhold på samme tid søges tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger, potentialer, behov og interesser samt ud fra en hensigt om at udvikle det samlede læringsfællesskab (Hansen, Horn & Robenhagen, 1992). Denne dobbelte hensigt understreger, at undervisningsdifferentiering må realisere den enkelte elevs individuelle mål i et tæt samspil med de læringsforløb, som er fælles for den gruppering, eleven er placeret i. 7

8 At dette ikke er nogen helt enkel opgave, viser den seneste undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut (2011). EVA gennemførte i 2004 en evaluering af undervisningsdifferentiering, der viste, at der for lærerne på det pågældende tidspunkt var store udfordringer forbundet med at tolke, hvad begrebet indebærer, og hvad undervisningsdifferentiering konkret betyder for deres undervisningspraksis (Danmarks Evalueringsinstitut, 2004). I evalueringsrapporten fra 2011 fokuseres på skolernes arbejde med at differentiere undervisningen med udgangspunkt i hvordan en styrkelse af lærernes evalueringsfaglighed kan have betydning for at gennemføre en differentieret undervisning. Undersøgelsen viser, at der fortsat hersker usikkerhed om, hvad begrebet undervisningsdifferentiering dækker. Skoleledere og lærere udtrykker i interviews en relativ smal forståelse af begrebet: De taler primært om undervisningsdifferentiering som individualiseret undervisning og som en organisationsform de kan gribe til når det er muligt (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011, s. 8). Endvidere viser undersøgelsen, at skoleledelsen uddelegerer ansvaret for undervisningsdifferentiering til de enkelte lærere. Således vurderer 90 % af spørgeskemaundersøgelsens lærere, at deres ledelse sikrer at de planlægger og tilrettelægger undervisningen så den rummer udfordringer for den enkelte elev, ved at udvise tillid til at lærerne varetager opgaven professionelt (ibid. s. 9). Princippet om undervisningsdifferentiering bliver således ikke behandlet på skoleniveau, men snarere i de enkelte lærerteam, der udvikler hver deres måde at tilrettelægge undervisningen på. Differentiering bliver på den måde noget, man gør, når det er muligt, eller når der er ekstra tid - i stedet for at blive en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være i klasserummet på (Tomlinson, 2001). Undersøgelsen viser, at lærerne i mange tilfælde formulerer sig inden for en diskurs om holddannelse og niveaudeling; de synes, det er vanskeligt at udfordre deres elever i tilstrækkelig grad, medmindre de grupperer dem i nogle mere homogene hold, og i den sammenhæng ser de den største hindring i forsøget på at differentiere undervisningen, i at de har for få hænder. Lærerne taler således i vid udstrækning om undervisningsdifferentiering som et begreb, der ideelt set bedst udmøntes i en én til én-undervisning eller i hvert fald en undervisning, der er centreret omkring den enkelte elev. Som undersøgelsen konkluderer: Vi kan opsummere at dokumentationen peger på at lærerne gennem holddeling forsøger at organisere sig ud af den problemstilling at deres elever har forskellige forudsætninger for at lære. Derved kommer lærernes bud på en differentieret undervisning i praksis til udtryk som en form for elevdifferentiering (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011, s ). Der er ingen tvivl om, at lærerne betragter undervisningsdifferentiering som en nødvendig dimension af deres didaktiske overvejelser. Mens der i EVAs undersøgelse i 2004 var 42 % af lærerne, der var enige i, at det er vigtigt at differentiere undervisningen, er andelen i den seneste undersøgelse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011) vokset til 74 %. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at udøve ledelse gennem tillid, for lærerne har brug for støtte og vejledning i deres professionelle refleksioner. Således svarer 64 % af lærerne, at de har behov for redskaber til at differentiere undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011, s. 83). 8

9 Samlet set har tredje generation af klasseledelse i høj grad fokus på, hvordan der organisatorisk og didaktisk kan skabes muligheder for at udvikle en skole- og klassekultur, hvor alle børn sikres reel deltagelse i faglige og sociale fællesskaber gennem bl.a. undervisningsdifferentiering. I arbejdet med at udvikle en mere inkluderende skole, tyder megen forskning på, at de tre generationer med hver deres fokus samlet set kan være med til at levere byggesten til en mere inkluderende skole og klasseledelse. Klasseledelse: byggesten og redskaber til stilladsering Når vi samlet set skal identificere fundamentet for klasseledelse, er der en række byggesten, der på tværs af international og national forskning kan siges at være centrale. Klasseledelse har en række tekniske byggesten, som primært den første generation af klasseledelse har fokus på. Der lægges her bl.a. vægt på, at læreren skal skabe faste rutiner for dagens og lektionens begyndelse og afslutning samt gennemgå dagens og lektionens plan. Yderligere er det vigtigt, at læreren forklarer målene med aktiviteterne i løbet af dagen, hvad der forventes af eleverne, og hvordan eleverne kan deltage på konstruktive måder. Sådanne regler og rutiner kan være med til at sikre tid og rum for det, skolen handler om: udvikling og læring. For mange børn er rutinerne med til at give forudsigelighed og tryghed, som bevirker, at de i højere grad kan bruge deres energi på at lære. Som nævnt er klasseledelse også funderet på etiske/relationelle byggesten, hvor lærerens forforståelse og kommunikation til og om eleven får betydning for elevens muligheder for deltagelse i klassens faglige og sociale fællesskaber. Lærerens ledelse af klassen afspejler således hans/hendes forståelse af eksempelvis normalitet, læring og udvikling, hvilket danner grundlaget for de didaktiske valg før, under og efter undervisningen. I dette perspektiv bliver lærerens, teamets og skolens kultur afgørende for, om en elev oplever sig meningsfuldt inkluderet, og der ses en tæt sammenhæng mellem den faglige og sociale dimension i undervisningen. Yderligere fokuseres her på lærerens evne og lyst til at samarbejde, da eksempelvis elever, kolleger og forældre er afgørende samarbejdspartere, hvis der skal skabes gode muligheder for inkluderende klasseledelse. Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering bygger endvidere på en lang række didaktiske byggesten. Her kan nævnes centrale faktorer som lærerens viden om faget, lærerens viden om elevernes forskellige forudsætninger, lærerens evne, vilje og tid til at planlægge og gennemføre en differentieret undervisning samt lærerens brug af evaluering med henblik på den løbende justering af undervisningen. Lærere, der karakteriseres som gode klasseledere, bruger ægte dialog i undervisningen og ekspliciterer hele tiden, hvilke forventninger, der nu er til typen af kommunikation, der skal foregå. Ligeledes fremmer det elevernes udbytte, at lærere hilser fejl og misforståelser velkommen, fordi der også her ligger et stort læringspotentiale. 9

10 Udfordringer og anbefalinger Afsluttende peger vi på fremtidige udfordringer, der synes centrale for udviklingen af klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering. Udfordringerne bygger på henholdsvis ovenstående forskningsoverblik over klasseledelse samt tilbagemeldinger fra 4-10-projektets dialogseminar 1, hvor workshopdeltagere gav tilbagemeldinger på nogle af de udfordringer, de står over for i arbejdet med klasseledelse, inklusion og undervisningsdifferentiering. Udfordringerne er opdelt i fire perspektiver med spørgsmål til debat og refleksion, hvorfor temaerne og spørgsmålene også kan læses som anbefalinger til det videre arbejde. Inkluderende klasseledelse i et organisatorisk perspektiv: - Hvordan er skolens kultur, strategier og praksis? (Jf. Inkluderingshåndbogen) - Er ledelsen rammesættende i forhold til de fælles opgaver? - Har de ansatte på skolen et fælles sprog med fokus på det, der virker? - Har alle et ejerskab i forhold til opgaverne? - Er der fora, hvor den dilemmafyldte hverdag kan diskuteres og der dermed kan skabes fælles kultur og ståsted? - Hvordan sikres videndeling mellem team på skolen og på tværs af skolerne? - Er kollegial sparring og supervision en del af skolens kultur? Inkluderende klasseledelse i et didaktisk perspektiv: - Hvordan arbejder ledelse, lærere, pædagoger, elever, forældre m.fl. med mål? Faglige, sociale, personlige? Individuelle og fælles? - Hvordan arbejder ledelse og lærere med evaluering? Bruges evalueringerne til at justere og ændre praksis / undervisning som hjælp til en øget undervisningsdifferentiering? - Hvordan arbejder lærerne med elevernes egen bevidsthed om deres læringsproces? - Hvordan arbejder lærerne med undervisningsdifferentiering og holddannelse? Og mangler lærerne viden om, hvordan undervisningen kan differentieres? - Hvordan arbejder lærerne med varierende undervisnings- og arbejdsformer? Er der viden nok? Inkluderende klasseledelse i et relationelt perspektiv: - Hvordan er ledelsens og lærernes kommunikation til og om eleverne? - Hvordan håndterer børn og voksne konflikter? - Hvordan sikrer ledelse og lærere fokus på både individet og fællesskabet/klassen som helhed? - Hvordan samarbejder lærere med elever, forældre, kolleger, pædagoger, undervisningsassistenter, PPR m.fl.? - Hvordan skaber lærere en demokratisk klassekultur og dialogisk undervisning? 10

11 - Er hver enkelt lærer bevidst om egen ledelsesstil? Inkluderende klasseledelse i et teknisk/færdighedsperspektiv: - Hvilke regler og rutiner er der på skolen, i teamet, hos den enkelte lærer? - Hvilke konkrete metoder benytter lærerne? Og hvorfor disse? - Hvordan reagerer lærerne ved for eksempel uro og overtrædelse af de fælles regler? Andre spørgsmål til debat/refleksion Hvis klasseledelse er mere end teknik, hvad er det så? Hvad er klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering? o Hvilke tegn kan vi se efter? Hvordan skabes inkluderende fællesskaber både fagligt og socialt? o Og hvem skaber dem? Er faglighed og inklusion modsætninger? Er der forskel på inkluderende klasseledelse og almindelig god undervisning? 11

12 Referencer: Allodi Westling, M. (2007). Assessing the quality of learning environments in Swedish schools: Development and analysis of a theory-based instrument. Learning Environment Research, no. 10: Danmarks Evalueringsinstitut (2004). Undervisningsdifferentiering i folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut (2011). Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. Deloitte (2010). Specialundervisning I folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Farrell, P. (2004). School Psychologists. Making a reality for All. School Psychology International, nr. 25/5. Hattie, J. (2009). Visible learning - a synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London, Routledge. Helmke, A. (2011) Hvad vi ved om god undervisning. Frederikshavn: Dafolo Hermansen, M. (red.) (1998). Fra læringens horisont. Århus, Klim. Hertz, S. (2008) Børne og ungdomspsykiatri.nye perspetiver og uanede handlemuligheder. København, Akademisk Forlag Illeris, K. (2006). Læring. København, Roskilde Universitetsforlag. Laursen, P. F. (2011)Fra tugt til relationskompetence. I KvaN, uaugust 2011, 31. årgang Løw, O. (2009)Lærerens fortællinger om elever, pædagogisk analyse og ledelse af skoleklasser. I Jensen, E. og O. Løw (2009) Klasseledelse nye forståelser og handlemuligheder. København: Akademisk Meyer, H. (2005) Hvad er god undervisning. København, Gyldendal Mitchell, D. (2008). What really works in Special and Inclusive Education. New York, Routledge. Nordenbo, S. E. (2008). Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole. København, DPU. Hansen, Vagn Rabøl, Horn, Inge & Robenhagen, Ole (1992). Undervisningsdifferentiering idé og grundlag. Bd. 1. København, Danmarks Pædagogiske Institut. Salamanca erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning. FN, UNESCO, Tetler, S., D. Ferguson, K. Baltzer & C. Boye (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab? En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi. Frederikshavn, Dafolo. Tomlinsom, Carol Ann (2001). How to Differentiate instruction in Mixed-Ability Classrooms. Pearson Merrill Prentice Hall. Uljens, M. (1993). Den pedagogiska flugan en analysmodell för didaktisk handlande. Vasa, Publikationer från Pedagogiska Fakulteten vid Åbo Akademi nr. 2. Uljens, M. (1997). Grunddrag till en reflektiv skoldidaktisk teori. I: M. Uljens (red.), Didaktik. Lund, Studentlitteratur. 12

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Det mangfoldige klasserum

Det mangfoldige klasserum Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Af Susan Tetler, professor 12 En af de mest markante udfordringer, som lærere møder i deres respektive klasser, er en øget mangfoldighed i elevgruppen,

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Notatet er en del af EVA s forundersøgelse til undersøgelsen af Undervisning på mellemtrinnet, som offentliggøres medio 2014.

Notatet er en del af EVA s forundersøgelse til undersøgelsen af Undervisning på mellemtrinnet, som offentliggøres medio 2014. Notat God og motiverende undervisning på mellemtrinnet Fem vigtige elementer i god undervisning I dette notat beskriver EVA, hvilke bud forskningen har på, hvad der er god og motiverende undervisning i

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer

Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet September 2009 Oplæggets omdrejningspunkter Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Byggesten til en god inkluderende praksis

Byggesten til en god inkluderende praksis Byggesten til en god inkluderende praksis Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Inklusionsudfordringer på flere niveauer På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering 16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange

Læs mere

Inklusion - for elevernes skyld

Inklusion - for elevernes skyld Inklusion - for elevernes skyld Af Micki Sonne Kaa Sunesen og Karina Mathiasen Bragt i Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion. Nr. 3 2014. Årgang 34 Der er taget en politisk beslutning

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted,

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Relationer i folkeskolen

Relationer i folkeskolen VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu. Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere