Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Bager- Hovedforløb Bek af 13. dec Bekendtgørelsen om uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent. Bek. Nr af 21. dec Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Nr juli 2001 Grundfagsbekendtgørelse Betegnelse Periodens længde Hovedforløb for specialet bager 5 uger pr. skoleperiode Udgave Den 3. juli 2002 Revideret den Ansvarlige for udarbejdelsen Medvirkende ved udarbejdelsen Helle Korgaard Helle Korgaard, Anja Kjær, Inger Veng Rasmussen Dato Formand for det lokale uddannelsesudvalg Dato Uddannelseschef Erland Boelskifte

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Bilagsdel... 4 Strukturen i specialet bager... 4 Definitioner... 4 Indlæringscirkel... 6 Læringsstil... 7 Stilladser omkring elevens læreproces... 7 Kompetencer... 8 Revision af undervisningsplanen... 8 Skolen... 8 Samarbejde med andre skoler skoleperiode hovedforløb skoleperiode hovedforløb skoleperiode hovedforløb... 9 Samarbejde med virksomheder... 9 Informations- og kommunikationsteknologi... 9 Pædagogiske og didaktiske overvejelser... 9 Fra undervisning til læring Sammenhænge i forhold til skolens kvalitetsudvikling Skolen fysiske rammer Uddannelsen Relevante love og bekendtgørelser Uddannelsens formål Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse... 11

3 Delkompetencer Kontaktlærerordning på hovedforløbet Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Fraværsregistrering Indkaldelsesprocedure Afkortning af uddannelsestiden Lærerroller og teamkompetencer... 13

4 Indledning Denne undervisningsplan dækker specialet bager i uddannelsen bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent. Undervisningsplanen er lavet således, at der er en overordnet principiel del, der beskriver rammerne for undervisningen samt henvisninger til relevante regelsamlinger, love og bekendtgørelser. Derudover vil der være henvisninger til relevante links på Internettet (skoledelen). Derefter er der en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan uddannelsen tilrettelægges og gennemføres på skolen (undervisningsdelen). Denne del beskriver de tanker, der ligger bag aktiviteterne i Elevplan. Bilagsdel Den overordnede del og undervisningsdelen er efterfulgt af en bilagssamling. I denne bilagssamling er der vedlagt eksempler på læringsaktiviteter fra Elevplan. Det samlede udbud af læringsaktiviteter findes på Elevplan under skolens udbud. Bilagsdelen er eksempler og ikke en fast vedtaget del af undervisningsplanen. Der kan derfor forekomme eksempler, som ikke er på Elevplan. Strukturen i specialet bager Vejle Tekniske Skole har valgt at betragte hvert af hovedforløbene som et samlet modul af 5 ugers varighed. Alle elever tilbydes læringsaktiviteter i afdelingen samt i skolens studiecenter, hvor udvalgte grundfag er organiseret i selvstændige læringsmiljøer. Definitioner I undervisningsplanen og i Elevplan anvendes følgende begreber. Læringsaktivitet En læringsaktivitet er er den konkrete undervisningssituation. Skolen bestemmer selv indholdet af læringsaktiviteten. Læringsaktiviteten kan indeholde flere læringselementer (se læringselement). Læringselement Et læringselement er det eller de målpinde fra uddannelsesbekendtgørelsen, som læringsaktiviteten er bygget op omkring. Målpinde En målpind er den enhed (mål), som fra centralt hold er fastlagt via uddannelses-bekendtgørelsen. Delmålpinde En delmålpind er en opdeling af den enkelte målpind, og er defineret af lærerteamet. Delmålpinde fremgår af elevernes kompetenceskemaer. Delmålpinde forekommer ikke i Elevplan, da det teknisk ikke er en god løsning. Kompetenceskemaer Kompetenceskemaer er den enkelte elevs samlede oversigt over, hvilke delmålpinde vedkommende skal opfylde, for at der kan afvinges målpinde i Elevplan.

5 Kurser Temaforberedende kurser kan indeholde emner, der er direkte relaterede til det overordnede tema. Kompetenceforberedende kurser behandler emner, der understøtter et kommende tema, hvor eleven opnår de kompetencer, der er indeholdt i uddannelsen. Opsamlende kurser er beregnet til afrunding, opsamling, evaluering samt sikring af, at elever, der ikke har nået deres kompetencer, kan nå dem. Eleven præsenteres for opgaver, der har skal- og må - karakter. Skal-opgaver skal løses, fordi de er direkte kompetencegivende, hvorimod må - opgaver kan løses som udfordring eller faglig fordybelse. Projekter Projekterne er bygget op således, at eleven kan udfordres fagligt, personligt og pædagogisk. I alle projekter er der formuleret handlingsorienterede faglige mål, personlige mål og niveauer i måden at arbejde på. Projektarbejdsformen deles ind i 3 niveauer alt efter, hvor fortrolig eleven er med arbejdsformen. Niveau 1 er for den elev, der ikke har prøvet arbejdsformen før, eller den elev der ikke føler sig parat til større selvstyre. Læreren fungerer meget som vejleder, støtteperson og indpisker, hvis det er nødvendigt. Der er en høj grad af lærerstyring på niveau 1. Niveau 2 er med en større grad af selvstændighed i arbejdet, eleven bruger læreren som konsulent. Niveau 3 er for den elev, der er helt fortrolig med projektarbejdsformen, og bruger læreren som vejleder. Opgaver af opsamlende karakter Ved afslutning af hver læringsaktivitet kan der være målpinde eller delmålpinde, som eleven ikke har opnået. For at sikre, at eleven kan fortsætte i det videre hovedforløb, finder læreren sammen med eleven opgaver eller forløb, der skal løses for at opnå kompetencen. Obligatoriske forløb På Elevplan fremgår, om forløbet (læringsaktiviteten) er obligatorisk, hvilket vil sige, at den ikke kan fravælges eller erstattes af andre læringsforløb. Valgfrie forløb Er læringsaktiviteter, som eleven kan vælge ekstra for at udvide sine kompetencer, altså aktiviteter, der bygger ovenpå målpindene. Individualisering Med individualisering menes elevens mulighed for at vælge inden for de rammer, der er lagt af skolen. Det betyder, at en læringsaktivitet udbydes med individualisering på: Mål - Bekendtgørelsens slutmål er mindstemålet. Der kan være elever, der skal udfordres udover dette eller som skal igennem flere delmål, førend man kan opfylde slutmålet. Indhold - Eleven skal have mulighed for at arbejde med det indhold, der udfordrer vedkommende. Varighed - Nogle elever kan gennemføre en læringsaktivitet på kortere eller længere tid end det fastsatte. Organisering - Det vil fremgå af læringsaktiviteten, om den kan løses selvstændigt eller sammen med andre.

6 Indlæringscirkel I de pædagogiske og didaktiske overvejelser anvendes begrebet indlæringscirkel. Der er taget udgangspunkt i teorien bag Kolbs indlæringscirkel. Ifølge Kolb er læreprocesser ikke ens for alle. Man udvikler en forkærlighed for at indhente og omdanne viden på bestemte måder, dvs. en bestemt læringsstil. Læringsstile formes gennem tidligere oplevelser med læring og undervisning og præges senere af uddannelsesforløbet, arbejdslivet og karrieren. En persons læringsstil, er ikke et fast personlighedstræk, men nogle mønstre, der ændres og udvikles hele tiden. Konkrete oplevelser Aktiv eksperimenteren Refleksion og observation Abstrakt begrebsliggørelse Bemærkning: Der er sat dobbeltrettede pile på, fordi modellen bruges flere veje, og man kan stige på alle steder i modellen, man behøver ikke følge en bestemt vej. Stadierne i læreprocessen kan vises ifølge Peter Honey og Alan Mumford således: Opleve Planlægge næste skridt Reflektere over oplevelse Konkludere på baggrund af oplevelse

7 Læringsstil Elever har tendens til at have forskellige præferencer for at lære med en tendens til at foretrække forskellige stadier i cirklen. Dette kan oversættes til 4 typer læringsstile, der relaterer til de 4 stadier i cirklen. AKTIVISTEN PRAGMATIKEREN REFLEKTOREN TEORISTEN Aktivisten Den elev, der kan karakteriseres som aktivist, er i centrum for aktiviteterne. Eleven åbner op for nye ideer, men keder sig hurtigt specielt ved rutineopgaver. Reflektoren Eleven vil helst være lidt på afstand af begivenhederne og iagttage andre. Eleven holder af at indsamle oplysninger og data. Reflektoren er mere interesseret i mennesker og processer end i resultater. Teoristen Eleven er optaget af grundprincipper, modeller, teorier og systemer. Det handler om, at få detaljerne til at passe sammen i sammenhængende skemaer og strukturer. Han tænker logisk og rationelt og arbejder gerne alene. Pragmatikeren Pragmatikeren har ikke tålmodighed til usystematiske og åbne diskussioner, men vil gerne prøve teorier og teknikker af i praksis. Eleven foretrækker hands-on oplevelser. Stilladser omkring elevens læreproces I undervisningen bruges forskellig måder at støtte elevernes læreproces på. Generelt bruges begrebet stilladser, defineret på følgende måde: Lærerstøtte Her støtter læreren eleven i at nå mål, som eleven selv har formuleret eller været med til at formulere. Overførelse af ansvar for lærerprocessen Her tilpasser læreren sin støtte på en måde og i et tempo, så eleven selv overtager opgaveløsningsprocessen.

8 Dialog Læreren og eleven er i en kreativ samtaleproces i fællesskab, f.eks. formulere mål for det fælles arbejde. Ikke-vurderende samarbejde Hvor læreren undgår at lade egne fordomme, værdier eller synspunkter påvirke elevens problembearbejdninger - og dermed ikke toner elevens arbejde ved hjælp af skjulte strategier eller hensigter. Instruktion på et passende niveau Hvor læreren instruerer præcist i forhold til den enkeltes elevs behov. Hverken for stramt eller for løst - men nøjagtigt der, hvor eleven befinder sig i en given situation. Fælles deltagelse Hvor læreren giver eleven mere plads - og hvor det igen handler om, at læreren finder sin balance mellem for meget og for lidt styring i forhold til, at eleven skal have rum til at være aktiv deltager. Kompetencer Ordet kompetencer bruges i denne undervisningsplan som udtryk for en dygtighed, en elev har opnået gennem en læring. Det er altså ikke et medfødt talent eller en kvalifikation alene Revision af undervisningsplanen Revision af undervisningsplanen foretages, når et samlet udbud af læringsaktiviteter på en uddannelse er gennemført, evalueret og tilrettet i Elevplan. Der tages udgangspunkt i elevernes og undervisernes evalueringer. Eller når der sker bekendtgørelsesmæssige ændringer. Skolen Samarbejde med andre skoler Vejle Tekniske Skole har indgået samarbejdsaftale med Ringsted Tekniske Skole, for elever der vælger specialerne konditor, chokolade- og konfektureassistent. Derudover har der på foranledning af Bager-, Møller-, Konditor og Sukkervarefagenes Fællesudvalg været et samarbejde mellem Holstebro Tekniske Skole, Dalum Tekniske Skole, Hamlet, Ålborg Tekniske Skole, Ringsted Tekniske Skole og Vejle Tekniske Skole omkring fokusemner på de forskellige skoleperioder. Aftalen er indgået den 6. februar 2001, og indebærer, at læringsaktiviteterne skal designes således, at fokuspunkterne som minimum indgår i forløbet. Der kan inddrages andre emner og temaer efter den enkelte skoles valg. 1.skoleperiode hovedforløb Produktfokus Dagsproduktion med vægt på Brødproduktion med fokus på lyse brødtyper Rullede deje Tørkager Simple kransekagetyper/ kransekager

9 Teoretisk fokus Virksomhedslære Produktudvikling Niveau Begynder og begyndende rutine 2. skoleperiode hovedforløb Produktfokus Mørke brødtyper og specialbrød Desserter Små kagetyper Niveau Rutine og begyndende avanceret niveau( for de fag, der har slutmål som avanceret niveau.) 3. skoleperiode hovedforløb Produktfokus Dagsproduktion med vægt på Specialbrød Kransekage Rullede deje Små og store kagetyper Niveau Rutine og avanceret niveau. Samarbejde med virksomheder Eleverne på bagerskolen har mulighed for at benytte laboratoriefaciliteterne i skolens akademi, til gennemførelse af de dele af uddannelsen, der omhandler anvendelse af specielt udstyr til bl.a. målinger på faldtalsapparat og amylograf. Informations- og kommunikationsteknologi Skolen har udviklet en IKT-strategi, som sikrer, at eleverne har adgang til computere både i afdelingen og centralt i Studiecentret, som er et selvstændigt læringsmiljø. IKT bruges primært i elevens arbejde i forbindelse med løsning af opgaver, billedbehandling, projektfremlæggelser samt til undervisning i kalkulation. Pædagogiske og didaktiske overvejelser Vejle Tekniske Skole har i strategiplanen formuleret visionen for skolens arbejde. Skolen ønsker, at gå fra at være leverandør af efterspurgte uddannelser til at være samarbejdspartner med sigte på de uddannelsessøgende, arbejdsmarkedet og samfundets behov for kvalifikations- og kompetenceudvikling. Det betyder, at pædagogikken er målrettet, således at skolen ændrer status fra træningsskole til en kompetenceskole. Det vil sige, at det er de uddannelsessøgende, der er i centrum for den pædagogiske ramme. De pædagogiske elementer i reformen er grundlaget i den pædagogiske ramme for hovedforløbet.

10 Der lægges vægt på et lærende miljø, som bygger på ovenstående. Miljøet er kendetegnet ved, at eleven kan tilrettelægge uddannelsen individuelt og: Ved at gøre ting- og gøre ting på forskellige måder Ved at lytte Ved at iagttage Ved at læse Ved at tænke Ved at tale Fleksibilitet vil i denne sammenhæng sige, at en bagerelev på baggrund af overvejelser, vejledning og samtaler finder sin egen kombination af læringsstrategier. Omdrejningspunktet for læring er praktikundervisningen og projekter i praktikundervisningen, indledt eller fulgt op af kurser. Det giver mulighed for, at eleven kan formidle sin viden, færdigheder og udvikling ved at arbejde med produkter, samt udvikle sociale og personlige færdigheder. Som beskrevet under begrebsforklaringen, er progressionen i projekterne kendetegnet ved, at eleven bevæger sig fra indledende og definerede projekter (produktprojekter) mod projekter, hvor eleven i højere grad selv definerer egne veje for læring. De personlige kvalifikationer, som også er forbundet med hovedforløbet, er: Samarbejdsevne Ansvarlighed Selvstændighed Iværksætterevne Udvikle faglig profil Kan forholde sig til produktionen og bidrage til helheden i arbejdsprocessen Engagement Det engagerede menneske er samtidigt aktivt. Det sætter Reform 2000 fokus på med kravene til elevaktiverende og praksisorienteret undervisning. Fra undervisning til læring Undervisningen i specialet bager tager primært udgangspunkt i Kolbs indlæringscirkel, stadier i læreprocessen, stilladsering og projektarbejder med forskellige niveauer, som skal styrke elevens personlige og almene kompetencer. Der er tidligere beskrevet under Begrebsafklaring. Sammenhænge i forhold til skolens kvalitetsudvikling Vejle Tekniske Skoles etiske regnskab er i 2001 bygget op omkring EFQM-kvalitetsmodellen, som overvejende er identisk med den tidligere anvendte TQM- model. Indsatsområderne var i 2001 Lederskab Personale Pædagogiske rammer og administrative ressourcer Som skole beskæftiger vi os med - udover at sikre gode økonomiske resultater - at udvikle kvaliteten af vore ydelser. Derfor er der sat fokus, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab udvikler metoder og arbejdsgange, som sikrer tilfredsheden hos vore brugere (elever, studerende og kursister), hos vore medarbejdere og hos vore øvrige interessenter (forældre, folkeskole elever på besøg, praktikvirksomheder m.m.).

11 Det etiske regnskab for år 2001 bygger på besvarelser indhentet fra i alt 8 forskellige spørgeskemaundersøgelser. Medarbejderne på skolen har vurderet ledelsen og Vejle Tekniske Skole. I en stikprøve har vore elever og studerende vurderet skolen, undervisningen, miljøet m.m. Folkeskolens elever har ved besøg vurderet skolen. Forældre til vore elever er blevet spurgt om deres kendskab til og om deres kvalitetsvurdering af skolen, ligesom praktikvirksomheder er inddraget i undersøgelsen. Ligeledes har vi spurgt befolkningen i skolens opland om deres kendskab og holdning til skolen. I 2001 er lokale uddannelsesudvalg for første gang blevet inddraget i undersøgelsen. Spørgsmålene har her omhandlet samarbejde og indflydelse, skoler og udvalg imellem. Resultaterne bearbejdes i de enkelte afdelinger og på skoleplan. Der opstilles indsatsområder for det efterfølgende år både på skole- og på afdelingsplan. Indsatsområderne bearbejdes i afdelingens handleplan. Skolen fysiske rammer Undervisningen inden for bager er fysisk placeret i undervisningsfaciliteter i levnedsmiddelafdelingen og i Studiecenteret. I hver afdeling er der faciliteter, der tilgodeser elevens muligheder for at tilegne sig spidskompetencer (f.eks. maskiner og udstyr, der er bruges i de enkelte fag). I Studiecentret er der mulighed for teoretisk undervisning, IT-baseret undervisning, projektarbejde samt informationssøgning i biblioteksfaciliteterne. Uddannelsen Relevante love og bekendtgørelser LBK nr. 724 af 25/07/2000 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Nr juli 2001 Grundfagsbekendtgørelse Bek af 13. dec Bekendtgørelsen om uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent. Uddannelsens formål 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence med speciale som henholdsvis bager, konditor eller chokolade- og konfektureassistent eller delkompetence, jf. 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, som bake-off assistent. Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Det er en betingelse for at påbegynde skoleundervisningen på hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag samt de uddannelsesrettede områdefag. Der er en hovedansvarlig lærer for det enkelte fag, som har spidskompetencen inden for fagområdet. Denne lærer giver i samråd med det øvrige lærerteam de endelige standpunktskarakterer og de endelige slutkarakterer i fagene.

12 Det er lærerteamet, der laver en samlet vurdering af eleven. Det er den lærer, der har hovedvægten af timerne på forløbet, der i samråd med elevens kontaktlærer og eleven selv, laver aftaler omkring udviklingen i forhold til uddannelsen som helhed. Det er lærerteamet og den enkelte lærer, der vejleder eleven i faglige og personlige mål relateret til undervisningen. Der henvises til bekendtgørelsens kapitel 4. Delkompetencer Skoleundervisningen i hovedforløbet består af 3 skoleperioder af hver 5 ugers varighed. På hver skoleperiode kan der opnås delkompetencer, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag. Kontaktlærerordning på hovedforløbet I bagerskolen arbejder lærerne i team, og hver lærer får tildelt et antal kontaktelever. Kontaktlærernes elever er fordelt efter, hvilke virksomheder eleven kommer fra. Lærerne har en gruppe af virksomheder, de er kontaktperson for. Det er kontaktlærerens opgave, sammen med eleven, at vælge læringsaktiviteter i Elevplan, planlægge supplerende undervisning, eventuelt erhvervsrettet påbygning, samt valg af valgfrie specialefag og valgfag.. Der afholdes en struktureret kontaktlærersamtale min. 1 gang i løbet af en 5-ugers periode, og periodevise, behovsbestemte samtaler løbende. Der foretages en afsluttende samtale inden skoleperioden afsluttes. Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter Elever der, afbryder en uddannelse har krav på dokumentation for det gennemførte og de opnåede delkarakterer. Elever, der ikke opnår en eksamenskarakter på 6 eller derover tilbydes reeksamen. Elever, der i den samlede vurdering ikke kan opnå kvalifikationer, der berettiger dem til at påbegynde et hovedforløb, tilbydes et opsamlende forløb. Forløbets længde er afhængig af elevens behov. Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Alle elever tilbydes en samtale hos Studievejledningen Introduktionssamtale- inden uddannelsesstart. Samtalen har til formål at afdække elevens behov for eventuel supplerende undervisning. Er den supplerende undervisning af specialpædagogisk karakter tilrettelægges den i afdelingen. Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Der henvises til skolens eksamensreglement. (Bilag) Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Kontaktlæreren har den almindelige kontakt til virksomheden for elever med praktikaftale.

13 Fraværsregistrering Der foretages elektronisk fraværsregistrering i Pro-elev, hvor der registreres, hvornår eleven er mødt, og hvornår eleven har forladt skolen. Derudover foretager lærerteamet en registrering time for time. Hvis en elev ikke er mødt, meddeler læreren dette til mesteren. Indkaldelsesprocedure Der udsendes indkaldelse ca. 6 uger før skolestart til mesteren og eleven. Afkortning af uddannelsestiden Personer, der er fyldt 25 år, og som har mindst 4 års relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse, kan gennemføre uddannelsen på normalt 2 år og 6 måneder for specialerne bager og konditor og normalt 2 år for specialet chokolade- og konfektureassistent. Forkortelse af uddannelsen sker under forudsætning af, at Det Faglige Fællesudvalg godkender dette. Skoleundervisningen omfatter et obligatorisk grundforløb eller et supplerende kursus, jf. 8. Lærerroller og teamkompetencer Lærerrollerne fremgår af læringsaktiviteten på Elevplan. Der vil blive brugt forskellige former for lærerroller, men som udgangspunkt vil det være den enkelte elevs valg af individualisering i læringsaktiviteten, der bestemmer lærerrollen, eller om der er tale om et kursus, et projekt eller et temaforberedende oplæg ( se afsnittet om pædagogiske og didaktiske overvejelser). Lærerteamet omkring specialet bager er sammensat af faguddannet personale inden for bagerfaget og konditorfaget, samt levnedsmiddelteknikere og almene lærere i grundfagene.

14 Indholdsfortegnelse Læringsaktiviteter og lektionsfordeling Timefordelingsplan for bageruddannelsen Skolefag skoleperiode hovedforløb Formål og mål Kompetencebog Struktur Fag og delmål Grundfag Områdefag Specialefag Fordelingsskema for 1. skoleperiode: Beskrivelse skoleperiode hovedforløb Formål og mål Kompetencebog Struktur Grundfag Områdefag: Avanceret niveau Specialefag : Rutine /avanceret niveau Valgfrie specialefag. Avanceret niveau Valgfag Beskrivelse Evalueringsform skoleperiode hovedforløb Formål og mål Kompetencebog Struktur Grundfag Områdefag: Avanceret niveau Valgfrie specialefag. Avanceret niveau Valgfag... 29

15 Fordelingsskema for 3. skoleperiode Beskrivelse Evalueringsform Bedømmelsesplan Struktur for bedømmelse i skoleperioderne Mål der ligger til grund for bedømmelsen - kompetencebøger Elevudgave af kompetencebog for H Kompetencebog for H Kompetencebog for H Hvordan og hvornår den løbende og afsluttende evaluering og bedømmelse foretages Dagligt Afslutninger af læringsaktiviteter Eksempel på bedømmelsesskema Produktevalueringer og bedømmelser Mundtlige bedømmelser og evalueringer Fritagelse fra et fag - Merit Regler for de prøver skolen foranstalter - herunder svendeprøver Udstedelse af skolevejledninger Regler om udstedelse af skolebevis eller svendebrev Regler om skolens samarbejde med det faglige udvalg Samarbejde virksomhed og skole... 41

16 Læringsaktiviteter og lektionsfordeling Læringsaktiviteterne er tilrettelagt udfra en undervisningsuge på 35 timer. Herudover er der afsat 7 ½ minut pr. uge pr. elev til kontaktlærerarbejdet. Skolefag Timefordelingsplan for bageruddannelsen Uger i alt Timer GF H1 H2 H3 GRUNDFAG Engelsk F Førstehjælp, brand 0, Hygiejne Miljø Samfundsfag F 1, Sundhed Informationsteknologi F Virksomhedslære og innovation Produktudvikling, produktion & service modul GRUNDFAG I ALT OMRÅDEFAG Madkultur 0, Produktionsteknik Salg/gæste og kundebetjening 1, Varekendskab Køb, kalkulation og salg 0, Planlægning og produktion 0, Varekendskab (fagrettede) 0, OMRÅDEFAG IALT ,5 5,5 UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG Branchekendskab bagerfaget Branchekendskab chokolade/konfekture 0, Branchekendskab konditor 1, OMRÅDEFAG I ALT BUNDNE SPECIALEFAG 0 Brødproduktion Kager, desserter og kransekagebagværk 1, Rullede deje 1, BUNDNE SPECIALEFAG I ALT 5, VALGFRIE SPECIALEFAG Kageproduktion+ valgfag ( 3 uger) Rullede deje, pies og tærter ( 0,5) Selvstændig og iværksætter ( 1 uge) 0 0 0

17 Udvidet produktkendskab og kvalitetskontrol ( uge) VALGFRIE SPECIALEFAG I ALT VALGFAG 2, Rullede dej - 16 lektioner 0 Udvidet varekendskab -10 lektioner 0 0 Reception produkter (ostespecialiteter)- 8 lektioner Kageproduktion (tillæg til valgfri specialefag) 0 32 lektioner Kvalitets flødekager - 8 lektioner 0 Det gode gærbrød - 30 lektioner 0 Kalkulation - 8 lektioner 0 VALGFAG I ALT 2, FAG I ALT PÅ SKOLEPERIODER skoleperiode hovedforløb Formål og mål På denne skoleperiode skal eleven igennem emnerne: Lyse brødtyper, simple kransekagetyper, rullede deje, tørkager, afpyntning og dekorering. Niveauet er begynder eller begyndende rutine. Eleven kommer til at arbejde med opgaver, hvor han/hun skal arbejde hen imod større selvstændighed og ansvarsfølelse, det vil sige udføre opgaver og aktiviteter, der er kendte eller ud fra en kendt problemstilling. Eleven skal arbejde hen imod at kunne planlægge og gennemføre en opgave alene eller i samarbejde. Der lægges vægt på, at eleven har lyst til at sætte sig ind i uddannelsens kundskaber, samt udvikle ansvarlighed og grundlag for forsat læring (på begynderniveau). Eleven skal desuden udvikle evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og kommunikere med andre om løsningen heraf (på rutineniveau). Kompetencebog Eleven får på skoleperioden udleveret en kompetencebog. Det er elevens ansvar at opbevare denne bog og få ajourført opnåede kompetencer. Der følges op på kompetencebogen ved kontaktlærersamtalerne. Struktur Skoleperiodens 5 uger består i hovedtræk af følgende obligatorisk indhold: Læringsaktivitet Emne Antal lektioner Projekt Bryllupskager 38 Kursus Gærdeje 38 Kursus Rullede deje 20 Tema Tørkager 14 Tema Kransekage 14 Eksamensfag Engelsk 31

18 Emne Kompetenceopgaver 20 Lektioner i alt 175 Fag og delmål På 1. skoleperiode i hovedforløbet arbejdes der med følgende mål/ delmål: Grundfag Engelsk Kan forstå engelsk i skrift og tale Kan udtrykke sig mundtligt på engelsk Kan udtrykke sig skriftligt om personlige og erhvervsfaglige forhold Kan forstå og forholde sig til enkle tekster på engelsk Har kendskab til almene, samfundsfaglige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige forhold i det engelsktalende område Har kendskab til forskelle og ligheder imellem fremmede og egne kulturområder, og kan anvende dette i kommunikative situationer Virksomhedslære og innovation Eleven får kendskab til innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet. Herunder arbejdes med etablering af egen virksomhed Eleven præsenteres for en forretningsplan og udarbejder selv en plan for opstart af virksomhed Kan redegøre for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder og for vilkår ved virksomhedens ophør Produktudvikling, produktion og service Kan arbejde kreativt og systematisk samt anvende strukturere teknikker i forbindelse med udvikling og fremstilling af produkter/serviceydelser inden for branchen Områdefag Køb og kalkulation Eleven skal på rutineniveau kunne: Udføre kalkulationer og prisfastsættelser på relevante produkter Har kendskab til indkøbsøkonomi, kontant- og kreditkøb, rabatgivning og salg Har kendskab til EDB systemer, der kan anvendes i denne sammenhæng Planlægning og produktion Eleven kan på rutineniveau fremstille: Brød, bagværk, desserter og konfekture ved forskellige fremstillingsmetoder, herunder færdiggørelse, dekoration og afbagning

19 Redegøre for og anvende sit erhvervede kendskab til de kemiske og fysiske processer, der knytter sig til tilberedningsmetoderne Kan betjene det for faget forekommende værktøj og udstyr på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde Varekendskab Eleven kan på begynderniveau og begyndende rutineniveau: Kendskab til de for bagerfaget relevante råvarer, herunder sammensætning, kvalitetsanalyser, anvendelse, opbevaring, hygiejniske og miljømæssige hensyn, økologiske råvarer og relevant lovgivning. Kendskab til emballering, varedeklarationer og opsætning af samme. Specialefag Brødproduktion Eleven kan på rutineniveau opfylde følgende delmål: Fremstille et bredt sortiment af hvedebrødsbagværk som morgenbrød, grovboller, store og små dekorations- og kuvertbrød, store madbrød og udenlandske specialiteter Eleven kan fremstille brødtyper af forskellige meltyper og cerealier ved anvendelse af forskellige dejføringsmetoder, anvendelse af fordeje og hævestykker, herunder økologiske produkter Eleven kan foretage kvalitetsanalyser af råvarer og færdigvarer Kager, desserter og kransekagebagværk Eleven kan på rutineniveau opfylde følgende delmål: Eleven kan fremstille dekorationsmateriale og dekorere kagetyper og kransekager Eleven kan på avanceret niveau: Eleven kan fremstille rørte og piskede masser til halv- og helfabrikata Eleven kan fremstille roulader, lagkagebunde og rørekager, samt bunde til halvfabrikata Rullede deje Eleven kan på rutineniveau: Eleven kan fremstille rullede bløddeje, wienerdeje og butterdeje og relevante produkter heraf Eleven kan redegøre for produktionsmetoder til rullede deje Eleven kan på avanceret niveau: Fremstille fyldmasser til diverse rullede deje

20 Projekt: Bryllupskager Kursus: Gærdeje Kursus: Rullede deje Kursus: Kransekage Tema: Tørkager Kursus: Engelsk Emne: Kompetenceopgaver Fordelingsskema for 1. skoleperiode: Læringsaktivitet Fag Engelsk X X Virksomhedslære og innovation X Produktudvikling, produktion og service X X Køb, Kalkulation og salg X X X X X X Planlægning og produktion X X X X Varekendskab X X X X X Brødproduktion X Kager, desserter og kransekager X X Rullede deje X Hvis eleven skal udfordres mere eller har brug for ekstra støtte kan følgende opgaver/ emner bearbejdes: Varekendskab Regning Kalkulation Engelsk Dekoration Af frit valgbare emner kan eleven yderligere arbejde med : Varekendskab Dekorationsteknikker Ekstra teknikker og grundprincipper Beskrivelse Der arbejdes med grundprincipper indenfor fremstilling af bagværk, desserter, konfekture i form af piskede og rørte masser, tilbehør i form af chokolade og petit fours. Grundprincipperne munder ud i projektet Bryllupskager hvor afbagning, dekoration og færdiggørelsen gennemføres. Teorien,