Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole. Nr. 882 af 06/07/ Grundfagsbekendtgørelse

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Maskinsnedker BEK nr af 23/10/2007 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Nr. 879 af 06/07/2007 bek. om erhvervsuddannelser Nr. 882 af 06/07/ Grundfagsbekendtgørelse Nr af 10/12/ Bekendtgørelse om uddannelse til maskinsnedker, trædrejer og produktionsassistent Nr. 766 af 26/06/2007 bek. om prøver og eksaminer i erhvervsrettede uddannelser Nr. 262 af 26/06/2007 bek. om ny karakterskala Betegnelse Hovedforløbet Periodens længde 30 uger Udgave Den 1. august 2003 Revideret den September 2007 Ansvarlige for udarbejdelsen Asbjørn Sørensen Medvirkende lærer Ole F. Truelsen og Knud Olesen Godkendt den Formand for det lokale uddannelsesudvalg Dato Underskrift Strategisk ledelse Dato Underskrift

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Læsevejledning Skoledel... 4 Undervisningsdel... 4 Strukturen i hovedforløbet Definitioner... 4 Revision af undervisningsplanen... 8 Skolen... 8 Uddannelsen Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne Generel del i bedømmelsesplanen Tidspunkt for bedømmelse Standpunktskarakterer Hvordan standpunktskarakterer fremkommer Dokumentation Regler for prøver skolen foranstalter Bedømmelse for hovedforløbet Skolens procedure for bedømmelse af eleverne i hovedforløbet Tidspunkter for vurderingerne Kontaktlærerordning på hovedforløbet Skolevejledning og skolebevis Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Praksis vedrørende samarbejdet med praktikstederne Fraværsregistrering Indkaldelsesprocedure Lærerroller og teamkompetencer Undervisningen på hovedforløb maskinsnedker Pædagogiske principper for undervisningen

3 Samlæsning hovedforløb hovedforløb hovedforløb hovedforløb hovedforløb hovedforløb Personlige kompetencer Evaluering Valgfagskatalog Bilag 1: Eksempel på projekt Bilag 2. Eksempel på læringsaktivitet fra Elevplan Bilag 3: Eksamensreglement for elever Bilag 4: Transformationsskema Bilag 5: Projektbedømmelsesskema

4 Indledning Denne undervisningsplan dækker hovedforløbet for uddannelsen til maskinsnedker. I denne del af undervisningsplanen, kaldet skoledelen beskrives det undervisningsmiljø som er gældende for alle uddannelser på Vejle Tekniske Skole. Læsevejledning. Skoledel Undervisningsplanen er lavet således at der er en overordnet principiel del der beskriver den måde skolen har valgt at udfolde uddannelsernes hovedforløb på samt henvisninger til relevante regelsamlinger (love, bekendtgørelser). Derudover vil der være henvisninger til relevante links på Internettet. Undervisningsdel Undervisningsdelen beskriver hvordan Vejle Tekniske Skole har valgt at udmønte bekendtgørelsens rammer for uddannelsen. Undervisningsdelen indeholder en bilagssamling, hvor eksempler på læringsaktiviteter fra Elevplan er vedlagt. Det samlede udbud af læringsaktiviteter findes på Elevplan under skolens udbud. Strukturen i hovedforløbet. Strukturen følger anvisningerne i bekendtgørelsen. Definitioner I undervisningsplanen bruges der følgende betegnelser. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet er en betegnelse for skolens arrangement af en undervisnings/læringsaktivitet. Skolen bestemmer selv indholdet af læringsaktiviteten. Læringsaktiviteten kan indeholde flere læringselementer (se læringselement) Læringselementer Et læringselement er betegnelsen for et arrangement af undervisning/læring som indeholder 1 eller flere målpinde fra uddannelsesbekendtgørelsen Målpinde En målpind er den mindste enhed (mål), som fra centralt hold er fastlagt via uddannelsesbekendtgørelsen. Delmålpinde En delmålpind er en opsplitning af målpindene. Delmålpinde forekommer ikke i elevplan, da det teknisk ikke er en god løsning. Delmålpindene fremgår af elevernes kompetenceskemaer. Kompetenceskemaer Kompetenceskemaer en den enkelte elevs samlede oversigt over hvilke delmålpinde vedkommende skal opfylde for at der kan afvinges målpinde i elevplan. Kurser 4

5 Temaforberedende kurser kan indeholde emner der er direkte relaterede til det overordnede tema. Kompetenceforberedende kurser behandler emner der understøtter et kommende tema, hvor eleven opnår de kompetencer der er indeholdt i uddannelsen. Opsamlende kurser er beregnet til afrunding af emner, opsamling, evaluering samt skabe mulighed for at elever der ikke har nået deres kompetencer, kan nå dem. Eleven præsenteres for opgaver der har skal og må karakter. Skal opgaver skal løses fordi de er direkte kompetencegivende, hvorimod må opgaver kan løses som udfordring eller faglig fordybelse. Projekter: Projekterne er bygget op, således at eleven kan udfordres fagligt, personligt og pædagogisk. I alle projekter er der formuleres handlingsorienterede faglige mål, personlige mål og niveauer i måden at arbejde på. Projektarbejdsformen giver mulighed for at arbejde med flere forskellige læringsmetoder og på flere forskellige niveauer, i overensstemmelse med det faglige niveau, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Opgaver af opsamlende karakter Ved afslutning af hver læringsaktivitet kan der være målpinde eller delmålpinde som eleven ikke har opnået. For at sikre, at eleven kan fortsætte på hovedforløbet kan underviseren sammen med eleven finde opgaver eller forløb, eleven skal løse for at opnå kompetencen. Obligatoriske forløb På elevplan fremgår om forløbet (læringsaktiviteten) er obligatorisk, hvilket vil sige, at den ikke kan fravælges eller erstattes af andre læringsforløb. Valgfrie forløb Er læringsaktiviteter som eleven kan vælge ekstra for at udvide sine kompetencer, altså aktiviteter der bygger ovenpå målpindene. Alternative forløb Alternative forløb er flere sideløbende forløb der kan indeholde samme målpinde, men hvor målpindene kan opnås på forskellige måder. Individualisering Med individualisering menes elevens mulighed for at vælge inden for de rammer der af skolen er lagt. Det betyder at en læringsaktivitet udbydes med individualisering på: Mål Bekendtgørelsens slutmål er mindstemålet. Der kan være elever der skal udfordres udover dette eller som skal igennem flere delmål førend man kan opfylde slutmålet. Indhold - Eleven skal have mulighed for at arbejde med det indhold der udfordrer eleven. Varighed - Nogle elever kan gennemføre en læringsaktivitet på kortere eller længere tid end det fastsatte. Organisering - Det vil fremgå af læringsaktiviteten, om den kan løses selvstændigt eller sammen med andre. Indlæringscirkel I de pædagogiske og didaktiske overvejelser bruges begrebet indlæringscirkel. Udgangspunktet er i teorien bag Kolbs indlæringscirkel. Ifølge Kolb er læreprocesser ikke ens for alle. Man udvikler en forkærlighed for at indhente og omdanne viden på bestemte måder, dvs. en bestemt læringsstil. Vores 5

6 læringsstil formes gennem vores tidligere oplevelser med læring og undervisning og præges senere af hele vores uddannelsesforløb, vores arbejdsliv og karriere. Når vi taler om en persons læringsstil, taler vi ikke om et fast personlighedstræk, men om nogle mønstre, der ændres og udvikles hele tiden. Konkrete oplevelser Aktiv eksperimenteren Refleksion observation Abstrakt begrebsliggørelse Bemærkning: Der er sat dobbeltrettede pile på fordi modellen bruges flere veje, og man kan stige på alle steder i modellen, man behøver ikke følge en bestemt vej. Stadierne i læreprocessen kan vises ifølge Peter Honey og Alan Mumford således. Opleve Planlægge næste skridt Reflektere over oplevelse Konkludere på baggrund af oplevelse 6

7 Læringsstil Elever har tendens til at have forskellige præferencer for at lære, med en tendens til at foretrækker forskellige stadier i cirklen. Dette kan oversættes til 4 typer læringsstile, der relaterer til de 4 stadier i cirklen. AKTIVISTEN PRAGMATIKEREN REFLEKTOREN TEORISTEN Aktivisten: Den elev der kan karakteriseres som aktivist er i centrum for aktiviteterne. Han åbner op for nye ideer, men keder sig hurtigt specielt ved rutineopgaver. Reflektoren Vil helst være lidt på afstand af begivenhederne og iagttage andre. Han holder af at indsamle oplysninger og data. Reflektoren er mere interesseret i mennesker og processer end i resultater. Teoristen Er optaget af grundprincipper, modeller, teorier og systemer. Det handler om at få detaljerne til at passe sammen i sammenhængende skemaer og strukturer. Han tænker logisk og rationelt og arbejder gerne alene. Pragmatikeren Pragmatikeren har ikke tålmodighed til usystematiske og åbne diskussioner, men vil gerne prøve teorier og teknikker af i praksis. Han foretrækker hands-on oplevelser. Stilladser omkring elevens læreproces I undervisningen bruges forskellige måder at støtte elevernes læreproces på. Generelt bruges begrebet stilladser, defineret på følgende måde. Lærerstøtte Her støtter læreren eleven i at nå mål, som eleven selv har - eller været med til at formulere. Overførelse af ansvar for lærerprocessen Her tilpasser læreren sin støtte på en måde og i et tempo, så eleven selv overtager opgaveløsningsprocessen. 7

8 Dialog Læreren og eleven i en kreativ samtaleproces i fællesskab, f.eks. at formulere mål for det fælles arbejde. Ikke-vurderende samarbejde Hvor læreren undgår at lade egne fordomme, værdier eller synspunkter påvirke elevens problembearbejdninger - og dermed ikke toner elevens arbejde ved hjælp af skjulte strategier eller hensigter. Instruktion på et passende niveau Hvor læreren instruerer præcist i forhold til den enkeltes elevs behov. Hverken for stram eller for løst - men nøjagtigt der, hvor eleven befinder sig i en given situation. Fælles deltagelse Hvor læreren giver eleven mere plads - og hvor det igen handler om, at læreren finder sin balance mellem for meget styring og for lidt styring i forhold til, at eleven skal have rum til at være aktiv deltager. Revision af undervisningsplanen Revision af den overordnede undervisningsplan foretages når et samlet udbud af læringsaktiviteter på en uddannelse er gennemført, evalueret og tilrettet i elevplan. Der tages udgangspunkt i elevernes og undervisernes evalueringer. Eller når der sker bekendtgørelsesmæssige ændringer. Skolen Samarbejde med andre skoler Vejle Tekniske Skole har ikke indgået formelle samarbejdsaftaler, men der er et uformelt samarbejde med Skive Tekniske Skole, CEU Herning og Svendborg Erhvervsskole. Samarbejde med virksomheder En del af samarbejdet indebærer at virksomhederne altid har adgang til undervisningslokalerne. Ved afslutning af hver skoleperiode afholdes der åbent hus arrangementer. Informations- og kommunikationsteknologi Skolen har udviklet en IKT strategi som sikre at eleverne har adgang til Pc er både i afdelingen og centralt i Studiecentret, som er et selvstændigt læringsmiljø. IKT bruges primært i elevens arbejde i forbindelse med løsning af opgaver, billedbehandling og projektfremlæggelser. Pædagogiske og didaktiske overvejelser Vejle Tekniske Skole har i strategiplanen formuleret visionen for skolens arbejde. Skolen ønsker at gå fra at være leverandør af efterspurgte uddannelser til at være samarbejdspartner med sigte på de uddannelsessøgende, arbejdsmarkedet og samfundets behov for kvalifikations- og kompetenceudvikling. Det betyder at pædagogikken er målrettet, således at skolen ændrer status fra træningsskole til en kompetenceskole. Det betyder at det er de uddannelsessøgende der er i centrum for den pædagogiske ramme. De pædagogiske elementer i reformen er grundlaget i den pædagogiske ramme. På skolens hjemmeside kan der læses mere om det pædagogiske grundlag i erhvervsuddannelserne. Kompetencer og kvalifikationer 8

9 På Vejle Tekniske skole arbejder vi med begreberne kompetencer og kvalifikationer. Med det mener vi at en kompetence er udtryk for den måde en elev bruger sine kvalifikationer på til at løse en bestemt opgave eller problemstilling. Det betyder at vi både forholder os til det faglige og det personlige plan. Forskellige fag - kompetencemål Gennem arbejdet i hovedforløbet, får eleverne på maskinsnedkeruddannelsen mulighed for at udvikle en række faglige og personlige kvalifikationer. Målene i de fælles områdefag er almene, det er i de fag eleven uddanner og danner sig inden for det pågældende område. Her skal eleverne møde de kulturer, der kendetegner fagene og gennem arbejde med praktiske og faglige opgaver og problemstillinger inden for branchen, specialisere sig inden for fagområdet. De personlige kvalifikationer, som også er forbundet med områdefagene og grundfagene er: Samarbejdsevne Ansvarlighed Selvstændighed Iværksætterevne Fleksibilitet Parathed vedrørende anvendelse af IT Engagement. Det engagerede menneske er samtidigt aktivt. Det sætter EUD uddannelserne fokus på med kravene til elevaktiverende og praksisorienteret undervisning. Fra undervisning til læring Undervisningen i Træcentret tager primært udgangspunkt i Kolbs indlæringscirkel, stadier i læreprocessen, stillasering og projektarbejder med forskellige niveauer som skal styrke elevens selvstændighed. Der er tidligere beskrevet under Begrebsafklaring. Skolens fysiske rammer Undervisningen i maskinsnedkeruddannelsen er placeret i undervisningsfaciliteter i Træcentret og et tilknyttet studiecenter. I afdelingen er der faciliteter der tilgodeser elevens muligheder for at tilegne sig spidskompetencer (f.eks. maskiner og udstyr der er bruges i de enkelte fag). Træcentret danner rammen om specialerne maskinsnedker, tømre, møbelsnedker og bygningssnedker. I Studiecentret er der mulighed for teoretisk undervisning, IT-baseret undervisning, projektarbejde, samt informationssøgning i biblioteksfaciliteterne.. Faglig erhvervsrettet og studierettet påbygning Eleverne på hovedforløb har samme muligheder for at deltage i studierettet påbygning som grundforløbseleverne, hvilket kan betyde at de skal tage dele af et fag f.eks. matematik på C- niveau under deres skoleophold, sideløbende med de øvrige projekter på hovedforløbet.. 9

10 Valgfrie specialefag Eleverne tilbydes valg mellem de valgfrie specialefag der er beskrevet i bekendtgørelsen. Valget finder sted efter hovedbekendtgørelsens regler og faget gennemføres på 5. skoleperiodes hovedforløb, da det forudsætter at eleverne har et fagligt fundament. Uddannelsen BEK nr. 183 af 22. marts Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Nr. 879 af 06/07/2007 bek. om erhvervsuddannelser Nr. 882 af 06/07/2007 Grundfagsbekendtgørelse og/eller bek. nr /06/08 grundfag og centralt udarbejdede valgfag Nr af 10/12/ Bekendtgørelse om uddannelse til maskinsnedker, trædrejer og produktionsassistent Nr. 766 af 26/06/2007 bek. om prøver og eksaminer i erhvervsrettede uddannelser Nr af 26/06/2007 bek. om karakterskala Uddannelsens formål Uddannelses mål er, at den uddannede selvstændigt kan udføre maskinelle træindustrielle og teknisk faglige arbejdsfunktioner. Inden for specialet maskinsnedker skal eleven kunne: opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og hel - og halvautomatiske specialmaskiner samt programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner, opstille, betjene og bearbejde på gennemløbsanlæg og maskiner, udføre industriel overfladebehandling, limning og finering foretage beregning af skæredata og fremføringshastigheder med henblik på optimal bearbejdningsteknik, grundlæggende værkstedspraksis samt sikkerhed og miljø samt vurdere og anvende skærende værktøjer i forhold til gældende maskin- og værktøjsstandarder fra Dansk Standard. Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Ved afslutningen af et projekt, opgave, tema eller andre typer af opgaver, gives en delkarakter i de målepinde der har indgået i læringsaktiviteten. Ved afslutningen af et grundfag, område fag, hvor der ikke er eksamen, gives en standpunktskarakter. 10

11 Eleven skal opnå karakteren 02 i gennemsnit i grundfag og karakteren 02 i hvert område- og specialefag. Ved bedømmelse af afsluttende projekter i hovedforløbene, hvor der deltager eksterne repræsentanter, er det læreren der suverænt fastlægger niveauet i bedømmelsen. Det er lærerteamet, der laver en samlet vurdering af eleven. Det er kontaktlæreren, der med eleven laver aftaler omkring udviklingen i forhold til uddannelsen som helhed. Det er lærerteamet og den enkelte faglærer, der vejleder eleven i faglige og personlige mål relateret til undervisningen. Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne på Vejle Tekniske Skole for indgangsvejene Mekanik, transport og logistik Håndværk og teknik Bygge og anlæg Jord til bord Teknologi og kommunikation Bedømmelsesplanen tager udgangspunkt i hovedbekendtgørelsens afsnit om bedømmelse af elever, prøver og beviser mv. Bedømmelsesplanen for hovedforløbet, indeholder også regler om udstedelse af grundforløbsbevis, fordi helhedsvurderingen kan stille krav til elevens valg på hovedforløbet. Skolen foretager en løbende og afsluttende bedømmelse af elevernes udvikling og standpunkt i henhold til reglerne i uddannelsen På grundlag af reglerne om uddannelsen fastsætter skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg en bedømmelsesplan, der indgår i den lokale undervisningsplan. Skolevejledning og skolebevis Ved afslutningen af det enkelte skoleophold udsteder skolen en vejledning (skolevejledning) efter reglerne i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders restforhold mv. i erhvervsuddannelser. Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisning. Beviset udleveres til eleven ved skoleopholdets afslutning. Generel del i bedømmelsesplanen Mål der lægges til grund for bedømmelsen Målene for grundfag, områdefag og specialefag i de respektive bekendtgørelser er udgangspunkt for bedømmelserne. Det vil fremgå af læringsaktiviteterne hvilke målepinde der bedømmes hvornår. Tidspunkt for bedømmelse Bedømmelse finder sted efter afslutningen af en skoleperiode eller afslutningen af grundforløbet. Bedømmelsen har karakter af en helhedsvurdering (faglige, metodiske og personlige kompetencer) af elevens standpunkt i forhold til de mål og niveau der er opsat for den del af uddannelsen som eleven afslutter. Eleverne evaluerer skolen og undervisningen efter hver skoleperiode. Dette foregår via skolens interne evalueringssystem. 11

12 Standpunktskarakterer Standpunktskarakterer fremkommer ved en samling af de delkarakterer og vurderinger som gives ved gennemførelsen af hver enkelt læringsaktivitet, samt evalueringer ved kontaktlærersamtaler. Hvordan standpunktskarakterer fremkommer Karaktergrundlag Niveau Start/ Test Test/ vejledning Portfolio Test / vejledning Portfolio = Tilbud til elever med merit- gennemfører uddannelsen på kortere tid. = Grundforløb i op til 20 uger, hovedforløb på ordinær tid. Test / vejledning Portfolio = Grundforløb fra 20 til 60 uger, hovedforløb med faglig påbygning i op til 4 uger. Helhedsvurdering/ Svendeprøve d underviserens bedømmelse af elevens udbytte af læringsaktiviteten. Denne standpunktskarakter forelægges eleven, med begrundelse for bedømmelsen. Tid Samlet resultat af Test Portfolio Bedømmelsesskemaer Progression Bestået K a r a k t e r e n f r e m k o m m e r v e Dokumentation Ved hver læringsaktivitet er det beskrevet hvilken dokumentation eleven skal vise for at dokumenterer at målepindene er opfyldt. Denne dokumentation kan have karakter af Portfolio Rapporter Fremlæggelser Produkter Bedømmelsesskemaer Regler for prøver skolen foranstalter De anvisninger, der kan være beskrevet i vejledningen til bekendtgørelserne og eksamensreglementet (bilag til den lokale undervisningsplan) følges. Bedømmelse for hovedforløbet Helhedsvurderingen er skolens samlede vurdering af, om eleven har udviklet nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer, således at han eller hun har forudsætninger for at gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis/svendebrev. 12

13 Skolens procedure for bedømmelse af eleverne i hovedforløbet Som udgangspunkt skal alle grundfag og uddannelsesrettede områdefag bestås med karakteren 6 eller derover. Dette for at styrke elevens studiekompetencer. Elevens lærere skal sammen drøfte den enkelte elevs kundskaber, færdigheder og motivation for uddannelsen. Helhedsvurderingen er en samlet vurdering af eleven, og lærergruppen laver sammen en konklusion. Drøftelsen i lærergruppen skal især koncentrere sig om at vurdere de elever, som har svært ved at nå målene. Kontaktlæreren har ansvaret for at iværksætte aktioner der kan hjælpe eleven. Kontaktlæreren har ansvar for at indsamle noter, delkarakterer, vurderinger og anden dokumentation som skal danne grundlaget for drøftelsen i lærergruppen. Helhedsvurderingen skal drøftes med eleven ved kontaktlærersamtaler igennem hele hovedforløbet, således at eleven reelt har mulighed for at udvikle sig. Tidspunkter for vurderingerne Eleven vurderes og bedømmes efter endt læringsaktivitet i forhold til læringsmål og faglige må. Kontaktlæreren samler vurderingerne. Ved afslutningen af hovedforløbet foretages den endelige helhedsvurdering med angivelse af elevens muligheder. Kontaktlærerordning på hovedforløbet På hovedforløbet arbejder lærerne i team og hver lærer får tildelt et antal kontaktelever. Det er kontaktlærerens opgave, sammen med eleven, at vælge læringsaktiviteter i elevplan, planlægge supplerende undervisning, eventuelt erhvervsrettet påbygning, og eventuel forlængelse af skoleforløbet. Der afholdes en kontaktlærersamtale min. 1 gang i løbet af en 5-ugers periode, og periodevise, behovsbestemte samtaler løbende. Der foretages en afsluttende samtale inden skoleperioden afsluttes. Skolevejledning og skolebevis Efter hver skoleperiode udsteder skolen en skolevejledning som indgår i elevens uddannelsesbog. Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter. Elever der afbryder en uddannelses har krav på dokumentation for det gennemførte og de opnåede delkarakterer. Elever der ikke opnår en eksamenskarakter på 02 eller derover tilbydes reeksamen. Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Alle elever tilbydes en samtale hos studievejledningen Indslusningssamtale inden skolestart. Samtalen har til formål at afdække elevens behov for eventuelt supplerende undervisning. Er den supplerende undervisning af SP karakter tilrettelægges den i afdelingen, er det støtteundervisning tilbydes lektiehjælp i studiecentret. Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende. Der henvises til skolens eksamensreglement. 13

14 Praksis vedrørende samarbejdet med praktikstederne. Det er uddannelseslederen og kontaktlæreren der forestår kontakten til praktikstederne. Fraværsregistrering Der foretages fraværsregistrering. Indkaldelsesprocedure Der udsendes indkaldelse ca. 6 uger før skolestart til mesteren og eleven. Lærerroller og teamkompetencer. Lærerrollerne fremgår af læringsaktiviteten på Elevplan. Der vil blive brugt forskellige former for lærerroller, men som udgangspunkt vil det være den enkelte elevs valg af individualisering i læringsaktiviteten der bestemmer lærerrollen, eller om der er tale om et kursus, et projekt eller et temaforbedrende oplæg. Lærerteamet omkring hovedforløbet på maskinsnedkeruddannelsen er sammensat af faguddannet personale inden for maskinsnedker, bygnings- og møbelsnedkerfaget, samt almene lærer. 14

15 Undervisningen på hovedforløb maskinsnedker Indledning Undervisningsdelen indeholder en beskrivelse af de tanker der ligger bag tilrettelæggelsen af undervisningen på hovedforløbet på maskinsnedkeruddannelsen. Pædagogiske principper for undervisningen Principper for undervisningen. Eleverne skal mærke, at vi på Vejle Tekniske Skole vil dem noget og tror på dem. Vi skal give dem positive oplevelser gennem læring. Vi skal skabe opgaver som er færdige når tiden er brugt godt. Giver eleverne udfordringer på et højere niveau end der hvor de er. Have kommunikation i øjenhøjde. Sætte de rigtige honningkrukker frem. Give mulighed for demokrati og medbestemmelse i opgaverne. Der aftales økonomiske rammer for en opgave. Produkt og læring Informatio nssøgning Udvælge Sammen -sætter Model: I undervisningen arbejdes der læring som giver eleven kvalifikationer indenfor informationssøgning, teknikker og metoder til at kunne udvælge relevant materiale samt opøver evne til at kunne sammensætte den relevante viden, bruge de relevante metoder både fagligt og teoretisk, samt personligt der forudsætter læring og frembringer et produkt af høj kvalitet. Målet med uddannelsen er: 1 Den nyuddannede faglærte maskinsnedker fra Vejle Tekniske Skole har en faglig kompetence dels indenfor faget, dels generelt. Den udlærte svend er derfor produktiv efter kun kort tid i sit første job. 2 Teknisk dansk og faglig regning/matematik er en naturlig del af maskinsnedkeren, fra Vejle Tekniske Skole, faglige fundament. 3 Maskinsnedkeren fra Vejle Tekniske Skole kan udvikle sig fagligt også på egen hånd. 4 Maskinsnedkeren fra Vejle Tekniske Skole er ikke kun specialist, men har det faglige overblik der skal til i praksis. 5 Maskinsnedkeren fra Vejle Tekniske Skole er i stand til at bruge IT til at løse opgaver 6 Maskinsnedkeren fra Vejle Tekniske Skole har erfaring med de arbejdsmetoder, der er nødvendige til løsning af opgaver på tværs af faggrænser. 7 Maskinsnedkeren fra Vejle Tekniske Skole er vant til projektarbejde og har kendskab til tværfaglige samarbejde indenfor de uddannelser vi har i hans/hendes indgangsvej. 8 Generel indsigt i IT, kommunikation, fremmedsprog, økonomi m.v. er integreret i en faglig uddannelse fra Vejle Tekniske Skole. 15

16 Samlæsning Gennem hovedforløbene tilstræbes der i størst mulig sammenhæng, samlæsning mellem uddannelserne maskinsnedker, møbelsnedker og bygningssnedker. I praksis udmønter det sig i, at samtlige grundfag samlæses. Dette sker i overensstemmelse med vejledningen til uddannelsesbekendtgørelsen. 1. hovedforløb. Beskrivelse: opstart planlæg ning m Produktion splan klar Produktion + valgfag Produktion +valgfag Produktion +valgfag Bedømmelse Kvalitetsvur dering Evaluering Tegning Stil/Form Farve Materialelære Matematik NC/CNC Træning på maskiner (NC/CNC) Matematik Materialelære Matematik Stil form og farve Eksamen i Matematik 5 uger Kurser med grundfag og træningskurser Forløbet er opbygget omkring et teoretisk/praktisk projekt. I projektet skal eleven selvstændigt eller i en gruppe udarbejde et plademøbel. Projektet udbydes på rutineret niveau i overensstemmelse med vejledningen til uddannelsesbekendtgørelsen. Elevens indgang til projektet afstemmes i samarbejde med underviseren til elevens foretrukne læringsstil og faglige, såvel som personlige forudsætninger. Eleverne kan organisere sig i udviklingsgrupper med 2-3 deltagere, som udfører produktudvikling og dokumentation. Herefter udføres den praktiske del primært som enkeltmandsopgaver. Under planlægningen arbejdes der med IT i form af tegning, programmering og kalkulation, lige som matematik indgår som en naturlig del af projektet. Eleven er forpligtet til at lave en projektmappe med følgende indhold som minimum: - Operationskort - Styklister - Kalkulation - CNC-programmer - Konstruktionstegninger (håndtegninger eller auto-cad) - Plan over kvalitetskontrol Personlige mål: God værkstedspraksis mht. orden og håndværksmæssig korrekt håndtering af værktøj, maskiner og materialer. Højnelse af den personlige kvalitetsbevidsthed. Overvejelser om miljøbevidsthed indgår i projektet. Faglige mål: På 1. hovedforløb lægges der vægt på følgende faglige mål (almene og tekniske): 16

17 Projektarbej de Matematik Kurser Gennemgang af dobbelttappemaskine, kantlimemaskine, bredbåndspudser og punkt-til-punktboremaskine. Fokus på dokumentation og planlægning af arbejdets udførelse; herunder a-cad-tegning og CNCprogrammering. Integrering af grundfagene (stil, form og farve samt matematik) i projekterne. Eleven øves i at udvælge og anvende de relevante værktøjer og præsenteres for forskellige typer. Miljø og sikkerhed ang. brugen af værktøj er højt prioriteret. Anvendelse og egenskaber for finer, folie og pladematerialer. Lim - og finerteknik herunder arealberegning, pressetryk, finersammensætning og limblandingsforhold. Fag/ fagelementer. 1. Hovedforløb Faggrupper / forløb Ialt Grundfag: Matematik niveau F Stil, form og farver Materialeforståelse Informationsteknologi Værktøj og maskiner Produktudvikling, produktion og service Områdefag: Plademøbel Specialefag: Siddemøbel Selvstudietimer Skoleperioden i alt Læringsmiljø og læringsroller: Eleven er ansvarlig for at projektet er grundig dokumenteret uanset hvilket indgang til projektet, der er aftalt med underviseren. Denne dokumentation danner grundlag for den praktiske udførelse af projektet. Desuden kræver den praktiske del stort overblik, for at tiden kan udnyttes så effektivt som muligt, og ventetid ved maskinerne undgås. Der vil være mulighed for samarbejde både under den teoretiske del men også ved den praktiske udførelse. Læreren fungerer under projektarbejdet som konsulent og vejleder, med fokus på styrkelse af elevernes selvstændighed. 17

18 Ved kurserne påhviler det læreren at planlægge og gennemføre undervisningen, som ofte vil være klasse/hold-undervisning. Løbende og afsluttende evaluering. Kvalitetskontrol udføres undervejs af eleven og slutevaluering udføres af såvel elev som lærer. Ved slutevaluering lægges der vægt på præcision, kvalitet af maskinarbejde, udførelse af dokumentation og udvikling af de personlige kvalifikationer. Her kan der tages udgangspunkt i elevens egen plan for kvalitetskontrol. Bedømmelsen sker i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. 2. hovedforløb. Beskrivelse: opstart planlæg ning m Produktion splan klar Produktion + valgfag Produktion + valgfag Produktion +valgfag Bedømmelse Kvalitetsvur dering Evaluering Tegning Stil/Form Farve Materialelære Engelsk NC/CNC Træning på maskiner (NC/CNC) Engelsk Materialelære Engelsk Stil form og farve Engelsk eksamen 5 uger Projektet indeholder fremstillingen af et vindue. Projekterne udbydes på begynder niveau i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Elevens indgang til projektet afstemmes i samarbejde med underviseren til elevens foretrukne læringsstil og faglige, såvel som personlige forudsætninger. Vinduesfremstilling ligger også som et valgfrit specialefag på 5. hovedforløb. Vinduet køres med faste værktøjer, men eleven bestemmer selv de udvendige mål. Kompetencerne fra 1. hovedforløb arbejdes der videre med, idet der også på 2. hovedforløb lægges stor vægt på dokumentationen. Der skal udarbejdes en projektmappe/logbog indeholdende de samme punkter som på 1. hovedforløb. Projektmappen skal som minimum indeholde: - Operationskort - Styklister - Kalkulation - Konstruktionstegninger (håndtegninger eller auto-cad) - Plan over kvalitetskontrol iht. DVC Kravet om en projektmappe/logbog forbereder eleverne til svendeprøven, hvor de har mulighed for at arbejde med et selvvalgt projekt. Personlige mål: 18

19 God værkstedspraksis mht. orden og håndværksmæssig korrekt håndtering af værktøj, maskiner og materialer. Ansvarsbevidsthed Fleksibilitet Faglige mål På 2. hovedforløb lægges der vægt på følgende faglige mål (almene og tekniske): Med udgangspunkt i elevens eget projekt gøres eleven bekendt med kvalitetskontrol indenfor vinduesproduktion. Kendskab til sammensatte værktøjer (box og systemværktøjer) herunder sikkerhed og vedligehold. Fokus på dokumentation og planlægning af arbejdets udførelse; herunder CAD-tegning og CNCprogrammering via CAD-tegning. Kendskab til skafteværktøjer til CNC-masiner Materialeforståelse omhandler kendskab til træets opbygning og brudstyrke. Udføre CNC-bearbejdning. (Fixtur og værktøjs-udmåling og montering) Det forventes af eleverne at de selvstændigt kan overføre den viden og de færdigheder, som de har opnået på 1. hovedforløb. I dette hovedforløb skal eleven selv planlægge og komme med løsningsforslag på problemstillinger, vise initiativ til at finde løsninger også i sociale sammenhænge. Eleverne får højere grad af indflydelse og medbestemmelse på fremstillingen, men der stilles også større krav til at der fremlægges en produktionsplan som der er enighed om i en gruppe/team af elever. 19

20 Projekt Vindue Engelsk kursus Kurser Fag/ fagelementer. 2. Hovedforløb Faggrupper / forløb Ialt Grundfag: Fremmedsprog nivau F. Engelsk Stil, form og farver 5 5 Materialeforståelse 5 5 Værktøj og maskiner Produktudvikling, produktion og service Informationsteknologi 5 5 Områdefag: Vinduer Specialefag: Siddemøbel 0 Selvstudie Skoleperioder i alt Læringsmiljø og læringsroller Eleven er ansvarlig for at projektet er grundigt dokumenteret. Denne dokumentation danner grundlag for den praktiske udførelse af projektet. Desuden kræver den praktiske del stort overblik, for at tiden kan udnyttes så effektivt som muligt, og ventetid ved maskinerne undgås. Der vil være mulighed for samarbejde både under den teoretiske del men også ved den praktiske udførelse. Læreren fungerer under projektarbejdet som konsulent, men med fokus på styrkelse af elevernes selvstændighed. Ved kurserne påhviler det læreren at planlægge og gennemføre undervisningen, som ofte vil være klasse/hold-undervisning. Løbende og afsluttende evaluering. Kvalitetskontrol udføres undervejs af eleven og slutevaluering udføres af såvel elev som lærer. Ved slutevaluering lægges der vægt på præcision, kvalitet af maskinarbejde, udførelse af dokumentation og udvikling af de personlige kvalifikationer. Her kan der tages udgangspunkt i elevens egen plan for kvalitetskontrol. Bedømmelsen sker i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. 20

21 3. hovedforløb. Beskrivelse: opstart planlæg ning m Produktion splan klar Produktion + valgfag Produktion + valgfag Produktion +valgfag Bedømmelse Kvalitetsvur dering Evaluering Tegning Materialelære NC/CNC Træning på maskiner (NC/CNC) Materialelære Stil form og farve Lokal uddannelsesudvalg medvirker ved bedømmelsen 5 uger Projektet indeholder fremstillingen af et vindue eller en dør og et plademøbel. Projekterne udbydes på avanceret niveau i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Elevens indgang til projektet afstemmes i samarbejde med underviseren til elevens foretrukne læringsstil og faglige, såvel som personlige forudsætninger. Produkterne ligger også som et valgfrit specialefag på 5. hovedforløb. Vinduet køres med faste værktøjer, men eleven bestemmer selv de udvendige mål. Kompetencerne fra 2. hovedforløb arbejdes der videre med, idet der også på 3. hovedforløb lægges stor vægt på dokumentationen. Der skal udarbejdes en projektmappe/logbog indeholdende de samme punkter som på 1. og 2. hovedforløb. Projektmappen skal som minimum indeholde: - Operationskort - Styklister - Kalkulation - Konstruktionstegninger (håndtegninger eller auto-cad) - Plan over kvalitetskontrol iht. DVC Kravet om en projektmappe/logbog forbereder eleverne til svendeprøven, hvor de har mulighed for at arbejde med et selvvalgt projekt. Personlige mål: God værkstedspraksis mht. orden og håndværksmæssig korrekt håndtering af værktøj, maskiner og materialer. Ansvarsbevidsthed Fleksibilitet Faglige mål På 3. hovedforløb lægges der vægt på følgende faglige mål (almene og tekniske): Teoretisk og praktisk gennemgang af tørringsprocesser og målemetoder Med udgangspunkt i elevens eget projekt gøres eleven bekendt med kvalitetskontrol indenfor døre - og vinduesproduktion (DVC). Kendskab til sammensatte værktøjer (box og systemværktøjer) herunder sikkerhed og vedligehold. (Værktøjsstandarden 847-1). Der udarbejdes desuden opsnøring til slibning af kehlejern og eleven 21

22 Projekt Vindue Kurser skal forstå sammenhængen mellem træprofil og værktøjsprofil. Eleven skal slibe profiljern på profilslibemaskine Fokus på dokumentation og planlægning af arbejdets udførelse; herunder CAD-tegning og CNCprogrammering via CAD-tegning. Kendskab til skafteværktøjer til CNC-masiner Materialeforståelse omhandler limtyper og deres egenskaber (miljø- og sikkerhedsregler). Desuden skal eleven have kendskab til træets opbygning og brudstyrke. Udføre CNC-bearbejdning. (Fixtur og værktøjs-udmåling og montering) Det forventes af eleverne at de selvstændigt kan overføre den viden og de færdigheder, som de har opnået på 1. og 2. hovedforløb. Eleven skal selv planlægge og komme med løsningsforslag på problemstillinger, vise initiativ til at finde løsninger også i sociale sammenhænge. Eleverne får højere grad af indflydelse og medbestemmelse på fremstillingen, men der stilles også større krav til at der fremlægges en produktionsplan som der er enighed om i en gruppe/team af elever. Fag/ fagelementer. 3. Hovedforløb Faggrupper / forløb Ialt Grundfag: Stil, form og farver Materialeforståelse Værktøj og maskiner 5 5 Produktudvikling, produktion og service Informationsteknologi 4 4 Områdefag: Vinduer og døre Specialefag: Siddemøbel Selvstudie Skoleperioder i alt Læringsmiljø og læringsroller 22

23 Eleven er ansvarlig for at projektet er grundigt dokumenteret. Denne dokumentation danner grundlag for den praktiske udførelse af projektet. Desuden kræver den praktiske del stort overblik, for at tiden kan udnyttes så effektivt som muligt, og ventetid ved maskinerne undgås. Der vil være mulighed for samarbejde både under den teoretiske del men også ved den praktiske udførelse. Læreren fungerer under projektarbejdet som konsulent, men med fokus på styrkelse af elevernes selvstændighed. Ved kurserne påhviler det læreren at planlægge og gennemføre undervisningen, som ofte vil være klasse/hold-undervisning. Løbende og afsluttende evaluering. Kvalitetskontrol udføres undervejs af eleven og slutevaluering udføres af såvel elev som lærer i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Ved slutevaluering lægges der vægt på præcision, kvalitet af maskinarbejde, udførelse af dokumentation og udvikling af de personlige kvalifikationer. Her kan der tages udgangspunkt i elevens egen plan for kvalitetskontrol. Bedømmelsen sker i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. 4. hovedforløb. Beskrivelse: opstart planlæg ning m Produktion splan klar Produktion + valgfag Produktion + valgfag Produktion +valgfag Bedømmelse Kvalitetsvur dering Evaluering Tegning Stil/Form Farve Materialelære NC/CNC Træning på maskiner (NC/CNC) Materialelære Stil form og farve Lokal uddannelsesudvalg medvirker ved bedømmelsen 5 uger Projektet indeholder fremstillingen af et siddemøbel. Projektet er på avanceret niveau i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Elevens indgang til projektet afstemmes i samarbejde med underviseren til elevens foretrukne læringsstil og faglige, såvel som personlige forudsætninger. Møbelfremstilling ligger også som et valgfrit specialefag på 5. hovedforløb. Fremstillingen køres med faste værktøjer, men eleven bestemmer selv de udvendige mål. Kompetencerne fra de tidligere hovedforløb arbejdes der videre med, idet der på 4. hovedforløb også lægges stor vægt på dokumentationen. Der skal udarbejdes en projektmappe/logbog indeholdende de samme punkter som på tidligere hovedforløb. Projektmappen skal som minimum indeholde: - Operationskort - Styklister - Kalkulation 23

24 - Konstruktionstegninger (håndtegninger eller auto-cad) - Plan over kvalitetskontrol Kravet om en projektmappe/logbog forbereder eleverne til svendeprøven, hvor de har mulighed for at arbejde med et selvvalgt projekt. Personlige mål: God værkstedspraksis mht. orden og håndværksmæssig korrekt håndtering af værktøj, maskiner og materialer. Ansvarsbevidsthed Fleksibilitet Faglige mål På 4. hovedforløb lægges der vægt på følgende faglige mål (almene og tekniske): Teoretisk og praktisk gennemgang af tørringsprocesser og målemetoder Med udgangspunkt i elevens eget projekt gøres eleven bekendt med kvalitetskontrol indenfor møbelproduktion. Kendskab til sammensatte værktøjer (box og systemværktøjer) herunder sikkerhed og vedligehold. Fokus på dokumentation og planlægning af arbejdets udførelse; herunder CAD-tegning og CNCprogrammering via CAD-tegning. Kendskab til skafteværktøjer til CNC-masiner Materialeforståelse omhandler limtyper og deres egenskaber (miljø- og sikkerhedsregler). Udføre CNC-bearbejdning. (Fixtur og værktøjs-udmåling og montering) Det forventes af eleverne at de selvstændigt kan overføre den viden og de færdigheder, som de har opnået på tidligere hovedforløb. Eleven skal selv planlægge og komme med løsningsforslag på problemstillinger, vise initiativ til at finde løsninger også i sociale sammenhænge. Eleverne får højere grad af indflydelse og medbestemmelse på fremstillingen, men der stilles også større krav til at der fremlægges en produktionsplan som der er enighed om i en gruppe/team af elever. 24

25 Fag/ fagelementer. Grundfag: Stil, form og farver 5 5 Materialeforståelse 4 4 Værktøj og maskiner 5 5 Produktudvikling, produktion og service Informationsteknologi 5 5 Områdefag: 0 Specialefag: Siddemøbel, rutine Siddemøbel, avanceret Selvstudie Skoleperioder i alt Læringsmiljø og læringsroller Eleven er ansvarlig for at projektet er grundigt dokumenteret. Denne dokumentation danner grundlag for den praktiske udførelse af projektet. Desuden kræver den praktiske del stort overblik, for at tiden kan udnyttes så effektivt som muligt, og ventetid ved maskinerne undgås. Der vil være mulighed for samarbejde både under den teoretiske del men også ved den praktiske udførelse. Læreren fungerer under projektarbejdet som konsulent, men med fokus på styrkelse af elevernes selvstændighed. Ved kurserne påhviler det læreren at planlægge og gennemføre undervisningen, som ofte vil være klasse/hold-undervisning. Løbende og afsluttende evaluering. Kvalitetskontrol udføres undervejs af eleven og slutevaluering udføres af såvel elev som lærer. Ved slutevaluering lægges der vægt på præcision, kvalitet af maskinarbejde, udførelse af dokumentation og udvikling af de personlige kvalifikationer. Her kan der tages udgangspunkt i elevens egen plan for kvalitetskontrol. Bedømmelsen sker i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. 25

26 5. hovedforløb Beskrivelse: På 5. hovedforløb tager projektet udgangspunkt i elevens valg af valgfrie specialefag, desuden arbejdes der med videre - og efteruddannelse, samt uddannelsesplanlægning opstart planlæg ning m Valgfrit specialefag m Valgfrit specialefag Valgfrit specialefag Valgfrit specialefag Bedømmelse Kvalitetsvur dering Evaluering Stil form og farve Valgfag Produktion, produktudvikling og service med uddannelsesplan 5 uger Der udbydes valgfrie specialefag i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmål: I projektopgaverne der er forbundet med de valgfri specialefag, er der fokus på følgende områder: God værkstedspraksis Planlægningsbevidsthed Fagteori Teknologi Produktionsstyring IT-kendskab Samarbejde Fremstillingsteknik Kommunikation Dokumentation Det forventes af eleverne at de selvstændigt kan overføre den viden og de færdigheder, som de har opnået på de foregående hovedforløb. I dette hovedforløb skal eleven opøve evnen til at vurdere et problem, planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet. Dette gælder også for situationer, der ikke er rutinefunktioner for eleven. Der lægges vægt på elevens evne til selvstændigt at tage ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på at opøve elevens kvalitetssans og kreativitet. 26

27 Tidspunkt for valg af valgfri specialefag. Eleverne skal på 3. hovedforløb have udleveret valgskemaet, samt orienteres om mulighederne. Eleverne vælger i samarbejde med sin virksomhed specialefag, der fremsendes til skolen inden starten på 4. hovedforløb. Omvalg af specialefag kan ske frem til senest 14 dage før start på 5. hovedforløb. Uddannelsesplanlægning: Eleven skal have mulighed for at blive bekendt med de uddannelsesplanlægningsværktøjer, der er mest anvendt i træ - og møbelindustrien. Eleven skal med udgangspunkt i sit eget ansættelsesforhold udarbejde en uddannelsesplan for et mindre antal medarbejdere inden for et afgrænset område. Afgrænsningen foregår i samarbejde med underviseren. Fagene Produktudvikling, produktion og service, Stil- form og farver og Materialeforståelse indgår i samtlige Valgfrie Specialefag. De valgfrie specialefag omfatter projekter inden for følgende fagområder: Udvendige vinduer og døre Renovering og restaurering af møbler CNC-programering og bearbejdning Plademøbler og massivt træ Lim - og finerteknik Overfladebehandling (Dette valgfri specialefag gennemførers på Svendborg Tekniske Skole i forbindelse med et af deres skoleophold) Drejede møbelkomponenter, trævarer og brugskunst Design, produktudvikling og produktionsmodning Virksomhedslære Undervisningen tilrettelægges udfra elevens behov. Eleven vil gennem samtale med sin kontaktlærer få mulighed for at planlæge projektarbejdet, således det passer med eleven læringsstil og niveau. Projektarbejdet indbefatter kurser som underviserne tilrettelægger med en passende frekvens i forhold til elevarbejdet. 27

28 Projekt siddemøbel Projekt Vindue Engelsk kursus Kurser Fag/ fagelementer. 5. Hovedforløb Faggrupper / forløb Ialt Grundfag: Stil, form og farver 5 5 Materialeforståelse 15 do 15 Produktudvikling, produktion og service 16 do 16 Informationsteknologi 5 do 5 Værktøj og maskiner 15 do 15 Specialefag: Valgfrie specialefag 119 do 119 Selvstudietimer Skoleperioder i alt Personlige kvalifikationer. På 5. hovedforløb lægges der vægt på elevens evne til at tage selvstændigt ansvar, elevens fleksibilitet og initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale problemer. Eleverne skal alene og i samspil mellem underviser og medkursister løse opståede problemer og gennemføre opgaver og aktiviteter under hensyntagen til forholdene. I forbindelse med dokumentation anvendes en del tid på informationsteknologi i projektforløbet, for at styrke elevens evne til at indsamle og fastholde viden. Dette forgår i stor udstrækning i elevernes selvstudietimer, men også sideløbende med det øvrige projektarbejde. Ovenstående skal komme til udtryk i elevens formulering af projektopgaven, da eleven her skal dokumenterer at der er foretaget en selvstændig planlægning af arbejdsproceduren, gennemførelsen af opgaven samt en vurdering af kvaliteten i det fremstillede. Vurderingen kan eventuelt foregå i samarbejde med en kammerat eller en vejleder. Hvis der er behov for justeringer skal disse være foretaget inden eleven aflevere sit produkt og justeringerne skal være beskrevet i det fremlagte. Almen- og tekniskfaglige kvalifikationer: Projektopgaven omfatter elevens holdning til sikkerhed og praksis under opstillingsprocessen samt orden og vedligeholdelse af maskiner og værktøj. Projektopgaven løses som selvstændig opgave, men der skal undervejs være fokus på almene kvalifikationer som samarbejde og faglige holdninger. Elevens evne til at tage selvstændigt ansvar for egen tilegnelse af fagteori dokumenteres i overensstemmelse med projektopgaven, enten mundtligt eller skriftligt, gennem brugen af IT. Løbende og afsluttende evaluering. Eleverne fremlægger produktet med produktbeskrivelser og skriftlig dokumentation med planlægning, forløbsbeskrivelse, produktbeskrivelse med tegning og egen evaluering. Evalueringen kan eventuelt forgå i samarbejde med andre. Afsluttende evaluering foregår i samarbejde med underviser og eventuelt det lokale uddannelsesudvalg. 28

29 6. hovedforløb Beskrivelse: På 6. hovedforløb er projektet en afslutningsopgave - svendeprøven. Forløbet er organiseret på følgende måde: 1½ dag opgaver af opsaml ende karakter/ kompetenceopgaver 2½ dag Tegneprøve Teoretisk prøve 1 dag mundtli g prøve Udd. plan 4 uger til svendeprøve Svendeprøve 5 uger Afslutning planlægges således at det sker en fredag i uge 13, 25, 35 eller 50 i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Afslutningsopgaven består af både en skriftlig og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve, der er udarbejdet af det faglige udvalg, stilles af den faglærer, der varetager svendeprøven. Elevens resultat bedømmes af en lærer og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Ved den praktiske prøve, der er den egentlige svendeprøve, vælger eleven en fremstillingsopgave inden for område- og specialefag. Resultatet bedømmes af en lærer og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Ved bedømmelsen giver læreren en karakter og censorerne tilsammen en karakter for henholdsvis 1) arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, 2) kvaliteten af maskinarbejder og 3) præcision efter tegning. Karakteren fremkommer som et gennemsnit af lærerens karakterer og censorernes gennemsnitskarakterer. Eleverne kan i overensstemmelse med bekendtgørelsen også vælge at udføre svendeprøven som en helhedsorienteret projektopgave, hvor den skriftlige prøve består af en skriftlig dokumentation af elementer fra den praktiske opgave, som eleven selv har valgt. Eleven har bestået, hvis både karakteren for den skriftlige prøve og karakteren for den praktiske prøve er mindst

30 Projekt siddemøbel Projekt Vindue Engelsk kursus Kurser Fag/ fagelementer 6. Hovedforløb Faggrupper / forløb Ialt Grundfag: Produktudvikling, produktion og service Informationsteknologi Materialeforståelse Stil form og farve Specialefag: Svendeprøve Globe Skoleperioder i alt Læringsmiljø og læringsroller: Eleverne arbejder meget selvstændig med opgaven. Eleverne lærer i samspil mellem kammerater, dialog med underviseren/vejlederen samt de praktiske opgaver der skal løses i forbindelse med projektet. Personlige kvalifikationer. På 6. hovedforløb lægges der vægt på elevens evne til selvstændigt at planlægge fremstillingen af svendeprøveopgaven. Eleverne skal alene og samspil mellem underviser og medkursister løse opståede problemer og gennemføre opgaver og aktiviteter under hensyntagen til den stillede opgave. Almen- og tekniskfaglige kvalifikationer: Elevens fagteori, kreativitet og brug af teknologi indgår som væsentlige elementer i elevens opgaveløsning. 30