Livsstil og frugtbarhed

Transkript

1 Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 1 18/01/

2 Er der noget vi selv kan gøre for at øge chancen? er et af de spørgsmål, de fleste stiller, når det ikke lige lykkes at blive gravid. Svaret er Ja! Denne pjece handler om nogle af de faktorer, som du selv kan påvirke, og som kan betyde noget for din chance for at opnå graviditet eller undgå tidlig spontan abort eller tidlige fosterskader. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Rygning... 4 Alkohol... 6 Kaffe/koffein... 7 Motion... 8 Overvægt Kost Stress Kønssygdomme Medicin Samlejehyppighed Alder Udarbejdet i januar 2013 af Ulrik Schiøler Kesmodel, Overlæge, adjungeret lektor, ph.d., Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Aarhus Universitetshospital. 2 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 2 18/01/

3 Indledning Frugtbarhed og fertilitet handler for kvinder om evnen til at blive gravid og få et barn. For mænd handler det om evnen til at kunne gøre en kvinde gravid. Når et par forsøger at opnå graviditet, kan det tage tid. Det lykkes faktisk kun for hvert femte par (20 %) at blive gravide inden for den første måned. Men allerede efter 1 år vil mere end 8 ud af 10 par (85 %) have opnået graviditet. Desværre går det ikke så nemt for de sidste 15 %, og de vil ofte søge behandling for ufrivillig barnløshed. Det nævnes ofte, at det faldende fødselstal og det stigende antal par og enlige, der søger fertilitetsbehandling, i høj grad skyldes, at kvinder vælger at få børn i en senere alder end tidligere. Det er delvis rigtigt. I 1965 var gennemsnitsalderen for første fødsel knap 23 år, mens den i dag er godt 29 år. Men går vi tilbage til 1700-tallet, var kvinder på landet mange steder i Danmark år, før de giftede sig og fik deres første barn. Ligesom i dag. Alligevel fik de dengang generelt mange børn. En del af forklaringen på den dalende frugtbarhed i dag er altså ikke bare, at kvinder i dag er ældre end for 50 år siden, når de får børn. Mange af de faktorer, som påvirker chancen for at blive gravid, har du ikke selv ret megen indflydelse på. Det gælder for eksempel en række tilstande som dårlig sædkvalitet, endometriose og polycystisk ovariesyndrom (PCOS). Men vi kender faktisk en del faktorer, som påvirker graviditetschancen, og som man selv kan have indflydelse på. De bliver ofte kaldt livsstilsfaktorer. Det drejer sig om fx tobaksrygning, alkohol, kaffe og kost, men ofte også andre afledte forhold som overvægt, der i mange tilfælde skyldes uhensigtsmæssig kost og for lidt motion. 3 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 3 18/01/

4 Rygning Rygning er fortsat (temmelig) udbredt blandt voksne danskere, selv om andelen af dagligrygere er faldet til 17 % i Blandt kvinder i den fertile alder varierer andelen af dagligrygere fra ca. 16 % blandt de årige til 23 % blandt de årige. Andelen er lidt lavere for mænd på samme alder. Tobaksrygning er den bedst undersøgte af de livsstilsfaktorer, der har indflydelse på graviditetschancerne. Par, der planlægger graviditet, og som ryger, venter generelt længere på at blive spontant gravide sammenlignet med ikke-rygere. Det spiller tilsyneladende ikke den store rolle om man ryger meget eller lidt hver dag. Rygning mindsker kvindens frugtbarhed, fordi det påvirker æggestokkenes funktion ved at hæmme æggeledernes evne til at transportere æggene til livmoderen. Samtidig påvirker rygning slimhinden i livmoderen, så det befrugtede æg har sværere ved at sætte sig fast. I forbindelse med fertilitetsbehandling ser rygning ud til næsten at halvere chancen for at blive gravid. Kvinder, der ryger, mens de er gravide, ser ud til selv at få børn, der har større risiko for nedsat frugtbarhed i voksenlivet. Effekten af denne form for passiv rygning synes at svare nogenlunde til selv at være ryger. Det væsentlige er, at det hjælper at stoppe med at ryge! Kvinder, som holder op med at ryge, opnår næsten samme chance for, at de befrugtede æg sætter sig fast, som kvinder, der aldrig har røget. Chancen for, at graviditeten forløber normalt og ender med fødsel af et sundt barn, øges også, når du holder op med at ryge. 4 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 4 18/01/

5 Mænd Det er ikke helt sikkert, hvad mandens rygevaner betyder for graviditetschancen. Det er tvivlsomt, om rygning påvirker sædkvaliteten. Under alle omstændigheder ser mandens rygning ikke ud til direkte at påvirke graviditetschancen i forbindelse med fertilitetsbehandling. Man anbefaler derfor kvinder, der planlægger graviditet også kvinder, som behandles for barnløshed at de holder op med at ryge. Selv om mandens rygevaner kun spiller en begrænset rolle for parrets graviditetschance, kan det have stor betydning for kvindens motivation og mulighed for selv at reducere sit cigaretforbrug, at manden gør det samme. Rygeophør hos manden er derfor særligt relevant for par, hvor kvinden har ønske om selv at holde op med at ryge. Lykkes det begge parter at holde op med at ryge, har I også beredt et godt indeklima for jeres barn. Det er vigtigt, fordi passiv rygning har væsentlig betydning for vuggedød samt barnets risiko for at få luftvejssygdomme, mellemørebetændelse og allergi. Sundhedsstyrelsen anbefaler: At man ikke ryger, hverken i almindelighed eller i forbindelse med graviditet. Hvad kan jeg selv gøre: Holde op med at ryge; uanset om du er mand eller kvinde. Det kan være nødvendigt med professionel hjælp. Rygestopklinikker eller din egen læge kan tilbyde rådgivning og støtte og om nødvendigt ordinere lægemidler for at gøre det lettere at holde op med at ryge. Råd og anden hjælp kan også findes på internettet, fx 5 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 5 18/01/

6 Alkohol Voksne danskere drikker i gennemsnit ca. 12 liter ren alkohol om året. Mellem og danskere er storforbrugere, dvs. at de drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Undersøgelser blandt gravide kvinder har vist, at ca. 95 % drak alkohol, i tiden op til at de blev gravide. Der foreligger ikke danske tal for alkoholforbrug specifikt blandt kvinder og mænd i fertilitetsbehandling. Det er velkendt, at kvinder med et stort dagligt alkoholforbrug har større risiko for manglende ægløsning, uregelmæssig menstruation og dårlig funktion af menstruationscyklus efter ægløsningen end kvinder med et mindre forbrug. Der er næppe grund til at tro, at et lille ugentligt alkohol forbrug nedsætter graviditetschancen, hvis du forsøger at blive gravid på naturlig vis. For kvinder i fertilitetsbehandling foreligger der relativt få studier om alkohols betydning for graviditetschancen. Et mindre ugentligt forbrug synes ikke at påvirke resultaterne af inseminationsbehandling eller reagensglasbehandling. Et forbrug på 1-2 genstande per dag ser imidlertid ud til at øge risikoen for spontan abort, i hvert fald i begyndelsen af graviditeten. Mænd Mænd med et stort dagligt alkoholforbrug har øget risiko for at have små testikler og nedsat sædkvalitet. De fleste større studier viser ingen eller ringe sammenhæng mellem alkohol og sæd- 6 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 6 18/01/

7 kvalitet, og der synes ikke at være sammenhæng mellem mænds alkoholforbrug og graviditetschance, selv ved et forbrug på op til tre genstande om dagen. Mænds alkoholforbrug synes heller ikke at øge risikoen for tidlig spontan abort. Sundhedsstyrelsen anbefaler: Et forsigtighedsprincip i forhold til alkohol: Kvinder, der forsøger at opnå graviditet, bør afholde sig helt fra alkohol for en sikkerheds skyld. Hvad kan jeg selv gøre: Der synes ikke at være grund til at advare mod et lille ugentligt alkoholforbrug. Men hold dig under Sundhedsstyrelsens almindelige grænser for kvinder og mænd, dvs. højst 7 genstande om ugen for kvinder og højst 14 genstande om ugen for mænd. Kaffe/koffein Danmark er et af de lande i verden, hvor vi drikker mest kaffe per indbygger. Godt tre ud af fire danskere drikker kaffe, i gennemsnit ca. 4 kopper om dagen. En vigtig bestanddel af kaffe er koffein, og indholdet i en kop er ca. 100 mg koffein. Derudover findes koffein også i mindre mængder i te, cola, kakao og mørk chokolade. Hvis du drikker ca. 5 kopper kaffe (eller 10 kopper te eller 2 liter cola) eller mere om dagen, nedsætter du chancen for at blive gravid. Det gælder både for chancen for at blive gravid helt naturligt og i forbindelse med fertilitetsbehandling, hvor graviditetschancen nedsættes med helt op til % i forbindelse med reagensglasbehandling. Dette er dog meget sparsomt belyst. Kaffe/koffein øger desuden risikoen for tidlig spontan abort. 7 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 7 18/01/

8 Mænd Mænds koffeinforbrug har ingen eller ringe indflydelse på sædkvaliteten. Sundhedsstyrelsen anbefaler: At gravide ikke drikker mere end 3 kopper kaffe om dagen, og at du begrænser mængden af andre drikkevarer, der også indeholder koffein, fx te og cola. Hvad kan jeg selv gøre: Drik ikke mere end 3 kopper kaffe eller tilsvarende om dagen. Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på indholdet af koffein i forskellige typer kaffe og te. 8 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 8 18/01/

9 Motion Vi ved generelt ingenting om motions betydning for frugtbarhed. Det er derfor vanskeligt at give gode råd, der er baseret på andet end fornemmelse. Det er dog vist, at risikoen for spontan abort tidligt i graviditeten øges, hvis du dyrker bestemte former for motion, eller hvis du belaster kroppen mere, end du plejer. Jogging, boldspil, workout, fitness og ketchersport synes i særlig grad at øge risikoen. Svømning og rolig fysisk aktivitet, fx cykling og gang eller vandring, kan du udmærket fortsætte med. Aktiviteter, hvor du ikke selv bærer din egen vægt, synes med andre ord at være mindre risikable. Sundhedsstyrelsen anbefaler: Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Kontaktsport og holdsport, hvor der er risiko for sammenløb med en med- og/eller modspiller frarådes, da der er stor risiko for uventede stød. Samtidig frarådes skiløb og ridning, da styrt kan medføre store skader. Egnede former for fysisk aktivitet er gå- og vandreture, svømning, løb, styrketræning (i siddende stilling og ikke tung styrketræning), cykling, spinning og aerobic m.m. Gravide frarådes at dyrke fysisk aktivitet med høj intensitet. Hvad kan jeg selv gøre: Du kan uden problemer dyrke svømning, cykling og gang/vandring. I første halvdel af graviditeten bør du være forsigtig med andre former for motion, uanset hvordan du er blevet gravid. 9 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 9 18/01/

10 Overvægt I Danmark er % af kvinder i den fødedygtige alder overvægtige, mens ca. 13 % er svært overvægtige. For yngre mænd gælder det, at % er overvægtige, mens ca. 13 % er svært overvægtige. Overvægt øger risikoen for, at du skal bruge lang tid på at blive gravid. Det skyldes, at overvægt hæmmer ægløsningen og øger risikoen for nedsat insulinfølsomhed. Derfor har overvægtige kvinder ofte svært ved at finde ud af, hvornår de har ægløsning, og en del har måneder helt uden ægløsning. Et vægttab på bare 5-10 % kan imidlertid normalisere ægløsningen hos mange overvægtige. Hos især yngre kvinder må man derfor anbefale vægttab, simpelthen fordi det øger graviditetschancen ved at forbedre ægløsningen. Svær overvægt øger under alle omstændigheder risikoen for tidlig spontan abort og for en lang række graviditetsog fødselskomplikationer. Det er endnu ikke helt sikkert, hvad overvægt betyder for graviditetschancen i forbindelse med fertilitetsbehandling. Grundproblemet er den manglende eller meget usikre ægløsning. Hvis du får en behandling, der sikrer ægløsning (ovulationsinduktion eller insemination), ser det ud til, at din graviditetschance er den samme som for normalvægtige. Forklaringen er nok, at man sørger for at ægløsningen falder på det rigtige tidspunkt, og så er graviditetschancen den samme som for alle andre. Overvægtige i reagensglasbehandling, har imidlertid nok ca. 10 % lavere graviditetschance end normalvægtige. Et kortvarigt vægttab i forbindelse med reagensglasbehandling ser ikke ud til at øge graviditetschancen. 10 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 10 18/01/

11 Mænd Overvægt eller fedme synes ikke at påvirke sædkvaliteten hverken i forhold til mængden af sæd, koncentrationen eller bevægeligheden af sædcellerne. Svær overvægt nedsætter ganske vist koncentrationen af flere hormoner, bl.a. mandligt kønshormon (testosteron), som er vigtigt for sædproduktionen, men noget tyder altså på, at testosteronniveauet ikke direkte afspejler sædkvaliteten. Generelt De fleste fertilitetsklinikker i Danmark har en absolut BMI-grænse for behandling. Det betyder, at kvinder med BMI over den fastsatte grænse ikke tilbydes behandling. Derimod har kun enkelte klinikker begrænsning i forhold til fx rygere. Dette kan måske undre nogen, da det ikke er helt sikkert, at overvægt nedsætter graviditetschancen i alle sammenhænge, hvorimod det er sikkert, at rygning er skadeligt. De faste BMIgrænser skal dog ses i lyset af, at overvægt og fedme øger risikoen for en lang række graviditets- og fødselskomplikationer, bl.a. tidlig spontan abort, sukkersyge i graviditeten, svangerskabsforgiftning, kejsersnit (både planlagt og akut) og dødfødsel. Det er her værd at bemærke, at undervægtige kvinder generelt har en lavere risiko for de fleste af de nævnte graviditets- og fødselskomplikationer sammenlignet med normalvægtige (dette gælder dog ikke for kvinder, der er undervægtige pga. anoreksi eller anden sygdom). Hvad kan jeg selv gøre: Hvis du vejer for meget, kan du med fordel tabe dig, inden du forsøger at blive gravid. Du kan for eksempel tale med din egen læge om henvisning til en diætist. Eller du kan søge råd og hjælp på internettet. 11 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 11 18/01/

12 Kost Man ved generelt meget lidt om sammenhængen mellem kost og frugtbarhed. Kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS) har en øget risiko for at få bl.a. sukkersyge, og de kan derfor have gavn af at spise en diabetesvenlig kost. Overvægtige kvinder har ofte uregelmæssige menstruationer, og det kan gøre det svært at finde ægløsningstidspunktet. Nogle kvinder med meget uregelmæssige menstruationer har slet ikke ægløsning. I de tilfælde kan et vægttab nogle gange normalisere menstruationerne, og det øger i sig selv graviditetschancen. Det er i så fald ikke kosten, der gør dig gravid. Det er vægttabet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder, der overvejer graviditet, bør tage 400 mikrogram folsyre hver dag fra graviditeten planlægges indtil 12 uger inde i graviditeten. Folsyre tilhører gruppen af B-vitaminer. Folsyre nedsætter risikoen for, at barnet bliver født med misdannelse af rygmarven (neuralrørsdefekt). Gravide bør desuden sørge for, at få en tilstrækkelig mængde D- vitamin (10 mikrogram dagligt) og kalk (½ liter mælkeprodukter om dagen) fra starten af graviditeten. Hvad kan jeg selv gøre: Generelt bør du følge de almindelige kostråd, dvs. at spise sundt og varieret. Kostens sammenhæng har (i sig selv) næppe betydning for graviditetschancen. 12 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 12 18/01/

13 Stress For mange kan det være en følelsesmæssig belastning ikke umiddelbart at kunne få de børn, de så gerne vil have. Heldigvis ser det ikke ud til, at følelsesmæssig stress påvirker graviditetschancen i forbindelse med fertilitetsbehandling. Kønssygdomme Det er kun relativt få seksuelt overførte sygdomme, der i praksis kan påvirke frugtbarheden, pga. skader på kvindens æggeledere. Ikke desto mindre har ca. hver 5. kvinde, der søger fertilitetsbehandling, en skade på æggelederne, som gør, at hun ikke længere er frugtbar. Derfor er det vigtigt at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme. Et godt råd er derfor altid: Brug kondom når du ikke har en fast partner. Medicin Mange former for medicin kan påvirke chancen for at blive gravid og øge risikoen for tidlig spontan abort. Det er imidlertid også vist, at risikoen for forsterpåvirkning er overvurderet, både i befolkningen som helhed og blandt sundhedspersonale. Hvis du tager medicin fast eller regelmæssigt og planlægger at blive gravid, bør du tale med din praktiserende læge. Det gælder også, hvis du tager naturmedicin. Mænd For mænd er det veldokumenteret, at en række dopingstoffer, fx anabolske steroider, kan give nedsat sædkvalitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager så lidt medicin som muligt under graviditeten. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturlægemidler. Hvad kan jeg selv gøre: Tal med din praktiserende læge, hvis du tager medicin eller naturmedicin og planlægger at blive gravid. 13 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 13 18/01/

14 Samlejehyppighed Måske er det ikke overraskende: Men har du sjældent samleje, reduceres din chance for at blive gravid. I praksis ser det ud til, at du fordobler chancen for at opnå graviditet, hvis du har samleje to gange om ugen i stedet for kun én gang om ugen. Sædceller er levende i livmoderen og æggelederne i 2-3 døgn efter et samleje. Mænd Sædkvaliteten ser ud til at blive bedre, hvis man venter 2-3 dage uden at få udløsning. Længere tid, ud over 3-4 dage, er ikke ensbetydende med bedre kvalitet, men meget hyppige udløsninger, dvs. flere gange dagligt, nedsætter sædkvaliteten. Hvad kan jeg selv gøre: Vær opmærksom på, at I har samleje omkring ægløsningstidspunktet, og generelt gerne 2-3 gange om ugen. Alder Jo ældre du bliver, jo sværere er det at få børn. Derfor kan man i alt fald overveje, om man bør få børn på et tidspunkt i livet, hvor det ikke er alt for svært. For kvinder er frugtbarheden nogenlunde konstant frem til omkring 30-års-alderen. Derefter sker der et fald i den naturlige frugtbarhed frem til omkring 45-års-alderen, hvorefter det kun lykkes ganske få at blive gravide. Når frugtbarheden falder i takt med, at du bliver ældre, skyldes det blandt andet, at en kvinde har færre og færre æg tilbage, jo ældre hun bliver. Omkring en piges første menstruation er der i gennemsnit ca æg, i 37-års alderen godt , og i midten af fyrrene kun få tusinde. Når du når overgangsalderen, er der kun få æg tilbage. 14 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 14 18/01/

15 Derudover har ældre kvinder flere kromosomfejl i deres befrugtede æg end yngre kvinder. Mens ca. 60 % af de befrugtede æg har normale kromosomer hos årige kvinder, falder denne andel til knap 50 % hos de årige. Risikoen for tidlig spontan abort stiger ligeledes med stigende alder og er helt oppe på 75 % blandt 45-årige. Den store risiko for spontan abort blandt ældre kvinder skyldes sandsynligvis den øgede hyppighed af kromosomfejl. I forbindelse med reagensglasbehandling er graviditetschancen nogenlunde konstant på omkring 30 % per påbegyndt behandlingsforsøg frem til 35 år. Derefter falder den jævnt frem til nogle få procent midt i 40 erne. Mænd Mandens alder har også betydning for graviditetschancen. Der ses således et lille fald i frugtbarheden allerede fra omkring 35-års-alderen og et større fald fra omkring 40-års-alderen. Det skyldes en kombination af nedsat seksuel aktivitet, nedsat sædkvalitet og faldende niveau af mandligt kønshormon. Mht. sædkvaliteten bevæger sædcellerne sig ikke så godt hos midaldrende og ældre mænd som hos yngre mænd. Hvad kan jeg selv gøre: Alderen kan du selvfølgelig ikke gøre noget ved. Du har nu engang den alder du har; men hvis du har nået en alder, hvor det er svært at blive gravid, så vil du have ekstra stor gavn af at påvirke nogle af de andre faktorer, der er nævnt i denne pjece, i positiv retning. 15 Fertilitet og livsstil A FINAL.indd 15 18/01/

16 NOVEMBER 2014