Ære og KonfliKt forældre i fokus Artikler samlet på baggrund af konferencen Ære og Konflikt 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ære og KonfliKt forældre i fokus Artikler samlet på baggrund af konferencen Ære og Konflikt 2012"

Transkript

1 Ære og Konflikt Forældre i fokus Artikler samlet på baggrund af konferencen Ære og Konflikt 2012

2 Indhold Forord 3 Ved Susanne W. Fabricius og Lene Johannesson Samarbejde mellem politi og forældre i sager om æresrelateret vold 4 Af Gerry Campell, leder af Nordlondons politikreds Vi går ikke til forældrene, som de er, men som vi er 7 Af Jamilla Jaffer, forfatter og direktør i Con3bute Forældrestrategier, når døtre vælger selv 10 Af Anika Liversage, seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd Forældreansvar at opdrage mellem to kulturer 13 Interview med Mouna Deifallah, kulturformidler og rollemodel Forældre er en nøglegruppe til forandring hos unge 16 Af Susanne W. Fabricius, projektleder af etnisk ung i LOKK Der er brud på traditionerne 19 Af Khaled Mustapha, projektmedarbejder på Nivå Bibliotek og Medborgercenter Om konferencen 22 Udgivet af LOKK, Landsorganisation af Kvindekrisecentre LOKK Sekretariat c/o 3F Kampmannsgade København V Telefon Udgivet med støtte fra Social- og Integrationsministeriet Design Esben Bregninge Design Print Prinfohh Copyright LOKK 2

3 Forord LOKK og Social- og Integrationsministeriet har med konferencen Ære og Konflikt Forældre i Fokus sat fokus på forældre med etnisk minoritetsbaggrund og deres rolle i æresrelaterede konflikter. I alt arbejde med unge er forældrene en vigtig samarbejdspartner for at skabe udvikling hos de unge. Men ofte oplever fagfolk, at samarbejdet med forældre med etnisk minoritetsbaggrund er udfordrende, når der er tale om æresrelaterede konflikter unge og forældre imellem. Et interessant perspektiv på udfordringerne i samarbejdet er blandt andet fagfolks egne fordomme. Griber vi mere hårdhændet ind i en minoritetsfamilie end i en majoritetsfamilie på baggrund af en fordom? Eller griber vi slet ikke til handling, fordi kulturen er så fremmed, at vi er bange for at støde nogen? Vi er i LOKK ikke i tvivl om, at der er brug for at vende blikket mod forældregruppen og etablere kontakt og relationer til forældrene. Vi skal via dialog med forældregenerationen på respektfuld vis udfordre holdninger med rødder i urgamle traditioner, der ikke kan forenes med ligestilling og menneskerettigheder. Det er ikke en nem opgave. Æresrelaterede konflikter er tabuiserede, og gamle traditioner og skikke kan ikke ændres på få år. Men hvis ikke disse traditioner skal gå i arv til den næste generation, skal der nu bygges bro mellem generationerne og tages stilling til, hvordan vi kan bryde tabuet. Der er flere røster, der taler om at inddrage lokalsamfund, netværk og rollemodeller som aktive medspillere i arbejdet. Kan man få involveret den ældre generation af etniske minoriteter i at ændre forestillingen om, at kontrol og pres ikke er acceptable handlinger? Ære og Konflikt Forældre i fokus For forældrene ligger udfordringen derimod i at opdrage unge, der befinder sig mellem to kulturer. Hvad gør man som forældre, når man lever i et samfund, der bærer på normer, som er i direkte modstrid med dem, man selv er opvokset med? Nogle forældre vælger at beskytte og begrænse især deres døtre, for at beskytte døtrenes dyd og dermed familiens gode navn og ære. I nogle tilfælde tager beskyttelsen og begrænsningerne overhånd. I LOKK møder vi dagligt unge, der bliver konfronteret med forbud og begrænsninger, som forældrene som oftest i god mening forsøger at beskytte dem med. Resultatet er en øget sårbarhed hos disse unge på grund af løgne og et hemmeligt dobbeltliv. De befinder sig i en vanskelig klemme mellem forældrenes forventninger på den ene side og ungdomslivet i det danske samfund på den anden. På konferencen blev der ikke præsenteret færdige løsninger de findes nemlig ikke. Men vi håber at have fået præsenteret kompleksiteten af æresrelaterede konflikter, videregivet viden, inspiration og erfaringer i arbejdet med etniske minoritetsforældre samt at have været med til at lægge kimen til forandring på et tabuiseret område. Artiklerne her samler op på de indlæg, der blev præsenteret, og kan forhåbentlig biddrage til at fastholde den viden og de tanker, der blev delt på konferencen, og inspirere i det videre arbejde. God læselyst! Susanne W. Fabricius, projektleder af rådgivningen for æresrelaterede konflikter i LOKK Lene Johannesson, sekretariatschef i LOKK 3

4 Samarbejde mellem politi og forældre i sager om æresrelateret vold Erfaringer fra Storbritannien viser, at det er vanskeligt for politiet at kontrollere sager vedrørende æresrelateret vold og anden kriminalitet begået i ærens navn. Ofte kan det have alvorlige konsekvenser for ofrene, hvis politiets første reaktion på disse sager ikke er den rigtige. Af Gerry Campbell, Detective Chief Superintendent ved London Politi En national strategi mod æresrelateret vold er et vigtig redskab for de forskellige myndigheder, der skal samarbejde om at bekæmpe æresrelateret vold og skabe trygge rammer for ofre, forældre og minoritetsgrupper, så disse kan være med til at forebygge æresrelateret vold. Det er essentielt, at de forskellige myndigheder, politiet og respekterede rollemodeller såsom lokale autoriteter i forældregruppen, sportsstjerner og musikere tager initiativ til og ansvar for strategien. I Storbritannien har der været forskellige nationale strategier, heriblandt en særlig strategi for politiets håndtering af sager om æresrelateret vold. Politiets første strategi blev i 2008 indført i samtlige politikredse i Storbritannien og Wales. Derved kan ofrene forvente samme serviceniveau, uanset hvor i landet de befinder sig, og uanset hvor i landet volden eller kriminaliteten foregår. Fælles forståelse af æresrelateret vold Når alle offentlige aktører arbejder ud fra samme strategi og har en fælles definition af æresrelateret vold, kan det være medvirkende til at kunne identificere kriminelle handlinger. Siden 2007 har det engelske politi anvendt følgende definition, der fortsat gælder i alle politikredse i Storbritannien: Æresrelateret vold er en kriminel handling, der begås med henblik på at beskytte eller forsvare familiens og/eller gruppens ære. Æresrelateret vold bliver her brugt som et paraplybegreb, der skal kunne rumme de alvorlige konsekvenser, som æresrelateret vold kan medføre. Definitionen er overordnet og beskriver en bred vifte af adfærd begået med henblik på at kontrollere adfærd. Det er især kvinders autonomi, der kontrolleres for at beskytte kulturelle og religiøse værdier og/eller ære. Politiets reaktion på æresrelateret vold Politiet i Storbritannien reagerer på æresrelateret vold med: effektivitet og troværdighed i kontakten med ofrene og sikkerhedsklassificering af personfølsom data viden om og øget opmærksomhed på æresrelateret vold, ikke kun i politiet men også blandt politiets samarbejdspartnere en klar ansvarsfordeling mellem politiet og dets partnere, så problemerne kan løftes i fællesskab, fx mandlige og kvindelige rollemodeller i relevante minoritetsgrupper og blandt forældre støtte og rådgivning til politiet fra forskellige partnere som for eksempel ngo er og andre eksterne fagfolk og eksperter. Budskaber om æresrelateret vold Det er vigtigt, at der foreligger en god kommunikationsstrategi både internt og eksternt i en national strategi mod æresrelateret vold. 4

5 Den interne kommunikation skal give politiet en forståelse for, at æresrelateret vold er et komplekst og følsomt emne i de forskellige minoritetsgrupper. Politiet skal også have kendskab til de barrierer, der kan påvirke ofrenes vilje til og mulighed for at anmelde æresrelateret vold. Via medierne skal politiet formidle, at æresrelateret vold tages alvorligt. Det er af afgørende betydning, at ofrene føler tillid til politiet, og at de føler, at de vil blive beskyttet og troet på, når de henvender sig. Potentielle gerningsmænd, derimod, skal mødes med budskabet om, at forbrydelser ikke kan begås ustraffet. Fagfolk skal ligeledes omfattes af en kommunikationsstrategi. De skal tilskyndes til at tage æresrelateret vold alvorligt, især fordi det første møde med et potentielt offer kan være den eneste mulighed for at hjælpe. Endelig skal en kommunikationsstrategi, der retter sig mod potentielle ofre og minoritetsgrupper, ikke kunne misbruges af interessegrupper til at dæmonisere etniske minoriteter eller visse religioner eller kulturer. Storbritannien. Det er vigtigt, at politiet er bevidst om kulturel mangfoldighed, men multikulturel bevidsthed og politisk korrekthed må aldrig være en undskyldning for moralsk blindhed. Ofret skal i efterforskningen altid mødes med en villighed til at sikre hans/hendes sikkerhed og rettigheder. Ofret må aldrig interviewes i selskab af mistænkte, familie eller personer fra samme omgangskreds og kulturelle baggrund. Ofret skal kunne tale frit og uden påvirkning. På den måde undgås samtidigt, at der fremføres trusler mod ofret på et for politiet ukendt sprog. Politiets efterforskere skal også kunne samarbejde med eksperter omkring æresrelateret vold. Efterforskerne skal desuden kende til overvågningsteknikker, da æresrelateret vold typisk er præget af organiserede forbrydelser og sammensværgelser i familien, ofte med medvirken fra et større netværk. Forældre og æresrelateret vold I Storbritannien har der været drabssager, hvor forældre er blevet dømt som primære gerningsmænd. Disse sager inkluderer: Ære og Konflikt Forældre i fokus Efterforskning og samarbejde Det er af afgørende betydning, at politiets efterforskere forstår kompleksiteten af æresrelateret vold. Selv et mindre brud på æreskodeksen, såsom at en pige snakker med en dreng på gaden, eller det blot at have en mobiltelefon, kan have alvorlige konsekvenser. Uvidenhed og misforståelser omkring æresrelateret vold kan resultere i, at politiet fejlagtigt afviser ofre, hvilket kan sætte ofrene i yderligere fare. Efterforskerne skal desuden være opmærksomme på, at familien kan forsøge at forhindre efterforskningen med beskyldninger om racisme og diskrimination. Den slags anklager har spillet en rolle i et antal sager om æresrelateret vold i Rukhsana Naz / gravid i syvende måned, da hun blev stranguleret af sin bror, mens hendes mor holdt hende Heshu Yones / dræbt af sin far Benaz Mahmoud / dræbt af sin far, onkel og medlemmer af deres kurdiske netværk Tulay Goren / dræbt af sin far Shafilia Ahmed / dræbt af sin mor og far. Det er svært at forstå, hvad der kan få forældre til at begå så alvorlige forbrydelser mod deres egne børn. Motivet kan være en reel eller formodet adfærd, der kan bringe skam over familien, men det legitimerer på ingen måder kriminelle handlinger eller drab. 5

6 For at komme den slags handlinger til livs skal generationen af bedsteforældre og andre ansvarlige personer i de relevante minoritetsgrupper være med til at udfordre forestillingen om, at vold i ærens navn er en acceptabel kulturel eller religiøs skik. Den ældre generation kan være med til at igangsætte debatten om, at alle unge skal have mulighed for at vælge en livspartner uden at skulle frygte vold eller brud på deres menneskerettigheder. Kvinderne skal have opbakning og støtte til at kunne sætte spørgsmålstegn ved den måde, mænd agerer på. Mænd skal gå foran og vise sig som det gode eksempel overfor familie og netværk. Det er afgørende, at minoritetsgrupper tager initiativ til arrangementer, der udfordrer æresrelateret vold, og som forsøger at inkludere unge, deres forældre og ældre. Disse arrangementer skal blandt andet udfordre de myter, der findes omkring den formodede religiøse opfordring til æresrelateret vold. Til den slags arrangementer skal der være plads til, at de forskellige generationer kan ytre deres holdninger og tanker, hvilket kan være med til at føre til løsninger, som fælleskabet tager ansvar for. Det er afgørende for en forebyggende indsats mod æresrelateret vold, at løsningen skabes af de relevante minoritetsgrupper selv, da forandring må komme indefra. Såvel politiet som relevante etniske minoritetsgrupper spiller en vigtig rolle i en national strategi mod æresrelateret vold. Det er vigtigt, at også forældrene tager initiativet til udfordring og forandring. Denne artikel er blevet oversat fra engelsk, simplificeret og forkortet. Den originale artikel kan fås ved henvendelse til LOKK sekretariatet på telefon eller send en mail til Gerry Campbell Gerry Campell er leder af Nordlondons politikreds (Detective Chief Superintendent). Han er medforfatter til Honour Based Violence Strategy, politiets nationale strategi mod æresrelaterede konflikter i Storbritannien og har tidligere været leder af Londons Metropolitan politis afdeling for implementering af strategien. Han har desuden taget del i det internationale samarbejde mellem regeringer, retsinstitutioner og ngo er vedrørende æresrelaterede konflikter. 6

7 Vi går ikke til forældrene, som de er, men som vi er Vi har alle fordomme om dem, vi ikke kender, ikke forstår eller opfatter som kulturelt fremmede fra os selv. Men forældre med minoritetsbaggrund har behov for vejledning frem for fordømmelse. Ære og Konflikt Forældre i fokus Af Jamilla Jaffer, forfatter og direktør i Con3bute LOKKs konference har i år handlet om interkulturel konflikt, om social kontrol af unge, om minoritetsforældres rolle og om, hvordan vi som professionelle bør agere i dette felt. Jeg vil gerne starte med at understrege, hvor sensibelt, jeg synes, dette emne er. Det er et emne, som er så vigtigt at tage hånd om, men samtidig et emne, som let kan gøre mere skade end gavn, hvis det misforstås og tilnærmes på en kluntet og ensidig måde. Det handler ikke om at negligere problemerne ud fra et misforstået kulturelt hensyn. Tværtimod handler det om at forstå konflikterne korrekt. Er vi ikke i stand til det, risikerer vi nemlig at isolere de unge yderligere med de problemer, de oplever. For det er de færreste unge mennesker, der ønsker deres forældre, deres familie og kulturelle tilhørsforhold fordømt og dæmoniseret. Vores tilgang til disse problematikker må derfor være vidende, fordomsfri og fintfølende. At handle på fordomme Marianne Skytte fra Aalborg Universitet skriver på baggrund af en britisk undersøgelse om etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde om to ofte forekommende reaktionsmønstre. De uhensigtsmæssige reaktionsmønstre kalder hun henholdsvis hands on - og hands off -reaktioner. Hands on -reaktionen gør sig gældende, når der gribes hurtigere ind i forhold til etniske minoritetsfamilier på baggrund af fordomme, som medfører en negativ social dom. Man mener i disse tilfælde på baggrund af forforståelser om etniske minoritetsfamiliers kultur at vide, hvorfor familierne handler, som de gør, og derfor griber man mere hårdhændet ind, end havde man stået overfor en majoritetsfamilie. Jeg er i dansk sammenhæng en gang imellem stødt på lignende reaktioner hos lærere i folkeskolen, der agerer særligt strikt overfor minoritetsforældre for at demonstrere, at sådan gør vi altså ikke i Danmark. Fx fortalte en muslimsk forælder mig for nylig i forbindelse med Luciaoptog på skolen, at han var blevet kontaktet af klasselæreren, der sagde, at det var vigtigt, at datteren deltog i optoget, for det var en del af den danske kultur. I stedet for at spørge ind til, hvorfor faren ikke ønskede, at datteren deltog, blev han fra lærerens side mødt med en let forarget formaning om, at det skulle hun. Faren følte sig efter den forklaring anklaget som dårlig forælder. Men hvad værre var: Han var lige uforstående overfor vigtigheden af, at hans datter deltog. Hands off -reaktionen kommer til udtryk ved en inaktiv tilgang til problemer, når det kommer til etniske minoriteter. Det vil sige, at alarmerende eller dysfunktionel adfærd tolkes som noget kulturelt, noget man af respekt for menneskers kulturelle mangfoldighed ikke bør blande sig i. Konsekvensen bliver her ofte, at de unge ikke får den hjælp, de har brug for. Også denne form for reaktion er jeg stødt på i danske folkeskoler, hvor nogle lærere udvikler en form for resignation eller selvforstærkende forventning om, at særligt minoritetsdrenge ikke er i stand til at levere en ordentlig faglig indsats på grund af deres kulturelle bagland og identitet. På en skole oplevede 7

8 Vi har alle fordomme og forforståelser om dem, vi ikke kender, ikke forstår eller opfatter som kulturelt fremmede fra os selv jeg, at lærerne klart udtrykte, at den indsats, vi skulle i gang med i forhold til eleverne i afgangsklasserne, var ligegyldig, for de bliver alligevel ikke til noget. Samme opgivende tilgang har jeg oplevet i forhold til forældrene, hvor jeg tit og ofte hører, jamen forældrene kommer jo alligevel ikke. De er ligeglade med deres børns skolegang. Det interessante og problematiske ved disse to reaktionsformer er, at de ikke har afsæt i den enkelte sag, den enkelte familie eller det enkelte individ, men i stedet bunder i en generaliseret viden om den anden kultur, som tillægges etniske minoriteter. Hvad er på spil i det kulturelle møde? Vi har alle fordomme og forforståelser om dem, vi ikke kender, ikke forstår eller opfatter som kulturelt fremmede fra os selv. Det er et vilkår. Vi bruger vores forforståelser til at orientere os i verden og til at forudse de situationer, vi bliver bragt i. I denne proces forvrænger, udelader og generaliserer vi vores indtryk, så de kommer til at stemme overens med vores virkelighedsbillede. Men vi bruger også vores forforståelser og fordomme om dem, vi opfatter som kulturelt fremmede, til at identificere os selv, og skabe en fortælling om, hvem vi selv er. Når vi peger fingre af andre, er vi samtidig i gang med at fortælle en historie om, hvem vi selv er, og hvad vi selv tror på. For at kunne agere mere konstruktivt og mindre generaliserende og fordomsfuldt i det interkulturelle møde, må vi være bevidste om alt dette. Vi må vide, hvad der er på spil, når vi konfronteres med mennesker, som vi oplever som kulturelt fremmede. Kulturforståelsen Det første, vi må være opmærksomme på, er vores forståelse af kultur. Vores forståelse af, hvad kultur er for en størrelse, har afgørende betydning for, hvordan vi møder mennesker, som vi oplever som kulturelt fremmede. For hvad er kultur egentlig? En meget udbredt måde at forstå kultur på er gennem det statiske kulturbegreb. Her er kulturen noget, vi har eller er, og ikke noget, vi har aktiv indflydelse på. Er man fx født i Pakistan, vil man have bestemte værdier, som ikke står til at ændre. Vi fødes ind i en national kultur, og dette programmerer os med et givent kulturelt kodeks. Det statiske kulturbegreb er udbredt, men problematisk, fordi det ofte leder til grove generaliseringer, der tager det enkelte individ som gidsel i forestillingen om dets kulturelle identitet. Mere hensigtsmæssigt er det komplekse eller socialkonstruktionistiske kulturbegreb. Her forstås kultur som noget, vi gør, altså som noget, vi har aktiv indflydelse på, og som derfor er foranderlig. Kultur er det, der opstår, når mennesker interagerer med hinanden. 8

9 Vi kan her anse kulturen som en kuffert, hvis indhold, vi forhandler hver eneste dag. Derfor er vi også nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte unge eller forælder og se, hvilken kultur det enkelte individ bærer med sig i hverdagen. Når vi møder forældre, der eksempelvis giver deres drenge mere frihed end deres piger, er vi nødt til at være nysgerrige på den enkelte relation og på, hvorfor lige præcis disse forældre gør, som de gør. Hvad er forældrenes bevæggrunde for denne forskellighed i opdragelse? Hvis ikke vi spørger aktivt ind til den enkelte forælder, risikerer vi at trække på kulturelle fordomme, og så forsvinder grundlaget for den konstruktive dialog. Vil det bedste for børnene Det, der ofte sker, er, at vi forstår og tolker konfliktsituationen ud fra vores eget kulturelle filter. Oplever vi fx, at en ung minoritetskvinde ikke må vælge sin egen ægtefælle for sine forældre, opfatter vi det som et voldsomt indgreb i den personlige frihedsret. Vi fordømmer handlingen, og vi forbinder den med manglende respekt. Vi ser på handlingen alene og vurderer derefter, hvilke værdier og menneskelige egenskaber der må have motiveret denne handling. Men allerede her, er vi godt i gang med at lægge afstand til den forståelse, der er forudsætningen for, at vi kan begribe konflikten korrekt. Vi tolker handlingen med vores eget kulturelle kodeks som målestok og bliver derfor blinde for de overvejelser, der har fået de pågældende forældre til at agere som de gør. En vigtig grundpræmis er her, at vi må antage, at alle forældre som udgangspunkt vil det bedste for deres børn. Hvad der for mange majoritetsdanskere kan fremstå som et overgreb, kan være et desperat udtryk for omsorg fra en forælder, der er vokset op med andre kulturelle normer. Her kan der være behov for vejledning i stedet for fordømmelse. Vores individuelle GPS I mødet med andre mennesker, elever, forældre eller kolleger, kan vi have en tendens til at tro, at de ved det samme som os. At deres GPS-kort over verden er det samme som vores. Men vores mentale kort over verden er unikt, vi ser alle verden på baggrund af forskellige erfaringer og forståelser. Det betyder, at vi aldrig kan vide, hvordan andres kort over verden ser ud medmindre vi spørger. I arbejdet med forældre generelt, men i særdeleshed med forældre, der kan have et stærkt divergerende kort over verden, er et af de vigtigste værktøjer at udforske dette individuelle kort for derigennem at få et nuanceret billede af, hvem det er, man har med at gøre. Derved kan man undgå at trække på egne fordomme i forsøget på at forklare de handlinger, man ikke forstår. Forventningsafstemningen skabes bedst gennem dialogen. Og grundreglen for al dialog er du har en mund og to ører så lyt dobbelt så meget som du taler. Ære og Konflikt Forældre i fokus Jamilla Jaffer Jamilla Jaffer er forfatter til bogen Hassan og Grete inklusion i folkeskolen. Hun er direktør i konsulentvirksomheden Con3bute, der bl.a. arbejder med integration og med samarbejdet mellem forældre, unge og professionelle. 9

10 Forældrestrategier, når døtre vælger selv Der er forskellige strategier for, hvordan forældre håndterer det, når døtrenes normer omkring kærester er anderledes end forældrenes. Af Anika Liversage, seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd Når etniske minoritetsforældre forsøger at få deres store børn til fx at gifte sig med bestemte personer eller på bestemte måder, handler det ikke kun om, hvad forældrene selv anser for rigtigt. Det kan også have stor betydning, hvad forældrenes familie, venner og bekendte mener. En væsentlig årsag til forældres forsøg på kontrol og styring udspringer af, at forældregenerationen og den unge generation kan have meget forskellige opfattelser af, hvad der er acceptabelt: Har forældre baggrund i fx en landsby på den anatolske højslette eller i en pakistansk provins, vil de være vokset op med nogle normer, som adskiller sig markant fra deres børns. For børnene socialiseres i Danmark og præges her i forskellig grad af de normer, som deres jævnaldrende majoritetsdanske kammerater har. Den kvindelige seksualitet På intet område synes denne kontrast større, end når det gælder spillereglerne omkring kvindelig seksualitet, og det er netop også her, de største konflikter mellem forældre og store børn ofte opstår. For den kvindelige seksualitet, og hvordan den udøves, er et emne, som ofte tillægges central betydning af såvel den enkelte, som af forskellige kollektiver: På den ene side er det af enorm vigtighed i den enkelte unges liv, hvem hun kærester med (hvis hun overhovedet kærester med nogen), og hvem hun fx gifter sig og får børn med. På den anden side er disse handlinger og valg også centrale for en etnisk gruppe det er trods alt de unge kvinder, der bliver mødre til den næste generation, og dermed står de centralt i forhold til enten at føre gruppen og dens normer videre eller medvirke til en gradvis opløsning af normerne. Set i en global sammenhæng er de danske normer omkring unge kvinders seksualitet ganske specielle: At en ugift kvinde har sex, bliver i Danmark forventet i så høj grad, at når en datter insisterer på at være jomfru til sit bryllup, så vil det vække bekymring hos mange forældrepar. Faktisk bliver majoritetsdanske piger i gennemsnit seksuelt aktive omkring deres 16 års fødselsdag. Det er, 13 år før de får et første barn og 16 år før de bliver gift, for et bryllup i Danmark (som langtfra alle indgår) bliver brugt til at fejre en allerede etableret familie på fremfor at markere starten på et intimt samvær. Denne forvaltning af kvindelig seksualitet ligger temmelig langt fra situationen i de områder, hvorfra de fleste ikke-vestlige etniske minoriteter i Danmark stammer. I disse oprindelseslande bliver det ofte tillagt stor betydning, at unge kvinder er jomfruer, når de bliver gift, ligesom deres valg af partner hyppigt skal kunne accepteres af deres forældre som måske også har stået for at vælge partneren. Normer om ære og skam Men det er ikke kun forskelligartede normer, der kan være drivkraft i generationernes forskelle og uenigheder. Unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund bliver også i Danmark socialiseret til en højere grad af selvstændighed. De får ofte en strukturelt styrket mulighed for at handle på andre måder, end deres forældre forventer af 10

11 dem fx via de ressourcer, man kan tilegne sig i uddannelsessystemet, og med det sikkerhedsnet i ryggen, som den danske velfærdsstat tilbyder. Det kan skabe konflikter, fordi en sådan adfærd, som fra forældrenes synspunkt er grænseoverskridende og forkert, direkte kan påvirke forældrene. Dette skyldes kollektive normer om ære og skam, hvor forældres status og omdømme bliver stærkt påvirket af døtres gøren og laden. Når sådanne konflikter opstår, kan de i nogle tilfælde resultere i forældres overgreb mod deres børn, fx i form af vold ellers indespærring. I andre tilfælde udvikler konflikterne sig til, at forældre bryder kontakten med et barn, en social død, som kan være en hård repressalie at blive udsat for. I andre familier igen accepterer forældrene barnets valg og adfærd, uanset at dette kan gå hårdt ud over forældrenes egen position de kan fx risikere, at slægtninge og venner afbryder kontakten med dem for dermed at markere, at disse forældre nu også har brudt grænserne for, hvad der er acceptabelt. Og så er der de tilfælde, hvor uacceptable handlinger finder sted, men hvor familier alligevel er i stand til at bevare såvel indbyrdes gode relationer som deres position i deres eget miljø. Dette kan ske, hvis man er i stand til at dække over det, der er sket. For en overskridelse af normer får først konsekvenser, hvis den bliver offentligt kendt. Hemmelige liv Én måde, det kan foregå på, er når unge kvinder (eller unge mænd) holder deres privatliv hemmelige for deres forældre. De unge kan have en hemmelig kæreste i skolen og ses med ham (eller hende), mens de fx påstår, at de er hos skolekammerater og laver lektier. En sådan strategi kan gå godt, men et hemmeligt liv, og dermed den evige frygt for at blive opdaget, kan psykisk tære ganske hårdt. Det er også netop for at forebygge sådanne hemmelige liv, at nogle forældre lægger stor vægt på at kontrollere især deres døtre og fx kræve, at de kommer direkte hjem fra skole osv. Men uanset forældres forsøg på kontrol vil livet i Danmark hyppigt give større eller mindre frirum, hvor man kan undvige forældres og naboers vogtende øjne i hvert fald for en stund. Ære og Konflikt Forældre i fokus Men uanset forældres forsøg på kontrol vil livet i Danmark hyppigt give større eller mindre frirum, hvor man kan undvige forældres og naboers vogtende øjne i hvert fald for en stund 11

12 Men hvad hvis normbruddet bliver svært at skjule? Hvis en ung kvinde fx insisterer på at være sammen med en ung mand, som forældrene ikke bryder sig om? Forhandlinger og dækhistorier Med den selvstændighed, som mange unge etniske minoritetskvinder har tilegnet sig, kan der så i nogle familier komme intense og langvarige forhandlinger men vel i skjul for omgivelserne. Og hvis forældrene til sidst giver fortabt, fordi de ikke kan formå datteren til at rette ind, kan de efterfølgende engagere sig i fx en stor bryllupsfest, for hermed overfor omverdenen at give indtryk af, at deres datter sandelig ikke har trodset dem. Hvis den udvalgte gemal fx har en baggrund, mange forældre nødigt ville acceptere, kan datterens ægteskab dermed iscenesættes som muliggjort af et par meget tolerante fremfor et par reelt magtesløse forældre. I andre tilfælde kan forældre gå endnu længere ift. at fremstille døtres valg og handlinger som noget, der er mere socialt acceptabelt i den etniske minoritetsgruppe, end den umiddelbare sandhed ville være. Her kan fx en datters graviditet udenfor ægteskabet med en ikke-muslimsk mand formummes med en dækhistorie om et kort og nu afsluttet ægteskab med en ung mand i oprindelseslandet, som derved gør barnets ankomst mere legitim. Uanset at forældrene godt selv er klar over tingenes sande tilstand, kan de altså hjælpe med at skabe en illusion om, at datteren i store træk har levet op til gruppens normer. Dermed undgår forældrene at skulle vælge imellem enten at forstøde deres datter eller selv at blive ramt af hendes overskridelse af gruppens normer. Vi skal ikke langt tilbage i tiden for at finde en klar dansk pendant til en historie som den sidstnævnte, hvor forældre er med til at dække over store døtres uacceptable graviditeter. Fx beskriver skuespilleren Lotte Tarp i sin selvbiografi, at hun voksede op i en familie med, hvad hun troede var hendes (halvgamle) far og mor og en noget ældre storesøster. I virkeligheden var hun sammen med sin unge mor og sine bedsteforældre en konstruktion, der skulle fjerne skammen af, at Lotte Tarps mor var blevet gravid med en tysk officer. I stedet for at denne skam skulle ramme såvel Lotte Tarps unge mor som hendes forældre, fik familien det til at se ud som noget mere socialt acceptabelt: En efternøler i den lille, danske familie. Tilsvarende familiære dækhistorier finder også sted blandt etniske minoritetsfamilier i Danmark i dag, men kommer i sagens natur sjældent til offentlighedens kendskab. Anika Liversage Anika Liversage er seniorforsker på SFI, hvor hun leder programområdet for etniske minoriteter. Hun forsker i indvandreres familiedannelse og familiebrud og har i den forbindelse særligt fokuseret på ægteskaber og skilsmisser blandt kvinder og mænd med tyrkisk baggrund. 12

13 Forældreansvar at opdrage mellem to kulturer Interview med Mouna Deifallah om udfordringerne i at opdrage børn, der befinder sig mellem to kulturer. Hvad er de typiske udfordringer, og hvordan kan man løse dem? Er det muligt at tage fra begge kulturer og lave sin egen model? Ære og Konflikt Forældre i fokus Af Alice Bonniksen Jensen, kommunikationsmedarbejder i LOKK Mine døtre skal have en uddannelse, før de gifter sig. De skal ikke kaste sig i armene på den første mand, der erklærer sin kærlighed. Mouna Deifallah er født i Libanon og kom til Danmark som 15-årig. Hun blev selv gift tidligt, men var ikke lykkelig i sit ægteskab og blev skilt. I dag er Mouna gift for anden gang, hun er mor til seks børn og uddannet tolk. Hun ønsker ikke, at hendes egne børn skal gennem de samme fejltagelser, som hun selv har været. Men samtidig er Mouna tilhænger af, at unge skal gøre sig deres egne erfaringer selvfølgelig under ansvar! Hvis ens barn vil giftes, og man selv synes, det er for tidligt, så skal man lytte til barnet. Hvis ens barn ikke vil giftes, men man som forældre gerne vil have, at ens barn bliver gift, så skal man lytte til barnet. Det vigtige er at lytte til ens børn og høre på, hvad de har at sige. Lyt til børnene Netop det at lytte og skabe tillid er nogle af de nøgleord, Mouna Deifallah anbefaler andre forældre med etnisk minoritetsbaggrund at bruge i forhold til deres børn. Børnene skal turde komme til os som forældre og fortælle om deres tanker, hvad de laver, og hvad de drømmer om. Det er svært at være ung mellem to kulturer. Men jeg tror, at det handler om at tage det bedste fra begge kulturer, og at vores børn får et godt liv her i Danmark. Det er vigtigt for Mouna Deifallah at give sine børn den bedste fremtid i Danmark i et miks af kulturer. Men det er ikke altid let selv at styre, for omgivelserne har en stærk påvirkning på de unge. Ægteskab er temaet i film, i bøger, i samtaler osv. Ægteskab har en særlig værdi, og i mange familier lægger omgivelserne pres på, at de unge bliver gift tidligt. De klassiske spændinger mellem generationerne er fx, når pigerne gerne vil overnatte på lejrturen. Når teenagere gerne vil gå til fest med deres kammerater. Når døtrene gerne vil gå til dans med deres danske venner. Det skaber konflikter, som Mouna kun kender alt for godt fra sin egen opvækst og sin rolle som forælder. Ikke at være god nok til dansk, isolation, vold, skilsmisse, social kontrol, sladder og at have mobbede skolebørn. Børnene bliver drillet, når de ikke ligner de andre, og når der er så mange ting, de ikke er en del af. Mouna Deifallah er ikke selv bærer af den værdi. Hun mener, at forældre skal lytte til deres børn, uanset om de er enige i børnenes holdninger eller ej. Åbenhed, dialog og gensidig tillid burde ifølge Mouna være kendetegnende for børneopdragelsen. 13

14 Mit budskab er, at vi ikke kan beskytte vores børn med forbud og begrænsninger. Det vil kun være med til at klemme dem mellem forældrenes forventninger og kammeraternes hverdagsliv Det er ikke altid, forældre har svar på alle de spørgsmål, børnene kommer med. Men i stedet for at blive bange, sige nej og forbyde dem at være med, så kan man sige, at man lige skal tænke over det. Så kan man som forældre vende tilbage til det senere, når der er tænkt over tingene, og der er noget fornuftigt at sige. Livet er en lang uddannelse I mange kulturer er der faste forestillinger om, hvordan livet skal forme sig for børnene og de unge. Det er fint med langsigtede mål. Men som forældre skal vi huske, at vores børn selv skal vælge og finde deres egen vej. Mange forældre har en barndom i et andet land, de har taget landets traditioner til sig og lytter til familien omkring sig i forhold til, hvad der skal ske med børnene. Men de må ikke glemme, at børnene har en dagligdag her i landet. Forældrene skal huske at være interesserede i det, der sker for børnene lige nu og her. Spørge til, hvad de laver, hvordan de har det, og støtte dem i at træffe de rigtige valg her i livet. Børneopdragelse handler også om ærlighed. Mange forældre tror, at opdragelse blot handler om at give et barn mad, skifte det osv. Men som forældre giver du dine børn værdier med i livet. Hvis du fx ikke vil have, at dit barn lyver, så må du selv sige sandheden. Forældre skal være rollemodeller for deres børn. Rollemodel for børnene Mouna Deifallah er selv rollemodel for sine børn. Men hun har også været rollemodel i Integrationsministeriets kampagne Mødre & Døtre og har rejst rundt i landet og holdt oplæg for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og deres døtre. Mit budskab er, at vi ikke kan beskytte vores børn med forbud og begrænsninger. Det vil kun være med til at klemme dem mellem forældrenes forventninger og kammeraternes hverdagsliv. Den eneste måde, vi kan sørge for, at vores børn kan få den bedste fremtid her i Danmark, er ved at snakke med dem. Gå i dialog med dem og skabe gensidig respekt mellem generationerne. Livet er en lang uddannelse, hvor vi hele tiden lærer nyt. Tingene ændrer sig over tid, og børnene udvikler sig. Det skal vi være klar til at rumme som forældre. Der er forskellige traditioner i forskellige kulturer, og der er flere steder, hvor traditionerne slet ikke er så fasttømrede, som mange tror. 14

15 For mange med minoritetsbaggrund, der bor langt væk fra det land, de oprindeligt kommer fra, kan det være overraskende at komme tilbage og erfare, at traditionerne fra deres barndomsland har ændret sig over årene. Som eksempel nævner Mouna sin egen familie, der kom til Danmark fra Libanon i På det tidspunkt var det almindeligt, at kvinderne gik derhjemme. Kun ganske få kvinder fik en uddannelse, og arbejdsmarkedet var forbeholdt mændene. Men da familien sidste år besøgte Libanon, så billedet anderledes ud. Flere kvinder var under uddannelse og en del på arbejdsmarkedet. Ifølge Mouna kan der være en tendens til at benytte kultur som et fastlåst begreb, der ikke ændres over tid. Men kultur ænder sig, den sidder ikke fast i en tidslomme. Der er masser af eksempler på, at kulturen ændrer sig i forhold til fx beklædning, mad og bolig. Forandringer sker ikke mindst gennem uddannelse og indflydelse fra andre lande og kulturer. Mouna Deifallah kunne godt tænke sig, at der var flere projekter, der byggede bro mellem de danske institutioner og familier med etnisk minoritetsbaggrund. Ære og Konflikt Forældre i fokus Min far blev meget overrasket. Det havde han ikke regnet med. Men også i Libanon har mændene fundet ud af, at familiens levestandard bliver hævet med en ekstra indkomst. Der er så mange fordomme om skoler, politiet og de offentlige myndigheder. Det kan rollemodeller med minoritetsbaggrund være med til at ændre på. Mouna Deifallah Mouna Deifallah er statsprøvet tolk og var i rollemodel i Integrationsministeriets kampagne Mødre & Døtre. Hun har rødder i Libanon og Palæstina og arbejder som selvstændig konsulent inden for områderne integration og inklusion. I den forbindelse er hun bl.a. kulturformidler for kommuner, Dansk Flygtningehjælp m.fl. 15

16 Forældre er en nøglegruppe til forandring hos unge Hvis vi ønsker at skabe forandring hos de unge, er vi nødt til også at arbejde med forældrene forældre og børn er en uløselig del af hinanden og af hinandens verden. Holdninger bliver givet videre fra den ene generation til den anden, og bl.a. derfor skal vi fokusere på begge grupper. Af Susanne W. Fabricius, projektleder af etnisk ung i LOKK Ligesom andre aktører, der arbejder i feltet med æresrelaterede konflikter og problematikker, oplever vi i LOKK, at forældre kan være svære at få i tale. Men vi vil rigtig gerne i kontakt med forældrene, for vi ved, at når en ung kontakter LOKK for at få hjælp og rådgivning, så er der et sæt forældre bagved, som i lige så stor grad er en del af konflikten. Med andre ord er forældre er en vigtig del af løsningen på en eskalerende konflikt. Det er vigtigt her fra start at slå fast, at forældre med etnisk minoritetsbaggrund er en sammensat gruppe med forskellige baggrunde, forskellige uddannelser og social status. Men trods mangfoldigheden og forskelligheden har forældregruppen også fællestræk. Forældrene har nemlig det til fælles, at de opdrager børn og unge i et spændingsfelt mellem to kulturer. Børneopdragelsen refererer både til traditioner og kultur i oprindelseslandet og til traditioner og kultur i Danmark, hvor de bor og har deres hverdag. For mange forældre i etniske minoritetsmiljøer kan det fx være en udfordring at finde ud, hvad det er normalt i det pågældende samfund. Ligesom det kan være svært at se, hvordan man kan bevare sin oprindelige kulturelle identitet og værdier og samtidig kunne invitere dele af den nye kultur ind. En anden udfordring for forældregruppen er, at det er i familien, at man plejer at søge råd og hjælp i forhold til opdragelsen. Men netop fordi familien måske bor i oprindelseslandet, kan de have svært ved at sætte sig ind i de krav og forventninger, som familien møder her i landet. Det kan derfor opleves som ensomt at stå overfor udfordringer i børneopdragelsen. Kærlighed i det sociale arbejde Arbejdet med familien og de æresrelaterede konflikter handler i høj grad om kærlighed på godt og ondt, men til stede er den altid. Vi ved, at stort set alle forældre vil det bedste for deres børn, men vejen til at nå et mål kan defineres meget forskelligt af henholdsvis børn/unge og forældrene. Kærligheden er med andre ord en væsentlig faktor i det sociale arbejde, vi udfører i rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter i LOKK. Men det kan være svært at se kærligheden, når måden, man bevæger sig mod et mål på, kan være højst uhensigtsmæssig og nogle gange endog livstruende. Netop derfor vil vi gerne udfordre holdninger og værdier og meget gerne være med til at nuancere synspunkterne, så det bliver muligt at lytte til hinandens holdninger. Svært at nå forældrene De fleste kampagner har med god grund rettet sig udelukkende mod de unge som målgruppe og de unges rettigheder. På mange områder har vi i LOKK godt fat i de unge, og vi har et bredt og omfattende rådgivningstilbud til dem. De kan få personlig, telefonisk eller skriftlig rådgivning og henvendelserne handler om alt fra generationskonflikter til alvorlige æresrelaterede konflikter. 16

17 Det er langt sværere at nå forældrene med de budskaber, vi gerne vil og med de tilbud om hjælp og rådgivning, vi har til gruppen. Bl.a. fordi æresrelaterede konflikter er et stærkt tabuiseret emne, som man som familie ikke ønsker at hænge til tørre i andres åsyn. Men som sagt er det utroligt vigtigt at få skabt kontakt til forældregruppen og udbrede kendskab til de forskellige tilbud, som findes til familien, de unge og ikke mindst forældregruppen. LOKKs møde med forældregruppen LOKK møder forældre gennem forældrerådgivningen, som er et tilbud til forældre, der oplever udfordringer med forældrerollen og det at opdrage børn mellem to kulturer. Rådgivningen kan også være om meget andet, fx skilsmisse og familiekonflikter. Der er pjecer om forældrerådgivningen på dansk, arabisk, tyrkisk, urdu, dari og somali. Vores rådgivere afholder dialogskabende oplæg i foreninger for at informere om forældrerådgivningen, skabe refleksioner og udfordre deltagernes holdninger. Vi møder forældre, der gerne vil i dialog med os, og som udtrykker bekymring for, om deres børn er på afveje. Forældrene vil gerne debattere, men samtidig er det tydeligt, at man passer på sig selv og er bange for, at der skal opstå rygter. Alt omkring æresrelaterede konflikter er tabuiseret at tale om. Det er vores opgave at skabe forståelse blandt forældrene, så de bedre kan forstå det liv, som de unge er en del af. Nogle gange må vi sige til forældrene, at det, de gør, ikke virker og skabe en dialog omkring, hvad de i stedet kan gøre. Det skal ske i en ramme, hvor de ikke mister anseelse hos familien og netværket, og hvor der samtidig tages højde for den kultur, de kommer fra, og den kultur, de lever i. Vi mægler mellem unge og deres forældre, når de står i en æresrelateret konflikt vel at mærke, hvis begge parter ønsker det. Konflikterne kan handle om social kontrol, pres, tvangsægteskab, genopdragelsesrejse samt vold og trusler. Som oftest har parterne meget forskellige opfattelser af konflikten, og mæglingen er med til at bygge bro mellem den unge og familien og forhåbentligt finde en løsning, som begge parter kan leve med og respektere. Mægling i æresrelaterede konflikter er en mulighed for at være med til at skabe dialogen mellem den unge og forældrene. Det er en proces, som tager tid, kræver motivation fra begge parter, kræver god forberedelse og involvering af parterne, hvis der skal være håb om at skabe forståelse og forandring. Ære og Konflikt Forældre i fokus Traditioner er ikke stationære, men kan forandres, ændres, udvikles fordi de er lavet af mennesker 17

18 Viden og erfaringer Rapporten Efterværn og mægling. Delopgave 2: Undersøgelse af erfaringerne med og resultaterne af mægling (januar 2013) er udarbejdet af Rambøll og Statens Institut for Folkesundhed for Ligestillingsministeriet og Social- og Integrationsministeriet. En af rapportens hovedpointer er, at inddragelsen af forældre skal styrkes undervejs i mæglingsforløbet. Desuden peger rapporten på, at rammerne for mæglingen altså hvor og under hvilke rammer mæglingen gennemføres er væsentlig for at samspillet med forældrene lykkes. Efterhånden er der kommet en del viden om og erfaringer med mægling i æresrelaterede konflikter, og det er vi glade for. Mæglingen kan være et vægtigt redskab i de æresrelaterede konflikter, og vi vil naturligvis tage rapportens anbefalinger med os i det videre arbejde med forældregruppen. ANBEFALINGER i arbejdet med æresrelaterede konflikter: Husk, alle familier er forskellige stil spørgsmål, så får du konkret viden om den enkelte familie Vær opmærksom på de mest fremherskende værdier og normer i familien er det traditioner, eller er det religion? Sørg for at afklare begreberne fra start hvad forstår vi hver især ved forskellige begreber, og hvilken referenceramme bruges til at forstå begreberne? Sørg for at have styr på din egen dagsorden. Bevæg dig væk fra dem og os -tankegangen fokuser på det fælles fremfor det, der adskiller. Husk at adskille det kulturelle fra det almene. Vær åben, nysgerrig og oprigtig interesseret. Og i forhold til de unge vær opmærksom på, at mange unge føler, de står i gæld til deres forældre, der har opgivet alt for at give familien en ny chance i et fjernt land. De unge døjer derfor ofte med dårlig samvittighed og bliver handlingslammede, fordi de ikke ønsker at gøre deres forældre kede af det eller skuffe dem. Susanne W. Fabricius Susanne W. Fabricius er projektleder af rådgivningen for æresrelaterede konflikter i LOKK. Hun er uddannet socialrådgiver og konfliktmægler og har mange års erfaring i arbejdet med unge med etnisk minoritetsbaggrund. 18

19 Der er brud på traditionerne Hvordan er det at være dansk gift og skulle blive enige om den fælles børneopdragelse? Khaled Mustapha deler erfaringer fra privatlivet og erfaringer fra arbejdet med etniske minoritetsforældre og myndigheder. Ære og Konflikt Forældre i fokus Af Khaled Mustapha, projektmedarbejder på Nivå Bibliotek og Medborgercenter rådgive og yde omsorg, også når mine børn vokser sig større. Jeg er dansk-palæstinenser med muslimske rødder, og heri forstår jeg den kompleksitet og de udfordringer, som mange unge muslimer står overfor. Derover har jeg selv været igennem en proces med at vælge en ægtefælle. En proces, der resulterede i, at jeg blev gift med en dansk kvinde. Det har været en lang og sej vej at nå til den konklusion. Det har og har haft personlige omkostninger, som til tider kan være en lille belastning i familierelationerne. Disse belastninger er dog ingen hindring for, at vi som familie lever lykkeligt og er i stand til at navigere i de klassiske traditioner i en arabisk kontekst og i dansk kontekst fx Eid-fester og julefester. Vores børn bliver beriget af to kulturer. Det er min kone og jeg, som sætter rammerne for indholdet, når det gælder de følsomme emner såsom navngivning, valg eller fravalg af religion osv. Den forhandling havde vi, allerede inden vi fik vores dejlige piger. Men den forhandling stopper jo ikke her. Det er diskussioner, som vi som forældre har i en løbende proces, og den proces vil blive endnu mere kompliceret og udfordrende, efterhånden som vores døtre bliver ældre. Der er nogle grundlæggende værdier, som min kone og jeg er enige om. Derfor gav det mening for mig at gifte mig med netop denne danske kvinde. Det er værdier som bl.a. handler om, at en ung kvinde eller en ung mand selv skal have friheden til at vælge sin ægtefælle. For mig at se er det en menneskeret. Den ret vil også overgå til mine piger. Min opgave som far er at hjælpe, Det handler i bund og grund om ubetinget kærlighed. Ubetinget kærlighed handler også om, at vi som forældre er i stand til at sætte grænser og sige nej til vores børn, men det skal også give mening i den kontekst og i det samfund, som vi lever i. Jeg er faktisk meget optimistisk, når jeg ser på fremtiden for de unge, og jeg har en stærk tro på, at forandringerne nok skal komme vores unge piger og drenge til gode. Forandringerne er på vej I mit nuværende job som projektmedarbejder på Nivå Bibliotek og Medborgercenter har jeg været med til at etablere en fædreklub. Her har jeg etableret kontakt og relationer til fædre, som er meget optaget af deres børns trivsel og fremtidsmuligheder. De er først og fremmest optaget af, at deres unge piger og unge drenge tager en uddannelse, og at de finder sig et godt job. Det næste, de er optaget af, er, at deres børn bliver gift og får sig et godt og lykkeligt liv. Men hvordan ser det egentlig ud for disse piger og drenge? Pigerne Pigerne er ofte flittige og klarer sig godt i uddannelsessystemet. Faktisk er der nogle af pigerne, som er sidst i 20erne, og de er hverken forlovede eller gift. Ikke fordi de ikke er attraktive, men fordi de selv har et ønske om at afslutte deres uddannelse og finde et job og først derefter stifte familie. 19

20 Pigerne har præferencer og forventninger til deres kommende mand. Det er ikke længere tilstrækkeligt at kigge efter manden indenfor egen familiekreds og nationalitet. Der er ikke nok af dem i Danmark, og det er forældrene udmærket klar over. Pigerne ser derfor bredt ud efter en potentiel ægtemand, også selvom han har en anden nationalitet med dertilhørende anderledes kultur og traditioner. Forældrene kan være ok med det, fordi det religiøse tilhørsforhold måske er det samme i begge familier. Hvis begge er muslimer, fjerner det noget af presset for de to forældrepar. Der vil dog fortsat være et tab forbundet med det, men det er ingen skam for familien. For nyligt blev en palæstinensisk pige gift med en pakistansk mand. En anden pige er blevet gift med en iransk mand. Der er flere eksempler på dette fænomen i Danmark, men det er mere udbredt i USA, da muslimske flygtninge og immigranter har levet side om side i flere generationer. Efter min opfattelse er det en naturlig udvikling. Måske er der flere fællestræk mellem en pakistansk ung kvinde og en palæstinensisk ung mand bosiddende i Danmark, end der er med en mulig ægtefælle fra hjemlandet. Det næste er, at pigerne ikke blot vælger deres kommende mand ud fra kompetencer, uddannelse og job, men også fra ønsket om kærlighed. Familien kan ikke sætte en stopper for det, og det er min opfattelse, at forældrene er klar over, at det løb er kørt. Jeg har ikke kendskab til eller viden om, at palæstinensiske forældre har begået æresrelaterede drab i en dansk kontekst. Til gengæld er der fortsat udfordringer, i og med at der fortsat begås fysisk og psykisk vold overfor pigerne i nogle hjem. Det sker i højere grad i teenageårene. I den sammenhæng kender jeg også et par eksempler, hvor forældrene har slået hånden af deres døtre, og for den sags skyld også deres sønner. Der har været forsøgt mægling, men det er ikke lykkedes at samle familien. I de situationer kunne vi have ønsket en dialog og hjælp til sådanne familier, inden problemerne var vokset i en sådan grad, at ingen af parterne ville give sig. Det er, som om der er vokset et stort og urokkeligt bjerg mellem datteren/sønnen og forældrene. Det er dybt sørgeligt og omkostningsfyldt for alle parter. Drengene Drengene er rodløse og forvirrede. De har svært ved at falde ind i uddannelsessystemet og mangler retning i deres liv. De mangler måske evnerne og kompetencerne, og de mangler at tage ansvar for deres eget liv. Det er her forældrene har svigtet på sin vis. Drengene har bl.a. savnet tydelige fædre, som har været i stand til at sætte grænser for dem. De har gjort dem en bjørnetjeneste ved at give dem for megen frihed og for lidt ansvar i barndommen. Det har resulteret i disse aktuelle udfordringer. Men jeg oplever også, at fædrene fortsat har et ønske om og en motivation til at hjælpe deres unge videre. Nogle fædre mener, at hvis deres sønner blot ville gifte sig, så ville de også falde til ro. Det virker for nogle unge, men ikke for alle. Der er behov for at bygge bro og tillid mellem forældrene og systemets repræsentanter 20

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere