PÅ TOFTEVANG JUNI 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ TOFTEVANG JUNI 2011"

Transkript

1 PÅ TOFTEVANG JUNI

2 Velkommen til Fokus på Toftevang! I dette nummer af Fokus på Toftevang kan du læse om nogle af de mange spændende ting der sker på skolen i løbet af et skoleår. En af de helt store ændringer der er sket på skolen i det forgangne år er, at vi har fået opdateret skolegården! Inde i bladet kan du læse både om hvilke tanker arkitekterne bag projektet gjorde sig undervejs og om hvad brugerne mener om den nye skolegård! Vi har haft udskiftning på vigtige poster på skolen, med ny pædagogisk leder, ny SFO/SFK-leder, og ikke mindst ny skolesekretær. Vi præsenterer naturligvis de nye ansigter! Derudover bringer vi indtryk fra skolens liv, hvor du bl.a. kan læse om hverdagen i 10. Klasseskolen på Mantziusgården, arbejdet i modtageklasserne, og se eksempler på artikler fra de elevaviser som klasserne producerede under deres temauge om medier i efteråret. Endelig kan du på bagsiden få seneste nyt fra diskussionen om ændringer af skolestrukturen i Rudersdal: På trods af det afbrudte forløb tidligere på året har vi næppe hørt det sidste til planerne om at ændre skolestrukturen i kommunen! God fornøjelse! Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Fokus på toftevang udgives af skolebestyrelsen på toftevangskolen artiklerne kan også ses på design og layout: KOLOFON 2 3

3 To gange Toftevang! 2 Af Nils Krøyer Forleden var der en far, der ringede forarget til Bjarne oppe på kontoret: Hvorfor virker mit login til forældreintra ikke? Det viste sig, at han havde prøvet at logge sig ind på Toftevangskolens intra i EBELTOFT. Og det får os jo til at stille spørgsmålet: Hvad ligner det sådan at stjæle vores navn, og hvad har de i øvrigt gang i derovre? Værsgo forklaring følger: Vores skole blev tegnet af arkitekterne Bornebusch, Brüel & Selchau og bygget i Toftevangskolen i Ebeltoft blev tegnet af arkitekt Flemming Sejersen og opført i Ved rejsegildet i Ebeltoft var der til samtlige håndværkere en flaske-hilsen til husherrerne og en æske chokolade til husfruen derhjemme, som der stod at læse i den lokale avis fra 1976 det var tider. Men vi kom altså først! Men så viser det sig, at historien er mere interessant end som så. Indtil for ca. et år siden har de i Ebeltoft haft en skoleleder ved navn Niels Green. Han blev ansat som skoleinspektør i 1976, men før var han såmænd skolelærer på VORES Toftevangskole i Birkerød. Han kom til skolen i Tidligere lærere Jan Hansen og Erling Dybkjær kan sagtens huske ham og det endda som en hyggelig fyr. Så den er god nok! Efter sin tid som skolelærer hos OS, kom han til Engholmskolen i Allerød, hvor han i 1972 blev viceinspektør. Niels Green blev ved sin ansættelse i 1976 i øvrigt landets på det tidspunkt yngste skoleinspektør. Men var det ham, der stjal vores navn? Er de på konstant slankekur efter Chris MacDonalds TV-invasion sidste år, og hvilken betydning har en daglig udsigt til det smukke skib Fregatten Jylland for driften af en Folkeskole i Himmerland? Jeg tog en alvorlig samtale med konstitueret skoleleder Ole Bønke. Toftevang i Ebeltoft er en 2-sporet skole med 3 klassetrin på 3 spor. Som i Birkerød er der planer om sammenlægninger/ lukninger af skoler, hvorfor de har indledt et samarbejde med naboskolen Skelhøje (i daglig tale Skeløje!) om en sammenlægning af skolerne. Ebeltoft er trods en anstrengt økonomi et område med velfungerende, ressourcestærke og engagerede familier, hvor opbakningen omkring skolens arbejde fungerer uden væsentlige problemer. Vi fik penge til en ny skolegård, de fik 19,5 millioner til et nyt tag, vi overvejer skolelukning eller mulige sammenlægninger, de lukkede 3 skoler for 2 år siden. De er konsekvente i det jyske! De lader endog deres elevråd være med til at udvikle en ny trafikplan for området og så holder de i lighed med os heller ikke fri på Dronningens fødselsdag! Toftevang i Birkerød er jo kendt for samlingerne i salen herunder den høje musikalske profil. Det er knap så intenst i Ebeltoft, omend de har hele 3 kor på skolen. Til gengæld har de en skolebod, der sælger ca. 150 måltider om dagen. Det svarer til, at ca. 1/3 af skolens elever køber mad på skolen frem for at indtage en medbragt madpakke. De har faktisk en så velfungerende kostpolitik på skolen, at Chris MacDonald ikke kunne bruge den i DR-projektet By på skrump for lidt over et år siden. Det kan måske skyldes, at ingen elever må forlade skolen i skoletiden hvorfor bageren ikke kan frekventeres før senere på dagen! Birkerød Ebeltoft Byggeår Antal elever Antal spor 2 2 og Klasse Ja Nej Leders navn: Helle Ole Viceskoleleder: Bjarne Bjarne Madsalg Nej Ja Mobbepolitik Ja Ja Aktivt elevråd Ja Ja Fregat Nej Ja Læderbolde i skolegården Ikke tilladt Tilladt Sneboldkastning På særskilt område På særskilt område Skolen i Ebeltoft bliver lokalt kaldt for Tossevang, ligesom vi kan opleve det i Birkerød. Og så fortæller deres sekretær Annette Sørensen i øvrigt, at de ofte får regninger på ting de ikke anede de havde købt regninger der nok retteligen skulle have været fremsendt til Birkerød. Nu håber vi bare, at de ikke opdager, at regningen på 4 millioner for en ny skolegård er sendt et forkert sted hen? Alt i alt virker det som om vi med stolthed kan dele navnefælleskab med skolen i det Himmerlandske og nej, det var altså ikke Niels Green der stjal navnet. Det beror vist blot på en uforklarlig tilfældighed. 4 5

4 NYE medarbejdere på Toftevangskolen Pædagogisk leder 2 Bettina Brandt Pædagogisk leder Sikke en modtagelse - sikke muligheder på Toftevangsskolen Jeg har siden 1. juni 2010 arbejdet som pædagogisk leder på Toftevangsskolen. Jeg er blevet modtaget utrolig positivt af såvel den øvrige ledelse som af lærerne og eleverne. Det er alle tiders spændende og udfordrende job, jeg er gået ind til. Det gælder både dagligdagen, de mange fantastiske traditioner og aktiviteter med eleverne og ikke mindst de dygtige og imødekommende lærere, der er på skolen. Trivsel gør os bedre til at være og bedre til at lære Jeg ønsker at bidrage til Rudersdal Kommunes skoleudviklingsprojekt Den gode Skole, hvor arbejdsglæde og trivsel er nøgleord for elever og lærere på Toftevangskolen. Jeg vægter samarbejdsrelationerne højt, fordi det skaber bedre resultater at løfte i flok. Jeg har det som en fisk i vandet, når der skabes resultater i spændingsfeltet mellem humanistiske og ambitiøse målsætninger. Det er min vision i tæt samarbejde med lærerne bestandigt at udvikle den gode læring for eleverne på Toftevangskolen. Jeg vil gerne være med til at sætte den pædagogiske dagsorden og sikre, at rammer og vilkår for elevernes læreprocesser er optimale. Erfaringer fra tidligere Jeg har senest været pædagogisk konsulent i Hillerød Kommune, hvor jeg dækkede tosprogsområdet og inklusion. I perioden var jeg fagkonsulent for fagene tysk, fransk og latin i Undervisningsministeriet, hvor jeg forestod koordinering af projekter i relation til kvalitetssikring af Fælles Mål - læreplaner og vejledninger. I samme periode var jeg lærer på deltid og faglig webredaktør i fransk ved UNI-C. Sproget har en kreativ kraft til at skabe Jeg har erfaring med pædagogisk ledelse og værdiarbejde på mange skoler qua min rolle som konsulent og projektleder for evaluering og kvalitetsudvikling i Høje-Taastrup Kommune. Min rolle var at fungere som sparringspartner for teams og skoleledelser. Her understøttede jeg drift og udvikling samt de politiske og ledelsesmæssige beslutninger i organisationen i henhold til børne- ungepolitikken med særligt fokus på den inkluderende skole. Jeg er medredaktør af det kulturpædagogiske tidsskrift Sprogforum, og er til stadighed meget optaget af sprog og kommunikation. Det er sproget og de historier vi sammenvæver i skolens hverdag, der skaber en fælles oplevelse af en meningsfuld virkelighed. Siden jeg som ung boede i Paris har mit hjerte banket for Frankrig og jeg har altid brændt for det franske sprog. Jeg har skrevet lærebøger i fransk og udviklet undervisningssystemer, hvor arbejdet naturligt har omfattet integration af it og andre medier. Jeg udgiver i 2011 et materiale til AKT-undervisningen (Adfærd Kontakt Trivsel) i udskolingen, som omhandler elevernes trivsel og læring, hvor der sættes fokus på sociale, emotionelle og kreative kompetencer. Videndeling og praksislæring Pædagogisk skoleudvikling og teamledelse er interessante udfordringer i Toftevangskolens hverdag. Når man holder MUS, TUS og FUS-møder på skolen får man et reelt indblik i lærernes pædagogiske virkelighed. Jeg er en stærk tilhænger af at opsøge, dele og nyttiggøre viden og erfaringer i samspil med andre mennesker, og jeg glæder mig meget til løfte den opgave sammen med Toftevangskolens personale til gavn for elevernes læring. Kort om bettina Født i 1965 og opvokset i Aarhus. Student fra Riisskov Amtsgymnasium Læreruddannelse i 1991 fra Jonstrup Statsseminarium/ Zahle med linjefag i musik og fransk. Diplomeksaminer i Dansk som andetsprog og er nu i gang med Diplomuddannelse i ledelse ved Professionshøjskolen UCC. Jeg spiller klaver, synger i kor og løbetræner. Jeg bor sammen med min kæreste, Peter. Vi har tilsammen seks børn. 6 7

5 NYE medarbejdere på Toftevangskolen Ny SFO og SFK leder 2 Nicolai Geslau SFO og SFK leder Som mange nok ved, er jeg d. 1. januar 2011 startet som ny SFO/SFK-leder på Toftevangskolen. Jeg hedder Nicolai Geslau, er 38 år og bor i Lyngby med min kone og vores 4 børn. Jeg er uddannet pædagog fra Ballerup seminarium i 1998 med idræt som speciale. De første år arbejdede jeg i en fritids- og ungdomsklub i Gladsaxe kommune og de næste 8 år på Bispebjerg hospitals børneog ungdomspsykiatriske afdeling som pædagog/miljøterapeut. Jeg kommer fra en stilling som afdelingsleder for SFO en på Sorgenfriskolen, en specialskole i Lyngby-Taarbæk kommune, hvor jeg har arbejdet de sidste 3 år. Jeg har udover min pædagoguddannelse taget en diplomuddannelse i miljøterapi og er i øjeblikket i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Jeg mener, at når man som barn går på SFO eller i Klub så sker der en erfaringsdannelse omkring sociale relationer, som for mig at se er lige så vigtigt som at lære at læse og skrive, og derfor ser jeg samarbejdet mellem skole og SFO/klub som et meget vigtigt punkt. Min hypotese er, at hvis man ikke fungerer socialt, så lærer man heller ikke noget i skolen. På dette punkt vil jeg bruge en del tid, for der skal ikke være nogen børn på Toftevangskolen, som føler sig uden for fællesskabet eller ikke føler sig værdsat af andre. Jeg mener samtidig, at der på en SFO og Klub skal være tilbud om aktiviteter til alle, men at der også skal være tilstrækkelig plads og rum for de voksne så de kan sætte sig ned og tale med de børn der har behov for det. Jeg tror, der ofte kan være et behov for, at børn kan tale med andre voksne end Mor og Far om de ting de går og filosoferer over. Her synes jeg der ligger en stor pædagogisk udfordring, der skal være tid til. Den tid jeg ikke bruger på arbejde og uddannelse, bruger jeg på familien og på en masse ture i skoven med vores hund! Når tiden tillader det, løber jeg gerne en tur. Jeg har tidligere gennemført maratonløb, men jeg har desværre måttet opgive at løbe så langt på grund af knæproblemer. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med jer alle både børn, forældre og personale. Da jeg skal være leder for både Myretuen og Den gule drage, vil jeg være at finde begge steder, og sikkert også ofte på vejen mellem dem! Hvis der er behov for det, er I altid meget velkomne til at komme og få en snak, eller hvis det er mere bekvemt give mig et ring, så vi kan finde en tid til at tale sammen. BIRGIT Hammer Jensen Vagtskifte på skolekontoret SUSAN Steengaard Til sommerferien overtager Susan Steengaard jobbet som skolesekretær efter Birgit Hammer Jensen, der til sommerferien går på pension efter ikke mindre end 21 år på Toftevangskolen. Men Toftevang kommer heldigvis ikke til at gå for lud og koldt vand, blot fordi Birgit stopper: I januar startede Birgits afløser Susan på kontoret, og siden da har Susan været i lære som telefonpasser, kommunikationscentral, administrator, koordinator, plaster-påsætter, bolsje-uddeler og meget mere hvilket rollen som skolesekretær på Toftevang blandt andet indebærer! Med et overlap på et halvt år er der sørget for at skiftet sker i god ro og orden når Birgit stopper i slutningen af juni er Susan fuldbefaren som skolesekretær! For Susan har ansættelsen på Toftevangskolen betydet en væsentlig forandring idet hun kommer fra en stilling som Trade Marketing Coordinator i Nordisk Film, hvor hun har beskæftiget sig med reklamekampagner for bl.a. Playstation, Blockbuster og Warner Brothers. Det har været en stor omvæltning for mig at starte på skolen, men heldigvis også en positiv overraskelse. Toftevang er en rar arbejdsplads med positiv stemning og arbejdsglæde - man mærker straks at folk på Toftevang er virkelig engagerede i det, de laver! fortæller Susan, som også nyder den daglige kontakt med børnene. Skiftet til Toftevang betyder også at Susan ikke længere skal den lange vej til Nordisk Film i Valby hver dag. Fremover ligger arbejdspladsen blot en hurtig cykeltur fra hjemmet i Holte, hvor hun bor med sine to drenge på 6 og 8 år. Jeg har virkelig kunnet mærke at jeg ikke skal bruge så meget tid på transport - det gør en stor forskel i det daglige, fortæller Susan. Og hun behøver heldigvis ikke at cykeltræne for at klare turen til Toftevang - hun bor øverst på bakken ved Rudegaard så Geels bakke skal ikke forceres på vejen! For Birgit er skiftet fra den daglige kontakt med børn, forældre og kolleger på Toftevang til livet som pensionist i Birkerød naturligvis også en omvæltning. Jeg er ikke bange for at komme til at kede mig jeg vil bl.a. til at dyrke motion (!) og så har jeg tænkt mig at finde ud af om ikke de skulle ha brug for en ekstra besøgsven på plejehjemmet, fortæller Birgit. Derudover skal haven ved huset i Birkerød passes, så mon ikke Birgit nok skal få tiden til at gå også efter tiden på Toftevang? Og børnene, de spekulerer måske på om det stadig vil være muligt at få et bolsje eller to ud af et besøg på kontoret? 8 9

6 Fornyelse af Toftevang skolens skolegård 2 Margrethe Holmberg og Peter Juhl OPLAND Landskabsarkitekter I marts 2010 blev Opland Landskabsarkitekter udpeget af Rudersdal Kommune til at lave projektet til den nye skolegård på Toftevangskolen. Projektet er blevet til i dialog mellem Opland, Rudersdal Kommune og skolens ledelse, repræsentanter for elever og lærere. Der har gennem foråret 2010 været tre møder med livlig debat, idéudvikling, højt humør og ambitionsniveau. syn- Da vi som landskabsarkitekter så skolen for første gang, blev vi meget betagede af skolegården med en skolebygning i høj kvalitets tegl og store flotte platan-træer. Et rigtig godt rum for børn. Det stod os klart at trappeanlægget mod syd var udnyttet dårligt og at der var store muligheder for at skabe et spændende krydsfeldt, hvor alle elever kunne mødes og lege. Derfor fik vi en idé til et gummibakkelandskab, som kunne være det nye icon for skolegården placeret på den centrale, solbelyste og lige plads. Den skulle udfordre børn fra alle klassetrin og med alle fysiske behov, den skulle være flot og have kvalitet i sin stoflighed og detaljer for at spille op til skolens fine bygning. Under udvikling af skitsefor- slaget kom kunstneren Hans Henrik Øhlers ind i projektet og udformede de hvide æg til bakkelandskabet. Der var fra skolens side ønske om flere hæng-ud-steder til forskellige aldersgrupper. Det inspirerede os til at udvikle bølgeplintene, som har forskellige højder og opholdsmuligheder for børn i alle aldre. I den Lille Lomme ved SFO-en var der ønsker om legeredskaber, her har vi samlet et 10 11

7 legeområde på faldgrus og en sandkasse under den store platan. Legeområdet er placeret så der er plads til flest mulige små fodboldbaner. I den Store lomme ved udskolings-klasserne dominerede fodboldspillet hele arealet. Der var ønsker om at der var lidt fred og ro til de store piger. Derfor udviklede vi en kombineret boldskærm og espalier. I midten af skærmen er der slyngplanter, som kan stå beskyttet og vokse, så skærmen med tiden kan blive grøn. Tanken er at der kan spilles bold på den ene side af skærmen, mens man på den anden side kan hænge ud på den cirkulære plint, som blev designet til stedet. Alle trækonstruktionerne er udført i SFCmærket hårdt træ, som matcher bygningens gedigne kvalitet, holbarheden er lang og uden den store vedligeholdelse. De fine børne-skulpturer af kunstneren Eberlein, som før stod på række som soldater, er nu blevet placeret som børn i en gruppe. For at kombinere læring og leg, tegnede vi et 140m langt målebånd, som skulle løbe gennem hele gården, langs målebåndet er tal i forskellige størrelser og farver. Efter ønske fra skolen, er der firkantbaner, cirkelslag og optegning til basketball. Selve skolegården er blevet udført med P. Malmos som hovedansvarlig Anlægsgartner. Under hele byggeprocessen har vi ført fagtilsyn og afholdt byggemøder, så vi har sikret os at alle tekniske løsninger og detaljer er så gode som muligt. Det var en udfordring også at få råd til mange legeelementer indenfor det stramme budget, som hovedsalig var afsat til nye belægninger. Samlet set har det været en sjov og inspirerende opgave for os. Samarbejdet med skolen og Rudersdal Kommune er et skole-eksempel på konstruktivt, positivt og kreativt samarbejde, hvor alle parter har haft stor respekt for hinandens faglighed

8 Udtalelser fra børn i Toftevangskolens nye skolegård Frida og Julie, 0.b: Vi er glade for den nye skolegård men vi savner den gamle rutschebane. Eva og Ida marie, 0.b: Skolegården er fin. Det bedste er eddekoppegyngen.. men nogle gange er der kø, og så skal man vente eller spørge om lov til at prøve. Marcus fra 2.b: Drenge fra 0.a+b: Sej skolegård med meget legetøj. God sandkasse vi graver store huller. Vi er glade for fodboldbanerne og gummibjergene. Den nye skolegård er bedre end den gamle. Gode fodboldbaner og sjovt klatrestativ, hvor man kan springe ned fra. Gummibjergene er sjove at lege på både om vinteren og sommeren. Josefine og Maja, 4.b: Sjovt at spille basket og 4-bold. Fint med asfalt. Ærgerligt, at man ikke kan lege gemmeleg mere. Laura, Aia, Maja og Sylwia, 7.a: Skolegården er blevet mere børnevenlig, men vi kunne godt bruge lidt flere aktiviteter til udskolingen. Lige nu er der kun én fodboldbane, som er lukket fordi det ene mål er væltet, og én basketbane, som 4.klasserne bruger hele tiden! Vi kan godt li den nye runde bænk. Den er fin både til frikvartererne og når vi må arbejde ude i timerne

9 7.A I efteråret 2010 deltog 7. og 8. klassetrin i en landsdækkende avisuge med temaet KØN. Eleverne udarbejdede deres egne aviser én i hver klasse og blev organiseret, så alle havde titler/ ansvarsområder som på en rigtig avis. Der var fotografer, journalister, layoutere, redaktører osv. Eleverne gik i gang med stor entusiasme, og vi har valgt at bringe én artikel fra hver klasse. De lever i harmoni 2 Jacob Clae sson Kaarsberg, Gustav Aksel Schmidt Olesen, Victor Louis Prag Nesta En mandag formiddag, et typisk efterårsvejr; vinden suser gennem håret, og der ligger vandpytter her og der. I kvindesmedjen på Christiania står Charlotte Worsøe med en svejser og arbejder på et nyt stykke kunst. Rundt omkring i hallen står nogle forskellige meget fantasifulde kunstværker og figurer. Hun har været smed i 15 år. Smedefaget er normalt et mandefag, men fordi vi er kvinder, har vi sa lavet en lidt anden form for æstetik, hvor vi laver mere design og skulpturer. Hun tilføjer, at hun også har bygget flere huse på Christiania. Nogle minutter efter er vi kommet til børneengen, hvor de fleste er på arbejde; der er gang i børnehuset, hvor en pædagog prøver at dæmpe støjniveauet i et lokale fuldt af mindre børn. På fakirskolen på den anden side af søen står Henrik Fakir Schütze og maler en sort baggrund på et lærred, det giver en god effekt, na r sa der kommer en lys farve pa, siger han. Da vi stillede ham spørgsmålet: hvordan forbinder du Christiania og køn? gav han os et langt fangende foredrag om flower power og andre spændende ting, der gør Christiania til et smukt, harmonisk og dejligt sted. Jeg kan huske dengang i 80 erne, hvor der var fest om aftenen, og store borde var dækket op med duftende blomster i vandbad, og sa skulle man have tøjet af og blive masseret; det var helt naturligt, nej hvor var det frit. Aia Jacobsen Fotograf: Gustav Aksel Schmidt Olesen 7.B Spiseforstyrrelser rammer også drenge Hver gang der er 10 piger, som får spiseforstyrrelse, er der én dreng. 2 Af Alberte Wahl og Hibaq Abdi Farah Awale Spiseforstyrrelser er en af de mest alvorlige psykiske sydomme blandt piger. Spiseforstyrelser findes overalt i verden, og den opstår i alle aldersgrupper. I Danmark findes der mennesker børn, unge, og voksne som lider af en spiseforstyrrelse. Der er tre forskelige spiseforstyrrelser: Bulimi, anoreksi, og overspisning. De er lige slemme, og alle tre kan man risikere at dø af, hvis det går rigtigt galt. Så piger og drenge, stop før det går galt! Der kan være mange forskellige årsager til, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Det kan være alt lige fra angst for at blive voksen til at have flyttet miljø mange gange, eller seksuelt misbrug. I Danmark lider mennesker af anoreksi, af bulimi og af overspisning. Op til 29 procent af piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de har risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse. Men drenge kan også få en spiseforstyrrelse. Det er dog kun 2-3 procent af drenge, der udvikler en spiseforstyrrelse. Der er altså kun én dreng for hver 10 pige, der får denne psykiske sygdom. Lige nu er der kun ganske få drenge under behandling på de psykiatriske afdelinger. Spiseforstyrrelse er et tabu for drenge Det er svært at sige, hvor mange drenge der har en spiseforstyrrelse, siden drenge er mere flove og skræmte over det Sygeplejerske fra Gentofte psykisk afdeling. Gennem årerne er det blevet sværere at se anoreksi og bulimi som en pigesygdom, siden flere drenge kommer i behandling. Drengene har det sværere, fordi det er voldsomt tabubelagt for en dreng at lide af anoreksi og bulimi. Hvad er bulimi? Et menneske der lider af bulimi overspiser for det meste, men de kan også panikspise. Det vil sige, at den person som har bulimi ikke altid spiser, fordi han/hun er sulten, men af andre grunde. Fx, sorg eller hvis man er sur. Efter at have spist kaster personen al den mad han/hun har spist op igen Hvad er anoreksi? En person der lider af anoreksi sulter sig selv og bliver sygeligt undervægtig, fordi de tror de er fede. Man begynder at tro at det er anoreksi, hvis man er 75% under normal vægt. En person der har anoreksi har en trang til at kontrollere alt. De er ofte perfektionister og lider af tvangstanker eller tvangshandlinger. Hvad er overspisning? Når man lider af denne sygdom, spiser man rigtig meget, uden at kaste op. Personerne spiser for det meste af fx sorg, lykke, angst, tomhed osv. Tegnene kan være: Spiser alene. Optaget af mad. Urealistisk selvopfattelse. Dyrker virkelig meget sport. Intet socialt samvær. Lavt selvværd. Dårlig koncentration og humørsvingninger. Rastløshed. Ar og sår. Skjuler armene. Skjuler kroppen. Hvis du selv lider af en spiseforstyrrelse, eller kender én der gør, så kontakt Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade på tlf

10 8.A 8.B Er fængsler kønsopdelt? I statsfængslet ved Horserød er de indsatte på afdelingerne ikke blandet på tværs af kønnene. Man har valgt at adskille mænd og kvinder for at beskytte de kvindelige indsatte. 2 Mathilde Boesen og Akosua Attakorah Statsfængslet ved Horserød er, det man kalder et åbent fængsel dvs. at man kan være ude i det fri det meste af dagen, og har meget frihed. Der findes også det der hedder lukkede fængsler. Man sidder ofte i lukkede fængsler, inden man får sin dom. I lukkede fængsler må man kun være ude i den friske luft én time om dagen, det foregår kun i en gård med høje mure. Ofte sidder f.eks. bandemedlemmer i lukkede fængsler, også efter de har fået deres dom. Hvis man har fået en lang og hård straf, afsones det tit i lukkede fængsler. I statsfængslet ved Horserød har man valgt, at der er afdelinger for kvinder og afdelinger for mænd. Det har man gjort for at beskytte de kvindelige indsatte, mod blandt andet at blive seksuelt udnyttet af de mandlige indsatte. Som en ansat i fængslet siger, Vi gør det for at beskytte de kvindelige indsatte, for at blive seksuelt misbrugt af de mange mænd, som jo trods alt er mænd, og har mandlige instinkter. En afdeling i Horserød statsfængsel består af en lang gang med en masse døre. Bag de døre ligger de indsattes hjem. I mange fængsler kaldes det en celle, men i Horserød foretrækker de at kalde det stuer. De fleste indsatte kalder det selv en pind. En typisk fængselsstue er 8-9 m2. Der er kun plads til en seng, en håndvask, et skrivebord og et tøjskab. På en normal afdeling bor der ca personer. På den lange gang ligger også en slags opholdsstue, der kan stå et billardbord, et bordtennisbord og et fjernsyn, men det er ikke noget, der bliver brugt særlig meget, da de fleste har fjernsyn på deres stuer. Der ligger også et fælles køkken på hver afdeling, der skal de indsatte selv lave mad. I Horserød statsfængsel har de lavet én afdeling, hvor mænd og kvinder er blandede det kaldes en MK afdeling. På en afdeling bor alle slags mennesker. Der er ikke afdelinger kun for én slags kriminalitet, alle sidder sammen, lige fra mordere til bedragere og røvere. De pædofile er meget uvelkomne i de andre indsattes fællesskab. De indsatte kan f.eks. finde på at gå og spytte i de pædofiles mad. En tidligere indsat har fortalt, at de indsatte har lige meget respekt for kvindelige og mandlige ansatte. Da han sad inde, boede de omkring 22 på hans afdeling. I det fængsel han sad i, havde de rent faktisk tennisog badmintonbaner og endda også minigolf. Men han tilføjer også med et lille smil, at man skal stadig ikke tage fejl, det er ikke en feriekoloni! Han fortalte at for rigtig mange år siden satte man nogle mænd ind på kvindelige afdelinger, for at få lidt ro på. De kvindelige indsatte var meget grove og voldelige overfor hinanden dengang, og man håbede at det at tilføje nogle mænd, ville få dem til at slappe lidt af. Statsfængslet ved Horserød er et åbent fængsel, det består af mange røde, lange træbygninger. Hele den ene bygning består af besøgslokaler. Besøgslokalerne er et lille rum med en slags sofa/ seng, 2 stole, ét bord, en radio og nogle malerier. Der kan de indsattes venner, familie og andre bekendte med en besøgstilladelse komme og besøge den indsatte. Det foregår ved at man bestiller en besøgstilladelse, som skal accepteres af alle parter. Derefter skal den behandles af personalet. De indsatte har et bestemt antal timer om ugen, de kan have besøg. De besøgende skal lægge telefoner og drikkevarer, inden de går ind. Derefter skal de vise deres besøgstilladelse og modtage en nøgle til besøgslokalet. Der er plads til 221 indsatte, fordelt på 10 afdelinger. Der findes også en familieafdeling hvor de indsatte kan have børn op til 3 år med inde. Inde i fængslet ligger blandt andet et træningscenter, en superbrugs og en slags skole. De indsatte kan blandt andet arbejde som tømrer, skovarbejdere, gartner og køkkenarbejder inde i fængslet. Nogle har tilladelse til at beholde og passe deres arbejde udenfor fængslet. [forkortet af redaktionen] Brydes grænsen? Har drenge og piger det bedre sammen i 8. klasse end i 4. og 6. klasse? Vi har undersøgt hvor grænsen brydes, og om den egentlig gør? 2 Mette Slotsager og Anna Lohmann. Vi har været ude og interviewe, henholdsvis fire fra en fjerde-, sjette- og ottendeklasse. Vi kunne se, at der var stor forskel på, hvordan de tre klassetrin så deres klasse. Drengene spiller fodbold sammen, og pigerne er sammen, siger Anna, 9 år, hvorimod Jens på 12 år siger: Ja vi er meget sammen begge køn. Vi spurgte alle tre klasser om det var drenge- og pigegrupper, eller om begge køn er sammen i deres klasser. Emma, 14 år svarede: Det er nok mest drenge og pige grupper, der er to drenge grupper og to pige grupper, men vi er ogsa meget sammen alle sammen. Clara, 10 år svarede: Nogle gange er vi allesammen, andre gange er vi delt op. Vi kunne se stor forskel på interviewene med piger og drenge. Især i fjerde klasse er drengene mest til at spille fodbold hvilket ikke interesserer pigerne. Men nogle drenge er ikke fodboldfreaks. Jeg leger mest med piger, og jeg ved meget om pigernes interesser siger Peter, 9 år. Det erforskelligt fra klasse til klasse, hvordan grupperne er opdelt. Hvis vi starter i fjerde klasse kan vi se drengene og pigerne er meget opdelt, det er meget sjældent at begge køn snakker sammen. Det er mest drenge der er sammen med drenge, fordi de spiller fodbold sammen. Pigerne gider ikke spille fodbold, sagde Anna, 9 år. Da vi interviewede i sjette, kunne vi se at drengene turde mere at være sammen med pigerne. Drengene så lidt ud over fodbold, og begyndte at interessere sig for piger, og hvad de tænkte. En dreng i sjette havde fået en kæreste og udtaler sig sådan: Piger interesserer mig lidt mere end de gjorde i fjerde. I ottende klasse kunne vi se, da vi interviewede de fire mennesker, at i ottende klasse bliver man meget mere blandet, men der er stadig nogle grupper. Det er ba de drenge og pige grupper, men vi er ogsa meget blandet siger Natascha på 14 år. Selv går vi i ottende klasse, og vi synes, at det er blevet meget mere åbent at kunne være sammen med det modsatte køn. Som vi kan huske fra fjerde, var drengene pinlige over at være sammen med piger, hvilket vi overhovedet ikke ser i ottende. Sjette klasse minder mere om at gå i ottende, men vi mener stadig, at der er et stort skridt man Det her billede beskriver hvordan fjerde, sjette og ottende klasse er. Forrest er fjerdeklasserne som ikke snakker sammen. Sa sjette klasserne, som er begyndt at snakke sammen, og sa ottende klasse hvor begge køn er sammen. Foto: Catharina Rude. tager fra sjette til ottende. Men det er ikke fordi alle ottende klasser er sammen, alle sammen. Der er drenge- og pigegrupper, vi er næsten aldrig sammen alle sammen siger Mads, 14 år. Så selvom man går i ottende kan der stadig godt være lang afstand imellem kønnene. Vi er en meget blandet klasse, og vi er meget sammen pa tværs. Det er nok fordi vi har kendt hinanden i sa lang tid siger Emma på 14 år som en afslutning på interviewet. Vi spurgte sjette, hvordan de troede, det blev i ottende, og der var forskellige meninger. Nogle mente, at det blev det samme, med lidt ændring måske, hvorimod der var andre som mente at det ville blive anderledes, og at man ville være sammen allesammen. Vi mener, at de har ret i, at det bliver anderledes. Men det er selvfølgelig forskelligt fra klasse til klasse, idet størstedelen kommer tættere på hinanden igennem årene. Der vil jo altid være drenge- og pigegrupper, fordi vi er så forskellige. Drenge deler interesser med hinanden, de vil aldrig gå væk fra fodbolden, mens piger altid vil være der for hinanden, for at tage problemer og sladderen op

11 Temaet Træer 2 Loris El-haj Lærer i modtageklassen Undskyld, er det her et rønnebærtræ? spurgte en tosproget elev en forbipasserende mand i Rude Skov. Eleverne fra Toftevangskolens modtagelsesklasse beskæftigede sig med emnet Træer. Eleverne blev delt op i forskellige hold. I starten af forløbet blev der lagt megen vægt på forforståelse, da det i modtagelsesklassen ikke kun drejer sig om at eleverne opnår ny viden om et emne, men også at de tilegner sig sprog og udvider deres ordforråd. De begreber som eleverne skulle beskæftige sig med under forløbet blev gennemgået på tavlen. Vi brugte vores elektroniske whiteboards til at vise billeder af de begreber, som var svære at forklare. Eleverne skrev i deres hæfter, hvad de forskellige begreber hed på hver deres sprog. Vi læste også forskellige tekster om træer, og vi snakkede om træer fra både Danmark og fra elevernes forskellige lande. Der blev også arbejdet med forskellige øvelser og aktiviteter fra De store elever og Mit træ Udfra hvad de store elever havde beskæftiget sig med, valgte de hver et træ, som de skulle finde informationer om såsom løvspring, blomstring, bestøvning, tykkelse, højde, alder osv. Eleverne printede et billede af det træ, de havde valgt at skrive om og vi gik en tur i skoven, hvor de fik til opgave at finde blade fra deres træ. For eleverne var det en stor opgave at skulle finde de forskellige træer, da blade kan ligne hinanden ganske meget. Eleverne gik rundt og spurgte forbipasserende om de forskellige træer og blade. Det var dejligt at se deres store engagement! Vi afsluttede forløbet med at eleverne lavede en planche hver om de forskellige træer, som de fremlagde for hinanden på holdet. Fra frø til plante De mindre elever arbejdede med temaet Fra frø til plante. Her lærte de om træer, hvad der kan spises fra et træ, hvad mennesker kan bruge træer til, frugters spredning og hvordan en plante bliver til. Som eksempel skar eleverne et æble over og tog kernerne ud. Vi snakkede om, hvordan en kerne kunne blive til et træ og hvad en plante skal have for at overleve: sol, vand og ilt. Hele processen blev tegnet på tavlen. Eleverne tegnede derefter det hele på deres eget papir. I den forbindelse fik vi også snakket om årstiderne. Vi afsluttede med at eleverne lavede nogle fine tegninger om hver årstid. Botanisk Have, en spændende og lærerig oplevelse Undervejs nåede vi også en tur i Botanisk Have. Her så vi på mange smukke planter, blomster og træer. Eleverne var meget fascineret af det hele, og mange ledte efter planter og blomster fra deres eget land. En pige fra Thailand sagde når jeg bliver stor, vil jeg arbejde her, for der er fine blomster fra Thailand. Vi fik også en rundvisning, hvor vi så kerner og frø fra forskellige planter og blomster. Vi så hvordan forskellige dyr kan sprede frø fra planter og på hvordan planter selv kan formere sig. Da ikke alle elever forstod det hele på dansk, var det helt en stor hjælp at de kunne se og røre ved det, der blev fortalt om. Vi tog mange billeder, som vi skulle arbejde med dagen efter. Eleverne syntes, det var dejligt og lærerigt at være i Botanisk Have. På vej hjem sagde en elev med en glad stemme: kig der er et rønnebærtræ! 20 21

12 Livet på Mantziusgården 2 Af Simone og Lotte Elever, 10. klasseskolen Generelt om Mantziusgården: 10. klasseskolen på Mantzius er et sted for unge, der ønsker et ekstra år til at finde ud af, hvad de vil det efterfølgende år, for at modne sig eller evt. få yderligere vejledning med hensyn til uddannelser. På denne 10. klasse bliver der åbnet en masse muligheder, såsom at man kan styrke sine evner i nogle fag, da der både er lektiecafé og ekstraordinær undervisning (studiegrupper). Man skal have et linjefag. I år har mulighederne været billedkunst, mediefag og sport. Udover det kan man gå til musik eller vælge sportscollege. Dette år har alle været meget glade for de forskellige linjer. Skolen ligger let og centralt tæt på stationen i Birkerød. Skolen er en meget social skole, med masser af gruppearbejde og et godt sammenhold. Mediefag: I mediefag bliver der lavet en masse forskelligt, billed- og videoredigering, hjemmesider til Internettet og meget mere. Billedkunst: Hvis man er vild med at male, tegne, lave kunst eller lege med ler, så er billedkunst lige noget for dig. Sport: Hvis du er den sportslige type, så er sportslinjen helt sikkert noget for dig der bliver spillet fodbold, basketball, badminton og meget mere. Sportscollege: Sportscollege koster 1000,- kr om måneden for at bl.a. at komme til at spille fodboldkampe mod andre skoler, ligesom du også får gratis medlemskab af FitnessDK med i prisen. Det betyder at du får adgang til bruge fitness-centeret og de mange maskiner lige så meget som du vil. Skolen er prøveforberedende til 10. klasseprøven (FS10) og afgangprøven (FSA). Dansk, matematik, engelsk og linje er obligatorisk med tilsammen 22 lektioner. I alt skal du have mindst 28 lektioner pr uge. Der er tilbud om prøveforberedende undervisning i både tysk og fysik. Fra skoleåret 2010/11 er kommunens MO-plus tilbud til unge der ikke kan dansk, denne klasse er også tilknyttet 10. Klasseskolen. Undervisningen er organiseret i almindelige skemauger, udover det er der introdage, temauger, brobygning, skolerejse til Sverige, selvvalgt opgave og terminsprøver. Skolen er kendt for at opbygge et godt og velfungerende sammenhold mellem elever og lærer. I den første uge af skoleforløbet er der introtur i skoven for at ryste eleverne sammen. Introturen består af forskellige opgaver i skoven så som at bygge en båd ud af grene, og derefter sejle i den. Skolen går meget op i at alle har det godt med hinanden og at alle kan snakke med alle. De fleste af de unge der vælge 10 klasseskolen i Birkerød, syntes at det har været et godt valg for dem, og de fleste har også opnået de mål de satte sig i starten af året. Alle og enhver kan starte på Mantziusgården, der er ingen krav til de unge, og du skal ikke have et bestemt gennemsnit. Vi kan personligt anbefale Mantziusgården til andre folkeskoleelever, der gerne vil have et år til at finde ud af hvad de gerne vil og modne sig til at de skal ud på de videregående uddannelser. Vi har haft mange sjove stunder, såsom vores skitur til Sverige, vores introtur, og nogle af de fester der har været. Vores sammenhold her på 10. klassen er meget stærkt, og vi tager alle del i at skabe et godt år, for alle parter. 2 Af Susanne Hauberg Leder, 10. klasseskolen 10. klasse på Mantziusgården er et tilbud, der kan rumme alle unge, som har brug for et år, hvor de får mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt, således de bliver uddannelsesparate til efterfølgende at gå i gang med en ungdomsuddannelse. På 10. Klasseskolen får eleverne mulighed for at afklare og tydeliggøre deres kompetencer og potentialer. Skolen motiverer eleverne for deres fremtidige uddannelsesvalg og vi bygger bro til ungdomsuddannelserne. Vi fokuserer på høj faglighed, coaching og gode oplevelser. 10. Klasseskolen indgår i et samarbejde med Birkerød Sports College, således at eleverne kan gå på 10. Klasseskolen og samtidig få mulighed for at følge fodboldtræningen, som foregår efter skoletid på Birkerød stadion. Glade skolebørn der arbejder 10. Klasseskolen Mantziusgården Eleverne på 10. Klasseskolen kommer primært fra Rudersdal og nabokommunerne, men vi har også elever helt fra Greve i syd til Helsinge i nord. En nyhed er at MO Plus -klassen, der er kommunens tilbud til sent ankomne tosprogede elever også går på Mantziusgården. Disse elever er generelt meget ivrige efter at lære dansk og indgår i vidt omfang i aktiviteter med 10. Klasseskolen. I de seneste år har været en stigende interesse for 10. klasse, hvilket også kan mærkes i Rudersdal: I skoleåret gik der eksempelvis 59 elever i 10. klasse mens det forventes at 72 elever starter efter sommerferien, en stigning på 20%! I år har der gået 12 elever i MO Plus -klassen og det forventes at et lignende antal elever vil gå der næste år. Stigningen i antallet af elever har medført en del udfordringer, ikke mindst ift. lokale- og pladsforholdene, som skolen ønsker at finde en permanent løsning på i samarbejde med kommunen

13 Skolestrukturen Tur Retur! Kommunalbestyrelsen hev i nødbremsen 2 Af Mogens Kirkeby Formand for skolebestyrelsen Efter næsten et års debat om den fremtidige skolestruktur i Rudersdal, hev Kommunalbestyrelsen i nødbremsen bare to dage før høringsfristens udløb den 11. marts. Lederne fra de forskellige partier var blevet bekendt med en opdateret befolkningsprognose, der ændrede hele grundlaget for det katalog af skolelukningsforslag, som forvaltningen havde præsenteret som oplæg til høringsprocessen. Den nye prognose anslår, at der er 500 flere børn end først antaget og det fik Kommunlabestyrelsen til at hive i nødbremsen og afblæse høringsprocessen. Vi vil gerne kvitterere for at kommunalbestyrelsen reagerede på at grundlaget for debatten forsvandt og vi håber, at det er en erfaring, der har lagret sig både i det politiske system og i forvaltningen. Kort om forløbet Hele debatten om den fremtidige skolestruktur i Rudersdal har desværre kun bygget på én præmis, nemlig en befolkningsprognose der forudsagde et fald i elevtallet på cirka 1500 elever indenfor 10 år. Vi har fra Toftevangskolens side forsøgt at få visioner for udviklingen af Rudersdals folkeskole ind i debatten, så debatten ikke kun begrænsede sig til afvikling eller sammenlægning af een eller flere skoler. Men fra politisk side har man betonet tilpasning af skolestrukturen i form af lukning og sammenlægning af skoler som en forudsætning for udviklingen, uden at kæde det sammen med særlige visionære løsninger. Dertil kom at prognosen for elevtalsudviklingen blev præsenteret så kraftigt af forvaltningen, at de konstruktive kritiske røster fra skolebestyrelserne ikke blev taget til efterretning. På samtlige møder det seneste år mellem Børne- og Skoleudvalget og Rudersdal skolernes bestyrelser, har vi fra bestyrelsernes side påpeget usikkerheden i ti-årige prognosetal og det risikable i at bygge en beslutning om den fremtidige skolestruktur alene på prognosetal. Men vi er desværre blevet mødt med skråsikkerhed en skråsikkerhed vi kan konstatere ikke stod mål med virkeligheden eller det efterfølgende års prognose. Vi forventer at også denne erfaring og det meget uheldige forløb det seneste år anerkendes af såvel politikerne som forvaltningen og at en fremtidig debat om skolestrukturen funderes på bredere udviklingsorienterede visioner og ikke kun på befolkningsprognoser. Det ser ud til at debatten om den fremtidige skolestruktur genoptages i Børne- & Skoleudvalget efter sommereferien. Vi vil følge debatten, give Toftevangskolens bidrag og håber debatten fremover vil være præget af visioner mere end skrøbelige elevtalsprognoser. Tak for at I kom da vi kaldte! Vi vil gerne takke de mange der mødte op den 8. marts, hvor vi inviterede til orienteringsmøde om Fremtidens Skolestruktur i Rudersdal. Det betyder meget for skolebestyrelsen, at vi kan få jeres input og opbakning, når vi føler der er brug for det. Det er en dejlig opbakning til skolebetyrelsens arbejde og meget vigtigt i vores skolepolitiske kommunikation med Rudersdal kommunes skolepolitikere. Mange tak for det! 24

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Ledelsesteam Kulsbjerg Skole Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Jeg har altid boet i Sydsjælland, født opvokset i Bakkebølle. Jeg blev lærer i

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen.

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ny Afdelingsleder For Kollegiet, Caféen og Klubtilbud Elevråd Markedsprojekt Sommer

Ny Afdelingsleder For Kollegiet, Caféen og Klubtilbud Elevråd Markedsprojekt Sommer Ny Afdelingsleder For Kollegiet, Caféen og Klubtilbud Elevråd Markedsprojekt Sommer Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. Så er det allerede igen tid til meget spændende historier fra elevernes hverdag.

Læs mere

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Velkommen til Bankagerskolens SFO Delfinen

Velkommen til Bankagerskolens SFO Delfinen Velkommen til Bankagerskolens SFO Delfinen Bankagerskolens SFO Delfinen Bankagervej 99 8700 Horsens Tlf. 76 29 33 50 Velkommen SFO Delfinen er en funktionsopdelt skolefritidsordning, der er en del af Bankagerskolen.

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV Maj 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte men stabilt fremmøde er vigtigt. Det er også vigtigt, at alle elever møder til tiden. Man mister jo ikke bare 5 minutters læring ved

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Interview-rundtur på fritten

Interview-rundtur på fritten Special Edition! Marts 2013 Projekt Genbrug din verden Interview-rundtur på fritten Vi har været ude og interviewe børn og vokse fra fritten fra genbrugs værkstederne Først besøgte vi Angelica og Cecelie

Læs mere

Engdalskolen SKOLENYT

Engdalskolen SKOLENYT Engdalskolen SKOLENYT Maj 2013 Det orange hus Skolens nye tilbygning er ikke længere til at overse - en orange bygning, som skiller vandene i Brabrand, står snart klar til indflytning. På skolen glæder

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Vi har også denne gang i visse tilfælde sendt detaljerede oplysninger direkte til de af jer, de vedrører, så oplysningerne kommer tættere på.

Vi har også denne gang i visse tilfælde sendt detaljerede oplysninger direkte til de af jer, de vedrører, så oplysningerne kommer tættere på. April nyt. Alle. Vi har kun haft få ting at orientere om i januar og februar, så vi har valgt denne gang at samle diverse oplysninger op her ved marts tide. Vi har denne gang vovet os frem med en kort

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere