Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen"

Transkript

1 Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

2 Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4 Fra tugt til disciplin til skældud til klasserumsledelse...5 Teoretisk fundament...6 Lærerens betydning for elevernes læringsmiljø...7 Klasserumslederens kompetencer...8 Anerkendende kommunikation og relationskomptence...9 Læreren som leder...10 Cooperative Learning (CL)...11 Strukturen i Cooperative Learning kendetegn ved en god klasseleder...13 Sagt om relationer og anerkendelse...14 Litteratur...15

3 Sprogbrug i forhold til skole og SFO Klasserumsledelse er et af de værktøjer, som er blevet udviklet inden for skolens undervisningsdel, hvilket sprogbrugen omkring værktøjet også bærer præg af. Vi mener dog, at tænkning og principper fra klasserumsledelse er lige så anvendeligt i en SFOsammenhæng. Det kræver blot, at man er indstillet på en sproglig oversættelse. Begreber som undervisning og klasser, har traditionelt været en del læreres faglighed, men undervisning kan også oversættes med ledelse af læring, hvor det handler om at skabe kollektive rammer, der gør det muligt for den enkelte at tage del i ansvaret for egen læring. Og klasser kan oversættes til det fællesskab, som udgør de mest optimale rammer for det enkelte barns læring. Der ikke nødvendigvis stamklassen men kan lige så godt være andre grupper inden for skolens og SFO ens rammer. I dette hæfte skal traditionelle lærerbegreber som undervisning eller klasse således læses synonymt med læring og udvikling eller gruppe, som både kan sættes ind i læreres og pædagogers arbejde med inkluderende læringsmiljøer.

4 Hvorfor klasserumsledelse? En god lærer skal være dygtig til sit fag, men han skal også uddannes til at kunne lede en klasse og etablere tætte bånd til den enkelte elev. Sådan lyder et citat fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU. Med den stadigt større viden vi har om lærerens betydning for elevernes udbytte af deres skolegang, er det naturligt, at fokus for skoleudviklingen i overvejende grad lægges på, hvordan læreren kan lede en klasse med relationelle og (fag)didaktiske kompetencer. Ud fra et klasseledelsessynspunkt er det en kendsgerning, at børn og unges ikke har evnen til at tage hverken ansvar eller medansvar for kvaliteten af de relationer med voksne magtpersoner, de er en del af. I alle sammenhænge, hvor børn får dette ansvar lagt på sig, fordi den voksne ikke magter at forvalte det, trives børnene dårligt. Børn er ikke interesserede i magt og trives dårligt, når de får den, fordi de voksne ikke kan eller vil tage ansvaret for relationens kvalitet. Ud fra den forståelse findes der heller ikke umulige klasser eller umulige elever - kun dårlige relationer, hvor begge parter altid trives dårligt. Det er altid lederens/lærerens /pædagogens ansvar, at relationen er blevet dårlig, og det er altid han/hendes ansvar at gøre, hvad han/hun kan for at forbedre kvaliteten. Det handler ikke om personlig skyld, men om et professionelt ledelsesansvar, som det kræver indsigt, selvindsigt, træning og erfaring at udøve optimalt. Derfor findes der heller ikke nogen, det lykkes for hver gang. Heldigvis er god klasseledelse ikke en medfødt evne, men en disciplin der kan læres.

5 Fra tugt til disciplin til skældud til klasserumsledelse Klasseledelse kom på den uddannelsespolitiske dagsorden i Danmark for omkring ti år siden. Begrebet er en slags svar på det tomrum, der opstod, da den klassiske forestilling om disciplin forsvandt ud af den pædagogiske diskussion omkring Disciplin afløste på sin side den opdragelsesmetode, der havde været fremherskende, fra de første skoler opstod i 1100-tallet, tugt. Efter indførelsen af folkeskolen i 1814 erstattede således disciplinære foranstaltninger og opdragelse til selvdisciplin gradvist tugtens rolle. Fysisk afstraffelse blev dog først gjort ulovlig i danske skoler i Efter 1970 skulle elevernes lyst og selvudfoldelse overflødiggøre brug af tugt og disciplin. En utilsigtet sideeffekt opstod imidlertid: Uro og skældud. God klasseledelse skulle kunne minimere uroen, mener pædagogiske forskere altså nu. Ordet klasseledelse er en oversættelse af det amerikanske begreb classroom management. Classroom management handler mest om regulering af elevernes adfærd. Det element er også en del af den danske klasseledelse. Men klasseledelse i Danmark indbefatter desuden såkaldt læringsledelse. Påstanden - og erfaringen - er, at hvis læreren lykkes med at lede eleverne godt gennem læreprocesserne, opstår der ikke så meget uro i klassen. Kilde: Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskolen og gymnasium

6 Teoretisk fundament Vi har i Greve Kommune valgt at bruge betegnelsen klasserumsledelse. Ved at tilføje ordet rum i klasseledelse, understreger vi, at det handler om de ledelseskompetencer, der skal til, for at skabe det bedst mulige læringsmiljø omkring et klassefællesskab. Definitionen bygger på følgende forståelser og metoder: Cooperative learning: En undervisningsform baseret på særlige konkrete strukturer og strategier, der trin for trin fører eleverne igennem tænkning, skrivning, læsning, problemløsning og præsentationer. (Cooperative learning er virkeliggørelsen af den socialkonstruktivistiske tænkning). Anerkendelse og relationskompetence. Systemisk tænkning: I den systemiske tænkning fokuseres der på at udforske de menneskelige relationer, positioner og tanker, som opstår i den indbyrdes kommunikation og interaktion. Udfoldningen tager udgangspunkt i et individ, aktør og kontekstperspektiv. Udviklingspsykologi: hvad lærer børn som konsekvens af voksnes adfærd? Hvad er børns kompetencer på forskellige aldre? Bio-psykologi/ evolutionspsykologi / hjerneforskning: hvilke typer af adfærd er vi født til at kunne lære? Hvilke typer adfærd indeholder ledelse konkret?

7 Lærerens betydning for elevernes læringsmiljø I Relationsorienteret klasseledelse fremgår det, at elevernes læringsmiljø i skolen kan beskrives som totaliteten af fysiske forhold, planer, lærestof, læremidler, organisering af undervisningen, arbejdsformer, vurderingsformer, sociale relationer og holdninger til læring. Læreren udgør gennem sine valg af planlægning og gennemførelse af undervisningen en faktor, som påvirker elevernes læringsmiljø. Ligeledes er lærerens omgangsform over for eleverne en faktor, som påvirker læringsmiljøet. (Bergkastet et al, 2010) Undersøgelser af læringseffektive skoler indikerer følgende påstande god kvalitet af læringsmiljøet i klasserne: Eleverne i klassen er gode venner Der er god arbejdsro i timerne De fleste elever følger med, når læreren underviser Eleverne i klassen samarbejder godt, når de bliver bedt om det Vi får som regel gjort det, vi skal, i timerne Eleverne bliver normalt færdige med pålagte opgaver til aftalt tid Lærer og klasse kommer godt ud af det med hinanden Eleverne er interesserede og aktive i timerne Et godt læringsmiljø er præget af læringssituationer, hvor der er en arbejdsro, der er tilpasset læringsaktiviteterne. I nogle situationer kræves der ro til koncentration og fokuseret arbejde, mens der andre gange er behov for at samarbejde og bevæge sig. Hvad der opleves som god arbejdsro, kan med andre ord være forskelligt fra time til time. Det afhænger hele tiden af målet for timen.

8 Klasserumslederens kompetencer Kompetence til klasserumsledelse handler om, hvordan man kan holde styr på de urolige og ukoncentrerede børn, Det er det der handler om adfærdsledelse. Det handler også om at skabe et læringsrum, hvor læreren gennem organisering, synlige regler og rutiner hjælper eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer, hvor den enkelte elevs læring er i fokus. Det er det der handler om lærings- og klasseledelse (Kilde: Lene Heckmann). Klasserumsledelse udøves forskelligt fra lærer til lærer, blandt andet fordi lærere ligesom andre mennesker er forskellige. Dette på trods, kan man udpege tre fællestræk, som kendetegner god klasseledelse: Relationskompetence. Læreren skal i forhold til den enkelte elev have kompetence til at indgå i en social relation og tro på, at hvert enkelt barn har potentiale til at lære. Det styrker elevens motivation og er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Læreren skal være i stand til at yde en elevunderstøttende adfærd, der bidrager til elevernes læring. Ledelseskompetence. Læreren skal udvikle sin klasserums- og læringsledelse. Det betyder blandt andet, at læreren skal følge op på det, eleverne tidligere har lært, give hurtige og konkrete tilbage meldinger og bestræbe sig på at gentage essentielle principper. Didaktisk kompetence. Læreren sal kunne anvende en mangfoldighed af forskellige tilgange til undervisningen. Den didaktisk kompetente lærer opstiller klare mål for sin undervisning og planlægger aktiviteterne, så der bruges maksimal tid på undervisning (Kilde: Skolens værdiregelsæt).

9 Anerkendende kommunikation og relationskomptence Tænkningen omkring anerkendelse og relationskompetence bygger på følgende antagelser: Al udvikling og læring er afhængig af positive relationer til betydningsfulde andre. Kvaliteten af relationen er afgørende for barnets læring. Samspillet mellem lærer og elev afhænger af lærerens relationskompetence. Relationen kommer til udtryk gennem kommunikationen både verbalt og nonverbalt. For at barnet skal opnå optimal udvikling/læring er det vigtigt det defineres positivt at det af andre, og dermed også af sig selv, opfattes som betydningsfuld, og at muligheder italesættes og anvendes positivt. Lærerens definitionsmagt kan derfor fremme en positiv eller negativ påvirkning af barnets selvfølelse. Børn er afhængige af den respons og reaktion de får fra de voksne, som har ansvaret for dem, for at kunne opbygge et billede af hvem de er, og for udviklingen af selvværd, tryghed i kommunikation, selvtillid i opgaver og en grundfæstet selvagtelse. Vi kommer nemt til at: Tale om det, der ikke virker Lære alene af vores fejl Tale om det, vi ikke vil have Tale i mangelsprog Vi kan ikke Se uenighed/ konflikter som noget negativt Vi kan skabe mere inklusion ved at: Også lære af vores succeser Tale om det, der virker godt Tale om det, vi gerne vil have Tale i ressoursesprog Vi kan Se uenighed/ konflikter som noget, der rummer mulighed for udvikling

10 Læreren som leder Klasserumsledelse er kendetegnet ved, at den udøves af lærere, der er fagprofessionelle og ikke lederprofessionelle. Lærerne er primært uddannet til didaktisk at formidle et fagligt stof. Men der er bl.a. grundet uroen i undervisningen og de ændrede kvalitative krav kommet en stigende forståelse af nødvendigheden af de ledelsesmæssige og organisatoriske aspekter i undervisningen. Ledelse bliver på lige fod med fagligheden en del af de processer, der rammer undervisningen ind. Lærere er ledere af børn, som ikke har den samme erfaring som voksne. Det stiller nogle lidt andre krav til læreres lederkompetencer, end hvad tilfældet er til traditionelle ledere på en voksenarbejdsplads. Grundlæggende er der således ikke den store forskel på, hvad der skal til for at lede en klasse, og hvad det kræver for at kunne fungere som en kompetent leder for en virksomhed. Vi skelner mellem lederskab og ledelse: Lederskab betyder det at lede personale/de mennesker jeg har ansvaret for det at optimere og nyttiggøre de individuelle og kollektive menneskelige ressourcer bedst muligt til gavn for både den enkelte og fællesskabet/gruppen/virksomheden Ledelse handler om det at bestemme. Det er vigtigt at huske lederskabet, så det at arbejde med klasseledelse ikke blot kommer til at handle om at håndhæve regler og disciplin, hvilket er en nærliggende faldgrube.

11 Cooperative Learning (CL) Inden for Klasserumsledelse kan det være en god idé at beskæftige sig med Cooperative Learning. Cooperative Learning (CL) er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og hver eneste elev skal inddrages i disse læreprocesser. Når der arbejdes med CL er alle elever som grundvilkår i dialog, får sparring og feedback fra læreren og af hinanden. Derved får eleverne formuleret sig frem til deres forståelse af lærestoffet. Fundamentet for CL er at undervisningen organiseres i samarbejdsmønstre, som giver mulighed for, at alle elever kommer i dialog med andre og med stoffet. Samarbejdsmønstrene skal sikre, at alle elever engageres aktivt i læreprocesserne samtidig, hvorved der frigives tid og ressourcer for læreren. Iagttagelser fra gode klasseledere: Alle udviste en grundlæggende respekt over for eleverne. Og alle havde en klar og tydelig ledelsesadfærd og var dermed markante i deres ledelse. De havde en tydelig intention med det, de ville. De var interesserede og havde et stor fagligt engagement. De virkede veloplagte og nærværende, og de var samtidig meget optaget af, at eleverne forstod det, der foregik. De havde en dialogisk holdning til eleverne og stillede mange åbne spørgsmål. Kilde: Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskolen og gymnasium

12 Strukturen i Cooperative Learning Et samarbejdsmønster er en indholdsfri måde at organisere undervisningen på. Samme mønster kan derfor anvendes med vidt forskelligt indhold. Hvert mønster består af en række trin, som hver definerer elevernes bearbejdning af lærestoffet. Det kan f.eks. være gennem diskussion, analyse, problemløsning eller idé udveksling. Et eksempel på et simpelt mønster er par sammenligning, som foregår i grupper af fire elever. Eleverne sidder organiseret i grupper bestående af to par. Trin 1. Trin 2. Trin 3. Trin 4. Læreren stiller en opgave Eleverne diskuterer svar eller ideer med skulderpartneren De to par sammenligner deres svar på opgaven Gruppen bliver enige om de fire bedste svar eller genererer nye svar sammen. De fire svar skrives på fire forskellige stykker papir Et mønster bliver først til en undervisningsaktivitet, når læreren har lagt indhold ind i den. F.eks. relevant forbrugerstof fra læseplanen. Samarbejdsmønstrenes rolle i undervisningen kan derfor beskrives således: Indhold + mønster = Aktivitet.således: Indhold + Struktur = Aktivitet.

13 5 kendetegn ved en god klasseleder 1. En god klasseleder griber ikke ind over for alle forstyrrelser i klassen. Det kan betale sig at have en slags filter for, hvornår det er vigtigt at gribe ind, og hvornår det er okay med lidt småsnak. Hvis man griber ind over for alle forstyrrelser, kan det forstyrre mere i sig selv. 2. En god klasseleder er tydelig og præcis, når hun sætter eleverne i gang med en opgave. En årsag til uro kan være, at eleverne ikke er helt klar over, hvad de skal. Læreren skal undgå uklar instruktion og dermed gøre sig umage, når man forbereder sin instruktion. 3. En dygtig klasseleder afslutter timen på en ordentlig måde. En lektion bør ikke afsluttes med, at læreren står og råber beskeder, mens eleverne er på vej ud ad døren. En god klasseleder har i forvejen tænkt over, hvordan lektionen skal afsluttes, så der er et sted at starte undervisningen fra næste gang. 4. En god klasseleder varierer sin undervisning. Hvis man arbejder på den samme måde hele lektionen igennem, kan motivationen dale, og der kan opstå uro, fordi nogle måske har svært ved at bevare koncentrationen. 5. En god klasseleder arbejder med indarbejdede rutiner. Kendte og indarbejdede rutiner skaber ro. Det er en fordel at lave aftaler om, hvad eleverne for eksempel gør, når der foretages skift i undervisningen? Og når de er færdige med et stykke arbejde, hvad gør de så? Kilde: Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskolen og gymnasium

14 Sagt om relationer og anerkendelse At blive anerkendt af dem vi er afhængige af, handler altså om psykologisk liv eller død. På den måde får personer (fx lærer), som er i en position, hvor andre er afhængig af deres anerkendelse stor definitionsmagt. Denne magtposition kan bruges på mange måder, som varetager både behovet for tilknytning og agrænsning og skabe/konsoliderer selvrespekt og autonomi. Men den kan også mibruges på måder som undergraver den andens udvikling og skaber tvivl, usikkerhed og manglende autonomi. Ud fra det perspektiv kan vi tolke barnets forsøg på at dele sine tanker og oplevelser som både et håbefuldt projekt og et vovestykke. De kommunikerer i håb om at blive set og få sig selv tilbage på en ok måde. Men fordi de er sårbare og afhængige, er det også en risikofyldt indsats. Når de tager chancen for at dele det de tænker og føler, er der til stadigheden risiko for fx at blive misforstået, afvist, overset, invaderet. Denne måde at forstå relation på skaber respekt for, hvad mennesker vover med hinanden. (Bae og Waasted, 1999)

15 Litteratur Ole Løw og Elsebeth Jensen (red.) (2009) Klasseledelse - Nye forståelser og handlemuligheder. Akademisk Forlag (Læs forord: ebog.dk/production/ preview/ _type99.pdf ) Plauborg, Helle &Gitte Holten Ingerslev (2010) Læreren som leder - Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. Inklusiv dvd med læringsforløb. Hans Reitzel Villumsen, K. Landsbo og L. Skovbo jensen (2003) Fleksible læringsmiljøer. Kopimappe fra Dafolo Kagan, S. & Stenlev, J. (2006). Undervisning med samarbejdsstrukturer. Cooperative learning. Forlag Malling Beck. Bergkastet, Inger et al (2010) Relationsorienteret klasseledelse - en praktisk håndbog. Dafolo Youtube-film om klasseledelse og læringsstile: watch?v=y6adflp1poq

16 Inklusionsværktøjskassen Ideelt skulle alle børn og unge have mulighed for at kunne bringe hele deres potentiale i spil for læring og udvikling i skolen. Det ville betyde at de møder en skole med et godt læringsmiljø og differentieret undervisning. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud, og det kan få betydning for problemadfærd i skolen, som er så ødelæggende for både den enkelte og for fællesskabet, at det der læres ikke er tilfredsstillende, og at nogle elever/ børn oplever mistrivsel og ekskludering af fællesskabet. Inklusionsværktøjskassen er en serie hæfter eller håndsrækninger om pædagogiske værktøjer, som er udvalgt med det formål at støtte og udvikle inkluderende læringsmiljøer i Greve Kommune. Værktøjskassen består af hæfterne: Analyse af læringsmiljøer Aktionslæring Inkluderende IT Læringsstile og mange intelligenser Klasserumsledelse Forældreinddragelse Camilla Poulsen Klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag Center for Skoler, Greve Kommune 2010 Redaktion: Niels Westergård Håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen er titlen på en skriftserie, der udgives af Center for Skoler, Greve Kommune. Håndsrækningerne kan downloades via

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin

Læs mere

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Vurdering for læring

Vurdering for læring Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Assertiv kommunikation - MBK A/S

Assertiv kommunikation - MBK A/S Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere? Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre? Vil du vide, hvordan andre

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet 1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

vision og pædagogisk grundlag for

vision og pædagogisk grundlag for vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene? 1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Uddannelsesplan for praktikken på Han Herreders Ungdomsskole -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Velkommen til Hurup Skoles overbygning Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Teenager, Sport. Leder?

Teenager, Sport. Leder? Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere