Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den kl Birgit Schøn

Transkript

1 Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen Den kl Birgit Schøn

2 Program Velkomst og intro til dagen - Tjek ind Evidens- og læringsparadigmet De gode læringsmål og kriterier Hvordan gør vi målene synlige for børnene Hvordan arbejder vi med at inddrage børnene i evaluering og feedback? Afslutning - Tjek ud

3 Dagens mål - At få viden om læringsparadigmet herunder det dynamiske og fikserede tankesæt - At få en viden om og ideer til at arbejde med tydelige læringsmål og succeskriterier - At få viden om og ideer til, hvorledes der kan arbejdes med at involvere børnene i evaluering og feedback

4 Teamdannelse

5 Tjek ind Hvordan arbejder du/i allerede, med læringsmål, evaluering og feedback? Hvilke styrker og svagheder får du øje på i dette arbejde.

6 Evidensparadigmet Praksis Private antagelser, synsninger, tro og erfaring Forskning - Evidensbaseret

7 Evidensparadigmet

8 Evidensparadigmet

9 Evidensparadigmet Praksis Private antagelser, synsninger, tro og erfaring Forskning - Evidensbaseret - Evidensinformeret

10 Evidensparadigmet

11 Evidensparadigmet Kilde: Hilbert Meyer

12 Summeopgave Hvordan forsker I i egen praksis og kan du komme med eksempler på hvordan I/du har inddraget forskning i din praksis?

13 Læringsparadigmet Fra et fikseret til et dynamisk tankesæt Fra et præstationsorienteret til et læringsorienteret tankesæt

14

15 Prioriteter Overbevisning Grundlæggende indstilling Fikseret og dynamisk tankesæt Fikseret tankesæt Du ved at du kan lære nyt, men det vil ikke rigtigt lave om på, hvor intelligent du er. Der er nogle ting, du altid vil være god til, og nogle ting du aldrig vil lære. Du kender nogle mennesker, der har medfødte talenter. Dynamisk tankesæt Du regner med, at jo mere du lærer, desto mere intelligent bliver du. Du er overbevist om, at du har udviklet dine talenter ved egen kraft, og at dine svagheder bare venter på at blive styrket. Du tror på, at folk der brillerer på nogle områder, gør det på grund af al deres engagement og umage. Intelligens og evner er konstante Naturen bestemmer intelligens og evner Jeg vil altid være god til noget (fx matematik) og dårlig til noget andet (fx billedkunst) Intelligens og evner kan vokse. Opvæksten bestemmer intelligens og evner Hvis jeg gør alt, hvad jeg kan, søger hjælp, tager chancer, ændrer min strategi, så er der en god chance for, at jeg kan lære. Jeg skal bevise mit værd Succes er vigtigt (især hvis det ikke kræver meget energi) fordi det beviser at jeg er klog. Jeg skal undgå at fejle på nogen som helst måde. Jeg skal overbevise mig selv om mit værd Jeg skal lære gennem udfordringer, da det vil hjælpe mig med at udfolde mine talenter. Jeg skal søge interessante udfordringer, der udvikler mig og hjælper mig med at lære.

16 At lære børnene at lære

17 Læringsparadigmet

18

19 Læringsmål

20 Læringsparadigmet Hvad skal børnene lave? fokus på aktiviteten Hvad skal børnene lære? fokus på læring

21 LeneHeckmann.dk Tydelige mål Aktivitetsmål Fokus på opgaver, som skal løses. Læringsmål Fokus på det, som skal læres Vi skal synge Vi skal tegne Vi skal lære at følge en rytme Vi skal lære at kordinere øje og hånd Tydeligt hvad der skal laves. Tydeligt hvad der skal læres.

22 Læringsparadigmet Præstations mål Fokus på målet Læringsmål Fokus på den læring, der skal føre til målet

23 Læringsmål hvorfor?

24 Læringsmål Hvis man ikke ved, hvor man skal hen, kan man ikke vide, hvilken vej man skal gå! Læringsmål skal være med til at give jer en fælles retning i det pædagogiske arbejde.

25 Redskab til læring Læringsmål er et redskab. Det er ikke en løsning.

26 De gode læringsmål Målene er tydelige for pædagogen Målene er utydelige for barnet Målene er tydelige for barnet Målene er utydelige for pædagogen

27 Gode læringsmål Læreplanen

28 De gode læringsmål og de 6 lærerplanstemaer Social kompetence Krop og bevægelse Alsidig personlig udvikling Kulturelle udtrykformer Sproglig udvikling Natur og naturfænomener

29 Læringsmål og de seks temaer At børnene udvikler en nysgerrig og undersøgende tilgang til naturen (naturen og naturfænomener) At børnene danner og udvikler venskaber med andre børn (sociale kompetencer) At børnene kender til og er tolerante over for de kulturer og traditioner de møder (kulturelle udtryksformer og værdier). At børnene bruger og udfordrer sig selv fysisk (Krop og bevægelse) At børnene udvikler et nuanceret ordforråd og kommunikerer non-verbalt (sprog)

30 De gode læringsmål Lærerplanen Læringsmål for gruppen

31 Gode læringsmål Synlige så barnet kan tage ejerskab for dem.

32 At gøre målene synlige

33 At gøre målene synlige

34 At gøre målene synlige

35 H.C. Andersen Fyrtøjet Det VED vi VØL Det ØNSKER vi at vide mere om Det har vi nu LÆRT

36 At gøre målene synlige Jeg kender ikke ordet Skilling Jeg har hørt ordet før Ækel Jeg ved hvad ordet betyder Sabel Marchere Soldat Rundetårn Sukkergris

37 Summeopgave Hvordan er det du har set i forhold til at gøre målene synlige ens forskellig fra det du allerede gør i din praksis? Hvilke mål ville være relevante at synliggøre for børnene - og hvorfor disse?

38 Gode læringsmål Synlige så barnet kan tage ejerskab for dem. Positive retter fokus på barnets potentiale. Præcise hvilken viden, færdighed eller kompetence barnet skal mestre. Konkrete relevante for barnets progression, og danne grundlag for feedback.

39 De gode læringsmål De gode læringsmål beskrives i et positivt, præcist og konkret sprog: Børnene kan tallene fra 1-10 Børnene kan deltage på en god måde til samling Børnene kan fortælle, hvordan de har det Børnene kan indsamle dyr i naturen Børnene kan fortælle om fyrtøjet Børnene kan være gode kammerater Børnene kan synge sange med fagter til

40 Summeopgave Nævn nogle læringsmål I har arbejdet med. Hvordan er de ens/forskellige fra de læringsmål, du her er blevet præsenteret for.

41 De gode læringsmål Lærerplanen Læringsmål for gruppen Tegn på læring Kriterier og taksonomier

42 Tegn på læring - succeskriterier Hvad er det man kan, når man kan det? Hvordan kan man se, høre og føle, at vi er i mål?

43 Kriterier Læringsmål: Jeg kan klippe med en saks Kriterier: Jeg kan holde på en saks Jeg kan klippe takker med en saks Jeg kan klippe lige ud Jeg kan klippe buer Jeg kan klipper hjørner

44

45

46 Kriterier Læringsmål: Jeg er en god kammerat Kriterier: Jeg kan skiftes til at bestemme Jeg kan dele Jeg kan finde på lege Jeg siger stop på en god måde Jeg kan hjælpe

47 Læringsmål og succeskriterier Kan dele Kan hjælpe Kan finde på lege Kan skiftes til at bestemme Kan skiftes til at bestemme Kan sige undskyld med hjertet En god kammerat Kan sige STOP på en god måde Kan acceptere at vi er forskellige

48 Læringsmål og succeskriterier Opgave: Tag et læringsmål og bryd det i nogle kriterier: Børnene kan tallene fra 1-10 Børnene kan deltage på en god måde til samling Børnene kan fortælle, hvordan de har det Børnene kan indsamle dyr i naturen Børnene kan fortælle om fyrtøjet Børnene kan være gode kammerater Børnene kan synge sange med fagter til

49 Taksonomier Måltaksonomier er et klassifikationssystem, som beskriver progressionen

50 Taksonomier Niveau 3 Skal nås af få Niveau 2 Skal nås af gennemsnittet Niveau 1 Skal nås af alle

51 Taksonomier Læringsmål: Jeg kan klippe med en saks Kriterier: Jeg kan holde på en saks Jeg kan klippe takker med en saks Jeg kan klippe lige ud Jeg kan klippe buer Jeg kan klipper hjørner Taksonomi: Niveau 1 Jeg kan holde på en saks og klippe lige ud Niveau 2 Jeg kan klippe buer Niveau 3 Jeg kan klippe hjørner og kanter

52 Mål: Jeg kan danne venskaber

53 Læringsmål og succeskriterier Opgave: Tag et læringsmål/kriterie og bryd det i tre niveauer: Børnene kan tallene fra 1-10 Børnene kan deltage på en god måde til samling Børnene kan fortælle, hvordan de har det Børnene kan indsamle dyr i naturen Børnene kan fortælle om fyrtøjet Børnene kan være gode kammerater Børnene kan synge sange med fagter til

54 De gode læringsmål Lærerplanen Læringsmål for gruppen Tegn på læring Kriterier og taksonomier Læringsmål for det enkelte barn

55 DAP

56 De gode læringsmål Målene er tydelige for pædagogen Målene er utydelige for barnet Målene er tydelige for barnet Målene er utydelige for pædagogen

57 Individuelle mål Foto Jonathan Jeg skal lære næste gang At invitere andre ind i legen Jeg skal lære nu At skiftes til at bestemme i legen Jeg har lært At finde på lege

58 Individuelle mål Samling Oskar d Jeg kan deltage i samling på en god måde: Jeg kan sidde stille i 5-10 minutter Jeg kan kigge på dem, der fortæller noget Jeg kan fortælle noget til de andre, når vi har samling.

59 Individuelle mål

60 Individuelle mål

61 Individuelle mål Camille Jeg kan tælle til 5 Jeg kan tælle til 10 Jeg kan tælle til 20 Jeg kan tælle 5 objekter Jeg kan tælle 10 objekter Jeg kan finde numrene 1 til 5 Jeg kan finde numrene 6-9

62 Individuelle mål Jeg kan Jeg kan binde snørebånd Jeg kan binde snørebånd

63

64 KLAR PARAT SKOLESTART BØRNEHAVENS TJEK KORT Navn Jeg kan skrive mit navn Rim Jeg kan rime Bogstaver Jeg kender mange bogstaver Lyde Jeg kender nogle af bogstavernes lyde aaaaaaaaa Tal- tælle Jeg kan tælle fra Tal - skrive Jeg kan skrive nogle tal Tal læse Jeg kan læse tallene fra en 2- to 3- t re Former Jeg kender nogle former Lyt t e Jeg kan lytte fx til samling Tale Jeg kan fx fortælle om noget jeg har oplevet En besked Jeg kan tage i mod en besked Vent e Jeg kan vente på tur Lege Jeg kan lege med andre Andre Jeg kan give plads til andre Kr op Jeg kan bruge min krop Nat ur Jeg er nysgerrig på naturen

65

66 Summeopgave Hvorfor arbejde med kriterier og taksonomier? Hvor kunne du arbejde med at lave individuelle mål?

67 De gode læringsmål - hvornår Afsæt i projekt hvordan giver dette projekt mulighed for at arbejde med læringsmål fra forskellige temaer Afsæt i lærerplanstemaet hvad er læringsmålet, hvordan kan vi arbejde med det i et projekt eller i hverdagen. Afsæt i hverdagssituationer hvad kan børnene lære i disse situationer?

68 Garderoben - hvad kan de lære her? Hvilke læringsmål/kriterier kan bringes i spil?

69 Social kompetence Krop og bevægelse Jeg kan selv tage tøj på Jeg kan bede om hjælp og jeg kan tilbyde hjælp med kroppen og med mit sprog. Garderoben Alsidig personlig udvikling Jeg kan fokusere på min egen opgave. Jeg kan lægge mine ting på plads. Kulturelle udtryksformer Sproglig udvikling Natur og naturfænomener Jeg kan undersøge vejret og tage tøj på, der passer til vejret. Jeg kan en masse ord, der handler om min krop og om tøj.

70 Tiltag der skal understøtte læringsmålene

71 Gør det tydeligt pædagogen som rollemodel Den voksne som rollemodel: Være god til at lytte Være god til at tilbyde hjælp Være tålmodig Sæt ord på Hjælpe på en måde, der støtter barnet i det som barnet allerede kan Spørg hvad det er man skal hjælpe med.

72 Gør målene tydelige før børnene At holde orden i garderoben

73 Gør målene tydelige før børnene At tage tøj på der passer til vejret

74 En læringven

75 LeneHeckmann.dk

76 Individuelle mål Carla Jeg kan selv tage tøj på Jeg kan tage tøj på, der passer til vejret Jeg kan holde orden på min plads Sådan skal vi arbejde med mit mål for den næste periode:

77 Evaluering og feedback

78 Mål, evaluering og feedback Vejen til succes 1. Hvor er jeg på vej HEN? 2. Hvor er jeg NU? 3. Hvad er NÆSTE skridt?

79 Mål, evaluering og feedback

80 Mål, evaluering og feedback

81 Mål, evaluering og feedback Summativ Slutevaluering Formativ Undervejsevaluering Det er hvordan informationen fra en evaluering bruges, som afgør hvilken hensigt den får.

82 Feedback undervejs Hvordan er det hun gør ens/forskelligt fra det du/i gør? Hvad gør hun, som du kunne inspireres af?

83 Opgave

84 Hverdagssituationer hvad kan vi lære i dem? Hvilke læringsmål, kan der arbejdes med i hverdagssituationerne Hvad vil vi gøre for at fremme børnenes lærerproces i disse situationer? Læringsmakker, synliggørelse gennem visualisering, læringsdetektiver, rollespil Hvordan kan der evalueres og gives feedback

85 Hvad er tager du med dig fra dagens workshop