Et mysterium om tal og japanske lektionsstudier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et mysterium om tal og japanske lektionsstudier"

Transkript

1 31 Et mysterium om tal og japanske lektionsstudier Carl Winsløw, Inst. for Naturfagenes Didaktik (IND), Københavns Universitet Abstract Artiklen sigter på at give et lille indblik i japansk matematik-undervisningskultur og tager som en typisk japansk matematiktime udgangspunkt i et konkret eksempel som derefter udfoldes med henblik på at afdække mere principielle forhold. Ift. japansk matematikundervisning drejer det sig dels om hvordan matematiktimen opbygges (lektionsstruktur), dels om hvordan den planlægges (ofte i lærerteam). Begge dele har i de senere år givet anledning til stor opmærksomhed i Vesten: Når man iagttager japansk matematikundervisning, ser man mange af de konstruktivistiske idéer realiseret som det er så svært at gennemføre i Vesten. Og når man spørger hvordan lærerne gør, støder man på et andet højt udviklet stykke undervisningskultur: de såkaldte lektionsstudier som (med diverse tilpasninger) i de senere år er blevet meget populære i USA. Tidligere publiceret i: M. Lysberg (red.), Tall og tallforståelse fra telleremser til algebra, s Trondheim: Matematikksenteret, Genoptrykkes her med tilladelse (og få ændringer). 1. Appetitvækker: Et mysterium om tal Ude på den jyske hede finder raske motionsløbere en dag et forladt rumskib fra en fremmed planet. På rumskibets sider er indgraveret to mystiske budskaber som ingen rigtig kan forstå. De ser ud som på figur 1.

2 32 Carl Winsløw A r t i k l e r Figur 1. Symbolstrenge fra det ydre rum. Selv om det ser mystisk ud, virker det som om der er en slags system i de to symbolrækker; fx indeholder den første række symbolet i hver anden række. Kunne det have noget at gøre med tal? Faktisk er det jo en næsten instinktiv reaktion hos os at nummerere ting, og det virker som om der er tale om en række sammensatte tegn i hver række. Nummererer man den første række (som på figur 2), så er der måske flere ting der springer i øjnene, i det mindste hvis øjnene er lidt matematiktrænede Figur 2. Første symbolrække nummereret. Fx kunne man lægge mærke til at søjlerne med kun ét symbol er nummereret 1, 2, 3, 5, 7, 11 og 13 altså netop de tal som ikke har ægte divisorer. Med andre ord er de primtal, bortset fra tallet 1, men det er mere en praktisk konvention at det normalt ikke regnes som primtal. Man kunne også lægge mærke til at de øvrige søjler alle er sammensat af symbolerne fra disse specielle søjler; fx er søjle 4 sammensat af to gange (symbolet som står alene i søjle 2). Og som allerede nævnt genfinder vi symbolet i hver anden søjle, svarende til de lige tal. De lige tal er jo netop de tal som 2 går op i; når der så i 4. søjle står (på højkant), og i 8. søjle, så kunne det jo læses som hhv. 2 2 og Hypotesen bekræftes af de øvrige søjler. Fx finder vi i søjle 14 symbolerne for 2 og 7, som altså kan læses 2 7. Forstået som matematisk meddelelse udsiger symbolrækken dermed at tallene i det mindste fra 1 til 16 enten ingen ægte divisorer har eller også kan skrives som produkt af de foregående tal (uden ægte divisorer). De ekstraterrestriske forfattere af meddelelsen er med stor sandsynlighed matematikere! Og de har formuleret deres version af følgende sætning der udsiger noget helt grundlæggende om tallenes anatomi:

3 Et mysterium om tal 33 Aritmetikkens fundamentalsætning: Ethvert naturligt tal kan på entydig måde skrives som et produkt af primtal. (Entydigheden gælder faktorerne i produktet, ikke deres orden). Dette nydelige talteoretiske resultat er meget vigtigt og bruges i mange sammenhænge. Fx i forbindelse med kodning, der normalt bygger på at det for store tal kan være særdeles vanskeligt at finde primtalsfaktorerne selv om man altså ved at de findes og er entydigt bestemt. På samme måde kan man analysere den anden række af symboler og nå frem til et andet resultat om primtal der dog er lidt anderledes eftersom intet bevis kendes. Det overlades til læseren at formulere resultatet (svarende til anden symbolrække) og undersøge den historiske baggrund for den jordiske udgave! Advarsel: Nogle elementer af svaret er givet i sidste afsnit i denne artikel. 2. En japansk superlektion Man kan måske spørge hvilken interesse nogen kan have i at stille så mærkelig en opgave som den vi har diskuteret ovenfor. Hvorfor gemme et matematisk resultat i mystiske symboler under påskud af at de er afsat af rumvæsener? Hvorfor ikke gå lige til sagen: sætning og bevis (hvis beviset altså findes)? Disse spørgsmål er på en grundlæggende måde didaktiske, for de drejer sig om hvordan et stykke matematik præsenteres, og det må selvfølgelig afhænge af hvem det præsenteres for. At matematik selv på en fundamental måde er et didaktisk fag, kan man se allerede i tidlige læreværker som Euklids Elementer (der faktisk indeholder en teori om primtal): En god matematisk præsentation er en der er udformet med stor sans for detaljen og klarheden med henblik på at interessere og overbevise en bestemt målgruppe. Nu er der selvfølgelig fremstillinger af talteori der som foreslået går direkte til sætningen og dens bevis Euklids Elementer eller moderne lærebøger i talteori, kunne være eksempler på en sådan tilgang. Men de henvender sig jo også til en særlig målgruppe: andre matematikere, eller matematikstuderende. Løsningen på problemet om en passende tilgang kunne tage sig anderledes ud hvis målgruppen fx var børn i 4. klasse der for første gang skal præsenteres for idéen om primtal og sammensatte tal. Idéen til ovenstående opgave i det mindste den del der vedrører den første symbolrække ( aritmetikkens fundamentalsætning som vi lidt pompøst fortolkede den) kommer fra en matematik-lektion konstrueret af et lærerteam under ledelse af den japanske matematiklærer Kozo Tsubota. Og lektionen er netop beregnet for børn i 4. klasse. I Tsubotas lektion præsenteres opgaven dog lidt anderledes: I første omgang er symbolerne ikke givet som en lang række, men de er tegnet hver for sig på store gule

4 34 Carl Winsløw A r t i k l e r kort der er fastgjort med magneter til en tavle hvor de er anbragt tilfældigt mellem hinanden. Desuden er kun de første 10 symboler taget med, og derudover er der to gule kort som der ikke er tegnet noget på (se figur 3). Udfordringen for eleverne er nu givet dette virvar af symboler at finde ud af hvad der skal stå på de to tomme kort. Det kan de selvfølgelig i første omgang kun gætte på; eleverne foreslår ivrigt forskellige symbolkombinationer der ligner de 10 givne, men som er forskellige fra dem (disse tegnes på tavlen). Det er en aktivitet som eleverne i begyndelsen går ivrigt op i men det bliver hurtigt utilfredsstillende at der blandt de forskellige forslag ikke rigtig kan opnås enighed om noget der er rigtigt eller blot mere rigtigt. Læreren foreslår nu at for at afgøre hvad der skal stå på de to blanke kort, må man have et system i de første 10 symbolkombinationer og beder dem om at overveje dette. Nogle foreslår fx at ordne dem efter hvor mange enkeltsymboler der er på kortet, men det er stadig ikke rigtig nok til at finde systemet. Læreren siger så: Nu vil jeg vise jer min ordning af symbolerne så kan I se om I kan finde systemet. Derefter ordner han symbolerne som vist i forrige afsnit som en række bestående af de 10 symbolkombinationer, nummereret fra 1 til 10. Og så udspiller afsløringen af systemet sig nogenlunde som i introduktionen (se figur 4). Herunder opstår den grundlæggende idé om primtal, nemlig de tal som må skrives med et nyt symbol fordi ingen af de foregående tal er divisorer. Og diskussionen af hvordan de to blanke kort 11 og 12 kan skrives, er nu en god lejlighed til hhv. at fæstne denne idé (fordi der skal laves et nyt symbol til 11) og til at bruge princippet om faktorisering (12 = 2 2 3). Et foreløbigt svar på hvad formålet med den mærkelige opgave med symbolkombinationerne er, kunne altså være at børn i 4. klasse når opgaven pakkes passende ind rent empirisk finder en interesse i den og derved får en mulighed for at nærme sig begreberne primtal og faktorisering der her udgør nøglen til at løse mysteriet. Det er vanskeligt at argumentere teoretisk for at en sådan opgave i en given ind- Figur 3. Første møde med symbolkombinationerne (fra CRICED, 2006).

5 Et mysterium om tal 35 Figur 4. Hovedfasen: Der arbejdes med rækken af symbolkombinationer (ibid.). pakning virker for en given målgruppe (om end det undertiden er muligt at give relevante teoretiske argumenter, se fx Winsløw, 2007). Indpakningen kan fx tænkes at hjælpe med at overkomme forskelle i elevernes forudsætninger: Hvis man stiller den med almindelige talsymboler, vil nogle elever måske hurtigt fjerne udfordringen for de andre fordi de umiddelbart genkender (eller husker) primtallene. Men det er i høj grad et empirisk spørgsmål om en given målgruppe kan have udbytte af en opgave. Den relevante dokumentation vedr. opgaven med de mystiske symboler (inkl. den netop beskrevne indpakning ) findes i en kommercielt tilgængelig videooptagelse af lektionen (CRICED, 2006). Videoen viser en japansk 4. klasse som arbejder med opgaven og gennem de nævnte skridt løser den. Erfarne lærere vil også kunne forestille sig at denne erfaring hos eleverne senere kan bruges i forbindelse med andre aktiviteter og opgaver vedr. primtal og faktorisering. 3. Didaktisk miljø og didaktisk situation Vi har ovenfor beskrevet en opgave i to forskellige indpakninger (meddelelse på rumskib og mystiske symboler på gule kort der efter et stykke tids udforskning af læreren anbringes i rækkefølge). Eksemplet kan bruges til at illustrere to afgørende typer af valg som skal foretages i forbindelse med en hvilken som helst undervisning i matematik: Der skal være en aktivitet (her en opgave) for eleverne som har et matematisk indhold. Aktiviteten skal organiseres på en måde der gør den tilgængelig for eleverne og giver dem mulighed for at få det ønskede udbytte af den (læring i en eller anden forstand).

6 36 Carl Winsløw A r t i k l e r Vi bruger et par begreber fra teorien om didaktiske situationer (Brousseau, 1997, cf. også Winsløw, 2006, kap. 7) til at gøre diskussionen af disse to afgørende valg mere præcis: didaktisk situation og didaktisk miljø. Aktiviteten består i dette tilfælde af at finde ud af meningen med den tidligere omtalte række af symboler, og det matematiske indhold drejer sig om primtal og deres rolle som byggesten for de naturlige tal. Det gælder om at eleverne udøver denne aktivitet, hvilket selvfølgelig ikke sker af sig selv. Der skal skabes en didaktisk situation som gør det muligt for dem ( didaktisk henviser her til arrangørens intention om at belære den der anbringes i situationen). Helt konkret skal de præsenteres for symbolerne og problemstillingen, måske vha. fysiske objekter (de gule kort) mv., og det gælder om at indrette alle disse forhold omkring elevernes arbejde sådan at det er udfordrende uden at være (eller virke) umuligt. Forholdene omkring elevernes arbejde i den konkrete situation kaldes det didaktiske miljø. Det er de omgivelser der skal give den matematiske aktivitet næring og livsbetingelser samtidig med at der en vis modstand der skal overvindes. Det er et kunstigt miljø i den forstand at det er udtænkt og arrangeret af læreren med henblik på at eleverne lærer noget matematik. Det er også ofte en pointe at det der skal læres, er gemt i det didaktiske miljø og at situationen er lagt til rette så det bliver udfordrende og lærerigt at finde den gemte viden. I eksemplet udgør de mystiske symbolkombinationer kernen i det didaktiske miljø: Det er i dem den tilsigtede viden er gemt, i den forstand at tolkningen af dem forudsætter et ræsonnement om primtal og faktorisering. Men symbolerne gør det ikke alene; også lærerens instruktioner udgør en væsentlig ramme om problemstillingen og dermed om elevernes aktivitet. Når disse instruktioner er givet, må læreren i det mindste i kortere perioder overlade eleverne til sig selv og spillet i det didaktiske miljø. Jo mere velindrettet det didaktiske miljø er i forhold til elevernes forudsætninger og den tilsigtede viden, des mere kan eleverne lære af dette spil netop når læreren trækker sig tilbage. Symbolkombinationerne ser ganske rigtigt mystiske ud ved første øjekast, men i det mindste når de er arrangeret i rækkefølge, er det muligt at tænke sig frem til at de svarer til faktoriseringer af tal, og at faktorerne udgøres af netop de tal der ikke selv kan faktoriseres. Faktisk er det måske en særskilt pointe at symbolerne ikke er dem der almindeligvis bruges for tallene: Et positionstalsystem som det vi normalt anvender, er jo baseret på tallenes additive struktur (12 = ), mens de foreslåede symbolkombinationer netop angiver tallene ud fra deres multiplikative struktur (12 = 2 2 3). Alternativet at præsentere regnestykkerne 1 = 1, 2 = 2, 3 = 3, 2 2 = 4, 5 = 5, 2 3 = 6 osv. ville givet ikke have samme effekt, om end der stadig kunne tænkes at foreligge et teoretisk fortolkningsarbejde. For børn i 4. klasse er de mystiske symboler utvivlsomt i sig selv en mulig kilde til fascination (med eller uden rumskib), og det er jo også dem der fungerer som skjulested for det stykke matematik som det er hensigten med miljøet at lade eleverne finde.

7 Et mysterium om tal 37 I en undervisningssituation er det endvidere karakteristisk at elevernes arbejde skal sættes i gang, reguleres undervejs (om nødvendigt) og afsluttes normalt med læreren som ansvarlig i første og sidste led. Mere generelt skal lektionen organiseres omkring spillet i det didaktiske miljø, og der er her mange valgmuligheder. Skal problemstillingen præsenteres på en gang (som i appetitvækkeren til denne artikel) eller i flere tempi (som i Tsubotas lektion)? Under hvilke omstændigheder kan eller skal læreren gribe ind i elevernes arbejde i miljøet? Skal arbejdet med det didaktiske miljø være fælles for hele klassen eller foregå i grupper eller evt. i kortere perioder individuelt? Hvorledes skal der afsluttes? Skal de faglige hensigter og pointer formuleres som konklusion, eller skal der lægges op til en fortsættelse senere? Man kan sige at selv om vi har beskrevet det didaktiske miljø som eleverne skal arbejde med, så mangler vi stadig en plan for iscenesættelsen drejebogen for den konkrete lektion. Og alle de beslutninger dette indebærer, vil også kunne have stor betydning for om arbejdet i miljøet lykkes. Den japanske lektion vi nævnte, er opbygget med to hoveddele: En kortere introduktionsfase hvor læreren introducerer problemstillingen (hvad skal der stå på de to blanke kort?), og eleverne kommer med umiddelbare bud på lignende symbolkombinationer. Dette didaktiske miljø har ikke tilstrækkelig modstand til at kunne differentiere mellem forskellige løsninger, og det tjener da også mere til at gøre eleverne fortrolige med problemstillingen og miljøets materielle elementer. En længere udforskningsfase i et mere velstruktureret didaktisk miljø hvor eleverne får konkrete spørgsmål og i korte perioder overvejer dem individuelt, og hvor der som opsamling på hver af disse perioder af læreren udpeges elever som forklarer deres bud på svarene. Man lægger i øvrigt mærke til at: i opsamlingsfaserne er læreren i meget høj grad ordstyrer, men validerer ikke elevernes svar som rigtige eller forkerte ; kun udtrykker han i nogle tilfælde at de er interessante lektionen slutter med at symbolkombinationerne for 11 og 12 findes; forkerte bud på det sidste (svarende fx til ) elimineres af andre elever, ikke af læreren læreren forsøger ikke at samle op på lektionen fx i form af mere generelle idéer såsom definitionen af primtal eller princippet om faktorisering i primtal; lektionen slutter slet og ret med at det oprindelige problem er løst af eleverne.

8 38 Carl Winsløw A r t i k l e r 4. Drejebogen som kulturelt script At en lektion forløber med visse faser der mere eller mindre synligt tjener til at muliggøre elevernes arbejde i et didaktisk miljø, er noget man især bliver opmærksom på ved observation af lektioner i en helt anden kontekst en ens egen. Et overraskende resultat af de såkaldte TIMSS-videostudier (se Stigler & Hiebert, 1999) er nemlig at der i en given skolekultur findes meget regelmæssige scripts for matematiktimerne. Det betyder at lektionsstrukturen varierer overraskende lidt inden for en given skolekontekst, mens der derimod kan være meget store forskelle fra et kulturelt system (som det japanske) til et andet (som det danske): The scripts for teaching in each country appear to rest on a relatively small and tacit set of core beliefs about the nature of the subject, about how students learn, and about the role that a teacher should play in the classroom. These beliefs, often implicit, serve to maintain the stability of cultural systems over time. (Stigler & Hiebert, 1999, s ) Opdagelsen og beskrivelsen af disse scripts for matematiklektioner er blandt hovedresultaterne i TIMSS-videostudierne. Idéen er her at sammenligne videooptagelser fra forskellige lande af et stort antal tilfældigt udvalgte matematiklektioner på et givet klassetrin både mht. lektionernes overordnede struktur og mere specifikke detaljer i deres forløb. Allerede de første TIMSS-videostudier fra 1995 viste meget slående forskelle mellem indhold og struktur i matematiklektionerne i Japan og i de to andre lande (USA og Tyskland). Et af de mere overordnede resultater er at matematiklektioner i Japan typisk har nogenlunde følgende struktur ( drejebog ): Læreren introducerer et åbent problem (på japansk: hatsumon). Eleverne arbejder med problemet, læreren observerer deres arbejde (kikan-shido læreren lytter ). Eleverne præsenterer deres idéer eller løsninger idet læreren giver dem ordet i en rækkefølge der er bestemt af hans observationer under kikan-shido [en fase der kaldes takuto efter tysk Taktstock, dirigentstav]. Disse diskuteres på klassen og af læreren (neriage, en slags rationel forhandling). Læreren afrunder (matome). I Tsubotas lektion finder vi klart disse faser idet den første del (udforskning af de uordnede symbolkort) fungerer som introduktion til problemstillingen og en vis fortroliggørelse med dens objekter. Og vi har allerede bemærket at afrundingen (matome) ikke nødvendigvis betyder at der konkluderes andet eller mere end at vi har arbejdet med et problem og fundet et eller flere svar.

9 Et mysterium om tal 39 De drejebøger som TIMSS-videostudierne har fundet i flere vestlige landes matematikundervisning, kan siges at være variationer over følgende struktur: Læreren minder om hvad klassen arbejdede med sidst. Læreren introducerer en ny opgavetype og en teknik, og der vises nogle eksempler. Eleverne arbejder selv med flere eksempler hvor de skal bruge den viste teknik; læreren går rundt og hjælper dem der har brug for det. Der er til dels som en konsekvens af denne struktur betydelig mindre fokus på at eleverne selv udvikler metoder eller teknikker, og det fremgår også på andre måder af TIMSS-videostudierne at en langt større andel af matematiktimerne i fx USA går med at eleverne træner brugen af standardteknikker. Man skulle jo så egentlig tro at elever med en sådan baggrund skulle klare sig relativt godt i internationale test der netop ofte har en tendens til at basere sig på korte, skriftlige opgaver der kan løses ved at mobilisere en standardteknik. Men faktisk klarer japanske elever sig bedre i sådanne test end eleverne i stort set samtlige vestlige lande (og det i såvel TIMSSundersøgelserne som PISA-undersøgelserne). Interessen for japansk matematikundervisning har da også været voksende i de vestlige lande, ganske særlig i de seneste 10 år. Det er ikke mindst fordi vestlige observatører fx inden for rammerne af TIMSS-video-studierne har opdaget at tidligere tiders fordomme om en disciplinbaseret japansk terpekultur ikke svarer til hvad man ser i virkelighedens japanske matematiktime. Tværtimod: Japansk matematikundervisning er, i det mindste i barneskolen, præget af en betydelig kreativitet både hos lærerne (i planlægningen af timerne) og hos eleverne (i deres arbejde i matematiktimerne). De to ting hænger sammen fordi matematiklærernes kreativitet især retter sig mod at maksimere elevernes matematiske kreativitet i timerne. For at forstå japansk matematikundervisning med disse ret bemærkelsesværdige udtryk og resultater er det altså i høj grad relevant at se på de japanske matematiklæreres arbejdsformer og metoder. Og her støder man så hurtigt på et højst overraskende fænomen som også ligger bag Tsubotas lektion: de såkaldte lektionsstudier (på engelsk lesson studies og på japansk: 授 業 研 究 (jugyou kenkyuu). Det sidste afsnit i denne artikel er viet til en kort diskussion af dette fænomen som også sætter de tidligere afsnit i et nyt lys. 5. Lektionsstudier når undervisning bliver kollektiv Et lektionsstudie handler kort sagt om at planlægge en lektion med et bestemt fagligt mål (som det gælder om at præcisere, men som normalt også refererer til lektionens funktion i et større undervisningsforløb). Lektionsstudier udføres af team af faglærere,

10 40 Carl Winsløw A r t i k l e r typisk over et par måneder. Helt centralt i lektionsstudiet står lektionsplanen som er en minutiøs beskrivelse af arbejdets resultater herunder naturligvis drejebogen for lektionen. Det er også vigtigt at lektionsstudier i princippet er offentlige, og at resultaterne (lektionsplanen) i princippet kan bruges af andre lærere; samtidig er lektionsstudier baseret på at lærerne observerer hinandens undervisning (under brug af den fælles lektion). Endelig er der tale om en meget udbredt praksisform i Japan stort set alle grundskoler har regelmæssige lektionsstudier (Stigler & Hiebert, 1999, s ). Det måske umiddelbart mest overraskende er nok at man i et lektionsstudie arbejder i flere måneder på at udforme en enkelt lektion. Det er da en forberedelsesfaktor der vil noget! Men der er flere forklaringer på at det ikke er så dumt endda: For det første kommer man virkelig i dybden med det faglige indhold ikke bare i den foreliggende lektion, men også i relation til andre dele af læreplanens matematikindhold både forudsætninger for lektionen og de ting den indvundne viden senere skal bruges til. At fokusere på en enkelt lektion er således også med til at styrke lærernes bevidsthed og viden om den faglige sammenhæng mellem lektioner. Fordybelsen i det faglige indhold sker fra elevernes synspunkt i den forstand at det drejer sig om at optimere det didaktiske miljø som eleverne møder indholdet i, og rammerne omkring dette miljø (situationens struktur/forløb). Den lektion som er under udvikling, afprøves flere ofte mange gange i forskellige versioner hvor et af lektionsstudiegruppens medlemmer underviser, og de andre observerer. På den måde bliver genstanden for observationen ikke den enkelte lærer, men den fælles lektion (herunder både situationens struktur og miljøets detaljer) som det gælder om at udvikle. På en skole hvor der regelmæssigt afholdes lektionsstudier, vil man over tid få opbygget et bibliotek af lektionsplaner, og lektionsplaner publiceres i øvrigt både regionalt og (for særlig fremragende skolers vedkommende) nationalt. Dermed vil lektionsstudier typisk tage udgangspunkt i tidligere lektionsplaner enten egne eller andres og det er hovedpointen med dem (dvs. de skal ikke opfattes som lektioner der tænkes brugt af hvem som helst, a la britiske teacher proof lessons en uhyrlighed som ville være utænkelig i Japan). Det medvirker til at skærpe sansen for detaljen i undervisningen, hvis kompleksitet ofte forsvinder i den mere almene pædagogiske lærerværelsessnak. En anden meget vigtig pointe i lektionsstudiearbejde er at det foregår i matematiklærerteam og derved indgår i lærerteamets kontinuerlige og fælles professionelle udvikling. Fokus er på udviklingen af teamets undervisning ikke på udvikling af den enkelte lærer. Der er i den japanske undervisningskultur en fundamental tro på

11 Et mysterium om tal 41 at man kan udvikle undervisningens kvalitet gennem et forskningslignende arbejde med de enkelte lektioner (se fx Lewis, 2002). Undervisning bliver således ikke i første række lærerens private og individuelle ansvar. Den bagvedliggende forberedelse er kollektiv og har flere forskningslignende træk (Miakawa & Winsløw, u. udg.). Endelig spiller den systematiske, didaktisk fokuserede observation af undervisning en fundamental rolle i lektionsstudier. Ikke blot andre lærere fra skolen, men også lærere fra andre skoler og endog forældre eller interesserede fra udlandet kan observere undervisningen i en japansk skole uden særlige formaliteter og uden at læreren føler sig forulempet af det. Den erfaring at man kan lære af at observere andre lærere og af deres observationer stammer tilbage fra Meiji-tiden i slutningen af det 19. århundrede (se fx Isoda et al., 2007, kap. 2). Også dette medvirker til at gøre undervisning til noget kollektivt snarere end en privatsag. Man kan læse mere om lektionsstudier i de referencer der er nævnt nedenfor. Den engelsksprogede litteratur om lesson study er i dag ganske omfattende, især fordi lektionsstudier er blevet temmelig udbredt i specielt USA inden for de seneste 7 8 år, naturligvis i mere eller mindre tillempede former. Også i svensk sammenhæng er der gjort enkeltstående forsøg med lektionsstudier (se fx Akerlund, 2005). I Danmark planlægges de første forsøg med formatet med start i 2009 som et projekt inden for rammerne af det nye videnscenter for matematikdidaktik (NAVIMAT). Det skal understreges at det ikke er en enkel opgave at omplante og tilpasse et så intrikat stykke undervisningskultur til en ny kontekst, hvad erfaringerne fra USA på mange måder viser (Lewis, 2002). Vi vil nu vende tilbage til eksemplet med talmysteriet for at se hvad det har at gøre med lektionsstudier. Vi nævnte at lektionen i den version som blev beskrevet som en superlektion er udviklet af en lærer ved navn Kozo Tsubota (som optræder på figur 3 og 4). Manden er berømt blandt matematiklærere i Japan for han er leder af et matematiklærerteam der har udarbejdet adskillige nationalt publicerede lektionsplaner. Han har personligt fremvist disse undervisningsdesign ved talrige regionale og nationale lærerkongresser. Jeg mødte ham for første gang i levende live på en international kongres i Mexico og det var mig der genkendte ham. I Japan er det således almindeligt at særlig fremragende lærerteam publicerer og demonstrerer deres lektioner offentligt og naturligvis frem for alt over for andre lærere og deres ledere kan høste betydelig professionel anerkendelse, undertiden berømmelse. Sådanne ikoner er naturligvis i sig selv af betydning for den meget store prestige som lærerfaget har i Japan. Videoen af lektionen som blev omtalt i afsnit 2 (jf. figur 3 og 4), er optaget ved en lærerkongres i Tsukuba med flere hundrede deltagere. Det er således ikke rigtig undervisning men det at lektionen fungerer med en lokal klasse, en for eleverne

12 42 Carl Winsløw A r t i k l e r ukendt lærer og flere hundrede tilskuere, gør måske ikke demonstrationen mindre overbevisende. På den anden side kan det ikke nægtes at lektionsstudier og især denne offentlige fremvisning og diskussion af lektioner udfordrer vores sædvanlige forestillinger om hvad undervisning er. Der er følgende to muligheder: Et naturligt fænomen i klasseværelset og skolekonteksten som uden for dette ingen regelmæssighed eller blot eksistens kan have Et offentligt tilgængeligt stykke design som kan fremvises, studeres og udvikles systematisk på tværs af lærere, klasser og skoler. Det er selvfølgelig to ekstreme synspunkter, men jeg tør godt sige at jeg tror det sidste synspunkt har fremtiden for sig både når det gælder den praktiske udvikling af undervisning, og når det gælder forskning i matematikkens didaktik. Lektionsstudier er en blandt flere praktiske måder at professionalisere undervisningsarbejdet på, og de gør det ikke mindst ved at give et fælles og offentligt rum til dette arbejde og den tilhørende professionelle viden. Et fælles, offentligt rum hvor den professionelle viden kan cirkuleres, udvikles og udfordres i en rationel, praksisbaseret dialog det er måske netop hvad lærerprofessionen i mange lande savner. Mange udviklingsprojekter hos os har vel haft succes ved at etablere et sådant rum, dog typisk kun lokalt og for en kort periode. At man i et helt skolesystem har en så solid og permanent tradition for at organisere sådanne rum i form af lektionsstudier det er måske det allermest interessante ved den japanske undervisningskultur, som vi her blot har forsøgt at løfte lidt af det eksotiske slør for. Til sidst løfter vi sløret for hvad den anden symbolrække i figur 1 betyder (idéen til denne lille udvidelse af opgaven skyldes min kollega, Frederik V. Christiansen). Mens første symbolrække viser de naturlige tal som produkter af primtal, viser den anden tallene fra 4 og fremefter som en sum af to primtal (hvis tallet er lige) og som en sum af to primtal + 1 (hvis tallet er ulige). Fx er 16 = Hvis man tænker sig at dette fortsætter på samme måde som med første symbolrække får man Goldbachs formodning: Ethvert lige tal (bortset fra 2) er summen af to primtal. Vi taler om en formodning fordi der intet bevis kendes. Der er dog god grund til at tro at formodningen er sand: For tiden (januar 2009) er den verificeret ved computerberegninger for tal med op til 18 cifre (1 milliard milliarder; se Oliveira e Silva, 2008). Men der kunne jo være en større undtagelse og den der kan bevise Goldbachs formodning (dvs. give et argument som gælder for alle lige tal og dermed gøre formodningen til en sætning), vil høste evig hæder og i øvrigt også blive meget velhavende.

13 Et mysterium om tal 43 Referencer Akerlund, S. (2005). Utveckla undervisning tillsammans. Nämnaren, 3, s Brousseau, G. (1997). Theory of didactical situations in mathematics. Kluwer: Dordrecht. CRICED. (2006). Exploring Japanese mathematics lessons prime and composite numbers. Video. Centre for Research on International Cooperation in Educational Development, University of Tsukuba. Fernandez, C. (2005). Lesson Study: A means for elementary teachers to develop the knowledge of mathematics needed for reform-minded teaching? Mathematical Thinking and Learning, 7(4), s Fernandez, C. & Yoshida, M. (2004). Lesson study: A Japanese approach to improving mathematics teaching and learning. Mahwah: Lawrence Erlbaum. Isoda, M., Stephens, M., Ohara, Y. & Miyakawa, T. (2007). Japanese lesson study in mathematics. Its impact, diversity and potential for educational improvement. Singapore: World Scientific. JSME, Japan Society for Mathematics Education. (2000). Mathematics teaching in Japan. Tokyo: JSME. Lewis, C. (1995). Educating hearts and minds: Reflections on Japanese preschool and elementary education. Cambridge: Cambridge University Press. Lewis, C. (2002). Lesson study: A handbook for teacher-led improvement of instruction. Philadelphia: Research for Better Schools. Lewis, C. (2002). Does Lesson Study Have a Future in the United States? Nagoya Journal of education and Human Development, 2002 (1), s Miyakawa, T. & Winsløw, C. (under udgivelse). Un dispositif japonais pour le travail en équipe d enseignants: étude collective d une leçon. Education et Didactique. Oliveira e Silva, T. (2008). Goldbach conjecture verification. Lokaliseret den 12. januar 2009 på: Padilla, M. & Riley, J. (2003). Guiding the new teacher: induction of first year teachers in Japan. I: E.Britton et al. (red.), Comprehensive teacher induction. Systems for early career learning. Kluwer: Dordrecht. Stigler, J.W. & Hiebert, J. (1999). The teaching gap: Best ideas from the world s teachers for improving education in the classroom. New York: Summit Books. Winsløw, C. (2006). Didaktiske elementer: en indføring i matematikkens og naturfagenes didaktik. Frederiksberg: Biofolia. Winsløw, C. (2007). Didactics of mathematics: an epistemological approach to mathematics education. The Curriculum Journal, 18/2007(4), s

University of Copenhagen. Et mysterium om tal - og japanske lektionsstudier Winsløw, Carl. Published in: MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik

University of Copenhagen. Et mysterium om tal - og japanske lektionsstudier Winsløw, Carl. Published in: MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik university of copenhagen University of Copenhagen Et mysterium om tal - og japanske lektionsstudier Winsløw, Carl Published in: MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik Publication date: 2009 Document Version

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Forlaget Navimat #02. Lektionsstudier i matematikundervisningen. En præsentation af ayv superlektioner. Erik Bilsted. www.navimat.

Forlaget Navimat #02. Lektionsstudier i matematikundervisningen. En præsentation af ayv superlektioner. Erik Bilsted. www.navimat. Forlaget Navimat 02 #02 Lektionsstudier i matematikundervisningen En præsentation af ayv superlektioner Erik Bilsted www.navimat.dk Lektionsstudier i matematikundervisningen En præsentation af syv superlektioner

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Undervisningen kan styres af pointer

Undervisningen kan styres af pointer Undervisningen kan styres af pointer Af Arne Mogensen, lektor I artiklen her er der fokus på matematikundervisning. Det er mit område, her har jeg undervist på alle klassetrin i folkeskolen og siden over

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører.

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. A. Q B. R (sidelængden er 5, som er irrational) C. Q Opgave 2 A. 19 = 1 19 24 = 2 3 3 36 =

Læs mere

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav.

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav. 1 Læsevejledning Secret Sharing Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav September 2006 Nærværende note er tænkt som et oplæg

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger

Læs mere

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage

Læs mere

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Konfirmationsprædiken: Store bededag Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, marts 2007, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040 Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis

Læs mere

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Fra tanker til handling og tilbage igen

Fra tanker til handling og tilbage igen 86 KOMMENTARER Fra tanker til handling og tilbage igen Tine Lynfort Jensen, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?,

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori

Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 007 1 1 Grafteori Grafteori Dette er en kort introduktion til de vigtigste begreber i grafteori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet. 1.1 Definition af

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Personlig Erfarings LOG (PE Log) Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00

Læs mere

Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen

Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen 36 Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen En artikel om induktion, hvordan er det overhovedet muligt? Det er jo trivielt! Bevis ved induktion er en af de ældste matematiske

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser, Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod

Læs mere

Miniguide for oplægsholdere

Miniguide for oplægsholdere Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår

Læs mere

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =

Læs mere

Hanna Cohen s Holy Communion

Hanna Cohen s Holy Communion Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,

Læs mere

Om hvordan Google ordner websider

Om hvordan Google ordner websider Om hvordan Google ordner websider Hans Anton Salomonsen March 14, 2008 Man oplever ofte at man efter at have givet Google et par søgeord lynhurtigt får oplysning om at der er fundet et stort antal - måske

Læs mere

Afstand fra et punkt til en linje

Afstand fra et punkt til en linje Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne

Læs mere

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren

Læs mere

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står

Læs mere

Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual

Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual Introduktion Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab Manual Kompetenceafklaringsredskabet er skabt og produceret i løbet af 2013-2015 som et samarbejdsprojekt

Læs mere

Identitet og autenticitet

Identitet og autenticitet Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig

Læs mere

Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

Bør science stå på egne ben i dagtilbuddene?

Bør science stå på egne ben i dagtilbuddene? 91 Bør science stå på egne ben i dagtilbuddene? Linda Ahrenkiel, Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, SDU. Morten Rask Petersen, Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, SDU.

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND 72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort

Læs mere

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser

Læs mere

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING Tema Side 2 af 5 NETVÆRKS- INDBYDELSE Strategi og digitalisering hånd i hånd Tema Side 3 af 5 Strategi og digitalisering hånd i hånd

Læs mere

Fra person til profession Om at blive til noget

Fra person til profession Om at blive til noget Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Solaris Værdigrundlag

Solaris Værdigrundlag Solaris Værdigrundlag Solaris En forening der giver inspiration og motivation til at fastholde og fremme spejderarbejdet. Solaris er en forening under Det Danske Spejderkorps. Dermed defineres Solaris

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre) GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen

Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele,

Læs mere

Differentiation af Logaritmer

Differentiation af Logaritmer Differentiation af Logaritmer Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet

Læs mere

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område

Læs mere

Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD

Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD + Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD + Hvorfor struktur? n Empati/ Central coherence / Eksekutive funktioner n Brug teknikker som hjælper til at organisere og fastholde viden visuelt n Forskellige

Læs mere

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, marts 2007, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan

Læs mere

TALTEORI Primfaktoropløsning og divisorer.

TALTEORI Primfaktoropløsning og divisorer. Primfaktoropløsning og divisorer, oktober 2008, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Primfaktoropløsning og divisorer. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan få i Marianne

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere