De sammenhængende bånd

Transkript

1 De sammenhængende bånd Workshop: Fordomme. Onsdag d. 28. januar 2009 Workshopfacilitator: Projektleder Mohamed Gelle, Dansk Flygtningehjælp Sammenfattende referat fra oplæg og diskussion v. Jakob Ejersbo, SDU Workshoppen fandt sted to gange med workshopdeltagere per gang. Deltagerne kom med meget forskellige faglige/professionelle baggrunde, størstedelen dog med erfaring indenfor arbejde med integration. Workshoppen begyndte med en visning af filmen Fordomme. Dette blev efterfulgt af et oplæg ved Mohamed Gelle, hvorefter der var diskussion i plenum. Mohamed Gelles oplæg Mohamed Gelles egen fortælling Mohamed Gelle kom til Danmark for 25 år siden. Til forskel fra mange flygtninge, der kommer i dag, var han ikke traumatiseret af krig eller terror. Endvidere var danskerne mere åbne over for udlændinge. Han fortæller: Da jeg var ny i Danmark, kom mange danskere og spurgte os udlændige kan du sige rødgrød med fløde. Når jeg møder udlændinge, der er kommet til Danmark de senere år, har de ikke været udsat for det samme: Der er ingen kontakt mellem udlændinge og danskere. Spørgsmålet kan du sige rødgrød med fløde gav i det mindste mulighed for kontakt. Mohamed Gelle oplevede dengang som nu fordomme, ikke kun på gaden men også i det officielle Danmark. Han fortæller: Som nytilkommen, 23-årig mand fra Somalia havde jeg et møde med en socialrådgiver, og vi taler om mine uddannelses- og erhvervsønsker. Da jeg siger, at jeg vil uddannes som styrmand for senere at kunne blive kaptajn, svarer socialrådgiveren: det kan du ikke det er for svært det er også svært for danskere. Min niece Jasmin var i børnehave. Under leg blev hun mødt med bemærkningen: du kan ikke blive prinsesse, fordi du er sort. Min søn skulle i sin danskundervisning i 2. klasse i året 2005 lære bogstaverne. I bogen var det enkelte bogstav parret med en tegning o A= and (tegning af en and) o. o M=mand (tegning af hvid mand) o N=neger (tegning af grim neger med ben i næsen) Mohamed Gelles syn på fordomme Fordomme er noget, alle har. For et lille barn er det kun forholdet til mor, der tæller, og barnet har fordomme over for alle andre. Efterhånden som barnet erfarer verden, åbner det gradvist op og 1

2 erstatter fordommene med viden og åbenhed over for de ting og mennesker, det møder men fastholder fordomme over for det ukendte. Der er fordomme mellem mange grupper i det danske samfund: Danskere har fordomme mod flygtninge/indvandrere og modsat Der er store fordomme mellem forskellige etniske grupper Der er fordomme mellem Sønderjyder og Københavnere Årsager til fordomme Uvidenhed Usikkerhed Misforståelse af signaler Der er forskel på, hvor tilbøjelige mennesker er til at have fordomme. Nogle mennesker har sociale kompetencer, der muliggør, at de bedre kan klare forskelle uden at få fordomme. Mohamed Gelles egen tilgang til fordomme Ved at håndtere de fordomme, man møder som dansker med anden etnisk baggrund, kan man undgå de negative følger af fordomme: Undgå selv at få fordomme Bevare selvværd og ikke blive påvirket af de fordomme og fornærmelser, man møder Ikke at blive provokeret til at bekræfte de negative fordomme hvis mange ser på en gruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk, som om de forventer vold og ballade, kunne gruppen blive provokeret til at blive voldelige og lave ballade. Hvordan håndterer man fordomme: Nysgerrighed: Alle har en historie, der præger dem mere end den gruppehistorie, som fordommen påstår at repræsentere. Man kan spørge ind til den og se individet bag. Humor: En humoristisk tilgang kan takle de situationer, hvor man bliver stillet over for de ofte groteske fordomme. Der er fordomme i forskellige niveauer i samfundet: Gadeplan og presse kan være voldsomme og racistiske, men er i virkeligheden et mindre problem I institutionelle sammenhænge når fordomme kommer fra en magtposition f.eks. i skoler, kommune, arbejdsmarked, så er selv de mest underspillede udtalelser med til at skabe, sprede og fastholde fordomme, skabe institutionel diskrimination og påvirke lovgivning. 2

3 o Institutionel diskrimination opstår, når en institution mangler kollektiv evne til at yde en passende og professionel service til borgerne på grund af deres hudfarve, kultur eller etniske baggrund. o Fordomme kan, i samspil med den offentlige debat være med til at påvirke lovgivningen. Narkotikakriminalitet, er i den offentlige og politiske debat gjort ensbetydende med «udlændinge». Ved at gøre narkokriminalitet ensbetydende med udlændinge, kan man samtidig legitimere stramninger af udlændingelovgivningen mv. Hvis politiet har en fordom om, at etniske minoriteter eller visse minoritetsgrupper er mere kriminelle end andre, vil det føre til en større interesse eller overvågning af disse grupper fra politiets side. Følgelig vil politiet formentlig afdække flere kriminelle forhold blandt disse grupper - ikke nødvendigvis fordi disse grupper er mere kriminelle, men fordi andre grupper ikke bliver kontrolleret i samme omfang. Diskussion i plenum med fokus på fordomme i institutionelle sammenhænge, og hvordan man kan håndtere dem (diskussionen i de to workshops er sammenskrevet ud fra de temaer, der blev taget op. Der er medtaget synspunkter fra såvel deltagere som fra Mohammed Gelle) Deltagernes eksempler på fordomme i institutionelle sammenhænge Fordomme om bestemte etniske grupper i integrationsarbejde: Om somaliere (den erfarne sagsbehandler til den nyuddannede: Vi har flygtninge, og så har vi somaliere ) eller i en anden forvaltning: Congolesere kan blive de nye somaliere Arbejdsgange, der skaber eller fastholder fordomme: Opdeling af klienter, der mangler beskæftigelse, mellem det danske team og det etniske team i socialforvaltningen sker alene på baggrund af navn. Baggrunden for det etnisk klingende navn kan ligge flere generationer tilbage. Der er en tendens til, at etniske kvinder uden beskæftigelse placeres i matchgruppe 4. En deltager kunne referere en undersøgelse, der viser, at det er lettere at flytte en etnisk kvinde fra matchgruppe 4 direkte til beskæftigelse end at flytte en fra matchgruppe 4 til matchgruppe 3, der burde være det næste skridt mod beskæftigelse. Hvordan håndterer man fordomme i en medarbejdergruppe En deltager pointerer, at det er et grundvilkår, at der opstår fordomme. Som professionelle skal vi kunne reflektere over de fordomme, man har, og man må i sin gruppe og over for sine medarbejdere sikre, at der bliver reflekteret over de fordomme, der opstår. Dvs.: 3

4 Man kan ikke fordømme det at have fordomme. Det er et grundvilkår, at der er fordomme, og hvis man fordømmer eller fornægter det, vil de blot opstå under overfladen. Man må tage problemet op og sætte ord på. Man kan lave en session, hvor alle skal komme frem med mindst fem fordomme, og hvor der bliver lejlighed til at tale om det og en åbenhed overfor, at fordomme ikke kan undgås. Man må være farveblind se klienterne/eleverne som individer med de styrker og mangler, de har o Hvis en borger med anden etnisk baggrund end dansk har en afvigende adfærd, er der risiko for, at man ser den etniske baggrund som årsagen o Hvis du har mødt 20 irakiske mænd, der undertrykker deres koner/døtre, betyder det ikke, at du kan forvente, at den næste irakiske mand, du møder, også undertrykker kvinder I en kommune søger man at forebygge fordomme i sagsbehandlingen ved at give medarbejderne fakta, så de ikke bliver så overrasket over, hvad de ser o Om landet o Om deres historie (15 år i flygtningelejr med de og de vilkår) Man kan forebygge de frustrationer, der kan lede til fordomme ved at have en realistisk strategi for sit arbejde. Det giver medarbejdere en oplevelse af succes frem for frustrationer over en håbløs opgave o I et belastet boligområde har man valgt strategien Vi vil være gode til at skabe borgere, der kan flytte ud af dette område og klare sig - i stedet for at fastholde en umulig ambition om at ændre boligområdet Sprogbrug: Ordet integration har mange negative associationer knyttet til sig. I Sønderborg bruger man i stedet ordet genbosætning. Hvordan håndterer man fordomme over for de borgere med anden etnisk baggrund end dansk, man møder som professionel Ved at stille samme krav til en sygeplejeelev med indvandrerbaggrund, som man vil gøre til en med etnisk dansk baggrund o Man skal have øje for eller åbenhed overfor, at de kan have andre kompetencer, som vi ikke kan se o Vi må ikke undlade at stille faglige krav det forhindrer elever med anden etnisk baggrund end dansk i at få den læring, de har krav på. Om nødvendigt skal man være mere præcis i formuleringen af kravene. Dette kan også gælde for en leder over for medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Ved at gøre det klart, at det at se ud på en særlig måde har konsekvenser f.eks. for muligheden for beskæftigelse: o En punker med nitter og strithår o En somalier med stort skæg og turban Undgå Det er synd for. Den tilgang er grundlaget for diskrimination, fordomme og passivisering. Udgangspunktet bør tages i den enkeltes situation. Empati er noget andet end 4

5 Det er synd for. Man bør komme ind under huden på den enkeltes historie f.eks. fra flugten eller hjemlandet og tage fat i de konkrete følger eller problemer, det giver. Man må forklare de vilkår, der er i danske institutioner. En deltager kunne berette om en skole, der havde en gruppe af tamilske forældre, der ikke kunne acceptere, at børn af forskellig kaste sad ved samme bord. Skolen tog problemet op med gruppen og fik forklaret, at kaster ikke har denne betydning i det danske samfund, og at holdningen ikke er acceptabel. Det er nødvendigt med en dialog i samfundet mellem etniske danske og borgere med anden etnisk baggrund end dansk Venskabsforeningerne var tidligere et forum for den dialog, der kan erstatte fordomme med et mere individuelt syn på borgere med anderledes etnisk baggrund. Denne rolle spiller de ikke længere. De gensidige fordomme forhindrer dialog. En deltager kræver bud på, hvad vi så gør: o Vi bør deltage mere i den offentlige debat o Der bør være bedre integration på arbejdsmarkedet o Små ting kan fremme medmenneskelig kontakt: F.eks. kan det, at kommunale medarbejdere deltager i bryllup, danne grundlag for at møde mange fra den pågældende gruppe og opleve dem i andre sammenhænge Opsummering v. Mohammed Gelle Fordomme dukker op af en årsag: Vi er flokdyr og har brug for at orientere os i verden. Man kan betragte fordommene som en art for-forståelse. Det afgørende er, at fordommene ikke kommer til at stå i vejen for refleksion og behandling af de konkrete problemer og udfordringer, man som professionel skal hjælpe med. 5