SET SÅDAN LIDT FRA OVEN OM DET UNATURLIGE I NARRATOLOGIEN OG I J.P. JACOBSENS ET SKUD I TAAGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SET SÅDAN LIDT FRA OVEN OM DET UNATURLIGE I NARRATOLOGIEN OG I J.P. JACOBSENS ET SKUD I TAAGEN"

Transkript

1 Aarhus Universitetsforlag K&K Kultur&Klasse 112 Vol Pages J A C O B B Ø G G I L D Ph.d., lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet SET SÅDAN LIDT FRA OVEN OM DET UNATURLIGE I NARRATOLOGIEN OG I J.P. JACOBSENS ET SKUD I TAAGEN AS VIEWED SOMEWHAT FROM ABOVE First; the relationship between the two positions of natural and unnatural narratology is discussed. It is pointed out that even if they appear to live together in relative harmony and supplement each other in productive ways, they may have to disagree more fundamentally with each other if they are to formulate their respective conceptions of language. Subsequently, an exemplary reading of J.P. Jacobsen s short story Et skud i Taagen is undertaken. First, the question of genre is discussed, since the story appears to be a ghost story that does not really want to be such a story in a traditional sense. Todorov s idea that the fantastic in literature originates from rhetorical figures becomes the point of departure for a further reading of the story. It is demonstrated that the literalization of a now forgotten idiom, the becoming fictional reality of a simile, and metonymy, is what conjures up the ghost in the narrative. The unnatural or supernatural is thus a product of language in the strictest sense possible. Furthermore, another rhetorical or literary phenomenon, namely free indirect speech, is used with devious effects by Jacobsen, since it is evoked to produce a couple of perspectives or points of view that are simply impossible. The literary language of the story can thus not only conjure up the unnatural or supernatural, it can also blind the reader to the sheer impossibility of what is written on the page. KEYWORDS unnatural narratology, fantastic literature, language, free indirect speech, voice I disse år foregår der en interessant fraktionsdannelse inden for en central del af det narratologiske felt. Der er her ved at aftegne sig to lejre, som dog er indbyrdes forbundne og i høj grad i dialog med hinanden. Eller måske er det mere præcist at konstatere, at en udbrydergruppe er ved at konstituere sig, hvis afsæt er en større gruppe af kognitivt inspirerede narratologer, der som gruppe kan rubriceres som den såkaldt naturlige narratologi. En central skikkelse inden for denne gruppe forskere er Monika Fludernik. I sit værk fra 1996 Towards a Natural Narratology påpeger hun, at:

2 52 K&K Kultur&Klasse I de senere år har nye udviklinger inden for lingvistikken introduceret betegnelsen naturlig for at benævne aspekter af sproget, som forekommer at være regulerede eller motiverede af kognitive parametre, der funderer sig i menneskets erfaring af at være kropsligt tilstedeværende i en fysisk virkelighed. (17) 1 Dette er godt nok kun en af kilderne til Fluderniks idé om narrativ naturlighed, som overordnet knytter an til hverdagens naturlige fortællesituationer. Men citatet indikerer, at den naturlige narratologi i en vis udstrækning er forbundet med det paradigme, man kan betegne som den kognitive vending, hvor man mener, at vores hjerne og dermed vores sprog har udviklet sig som en direkte konsekvens af den måde, hvorpå vi som mennesker er kropsligt indfældet i virkelighedens verden. Metaforer som at være højt oppe eller at være langt nede har ifølge den kognitive lingvistik således deres naturlige udspring i vores oprejste gang og vores dertil knyttede mentale orientering i rummet. Fludernik kobler selv det kognitive med naturlige, spontane fortællesituationer i kraft af denne formulering: Endvidere argumenteres der for, at den naturlige fortælling fungerer som et centralt produktivt mønster af kognitiv oprindelse, som regulerer den tekstuelle produktion og reception af nye og ikke-naturligt forekommende diskurstyper og -modi [ ]. (16) 2 Til naturlige fortællesituationer er altså ifølge Fludernik knyttet et mentalt skema, som regulerer både produktion og reception af typer af fortællinger, der ikke opstår naturligt og spontant, og som sådanne dermed kan tilbageføres til i bestræbelsen på at forstå dem. Der er imidlertid utallige fortællinger, som ikke alene ikke er opstået på en naturlig og spontan måde, men som i høj grad divergerer fra naturlige situationer. Litteraturen vrimler faktisk med manipulationer med tiden og rummet, samt diverse overnaturlige fænomener i det hele taget, der ikke på nogen måde synes afledt af vores fænomenologiske indfældethed i den fysiske virkelighed. Tværtimod. Den naturlige narratologi har haft en tendens til at ignorere litterære værker, hvor noget sådant er på færde, og det har fået den omtalte udbrydergruppe til at samle sig omkring benævnelsen unnatural narratology, unaturlig narratologi, hvilket altså er temaet for nærværende nummer af K&K. I det følgende vil jeg først kort diskutere den unaturlige narratologi, som den aktuelt præsenterer sig selv, og i den forbindelse optere for en skarpere paradigmemæssig positionering i forhold til den naturlige narratologi. Dernæst vil jeg 1 In recent years new developments in linguistics have introduced the term natural to designate aspects of language which appear to be regulated or motivated by cognitive parameters based on man s experience of embodiedness in a real-world context. 2 Moreover, natural narrative, it is argued, operates as one central productive pattern of cognitive origin which regulates the textual production and reception of new naturally non-occurring discourse types and modes. (16)

3 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven 53 gennemføre en læsning af J.P. Jacobsens (naturalistiske?) spøgelseshistorie Et Skud i Taagen, hvis formål vil være at eksemplificere det hensigtsmæssige ved en sådan skarpere positionering. Den unaturlige vending i narratologien De unaturlige narratologer omfatter forskere som Jan Alber, Brian Richardson, Henrik Skov Nielsen og Stefan Iversen. Jeg nævner netop disse fire, fordi de er forfatterne af en artikel, Unnatural Narratives, Unnatural Narratology: Beyond Mimetic Models, der har karakter af et manifest for den unaturlige narratologi. Indledende gør forfatterne opmærksom på følgende risiko: Ligeledes kan det føre til, at man overser unaturlige fortællingers specifikke muligheder, hvis man antager, at alle fortællinger er situeret inden for en kommunikativ sammenhæng, der kan sammenlignes med fortællemæssige situationer i virkelighedens verden (Herman, Basic Elements). (115) 3 Det er Fluderniks grundlæggende idé om fortællemæssig naturlighed, der her opponeres imod. Men man bemærker, at det tilsyneladende kun er en vis delmængde, af det vi kalder for fortællinger, som forfatterne opfatter som unaturlige. Og de peger altså på en risiko for, at man, hvis man abonnerer på den naturlige narratologis opfattelse af, hvad en fortælling er, overser nogle bestemte muligheder, som denne delmængde af fortællinger er i besiddelse af. Men er sådanne muligheder et potentiale ved alle fortællinger, og er det derfor i realiteten vildledende at skelne mellem naturlige og unaturlige fortællinger? Det viser sig, at artiklen måske holder døren på klem for en sådan opfattelse. I første omgang lægger de dog op til, at den unaturlige narratologi har karakter af et nødvendigt supplement til den naturlige, og at førstnævnte kan supplere sidstnævnte på dennes præmisser: I dette afsnit vil vi gerne foreslå, at en måde, hvorpå man kan adressere unaturlige fortællinger, er ved at nærme sig det unaturlige på basis af allerede eksisterende kognitive parametre. (118) 4 Sådanne parametre er forbundet med de forskellige redskaber til analyse af fortællinger, som den kognitivt baserede naturlige narratologi har udviklet. Og hvis de indgår i den form for supplerende virksomhed, som den unaturlige narratologi bidrager med, så kan det endda føre til, at disse redskaber udvikles yderligere: 3 Likewise, to assume all stories are situated within a communicative context comparable to real-life narrative situations (Herman, Basic Elements) may lead to a neglect of the specific possibilities of unnatural narratives. 4 In this section, we would like to suggest that one way of dealing with unnatural narratives is to try to approach the unnatural on the basis of pre-existing cognitive parameters.

4 54 K&K Kultur&Klasse En måde, hvorpå denne form for forskning kan bringes videre, er her blevet foreslået: den består i at bringe de adskillige højst anvendelige analytiske redskaber, som er blevet udviklet inden for det kognitive felt, i nærkontakt med unaturlige fortællinger med det formål for øje at få fremhævet de styrker og svagheder, der er forbundet med det at anvende sådanne redskaber på fortællinger, som udfordrer læserens traditionelle receptionsmønstre, mens man samtidig forsøger at videreudvikle og forfine de samme redskaber. (124) 5 Et markant udtryk for en sådan bestræbelse er Brian Richardsons fine bog Unnatural Voices. Extreme Narration in Modern and Contemporary Fiction (2006). Her leveres et fremragende overblik over forskellige afvigende fortællemåder og -teknikker, som kan findes i moderne og såkaldt postmoderne litteratur. Men Richardson viger uden om teoretiske principspørgsmål. Hans studie er fortrinsvis empirisk og induktivt orienteret, og hans mål er at levere et (ganske vist yderst nødvendigt) supplement til den eksisterende og naturligt funderede narratologiske forskning, hvilket fremgår tydeligt af denne afsluttende konstatering: [ ] I denne bog argumenterer jeg ikke for en væsensforskellig poetik, men for en, der ligger i forlængelse af en allerede eksisterende; det vil sige for en antimimetisk poetik som supplerer eksisterende mimetiske teorier. (138) 6 I en nyere artikel, Impossible Storyworlds and what to do with them (2009), er Jan Albers bestræbelse den samme, mens han samtidig i langt højere grad end Richardson eksplicit fastholder et kognitivt paradigme som sit udgangspunkt. Ifølge Alber er den naturlige menneskelige reaktion at forsøge at reducere det afvigende og unaturlige til noget fortroligt og naturligt. Og denne reaktion ses det som narratologiens opgave at kvalificere teoretisk; Jeg foreslår læsestrategier om [ ] hjælper læsere med at naturalisere unaturlige scenarier (81). 7 Disse læsestrategier forbinder Alber med mentale skemaer, der er dannet på basis af såvel fænomenologiske erfaringer med den virkelige verden og tidligere erfaringer med litteratur. Indtil videre har man således en klar fornemmelse af, at de unaturlige narratologer accepterer den naturlige narratologis grundantagelser og -teser, som de blot antager bliver udfordret på konstruktiv vis, når innovative forfattere overskrider den naturlige fortællings rammer og parametre. 8 Der kan kort sagt, så vidt dette 5 One way of moving this type of research forward has been suggested here: it consists in bringing the several highly useful analytical tools developed in the cognitive realm into close contact with unnatural narratives with the purpose of highlighting the strengths and weaknesses of applying such tools to narratives that challenge the reader s traditional patterns of reception, while simultaneously trying to further develop and refine those tools. 6 [ ] I argue in this book not for a different poetics but for an additional one; that is, for an antimimetic poetics that supplements existing mimetic theories. 7 I propose reading strategies that [ ] help readers naturalize unnatural scenarios. 8 I en anden artikel skriver Henrik Skov Nielsen i overensstemmelse hermed, men samtidig med en mere dialektisk brod: [ ] vi bør passe på med at operere med skarpe dikotomier mellem naturlige og unaturlige

5 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven 55 holder stik, opretholdes et velfungerende fornuftsægteskab mellem den naturlige og den unaturlige narratologi, som begge parter angiveligt kan drage stor fordel af. 9 Mod slutningen af deres artikel er det imidlertid, som om Alber, Iversen, Richardson og Skov Nielsen strammer skruen en ekstra omgang. For eksempel når man læser følgende: [ ] vi vil gerne foreslå, at unaturlige træk er konstituerende, vigtige og udfordrende elementer i de fleste fortællinger, og at det syntetiske [en term for unaturlige elementer i fortællinger, som James Phelan har lanceret, min anm.] og det mimetiske, eller det unaturlige og det naturlige, ofte føjer sig ind i hinanden. (130) 10 Hvis det unaturlige er et konstituerende træk ved de fleste fortællinger, hvordan kan den naturlige narratologis grundantagelser og -teser være et uantastet udgangspunkt for arbejdet med fortællinger? Et sådant spørgsmål må endda formuleres med endnu mere eftertryk, når forfatterne slutter artiklen med denne konstatering, holdt i en næsten apokalyptisk tone: Set fra vores perspektiv er det unaturlige alle vegne, og det er på høje tid, at den narratologiske teori begynder at favne det. (131) 11 En sådan formulering kan dårligt undgå at anfægte det omtalte fornuftsægteskab. Hvis det unaturlige er overalt, så kan den narratologi, som knytter sig til det, næppe lade sig opfatte som et supplement til den naturlige narratologi. 12 Kan man, eller kan man ikke, på en gang være naturlig og unaturlig narratolog? Det er et spørgsmål, som ikke besvares endegyldigt i artiklen. Men den just citerede afslutning på artiklen lader ane, at spørgsmålet i sidste instans må besvares benægtende. I sidste instans må svaret på spørgsmålet i hvert fald afhænge af sprogopfattelse. Og hvis parterne blev tvunget til at eksplicitere deres respektive sprogopfattelser, kan det godt tænkes, at fornuftsægteskabet ville slå revner. fortællinger, når forholdet imellem dem i realiteten er baseret på dynamisk udveksling og kontinuitet. [[ ] we should be careful not to posit firm dichotomies between natural and unnatural narratives when in fact the relation is one of dynamic exchange and continuity.] ( Fictional Voices?, 2) 9 Så længe den unaturlige narratologi accepterer sin selvskabte rolle som et supplement til den naturlige, ytrer dette sig i skikkelse af en tendens til katalogisering og taksonomisering, hvilket både Richardsons omtalte empiriske og induktive fremgangsmåde og Albers omtalte skematisk funderede læsestrategier eksemplificerer. Der kan endog opstilles hele leksika over de forskellige elementer af fortællinger, der ikke kan reduceres til naturlige ditto, og som den supplerende narratologi derfor må tage sig af og holde rede på. Se for eksempel: Et sådant leksikon er selvfølgelig et virkelig nyttigt redskab og et fremragende initiativ. Men det hævder ikke i sig selv den unaturlige narratologis primat. 10 [ ] we would like to suggest that unnatural features are a constituent, important, and challenging feature of most narratives, and that the synthetic and the mimetic, or the unnatural and the natural, often dovetail. 11 From our perspective, the unnatural is everywhere, and it is about time for narrative theory to embrace it. 12 I denne forbindelse peger forfatterne på, at et unaturligt element ved fiktion, såsom den såkaldt alvidende fortæller, godt kan blive en konvention, således at man, som tilfældet er med den døde metafor, ikke bemærker den. Men, understreger de, en konventionalisering er ikke det samme som en naturalisering (Alber et al 131).

6 56 K&K Kultur&Klasse Den naturlige narratologis grundpræmis er, som jeg kort skitserede det, at fortællinger, enten de afviger fra diverse konventioner eller ej, kan tilbageføres og dermed fortolkes eller afkodes i forhold til noget fortroligt, naturligt og/eller oprindeligt, enten det så er vores naturligt opståede kognitionsapparat og de dertil knyttede mentale skemaer, eller det er hverdagens naturlige fortællesituationer, hvor de samme skemaer må formodes at gøre sig gældende. Men man kan spørge, om hverdagens fortællinger og øvrige sproglige udvekslinger overhovedet er naturligt funderede. Hverdagens sproglige udvekslinger er fulde af metasproglige ytringer som hvordan skal det forstås? og hvad mener du med det?, hvilket indikerer, at vi selv i de mest trivielle hverdagssituationer må søge at forankre, tøjle og forhandle om et sprog, som altid kan undvige vores forsøg på at bemestre det inden for en given kontekst. Dette kan meget vel hænge sammen med det forhold, at vi, i samme udstrækning som vi taler sproget, også tales af det. Den mellemregning med sproget, som dette forhold udpeger, kan næppe adskilles fuldstændigt fra spørgsmålet om sprogets opståen, som har været et tilbagevendende problem for tænkningen. Blandt andet som en konsekvens af den indlysende præmis, at ethvert forsøg på at formulere sig om sprogets oprindelse ikke kan undgå at måtte betjene sig af sproget. I Derrida and Theology formulerer Steven Shakespeare klart, hvorfor forsøg på at forklare sprogets oprindelse løber ind i vanskeligheder: Det er fristende at drage en parallel her til de vanskeligheder, som ethvert forsøg på at gøre rede for sprogets oprindelse løber ind i. Hvis sproget formodes at opstå naturligt på en ikke-lingvistisk basis eller baggrund, er vi ude at stand til at gøre rede for springet fra meningsløs gestus til betydningsbærende tegn. Hvis vi, på den anden side, opfatter sproget som en overnaturlig gave fra et sted udenfor, så er vi ude af stand til at gøre rede for, hvordan dets første modtagere kunne opfatte det som meningsfuldt. Fra et sted inden for sprogets sfære, hvor vi nødvendigvis befinder os, pånødes vi at tænke dets oprindelse(r) som et paradoks: for vi kan kun opfinde eller modtage sproget, hvis vi allerede er i besiddelse af det. (34) 13 Man kan derfor, med også denne Shakespeare, slå fast, at det lader til, at naturen må bryde med naturen, når naturen skal frembringe sproget. (54) 14 I så fald er det unaturlige i sandhed overalt, eftersom sproget er overalt, hvor mennesket befinder sig. I så fald må al genuin narratologi være en unaturlig ditto, 13 It is tempting to draw a parallel here with the difficulties that face any attempt to account for the origin of language. If language is supposed to emerge naturally from a non-linguistic background, we are unable to account for the leap from meaningless gesture to significant sign. On the other hand, if language is supposed to be a supernatural gift from the outside, as it were, we are unable to account for how it was recognized as meaningful by its first recipients. From within language, we are driven to think its origins as a paradox: for only if we have language already could we ever invent or receive it. 14 Nature, it seems, requires a break with nature in order to produce language.

7 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven 57 da det unaturlige element ved sproget potentielt kan udfolde sig i enhver fortælling, uden at dette element lader sig tilbageføre eller tolke på basis af et enklere og fænomenologisk eller hverdagsmæssigt funderet udgangspunkt. Jeg skal i det følgende forsøge at vise, hvordan sprogets unaturlige potentiale, dets evne til på forskellig vis at gestalte og befordre det unaturlige, på flere måder kommer til udfoldelse i en novelle af samme navn, hvor det unaturlige tilsyneladende også gør sig gældende på det tematiske niveau, selv om den er skrevet af en angivelig naturalist J.P. Jacobsen. Et Skud i Taagen og spørgsmålet om genrens natur Selve handlingen i Et Skud i Taagen er formelt set enstrenget og ganske enkel. Hovedpersonen, Henning, vokser op hos en plejefamilie på en landbrugsejendom, Stavnede. Han er forelsket i familiens datter, Agathe, men hun afviser ham og stikker ham i en bestemt situation en lussing. Agathe er forlovet med en anden, Niels Bryde. En dag, hvor både Henning og Niels Bryde er på jagt, opstår en tæt og tyk tåge. Da den nedtrykte Henning hører Niels Bryde synge en glad melodi, skyder han irriteret ind i tågen. Selv om det i den tætte tåge trodser enhver sandsynlighed, rammer skuddet Niels Bryde, som dør. Henning forklarer, at der var tale om et vådeskud, og det accepteres. Henning arbejder derefter nogle år for en onkel, som har en tømmerhandel. Da onklen dør, arver Henning tømmerhandelen. Han afhænder den dog snart, hvilket gør ham til en rig mand. Agathes far er død og ejendommen forgældet. Henning køber den. Agathe skal giftes med en vis Klavsen. Henning låner Klavsen penge til spekulationer, men sidstnævnte satser, lokket af Henning, forkert og for meget og er til sidst på fallittens rand, hvorfor han forfalsker nogle veksler. Agathe opsøger Henning for at få ham til at hjælpe Klavsen en sidste gang. Henning afslår og minder indirekte Agathe om lussingen. Klavsen flygter, men arresteres hurtigt. Agathe er så nedbrudt over forløbet, at hun bliver syg og dør. Henning aflægger en visit og dvæler en stund ved Agathes lig. Han siger til liget, at han intet fortryder, det samme som Agathe sagde til ham, efter at hun stak ham den famøse lussing. Henning tager en af Agathes handsker med sig som en art fetich. Da han går hjem, er der opstået en lige så tæt og tyk tåge som den, hvori han skød Niels Bryde. Henning fornemmer, at nogen eller noget forfølger ham i tågen, og der er en lyd, som puslen af kvindeklæder. Angiveligt griber klamme, hvide fingre fat om hans hals. Man bringes til kraftigt at formode, at det er Agathes genfærd, som er fulgt efter Henning og forsøger at strangulere ham. Næste dag, hvor Agathe skal begraves, dukker Henning ikke op. [ ] [D]er kom dog ingen fra Stavnede for at følge hende (192), som historiens sidste ord lakonisk konstaterer. Man må formode, at genfærdet enten havde held med at kvæle ham eller fik skræmt ham til døde. Genremæssigt har vi således efter alt at dømme med en spøgelseshistorie at gøre. Man kan således slå fast, at det u- eller overnaturlige er på færde på det tematiske plan i novellen. Der er intet i teksten, hvis formål er at få en til at tvivle på gen-

8 58 K&K Kultur&Klasse færdets realitet, selv om det ikke formuleres som et endegyldigt faktum, at det er et genfærd, som formløst og dog kjendeligt 15 (192) sniger sig ind på Henning og griber fat om hans strube, hvorfor der alligevel må siges at være en vis usikkerhed, hvad genfærdets realitet angår. Der er derfor ikke tale om en spøgelseshistorie, som er fantastisk i Todorovs forstand, eftersom man, trods denne usikkerhed om spøgelsets realitet, ikke bringes i en tilstand af tøven. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at der ikke bygges en spænding op, således at man gysende forventer den uhyggelige afslutning. Det overnaturlige antydes overhovedet ikke som mulighed, endsige som noget forventeligt, før det sætter sig igennem i løbet af historiens sidste seksten linjer. Som læser kan man alligevel have en fornemmelse af, at den omtalte usikkerhed måske kan være en antydning af, at der ikke er et reelt spøgelse på færde, men at det i realiteten er Hennings egen angst, der kondenseres i en forestilling om et genfærd i kvindeklæder med klamme, hvide fingre, og at det således er samme angst, der tager livet af ham i tågen. Beslutter man sig for, at dette er, hvad der reelt foregår, foretager man sig som læser en naturalisering af novellen af den art, som Alber opererer med i artiklen om Impossible Storyworlds, nærmere bestemt reduceres spøgelsets ydre realitet til en dramatisering af en indre tilstand. En sådan naturalisering kan faktisk hente lidt mere støtte i teksten selv. Umiddelbart efter drabet på Niels Bryde hensættes Henning i en tilstand af angst, som på ingen måde blot er en angst for at blive anklaget for mord. Tilstanden beskrives sådan her: Der var i den Ventetid [på Niels Brydes begravelse, min komm.] en feberagtig Uro over ham i det Ydre og noget sælsomt Opskræmt ved hans Tanker, der gjorde, at de ikke kunne holde sig fast ved noget Bestemt, men flakkede fra det Ene til det Andet. Denne deres rastløse Hvirvlen og Kredsen, som han ikke havde Magt til at standse, var ved at gjøre ham vanvittig, og naar han var ene gav han sig til at tælle eller han nynnede og slog Takt med Foden, for paa denne Maade ligesom at fængsle Tankerne og slippe for at blive hvirvlet ind i deres forfærdelige, udmattende Runddans. (186, min kurs.) Lidt senere får man at vide, at Hennings angst udvikler sig til en permanent tilstand, som der ikke er nogen lindring eller forløsning for. Som jeg senere skal komme nærmere ind på, er kredse et vigtigt motiv i den afsluttende tågescene, hvor Henning til slut raver rundt i en rædselsslagen tilstand. Der er således, via ordene kredsen og kredse, en motivisk forbindelse mellem Hennings angst og samme tågescene. Det kan muligvis tænkes, at Jacobsen via denne motiviske forbindelse bevidst vil lede læseren i retning af den omtalte naturalisering. Men er angst egentlig et naturligt fænomen? Som bekendt er forskellen på angst og frygt, at kun sidstnævnte har en konkret genstand. Angst retter sig mod eller produceres af forestillinger, 15 Man fornemmer en vis korrespondance med begrebet om det uhyggelige hos Freud her.

9 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven 59 som den beængstedes eget sind producerer. 16 Som det fremgår af det netop citerede, mister man i angstens tilstand kontrollen med sine egne tanker. De tanker og forestillinger, som regerer i angsttilstanden, ville imidlertid næppe kunne opstå, hvis ikke vi havde den sprogligt betingede bevidsthed, som vi har. Foruden sproget ville vi næppe kunne danne forestillinger om, hvad der eventuelt kan ske. Ej heller ville vi foruden sproget kunne erindre på den måde, som vi er i stand til. Når man i en tilstand af angst enten kredser om, hvad der eventuelt vil ske, eller man kredser om, hvorvidt man i en situation, der udviklede sig på en frygtelig måde, kunne have handlet anderledes, end man gjorde, er sproget altså også en forudsætning for begge dele. Uanset om angsten retter sig mod noget fortidigt eller gisner om noget kommende, er sproget dens forudsætning. Sproget har sat os i stand til at bygge civilisationer, hvilket ingen andre dyr kan formå, men samtidig åbner sproget mulighed for, at vi kan tabe kontrollen over os selv og vores tanker på måder, som intet andet dyr ville være i stand til. Ud fra en sådan optik er det ikke så vanvittigt endda at opfatte sproget som et brud med naturen, snarere end som et produkt af den. Jeg kan ikke her kaste mig ud i en længere bevisførelse, men for mig at se, er det netop den måde, hvorpå mennesket i kraft af sproget bryder med den umiddelbare natur, som interesserer Jacobsen som forfatter. Naturforskeren og oversætteren af Darwin har et yderst skarpt blik for, hvad sproget, som også betinger vores bevidsthed om vores dødelighed, gør ved mennesket. 17 Ud over angst er hævn et centralt motiv i Et Skud i Taagen. Henning er, efter ydmygelsen med lussingen, lige så besat af ønsket om at få hævn over Agathe, som han er besat af angst. Ønsket om hævn forudsætter selvsagt en evne til at huske, erindre, hvilket, som bemærket, igen har sproget som forudsætning. Hennings konkrete hævn er endda en yderst tegnbåren affære. Agathes konkrete lussing straffer han via økonomiske transaktioner og udvekslinger, som tvinger Klavsen til at forfalske en signatur. Da Agathe søger hans hjælp, henleder han indirekte, via en næsten satanisk brug af sproget, hendes opmærksomhed på lussingen fra dengang. Og som nævnt gentager han over for Agathes lig hendes udsagn om ikke at fortryde. Henning har sans for hævnens økonomi og er besat af dens symmetri. Mere alment kan det bemærkes, at hævnens økonomi (som gavens) har en evne til at spinne helt ud af kontrol, hvilket man kunne opregne sørgeligt mange eksempler på. Hævnens logik kan med lynets hast nedbryde, hvad det har taget lang tid for en civilisation at bygge op. Hvis selvopretholdelse er naturlig, er såvel angst som hævn fænomener, der på sæt og vis er imod naturen. Der er, som påpeget, tale om to ledemotiver i Et Skud i Taagen. Den omtalte naturalisering af novellen, 16 Da Henning har skudt Niels Bryde og hører en jamren inde fra tågen, får man tydeligt markeret, hvordan forestillingsevnen i en beængstende situation kan tage magten: Han kastede sig ned paa Jorden, trykkede Ansigtet ned i Lyngen og holdt sig for Ørerne. Tydeligt saa han det fortrukne Ansigt, Lemmernes Krampetrækninger og det røde Blod, der ustandselig vældede ud af Brystet, Strøm paa Strøm, dreven frem ved hvert Hjærteslag [ ]. (185) 17 Man kan mene, at al angst i sidste instans er dødsangst, uanset hvilke konkrete forestillinger den kredser om.

10 60 K&K Kultur&Klasse hvor man opfatter det overnaturlige som noget, angsten fremkalder i Hennings bevidsthed, fører altså på ingen måde tilbage til naturen. Uanset om man foretager naturaliseringen eller ej, er Et Skud i Taagen en højst underlig spøgelseshistorie, som tilsyneladende vægrer sig ved fuldt ud at være det. Der sættes aldrig afgørende ord på, at der optræder et genfærd. Men denne manglende vished forbinder sig, som sagt, ikke med en tøven af fantastisk art. Som også bemærket, savner man aldeles den form for spændingsopbygning til det uhyggeliges forekomst, man ville forvente af en mere gængs spøgelseshistorie. I sit bidrag, At fortolke fortolkeren, til en antologi med læsninger af Et Skud i Taagen, Skud, beskæftiger Erik A. Nielsen sig med den genremæssige uro eller uregerlighed, der karakteriserer novellen. Han diskuterer, om den form for afvigelse, som den repræsenterer, ligefrem udgør en monstrøsitet. I den forbindelse konstaterer han, at: [ ] den hermeneutiske cirkelbevægelse her optræder som en art krise eller forståelsesmæssig agon (kampplads), hvor genregættet på sin side forsøger at tegne teksten i sit helhedsbillede, mens det stadige arbejde med at præcisere tekstens individuelle egenskaber og særpræg på sin side forsøger at belaste, modificere, eller hvis der er tale om monstrøsitet kuldkaste genregættet og fremtvinge et bedre. (43) Nielsen når ikke frem til et helt andet genregæt end spøgelsesnovellen, men han finder, at novellen afgjort modificerer og forsøger at komme fri af denne genre. Som der står: [N]ovellen er en naturalistisk modhistorie til en gammel kristen-moralsk livsforståelse, og dens karakter af modspil binder den på en måde antimetafysisk og i ordets bredeste betydning: parodisk til det forlæg, som den behøver for at kunne afvikle det. Novellen er én frigørelsesbevægelse, hvis befrielsesaktiviteter endnu er bundet af de former, den vil gøre sig fri af. (54) Jeg er enig i, at novellen har et parodisk-legende præg, 18 men ellers finder jeg denne konklusion temmelig tvivlsom. Jeg kan ikke finde nogen elementer af naturalisme 18 Jeg vil give et par eksempler på det legende. For det første udnyttes drillende den sympathy for the underdog, vi som regel er udstyret med. Vi identificerer os i begyndelsen med Henning og finder med ham lussingen ydmygende. Med ham irriteres vi over den lykkeligt trallende Niels Bryde, og vi assisterer måske gerne med at trykke på aftrækkeren. Ikke længe efter drages vi imidlertid med ind i et angsthelvede. Siden må vi, da Henning tager udspekuleret hævn over Agathe, indse, at det ikke er et af Guds bedre børn, vi har identificeret os med. Drillende spørger teksten således ind til, præcis hvor langt du, kære læser, vil gå, når det gælder hævnens økonomi og symmetri. Mit andet eksempel på tekstens legende og eksperimenterende karakter er et bemærkelsesværdigt skift i tempus. En passage på over en side er holdt i præsens, hvor der ellers berettes i traditionel præteritum. Man skulle tro, der i et sådant tilfælde i en spøgelseshistorie ville være tale om dramatisk nutid. Men det er novellens mindst dramatiske afsnit, der er tale om, et afsnit hvor vi alene får baggrundsinformation vedrørende,

11 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven 61 i den. Og jeg tror ikke så meget, novellen forsøger at frigøre sig fra spøgelseshistoriegenren, som den leger med dens konventioner, eksempelvis ved at tømme den for tøven og traditionel uhygge. Nielsens betragtninger er alligevel interessante, fordi han indirekte peger på et problem, som vil hjemsøge ethvert forsøg på at opfatte genrer som naturlige eller naturgivne, hvilket ikke er helt uvedkommende i nærværende sammenhæng. Hvis fortællinger kan tilbageføres til naturlige eller hverdagsrealistiske forhold eller parametre, burde noget lignende jo gælde for de fortællende genrer. Men er det tilfældet? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at nye genrer kan udvikle sig ved, at der brydes med allerede etablerede genrers konventioner. Dette gør Todorov opmærksom på i et essay med titlen Genrernes oprindelse. Som det fremgår af denne titel, mener han, at genrer kan tilbageføres til en oprindelse, man kan afdække eller tænke sig frem til. I forlængelse heraf skriver han følgende: I vort forsvar for legitimiteten af at studere genrer har vi undervejs fundet et svar på det spørgsmål, der er impliceret i titlen: Hvor kommer genrerne fra? Simpelthen fra andre genrer. En ny genre er altid en transformation af en eller flere ældre genrer en transformation ved inversion, forskydning eller kombination. (77) Dette kan bestemt redegøre for opkomsten af bestemte genrer, men ikke for genremæssig oprindelse som sådan. Hvis genrer altid er afledt af andre og forudgående genrer, hvordan kan man da finde eller bestemme genremæssige urformer? Todorov svarer hertil i essayet, via henvisninger til antropologiske studier, at genrer er afledt af fundamentale talehandlinger. I forhold til sit tidligere værk Den fantastiske litteratur, har han således foretaget noget af en kovending. I dette værk er tankegangen ekstremt deduktiv. Genrerne udgør et i princippet endeligt system, hvor konkrete genrer dog endnu kan være uopdagede i praksis, mens de altså kan erkendes deduktivt i teorien. Og selv om genrer kan blomstre i bestemte historiske perioder, er det system, de udgør, ikke selv historisk forankret eller determineret. I bemeldte essay er Todorov gået over til en langt mere induktiv fremgangsmåde, samtidig med at han forbinder genrerne med en historisk og naturlig oprindelse, som omtalt i form af fundamentale talehandlinger. På sin vis har han derved foretaget en bevægelse fra et unaturligt til et naturligt paradigme. Men det sidstnævnte fører for mig at se ikke til mere interessante eller overbevisende resultater end det første. Måske kan man konstatere, at Todorov i essayet reelt set støder på det samme problem, som hjemsøger forsøg på at forklare sprogets oprindelse. For at genrer hvordan Henning bliver en rig mand og derfor kan tage hævn på den måde, han gør. Hvor eksperimenterende dette stunt er, fremgår af det forhold, at de to gange, hvor tempus skifter, befinder sig midt i sætninger.

12 62 K&K Kultur&Klasse kan opstå, må der, jf. citatet fra Genrernes oprindelse, allerede eksistere genrer. Sammenfaldet med problemerne med sprogets oprindelse er måske ikke tilfældigt, så sandt som fænomener som inversion, forskydning og kombination ikke er sproget fremmede. For at frembringe urgenrer må naturen tilsyneladende bryde med naturen. Med denne konstatering er tiden inde til at læse os nærmere ind på, hvorledes der i Et Skud i Taagen på forskellig vis brydes med det naturlige. Bogstaveliggørelser? En indgang hertil kan faktisk findes hos den lidt tidligere version af Todorov, som er ophav til Den fantastiske litteratur. Det fantastiskes oprindelse er hos ham ikke forbundet med nogen form for naturlighed. Eksempelvis læser man i Den fantastiske litteratur følgende: De forskellige relationer, vi har iagttaget mellem det fantastiske og den billedlige diskurs, kaster lys over hinanden. Når det fantastiske til stadighed betjener sig af retoriske figurer, er det, fordi det finder sin oprindelse deri. Det overnaturlige udspringer af sproget, det er på en gang dets konsekvens og dets bevis: ikke blot findes vampyrerne og djævlene kun i ordene, men det er tilmed alene sproget, der gør muligt at begribe det, der altid er fraværende det overnaturlige. (78) Den oprindelse, der her er tale om, relaterer sig ikke til historiske udviklinger og naturlige processer, det er tværtom en oprindelse, som til stadighed gør sig gældende. De retoriske figurer kan til stadighed danne afsæt for det fantastiske og det overnaturlige, hvilket Todorov fremhæver, hænger snævert sammen med det forhold, at det er takket være sproget, vi, jf. også mine betragtninger om angsten, er i stand til at forestille os det, som ingen realitet har. I Den fantastiske litteratur er bogstaveliggørelsen mestertropen, når det gælder, hvordan det fantastiske kan afledes af retoriske figurer. Når et billedligt udtryk, og gerne et sådant i skikkelse af en død metafor, bogstaveliggøres, så har det enten en fantastisk dimension, eller det fremkalder en vits-effekt. 19 Det er selvsagt det førstnævnte tilfælde, som interesserer i nærværende sammenhæng. Et godt eksempel herpå kunne være H.C. Andersens fortælling Skyggen, som lader sig læse som en udfoldet bogstaveliggørelse af det billedlige udtryk at være en skygge af sig selv. Dette udtryk må i høj grad siges at være en stående vending og dermed en død metafor. Det er således værd at bemærke, at bogstaveliggørelsen af et sådant billedligt udtryk på ingen måde fører til en naturalisering, en retur til et umiddelbart og naturligt niveau i sproget. Tværtimod er effekten, enten der er tale om en regelret 19 Den serie reklamer for Oddset, som har verseret i længere tid, hvor der er så meget, kvinder ikke forstår er et fint eksempel på den vits-effekt, der kan knytte sig til bogstaveliggørelsen.

13 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven 63 fantastisk effekt eller ej, uhyggelig og spøgelsesagtig, når den døde metafor bringes til at rejse sig fra sin grav. Dette gælder også i vitsens tilfælde, om end uroen ved den spøgelsesagtige effekt måske her som regel overdøves af det komiske. I Et Skud i Taagen må bogstaveliggørelsen i høj grad siges at være en vigtig trope, bare ikke på det sted, man ville forvente. Man kunne formode, at Hennings totalt usandsynlige pletskud er en bogstaveliggørelse af det billedlige udtryk, som benævner et vildt gæt som netop et skud i tågen. Men det er ikke tilfældet. Udtrykket som fast vending kan ikke spores tilbage til den tid, hvor Jacobsen skrev novellen. Det kan i øvrigt heller ikke påvises, at novellen er direkte årsag til, at talemåden senere er opstået. Selv om talemåden er af nyere dato, og der altså ikke er tale om en bogstaveliggørelse af den, er det i vores kontekst ganske interessant, hvad Jan Rosiek, ikke uden affinitet til spørgsmålet om bogstaveliggørelse, når frem til i sit bidrag til den omtalte antologi Skud. Om Hennings totalt usandsynlige (-)lykketræf skriver Rosiek: Hennings skud ud i tågen er et forsøg på at tilintetgøre det metaforiske sprog og dets falske løfter om forsoning af forskelle. Hans skud er bogstaveligt, en påmindelse om, at når sproget af og til, blindt og tilfældigt, rammer sin referent, er det dræbende. Det bogstavelige afslører med ét metaforens påståede forsoninger som illusioner. (141) En første indvending hertil kan formuleres i form af et spørgsmål: kan sproget overhovedet, om end nok så blindt og tilfældigt, ramme sin referent? Den strukturelle lingvistik ville nok svare nej herpå. Det samme gør Rosiek egentlig selv, når han lidt senere lader Agathes genfærd repræsentere sprogets uudryddelige metaforiske dimension. (143) Til trods herfor foreslår Rosiek, at dette metaforudryddende bogstavelighedens projekt, som han kalder det, falder sammen med naturalismens bestræbelse, hvilket han yderligere forbinder med det forhold, at den har sit udspring i naturvidenskabens og positivismens glansperiode. Retfærdigvis skal det siges, at Rosiek til slut når frem til, at Jacobsens novelle dekonstruerer samme projekt, fordi den viser, at metaforiciteten i sidste instans er uudryddelig. Men han lader det stå åbent, om Jacobsen er sig dette fuldt bevidst eller ej. Jeg tror, at Jacobsen er langt mere afklaret, end Rosiek mener, og at den naturalismeopfattelse, som spøger hos sidstnævnte, er lovlig reduktiv, selv om jeg, hvilket på nuværende tidspunkt næppe overrasker, er meget langt fra at forstå Jacobsen som prototypisk naturalist. Hvor afklaret Jacobsen er, fremgår ikke mindst, hvis man retter fokus mod en reel og vigtig bogstaveliggørelse af en talemåde i teksten, som mig bekendt endnu ikke er blevet kommenteret, hvilket dog er forståeligt nok, da den talemåde, der bogstaveliggøres, siden er gledet helt ud af sproget. Hvis der løber en gysen gennem én, så kan man, hvis man benytter den nu glemte talemåde, udbryde: der gik

14 64 K&K Kultur&Klasse døden over min grav. 20 Denne talemåde spilles der på i denne passage i novellen, som stammer fra den anden og afsluttende tågescene: hvert Fodspor havde kostet ham nogle af hans Kræfter, ja! det var en Række af Grave for hans svundne Kræfter [ ], der foer en Gysen igjennem ham: det er En, der gaar over min Grav der er Nogen, der gaar i mine Fodspor, det pusler derinde i Taagen bagved som af Kvindeklæder [ ]. (191) Henning fornemmer, at der er nogen, der går over hans grav. Fornemmelsen kædes netop sammen med, at der farer en gysen igennem ham. Talemåden, hvor døden dog ikke nævnes, følger som en naturlig konsekvens af samme gysen. Men talemåden bogstaveliggøres altså, da der jo konkret er nogen efter ham, eller han i hvert fald konkret forestiller sig, at dette er tilfældet. Endvidere er det jo døden, der kommer efter ham, enten det så er i form af et genfærd, der strangulerer ham, eller han ombringes af angst og hallucinationer, han selv er ophav til. Bogstaveliggørelsen af talemåden lægger dog op til, at det er det første, som er tilfældet. Det er endvidere værd at bemærke, at genfærdet ikke kun fremmanes via bogstaveliggørelsen af den gamle talemåde. Der er også tale om, at en sammenligning ophæves og gøres til en realitet. Det pusler jo i passagen som af kvindeklæder. Hvis det er Agathes genfærd, som er efter ham, så kan dette som slettes. Her kan man måske godt, med Rosiek, associere i retning af en uudryddelig metaforisk dimension. Men den simili, som bliver til en regelret metafor, er bare samtidig en bogstaveliggørelse og en bliven til fiktiv realitet. Et tredje og til dels analogt retorisk forhold, som er på færde i denne yderst fortættede afslutning, må også fremhæves. Som omtalt tager Henning en af Agathes handsker med som en fetich, da han har dvælet lidt ved hendes lig. Herpå begiver han sig hjemad, men overraskes altså af den tåge, hvori han finder sin død. Handsken putter han, som der står, ind på sit bryst. Når der til sidst står, at saa greb det ham i Struben med klamme, hvide Fingre (192), er det nærliggende at antage, at det er handsken, som griber fat om hans hals. Der er i hvert fald tale om en metonymi, en nærhedsrelation. Retorisk lægger alt i passagen således op til, at det er Agathes genfærd, der tager livet af Henning, selv om det ikke siges lige ud, og der kun benævnes et det. Idet Erik A. Nielsen forholder sig til denne mangel på en endegyldig sætten navn på genfærdet, skriver han følgende: Den hvidklædte kvindeskikkelse er utvivlsomt Agathes genfærd. Henning har fra ligets hånd stjålet en hvid handske og stukket den ind på brystet. Det er denne handske, der søger hans strube og kværker ham. (46) 20 Jf. ODS under opslaget Død: 5.1) i talem.: være god at sende efter døden, (nu kun dial.) om den, der er længe om at udføre et ærende ell. bringe en besked. VSO. Feilb. (nu l. br.:) døden gaar (ell. gik) over min grav, som forklaring paa en pludselig gysen.

15 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven 65 Nielsen har bemærket detaljen med handsken, men hæfter sig ikke ved, at der er tale om en metonymi. Det er således snarere ham, der er i retorikkens vold, end omvendt. Det er værd at bemærke, at den hvidklædte kvindeskikkelse, Nielsen omtaler, slet ikke er benævnt som en sådan i teksten, hvor det eksplicit kun pusler som af kvindeklæder, mens det alene konstateres, at ud af Taagen kom det, formløst og dog kjendeligt, snigende sig over ham tungt og langsomt. (Jacobsen 192) Retorikken får i realiteten Nielsen til at hallucinere en hvidklædt kvindeskikkelse. Og når han lidt besværgende i det citerede skriver utvivlsomt, er det efter alt at dømme sproget nærmere bestemt bogstaveliggørelsen, sammenligningens ophævelse til fiktiv realitet og metonymien der fører pennen. Vi tager lige Todorov om det fantastiske og overnaturlige igen: det er tilmed alene sproget, der gør muligt at begribe det, der altid er fraværende det overnaturlige. Det ligger tydeligvis ikke Jacobsen fjernt at forske i dette felt. Det motivisk set overnaturlige i novellen, genfærdet, fremhallucineres udelukkende ved hjælp af sproglige processer og mekanismer, bogstaveliggørelse, sammenligning og metonymi. Konstateringen heraf peger imidlertid ikke i retning af en naturalisering af novellen, men snarere i retning af en denaturalisering af sproget. Et andet retorisk og i tilgift fortælleteknisk fænomen, som det er vigtigt at være opmærksom på i novellen, og som ligeledes knytter an til det unaturlige, er brugen af dækning. I dækning! Selv om den såkaldt alvidende fortæller som omtalt (i note 12) er en litterær konvention, er der tale om et fænomen, som savner en parallel i virkelighedens verden. Vi kan måske godt, i visse situationer, aflæse, hvad der er på færde i andre menneskers indre, men læse deres tanker kan vi ikke. Den alt andet end naturlige adgang, som den alvidende fortæller kan give os til sine fortalte personers indre, findes sjældent uden for litteraturen. Hvis den helt traditionelle alvidende fortæller er en konvention af ældre dato, så findes der dog mere moderne typer af fortællere, som alligevel, men ikke på mere naturlig facon, kan formidle en adgang til personers indre, eksempelvis gennem brug af teknikken dækning. Dækning kan antage form af dækket direkte tale eller dækket direkte tanke, og det er selvsagt sidstnævnte, der forudsætter en form for alvidende eller alternativt en telepatisk fortælleinstans. Brugen af dækning kan afstedkomme uhyggelige effekter, som ikke nødvendigvis, hvis vi ser bort fra det unaturlige ved alvidenhed og telepati, er forbundet med noget u- eller overnaturligt. Af og til kan det indirekte ved dækningen være så fremherskende, at det sløres, hvor en given ytring eller tanke egentlig er forankret, det bliver ubestemmeligt, hvem der er ophav til eller afsender af den. En sådan sløring i forhold til adskillelsen mellem person og fortællende instans, hvor det ikke er til at afgøre, hvem af dem der afsender en ytring eller tænker en tanke, fremhæver det ret beset spøgelsesagtige ved den instans, vi per tradition og måske i mangel af bedre alternativer benævner en fortæller. Spørgsmålet er imidlertid,

16 66 K&K Kultur&Klasse om dette er en anomali, et i dybere forstand afvigende fænomen? Eller om vores forankring af diskursive udvekslinger via diverse strategier og teknikker blot er forsøg på at bemestre et sprog, hvis natur det er at kunne overskride og glide frit mellem kontekster, uanset hvor meget vi forsøger at holde det i tømme? Så sandt som at samme sprog er citerbart, gentageligt, iterabelt. Dækning er en teknik, man i litteraturhistorieskrivningen mere forbinder med impressionisme end naturalisme. Jeg har allerede givet udtryk for, at jeg ikke anser Jacobsen for hardcore-naturalist. Han er næppe heller hardcore-impressionist. Men under alle omstændigheder demonstrerer han i Et Skud i Taagen, at han mestrer teknikken med dækning til perfektion. Det er mest iøjnefaldende i den scene, hvor han afslår Agathes bøn om økonomisk hjælp. Som sagt henviser han først på fordækt vis til den lussing, hun stak ham ved en tidligere lejlighed. Det foregår i teksten sådan her: Ja, men saa maatte han betale Vekslen, og det kunde han ikke, han havde allerede saa mange Penge i Klavsens Foretagende, at han var bebyrdet over Evne. Han kunde ikke. Hun græd og bad. Men hun maatte virkelig betænke, at han havde tabt uhyre ved Klavsen. Da hun fortalte ham, at Foretagendet var mislykket, var det virkelig som om En havde slaaet ham paa Øret, saa overrasket og fortumlet blev han. Ved at bruge dette Udtryk kom han til at tænke paa, at hun engang havde slaaet ham, kunde hun huske det. Nej! det var en Dag han drillede hende med Bryde kunde hun virkelig ikke huske det? jo, hun havde i elskværdig Ilterhed slaaet ham paa Kinden, paa den Kind der. (189) Fordækt og indirekte fortæller Henning her Agathe, at han tager hævn, og hvorfor han gør det. Først erindrer han hende om lussingen igennem en sammenligning. Det var, som om nogen stak ham en lussing, så overrumplende var det at høre, at Klavsens spekulation var gået i vasken. Herefter foretager han en videre konkretisering på basis af denne sammenligning, da der til slut peges deiktisk på netop den kind, hvor Agathes hånd tidligere havde ramt ham. Det grumt udspekulerede og manipulerende ved Hennings fremgangsmåde i scenen fremhæves ypperligt ved brugen af dækning. I den sidste del kan man endda bemærke, hvordan Agathes svar på Hennings spørgsmål er dækkede i anden potens, eftersom det eneste, der angiver, at de er blevet ytret, er, hvad Henning videre siger. Agathes rolle som hjælpeløst offer fremstilles herved på eminent vis. Som sagt, Jacobsen viser her, at han mestrer brugen af dækning til perfektion. Men der er ingen usikkerhed i forhold til, hvem der ytrer hvad. Der er tale om en dialog (teknisk set i hvert fald ) mellem Henning og Agathe, og der er ingen replikker eller ytringer, som ikke kan placeres i forhold til en af de to med sikkerhed. Anderledes forholder det sig med brugen af dækning i den afsluttende tågescene. Her anvendes dækningen til at gengive en indre monolog, hvorved der altså er

17 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven 67 tale om dækket direkte tanke. Men når det gælder, hvis tanker det er, der egentlig fremstilles, så er situationen langt mere uklar, end tilfældet er med replikkerne i scenen med afslaget. Lad os, for at komme på sporet heraf, følge Henning på vej: Da han kom udenfor, kunne han neppe se Ladebygningen, saa tyk var Taagen. Han fulgte Stranden hjem. Nu var han hævnet, og saa! hvad saa i morgen, og iovermorgen hvad saa? (191) Først berettes der som af en helt traditionel fortæller, men den sidste sætning er utvivlsomt dækning. Det må da være Henning, som konstaterer, at nu har han fået hævn, og begynder at reflektere over, hvad der så egentlig skal udfylde hans liv! 21 I det umiddelbart følgende veksles der mellem tilsyneladende dækning og traditionel beretten: Der var saa stille, kun en Smule Lyd fra Vandet dernede; men han kunde ikke høre sit Hjærte, jo, det slog dog, men saa mat, saa mat hvad? det lød som et Skud! og nok et! Han rystede paa Hovedet, smilede og mumled : nej, ikke to, kun et, kun et! 22 (191) Egentlig er der tale om en ret heterogen blanding af traditionelle fortællegreb og noget, der kunne minde om mere moderne bevidsthedsstrøm, men miksturen virker, og det er hovedsagen. Den virker, fordi vi fornemmer eller måske rettere: lokkes til at fornemme at vi nøje følger Henning på hans videre færd ind i tågen, oplever, hvad der sker, gennem ham, ser, hvad der er at se, med hans øjne, erfarer hans tanker. Hvor effektivt det må siges at virke, hvad der her er på færde, afslører sig, når man læser lidt videre: Han standsede et Øjeblik og saae sig om: der var ikke meget at se, Taagen dannede en Mur omkring ham, Taage foroven, Taage rundt om, Sand forneden; der laa hans Fodspor i Sandet i en lige Linje; midt ind i Taagekredsen naaede de, ikke videre: han gik lidt igjen, nej, de kom ikke længer end til Midten, men bagved ham, der, hvor han havde gaaet, der var der Kredse fulde af hans Fjed. (191) Der er i denne passus to forbundne, men ikke indbyrdes afhængige forhold, som ikke bare er unaturlige, ej heller blot overnaturlige, men som slet og ret er umulige. 21 Det kan noteres, at refleksionen tilnærmelsesvist har form af en kiasme, hvilket kan associere i retning af tankernes frem- og tilbageløb i sig selv i uendelig kredsen i en tilstand af angst. 22 Hvorved et alligevel bliver til to. Det er, som om der i indledningen til denne tågescene spilles på gentagelighed i sproget, på at tegnet allerede viser ud over sig selv, fordi det også henviser til fremtidig gentagelse af sig selv. Men det er nok lidt for meget af et langskud at hævde, at det er sådan fat.

18 68 K&K Kultur&Klasse På det associative plan kan de omtalte Kredse, fulde af hans Fjed, som omtales, måske knytte an til den tankernes kredsen, der kan forbinde sig med en angsttilstand. Og måske kunne Henning i en sådan tilstand forestille sig sådanne kredse bag sig, fulde af hans fodspor i sandet. Men befinder man sig i tåge, så har man en vis synskreds, uden for hvilken man ikke kan se noget. Og bevæger man sig i tågen, så følger denne kreds med en så sikkert som nogen nisse eller noget amen i kirken. You cannot leave it behind. Det er umuligt. Umuligheden ophæves ikke ved, at man naturaliserer motivet ved at reducere det til noget, som Henning forestiller sig. Det andet forhold er uhyggeligere endnu, fordi det i endnu højere grad stritter imod ethvert forsøg på at naturalisere det. Når man bevæger sig fremad oven på en materie, hvori man efterlader sig fodspor, så kan man, uanset om det er tåget eller ej, og hvis man ikke har øjne i nakken, ikke se sine egne fodspor. Og selv hvis Henning gik baglæns, ville han ikke vedblivende kunne se sine egne skridt nå ind til midten af den synskreds, tågen tillader ham at have. Det er umuligt. Samtidig giver det ikke megen mening at antage, at det er Hennings panikbeængstede tanker, der her spinner helt og aldeles ud af kontrol. Motivet med fodsporene, der bestandigt når ind til midten af kredsen, er alt for abstrakt, alt for matematisk-geometrisk ( i en lige Linje ), alt for tænkt. Men ville man da fra noget perspektiv kunne se Henning gå af sted i tågen, mens hans fodspor hele tiden, behørigt bag ham, nåede til midten af den synskreds, hvis midte han selv befinder sig i? Det ville man bestemt kunne. Man skulle blot befinde sig et sted i luften lige oven over Henning og bevæge sig i samme retning og med samme fart som han. Det ville med andre ord bare kræve et fugleperspektiv. Som dog kan være vanskeligt at dele, hvis man ikke har vinger. 23 Vi er således blevet lokket til at forestille os, at vi oplever det, der sker, gennem Henning, vi er blevet bildt ind, at vi deler hans synsvinkel eller perspektiv. Men det gør vi ikke. Det er en anden instans, der ser det hele sådan lidt fra oven, som har formidlet det, vi har læst. Hvor grænsen går mellem Henning og den instans, vi benævner fortælleren, er derfor flydende eller tåget i ekstrem grad. Vi bringes til at se, hvad der ville være aldeles umuligt at se, ikke bare for Henning, men også for os ikke videre bevingede væsner. Alligevel oplever vi, at vi ser det hele gennem Henning, og at det foregår på en måde, der på ingen måde er imod naturen. Dette er kulminationen på, hvad jeg betegnede som novellens legende aspekt. Som sådan eksemplificerer den fornemt, hvad Richardson benævner som gennemtrængeligheden, ustabiliteten og den legende mutabilitet, der knytter sig til ikke-mimetiske fiktioners stemmer. (xii) 24 Som jeg forstår ham, betyder gennem- 23 Her har man et radikalt eksempel på, hvad Richardson betegner som unaturlig fokalisering [unnatural focalization] (Richardson 137). 24 [ ] the permeability, instability and playful mutability. Det er her i øvrigt også relevant at citere denne prægnante afsluttende formulering fra Richardsons side: Narrativ fiktion er dynamisk, mutabel, subversive og, først og fremmest, dialektisk i sin konstante rekonfiguration af tilstødende genrer og etablerede praksisser. I sine mere innovative udgaver er dens konvention at ændre konventioner, dens essens at undvige en fasttømret essens, og dens natur at opspore det unaturlige. [Narrative fiction is dynamic, mutable, subversive and, above all,

19 Jacob Bøggild Set sådan lidt fra oven 69 trængelighed her det forhold, at flere stemmer kan blande sig sammen eller indgå i det, vi umiddelbart opfatter som en unison fortællerstemme. Legen har imidlertid en alvorlig side i dette tilfælde, som netop har med den form for gennemtrængelighed at gøre. For hvis perspektiv formidles til os på en måde, så det åbenlyst ikke kan være Hennings, selv om vi lokkes til at tro det? Det bedste bud er måske at pege på den instans, som Henrik Skov Nielsen i en artikel betegner som fiktionens impersonale stemme. Skov Nielsen diskuterer denne stemme i en kontekst, der fortrinsvis angår jeg-fortællinger: [ ] jeg introducerer begrebet om en fortællingens impersonale stemme. Dette begreb betegner en stemme, som hverken tilhører et fortællende eller et fortalt jeg. ( The Impersonal Voice, 139) 25 Men det er kun en mulighed blandt mangfoldige, at en sådan impersonal stemme periodevist tager form af eller inkarnerer sig som en jegfortæller eller dennes fortalte jeg. Hvis en sådan stemme er den narrative fiktions grundstemme og at det forholder sig sådan, synes slutningen af Et Skud i Taagen i høj grad at pege i retning af så må den teoretiske beskæftigelse med det være et anliggende for en unaturlig narratologi, der ikke kun forstår sin unaturlighed i et dialektisk samspil med den naturlige narratologi. En sådan impersonal stemme kan ikke forklares ud fra kognitive skemaer, der er forankrede i vores fænomenologiske indfældethed i verden, eller ud fra hverdagens naturlige eller realistiske fortællesituationer. Langt hellere kan den relateres til idéen om et sprog, hvis natur det er at kunne overskride og glide frit mellem diverse kontekster, så sandt som at samme sprog er citerbart, gentageligt, iterabelt og som derfor har fortabt sin oprindelse i det uvisse eller ubestemmelige. Under alle omstændigheder har vi via afslutningen på Et Skud i Taagen erfaret, at det plat umulige kan formidles af sproget, at det oven i købet kan fortælles, så vi ikke i første omgang opfatter det som umuligt, så vi ikke i første omgang erkender det eklatant naturstridige ved det. Dette er altså et potentiale, som narrationen har. Det litterære sprog i Et Skud i Taagen tillader os ikke bare at forestille os det overnaturlige, det der ikke er, det umulige, det kan også gøre os blinde i forhold til umuligheden af lige netop det umulige, der skrevet står. Sådanne unaturlige elementer lader sig ikke opfatte som særtilfælde eller ekstreme undtagelser i forhold til et litterært sprog, der ellers på kognitiv vis lader sig aflede af vores naturlige indfældethed i virkelighedens verden. Sådanne elementer må snarere stille spørgsmålstegn ved, om en sådan afledning er i overensstemmelse med sprogets og litteraturens væsen. Det er derfor, jeg vil optere for, at den unaturlige narratologi ikke lader sig begrænse til at spille en supplerende rolle i forhold til den naturlige, men i stedet etablerer sig som et mere selvstændigt profileret paradigme. dialectical in its perpetual reconfiguration of adjacent genres and established practices. In its more innovative forms, its convention is to alter convention, its essence is to elude a fixed essence, and its nature is to seek out the unnatural.] (Richardson 140, min kurs.) 25 [ ] I introduce the concept of the impersonal voice of the narrative. This concept designates a voice that neither belongs to the narrating-i nor to the narrated-i.

20 70 K&K Kultur&Klasse L I T T E R A T U R L I S T E Alber, Jan. Impossible Storyworlds and What to Do With Them. StoryWorlds: A Journal of Narrative Studies, 1:1 (2009): Alber, Jan, Stefan Iversen, Henrik Skov Nielsen og Brian Richardson. Unnatural Narratives, Unnatural Narratology: Beyond Mimetic Models. Narrative 18:2 (May 2010): Fludernik, Monika. Towards a Natural Narratology. London and New York: Routledge, Jacobsen, J.P. Et Skud i Taagen. Skud tekstanalysen i dag. Red. Anders Østergaard. København: Amanda, Nielsen, Erik A. At fortolke fortolkeren. Skud tekstanalysen i dag. Red. Anders Østergaard. København: Amanda, Nielsen, Henrik Skov. The Impersonal Voice in First-Person Narrative Fiction. Narrative. 12:2 (May 2004): Nielsen, Henrik Skov. Strange Voices in Narrative Fiction. Red. Per Krogh Hansen, Stefan Iversen, Henrik Skov Nielsen og Rolf Reitan. Narratologia Richardson, Brian. Unnatural Voices. Extreme Narration in Modern and Contemporary Fiction. Columbus: The Ohio State University Press, Rosiek, Jan. Bogstavelighedens projekt. Skud tekstanalysen i dag. Red. Anders Østergaard. København: Amanda, Shakespeare, Steven. Derrida and Theology. London and New York: T & T Clark, Todorov, Tzvetan. Den fantastiske litteratur en indføring. Århus: Klim, 2007 (1989). Todorov, Tzvetan. Genrernes oprindelse. Genre. Red. Jørgen Dines Johansen og Marie Lund Klujeff. Århus: Aarhus Universitetsforlag,

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Tekstanalyse eksamensopgave

Tekstanalyse eksamensopgave Tekstanalyse eksamensopgave Af Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analytisk gennemgang... 2 Fortællerforhold... 2 Tidsforhold... 4 Vurdering... 6 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Opgaven består af 16.399

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere