Bilag Deltagerobservationer d Bilag 1.3- Deltagerobservationer d

Transkript

1 BILAG Indholdsfortegnelse Bilag Deltagerobservationer d Bilag 1.3- Deltagerobservationer d Bilag 1.4- Deltagerobservationer d Bilag 2.1- Deltagerobservationer d Bilag 2.2- Deltagerobservationer d Bilag 3.1- Deltagerobservationer d Bilag 3.2- Deltagerobservationer d Bilag 4.1- Deltagerobservationer d Bilag 4.2- Deltagerobservationer d Bilag 5.1- Deltagerobservationer d Bilag 5.2- Deltagerobservationer d Bilag 6.1- Fokusgruppeinterview, transskription d Bilag 6.2- Fokusgruppeinterview observationer d

2 Bilag 1.1 Deltagerobservationer d Gruppen mødes ude foran klubben ved tiden. Vi bliver modtaget af Alina, som virker glad og energisk, og som om hun har en masse ting, hun skal nå. Da vi kommer ind i klubben, er der meget få unge, Alina begrunder det med, at solen skinner udenfor. En ung dreng spørger, om vi er pædagoger, og da svaret er nej, siger han kækt, at vi ligner pædagoger. Nogle drenge er i gang med at lave pomfritter, mens Alina siger til en af de ældre, at han må gå, fordi han er blevet for gammel til at være her. De unge skal videre til en anden klub ved navn VOS, når de bliver 18, men dette er tilsyneladende ikke helt uproblematisk, da mange af dem ikke har lyst til at forlade klubben og derfor bliver ved med at komme der. Lidt senere står drengen og råber ad en kvindelig pædagog, der har bedt ham forlade klubben, og han er tydeligvis meget oprevet. Ifølge Alina er dette dagligdags problemer i Klubben. Vi går udenfor i solen for at se, om der er flere unge derude, og her forlader Mikkel os piger for at spille fodbold med drengene. Vi kan se, der sidder nogle piger ved et bord og nogle bænke udenfor, så vi går derhen og introducerer os selv. Det er disse piger, som sidder og forsøger at udskyde tiden, inden de skal indenfor og lave pizza i pigeklubben. Pigerne er højtråbende og barske i sproget, men virker søde. Vi har dog svært ved at starte en samtale op med dem. De diskuterer lidt med Alina med et smil på læben om, at de ikke gider gå væk fra solen, mens Alina gerne vil have dem indenfor for at lave pizzaerne. Pigerne fortæller, at de tidligere på dagen har siddet med en flok drenge og røget vandpibe. Kort efter kommer en politibil kørende hen mod nogle store drenge, som sidder ovre ved en trappe på parkeringspladsen. Pigerne kalder dem for Sjakalerne. De griner og laver jokes om dem, men samtidig forsvarer de drengene. Der har åbenbart været en ældre kvinde i boligblokken, som ikke syntes, det var ok for dem at sidde på trappen og ryge. Hun havde derfor taget et billede, så hun kunne bevise, at de var der, når politiet kom. Dette er drengene ikke glade for. Der kommer to politibiler til. Pigerne er oppe at køre over det og diskuterer med Alina om, at det ikke var ok, at damen tog billeder af dem og ringede til politiet, bare fordi de sad der. Alina prøver pædagogisk at forklare det fra kvindens synspunkt. Efter et stykke tid er det ikke længere interessant at holde øje med drengene og politiet, så pigerne lader sig overtale af Alina til at tage op i pigeklubben med en aftale om, at de kan spise pizzaerne udenfor, når de er færdige. Vi kommer med ovenpå og får introduceret os yderligere for nogle flere piger og to kvindelige pædagoger, som skal stå for pizzalavningen. Alina tager hjem kort tid efter. Pigerne fjoller og driller hinanden. 2

3 De fleste af pigerne er af anden etnisk herkomst end dansk. Én af pigerne har blå øjne og brunt/rødligt hår og fregner. Hun hedder Maria, men de andre piger kalder hende Ginger. Den anden blåøjede pige, Stephanie, har farvet sit hår sort og ser ud til at gå meget i solarie. Resten af pigerne er fra forskellige andre lande, men vi kommer ikke så meget ind på det, undtagen at to af dem er fra Afrika. Den ene fra Marokko. Den yngste af dem hedder Maysa, og virker bare glad for at få lov at være med. De andre piger driller hende, og får hende til at gøre ting for dem. Når hun skal introducere sig for os, og skal sige, hvad hun hedder, kommer den ene pige hende i forkøbet og råber Bavian!, og alle griner. Lidt efter kaster en pige noget efter hende. Drillerierne virker dog venskabelige, og Maysa ser ikke ud til at have noget imod det. Den danske pige, som har farvet håret sort, fortæller os, at hun er 18 år, og derfor må hun egentlig ikke være der mere, kun i pigeklubben. Vi spørger, hvordan det kan være, at hun bliver ved med at komme der, og dertil svarer hun: Det er koldt udenfor, her er rarere at være end på gaden. Dette indikerer, at hun ikke har andre steder at tage hen efter skole, som f.eks. hjem, og vi kan se problematikken tage form. Pigerne tilføjer, at VOS ikke er et sted, man gider gå hen, da der kun er store drenge derhenne, som er meget ældre end dem, helt op til 28 år, siger den ene. De kvindelige pædagoger stemmer i med, at pigerne har ret. Drengene på VOS fylder rigtig meget. Nu begynder de at snakke om en dreng, som de kender, der blev smidt ud af klubben fordi han var for gammel, og selvsamme dag blev stukket ned ovre på VOS. Pigerne lyder, som om de kendte begge drenge, der var involveret i hændelsen, og snakker let om det uden at tage det så tungt. Når pigerne er færdige med pizzaen, begynder gruppen så småt at gå i opløsning. Nogle drenge har sneget sig op til pigeklubben, og de kvindelige pædagoger har travlt med at få dem ud og nedenunder igen. Drengene har dog fanget pigernes opmærksomhed, og kort efter står alle udenfor og ryger. Vi følger med dem. Nu kommer der igen politibetjente, men de unge hilser venskabeligt, og det ser ud til, at dette er helt normalt i klubben. Nu kommer Mikkel ud til os igen efter at have spillet computer med nogle af drengene, og vi bliver enige om at slutte af 3

4 Bilag Deltagerobservationer d Vi ankommer til klubben alle fire og bliver først lige introduceret til stedet og lokalerne af klubbens leder. Efter at vi har lagt vores ting, træder vi ind i klubbens ene lokale med en mini-kantine og nogle sofaer. Det virker en smule akavet at træde ind, da vi med det samme får alles opmærksomhed. Der er kun få derinde, kun drenge og to pædagoger. Vi smiler og siger hej, og nogle drenge spørger, om vi er pædagoger, og vi svarer nej, hvorefter de siger at vi ellers ligner pædagoger. Vi spørger nogle, hvad de hedder, og vi begynder at tale med to drenge i lokalet om, hvor tit de kommer i klubben og hvorfor. De fortæller os, at de kommer her alle dage, hvor klubben er åben, men at der er i dag ikke er lige så mange, som der plejer. Oppe ved baren diskuterer en ældre dreng med en kvindelig pædagog. Han er over 18 og må i princippet ikke opholde sig i klubben, men nægter at gå, og de skændes. Situationen eskalerer, stemmerne hæves, og tonen bliver grovere. Vi beslutter os for at gå ud i gården for at finde fodboldbanen, da vejret er rigtig godt. Vi går ud og ser, at alle pigerne sidder omkring et bord og snakker. Vi går over til fodboldbanen, hvor Mikkel begiver sig ud i at spille fodbold med nogle få drenge, der i forvejen er i gang. Det lader til at virke som en god plan, og vi andre tre går over til bordet, hvor pigerne sidder. Vi introducerer os kort, og de fleste rækker med det samme hånden frem for at præsentere sig selv. Alle er af anden etnisk herkomst end dansk bortset fra to piger, hvoraf den ene bliver kaldt Ginger. De er vældig interesserede i, hvad vi laver her, og vi forklarer, at vi er studerende, der skal være her nogle gange og hænge lidt ud. De snakker videre om nogle ældre fyre, der står over for klubben på en parkeringsplads. Vi spørger ind til, hvem de er, og de forklarer os, at det er drenge, der tidligere har gået i klubben, men at de nu går i en anden klub for ældre unge over 18. Pigerne lader til ikke at kunne lide dem, da de taler nedladende om dem, men der er tilsyneladende alligevel en stor interesse for dem, da der bliver fniset lidt i krogene. Efter et kort stykke tid ankommer en politibil til stedet og kører over til de unge drenge. Vi havde fået af vide af klubbens leder, at det var meget sandsynligt, at vi ville opleve det, da disse unge tit kunne finde på at lave ballade. Alle kigger interesserede, men det virker, som om de unge piger er vant til den slags scener. Der bliver talt lidt om, at der skal laves pizza indenfor i dag, da det er onsdag og derfor den dag, der er pigeklub, hvor der gerne laves fællesmad. Vi går ind med alle pigerne, og jeg bemærker, at alle døre hele vejen op til førstesalen er låst, og at pædagogen, vi følges med, har nøgler til alle værelser. Vi sætter os ind i en lille hyggestue, hvor vi taler lidt, blandt andet med en pædagogstuderende og en ny medarbejder 4

5 på stedet. De forklarer os lidt om de faste rutiner for klubben. En af de unge piger fortæller os, at klubben skal på tur i weekenden, men at det ikke er sikkert, at hun må komme med for sin mor, da hun tror, at pigen bruger det som en undskyldning for at tage i byen eller at se en fyr. Hun ringer dernæst til sin mor. Klubbens leder kommer ind for at sige farvel, og hun får røret til pigens mor, taler lidt med hende og kommer tilbage og siger, at hun godt må komme med. Pigen rejser sig og råber: Fik jeg lov? og virker meget begejstret. Vi snakker lidt videre om turen og bevæger os derefter ind i køkkenet, hvor der skal laves pizza. Vi går i gang, hjælper de unge og spørger dem, om de ikke alle vil være søde at fortælle, hvad de hedder. De svarer og spørger derefter om vore navne. Det bliver tydeligt, mens vi er i gang med madlavningen, at der hersker et bestemt hierarki blandt de unge piger. De fleste er 17, en 18 og en sidste 14. En enkelt pige snakker mest og er ret dominerende. Deres indbyrdes talasprog skal man lige vænne sig til. De bander en del og snakker temmelig hårdt til hinanden, men på en kærlig måde, og det virker, som om mange af pigerne er tætte med hinanden. Pigen (Maysa) på 14 år bliver dog lukket lidt ude på en behersket måde og henter gerne et glas vand, da en anden pige meget direkte beder hende om det. Der bliver grinet og snakket om de fyre fra klubben, der står nede i gården og ryger. De kigger ud af vinduerne og råber til dem. Døgg og jeg går under pizzabagningen ned for at ryge og kommer kort efter tilbage, og det viser sig, at der er kommet to andre piger med til at lave mad. Vi spørger, hvad de hedder, og de virker en smule mere rolige end de andre piger i lokalet. Vi sidder i en periode og lytter til deres samtaler om blandt andet tatoveringer, drenge og skole. Vi spørger en etnisk dansk pige, der er 18 år, hvor tit hun er her. Hun svarer, at hun er her meget, og at hun egentlig ikke må på grund af sin alder, men at det er for koldt at gå ude på gaden. Hun fortæller også, at hun ikke gider gå i skole mere. Alle pigerne kommer her åbenbart ofte og nyder hinandens selskab og drillende samtaler. Pizzaen bliver serveret. Der bliver hurtigt spist op, og efter at sidste bid er taget, begynder alle straks at forlade køkkenet. Vi går derefter ned i gården, hvor der er fyldt med drenge, og det er tydeligt, at vi bliver observeret. Med det samme ankommer endnu en politibil, og to betjente træder ind. Nogle af drengene råber lidt ad dem og smiler. Hvad politiet skulle derinde, undrer vi os lidt over. Mikkel kommer tilbage efter at have hængt ud med nogle af klubbens drenge, og vi beslutter os for at tage hjem for i dag. 5

6 Bilag 1.3- Deltagerobservationer d Kl onsdag aften mødes hele gruppen foran klubben og går sammen ind, hvor vi med det samme bliver mødt af Alina. Hun virker energisk, glad og smilende, mens hun giver os hånden og byder os velkommen tilbage. Vi går ovenpå, hvor pigeklubben skal holdes. Her sidder to piger, som arbejder i klubben, i nogle sofaer og venter på, at pigerne skal ankomme. Vi hilser, inden vi går med Alina ned på kontoret, hvor vi lægger tasker og overtøj. Herfra går vi ind i et stort lokale med en lille bar, hvor en fyr sælger lidt forskelligt mad og drikke. Der er kun drenge fordelt rundt omkring i lokalet, som består af billardbord, fodboldbold og store sækkepuder foran en projektor til film. Alina hjælper os lidt, da hun råber til drengene, at de skal sige hej. Nogle af dem siger hej til os. Vi står lidt akavet spredt fra hinanden, indtil Stine og jeg begynder at snakke med to unge drenge, som virker interesseret i at snakke med os. De er begge kommet i klubben i flere år og er glade for at være der, selv om de ikke deltager i nogle aktiviteter men bare hænger ud efter skole og spiller fodbold. De andre drenge, som ser lidt ældre ud, ignorerer os. I den lille bar hører vi Alina bede en fyr om at smutte ud af klubben, fordi han er over 18 og ikke længere skal komme der. Det lader ikke til, at han har lyst til det. En pige, der arbejder der, skændes med en fyr. Hvorfor er jeg ikke helt sikker på Vi vælger at gå udenfor, hvor vi deler os op. Mikkel går hen til fodboldbanen til nogle drenge og Døgg, Stine og jeg går med Alina hen til en gruppe piger, der sidder på en bænk. Her hilser vi på nogle af pigerne, som virker interesseret i at give hånd. Nogle af pigerne virker meget uinteresseret. Vi står og observerer, hvordan nogle lidt ældre drenge nogle går i klubben, nogle er blevet smidt ud hænger ud længere nede af gaden. Pigerne virker meget interesseret i at følge med, og interessen bliver kun større, da et par politibiler kører hen til drengene. Præcis hvorfor ved vi ikke. Alina får overtalt pigerne til at gå op til pigeklubben, hvor vi skal lave pizza. Hun virker utrolig god med pigerne, og det er tydeligt, at de respekterer hende og har det sjovt med hende. Efter kort tid går vi. Tilbage på bænken står en enkelt taske, og jeg råber efter pigerne og spørger, hvem der har glemt den. En pige råber tilbage, at jeg bare kan tage den med. Da vi kommer ovenpå, og jeg sætter tasken på bordet, kan jeg høre glasflasker klirre mod hinanden. 6

7 Oppe i sofaerne bliver der snakket om en tur, klubben har arrangeret i weekenden med en overnatning. En afrikansk pige, Fatima, fortæller Alina, at hendes mor ikke tror på, at hun skal overnatte med klubben. Jeg spørger, hvad hun så tror. At jeg skal til fest svarer Fatima Derfor må Alina snakke i telefon med hendes mor og forklare, at de skal optræde med dans, og at Fatima ikke lyver. Så får hun lov. Fatima virker overrasket over at få lov. Endelig går vi ind i køkkenet og starter på maden. Pigerne gider ikke rigtigt, men kommer stille og roligt i gang, mens vi sidder rundt om et bord. Vi laver en navnerunde, og det lader til, at de synes det er helt okay, at vi er til stede. De er nysgerrige efter at vide, hvor gamle vi er og fortæller, at de selv er år. En enkelt pige med farvet sort hår er 18. Jeg spørger hende, hvorfor hun så stadig kommer i klubben, når hun egentlig ikke må. Om det bare er, fordi det er super fedt at være der? Næ, det er bare koldt udenfor, så det er bare bedre at være her end på gaden. Hun går på produktionsskole, men har kun været på skolen to gange i løbet af de tre måneder, hun har gået der. Hun gider ikke skole og ved ikke, hvad hun ellers skal. At være hjemme hos forældrene lader slet ikke til at være en mulighed. Dog hører jeg to af pigerne snakke om, at de har været hjemme hos hende. To piger på 17 år er kede af, at de snart bliver 18 og ikke rigtig må være i klubben mere. En pige på 15 siger, at hun slet ikke er meldt ind i klubben, men bare hænger ud alligevel. Hvis man ikke laver ballade, er det vist okay. Stine og Døgg går ned og ryger. Da de forsvinder, lader det til, at det bliver lidt lettere at snakke med de andre piger. Jeg snakker med Stephanie om hendes tatoveringer. Hun har en del. Pigerne har forskellige etniske baggrunde. Nogle kommer fra Afrika, nogle fra Mellemøsten og nogle fra Danmark. Alle driller hinanden med deres baggrunde, men kun i sjov. Pludselig høres der en masse larm udenfor. Drengene er ude. Alle pigerne styrter hen til vinduet, åbner det og råber ned fra første sal. En fyr vil låne en lighter, og en af pigerne finder hurtigt en frem, som ikke er hendes egen, og kaster den ivrigt ud. Nogle minutter senere prøver fyren at kaste lighteren tilbage, men den ryger ned i tagrenden. En pige læner sig ud for at nå den, men en klubmedarbejder griber ind og stopper hende. Den er ikke til at nå. Nogle minutter senere hører vi pludselig en fyr lige ude foran vinduet. Drengene har stillet sig på skuldrene af hinanden for at nå lighteren. Den nederste fyr driller og giver lidt slip, så en fyr hænger i tagrenden og råber febrilsk. Alle griner. Pigerne har alle attitude. Især Fatima. Hun driller Maysa, som vist er den yngste. Men Maysa lader til blot at synes, det er fedt at være lidt med. Alle respekterer Fatima og griner ad hende hun er den sjove. De andre driller også Maysa, som gør, hvad de beder hende om. 7

8 Vi afslutter dages feltarbejde nede på kontoret og snakker om, hvad vi har oplevet, inden vi forlader klubben. På vejen ud får vi vinket farvel, både til dem, der arbejder der, og til de unge, som alle har samlet sig ude foran klubben. Vi har kun været der i to timer, men jeg er træt og har fået mange indtryk. Det har været lidt udmattende, fordi jeg har måttet anstrenge mig i forsøg på at passe ind. 8

9 Bilag 1.4- Deltagerobservationer d Vi ankommer i klubben lige i overgangs-fasen, fra de små skal gå og de store kommer. De store er fra 7'ende klasse og op til 18 år. Alle de små er gået, da vi bliver budt indenfor, til gengæld er der på nuværende tidspunkt, ca. kl. 17:45-50, kun mødt 5-6 store op, hvilket vi straks får at vide er meget få og, at det højst sandsynligt skyldes det gode vejr. Ved første øjekast undrer de unge i klubben sig over, hvorfor der går 4 kridhvide personer ind og sætter sig lidt underligt rundt i lokalet og observerer dem en undren, som er fuldt forståelig Mens en dreng/mand på 18+ diskuterer højlydt med to af pædagoger fra klubben, der gerne så ham forlade stedet, da man skal være under 18 for at opholde sig i klubben, begynder jeg at snakke med 2-3 drenge, der tydeligvis er under 18. De går og spiller fodbold indenfor, hvortil jeg spørger ind til, hvilke hold de holder med. Min interesse kommer lidt bag på dem, og de ser mig lige an, før de svarer, at PSG er det foretrukne hold, hvilket jeg godt kunne relatere til, da de fleste i Skandinavien har et godt øje til Zlatan Både de unge (ca. 14+ årige) og dem over 18 forekommer mig at være hårde typer. Det er ikke den slags unge, jeg er vokset op med i Nordsjælland. Det generer mig ikke overhovedet tværtimod. Jeg ligner faktisk selv en af dem i min påklædning med kasket m.m.. Det er tydeligt at se, at de har et hierarki, hvor en ung somalisk dreng bliver accepteret af alle og er yndling hos pædagogerne. Derudover går der flere indvandrerdrenge rundt, hvor nogle af dem er meget højlydte. og andre går nærmest i hælene på dem. De kan ikke rigtig finde ud af, hvad der præcis er. deres formål i klubben. Flere af de 18+ er ankommet sammen i en en grå bil jeg ser ikke hvilket mærke men kan tydelig mærke, at den er et statussymbol. Pædagogerne er ikke synderlig imponeret over bilen, heller ikke når de hører om dens ydeevner eller stereoanlæg. Den ser heller ikke prangende ud, men ejeren er tydeligt stolt over, at det er hans. 30 Vi sidder i lokalet, hvor alle, der er i klubben på nuværende tidspunkt, befinder sig i ca. et kvarter, før klubbens leder skal gøre klar til pigeklub - et sted, hvor pigerne kan få ytret deres problemer under vejledning af de voksne pædagoger en slags terapisession. Det har jeg ingen intention om at deltage i, da vores gruppe er skruet sådan sammen, at jeg er den eneste dreng. Og jeg tænker derfor, at jeg vil overlade pigeklub til pigerne, da jeg ikke vil forstyrre dynamikken blandt de kvindelige 9

10 brugere af klubben, og fordi jeg har en mistanke om, at de ikke ville være lige så åbne, hvis der var en dreng til stede. I stedet ser jeg mit snit til at spille fodbold med tre drenge, der står på en asfaltbane og spiller tysker. De tre drenge er henholdsvis af afrikansk, mellemøstlig og etnisk dansk oprindelse, hvilket jeg finder interessant. Jeg finder imidlertid ud af, at etnicitet ikke spiller så stor en rolle på fodboldbanen, da det er nogle andre regler, der hersker her i sportens univers. Jeg er bekendt med spillets regler, men i min egen vennekreds kalder vi spillet Jeg spiller fodbold med de 3 drenge, indimellem kommer der nogle fra og til, men de fleste forlader os hurtigt igen, efter ca minutter. Vi snakker om mange ting. I begyndelsen er det primært fodbold, der er på dagsordenen, men kun 20 meter fra os sidder alle de unge, der er 18+ og hænger ud - de er hovedsagelig - hvis ikke kun - af anden etnisk herkomst end dansk. En lokal beboer mener ikke, at det er passende, at de sidder der, hvilket har fået hende til at ringe efter politiet. Politiet møder talstærkt op i hele 2-3 vogne, dog kun to på samme tid på vores lokalitet den sidste havde parkeret på flugtruten. Politiet kommer og gør egentlig ikke noget særligt, dog spreder der sig en vild stemning blandt de unge, der åbent ytrer deres store utilfredshed med ordensmagten, som en slags solidaritet med deres 18+ årige venner, der står for skud. Næsten alle de 18+ årige forholder sig roligt og får noteret deres navne, men mere sker der ikke. Et par enkelte løber i det sekund, de ser politiet, men kommer tilbage, lige så snart politiet er væk igen. Mit umiddelbare bud vil være, at de har en del hash på sig, som de ikke er interesserede i, at politiet skulle opdage. Politiets tilstedeværelse er nok til at få drengene rykket fra den private trappe til en anden trappe 5 meter længere henne, som det var okay at sidde på. En bagatel i mine øjne, og jeg kan godt kan forstå, de er lidt utilfredse med det. 60 Efter at politiseancen er overstået, spiller vi videre, indtil vi når til den kritiske fase, hvor der er en, der er ved at være tilpas langt nede i liv til, at vi snart skal sparke røv på vedkommende. Drengene fortæller mig alt, hvad jeg spørger om, og jeg føler mig som en af del af deres fællesskab i den tid, vi spiller fodbold sammen på boldbanen. Den ene har spillede for KB's U-15-hold, men blev smidt af holdet, da han mødte skæv op til en kamp. Det tager han imidlertid ikke så tungt og ryger stadig en del hash han prøver dog at stoppe, fortæller han mig. Drengen fra Mellemøsten var først lidt lukket over for mig, men da snakken falder på gaming (Counter-Strike og League og Legends) åbner han, ja faktisk alle tre drenge, utrolig meget op. Gaming er noget, jeg selv 10

11 65 70 interesserer mig meget for og arbejder med for Danske Spil, så de tre 14-årige kunne hurtigt høre, at jeg var på hjemmebane der. De mister så småt interessen for fodbolden, og vi går over for at sidde på en bænk. Den danske dreng med somaliske rødder fortæller, at de andre ryger hash på dagligt plan, men at han selv spiller for meget fodbold til at gide ryge. De to andre drenge har accepteret mig i sådan en grad, at de ikke bliver sure over, at han afslører sådanne ting for mig. Gamingsnakken fortsætter på fuld intensitet Vi bevæger os ind i klubben med den hensigt at spille CS (Counter-Strike) mod/med hinanden, men der er optaget. Det gør imidlertid ikke noget, da de 5-6 indvandrerdrenge fra Mellemøsten hurtigt bliver meget interesseret i mig og min viden omkring et andet spil League of Legends. Vi snakker sammen eller de spørger mig de næste minutter. Spørgsmålene omhandler alt om esport, men overordnet set er det mest muligheden for at vinde penge, spørgsmålene drejer sig om. F.eks. var de 5-6 drenge på år meget interesseret i, hvor meget man kan tjene ved professionel esport, og i, hvordan man kan forbedre sig i LoL, hvordan proholdene klarer sig, og om mit arbejde med Oddset/Danske Spil. De spørger mig til råds med den intention om selv at blive bedre. Der er nogle af drengene, der kommer mere til orde end andre, da der er et hierarki mellem dem, men de er alle sammen meget ivrige efter at få svar på lige netop deres spørgsmål En af drengene fortæller, at han gerne ville have haft sine kontaktpersoner med til et land, der hedder NPF, men de synes, det er for langt væk. I denne forbindelse spørger jeg ind til, hvorfor han har en kontaktperson, hvortil de andre svarer: Han er syg i hovedet, og en anden tilføjer: Det er noget psykisk. De griner alle sammen, som var det en joke og dog ikke helt alligevel, men vi lader den ligge der. Drengene bliver især meget interesseret, da de hører, man kan oddse på esport. Her prøver jeg at være meget diplomatisk, da man ikke må oddse, hvis man er under 18, men samtidig må man se realiteterne i øjnene og erkende, at det gør de fleste årige drenge alligevel det kan jeg da huske, jeg også selv gjorde til tider i den alder. De unge fortæller om deres egen oplevelser i spillet, hvortil de gerne vil have mit bud på, hvad de kan gøre fremadrettet for at blive bedre. Derudover snakker vi kort om vandpiber, da det åbenbart er noget, der er meget populært i klubben. Jeg lugter til deres tobak, men kan ikke rigtig lugte ret meget, da allergisæsonen er startet, men siger, at det lugter kanon, hvilket der bliver nikket anerkendende til. Der kommer en dreng forbi, der ser lidt hårdere ud end de andre. Han snakker kort med om esport, men er lidt fraværende mentalt. Han spørger, om den lyshårede pige, jeg er her sammen med, er min kæreste, 11

12 hvortil jeg siger nej. Han følger op med, om han skal score hende de andre griner og jeg siger med et glimt i øjet, at han bare kan forsøge Hele den lange samtale med drengene slutter lidt brat, da politiet melder sin ankomst, hvilket som tidligere får alarmklokkerne til at ringe oppe i hovedet på de unge. De unge skal ud og se, hvordan tingene står til, men opdager hurtigt, at situationen er relativt fredelig. De kommer tilbage igen for en kort stund, men samtalen bliver afsluttet et par minutter efter, hvor den dreng, jeg vil vurdere som alpha-hannen i gruppen, giver mig hånden og siger, at han håber, at jeg snart kommer tilbage. En af de andre drenge siger, at han håber, de fastansætter mig som pædagog i klubben. Håndtrykket med alpha-hannen sætter stilen for de andre, der følger trop, og vi går fælles ud af det computerrum, vi har befundet os i. 110 Udenfor står to politibetjente den ene i civil og snakker med et par unge i en venskabelig tone. Rundt om den seance, der udspiller sig, står andre unge og hænger ud, snakker og observerer nysgerrigt situationen med politiet. 12

13 Bilag 2.1- Deltagerobservationer d Gruppen mødtes kl. 18 i klubben. Det slår os, at der er meget få unge til stede, hvilket nok skyldes, at Alina er syg, og pigeklubben er aflyst. Der er fodbold på storskærm, hvor nogle drenge sidder og kigger, mens de småsnakker med hinanden. Mikkel slår sig straks til dem foran skærmen, mens vi piger sætter os hen til et bord, hvor der sidder nogle andre piger og snakker. Alina er ikke til stede, og det er svært for os at skabe kontakt til en så lille gruppe, der allerede er godt i gang med en samtale. Derfor beslutter vi os for at tage et slag bordfodbold sammen med Mikkel. Snart kommer nogle drenge hen til Mikkel, og vi kan høre, at de kender hinanden fra sidste gang, vi var i klubben for at observere. De snakker om fodbold, mens vi spiller videre. Det er tydeligt, hvor meget lettere det er for Mikkel som dreng at komme i kontakt med de andre drenge, netop på grund af de fælles interesser, nemlig fodbold og gaming. Vi gør os nogle tanker om, hvor meget mere ligetil det ofte kan være for drenge at komme i kontakt med hinanden end for piger, hvor det hele virker lidt mere kompliceret. Drengene har ingen interesse i at snakke med os. Vi fortsætter vores slag bordfodbold lidt endnu, men efter at vi erkender, at der nok ikke vil dukke flere op i klubben, beslutter vi os for at tage hjem igen. Alle er meget venlige, da vi skal gå, og siger farvel og god aften. 13

14 Bilag 2.2- Deltagerobservationer d Jeg kommer lidt for sent til en ny omgang i klubben, er lidt halvsyg og kører ikke på 100%. Da jeg kommer ind, møder jeg de andre fra gruppen og kun få unge. Pigeklubben er aflyst, men det gør ikke så meget. Nogle spiller bordtennis, andre snakker og nogle få ser Sønderjyske vs. FC Vestsjælland på storskærm. Jeg sætter mig ved fodbolddrengene og spørger om kampen og om den voldsomme skade, Cornelius havde pådraget sig et par dage før. Den ene dreng svarer mig, men den anden, der ser noget hård ud, er ikke interesseret i at snakke. Drengen, jeg får i tale, ser dansk ud, og han sidder sammen med en fra 2.G., en indvandrer, og de lader til at være gode venner. Han siger til mig, at de ikke rigtig interesserer sig for fodbold, og han kan ikke nævne noget hold, han holder med. Jeg forstår en mild hentydning til, at min nysgerrighed ikke er kærkommen, og lytter i stedet til diverse samtaler, der foregår rundt om mig. Drengene bliver flere og flere rundt om projektoren og fodboldkampen. Der bliver fortalt historier, hvor Wollah bliver sagt i nærmest hver eneste sætning. De snakker om steroider, en voldtægtssag og om piger En af pædagogerne, jeg ikke så, sidst vi var i klubben, kommer over og ser mig an, akkurat som de unge gør det, hvorefter han giver mig hånden, og herfra har jeg fået hans approval, hvilket smitter af på resten af de unges adfærd over for mig. Det med at give hånden bliver hyppigt anvendt, når jeg er involveret, hvilket jeg ser som et tegn på, at de har accepteret mig som en del af klubbens fællesskab. Vi snakker kort om, at han styrketræner, men han vil gerne videre. Efter 20 minutter sætter jeg mig væk og noterer de indtryk, jeg umiddelbart har fået. Få sekunder efter kommer fire drenge over til mig og spørger om jeg er praktikant. Jeg forklarer, hvorfor jeg er her i klubben, og de accepterer min forklaring. Drengene er ekstremt nysgerrige og vil gerne have styr på alle de folk, der er til stede. De ville egentlig ikke andet end at vide, hvorfor jeg befandt mig der. 30 Den etniske sammensætning i klubben på nuværende tidspunkt er med en tung overvægt til indvandrere fra Mellemøsten. Der er et par afrikanere iblandt og kun få danskere udover pædagogerne, der også er af forskellig etnisk herkomst. 14

15 Vi fire fra gruppen går i gang med et spil bordfodbold, der for mit vedkommende bliver afbrudt, da 3-4 af drengene fra i mandags kommer over og siger hej (igen med håndtryk) og gerne vil snakke om esport igen. Spørgsmålene er stort set de samme som før, men drengene er åbenlyst glade for at se mig. Vi snakker lidt om ugens kampe og dem, der skal spilles i den kommende weekend. Snakken falder hurtigt på odds igen, hvilket de ikke helt forstår konceptet bag. En af drengene bliver ved med at spørge: Hvor meget kan jeg vinde, hvis jeg satser/spiller på dem?. Jeg prøver i fællesskab med en af de andre drenge, der forstår konceptet, at forklare, hvordan det forholder sig, men jeg er i tvivl om, hvorvidt det lykkes efter hensigten. De er meget interesserede i, om de kan spille i kiosken, da man typisk kan spille der, selvom man er under 18, hvortil jeg siger, at det kan man, men jeg kan ikke give dem detaljerne, fordi jeg føler, det ville være uetisk, da jeg ved, de højst sandsynligt er under 18. Den ene, Mohammed, opfatter mit dilemma og siger, at han bare kan få sin storebror til at spille for sig. Drengen spørger, om vi kan tage på netcafé sammen en dag. Jeg siger, at jeg lever et travlt liv, hvortil de spørger hvornår kan du så? De er der det meste af tiden, så det skulle kunne lade sig gøre. Jeg siger, at vi må se på det, og at jeg måske godt ville kunne i en weekend. De spørger mere ind til sagen, og vi aftaler at snakke om det igen, næste gang vi mødes i klubben. Jeg tror faktisk, at det kunne være interessant for vores projekt at se de unge i nogle andre omgivelser end i klubben, men det skal jeg lige tænke en ekstra gang over Drengene bliver måske lidt utilpas ved situationen, da vi bliver observeret af klubbens personale samt pigerne fra min gruppe, der synes, det er interessant, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg tror faktisk, at den ældre pædagog, der går rundt om os og spiller pool, er grunden til, at drengene ikke bliver i længere tid. Han virker nysgerrig over drengenes interesse i mig, og jeg tror umiddelbart. han bruger poolspillet som en undskyldning for at lytte med. 3 af drengene giver hånden og går, mens 1 bliver i lidt længere tid. Han vil gerne have en lidt mere detaljeret beskrivelse af, hvordan man kan oddse i en kiosk, men jeg drejer samtalen over på, hvordan det var gået for ham i spillet på det seneste i stedet. Han går umiddelbart derefter. 15

16 Bilag 3.1- Deltagerobservationer d Vi ankommer alle til klubben kl 18, sætter os ind i rummet med kantinen og bemærker med det samme, at der ikke er mange i dag. Måske kunne det være, fordi vejret er så godt, men vi spørger en pædagog, der fortæller os, der kan være mange forskellige årsager, og at der muligvis kommer mange senere. Der er en rolig stemning, og vi ser nogle unge, vi genkender fra vort forrige besøg, komme ind. Nogle drenge går meget målrettet ind i klubbens lydtætte musikrum, og Mikkel slutter sig til dem. Vi snakker lidt stille og roligt med nogle pædagoger, da de virker til at have meget tid til overs indtil videre, og en dreng (Julius) introducerer sig for os og giver hånd. Han går dog igen kort efter. En ung dreng, som viser sig også at være en pædagog, spørger meget ind til vores gøremål på stedet, og han er vældig interesseret i vores projekt, hvad problemformuleringen er, og hvilke teorier vi bruger. Han er under uddannelse og har også selv gået i klubben, til han var 18, og begyndte at arbejde som medhjælper som 19-årig. Efter at vi har snakket lidt frem og tilbage med ham, kommer nogle piger ind i rummet, og en af dem, som vi ikke har set før, sætter sig ned ved siden af os og præsenterer sig selv. Hun er 16 år og virker enormt åben og flink, så vi griber muligheden for at stille hende nogle spørgsmål, og situationen udvikler sig til en uformel samtale. Hun er af anden etnisk baggrund, som de fleste er i klubben. Vi spørger hende, om der er lige mange drenge og piger i klubben, og hun siger, at det er rimeligt ligeligt fordelt. Drengene og pigerne går ofte sammen her, siger hun, men hun omtaler alligevel pigerne som min gruppe og drengene som drengegruppen. Vi spørger ind til alder og om det har en betydning, men det mener hun ikke, at det har. Hun fortæller om en gård i nærheden, hvor både folk, der går i klubben nu, men også folk, der tidligere har gået der, kommer. De fleste fra klubben kommer også fra Valby, så man ser hinanden meget rundt omkring. Hun kommer også ind på, at de unge, hun ser i klubben, ikke kun er nogen, hun går i skole med. Hun virker til at sætte pris på, at hun også har nogle venner, hun kun hænger ud med her. Nogle gange ses pigerne også uden for klubben og hjemme hos hinanden. Det skifter lidt. Om tirsdagen og om onsdagen kommer mange af pigerne næsten fast i klubben, for der kommer yndlingspædagogen Mette, som de har kendt helt fra, da de startede i klubben. Samara fortæller os, at de som regel sætter sig ind i et lukket lokale og snakker sammen, kun pigerne. Vi spørger videre ind til de weekendarrangementer, der af og til bliver holdt i klubben, og hun fortæller på livet løs om alle de sjove aktiviteter, der foregår, og at mange fra klubben deltager i disse. Hun fortæller om en gang, hvor der var ramadan, og derfor havde alle muslimerne taget en ret med hver, som alle kunne smage. De, der skulle bede ved samme lejlighed, kunne også gå ind i et rum, hvis de ville. De overnattede allesammen i klubben. Efter dette taler vi om, at lige for nylig har hun søgt ind 16

17 på et gymnasium, og hun siger, at hun ikke glæder sig til at stoppe i klubben, når hun engang i 2.G fylder 18 år. Hun fortæller, at hun måske kommer til at miste kontakten til nogle af dem i klubben, når hun ikke går der mere, men at hun jo selvfølgelig nok får nogle nye venner i sin gymnasieklasse. Vi taler lidt frem og tilbage om vores intention med at være i klubben, da hun spørger ind, og vi vælger efter snakken at gå udenfor og trække lidt luft, hvor Mikkel også kommer med. Vi går snart ind igen, og der kommer stille og roligt flere unge ind i klubben. Drengene går meget rundt i store grupper, mens pigerne går mere spredt rundt eller i grupper på 2-3 stykker. Vi bemærker at når drengene, vi talte med fra de tidligere besøg i Klubben, kommer ind, slutter de sig hurtigt til Mikkel og giver hånden og smalltalker lidt. Selv de drenge, han ikke har mødt før, kommer hen og giver hånd. Pigerne, som vi har talt med under pigeklubben, giver blot et hurtigt hej eller et heeey girls og går så videre. Flere af dem siger slet ikke hej og undgår at kigge på os, også selvom vi forsøger at skabe øjenkontakt. Stemningen ændrer sig lidt undervejs, da der kommer flere og flere i klubben (dog stadig få i forhold til, hvad vi oplevede første gang), og folk lader til at have lidt småtravlt. Ingen sidder ned, men går tværtimod hele tiden rundt omkring og taler med hinanden. Især pigerne går meget frem og tilbage. Det virker som om at nu, hvor der ikke er så mange, er blander kønnene sig mere med hinanden, og pigerne og drengene snakker lige meget sammen. To ældre fyre, som ikke går i klubben længere på grund af aldersgrænsen, kommer også kort ind og siger hej. Det virker til at være ret jævnligt, at klubben får besøg af unge, der har gået der før. De må dog blot ikke være der i længere tid. To drenge har det meste af aftenen holdt sig for sig selv og spiller bordfodbold, uden at de andre unge tilslutter sig dem. De har begge asiatisk udseende. Når de er færdige, får Mikkel hurtigt kontakt til dem med det simple spørgsmål: Spiller I Counter-Strike?. De småsnakker lidt, og hurtigt smutter de alle tre ovenpå for at spille Risk sammen med pædagogen Morten, som er ansvarlig for rollespilsrummet. En ung etnisk dansk pige, som vi talte en del med ved første besøg, har det meste af aftenen stået ved baren/kantinen og kigget i sin telefon. Alligevel er flere drenge kommet over for at tale med hende. Senere kommer den unge pige på 14 år vi kendte fra pigeklubben ved første besøg, over, sætter sig ned og siger, hun lige vil spørge os om noget. Hun spørger, om vi kommer til pigeklubben på onsdag, og om det kun er om onsdagen vi skal være her. Vi svarer nej og siger, at vi også kommer de næste to dage. Hun nikker okay, og vi småsnakker lidt frem og tilbage. Hun virker dog lidt distræt, formodentlig fordi hun er i gang med at lege fangeleg, og rejser sig hurtigt op igen og skynder sig ud. I det hele taget har hun faret meget rundt hele aftenen i klubben- frem og tilbage. 17

18 65 Efter et stykke tid beslutter vi os for at tage vores ting, hente Mikkel oppe i rollespilsrummet, sige farvel og tage hjem for denne gang. 18

19 Bilag 3.2- Deltagerobservationer d Vi ankommer i klubben. Det samme gør sig gældende som hver gang: alle vil gerne have styr på alle. Vi hilser på diverse pædagoger og de få unge, der er dukket op her kl. 18:00 hvilket ikke er mange. Der sker ikke det store i klubben, og vi snakker lidt om internet i gruppen, da de få unge der er der, ikke rigtig kan finde ud af, om de skal blive eller ej, da de vader frem og tilbage En ung mand med mellemøstligt udseende begynder at spørge ind til, hvorfor vi er der. Han lader til at være meget interesseret og at større indsigt og viden, end vi er vant til. Det skulle vise sig, at han er pædagogstuderende og er i praktik i ungdomsklubben, hvor han også selv har gået, da han var yngre. Efter lidt snak frem og tilbage vil han gerne tilbage til sit musiklokale, hvor jeg får lov at komme med ind. I musiklokalet/lydstudiet er der 3-4 unge udover mig og pædagogen. Drengene sidder i en sofa og viser klip til hinanden på deres telefoner, hvor der bliver skreget Alluha Akbar til alt fra CS:GO til Svampebob Firkant-videoer. Drengene er ca år, og to af dem vil jeg vurdere er etniske danske, selvom den ene godt kunne have sydeuropæiske træk, og den sidste er fra Mellemøsten. Alle finder videoerne meget morsomme og jeg griner lidt med, selvom jeg måske har set sjovere ting. Drengene snakker meget om styrketræning, hvorfor de spørger mig og pædagogen til råds mht. øvelser og hvordan man skal sammensætte sin træning. Den ene er tydeligvis ikke interesseret i at træne ben, hvilket er ganske normalt. To af drengene forlader os, da de skal op og styrketræne. Den sidste bliver siddende, men lader ikke til at være i det snakkesalige hjørne det er til gengæld pædagogen, som viser mig, hvilken musik og beats han selv har produceret og lagt op på Soundcloud. Jeg vil indrømme, at det lyder bedre, end jeg først havde regnet med. Han føler virkelig musikken og sidder selv og rokker med. Vi snakker i længere tid om musik, primært rap, og han afslører, at han drømmer om at kunne gøre en karriere ud af musikken. Under denne samtale kommer der fra tid til anden nogen ind og ser, hvad vi laver, da vi praktisk talt befinder os på det eneste sted, hvor der sker noget i klubben lige pt.. En pige, vi tidligere har snakket med, kommer ind. Hun og pædagogen har tydeligvis et tæt forhold til hinanden, og de aftaler, at de to og nogle andre af hendes venner/veninder skal tage ud og spise sushi den kommende dag. De få unge, der er i klubben, går hurtigt igen efter at have sagt hej til pædagogerne. De få, som rent faktisk bliver, laver ikke rigtig andet end at snakke eller hænge ud - kigge på storskærmen og deres telefoner. 19

20 Jeg går ud og trækker lidt frist luft, inden jeg på ny går ind i klubben. Her møder jeg to drenge, jeg ikke har set før, som adskiller sig forholdsvist meget i udtryk, attitude og påklædning fra alle de andre drenge i klubben. For at sige det lige ud, så ligner drengene nørder, hvilket jeg finder interessant, da det er første gang jeg et stødt på nørder i klubben, hvor det ellers gælder om at se barsk ud og være med på noderne. Drengene ser begge ud til at have asiatiske træk, hvilket jeg ikke har set tidligere i klubben. Jeg indleder med en gaming-snak, da jeg tidligere har haft succes med det blandt ikke nørderne. De bider på krogen,og vi snakker lidt om League of Legends. De er i gang med et spil Risk oppe i rollespilslokalet sammen med en mandlig pædagog, der også ser lidt mere nørdet ud end resten af pædagogerne, men hans domæne er rollespilslokalet, så det er måske ikke så underligt. Jeg bliver inviteret med ind i lokalet, hvor der bliver spillet Risk på højtryk. Der er en god stemning mellem de to drenge, pædagogen og mig selv, hvor taktik bliver diskuteret for fuld skrue. Drengene er dog ret letpåvirkelige af pædagogen, der har overtaget i spillet og ikke er mange runder fra at vinde. Den ene dreng er lidt rådvild og bliver meget let påvirket af de andre, hvor de laver alliancer og tager lande fra hinanden uden den store taktiske overordnede plan, men mere af hensyn til at have det sjovt med spillet for hans vedkommende, tror jeg, det er nok at være med i spillet, og hans primære formål er ikke at vinde, men at være en del af dette fællesskab. Pædagogen fortæller nørdede anekdoter, og drengene griner og har de sjovt. Det er en helt ny dimension af klubben, jeg får øjnene op for i rollespilslokalet, hvor det ikke handler om stoffer, piger, politi, hierarki (på samme måde i hvert fald) og gadens hårde tilværelse. Drengene har tydeligvis brug for et sted at være, men falder uden for mængden af, da de bestemt adskiller sig udseendemæssigt fra den typiske dreng i klubben. Pigerne finder frem til os, og vi slutter af for i dag efter at have sagt farvel til Risk-drengene og de resterende personer, der befinder sig i klubben. 20