KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Transkript

1 KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK [email protected] MEM@VI A UC.DK 1

2 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor er vi på vej hen Det konkrete arbejde med at udvikle en inkluderende klassekultur Udfordringer, muligheder og anbefalinger 2

3 HVAD VED VI NOGET OM Bevægelser i tanker om klasseledelse: Tugt fysisk afstraffelse Disciplin belønning, overvågning, organisering 1970 erne reformpædagogikken 1990 erne Classroom management, 1. generation 2000 erne ledelseskompetence, relationskompetence, didaktisk kompetence (Nordenbo 2008), 2. generation 3

4 HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering Rejseholdets rapport fra 2010 Hvorfor Bedre sammenhæng mellem specialpædagogikken og den almindelige undervisning. Alle skoler bør have ressourcepersoner, der kan vejlede om læsning, matematik, naturfag, hvordan man evaluerer, it, specialpædagogik og dansk som andetsprog. Skolerne skal have tilført specialpædagogiske kompetencer Mere strategisk efteruddannelse og kompetenceudvikling på skolerne, fx om hvordan man udvikler mere motiverende undervisning, eller hvordan man bedst underviser børn med autisme eller ADHD. Alle skoler bør have et center med stærke kompetencer til bl.a. at sætte hurtigt ind over for socialt udsatte elever, der mangler motivation og støtte hjemmefra. Skole/hjem-samarbejdet bør opprioriteres. Elevplanen ses som omdrejningspunkt i skole/hjem arbejdet Det nye lovforslag om, at specialundervisning først kan finde sted ved et støttebehov på mere end ni timer pr. uge. Alt andet skal løses inden for den almindelige undervisnings rammer. 4

5 TEGN PÅ ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i læringsfællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i læringsfællesskabet Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell,

6 TRE HOVEDFAKTORER, STØTTENDE FOR LÆRING Relationer med fokus på, i hvilket omfang deltagerne i gruppen/klassen støtter og hjælper hinanden. Personlig udvikling med fokus på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling. Læringsledelse med fokus bl.a. på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev David Mitchell,

7 INKLUSIONSKOMPETENCER I KLASSERUMMET kompetencer Samarbejdskompetencer Didaktiske kompetencer Inklusionskompetencer Relationskompetencer Læringsledelses- 7

8 DE SOCIALE LÆRINGSPROCESSER Udvikling af sociale færdigheder Mestring af sociale situationer Opbygning af et positivt selvbillede Selvregulering Dialogisk interaktion Udvikling af empati Stilladsering Flem, Moen & Gudmundsdottir (2001) 8

9 BYGGESTEN TIL GOD INKLUDERENDE PRAKSIS At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter At styrke børnenes indflydelse på egne læreprocesser At skabe rum og nicher for inkluderende processer At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At udnytte IKT ens varierede muligheder At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid At inddrage forældrenes mangfoldighed af ressourcer Tetler m.fl

10 HVAD VIRKER I INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER? EVIDENS-BASERET UNDERVISNINGSSTRATEGIER [DAVID MICHELL, 2008] Strategi 6: Skolekulturen: At skabe en atmosfære af respekt og udfordringer for alleelever Rating 4 Strategi 8: Kvaliteten af det fysiske indemiljø: At skabe fysiske rammer, som understøtter læringsprocesser Rating 4 Strategi 16: Kognitiv adfærdsterapi: At hjælpe elever med at forandre deres negative indstilling Rating 4 Strategi 19: Tydelig undervisning: At strukturere undervisningen og afpasse tempoet Rating 4 Strategi21: Løbendevurderingog feedback: Regelmæssigetjekog at informere elever om deres fremskridt Rating 4 Strategi24: Læringsmuligheder: At tilvejebringetilstrækkeligkvantitetog kvalitet af læringstid Rating 4 Strategi 12: Selv-reguleret læring: At hjælpe elever til få indflydelse på deres læring Rating

11 DIFFERENTIERINGSUDFORDRINGEN Princippet om undervisningsdifferentiering indebærer en undervisning, der såvel i tid, rum, organisation, metode og indhold på samme tid søges tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger, potentialer, behov og interesser samtud fra en hensigt om at udvikle det samlede læringsfællesskab. 11

12 ET ÆNDRET SYN PÅ... BØRNS KOMPLICEREDE LÆRINGSSITUATIONER Fra at se problemet forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn Til at se problemet som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale 12

13 DET KONKRETE ARBEJDE, ORGANISATORISK PERSPEKTIV Inkluderingshåndbogen: Udvikling af en mere inkluderende skolekultur At identificere og reducere barrierer for læring og deltagelse - Hvem møder hindringer? - Hvilke hindringer er der tale om? - Hvordan kan de reduceres? - Hvilke ressourcer kan bidrage til øget læring? - Hvordan udnyttes ressourcerne bedst? 13

14 Inkluderende kulturer 14

15 DET KONKRETE ARBEJDE Inkluderet i skolens læringsfællesskab? EDP En fortløbende problemidentifikations-og problemløsningsstrategi 15

16 16

17 OBSERVATIONSSKEMAET 1.Hvad sker generelt? Fokus på undervisningsform Klassens aktivitetsmønster 2.Hvad laver eleven? 1.Fokuselevens aktivitetsmønster 2.Karakteristika ved fokuselevens læringsaktiviteter 3.Hvem gør eleven noget sammen med? 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 DET KONKRETE ARBEJDE, LÆRERPERSPEKTIV Klassen og skolen som socialt system: relationer, cirkularitet, kontekst, perspektiv Sproget og fortællingerne som baggrund for vores forståelse og handlemuligheder, narrativer og diskurs Definerende kultur Objektiv iagttagelse er -fokus Mono-kausalitet disponeringsforklaringer mangelsprog Ekspertens stemme Tynde fortællinger Analyserende kultur Subjektiv iagttagelse gør -fokus Multi-kausalitet relationsforklaringer mulighedssprog Elevens stemme Tykke fortællinger (Ole Løw, 2009) 23

24 DET KONKRETE ARBEJDE Med fokus på elevperspektivet: Fysiske rammer Klar strukturering Meningsdannende kommunikation Differentiering Samarbejde Indflydelse Delagtighed Ansvar 24

25 HVAD MENER ELEVERNE OM DERES LÆRINGSMILJØ? POS pos neg NEG almenpædagogisk specialpædagogisk Spørgsmål: Tema: Fysiske rammer 1 I min klasse er der god plads 2 I mit klasseværele er der god orden, så det er let at finde tingene 3 I mit klasseværelse kan vi lave mange forskellige ting 4 I mit klasseværelse står en computer, som vi alle kan bruge Tema: Klar strukturering 5 I min klasse er der arbejdsro i timerne 6 I min klasse har vi regler for, hvordan vi skal opføre os i klassen 7 I min klasse er vi gode til at lytte til hinanden 8 I min klasse er mine lærere gode til at forklare, hvad vi skal lave Tema: Meningsdannende kommunikation 9 I min klasse taler vi pænt til hinanden 10 I min klasse taler vi også om det, der foregår udenfor skoletid 11 I min klasse fortæller mine lærere, hvordan vi kan blive bedre 12 I min klasse er mine lærere er gode til at lave sjov Tema: Differentiering 13 I min klasse har vi mange forskellige materialer og ting at arbejde med 14 I min klasse har vi forskellige opgaver at vælge imellem i dansk og mat. 15 I min klasse er vi gode til at lave vores opgaver 16 I min klasse er det OK, at vi ikke er lige gode til alle ting Tema: Samarbejde 17 I min klasse arbejder vi sammen om opgaverne 18 I min klasse tager vi hensyn til hinanden 19 I min klasse laver vi mange ting sammen 20 I min klasse hjælper vi hinanden Tema: Indflydelse 21 I min klasse er vi med til at bestemme vigtige ting 22 I min klasse er vi med til at bestemme over mange ting 23 I min klasse kommer vi med mange ideer, som lærerne synes er gode 24 I min klasse snakker vi tit med lærerne om, hvordan vi har det i skolen Tema: Delagtighed B C D E H I J K L M P Q S T U A F G N R V WX Y Z 25 I min klasse er der ingen der føler sig udenfor og alene?? 26 I min klasse har alle det godt 27 I min klasse har vi alle mulighed for at fortælle, hvad vi har oplevet 28 I min klasse er vi gode til at tage hinanden med Tema: Ansvar 29 I min klasse har vi alle ansvar for klassens fælles ting 30 I min klasse har vi også sanvar for at det går os alle godt i dansk og mat. 31 I min klasse har vi også sanvar for at alle har det godt i skolen 32 I min klasse stoler mine lærere på os 25

26 INKLUDERET 3. KLASSE (T) Elevers mening om deres klassemiljø Skole: Klasse Dato: Pige Dreng YES yes no NO Ej besvaret Spørgsmål: Tema: Fysiske rammer 1 I min klasse er der god plads 2 I mit klasseværele er der god orden, så det er let at finde tingene 3 I mit klasseværelse kan vi lave mange forskellige ting uden at forstyrre hinanden 4 I mit klasseværelse står en computer, som vi alle kan bruge Tema: Klar strukturering 5 I min klasse er der arbejdsro i timerne 6 I min klasse har vi regler for, hvordan vi skal opføre os i klassen 7 I min klasse er vi gode til at lytte til hinanden 8 I min klasse er mine lærere gode til at forklare, hvad vi skal lave Tema: Meningsdannende kommunikation 9 I min klasse taler vi ordentligt til hinanden 10 I min klasse taler vi også om det, der sker udenfor skolen 11 I min klasse fortæller mine lærere os om, hvordan vi kan blive bedre i dansk og matematik 12 I min klasse er mine lærere gode til at lave sjov Tema: Differentiering 13 I min klasse har vi mange forskellige materialer og ting at arbejde med 14 I min klasse har vi forskellige opgaver at vælge imellem i dansk og matematik 15 I min klasse har vi god tid til at lave vores opgaver 16 I min klasse er det OK, at vi ikke er lige gode til alle ting Tema: Samarbejde 17 I min klasse arbejder vi sammen om opgaverne 18 I min klasse tager vi hensyn til hinanden 19 I min klasse laver vi mange ting sammen i frikvartererne og efter skoletid 20 I min klasse hjælper vi hinanden Tema: Indflydelse 21 I min klasse er vi med til at bestemme vigtige ting (fx lektier) 22 I min klasse er vi med til at bestemme over mange ting 23 I min klasse kommer vi med mange ideer, som lærerne synes er gode 24 I min klasse snakker vi tit med vores lærere om, hvordan vi har det i skolen Tema: Delagtighed 25 I min klasse er der ingen der føler sig udenfor og alene 26 I min klasse har alle det godt 27 I min klasse får vi alle mulighed for at fortælle om, hvad vi har oplevet 28 I min klasse er vi gode til at tage hinanden med, (fx. når vi leger,arbejder med computer) Tema: Ansvar 29 I min klasse har vi alle ansvar for klassens fælles ting (fx hente mælk, vande planter) 30 I min klasse har vi også ansvar for, at det går os alle godt i dansk og matematik 31 I min klasse har vi også ansvar for, at alle har det godt i skolen 32 I min klasse stoler mine lærere på os Elever fokus

27 MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Individuelt: Hvilke 3 udfordringer ser du i dit arbejde med at udøve klasseledelse Peg på 3 gevinster / positive ting, som arbejdet med klasseledelse kan føre med sig? Gruppe: Hvad skal der til for at arbejdet med klasseledelse på jeres skole lykkes? Hvilken ny viden kræver det? 27

28 UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER Inkluderende klasseledelse i et organisatorisk perspektiv: - hvordan er skolens kultur, strategier, praksis? Inkluderende klasseledelse i et didaktisk perspektiv: - hvordan arbejdes der med mål, evaluering, undervisningsdifferentiering og undervisning- og arbejdsformer? Inkluderende klasseledelse i et relationelt perspektiv: -hvordan er kommunikationen til og om eleverne, hvordan håndteres konflikter, hvordan samarbejdes der med elever, forældre, kolleger, PPR m.fl.? Inkluderende klasseledelse i et teknisk/færdighedsperspektiv: -hvilke regler og rutiner er der, hvordan reageres der ved eks. uro og overtrædelse af de fælles regler? 28

29 LITTERATUR Farrell, Peter (2004). School psychologists: Making inclusion a reality for all. School Psychology International 25, no.1 (5-19) Flem, A., Moen, T. & Gudmundsdottir, S. (2001). Realiseringen av den inkluderende skole. En empirisk studie. Spesialpedagogikk, 5 (1), Hattie, John (2009) Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Oxon, Routledge Helmke, Andreas m.fl. (2011) Hvad ved vi om god undervisning. Frederikshavn, Dafolo Løw, ole(2009) Lærerens fortællinger om elever, pædagogisk analyse og ledelse af skoleklasser. I: Jensen, Elsebeth og Ole Løw(red.): Klasseledelse nye forståelse og handlemuligheder. København, Akademisk Forlag Nordenbo, Sven Erik m.fl. (2008) Lærerkompetanser og elever læring i barnehage og skole. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Mitchell, David (2008). Whatreallyworksin specialand inclusiveeducation usingevidence-based teaching strategies. London: Routledge Tetler, Susan, Dianne Ferguson, Kirsten Baltzer & Connie Boye (2011). Inkluderet i læringsfællesskabet? Frederikshavn: Dafolo. Baltzer, Kirsten & Susan Tetler (2004). Inkluderingshåndbogen. Oversat og bearbejdet fra Indexof Inclusion. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Kan downloades gratis på: Tetler, Susan, Kirsten Baltzer, Lotte Hedegaard-Sørensen, Connie Boye & Grete Liv Andersen (2009). Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer. I: Niels Egelund & Susan Tetler (red.), Effekter af specialundervisningen. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Temahæfte fra KvaN, august 2011, 31. årgang om klasseledelse 29