KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
|
|
- Inger Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1
2 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor er vi på vej hen Det konkrete arbejde med at udvikle en inkluderende klassekultur Udfordringer, muligheder og anbefalinger 2
3 HVAD VED VI NOGET OM Bevægelser i tanker om klasseledelse: Tugt fysisk afstraffelse Disciplin belønning, overvågning, organisering 1970 erne reformpædagogikken 1990 erne Classroom management, 1. generation 2000 erne ledelseskompetence, relationskompetence, didaktisk kompetence (Nordenbo 2008), 2. generation 3
4 HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering Rejseholdets rapport fra 2010 Hvorfor Bedre sammenhæng mellem specialpædagogikken og den almindelige undervisning. Alle skoler bør have ressourcepersoner, der kan vejlede om læsning, matematik, naturfag, hvordan man evaluerer, it, specialpædagogik og dansk som andetsprog. Skolerne skal have tilført specialpædagogiske kompetencer Mere strategisk efteruddannelse og kompetenceudvikling på skolerne, fx om hvordan man udvikler mere motiverende undervisning, eller hvordan man bedst underviser børn med autisme eller ADHD. Alle skoler bør have et center med stærke kompetencer til bl.a. at sætte hurtigt ind over for socialt udsatte elever, der mangler motivation og støtte hjemmefra. Skole/hjem-samarbejdet bør opprioriteres. Elevplanen ses som omdrejningspunkt i skole/hjem arbejdet Det nye lovforslag om, at specialundervisning først kan finde sted ved et støttebehov på mere end ni timer pr. uge. Alt andet skal løses inden for den almindelige undervisnings rammer. 4
5 TEGN PÅ ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i læringsfællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i læringsfællesskabet Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell,
6 TRE HOVEDFAKTORER, STØTTENDE FOR LÆRING Relationer med fokus på, i hvilket omfang deltagerne i gruppen/klassen støtter og hjælper hinanden. Personlig udvikling med fokus på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling. Læringsledelse med fokus bl.a. på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev David Mitchell,
7 INKLUSIONSKOMPETENCER I KLASSERUMMET kompetencer Samarbejdskompetencer Didaktiske kompetencer Inklusionskompetencer Relationskompetencer Læringsledelses- 7
8 DE SOCIALE LÆRINGSPROCESSER Udvikling af sociale færdigheder Mestring af sociale situationer Opbygning af et positivt selvbillede Selvregulering Dialogisk interaktion Udvikling af empati Stilladsering Flem, Moen & Gudmundsdottir (2001) 8
9 BYGGESTEN TIL GOD INKLUDERENDE PRAKSIS At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter At styrke børnenes indflydelse på egne læreprocesser At skabe rum og nicher for inkluderende processer At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At udnytte IKT ens varierede muligheder At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid At inddrage forældrenes mangfoldighed af ressourcer Tetler m.fl
10 HVAD VIRKER I INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER? EVIDENS-BASERET UNDERVISNINGSSTRATEGIER [DAVID MICHELL, 2008] Strategi 6: Skolekulturen: At skabe en atmosfære af respekt og udfordringer for alleelever Rating 4 Strategi 8: Kvaliteten af det fysiske indemiljø: At skabe fysiske rammer, som understøtter læringsprocesser Rating 4 Strategi 16: Kognitiv adfærdsterapi: At hjælpe elever med at forandre deres negative indstilling Rating 4 Strategi 19: Tydelig undervisning: At strukturere undervisningen og afpasse tempoet Rating 4 Strategi21: Løbendevurderingog feedback: Regelmæssigetjekog at informere elever om deres fremskridt Rating 4 Strategi24: Læringsmuligheder: At tilvejebringetilstrækkeligkvantitetog kvalitet af læringstid Rating 4 Strategi 12: Selv-reguleret læring: At hjælpe elever til få indflydelse på deres læring Rating
11 DIFFERENTIERINGSUDFORDRINGEN Princippet om undervisningsdifferentiering indebærer en undervisning, der såvel i tid, rum, organisation, metode og indhold på samme tid søges tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger, potentialer, behov og interesser samtud fra en hensigt om at udvikle det samlede læringsfællesskab. 11
12 ET ÆNDRET SYN PÅ... BØRNS KOMPLICEREDE LÆRINGSSITUATIONER Fra at se problemet forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn Til at se problemet som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale 12
13 DET KONKRETE ARBEJDE, ORGANISATORISK PERSPEKTIV Inkluderingshåndbogen: Udvikling af en mere inkluderende skolekultur At identificere og reducere barrierer for læring og deltagelse - Hvem møder hindringer? - Hvilke hindringer er der tale om? - Hvordan kan de reduceres? - Hvilke ressourcer kan bidrage til øget læring? - Hvordan udnyttes ressourcerne bedst? 13
14 Inkluderende kulturer 14
15 DET KONKRETE ARBEJDE Inkluderet i skolens læringsfællesskab? EDP En fortløbende problemidentifikations-og problemløsningsstrategi 15
16 16
17 OBSERVATIONSSKEMAET 1.Hvad sker generelt? Fokus på undervisningsform Klassens aktivitetsmønster 2.Hvad laver eleven? 1.Fokuselevens aktivitetsmønster 2.Karakteristika ved fokuselevens læringsaktiviteter 3.Hvem gør eleven noget sammen med? 17
18 18
19 19
20 20
21 21
22 22
23 DET KONKRETE ARBEJDE, LÆRERPERSPEKTIV Klassen og skolen som socialt system: relationer, cirkularitet, kontekst, perspektiv Sproget og fortællingerne som baggrund for vores forståelse og handlemuligheder, narrativer og diskurs Definerende kultur Objektiv iagttagelse er -fokus Mono-kausalitet disponeringsforklaringer mangelsprog Ekspertens stemme Tynde fortællinger Analyserende kultur Subjektiv iagttagelse gør -fokus Multi-kausalitet relationsforklaringer mulighedssprog Elevens stemme Tykke fortællinger (Ole Løw, 2009) 23
24 DET KONKRETE ARBEJDE Med fokus på elevperspektivet: Fysiske rammer Klar strukturering Meningsdannende kommunikation Differentiering Samarbejde Indflydelse Delagtighed Ansvar 24
25 HVAD MENER ELEVERNE OM DERES LÆRINGSMILJØ? POS pos neg NEG almenpædagogisk specialpædagogisk Spørgsmål: Tema: Fysiske rammer 1 I min klasse er der god plads 2 I mit klasseværele er der god orden, så det er let at finde tingene 3 I mit klasseværelse kan vi lave mange forskellige ting 4 I mit klasseværelse står en computer, som vi alle kan bruge Tema: Klar strukturering 5 I min klasse er der arbejdsro i timerne 6 I min klasse har vi regler for, hvordan vi skal opføre os i klassen 7 I min klasse er vi gode til at lytte til hinanden 8 I min klasse er mine lærere gode til at forklare, hvad vi skal lave Tema: Meningsdannende kommunikation 9 I min klasse taler vi pænt til hinanden 10 I min klasse taler vi også om det, der foregår udenfor skoletid 11 I min klasse fortæller mine lærere, hvordan vi kan blive bedre 12 I min klasse er mine lærere er gode til at lave sjov Tema: Differentiering 13 I min klasse har vi mange forskellige materialer og ting at arbejde med 14 I min klasse har vi forskellige opgaver at vælge imellem i dansk og mat. 15 I min klasse er vi gode til at lave vores opgaver 16 I min klasse er det OK, at vi ikke er lige gode til alle ting Tema: Samarbejde 17 I min klasse arbejder vi sammen om opgaverne 18 I min klasse tager vi hensyn til hinanden 19 I min klasse laver vi mange ting sammen 20 I min klasse hjælper vi hinanden Tema: Indflydelse 21 I min klasse er vi med til at bestemme vigtige ting 22 I min klasse er vi med til at bestemme over mange ting 23 I min klasse kommer vi med mange ideer, som lærerne synes er gode 24 I min klasse snakker vi tit med lærerne om, hvordan vi har det i skolen Tema: Delagtighed B C D E H I J K L M P Q S T U A F G N R V WX Y Z 25 I min klasse er der ingen der føler sig udenfor og alene?? 26 I min klasse har alle det godt 27 I min klasse har vi alle mulighed for at fortælle, hvad vi har oplevet 28 I min klasse er vi gode til at tage hinanden med Tema: Ansvar 29 I min klasse har vi alle ansvar for klassens fælles ting 30 I min klasse har vi også sanvar for at det går os alle godt i dansk og mat. 31 I min klasse har vi også sanvar for at alle har det godt i skolen 32 I min klasse stoler mine lærere på os 25
26 INKLUDERET 3. KLASSE (T) Elevers mening om deres klassemiljø Skole: Klasse Dato: Pige Dreng YES yes no NO Ej besvaret Spørgsmål: Tema: Fysiske rammer 1 I min klasse er der god plads 2 I mit klasseværele er der god orden, så det er let at finde tingene 3 I mit klasseværelse kan vi lave mange forskellige ting uden at forstyrre hinanden 4 I mit klasseværelse står en computer, som vi alle kan bruge Tema: Klar strukturering 5 I min klasse er der arbejdsro i timerne 6 I min klasse har vi regler for, hvordan vi skal opføre os i klassen 7 I min klasse er vi gode til at lytte til hinanden 8 I min klasse er mine lærere gode til at forklare, hvad vi skal lave Tema: Meningsdannende kommunikation 9 I min klasse taler vi ordentligt til hinanden 10 I min klasse taler vi også om det, der sker udenfor skolen 11 I min klasse fortæller mine lærere os om, hvordan vi kan blive bedre i dansk og matematik 12 I min klasse er mine lærere gode til at lave sjov Tema: Differentiering 13 I min klasse har vi mange forskellige materialer og ting at arbejde med 14 I min klasse har vi forskellige opgaver at vælge imellem i dansk og matematik 15 I min klasse har vi god tid til at lave vores opgaver 16 I min klasse er det OK, at vi ikke er lige gode til alle ting Tema: Samarbejde 17 I min klasse arbejder vi sammen om opgaverne 18 I min klasse tager vi hensyn til hinanden 19 I min klasse laver vi mange ting sammen i frikvartererne og efter skoletid 20 I min klasse hjælper vi hinanden Tema: Indflydelse 21 I min klasse er vi med til at bestemme vigtige ting (fx lektier) 22 I min klasse er vi med til at bestemme over mange ting 23 I min klasse kommer vi med mange ideer, som lærerne synes er gode 24 I min klasse snakker vi tit med vores lærere om, hvordan vi har det i skolen Tema: Delagtighed 25 I min klasse er der ingen der føler sig udenfor og alene 26 I min klasse har alle det godt 27 I min klasse får vi alle mulighed for at fortælle om, hvad vi har oplevet 28 I min klasse er vi gode til at tage hinanden med, (fx. når vi leger,arbejder med computer) Tema: Ansvar 29 I min klasse har vi alle ansvar for klassens fælles ting (fx hente mælk, vande planter) 30 I min klasse har vi også ansvar for, at det går os alle godt i dansk og matematik 31 I min klasse har vi også ansvar for, at alle har det godt i skolen 32 I min klasse stoler mine lærere på os Elever fokus
27 MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Individuelt: Hvilke 3 udfordringer ser du i dit arbejde med at udøve klasseledelse Peg på 3 gevinster / positive ting, som arbejdet med klasseledelse kan føre med sig? Gruppe: Hvad skal der til for at arbejdet med klasseledelse på jeres skole lykkes? Hvilken ny viden kræver det? 27
28 UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER Inkluderende klasseledelse i et organisatorisk perspektiv: - hvordan er skolens kultur, strategier, praksis? Inkluderende klasseledelse i et didaktisk perspektiv: - hvordan arbejdes der med mål, evaluering, undervisningsdifferentiering og undervisning- og arbejdsformer? Inkluderende klasseledelse i et relationelt perspektiv: -hvordan er kommunikationen til og om eleverne, hvordan håndteres konflikter, hvordan samarbejdes der med elever, forældre, kolleger, PPR m.fl.? Inkluderende klasseledelse i et teknisk/færdighedsperspektiv: -hvilke regler og rutiner er der, hvordan reageres der ved eks. uro og overtrædelse af de fælles regler? 28
29 LITTERATUR Farrell, Peter (2004). School psychologists: Making inclusion a reality for all. School Psychology International 25, no.1 (5-19) Flem, A., Moen, T. & Gudmundsdottir, S. (2001). Realiseringen av den inkluderende skole. En empirisk studie. Spesialpedagogikk, 5 (1), Hattie, John (2009) Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Oxon, Routledge Helmke, Andreas m.fl. (2011) Hvad ved vi om god undervisning. Frederikshavn, Dafolo Løw, ole(2009) Lærerens fortællinger om elever, pædagogisk analyse og ledelse af skoleklasser. I: Jensen, Elsebeth og Ole Løw(red.): Klasseledelse nye forståelse og handlemuligheder. København, Akademisk Forlag Nordenbo, Sven Erik m.fl. (2008) Lærerkompetanser og elever læring i barnehage og skole. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Mitchell, David (2008). Whatreallyworksin specialand inclusiveeducation usingevidence-based teaching strategies. London: Routledge Tetler, Susan, Dianne Ferguson, Kirsten Baltzer & Connie Boye (2011). Inkluderet i læringsfællesskabet? Frederikshavn: Dafolo. Baltzer, Kirsten & Susan Tetler (2004). Inkluderingshåndbogen. Oversat og bearbejdet fra Indexof Inclusion. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Kan downloades gratis på: Tetler, Susan, Kirsten Baltzer, Lotte Hedegaard-Sørensen, Connie Boye & Grete Liv Andersen (2009). Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer. I: Niels Egelund & Susan Tetler (red.), Effekter af specialundervisningen. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Temahæfte fra KvaN, august 2011, 31. årgang om klasseledelse 29
Byggesten til en god inkluderende praksis
Byggesten til en god inkluderende praksis Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Inklusionsudfordringer på flere niveauer På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme
Læs merePædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer
Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet September 2009 Oplæggets omdrejningspunkter Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede
Læs mereDet mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede
Læs mereInklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Læs mereInkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Læs mereInkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk
Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk
Læs mereSpesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011
Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereKlasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering
Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering Mette Molbæk (VIA UC) og Susan Tetler (DPU, Aarhus Universitet) Den pædagogiske udfordring i dagens skole En af de mest markante udfordringer,
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereDet mangfoldige klasserum
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Af Susan Tetler, professor 12 En af de mest markante udfordringer, som lærere møder i deres respektive klasser, er en øget mangfoldighed i elevgruppen,
Læs mereKLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder
KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt
Læs mereLP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt
LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer
Læs mereINKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereDen inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler
Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler Professor v/ Aarhus Universitet Gästprofessor v/malmö högskola Susan.Tetler@mah.se Hvorfor al den snak om inklusion? Den stigende
Læs mereEDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi
Inkluderet i skolens læringsfællesskab EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi Tetler, Ferguson, Baltzer og Boye 2011 1 Andreas - en dreng i adfærdsmæssige vanskeligheder
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereInklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mereStrategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune
Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet
Læs mereIntegration, rummelighed og inklusion Hvad bliver det næste?
Integration, rummelighed og inklusion Hvad bliver det næste? Susan Tetler, professor mso, DPU Aarhus Universitet Tetler@edu.au.dk Vi hylder mangfoldigheden, men hvor langt rækker tolerancen egentlig? Fremmedhed
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereFællesskabets skole den inkluderende skole
Velkommen til Liv i Skolen nr. 4/2010 Fællesskabets skole den inkluderende skole Den inkluderende skole er sat på dagsordenen med tiltagende styrke. Kravet er et opgør med en mangeårig praksis, hvor elever
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereInklusion set i et dilemmaperspektiv
Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereGreve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereHattie, EVA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr.
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Undervisningsdifferentiering som vej mod inklusion af udsatte børn i folkeskolen 1. Beskriv
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereSKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereOverskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereDen inkluderende læsekonsulent vision eller realitet
Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet side 85 Af: Kirsten Friis, MA og lærer, Pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning Nationalt Videncenter for Læsning har et nært samarbejde
Læs mereWorkshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen
Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereSkolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring
Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Cand. pæd. psyk. Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk Tel. 4143 9272 Den store reform og Den lille reform Forskellige
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereUndervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.
Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereINDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12
INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereHvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereRelationer i folkeskolen
VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereInkluderende byggesten
Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereLindebjergskolen - klimaskolen i Roskilde
Lindebjergskolen - klimaskolen i Roskilde Lindebjergskolen i Roskilde er klimaskole og dermed et eksempel på den innovation og kreativitet som Lindebjergsskolens fundament og værdier giver mulighed for.
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereInklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereSøndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik
Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af
Læs mereEvidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever
Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereIndhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre
ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt
Læs mereUddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse
Læs mereInklusion - for elevernes skyld
Inklusion - for elevernes skyld Af Micki Sonne Kaa Sunesen og Karina Mathiasen Bragt i Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion. Nr. 3 2014. Årgang 34 Der er taget en politisk beslutning
Læs mereInklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København
Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereKLASSELEDELSE. skal være demokratisk og ikke autoritær. Af Lotte Gottlieb, adjunkt
KLASSELEDELSE skal være demokratisk og ikke autoritær Af Lotte Gottlieb, adjunkt Diskussioner om urolige elever og disciplinærproblemer i skolen fylder i den aktuelle skoledebat, senest i forbindelse med
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereNotatet er en del af EVA s forundersøgelse til undersøgelsen af Undervisning på mellemtrinnet, som offentliggøres medio 2014.
Notat God og motiverende undervisning på mellemtrinnet Fem vigtige elementer i god undervisning I dette notat beskriver EVA, hvilke bud forskningen har på, hvad der er god og motiverende undervisning i
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mere