PÅ TOFTEVANG JUNI 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ TOFTEVANG JUNI 2011"

Transkript

1 PÅ TOFTEVANG JUNI

2 Velkommen til Fokus på Toftevang! I dette nummer af Fokus på Toftevang kan du læse om nogle af de mange spændende ting der sker på skolen i løbet af et skoleår. En af de helt store ændringer der er sket på skolen i det forgangne år er, at vi har fået opdateret skolegården! Inde i bladet kan du læse både om hvilke tanker arkitekterne bag projektet gjorde sig undervejs og om hvad brugerne mener om den nye skolegård! Vi har haft udskiftning på vigtige poster på skolen, med ny pædagogisk leder, ny SFO/SFK-leder, og ikke mindst ny skolesekretær. Vi præsenterer naturligvis de nye ansigter! Derudover bringer vi indtryk fra skolens liv, hvor du bl.a. kan læse om hverdagen i 10. Klasseskolen på Mantziusgården, arbejdet i modtageklasserne, og se eksempler på artikler fra de elevaviser som klasserne producerede under deres temauge om medier i efteråret. Endelig kan du på bagsiden få seneste nyt fra diskussionen om ændringer af skolestrukturen i Rudersdal: På trods af det afbrudte forløb tidligere på året har vi næppe hørt det sidste til planerne om at ændre skolestrukturen i kommunen! God fornøjelse! Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Fokus på toftevang udgives af skolebestyrelsen på toftevangskolen artiklerne kan også ses på design og layout: KOLOFON 2 3

3 To gange Toftevang! 2 Af Nils Krøyer Forleden var der en far, der ringede forarget til Bjarne oppe på kontoret: Hvorfor virker mit login til forældreintra ikke? Det viste sig, at han havde prøvet at logge sig ind på Toftevangskolens intra i EBELTOFT. Og det får os jo til at stille spørgsmålet: Hvad ligner det sådan at stjæle vores navn, og hvad har de i øvrigt gang i derovre? Værsgo forklaring følger: Vores skole blev tegnet af arkitekterne Bornebusch, Brüel & Selchau og bygget i Toftevangskolen i Ebeltoft blev tegnet af arkitekt Flemming Sejersen og opført i Ved rejsegildet i Ebeltoft var der til samtlige håndværkere en flaske-hilsen til husherrerne og en æske chokolade til husfruen derhjemme, som der stod at læse i den lokale avis fra 1976 det var tider. Men vi kom altså først! Men så viser det sig, at historien er mere interessant end som så. Indtil for ca. et år siden har de i Ebeltoft haft en skoleleder ved navn Niels Green. Han blev ansat som skoleinspektør i 1976, men før var han såmænd skolelærer på VORES Toftevangskole i Birkerød. Han kom til skolen i Tidligere lærere Jan Hansen og Erling Dybkjær kan sagtens huske ham og det endda som en hyggelig fyr. Så den er god nok! Efter sin tid som skolelærer hos OS, kom han til Engholmskolen i Allerød, hvor han i 1972 blev viceinspektør. Niels Green blev ved sin ansættelse i 1976 i øvrigt landets på det tidspunkt yngste skoleinspektør. Men var det ham, der stjal vores navn? Er de på konstant slankekur efter Chris MacDonalds TV-invasion sidste år, og hvilken betydning har en daglig udsigt til det smukke skib Fregatten Jylland for driften af en Folkeskole i Himmerland? Jeg tog en alvorlig samtale med konstitueret skoleleder Ole Bønke. Toftevang i Ebeltoft er en 2-sporet skole med 3 klassetrin på 3 spor. Som i Birkerød er der planer om sammenlægninger/ lukninger af skoler, hvorfor de har indledt et samarbejde med naboskolen Skelhøje (i daglig tale Skeløje!) om en sammenlægning af skolerne. Ebeltoft er trods en anstrengt økonomi et område med velfungerende, ressourcestærke og engagerede familier, hvor opbakningen omkring skolens arbejde fungerer uden væsentlige problemer. Vi fik penge til en ny skolegård, de fik 19,5 millioner til et nyt tag, vi overvejer skolelukning eller mulige sammenlægninger, de lukkede 3 skoler for 2 år siden. De er konsekvente i det jyske! De lader endog deres elevråd være med til at udvikle en ny trafikplan for området og så holder de i lighed med os heller ikke fri på Dronningens fødselsdag! Toftevang i Birkerød er jo kendt for samlingerne i salen herunder den høje musikalske profil. Det er knap så intenst i Ebeltoft, omend de har hele 3 kor på skolen. Til gengæld har de en skolebod, der sælger ca. 150 måltider om dagen. Det svarer til, at ca. 1/3 af skolens elever køber mad på skolen frem for at indtage en medbragt madpakke. De har faktisk en så velfungerende kostpolitik på skolen, at Chris MacDonald ikke kunne bruge den i DR-projektet By på skrump for lidt over et år siden. Det kan måske skyldes, at ingen elever må forlade skolen i skoletiden hvorfor bageren ikke kan frekventeres før senere på dagen! Birkerød Ebeltoft Byggeår Antal elever Antal spor 2 2 og Klasse Ja Nej Leders navn: Helle Ole Viceskoleleder: Bjarne Bjarne Madsalg Nej Ja Mobbepolitik Ja Ja Aktivt elevråd Ja Ja Fregat Nej Ja Læderbolde i skolegården Ikke tilladt Tilladt Sneboldkastning På særskilt område På særskilt område Skolen i Ebeltoft bliver lokalt kaldt for Tossevang, ligesom vi kan opleve det i Birkerød. Og så fortæller deres sekretær Annette Sørensen i øvrigt, at de ofte får regninger på ting de ikke anede de havde købt regninger der nok retteligen skulle have været fremsendt til Birkerød. Nu håber vi bare, at de ikke opdager, at regningen på 4 millioner for en ny skolegård er sendt et forkert sted hen? Alt i alt virker det som om vi med stolthed kan dele navnefælleskab med skolen i det Himmerlandske og nej, det var altså ikke Niels Green der stjal navnet. Det beror vist blot på en uforklarlig tilfældighed. 4 5

4 NYE medarbejdere på Toftevangskolen Pædagogisk leder 2 Bettina Brandt Pædagogisk leder Sikke en modtagelse - sikke muligheder på Toftevangsskolen Jeg har siden 1. juni 2010 arbejdet som pædagogisk leder på Toftevangsskolen. Jeg er blevet modtaget utrolig positivt af såvel den øvrige ledelse som af lærerne og eleverne. Det er alle tiders spændende og udfordrende job, jeg er gået ind til. Det gælder både dagligdagen, de mange fantastiske traditioner og aktiviteter med eleverne og ikke mindst de dygtige og imødekommende lærere, der er på skolen. Trivsel gør os bedre til at være og bedre til at lære Jeg ønsker at bidrage til Rudersdal Kommunes skoleudviklingsprojekt Den gode Skole, hvor arbejdsglæde og trivsel er nøgleord for elever og lærere på Toftevangskolen. Jeg vægter samarbejdsrelationerne højt, fordi det skaber bedre resultater at løfte i flok. Jeg har det som en fisk i vandet, når der skabes resultater i spændingsfeltet mellem humanistiske og ambitiøse målsætninger. Det er min vision i tæt samarbejde med lærerne bestandigt at udvikle den gode læring for eleverne på Toftevangskolen. Jeg vil gerne være med til at sætte den pædagogiske dagsorden og sikre, at rammer og vilkår for elevernes læreprocesser er optimale. Erfaringer fra tidligere Jeg har senest været pædagogisk konsulent i Hillerød Kommune, hvor jeg dækkede tosprogsområdet og inklusion. I perioden var jeg fagkonsulent for fagene tysk, fransk og latin i Undervisningsministeriet, hvor jeg forestod koordinering af projekter i relation til kvalitetssikring af Fælles Mål - læreplaner og vejledninger. I samme periode var jeg lærer på deltid og faglig webredaktør i fransk ved UNI-C. Sproget har en kreativ kraft til at skabe Jeg har erfaring med pædagogisk ledelse og værdiarbejde på mange skoler qua min rolle som konsulent og projektleder for evaluering og kvalitetsudvikling i Høje-Taastrup Kommune. Min rolle var at fungere som sparringspartner for teams og skoleledelser. Her understøttede jeg drift og udvikling samt de politiske og ledelsesmæssige beslutninger i organisationen i henhold til børne- ungepolitikken med særligt fokus på den inkluderende skole. Jeg er medredaktør af det kulturpædagogiske tidsskrift Sprogforum, og er til stadighed meget optaget af sprog og kommunikation. Det er sproget og de historier vi sammenvæver i skolens hverdag, der skaber en fælles oplevelse af en meningsfuld virkelighed. Siden jeg som ung boede i Paris har mit hjerte banket for Frankrig og jeg har altid brændt for det franske sprog. Jeg har skrevet lærebøger i fransk og udviklet undervisningssystemer, hvor arbejdet naturligt har omfattet integration af it og andre medier. Jeg udgiver i 2011 et materiale til AKT-undervisningen (Adfærd Kontakt Trivsel) i udskolingen, som omhandler elevernes trivsel og læring, hvor der sættes fokus på sociale, emotionelle og kreative kompetencer. Videndeling og praksislæring Pædagogisk skoleudvikling og teamledelse er interessante udfordringer i Toftevangskolens hverdag. Når man holder MUS, TUS og FUS-møder på skolen får man et reelt indblik i lærernes pædagogiske virkelighed. Jeg er en stærk tilhænger af at opsøge, dele og nyttiggøre viden og erfaringer i samspil med andre mennesker, og jeg glæder mig meget til løfte den opgave sammen med Toftevangskolens personale til gavn for elevernes læring. Kort om bettina Født i 1965 og opvokset i Aarhus. Student fra Riisskov Amtsgymnasium Læreruddannelse i 1991 fra Jonstrup Statsseminarium/ Zahle med linjefag i musik og fransk. Diplomeksaminer i Dansk som andetsprog og er nu i gang med Diplomuddannelse i ledelse ved Professionshøjskolen UCC. Jeg spiller klaver, synger i kor og løbetræner. Jeg bor sammen med min kæreste, Peter. Vi har tilsammen seks børn. 6 7

5 NYE medarbejdere på Toftevangskolen Ny SFO og SFK leder 2 Nicolai Geslau SFO og SFK leder Som mange nok ved, er jeg d. 1. januar 2011 startet som ny SFO/SFK-leder på Toftevangskolen. Jeg hedder Nicolai Geslau, er 38 år og bor i Lyngby med min kone og vores 4 børn. Jeg er uddannet pædagog fra Ballerup seminarium i 1998 med idræt som speciale. De første år arbejdede jeg i en fritids- og ungdomsklub i Gladsaxe kommune og de næste 8 år på Bispebjerg hospitals børneog ungdomspsykiatriske afdeling som pædagog/miljøterapeut. Jeg kommer fra en stilling som afdelingsleder for SFO en på Sorgenfriskolen, en specialskole i Lyngby-Taarbæk kommune, hvor jeg har arbejdet de sidste 3 år. Jeg har udover min pædagoguddannelse taget en diplomuddannelse i miljøterapi og er i øjeblikket i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Jeg mener, at når man som barn går på SFO eller i Klub så sker der en erfaringsdannelse omkring sociale relationer, som for mig at se er lige så vigtigt som at lære at læse og skrive, og derfor ser jeg samarbejdet mellem skole og SFO/klub som et meget vigtigt punkt. Min hypotese er, at hvis man ikke fungerer socialt, så lærer man heller ikke noget i skolen. På dette punkt vil jeg bruge en del tid, for der skal ikke være nogen børn på Toftevangskolen, som føler sig uden for fællesskabet eller ikke føler sig værdsat af andre. Jeg mener samtidig, at der på en SFO og Klub skal være tilbud om aktiviteter til alle, men at der også skal være tilstrækkelig plads og rum for de voksne så de kan sætte sig ned og tale med de børn der har behov for det. Jeg tror, der ofte kan være et behov for, at børn kan tale med andre voksne end Mor og Far om de ting de går og filosoferer over. Her synes jeg der ligger en stor pædagogisk udfordring, der skal være tid til. Den tid jeg ikke bruger på arbejde og uddannelse, bruger jeg på familien og på en masse ture i skoven med vores hund! Når tiden tillader det, løber jeg gerne en tur. Jeg har tidligere gennemført maratonløb, men jeg har desværre måttet opgive at løbe så langt på grund af knæproblemer. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med jer alle både børn, forældre og personale. Da jeg skal være leder for både Myretuen og Den gule drage, vil jeg være at finde begge steder, og sikkert også ofte på vejen mellem dem! Hvis der er behov for det, er I altid meget velkomne til at komme og få en snak, eller hvis det er mere bekvemt give mig et ring, så vi kan finde en tid til at tale sammen. BIRGIT Hammer Jensen Vagtskifte på skolekontoret SUSAN Steengaard Til sommerferien overtager Susan Steengaard jobbet som skolesekretær efter Birgit Hammer Jensen, der til sommerferien går på pension efter ikke mindre end 21 år på Toftevangskolen. Men Toftevang kommer heldigvis ikke til at gå for lud og koldt vand, blot fordi Birgit stopper: I januar startede Birgits afløser Susan på kontoret, og siden da har Susan været i lære som telefonpasser, kommunikationscentral, administrator, koordinator, plaster-påsætter, bolsje-uddeler og meget mere hvilket rollen som skolesekretær på Toftevang blandt andet indebærer! Med et overlap på et halvt år er der sørget for at skiftet sker i god ro og orden når Birgit stopper i slutningen af juni er Susan fuldbefaren som skolesekretær! For Susan har ansættelsen på Toftevangskolen betydet en væsentlig forandring idet hun kommer fra en stilling som Trade Marketing Coordinator i Nordisk Film, hvor hun har beskæftiget sig med reklamekampagner for bl.a. Playstation, Blockbuster og Warner Brothers. Det har været en stor omvæltning for mig at starte på skolen, men heldigvis også en positiv overraskelse. Toftevang er en rar arbejdsplads med positiv stemning og arbejdsglæde - man mærker straks at folk på Toftevang er virkelig engagerede i det, de laver! fortæller Susan, som også nyder den daglige kontakt med børnene. Skiftet til Toftevang betyder også at Susan ikke længere skal den lange vej til Nordisk Film i Valby hver dag. Fremover ligger arbejdspladsen blot en hurtig cykeltur fra hjemmet i Holte, hvor hun bor med sine to drenge på 6 og 8 år. Jeg har virkelig kunnet mærke at jeg ikke skal bruge så meget tid på transport - det gør en stor forskel i det daglige, fortæller Susan. Og hun behøver heldigvis ikke at cykeltræne for at klare turen til Toftevang - hun bor øverst på bakken ved Rudegaard så Geels bakke skal ikke forceres på vejen! For Birgit er skiftet fra den daglige kontakt med børn, forældre og kolleger på Toftevang til livet som pensionist i Birkerød naturligvis også en omvæltning. Jeg er ikke bange for at komme til at kede mig jeg vil bl.a. til at dyrke motion (!) og så har jeg tænkt mig at finde ud af om ikke de skulle ha brug for en ekstra besøgsven på plejehjemmet, fortæller Birgit. Derudover skal haven ved huset i Birkerød passes, så mon ikke Birgit nok skal få tiden til at gå også efter tiden på Toftevang? Og børnene, de spekulerer måske på om det stadig vil være muligt at få et bolsje eller to ud af et besøg på kontoret? 8 9

6 Fornyelse af Toftevang skolens skolegård 2 Margrethe Holmberg og Peter Juhl OPLAND Landskabsarkitekter I marts 2010 blev Opland Landskabsarkitekter udpeget af Rudersdal Kommune til at lave projektet til den nye skolegård på Toftevangskolen. Projektet er blevet til i dialog mellem Opland, Rudersdal Kommune og skolens ledelse, repræsentanter for elever og lærere. Der har gennem foråret 2010 været tre møder med livlig debat, idéudvikling, højt humør og ambitionsniveau. syn- Da vi som landskabsarkitekter så skolen for første gang, blev vi meget betagede af skolegården med en skolebygning i høj kvalitets tegl og store flotte platan-træer. Et rigtig godt rum for børn. Det stod os klart at trappeanlægget mod syd var udnyttet dårligt og at der var store muligheder for at skabe et spændende krydsfeldt, hvor alle elever kunne mødes og lege. Derfor fik vi en idé til et gummibakkelandskab, som kunne være det nye icon for skolegården placeret på den centrale, solbelyste og lige plads. Den skulle udfordre børn fra alle klassetrin og med alle fysiske behov, den skulle være flot og have kvalitet i sin stoflighed og detaljer for at spille op til skolens fine bygning. Under udvikling af skitsefor- slaget kom kunstneren Hans Henrik Øhlers ind i projektet og udformede de hvide æg til bakkelandskabet. Der var fra skolens side ønske om flere hæng-ud-steder til forskellige aldersgrupper. Det inspirerede os til at udvikle bølgeplintene, som har forskellige højder og opholdsmuligheder for børn i alle aldre. I den Lille Lomme ved SFO-en var der ønsker om legeredskaber, her har vi samlet et 10 11

7 legeområde på faldgrus og en sandkasse under den store platan. Legeområdet er placeret så der er plads til flest mulige små fodboldbaner. I den Store lomme ved udskolings-klasserne dominerede fodboldspillet hele arealet. Der var ønsker om at der var lidt fred og ro til de store piger. Derfor udviklede vi en kombineret boldskærm og espalier. I midten af skærmen er der slyngplanter, som kan stå beskyttet og vokse, så skærmen med tiden kan blive grøn. Tanken er at der kan spilles bold på den ene side af skærmen, mens man på den anden side kan hænge ud på den cirkulære plint, som blev designet til stedet. Alle trækonstruktionerne er udført i SFCmærket hårdt træ, som matcher bygningens gedigne kvalitet, holbarheden er lang og uden den store vedligeholdelse. De fine børne-skulpturer af kunstneren Eberlein, som før stod på række som soldater, er nu blevet placeret som børn i en gruppe. For at kombinere læring og leg, tegnede vi et 140m langt målebånd, som skulle løbe gennem hele gården, langs målebåndet er tal i forskellige størrelser og farver. Efter ønske fra skolen, er der firkantbaner, cirkelslag og optegning til basketball. Selve skolegården er blevet udført med P. Malmos som hovedansvarlig Anlægsgartner. Under hele byggeprocessen har vi ført fagtilsyn og afholdt byggemøder, så vi har sikret os at alle tekniske løsninger og detaljer er så gode som muligt. Det var en udfordring også at få råd til mange legeelementer indenfor det stramme budget, som hovedsalig var afsat til nye belægninger. Samlet set har det været en sjov og inspirerende opgave for os. Samarbejdet med skolen og Rudersdal Kommune er et skole-eksempel på konstruktivt, positivt og kreativt samarbejde, hvor alle parter har haft stor respekt for hinandens faglighed

8 Udtalelser fra børn i Toftevangskolens nye skolegård Frida og Julie, 0.b: Vi er glade for den nye skolegård men vi savner den gamle rutschebane. Eva og Ida marie, 0.b: Skolegården er fin. Det bedste er eddekoppegyngen.. men nogle gange er der kø, og så skal man vente eller spørge om lov til at prøve. Marcus fra 2.b: Drenge fra 0.a+b: Sej skolegård med meget legetøj. God sandkasse vi graver store huller. Vi er glade for fodboldbanerne og gummibjergene. Den nye skolegård er bedre end den gamle. Gode fodboldbaner og sjovt klatrestativ, hvor man kan springe ned fra. Gummibjergene er sjove at lege på både om vinteren og sommeren. Josefine og Maja, 4.b: Sjovt at spille basket og 4-bold. Fint med asfalt. Ærgerligt, at man ikke kan lege gemmeleg mere. Laura, Aia, Maja og Sylwia, 7.a: Skolegården er blevet mere børnevenlig, men vi kunne godt bruge lidt flere aktiviteter til udskolingen. Lige nu er der kun én fodboldbane, som er lukket fordi det ene mål er væltet, og én basketbane, som 4.klasserne bruger hele tiden! Vi kan godt li den nye runde bænk. Den er fin både til frikvartererne og når vi må arbejde ude i timerne

9 7.A I efteråret 2010 deltog 7. og 8. klassetrin i en landsdækkende avisuge med temaet KØN. Eleverne udarbejdede deres egne aviser én i hver klasse og blev organiseret, så alle havde titler/ ansvarsområder som på en rigtig avis. Der var fotografer, journalister, layoutere, redaktører osv. Eleverne gik i gang med stor entusiasme, og vi har valgt at bringe én artikel fra hver klasse. De lever i harmoni 2 Jacob Clae sson Kaarsberg, Gustav Aksel Schmidt Olesen, Victor Louis Prag Nesta En mandag formiddag, et typisk efterårsvejr; vinden suser gennem håret, og der ligger vandpytter her og der. I kvindesmedjen på Christiania står Charlotte Worsøe med en svejser og arbejder på et nyt stykke kunst. Rundt omkring i hallen står nogle forskellige meget fantasifulde kunstværker og figurer. Hun har været smed i 15 år. Smedefaget er normalt et mandefag, men fordi vi er kvinder, har vi sa lavet en lidt anden form for æstetik, hvor vi laver mere design og skulpturer. Hun tilføjer, at hun også har bygget flere huse på Christiania. Nogle minutter efter er vi kommet til børneengen, hvor de fleste er på arbejde; der er gang i børnehuset, hvor en pædagog prøver at dæmpe støjniveauet i et lokale fuldt af mindre børn. På fakirskolen på den anden side af søen står Henrik Fakir Schütze og maler en sort baggrund på et lærred, det giver en god effekt, na r sa der kommer en lys farve pa, siger han. Da vi stillede ham spørgsmålet: hvordan forbinder du Christiania og køn? gav han os et langt fangende foredrag om flower power og andre spændende ting, der gør Christiania til et smukt, harmonisk og dejligt sted. Jeg kan huske dengang i 80 erne, hvor der var fest om aftenen, og store borde var dækket op med duftende blomster i vandbad, og sa skulle man have tøjet af og blive masseret; det var helt naturligt, nej hvor var det frit. Aia Jacobsen Fotograf: Gustav Aksel Schmidt Olesen 7.B Spiseforstyrrelser rammer også drenge Hver gang der er 10 piger, som får spiseforstyrrelse, er der én dreng. 2 Af Alberte Wahl og Hibaq Abdi Farah Awale Spiseforstyrrelser er en af de mest alvorlige psykiske sydomme blandt piger. Spiseforstyrelser findes overalt i verden, og den opstår i alle aldersgrupper. I Danmark findes der mennesker børn, unge, og voksne som lider af en spiseforstyrrelse. Der er tre forskelige spiseforstyrrelser: Bulimi, anoreksi, og overspisning. De er lige slemme, og alle tre kan man risikere at dø af, hvis det går rigtigt galt. Så piger og drenge, stop før det går galt! Der kan være mange forskellige årsager til, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Det kan være alt lige fra angst for at blive voksen til at have flyttet miljø mange gange, eller seksuelt misbrug. I Danmark lider mennesker af anoreksi, af bulimi og af overspisning. Op til 29 procent af piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de har risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse. Men drenge kan også få en spiseforstyrrelse. Det er dog kun 2-3 procent af drenge, der udvikler en spiseforstyrrelse. Der er altså kun én dreng for hver 10 pige, der får denne psykiske sygdom. Lige nu er der kun ganske få drenge under behandling på de psykiatriske afdelinger. Spiseforstyrrelse er et tabu for drenge Det er svært at sige, hvor mange drenge der har en spiseforstyrrelse, siden drenge er mere flove og skræmte over det Sygeplejerske fra Gentofte psykisk afdeling. Gennem årerne er det blevet sværere at se anoreksi og bulimi som en pigesygdom, siden flere drenge kommer i behandling. Drengene har det sværere, fordi det er voldsomt tabubelagt for en dreng at lide af anoreksi og bulimi. Hvad er bulimi? Et menneske der lider af bulimi overspiser for det meste, men de kan også panikspise. Det vil sige, at den person som har bulimi ikke altid spiser, fordi han/hun er sulten, men af andre grunde. Fx, sorg eller hvis man er sur. Efter at have spist kaster personen al den mad han/hun har spist op igen Hvad er anoreksi? En person der lider af anoreksi sulter sig selv og bliver sygeligt undervægtig, fordi de tror de er fede. Man begynder at tro at det er anoreksi, hvis man er 75% under normal vægt. En person der har anoreksi har en trang til at kontrollere alt. De er ofte perfektionister og lider af tvangstanker eller tvangshandlinger. Hvad er overspisning? Når man lider af denne sygdom, spiser man rigtig meget, uden at kaste op. Personerne spiser for det meste af fx sorg, lykke, angst, tomhed osv. Tegnene kan være: Spiser alene. Optaget af mad. Urealistisk selvopfattelse. Dyrker virkelig meget sport. Intet socialt samvær. Lavt selvværd. Dårlig koncentration og humørsvingninger. Rastløshed. Ar og sår. Skjuler armene. Skjuler kroppen. Hvis du selv lider af en spiseforstyrrelse, eller kender én der gør, så kontakt Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade på tlf

10 8.A 8.B Er fængsler kønsopdelt? I statsfængslet ved Horserød er de indsatte på afdelingerne ikke blandet på tværs af kønnene. Man har valgt at adskille mænd og kvinder for at beskytte de kvindelige indsatte. 2 Mathilde Boesen og Akosua Attakorah Statsfængslet ved Horserød er, det man kalder et åbent fængsel dvs. at man kan være ude i det fri det meste af dagen, og har meget frihed. Der findes også det der hedder lukkede fængsler. Man sidder ofte i lukkede fængsler, inden man får sin dom. I lukkede fængsler må man kun være ude i den friske luft én time om dagen, det foregår kun i en gård med høje mure. Ofte sidder f.eks. bandemedlemmer i lukkede fængsler, også efter de har fået deres dom. Hvis man har fået en lang og hård straf, afsones det tit i lukkede fængsler. I statsfængslet ved Horserød har man valgt, at der er afdelinger for kvinder og afdelinger for mænd. Det har man gjort for at beskytte de kvindelige indsatte, mod blandt andet at blive seksuelt udnyttet af de mandlige indsatte. Som en ansat i fængslet siger, Vi gør det for at beskytte de kvindelige indsatte, for at blive seksuelt misbrugt af de mange mænd, som jo trods alt er mænd, og har mandlige instinkter. En afdeling i Horserød statsfængsel består af en lang gang med en masse døre. Bag de døre ligger de indsattes hjem. I mange fængsler kaldes det en celle, men i Horserød foretrækker de at kalde det stuer. De fleste indsatte kalder det selv en pind. En typisk fængselsstue er 8-9 m2. Der er kun plads til en seng, en håndvask, et skrivebord og et tøjskab. På en normal afdeling bor der ca personer. På den lange gang ligger også en slags opholdsstue, der kan stå et billardbord, et bordtennisbord og et fjernsyn, men det er ikke noget, der bliver brugt særlig meget, da de fleste har fjernsyn på deres stuer. Der ligger også et fælles køkken på hver afdeling, der skal de indsatte selv lave mad. I Horserød statsfængsel har de lavet én afdeling, hvor mænd og kvinder er blandede det kaldes en MK afdeling. På en afdeling bor alle slags mennesker. Der er ikke afdelinger kun for én slags kriminalitet, alle sidder sammen, lige fra mordere til bedragere og røvere. De pædofile er meget uvelkomne i de andre indsattes fællesskab. De indsatte kan f.eks. finde på at gå og spytte i de pædofiles mad. En tidligere indsat har fortalt, at de indsatte har lige meget respekt for kvindelige og mandlige ansatte. Da han sad inde, boede de omkring 22 på hans afdeling. I det fængsel han sad i, havde de rent faktisk tennisog badmintonbaner og endda også minigolf. Men han tilføjer også med et lille smil, at man skal stadig ikke tage fejl, det er ikke en feriekoloni! Han fortalte at for rigtig mange år siden satte man nogle mænd ind på kvindelige afdelinger, for at få lidt ro på. De kvindelige indsatte var meget grove og voldelige overfor hinanden dengang, og man håbede at det at tilføje nogle mænd, ville få dem til at slappe lidt af. Statsfængslet ved Horserød er et åbent fængsel, det består af mange røde, lange træbygninger. Hele den ene bygning består af besøgslokaler. Besøgslokalerne er et lille rum med en slags sofa/ seng, 2 stole, ét bord, en radio og nogle malerier. Der kan de indsattes venner, familie og andre bekendte med en besøgstilladelse komme og besøge den indsatte. Det foregår ved at man bestiller en besøgstilladelse, som skal accepteres af alle parter. Derefter skal den behandles af personalet. De indsatte har et bestemt antal timer om ugen, de kan have besøg. De besøgende skal lægge telefoner og drikkevarer, inden de går ind. Derefter skal de vise deres besøgstilladelse og modtage en nøgle til besøgslokalet. Der er plads til 221 indsatte, fordelt på 10 afdelinger. Der findes også en familieafdeling hvor de indsatte kan have børn op til 3 år med inde. Inde i fængslet ligger blandt andet et træningscenter, en superbrugs og en slags skole. De indsatte kan blandt andet arbejde som tømrer, skovarbejdere, gartner og køkkenarbejder inde i fængslet. Nogle har tilladelse til at beholde og passe deres arbejde udenfor fængslet. [forkortet af redaktionen] Brydes grænsen? Har drenge og piger det bedre sammen i 8. klasse end i 4. og 6. klasse? Vi har undersøgt hvor grænsen brydes, og om den egentlig gør? 2 Mette Slotsager og Anna Lohmann. Vi har været ude og interviewe, henholdsvis fire fra en fjerde-, sjette- og ottendeklasse. Vi kunne se, at der var stor forskel på, hvordan de tre klassetrin så deres klasse. Drengene spiller fodbold sammen, og pigerne er sammen, siger Anna, 9 år, hvorimod Jens på 12 år siger: Ja vi er meget sammen begge køn. Vi spurgte alle tre klasser om det var drenge- og pigegrupper, eller om begge køn er sammen i deres klasser. Emma, 14 år svarede: Det er nok mest drenge og pige grupper, der er to drenge grupper og to pige grupper, men vi er ogsa meget sammen alle sammen. Clara, 10 år svarede: Nogle gange er vi allesammen, andre gange er vi delt op. Vi kunne se stor forskel på interviewene med piger og drenge. Især i fjerde klasse er drengene mest til at spille fodbold hvilket ikke interesserer pigerne. Men nogle drenge er ikke fodboldfreaks. Jeg leger mest med piger, og jeg ved meget om pigernes interesser siger Peter, 9 år. Det erforskelligt fra klasse til klasse, hvordan grupperne er opdelt. Hvis vi starter i fjerde klasse kan vi se drengene og pigerne er meget opdelt, det er meget sjældent at begge køn snakker sammen. Det er mest drenge der er sammen med drenge, fordi de spiller fodbold sammen. Pigerne gider ikke spille fodbold, sagde Anna, 9 år. Da vi interviewede i sjette, kunne vi se at drengene turde mere at være sammen med pigerne. Drengene så lidt ud over fodbold, og begyndte at interessere sig for piger, og hvad de tænkte. En dreng i sjette havde fået en kæreste og udtaler sig sådan: Piger interesserer mig lidt mere end de gjorde i fjerde. I ottende klasse kunne vi se, da vi interviewede de fire mennesker, at i ottende klasse bliver man meget mere blandet, men der er stadig nogle grupper. Det er ba de drenge og pige grupper, men vi er ogsa meget blandet siger Natascha på 14 år. Selv går vi i ottende klasse, og vi synes, at det er blevet meget mere åbent at kunne være sammen med det modsatte køn. Som vi kan huske fra fjerde, var drengene pinlige over at være sammen med piger, hvilket vi overhovedet ikke ser i ottende. Sjette klasse minder mere om at gå i ottende, men vi mener stadig, at der er et stort skridt man Det her billede beskriver hvordan fjerde, sjette og ottende klasse er. Forrest er fjerdeklasserne som ikke snakker sammen. Sa sjette klasserne, som er begyndt at snakke sammen, og sa ottende klasse hvor begge køn er sammen. Foto: Catharina Rude. tager fra sjette til ottende. Men det er ikke fordi alle ottende klasser er sammen, alle sammen. Der er drenge- og pigegrupper, vi er næsten aldrig sammen alle sammen siger Mads, 14 år. Så selvom man går i ottende kan der stadig godt være lang afstand imellem kønnene. Vi er en meget blandet klasse, og vi er meget sammen pa tværs. Det er nok fordi vi har kendt hinanden i sa lang tid siger Emma på 14 år som en afslutning på interviewet. Vi spurgte sjette, hvordan de troede, det blev i ottende, og der var forskellige meninger. Nogle mente, at det blev det samme, med lidt ændring måske, hvorimod der var andre som mente at det ville blive anderledes, og at man ville være sammen allesammen. Vi mener, at de har ret i, at det bliver anderledes. Men det er selvfølgelig forskelligt fra klasse til klasse, idet størstedelen kommer tættere på hinanden igennem årene. Der vil jo altid være drenge- og pigegrupper, fordi vi er så forskellige. Drenge deler interesser med hinanden, de vil aldrig gå væk fra fodbolden, mens piger altid vil være der for hinanden, for at tage problemer og sladderen op

11 Temaet Træer 2 Loris El-haj Lærer i modtageklassen Undskyld, er det her et rønnebærtræ? spurgte en tosproget elev en forbipasserende mand i Rude Skov. Eleverne fra Toftevangskolens modtagelsesklasse beskæftigede sig med emnet Træer. Eleverne blev delt op i forskellige hold. I starten af forløbet blev der lagt megen vægt på forforståelse, da det i modtagelsesklassen ikke kun drejer sig om at eleverne opnår ny viden om et emne, men også at de tilegner sig sprog og udvider deres ordforråd. De begreber som eleverne skulle beskæftige sig med under forløbet blev gennemgået på tavlen. Vi brugte vores elektroniske whiteboards til at vise billeder af de begreber, som var svære at forklare. Eleverne skrev i deres hæfter, hvad de forskellige begreber hed på hver deres sprog. Vi læste også forskellige tekster om træer, og vi snakkede om træer fra både Danmark og fra elevernes forskellige lande. Der blev også arbejdet med forskellige øvelser og aktiviteter fra De store elever og Mit træ Udfra hvad de store elever havde beskæftiget sig med, valgte de hver et træ, som de skulle finde informationer om såsom løvspring, blomstring, bestøvning, tykkelse, højde, alder osv. Eleverne printede et billede af det træ, de havde valgt at skrive om og vi gik en tur i skoven, hvor de fik til opgave at finde blade fra deres træ. For eleverne var det en stor opgave at skulle finde de forskellige træer, da blade kan ligne hinanden ganske meget. Eleverne gik rundt og spurgte forbipasserende om de forskellige træer og blade. Det var dejligt at se deres store engagement! Vi afsluttede forløbet med at eleverne lavede en planche hver om de forskellige træer, som de fremlagde for hinanden på holdet. Fra frø til plante De mindre elever arbejdede med temaet Fra frø til plante. Her lærte de om træer, hvad der kan spises fra et træ, hvad mennesker kan bruge træer til, frugters spredning og hvordan en plante bliver til. Som eksempel skar eleverne et æble over og tog kernerne ud. Vi snakkede om, hvordan en kerne kunne blive til et træ og hvad en plante skal have for at overleve: sol, vand og ilt. Hele processen blev tegnet på tavlen. Eleverne tegnede derefter det hele på deres eget papir. I den forbindelse fik vi også snakket om årstiderne. Vi afsluttede med at eleverne lavede nogle fine tegninger om hver årstid. Botanisk Have, en spændende og lærerig oplevelse Undervejs nåede vi også en tur i Botanisk Have. Her så vi på mange smukke planter, blomster og træer. Eleverne var meget fascineret af det hele, og mange ledte efter planter og blomster fra deres eget land. En pige fra Thailand sagde når jeg bliver stor, vil jeg arbejde her, for der er fine blomster fra Thailand. Vi fik også en rundvisning, hvor vi så kerner og frø fra forskellige planter og blomster. Vi så hvordan forskellige dyr kan sprede frø fra planter og på hvordan planter selv kan formere sig. Da ikke alle elever forstod det hele på dansk, var det helt en stor hjælp at de kunne se og røre ved det, der blev fortalt om. Vi tog mange billeder, som vi skulle arbejde med dagen efter. Eleverne syntes, det var dejligt og lærerigt at være i Botanisk Have. På vej hjem sagde en elev med en glad stemme: kig der er et rønnebærtræ! 20 21

12 Livet på Mantziusgården 2 Af Simone og Lotte Elever, 10. klasseskolen Generelt om Mantziusgården: 10. klasseskolen på Mantzius er et sted for unge, der ønsker et ekstra år til at finde ud af, hvad de vil det efterfølgende år, for at modne sig eller evt. få yderligere vejledning med hensyn til uddannelser. På denne 10. klasse bliver der åbnet en masse muligheder, såsom at man kan styrke sine evner i nogle fag, da der både er lektiecafé og ekstraordinær undervisning (studiegrupper). Man skal have et linjefag. I år har mulighederne været billedkunst, mediefag og sport. Udover det kan man gå til musik eller vælge sportscollege. Dette år har alle været meget glade for de forskellige linjer. Skolen ligger let og centralt tæt på stationen i Birkerød. Skolen er en meget social skole, med masser af gruppearbejde og et godt sammenhold. Mediefag: I mediefag bliver der lavet en masse forskelligt, billed- og videoredigering, hjemmesider til Internettet og meget mere. Billedkunst: Hvis man er vild med at male, tegne, lave kunst eller lege med ler, så er billedkunst lige noget for dig. Sport: Hvis du er den sportslige type, så er sportslinjen helt sikkert noget for dig der bliver spillet fodbold, basketball, badminton og meget mere. Sportscollege: Sportscollege koster 1000,- kr om måneden for at bl.a. at komme til at spille fodboldkampe mod andre skoler, ligesom du også får gratis medlemskab af FitnessDK med i prisen. Det betyder at du får adgang til bruge fitness-centeret og de mange maskiner lige så meget som du vil. Skolen er prøveforberedende til 10. klasseprøven (FS10) og afgangprøven (FSA). Dansk, matematik, engelsk og linje er obligatorisk med tilsammen 22 lektioner. I alt skal du have mindst 28 lektioner pr uge. Der er tilbud om prøveforberedende undervisning i både tysk og fysik. Fra skoleåret 2010/11 er kommunens MO-plus tilbud til unge der ikke kan dansk, denne klasse er også tilknyttet 10. Klasseskolen. Undervisningen er organiseret i almindelige skemauger, udover det er der introdage, temauger, brobygning, skolerejse til Sverige, selvvalgt opgave og terminsprøver. Skolen er kendt for at opbygge et godt og velfungerende sammenhold mellem elever og lærer. I den første uge af skoleforløbet er der introtur i skoven for at ryste eleverne sammen. Introturen består af forskellige opgaver i skoven så som at bygge en båd ud af grene, og derefter sejle i den. Skolen går meget op i at alle har det godt med hinanden og at alle kan snakke med alle. De fleste af de unge der vælge 10 klasseskolen i Birkerød, syntes at det har været et godt valg for dem, og de fleste har også opnået de mål de satte sig i starten af året. Alle og enhver kan starte på Mantziusgården, der er ingen krav til de unge, og du skal ikke have et bestemt gennemsnit. Vi kan personligt anbefale Mantziusgården til andre folkeskoleelever, der gerne vil have et år til at finde ud af hvad de gerne vil og modne sig til at de skal ud på de videregående uddannelser. Vi har haft mange sjove stunder, såsom vores skitur til Sverige, vores introtur, og nogle af de fester der har været. Vores sammenhold her på 10. klassen er meget stærkt, og vi tager alle del i at skabe et godt år, for alle parter. 2 Af Susanne Hauberg Leder, 10. klasseskolen 10. klasse på Mantziusgården er et tilbud, der kan rumme alle unge, som har brug for et år, hvor de får mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt, således de bliver uddannelsesparate til efterfølgende at gå i gang med en ungdomsuddannelse. På 10. Klasseskolen får eleverne mulighed for at afklare og tydeliggøre deres kompetencer og potentialer. Skolen motiverer eleverne for deres fremtidige uddannelsesvalg og vi bygger bro til ungdomsuddannelserne. Vi fokuserer på høj faglighed, coaching og gode oplevelser. 10. Klasseskolen indgår i et samarbejde med Birkerød Sports College, således at eleverne kan gå på 10. Klasseskolen og samtidig få mulighed for at følge fodboldtræningen, som foregår efter skoletid på Birkerød stadion. Glade skolebørn der arbejder 10. Klasseskolen Mantziusgården Eleverne på 10. Klasseskolen kommer primært fra Rudersdal og nabokommunerne, men vi har også elever helt fra Greve i syd til Helsinge i nord. En nyhed er at MO Plus -klassen, der er kommunens tilbud til sent ankomne tosprogede elever også går på Mantziusgården. Disse elever er generelt meget ivrige efter at lære dansk og indgår i vidt omfang i aktiviteter med 10. Klasseskolen. I de seneste år har været en stigende interesse for 10. klasse, hvilket også kan mærkes i Rudersdal: I skoleåret gik der eksempelvis 59 elever i 10. klasse mens det forventes at 72 elever starter efter sommerferien, en stigning på 20%! I år har der gået 12 elever i MO Plus -klassen og det forventes at et lignende antal elever vil gå der næste år. Stigningen i antallet af elever har medført en del udfordringer, ikke mindst ift. lokale- og pladsforholdene, som skolen ønsker at finde en permanent løsning på i samarbejde med kommunen

13 Skolestrukturen Tur Retur! Kommunalbestyrelsen hev i nødbremsen 2 Af Mogens Kirkeby Formand for skolebestyrelsen Efter næsten et års debat om den fremtidige skolestruktur i Rudersdal, hev Kommunalbestyrelsen i nødbremsen bare to dage før høringsfristens udløb den 11. marts. Lederne fra de forskellige partier var blevet bekendt med en opdateret befolkningsprognose, der ændrede hele grundlaget for det katalog af skolelukningsforslag, som forvaltningen havde præsenteret som oplæg til høringsprocessen. Den nye prognose anslår, at der er 500 flere børn end først antaget og det fik Kommunlabestyrelsen til at hive i nødbremsen og afblæse høringsprocessen. Vi vil gerne kvitterere for at kommunalbestyrelsen reagerede på at grundlaget for debatten forsvandt og vi håber, at det er en erfaring, der har lagret sig både i det politiske system og i forvaltningen. Kort om forløbet Hele debatten om den fremtidige skolestruktur i Rudersdal har desværre kun bygget på én præmis, nemlig en befolkningsprognose der forudsagde et fald i elevtallet på cirka 1500 elever indenfor 10 år. Vi har fra Toftevangskolens side forsøgt at få visioner for udviklingen af Rudersdals folkeskole ind i debatten, så debatten ikke kun begrænsede sig til afvikling eller sammenlægning af een eller flere skoler. Men fra politisk side har man betonet tilpasning af skolestrukturen i form af lukning og sammenlægning af skoler som en forudsætning for udviklingen, uden at kæde det sammen med særlige visionære løsninger. Dertil kom at prognosen for elevtalsudviklingen blev præsenteret så kraftigt af forvaltningen, at de konstruktive kritiske røster fra skolebestyrelserne ikke blev taget til efterretning. På samtlige møder det seneste år mellem Børne- og Skoleudvalget og Rudersdal skolernes bestyrelser, har vi fra bestyrelsernes side påpeget usikkerheden i ti-årige prognosetal og det risikable i at bygge en beslutning om den fremtidige skolestruktur alene på prognosetal. Men vi er desværre blevet mødt med skråsikkerhed en skråsikkerhed vi kan konstatere ikke stod mål med virkeligheden eller det efterfølgende års prognose. Vi forventer at også denne erfaring og det meget uheldige forløb det seneste år anerkendes af såvel politikerne som forvaltningen og at en fremtidig debat om skolestrukturen funderes på bredere udviklingsorienterede visioner og ikke kun på befolkningsprognoser. Det ser ud til at debatten om den fremtidige skolestruktur genoptages i Børne- & Skoleudvalget efter sommereferien. Vi vil følge debatten, give Toftevangskolens bidrag og håber debatten fremover vil være præget af visioner mere end skrøbelige elevtalsprognoser. Tak for at I kom da vi kaldte! Vi vil gerne takke de mange der mødte op den 8. marts, hvor vi inviterede til orienteringsmøde om Fremtidens Skolestruktur i Rudersdal. Det betyder meget for skolebestyrelsen, at vi kan få jeres input og opbakning, når vi føler der er brug for det. Det er en dejlig opbakning til skolebetyrelsens arbejde og meget vigtigt i vores skolepolitiske kommunikation med Rudersdal kommunes skolepolitikere. Mange tak for det! 24

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Vibeke skriver. Vibeke Gaden Vibeke skriver. Så er et nyt skoleår godt i gang på Kragelund Skole og med det ligeledes en masse nye og spændende ting. Skolen summer af liv og forventninger til ny viden, nye oplevelser og nye venner.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

SFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune

SFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune September 2016 Jobprofil SFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune 1. Indledning Lyngby Taarbæk Kommune har bedt Genitor om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny SFO og klubleder

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Årsberetning for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave 2012

Årsberetning for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave 2012 Årsberetning for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave 2012 Dagsorden: 1. Præsentation af personalet 2. Fokuspunkter 3. Uddannelse for personalet 4. Forældrerådet 5. Indretning/fremtidsplaner 6. Dokumentation

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Skolenyt. En anderledes skoledag

Skolenyt. En anderledes skoledag Skolenyt En anderledes skoledag 26.10.12. Skolenyt november-december 2012 1 SkoleNyt Ferslev Skole SkoleNyt udgives 4 gange årligt. Indlæg til skolenyt fremsendes til ferslevskole@aalborg.dk Redaktion:

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

ROSLEV SFO-AVIS NY VOKSEN NYHEDER!!!!

ROSLEV SFO-AVIS NY VOKSEN NYHEDER!!!! 1.årgang 1.udgave, efterår 2012 ROSLEV SFO-AVIS Intro: Sfo ens 3. klasser har lavet en avis med historier, informationer, billeder og interviews der fortæller om hverdagen i Roslev SFO i efteråret 2012.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev! N Y H E D S B R E V N R. 1 0 2 0 1 4 Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev! Årets julekalender Vinder af årets tegnekonkurrence, til brug på forsiden af julekalenderen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Kære Forældre. Velkommen i dagpleje hos. Britt og Mogens. Øvangsvej 5. 4540 Fårevejle. Tlf: 78785363. Lidt om os

Kære Forældre. Velkommen i dagpleje hos. Britt og Mogens. Øvangsvej 5. 4540 Fårevejle. Tlf: 78785363. Lidt om os Kære Forældre I har nu valgt, at jeres barn skal starte i dagpleje. For nogen er det naturligt og let, men for andre kan det være svært at aflevere det bedste man har, til en dagplejer man endnu ikke kender.

Læs mere

Temauge og karakterer

Temauge og karakterer Kildeskolenyt! Temauge og karakterer I starten af november måned afholdt vi en temauge, der i år handlede om klodens klima. Ugen var fyldt med så mange opdagelser, at der blev skrevet en særudgave af Kildeskolenyt

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere