Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune"

Transkript

1 Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6 Indsatsområder...6 Målsætning...7 Status... 8 Syddjurs Kommune samlet...8 Fjernvarmeforsyningerne Det åbne land Virkemidler Konklusion Fjernvarmeforsyninger Ebeltoft Rønde Thorsager Ryomgård Hornslet Kolind Nimtofte Mørke Pindstrup Tirstrup Balle-Hoed-Glatved Rosmus Mesballe Sammenlægning af forsyninger Kommunale bygninger Åbent land Landsbyer Sommerhusområder Indholdsfortegnelse

3 Nybyggeri Virkemidler VE ressourcer Halm, træflis og biogas Solceller og solvarme Affald Biogas Geotermisk varme Klimaindsatser Klimasamarbejder Procedure for projektforslag BBR-register med energidata Information Klimakoordinator Kilder Bilag 1 Kort over fjernvarmeforsyningsområderne Ebeltoft Rønde Thorsager Ryomgård Hornslet Kolind Nimtofte Mørke Pindstrup Tirstrup Balle-Hoed-Glatved Rosmus Mesballe Indholdsfortegnelse

4 Indledning Syddjurs Kommune har udarbejdet denne varmeplan med henblik på fastlæggelse af rammerne for den energimæssige udvikling og reduktionen i CO2-udledningen indtil 2020, samt for overordnet at beskrive kommunens forventede satsninger frem til Syddjurs Kommune ønsker, at varmeplanen skal være en sektorplan, der til stadighed afspejler den virkelighed, der er i kommunen. Det betyder, at varmeplanen overordnet revideres hvert fjerde år og ajourføres desuden løbende i forbindelse med udarbejdelse af underliggende handlingsplaner. For at kunne lave opfølgning på de opstillede mål og revidere varmeplanen, er det nødvendigt, at der hvert år samles relevante oplysninger fra forsyningsselskaber og andre relevante parter. Overordnet skal planen være en ramme for den samlede varmeproduktion, varmeforbruget og ressourcestrømmene i forbindelse hermed i kommunen. Varmeplanen indeholder følgende: Energipolitiske målsætninger baseret på nationale målsætninger og kommunens overordnede klimamål Produktion, forbrug og CO2-udledninger, nu, i 2020 og 2030 for kommunen samlet set, for fjernvarmeforsyningerne samlet set, for de enkelte fjernvarme forsyningsområder samt for det åbne land og for sommerhusområder Overordnede effektiviseringspotentialer der medfører brændselsfordele og klimabesparelser Klimaindsatser, lokal ressourceopgørelse og fremtidige muligheder Nationale, energipolitiske målsætninger Med baggrund i EU's målsætninger for en reduktion af CO2 og øget indførelse af vedvarende energi samt en øget energieffektivitet, har Danmark forpligtet sig til at nå at implementere 30 % vedvarende energi inden Desuden skal der ske en reduktion af CO2-udledningen svarende til 20 % inden Den danske energipolitik er blandt andet baseret på en energipolitisk aftale af 21. februar 2008 indgået mellem hovedparten af Folketingets partier. Klima- og energiministeriet udarbejdede i juni 2010, en National handlingsplan med anvisning af en række handlinger til støtte for de overordnede mål. I februar 2011 offentliggjorde den tidligere regering Energistrategi 2050, der redegør for, hvordan der sættes kurs mod et fossiluafhængigt samfund i Strategien var en opfølgning på Klimakommissionens anbefalinger fra september I november 2011 er Vores Energi udgivet af den nuværende regering som et oplæg til forhandlinger om en energiaftale, der kan række frem til De overordnede varmeplanmål i Vores Energi er Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind i 2020 Kul udfases fra danske kraftværker i 2030 Oliefyr udfases i 2030 El- og varmeforsyningen dækkes 100 % af vedvarende energi i 2035 Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2050 Målene frem til 2020 sikrer en reduktion af CO2-udledning på 35 % i forhold til Der er taget udgangspunkt i disse overordnede, nationale energipolitiske målsætninger i udarbejdelsen af denne varmeplan. 4 - Indledning

5 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21- strategi Kommunens udarbejdelse af en lokal Agenda 21-strategi udstikker nogle indsatsområder, hvoraf klimastrategien er ét område. Den lokale Agenda 21 arbejder med seks fokusområder, der bredt dækker alle kommunens interesseområder. Et fokusområde er Klima og energi. Derfor er udarbejdet en klimastrategi, der rummer en energihandlingsplan med hovedvægten lagt på udarbejdelse af konkrete mål for reduktion af CO2-udledningen i kommunen. Herudover lægges vægt på formidling og en væsentlig informationsindsats til sikring af, at de overordnede mål fremover bliver tænkt ind i den fysiske planlægning. Klimastrategi Klimastrategien for Syddjurs Kommune indeholder kommunens overordnede politiske målsætninger, som naturligt tager udgangspunkt i lovgivning, nationale energipolitiske målsætninger, samt Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi. Klimastrategien indeholder de overordnede mål for de enkelte sektorer, som derefter behandler enkeltemner af relevans for klimamålene. Nogle sektorplaner er der allerede tidligere arbejdet med. Det gælder spildevandsplaner samt vandforsyningsplaner, mens andre er bearbejdet i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen og for vind gennem udarbejdelse af konkrete projekter. Konklusionerne er indarbejdet i den overordnede klimastrategi. Klimastrategiens mål Klimastrategiens mål skal føre til opfyldelse af Syddjurs Kommunes visioner for klimaindsatsen. Visioner Syddjurs Kommune vil være blandt de kommuner, der har den laveste CO2-udledning pr. borger Syddjurs Kommune vil bidrage til at gennemføre regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 40 % frem til 2020 set i forhold til 1990 Målsætninger Syddjurs Kommune vil reducere sit eget energiforbrug og CO2- udledning på lige fod med sine borgere og erhvervsliv Syddjurs Kommune vil skabe rammer for øget anvendelse af vedvarende energi i kommunen Syddjurs Kommune ønsker med sin klimaindsats at skabe gode vilkår for vækst for kommunens erhvervsliv og samtidig skabe værdi for kommunens borgere Syddjurs Kommune ønsker gennem strategiske samarbejder med virksomheder, foreninger og organisationer at skabe vilkår for en øget klimaindsats Klimatilpasningen vil blive koordineret med kommuneplanen, Agenda 21-strategien og andre relevante planer og politikker. Klimastrategien vil løbende blive opdateret og revideret mindst hvert fjerde år. Dermed kan CO2-udledningen reduceres, således at Syddjurs Kommunes varmeproduktion kan blive fuldstændig CO2-neutral i Kommunen er forpligtet til at anvise placeringer for biogasanlæg. Det gøres som en del af den kommende kommuneplanrevision. Tilbage står denne varmeplan, der skal dække den samlede energipolitik i kommunen samt ressourcer til brug herfor. I varmeplanen er medtaget forholdet omkring elopvarmning, men ikke elproduktion og øvrigt elforbrug til f.eks. belysning. 5 - Indledning

6 Varmeplan Syddjurs Kommune er varmeplanmyndighed og er gennem lovgivningen pålagt en række myndighedsopgaver dels i forhold til planlægning og dels til godkendelse af konkrete projekter vedrørende den kollektive forsyning i kommunen. Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyninger og andre berørte parter i kommunen. Varmeplanen er den overordnede plan for udvikling af varmeforsyningen i alle områder af kommunen og udstikker den retning, kommunen ønsker i forhold til energiforbrug og CO2-udledning, men giver ikke en egentlig tilladelse til gennemførelse af projekter. Alle konkrete tiltag og projekter skal stadig gennemføres med udgangspunkt i Varmeforsyningsloven, hvori det præciseres, at der udarbejdes projekter, der godkendes af kommunen. Et vigtigt element i planen er de ønsker og muligheder, forsyningerne har påpeget, og varmeplanen er et værktøj, der er udarbejdet i samarbejde mellem kommunen, de berørte forsyninger og andre relevante parter. Indsatsområder Med baggrund i de overordnede målsætninger, der er fastlagt i klimastrategien, er udarbejdet en oversigt over kommunens indsatsområder frem til Syddjurs Kommune ønsker at medvirke til at følgende virkemidler tages i anvendelse, så de ønskede mål kan realiseres: Omlægning af fossilt brændsel på varmeforsyningerne til CO2-frit brændsel Yderligere tilslutning af forbrugere i forsyningsområderne Udvidelse af fjernvarmeforsyningsområderne Nye fjernvarmeforsyninger i mindre lokalområder Miljørigtig varmeforsyning af nye bygninger der ikke kan få fjernvarme Gennemførelse af energibesparelser generelt Omlægning af olie- og elopvarmning i det åbne land Omlægning af olie- og elopvarmning i sommerhuse 6 - Varmeplan

7 Målsætning I det følgende er opstillet en række målsætninger, der er anvendt som forudsætninger i de efterfølgende beregninger af brændselsforbrug og CO2-udledning henholdsvis nu, i 2020 og i Målsætningerne gælder for alle bygninger i kommunen, henholdsvis inden for fjernvarmeforsyningsområderne og uden for i det åbne land. Forudsætningerne er anvendt i beregninger for hele kommunen under ét fjernvarmeforsyningsområderne hver for sig det åbne land under ét Den efterfølgende gennemgang giver en status for de ovennævnte områder og gennemgår beregninger, dels for brændselsforbrug og dels for CO2-udledning, samt virkemidler til at opnå de opstillede målsætninger. Alle bygninger Bygninger med fjernvarme Bygninger med oliefyr Bygninger med elvarme Omlægning af fossilt brændsel på fjernvarmeværker inden % Konvertering af bygninger inden % 33 % Konvertering af bygninger inden % 66 % Omlægning af elproduktion på kraftværker inden % Omlægning af elproduktion på kraftværker inden % Energibesparelser inden % Energibesparelser inden % 7 - Varmeplan

8 Status Statusdelen er udarbejdet som en selvstændig rapport, der ligger til grund for varmeplanen. I det følgende er resumeret en række af de væsentligste tal fra statusrapporten. Der er udarbejdet status dels for kommunen samlet set samt for fjernvarmeforsyningerne og det åbne land. De varmeforbrugende bygninger kan opdeles i fire kategorier: Kommunale bygninger Industri og handel Landbrug Boliger Bygningerne er placeret henholdsvis i fjernvarmeforsyningsområderne og i det åbne land. Syddjurs Kommune er ikke forsynet med naturgas, og varmeforsyningen kan derfor opdeles i to forsyningsformer, nemlig fjernvarme og individuel varmeforsyning. Varmebehov - kommunen samlet Fjernvarme Olie Halm Træ El Status for de forskellige typer bygninger er opgjort i statusrapporten, men er behandlet samlet i de efterfølgende beregninger. Syddjurs Kommune samlet Bygninger og varmebehov 0,8 % af Danmarks samlede bygningsmasse er placeret i Syddjurs Kommune. Der findes i BBR-registeret knap opvarmede bygninger med et samlet areal på 4,3 mio. m 2. Hertil kommer næsten uopvarmede bygninger, der ikke er relevante for denne varmeplan. Kommunen består af en relativ ung bygningsmasse set i forhold til resten af Danmark. 70 % af bygningerne i Syddjurs Kommune er opført efter 1972, mens det for landet som helhed kun gælder 42 %. Bygningerne er fordelt i 13 fjernvarmeforsynede byer, en række mindre landsbyer, ude i det åbne land samt i sommerhusområder. Den overvejende del af varmebehovet dækkes med olie og el. Tilsammen udgør de to brændsler 54 % af det samlede varmebehov i kommunen. Fjernvarmedelen udgør 31 % og heraf udgøres 10 % af olie og kul. Det samlede varmebehov til varmt brugsvand og opvarmning udgør 498 GWh for alle bygninger i kommunen. Det svarer i gennemsnit til 115 kwh pr. m 2 opvarmet areal. 8 - Status

9 Brændselsforbrug Det samlede brændselsforbrug i kommunen udgøres af en række brændsler fordelt som vist i den efterfølgende figur. Ifølge statusrapporten udgør det samlede brændselsforbrug MWh årligt for alle bygninger i kommunen. Af den efterfølgende figur fremgår CO2-udledningen for kommunen under ét. Biobrændslerne er CO2-neutrale og er derfor ikke medtaget i figuren. Udledningen stammer hovedsagelig fra elvarme- og olieforbrugere, og 45 % af det samlede brændselsforbrug i kommunen udgøres allerede nu af CO2-neutrale brændsler. Den relativt store mængde flis og halm anvendes hos forsyningerne. Region Midts mål om 50 % vedvarende energi i 2025, vil altså uden de store problemer kunne opfyldes på varmeområdet i Syddjurs kommune. disse skal findes blandt alle typer af forbrugere, dog hovedsageligt blandt boliger og handel. I det følgende er beskrevet en række nøgletal for henholdsvis fjernvarmeforsyningerne og individuel forsyning. CO2-udledning Den samlede CO2-udledning i kommunen, som følge af opvarmning, udgør ifølge statusrapporten tons årligt, hvoraf kun tons stammer fra fjernvarmeproduktion. Samlet set svarer det til 293 kg. pr. MWh varmebehov eller cirka 5,1 tons pr. bygningsenhed. Dette er en relativ lav CO2-udledning, som skyldes, at fjernvarmeforsyningerne allerede i dag fortrinsvis anvender CO2-neutrale brændsler. 9 - Status

10 Fjernvarmeforsyningerne Omkring bygninger er forsynede med fjernvarme. Disse har et samlet varmebehov på MWh og er fordelt på 13 fjernvarmeområder. Hovedparten af disse forbrugere er forsynet med fjernvarme baseret på biobrændsler, dog har et par værker forsyninger baseret på CO2- udledende brændsler. Brændselsforbrug Det er overvejende brændslerne halm, træflis og træpiller, der anvendes til fjernvarmeproduktion. Brændselsfordelingen på fjernvarmeværkerne samlet set er angivet i den efterfølgende figur. Derudover er der inden for fjernvarmeforsyningsområderne stadig boliger med olie- og elvarme. I henhold til BBR udgør det samlede antal elforbrugere 1.297, mens olieforbrugerne udgør Det samlede varmebehov hos disse forbrugere kan opgøres til MWh årligt eller et brændselsforbrug på MWh. CO2-udledning CO2-udledningen fra fjernvarmeforsyningerne udgør tons årligt svarende til kg pr. fjernvarmeforbruger, eller 5,5 % af kommunens samlede udledning. Hornslet Fjernvarme modtager varme fra Aarhus, hvor der anvendes en brændselsblanding af kul, affald, halm, overskudsvarme og olie. Varmeproduktionen i Hornslet repræsenterer derfor en CO2-udledning svarende til tons årligt. I Pindstrup anvendes en del olie, når der ikke leveres overskudsvarme fra Novopan. Her svarer udledningen til tons CO2, mens de øvrige fjernvarmeforsyninger kun anvender en mindre del olie i spids- og reservelastsituationer svarende til en CO2-udledning på samlet set tons årligt. El og olieforbrugerne i fjernvarmeforsyningsområderne udgør en CO2- udledning svarende til tons årligt eller 20 % af kommunens samlede udledning. Af hensyn til miljøet og reduktion af CO2-udledningen er det derfor vigtigt, at så mange forbrugere som muligt tilsluttes fjernvarmesystemerne. Det åbne land Den individuelle varmeforsyning, uden for de eksisterende fjernvarmeforsyningsområder, er primært baseret på olie, el og fast brændsel. Det samlede brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningerne udgør MWh. Den mindre mængde affald, kul og olie, der anvendes, vil kommunen arbejde for at give fjernvarmeforsyningerne mulighed for at fjerne inden I det åbne land findes opvarmede bygninger. Heraf er cirka sommerhuse. Omkring bygninger er elopvarmede, 550 bygninger er opvarmede med varmepumper og repræsenterer dermed også et elforbrug bygninger anvender olie til opvarmning, og bygninger har fastbrændselsfyr Status

11 Hovedparten af de opvarmede bygninger i det åbne land udgøres af boliger (herunder sommerhuse), mens en mindre del er henholdsvis handel, industri og landbrug. Brændselsforbrug Det samlede varmebehov hos de individuelt forsynede bygninger i det åbne land, udgør omtrent MWh, svarende til et brændselsforbrug på MWh. Disse forbrugere skal animeres til at skifte til fossilfri brændsler i de kommende år, hvis kommunens mål om en fjernelse af al CO2- udledning fra opvarmning skal nås. Oliefyrsforbrugerne vil i løbet af en årrække blive nødt til at finde alternativer, da loven foreskriver en udfasning af oliefyr, således at der ikke kan etableres nye oliefyr efter 2017, hvilket medfører en udfasning i Ligeledes er det aftalt, at elproduktionen for 90 % vedkommende omlægges til fossilfri brændsler inden 2030, hvorved elvarmeforbrugerne indirekte kommer til at anvende næsten CO2-neutrale brændsler. Det er kommunens ønske, at en omlægning til CO2-neutrale brændsler sker hurtigst muligt, og varmeplanen tager derfor sigte på at støtte de initiativer, der vil medføre en hurtigere omstilling af både olie- og elopvarmning. CO2-udledning CO2-udledningen fra bygningerne i det åbne land, som ligeledes indeholder alle landsbyer uden fjernvarme samt sommerhuse, udgør tons. Samlet set udgør CO2-udledningen i det åbne land 66 % af den samlede udledning, og det er derfor af stor vigtighed, at der gøres en indsats for at konvertere olie- og elvarmeforbrugerne her til alternative brændsler. Brændselsforbruget fordeler sig med 25 % på elvarme, 2 % på varmepumper, 42 % på olie samt 31 % på fast brændsel, sol og andet. Sommerhusene anvender 22 % af det samlede brændselsforbrug, og halvdelen af elforbruget i det åbne land anvendes i sommerhusene. En del forbrugere i det åbne land anvender allerede fast brændsel, og her indgår også brændeovne. Stadig er der dog en overvejende del af forbrugerne, der har oliefyr og elvarme. I statusrapportens beregning er øvrige miljøbelastende emissioner som N2O og CH4 indregnet. Det giver en øget udledning i statusrapporten end den, der reelt kommer fra CO2, og disse udledninger er derfor ikke medtaget i de efterfølgende beregninger. Desuden er der i statusrapporten anvendt varmebehov for sommerhuse svarende til almindelige helårsboliger Status

12 Virkemidler For at sikre, at de opstillede mål kan nås, dels inden 2020 og dels inden 2030, er i det følgende skitseret en række virkemidler, som kommunen ønsker at støtte op omkring. Omlægning af fossilt brændsel på fjernvarmeværkerne Et af målene i varmeplanen er at sikre, at samtlige fjernvarmeforsyninger i 2020 ikke længere anvender olie eller andre fossile brændsler til spids- og reservelast produktion. En række værker har i flere år udelukkende anvendt CO2-neutrale brændsler i produktionen, men andre anvender olie til spidslastproduktion og Hornslet og Pindstrup forsyninger anvender en større andel fossile brændsler i deres produktioner. Varmeforsyningen i Hornslet er i dag baseret på varme fra Studstrupværket, som produceres på kul, affald, overskudsvarme, olie og halm. Denne produktion forudsættes omlagt til biogas og halm i fremtiden og vil dermed blive CO2-neutral, svarende til en årlig besparelse på tons CO2 årligt. I Pindstrup anvendes en del olie, når der ikke leveres overskudsvarme fra Novopan. Her er der ligeledes et projekt i gang for omlægning til anvendelse af 100 % CO2-neutralt brændsel, svarende til en besparelse på tons CO2. De øvrige fjernvarmeforsyninger anvender en mindre del olie i spids- og reservelastsituationer svarende til en CO2-udledning på samlet set tons årligt. Den samlede CO2-reduktion ved omlægning på fjernvarmeværkerne vil samlet andrage tons årligt. Oliefyr I regeringens udspil til energiaftale Vores Energi forventes en halvering af antallet af oliefyr i 2020 og en total udfasning af alle oliefyr i Dette forudsættes med baggrund i en indførelse af stop for installation af oliefyr i nybyggeri fra 2012 og i eksisterende byggeri fra I Syddjurs Kommune har en række varmeværker igangsat en række aktiviteter for at konvertere olieforbrugere til fjernvarme, og det er derfor varmeplanens mål at opnå en 50 % reduktion af alle oliefyr i Det svarer til en nedbringelse af CO2-emissionen på tons. I 2030 er det kommunens mål, at alle oliefyrsforbrugere har konverteret til fjernvarme eller et andet CO2-neutralt brændsel, hvilket vil medføre en besparelse på tons årligt. De bygninger med oliefyr, der er placeret inden for fjernvarmeforsyningsområderne, forudsættes at konvertere til fjernvarme, mens de oliefyrsbygninger, der ligger i det åbne land, forudsættes at konvertere til en anden form for CO2-neutral opvarmning. Inden for forsyningsområderne er det muligt, at pålægge ikke fjernvarmeforsynede bygninger tilslutningspligt til fjernvarme. Det vil betyde, at alle olieopvarmede bygninger skal have fjernvarme inden for en 9-årig periode, mens elvarmeforbrugerne, som hovedregel, skal gives dispensation, hvis de søger om en sådan. Bygninger med fastbrændselsfyr og lavenergibygninger skal også have dispensation fra tilslutningspligten, så i praksis er det kun olieforbrugere, der kan tvinges med. For at dette kan gennemføres, skal fjernvarmeforsyningen udarbejde en projektansøgning i henhold til Varmeforsyningsloven vedrørende tilslutningspligt, der skal godkendes i byrådet. Selv om der er politisk opbakning til at give tilslutningspligt, er det ikke sikkert, der er et ønske om at gennemføre det i de enkelte forsyninger, men det kunne være et virkemiddel til konvertering af olieforbrugere, de steder hvor forsyningerne måtte ønske det Virkemidler

13 Elvarme Der er ikke p.t. tiltag i gang i forhold til elvarmeforbrugere, som samtidig traditionelt har været de vanskeligste at konvertere til en anden opvarmningsform, på grund af de relativt store investeringer, der er nødvendige. Nye produktionsformer for el fra de centrale kraftværker vil dog være med til at reducere CO2-udledningen hos elvarmeforbrugerne. En generel omlægning hos de store kraftværker væk fra kul, og yderligere etablering af vindmøller, vil ifølge regeringens oplæg Vores Energi kunne reducere mængden af fossile brændsler i elproduktionen frem til 2020 med 50 %. Dermed vil udledningen fra elproduktion falde tilsvarende, og medføre en reduktion af den udledning, der hidrører til Syddjurs Kommune. Konvertering af 33 % elvarmeforbrugere i fjernvarmeområder til fjernvarme, samt i det åbne land til eksempelvis fastbrændselsfyr, solvarme eller solceller, vil medføre en CO2-reduktion på tons årligt i kommunen i Omlægning af elproduktionen på kraftværker på 50 % for de tilbageværende elvarmeforbrugere vil medføre yderligere en CO2-reduktion på tons årligt. Samlet forventes altså en besparelse i 2020 på tons CO2. I 2030 antages, at 90 % af elproduktionen er omlagt til fossilfri brændsler, og 66 % af alle elvarmeforbrugere bruger CO2-neutralt brændsel. Dette vil dels ske gennem omlægning af varmeproduktionen hos forbrugerne i det åbne land, og dels gennem en yderligere tilslutning til fjernvarmeforsyningerne i de angivne interesseområder, som det kan ses af kortet i bilag 1. Dette medfører, at CO2-besparelsen i 2030 andrager tons CO2 årligt. Energibesparelser Uanset at nogle bygninger konverteres til andre forsyningsformer, og brændselssammensætningerne ændres på kraftværkerne, forventes der yderligere en energibesparelse på 6 % samlet set inden Gennemføres dette, vil den tilbageværende CO2-udledning i 2020 kunne reduceres yderligere med tons. Det forventes, at der i 2030 er gennemført besparelser på 16 % af varmebehovet, svarende til 445 tons årligt. Grunden til, at besparelsestallet bliver mindre til trods for en procentvis større besparelse, er, at der samtidig forudsættes konverteret en meget stor del af forbrugerne til henholdsvis CO2-neutral fjernvarme eller individuel opvarmning. Disse forbrugere laver den samme besparelse, men det influerer ikke på CO2- udledningen, da deres varmeproduktion er neutral. Samlet CO2-reduktion I nedenstående skema er lavet en samlet oversigt over de mulige CO2- besparelser for kommunen som helhed i 2020 og efterfølgende i Disse tal repræsenterer den overordnede målsætning for Syddjurs Kommune omsat til værdier for CO2-udledning. CO 2 - reduktion Halm i Hornslet Træpiller i Pindstrup Træpiller som spidslast øvrig fjernvarme Konvertering af 50 % olieforbrugere Konvertering af 33 % elvarmeforbrugere Omlægning af 50 % brændsler i elproduktion Energibesparelser Samlet CO 2-reduktion i tons tons tons tons tons tons tons tons Hvis alle ovennævnte virkemidler tages i brug, vil den samlede CO2- udledning i kommunen kunne reduceres med tons i I forhold til den samlede udledning på tons i 2010, betyder det en reduktion på 64 % i 2020, og en tilbageværende udledning i 2020 på tons Virkemidler

14 Den samlede, reducerede udledning i 2030 på tons svarer til en reduktion på 98 % af den nuværende, samlede CO2-udledning i kommunen. Det betyder, at Syddjurs Kommune i 2030 er meget tæt på at have fjernet alt fossilt brændsel til opvarmning og dermed også fjernet al CO2- udledning fra brændsler til opvarmning. Konklusion Disse initiativer vil kun kunne realiseres, hvis der er lokal opbakning i de enkelte forsyningsområder. Den praktiske gennemførelse af omlægningerne skal ske i den enkelte bygning og ude i de lokale forsyninger, samt medtages som en del af kommunens overordnede planlægning på området. Det er kommunens ønske at målene nås hurtigst muligt, og kommunen ønsker derfor at støtte om alle tiltag, der medvirker til en realisering af de opstillede mål Virkemidler

15 Fjernvarmeforsyninger For samtlige fjernvarmeforsyninger er opstillet en status og en fremtidig situation for brændselsforbrug og CO2-udledning. Desuden er opstillet en række overordnede virkemidler til reduktion af brændselsforbrug og CO2-udledning med det formål at bidrage til den overordnede målsætning for kommunen som helhed. Forsyningsområdet fremgår af nedenstående kort. De skraverede områder er fremtidige interesseområder for fjernvarmen. Det vil sige, at det er områder, der endnu ikke er udarbejdet projekter for, og som fjernvarmeforsyningen i fremtiden vil vurdere, om det kan lade sig gøre at forsyne med fjernvarme. Muligheden for udvidelse af forsyningerne er vurderet og illustreret på de tilhørende kort. Samtlige kort er desuden vist i større format i bilag 1. Ebeltoft Ebeltoft Fjernvarmeværk blev indviet i 1963 som et oliefyret værk og havde på det tidspunkt 300 forbrugere. I 1985 var der tilsluttet i alt 800 forbrugere, og der blev bygget et kulfyret varmeværk, hvor værket ligger i dag. Der blev i 1990 etableret et flisfyret varmeværk. Værket har i dag tilsluttet godt forbrugere, der forsynes via 37 kilometer hovedledning og 25 kilometer stikledninger Fjernvarmeforsyninger

16 Brændselsforbrug Varmeproduktionen på fjernvarmeforsyningen er primært baseret på træflis. I fjernvarmeforsyningsområdet findes desuden en række olie- og elvarmeforbrugere. Med baggrund i BBR kan antallet af olieforbrugere opgøres til 156, mens elvarmeforbrugerne udgør 129 opvarmede boliger. Uden for det eksisterende forsyningsområde har Ebeltoft Fjernvarmeværk igangsat et arbejde for at fjernvarmeforsyne et område med yderligere 217 helårsboliger, 43 sommerhuse og cirka 29 øvrige bygninger. Boliger med olieopvarmning udgør 130, mens boliger med elvarme udgør 87 i Egsmark-området. En godkendelse af dette område som forsyningsområde har betydet, at der samlet set er 213 olieforbrugere og 120 elforbrugere inden for det eksisterende forsyningsområde. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Figuren viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, og for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde samt for elog olieforbrugere i interesseområderne. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger efterhånden som elog olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. I 2030 vil træflisforbruget andrage MWh svarende til omkring tons flis. Det resterende brændselsforbrug, i både forsyningsområdet og interesseområdet, skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyningen er baseret på træflis, der er et CO2-neutralt brændsel. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted. Som tidligere beskrevet forudsættes det i nærværende, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger Fjernvarmeforsyninger

17 Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres, i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet og interesseområderne vil i 2030 være 98 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 482 tons samlet set for hele forsyningsområdet. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

18 Rønde Rønde Fjernvarme flyttede i 1987 varmeværket fra Birkevej til den nuværende adresse. Ved samme lejlighed overgik man til at bruge halm som hovedbrændselskilde med olie som reserve. Desuden er forsyningsområdet udvidet til også at omfatte Ugelbølle og matrikler langs transmissionsledningen til Ugelbølle. Renovering af anlægget med etablering af blandt andet ny kedel og et nyt halmlager, indviet i 2005, gør, at Rønde Fjernvarme nu er fremtidssikret med hensyn til energiressourcer og miljøforhold. Rønde er vokset eksplosivt i de seneste 10 år og sammen med byrådets beslutning om tilslutningspligt, er resultatet blevet, at Rønde Fjernvarmeværk nu har forbrugere tilsluttet. Forsyningsområdet i Rønde og Ugelbølle, samt skraverede fremtidige interesseområder, fremgår af kortet. Se også bilag 1. Brændselsforbrug Der anvendes udelukkende halm til varmeproduktion, og anlægget har derfor allerede i dag en fuldstændig CO2 neutral produktion. I forsyningsområdet findes ifølge BBR 320 olieforbrugere og 241 elforbrugere. Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Fjernvarmeforsyninger

19 Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, og for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde samt for el- og olieforbrugere i interesseområderne. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyningen er baseret på halm, der er CO2-neutralt. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger, efterhånden som elog olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Det resterende brændselsforbrug i både forsyningsområdet og interesseområdet skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet og interesseområderne, vil i 2030 være 98 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 107 tons samlet set for hele forsyningsområdet. I 2030 vil halmforbruget for den samlede forsyning andrage MWh svarende til tons halm årligt. Det resterende brændselsforbrug i både forsyningsområdet og interesseområdet skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme Fjernvarmeforsyninger

20 Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres, i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for flere eller alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Der er vedtaget og gennemført en tilslutningspligt i Rønde forsyningsområde Fjernvarmeforsyninger

21 Thorsager Thorsager Fjernvarmeværk blev etableret i efteråret 1988 som et barmarksværk. Værket var og er et halmfyret varmeværk med olie til spidslast. Fra 2006 til 2008 har værket gennemgået en total renovering med blandt andet tilbygning til lager, ny akkumuleringstank og ny halmkedel. Værket har ligeledes en oliekedel til spids- og reservelast, som dog i en årrække ikke har været i brug. Efter byrådets beslutning om at indføre tilslutningspligt i forsyningsområdet udgør antallet af forbrugere, der forsynes fra Thorsager Fjernvarmeværk, 386. Forsyningsområdet fremgår af efterfølgende kort, der ligeledes findes i bilag 1. I et af de skraverede interesseområder findes et mindre antal elforbrugere, men ingen olieforbrugere. De øvrige interesseområder er endnu ikke bebyggede Fjernvarmeforsyninger

22 Brændselsforbrug På værkets halmkedel produceres 100 % CO2-neutral varme til de 386 tilsluttede forbrugere. Værket har gennem de sidste år ikke anvendt olie. I forsyningsområdet findes ifølge BBR 20 olieforbrugere og 91 elforbrugere. Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, og for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde samt for el- og olieforbrugere i interesseområderne. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger meget lidt efterhånden som el- og olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Det resterende brændselsforbrug primært i forsyningsområdet, men også i interesseområdet, skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. I 2030 vil halmforbruget for den samlede forsyning andrage MWh, svarende til tons halm årligt. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyningen er baseret på halm, der er CO2-neutralt. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted Fjernvarmeforsyninger

23 Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet og interesseområderne vil i 2030 være 98 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 52 tons samlet set for hele forsyningsområdet. Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres, i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Der er vedtaget og gennemført en tilslutningspligt i Thorsager forsyningsområde Fjernvarmeforsyninger

24 Ryomgård Ryomgård Fjernvarme startede tilbage i 1959, som et oliefyret værk på Vestergade. I 1989 flyttedes værket til sin nuværende adresse på Frederikslundvej og overgik til halmfyr. I 2005 blev der bygget en akkumuleringstank for at øge forsyningssikkerheden, og i årene 2009 til 2011 er anlægget blevet renoveret og halmlageret udvidet. Der er i dag fjernvarmeforsyning i hele Ryomgård by med undtagelse af dele af erhvervsområdet i den sydlige del af byen. Derudover forsynes Marie Magdalene med varme fra fjernvarmeværket. Forsyningen sker, via pumpestationen i Vestergade, fra varmeværket på Frederikslundvej og er baseret på varme fra halmkedlen. I perioder, hvor halmkedlen ikke er i drift, og der ikke er varme lagret i varmeakkumuleringstanken, kan anlægget dække forsyningen på en gasoliekedel. Dette har dog ikke været aktuelt de sidste år, hvor al produktion er sket fra halmkedlen. Varmekapaciteten på halmkedlen er 5 MW, men vil skulle øges for at muliggøre en øget tilslutning til fjernvarme forsyningen. Brændselsforbrug På værkets halmkedel produceres 100 % CO2-neutral varme til de 586 tilsluttede forbrugere. Herudover er der i forsyningsområdet 107 olieforbrugere og 199 elforbrugere. Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger Fjernvarmeforsyninger

25 Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, og for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde samt for el- og olieforbrugere i interesseområderne. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyningen er baseret på halm, der er CO2-neutralt. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted. Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet og interesseområderne, vil i 2030 være 98 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 89 tons samlet set for hele forsyningsområdet. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger lidt efterhånden som el- og olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Det resterende brændselsforbrug i forsyningsområdet skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. Det angivne interesseområde nord for byen er endnu ikke bebygget. I 2030 vil halmforbruget for den samlede forsyning andrage MWh, svarende til tons halm årligt Fjernvarmeforsyninger

26 Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres, i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt, at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

27 Hornslet Siden 1986 har fjernvarmekunderne i Hornslet fået varme fra Studstrupværket. Forsyningsområdet dækker hele byområdet med undtagelse af enkelte mindre erhvervsområder. Det er Hornslet Fjernvarmes ambition at udvide forsyningen i den udstrækning, det er rentabelt i fremtiden. Det er sket via en aftale mellem Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune, der med samarbejdet»varmeplan Aarhus«fører varme fra DONG s kulfyrede værk til flere kommuner. Den 1. april 2010 lukkede DONG den ene blok på Studstrupværket. Hornslet Fjernvarme har i dag forbrugere. Kortets skraverede områder indikerer forsyningens interesseområder, mens området nordvest for byen angiver det område, kommunen ønsker at reservere til passivhuse Fjernvarmeforsyninger

28 Ifølge Syddjurs Kommunes kommuneplan forventes udbygningen i Hornslet området øget med 420 boliger inden Biogasanlæg Hornslet Fjernvarme er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere en ny forsyning baseret på biogas og halm som erstatning for varmeleverancen fra Studstrupværket. Biogaskraftvarmen skal leveres af Djurs Bioenergi, der arbejder med at opføre et biogasanlæg ved Andi nord for Hornslet. Den overskydende biogas, der ikke anvendes til procesvarme på biogasanlægget, planlægges leveret til Hornslet Fjernvarme. Samtidig etablerer Hornslet fjernvarme et halmbaseret varmeanlæg til den resterende del af varmeproduktionen. Dette værk er planlagt placeret på den sydvestlige side af byen i et erhvervsområde langs Hornbjergvej. Dette projekt er i høj grad med til at reducere CO2-udledningen, som netop på Hornslet fjernvarmeværk har været den højeste i kommunen. Brændselsforbrug Varmeforsyningen i Hornslet er i dag baseret på varme fra Studstrupværket, der produceres på kul, affald, overskudsvarme, olie og halm. Ifølge BBR findes der i forsyningsområdet, ud over fjernvarmeforbrugerne, også 167 olieforbrugere og 135 elforbrugere. Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden I Hornslet arbejdes der på etablering af et halmfyret fjernvarmeværk og aftag af biogas fra et lokalt etableret biogasanlæg. Det er forudsat, at al varmeproduktion i Hornslet bliver omlagt til henholdsvis halm og biogas. Foranstående figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, og for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde, samt for el- og olieforbrugere i interesseområderne. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger efterhånden som elog olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Det resterende brændselsforbrug i både forsyningsområdet og interesseområdet skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. I 2030 vil brændselsforbruget opgjort som halm for den samlede forsyning andrage MWh, svarende til tons årligt Fjernvarmeforsyninger

29 CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Bliver fjernvarmeforsyningen baseret på halm og biogas, som for begge brændslers vedkommende regnes CO2-neutrale, betyder det, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted. Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode. Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet og interesseområderne vil i 2030 være 99 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 62 tons samlet set for hele forsyningsområdet Fjernvarmeforsyninger

30 Kolind Kolind Varmeværk, der blev etableret i 1964, har i foråret 2011 indviet et nyt halmfyret varmeværk på Nyhåbsvej. Det erstatter det tidligere halmvarmeværk, der var ejet af landmænd i området samt det tidligere oliefyrede fjernvarmeværk på Vesterågade. Det nye værk har en 5,0 MW halmkedel og en 6,3 MW gasoliekedel. Forsyningsområdet dækker hele byen med undtagelse af et elområde centralt beliggende i byens sydlige del. Det forventes, at en eventuel udbygning af byen vil finde sted i østlig retning, hvor forsyningen har et interesseområde. Brændselsforbrug På værkets halmkedel produceres 100 % CO2-neutral varme til forbrugerne. I forsyningsområdet findes ifølge BBR 108 olieforbrugere og 77 elforbrugere. Forsyningsområdet er gennem de sidste år blevet udvidet betydeligt med et stort område i vestbyen, der tidligere primært bestod af olie- og elforbrugere. Desuden er tilsluttet andre udbygningsområder med nybyggeri, så forsyningen i dag har 404 forbrugere. Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Fjernvarmeforsyninger

31 Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket og for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde samt for el- og olieforbrugere i interesseområderne. Fjernvarmeforsyningen er baseret på halm, der er CO2-neutralt. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt, efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger efterhånden som elog olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Det resterende brændselsforbrug i forsyningsområdet skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. I 2030 vil halmforbruget for den samlede forsyning andrage MWh, svarende til tons halm årligt. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet vil i 2030 være 99 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 35 tons samlet set for hele forsyningsområdet. Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen Fjernvarmeforsyninger

32 Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

33 Nimtofte Sidst i 80 erne blev fjernvarmeværket i Nimtofte by nedlagt på grund af dårlig driftsøkonomi og et utidssvarende anlæg. I forbindelse med etablering af Lübker Golf Resort blev ideen om at etablere fjernvarmeforsyning i Nimtofte by igen vagt til live, og et nyt halmfyret fjernvarmeværk blev etableret. De skraverede interesseområder angiver en ønsket udvidelse omkring Ramten samt nord og vest for Nimtofte, samt en udvidelse til en udbygning af golfresortet og til Djurs Sommerland. Brændselsforbrug Nimtofte og Omegns Fjernvarme Forsyning har 395 forbrugere, fordelt i Nimtofte og Ramten byer, samt i Lübker Golf Resort. Den primære varmekilde er halm, men der er etableret forsyningssikkerhed i form at en oliekedel. På værkets halmkedel produceres 100 % CO2-neutral varme til de tilsluttede forbrugere. Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden I forsyningsområdet findes ifølge BBR 88 olieforbrugere og 117 elforbrugere Fjernvarmeforsyninger

34 Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, og for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde samt for el- og olieforbrugere i interesseområderne. Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet og interesseområderne vil i 2030 være 98 %. Det svarer til en tilbageværende udledning Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger efterhånden som elog olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Det resterende brændselsforbrug, i både forsyningsområdet og interesseområdet, skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. I 2030 vil halmforbruget for den samlede forsyning andrage MWh svarende til tons halm årligt. på 15 tons samlet set for hele forsyningsområdet. Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyningen er baseret på halm, der er CO2-neutralt. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted Fjernvarmeforsyninger

35 Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

36 Mørke Fjernvarmeværket er et forbrugerejet andelsselskab med begrænset ansvar, der blev etableret i 1964 som et kulværk. Siden er produktionen af varme omlagt til træpiller. Værket har i dag 500 forbrugere og producerer omkring MWh om året. Værket er placeret i Mørke by, men der har tidligere været interesse for at flytte værket til industriområdet ved Fabriksvej. Fjernvarmeværket har to oliekedler på henholdsvis 2,4 MW og 1,6 MW, samt en 3,5 MW træpillekedel Fjernvarmeforsyninger

37 Kommunen vil bakke op om en flytning af værket til industriområdet nordøst for byen, ved først givne lejlighed. Brændselsforbrug På værkets træpillekedel produceres 100 % CO2-neutral varme til de 500 tilsluttede forbrugere. Værket har gennem de sidste år ikke anvendt olie. I forsyningsområdet findes ifølge BBR 65 olieforbrugere og 33 elforbrugere. Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, og at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, samt for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger efterhånden som elog olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Det resterende brændselsforbrug i forsyningsområdet skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. I 2030 vil træpilleforbruget for den samlede forsyning andrage MWh svarende til tons træpiller årligt. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyningen er baseret på træpiller, som er et CO2-neutralt brændsel. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted Fjernvarmeforsyninger

38 Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet vil i 2030 være 98 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 15 tons samlet set for hele forsyningsområdet. Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

39 Pindstrup Pindstrup Fjernvarmeværk blev oprettet i 1965 og startede som et oliefyret fjernvarmeværk. I 1981 overgik værket til at anvende overskudsvarme fra Novopan Træindustri A/S, der udelukkende fyrer med biobrændsel. Der er dog bevaret mulighed for oliefyring på to kedler, som forsyningssikkerhed. Der er sluttet 302 forbrugere til fjernvarmesystemet, men der er stadig 12 olieforbrugere og 43 elforbrugere i det eksisterende forsyningsområde. Træflisanlæg Pindstrup er i gang med at undersøge muligheden for at etablere et træflisfyret anlæg på en grund umiddelbart ved siden af Novopan til supplement af overskudsvarmen. Varmen fra det nye anlæg skal erstatte den store mængde olie, der i dag anvendes til forsyning af forbrugerne. En anden mulighed for at erstatte olieandelen i forsyningen kan være at sammenlægge forsyningen med en anden forsyning enten inden for Syddjurs Kommune eller i Norddjurs via en transmissionsledning. Målet er, at forsyningen inden 2020 er 100 % CO2-neutral med enten træflis eller halm og overskudsvarme som brændsel. Brændselsforbrug Hovedparten af produktionen foregår på Novopan Træindustri A/S, der leverer MWh overskudsvarme på årsbasis. Derudover produceres der MWh på oliekedler Fjernvarmeforsyninger

40 Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, og for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde, samt for el- og olieforbrugere i interesseområderne. I 2030 vil brændselsforbruget for den samlede forsyning andrage MWh fordelt på henholdsvis overskudsvarme baseret på træ og på træflis, svarende til tons træflis årligt. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyningen er baseret på træflis, der er CO2-neutralt. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger efterhånden som elog olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet og interesseområderne vil i 2030 være 99 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 19 tons samlet set for hele forsyningsområdet. Det resterende brændselsforbrug i forsyningsområdet skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere og enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. Interesseområdet øst for byen er endnu ikke bebygget Fjernvarmeforsyninger

41 Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres, i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

42 Tirstrup Værket hører under NRGi Lokalvarme. NRGi har via selskabet NRGi Lokalvarme A/S etableret 11 lokale fjernvarmeværker i forsyningsområdet. Sammenlagt modtager cirka forbrugere fjernvarme fra de 11 anlæg. Værkerne er en række små varmeværker placeret i mindre lokalsamfund. Fyringen er primært baseret på CO2-neutralt brændsel dvs. flis, træpiller eller halm, og det lokale engagement har været en forudsætning for etableringen. Tirstrup Lokalvarmeværk forsyner 170 forbrugere med varme primært produceret på træflis. Der produceres MWh årligt. Værket har forsyningssikkerhed i form af en oliekedel, der producerer en meget begrænset mængde varme hvert år. Hele Tirstrup by er dækket af fjernvarmeforsyning, og de to interesseområder, henholdsvis nord og sydøst for byen er endnu ubebyggede. Brændselsforbrug På værkets træfliskedel produceres 100 % CO2-neutral varme, og der anvendes kun en mindre del olie til spidslastsituationer. I forsyningsområdet findes ifølge BBR 39 olieforbrugere og 49 elforbrugere. Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Fjernvarmeforsyninger

43 Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for henholdsvis fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, samt for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde såvel som for el- og olieforbrugere i interesseområderne. Fjernvarmeforsyningen er baseret på træflis, som er CO2-neutralt. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger efterhånden som elog olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet og interesseområderne, vil i 2030 være 98 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 22 tons samlet set for hele forsyningsområdet. Det resterende brændselsforbrug i forsyningsområdet, skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, og enkelte med fastbrændselsfyr, som ikke konverteres til fjernvarme. I 2030 vil træflisforbruget for den samlede forsyning andrage MWh, svarende til tons træflis årligt. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyninger

44 Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

45 Balle-Hoed-Glatved Værket hører under NRGi Lokalvarme. NRGi har via selskabet NRGi Lokalvarme A/S etableret 11 lokale fjernvarmeværker i forsyningsområdet. Sammenlagt modtager cirka forbrugere fjernvarme fra de 11 anlæg. Værkerne er en række små varmeværker placeret i mindre lokalsamfund. Fyringen baseres primært på CO2-neutralt brændsel dvs. flis, træpiller eller halm, og det lokale engagement er en forudsætning for etableringen. Balle-Hoed-Glatved Fjernvarmeværk er et af fire lokalvarmeværker i Syddjurs Kommune. Brændselsforbrug Balle-Hoed-Glatved Fjernvarmeværk forsyner 190 forbrugere med varme produceret på træflis, affaldsgas og en mindre del olie. Der produceres MWh årligt. I forsyningsområdet findes ifølge BBR 38 olieforbrugere og 47 elforbrugere. Det forudsættes, at en del el- og olieforbrugere konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Fjernvarmeforsyninger

46 Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, og samt for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde samt for el- og olieforbrugere i interesseområderne. Fjernvarmeforsyningen er baseret på træflis og biogas, der begge er CO2-neutrale brændsler. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted. Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger efterhånden som elog olieforbrugere tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet og interesseområderne vil i 2030 være 98 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 22 tons samlet set for hele forsyningsområdet. Det resterende brændselsforbrug i både forsyningsområdet og interesseområdet skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, enkelte med fastbrændselsfyr, der ikke konverteres til fjernvarme. I 2030 vil brændselsforbruget for den samlede forsyning andrage MWh, svarende til tons træflis årligt. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyninger

47 Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

48 Rosmus Værket hører under NRGi Lokalvarme. NRGi har via selskabet NRGi Lokalvarme A/S etableret 11 lokale fjernvarmeværker i forsyningsområdet. Sammenlagt modtager cirka forbrugere fjernvarme fra de 11 anlæg. Værkerne er en række små varmeværker placeret i mindre lokalsamfund. Fyringen baseres primært på CO2-neutralt brændsel dvs. flis, træpiller eller halm, og det lokale engagement er en forudsætning for etableringen. Forsyningsområdet dækker hele byområdet, og der er ikke forventninger om udbygninger, der gør, at forsyningen har nye interesseområder Fjernvarmeforsyninger

49 Brændselsforbrug Rosmus Lokalvarmeværk forsyner 33 forbrugere med varme produceret på træpiller og en mindre del olie. Der produceres MWh årligt. I forsyningsområdet findes ifølge BBR 9 olieforbrugere og 1 elforbruger. Det forudsættes, at el- og olieforbrugerne konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen, med de brændsler der anvendes på værket, samt for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde. I 2030 er alle forbrugere konverteret til fjernvarme og det samlede brændselsforbrug er omlagt til CO2-neutralt brændsel. I 2030 vil træpilleforbruget for den samlede forsyning andrage MWh, svarende til 330 tons træpiller årligt. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Når fjernvarmeforsyningen baseres 100 % på træpiller, og konverteringerne til fjernvarme finder sted, reduceres udledningen væsentligt. Den samlede udledning af CO2 i forsyningsområdet vil i 2030 være forsvundet, da alle er konverteret til fjernvarme. Brændselsmængden på fjernvarmeværket falder over tid, da der gennemføres energibesparelser, og det kun er et meget lille antal forbrugere, der konverteres Fjernvarmeforsyninger

50 Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el-og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

51 Mesballe Værket hører under NRGi Lokalvarme. NRGi har via selskabet NRGi Lokalvarme A/S etableret 11 lokale fjernvarmeværker i forsyningsområdet. Sammenlagt modtager cirka forbrugere fjernvarme fra de 11 anlæg. Værkerne er en række små varmeværker placeret i mindre lokalsamfund. Fyringen baseres primært på CO2-neutralt brændsel dvs. flis, træpiller eller halm, og det lokale engagement er en forudsætning for etableringen. Mesballe Lokalvarmeværk forsyner 33 forbrugere med varme produceret på træpiller og en mindre del olie. Der produceres 650 MWh årligt. Forsyningsområdet dækker hele byen, og der er ingen interesseområder. Brændselsforbrug På værkets træpillekedel produceres 100 % CO2-neutral varme til de 33 tilsluttede forbrugere. Værket har gennem de sidste år kun anvendt en mindre del olie. I forsyningsområdet findes ifølge BBR 8 olieforbrugere og 5 elforbrugere Fjernvarmeforsyninger

52 Det forudsættes, at hovedparten af el- og olieforbrugerne konverteres til fjernvarme inden henholdsvis 2020 og 2030, samt at der gennemføres energibesparelser i alle bygninger. Desuden er det kommunens mål at medvirke til, at samtlige fjernvarmeforsyninger udelukkende producerer varme baseret på fossilfri brændsler inden Den efterfølgende figur viser det nuværende og fremtidige brændselsforbrug for fjernvarmeforsyningen med de brændsler, der anvendes på værket, samt for el- og olieforbrugere i det eksisterende forsyningsområde. CO2-udledning På baggrund af brændselsforbruget er lavet en tilsvarende figur med oversigt over CO2-udledningen i henholdsvis 2010, 2020 og Fjernvarmeforsyningen er baseret på 100 % træpiller. Det betyder, at den samlede udledning reduceres væsentligt efterhånden som konverteringerne til fjernvarme finder sted. Den samlede reduktion af CO2 i forsyningsområdet vil i 2030 være 98 %. Det svarer til en tilbageværende udledning på 2 tons samlet set for Brændselsmængden på fjernvarmeværket stiger lidt efterhånden som el- og olieforbrugerne tilsluttes, men ikke så meget som el- og olieforbruget falder, da der samtidig gennemføres energibesparelser. hele forsyningsområdet. Det resterende brændselsforbrug i forsyningsområdet, skyldes et mindre antal tilbageværende elvarmeforbrugere, der ikke konverteres til fjernvarme. I 2030 vil træpilleforbruget for den samlede forsyning andrage 780 MWh, svarende til 160 tons træpiller årligt Fjernvarmeforsyninger

53 Virkemidler For at de ovennævnte mål skal nås, kræver det dels en indsats fra forsyningens side omkring markedsføring over for el- og olieforbrugere, dels et ønske om at lave de udvidelser, der er nødvendige, for at nå så mange som muligt med fjernvarme. Markedsføring kan enten gennemføres i det enkelte forsyningsområde eller som en samlet markedsføring for alle forsyninger i kommunen. Desuden skal kommunen medvirke til, at der ikke etableres individuelle opvarmningskilder, så som jordvarme eller andre former for varmepumper eller fastbrændselsfyr, i fjernvarmeforsyningsområdet. Der er ikke i loven hjemmel til at nægte ejeren af en bygning at etablere f.eks. et fastbrændselsfyr, men gennem et samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeforsyningen er det muligt at sørge for, at ejeren bliver opmærksom på, at fjernvarme er et reelt alternativ. God kommunikation mellem alle parter er et vigtigt virkemiddel. Desuden er det en mulighed, at kommunen godkender en tilslutningsog forblivelsespligt i forsyningsområdet, såfremt forsyningen har ønske om dette. Det vil naturligt sikre en øget tilslutning til forsyningen over en 9-årig periode Fjernvarmeforsyninger

54 Sammenlægning af forsyninger En fremtidig mulighed for at optimere fjernvarmeforsyningerne kunne være at lave en sammenlægning af to eller flere forsyninger. Det vil optimere den økonomiske situation hos forsyningerne, men også give mulighed for at optimere driften og dermed medføre brændselsbesparelser. Afhængig af, hvorledes en sammenlægning vil finde sted, enten som en sammenkobling af værker med transmissionsledninger imellem de eksisterende værker, eller som etablering af et nyt værk med transmissionsledninger ud til de omhandlede forsyningsområder, vil der undervejs langs ledningerne være forbrugere i det åbne land, som kan tilsluttes fjernvarmeforsyningen. En sammenlægning af to eller flere fjernvarmeforsyninger vil medføre en stor fleksibilitet og umiddelbart kunne medføre følgende fordele: Der kan opnås økonomiske fordele ved administrative og driftsmæssige samarbejder (kan også opnås uden fysisk sammenlægning af forsyningsområderne) Ved flere anlæg til at forsyne et stort net, vil der være mulighed for større fleksibilitet i valg af brændsler Med flere kedler koblet til det samlede net vil forsyningssikkerheden øges, og muligheden for udelukkende at anvende CO2-neutrale brændsler øges Der skabes bedre mulighed for at etablere større kollektive solvarmeanlæg, hvor det er muligt. Eventuelt kunne solvarmeanlægget etableres ude på en mark langs transmissionsledningen Der etableres biogasanlæg, hvor det er muligt, og der vil blive mulighed for at aftage biogasvarme fra større anlæg Der kan opnås en bedre udnyttelse af overskudsvarme fra lokale virksomheder for eksempel om sommeren Det er ikke varmeplanens opgave at vurdere eller foreskrive sammenlægninger af fjernvarmeforsyninger, men kommunen vil opfordre til, at det vurderes om muligheden for en sammenlægning med andre forsyninger er til stede. Det bør ligeledes vurderes, om der er mulighed for sammenlægning på tværs af kommunegrænser Sammenlægning af forsyninger

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...]

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...] Advokathuset Kongevejen 54 Att. advokat Ole Conradsen Kongevejen 54 2840 Holte Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Varmeplan Bornholm 2007 Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 Varmeplanlægning 5 Baggrund 5 Gældende love og regler 6 Varmeforsyningsprojekter

Læs mere

KLAGE FRA [XXX] OVER Rebild Kommunes afgørelse af 3. december 2012 dispensation fra forblivelsespligt til Aars Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.

KLAGE FRA [XXX] OVER Rebild Kommunes afgørelse af 3. december 2012 dispensation fra forblivelsespligt til Aars Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. (Varmeforsyning) Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA [XXX] OVER Rebild Kommunes

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Varme- og Energiplan Haderslev Kommune

Varme- og Energiplan Haderslev Kommune Varme- og Energiplan Haderslev Kommune Juni 2014 Varme- og Energiplan for Haderskev Kommune Haderslev Byråd har den 24. juni 2014 vedtaget ovennævnte Varmeog Energiplan endeligt. Planen har forinden været

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLAN

STRATEGISK ENERGIPLAN UDkast til Høring 20.08.2015 STRATEGISK ENERGIPLAN Maj 2015 Forord Indhold Du sidder her med forslag til Roskilde Kommunes strategiske energiplan. Planen viser vejen til, hvordan Roskilde kan bidrage

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23 Til: [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Horsens Kommune [XXX] Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om fjernvarme i Saksild og Rørt. Onsdag den 30. september 2015 kl. 19.00

Velkommen til informationsmøde om fjernvarme i Saksild og Rørt. Onsdag den 30. september 2015 kl. 19.00 Velkommen til informationsmøde om fjernvarme i Saksild og Rørt Onsdag den 30. september 2015 kl. 19.00 Aftenens program: - Odder Varmeværk - Hvor kommer varmen fra - Odder Varmeværks nuværende forsyningsområde

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Silkeborg Kommune Søvej 1-3 8600 Silkeborg Att.: Borgmester Hanne Bæk Olsen 25. oktober 2013 Sagsnr. 4507 JCD Sekretær Hanne Secher tlf. 8743 5510 - has@sagfoererne.com Vedr. tilslutningspligt til fjernvarme

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Til Varde Kommune Dokumenttype Rapport Dato 10. oktober 2013 VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Ref. A 10-10-2013 HLLM, BLY BLY og Varde

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere