Ad a) Valg af dirigent Vejbygningssektionens formand, adm. direktør Jesper Arkil, Arkil A/S, bød velkommen og glædede sig over det store fremmemøde.

Transkript

1 Referat fra Vejbygningssektionens ordinære generalforsamling fredag den 19. november 2010 på Entreprenørskolen Der var 41 deltagere fra 18 medlemsvirksomheder samt advokat Mogens Hansen og sektionens konsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Dagsorden: a) Valg af dirigent b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretninger for det forløbne år c) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2009 til godkendelse d) Fastsættelse af indskud og kontingent for det kommende år e) Valg af gruppeformænd og suppleanter f) Valg af to revisorer g) Eventuelt Ad a) Valg af dirigent Vejbygningssektionens formand, adm. direktør Jesper Arkil, Arkil A/S, bød velkommen og glædede sig over det store fremmemøde. Jesper Arkil foreslog på bestyrelsens vegne, at advokat Mogens Hansen, Dansk Byggeri, blev valgt til dirigent. Mogens Hansen blev valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig for så vidt angår dagsordenens punkter. Ad b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretninger for det forløbne år Dirigenten gav ordet til sektionens formand Jesper Arkil, som aflagde følgende beretning: Vi har i vanlig stil holdt tre bestyrelsesmøder: det første i januar på Entreprenørskolen, det andet i juni i København og det tredje aftenen før generalforsamlingen. Der er nogle faste punkter på dagsordenen, bl.a.: Orientering om Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg og Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget samt anlægsaktiviteten, arbejdskraftsituationen og lønudviklingen. I 2010 holdt bestyrelsen møde den 7. januar om bl.a. Dansk Byggeris repræsentantskab og årets aktiviteter, herunder ekskursionen til Stockholm, samt kommunernes investeringer, driftsopgaver og de fælleskommunale selskaber. Bestyrelsen holdt møde den 3. juni hos Pihl-Aarsleff Brokonsortiet på Staunings Plads i København. Dansk Byggeris erhvervspolitiske chef, Torben Liborius, redegjorde for Dansk byggeris erhvervspolitik i almindelighed og i relation til den kommunale sektor i særdeleshed. Det tredje bestyrelsesmøde holdt vi så i går, torsdag den 18. november, her på Toppen af Ebeltoft, som er Entreprenørskolens nye navn. Ved generalforsamlingen den 13. november 2009 havde Vejbygningssektionen 78 medlemsvirksomheder. Med virkning fra 1. januar 2010 blev Strabag AG, Reiner Apenbrink, Grøngrøft Slot, Aabenraa, nyt medlem, og den 1. april blev Istak.hf, Kolbeinn Kolbeinsson, Island, nyt medlem. Den 1. juli blev JD-Contractor, Gert Normann Andersen, Holstebro; Sönke Krey Erdbewegung GmbH & Co., Andrea Sievers, Tyskland; MS-bau s.r.o., Petr Smoka, Slovakiet, og WTEW Stav s.r.o., Petr Smolka, Slovakiet, nye medlemmer. Og GEO er blevet medlem fra 1. oktober i år.

2 Den 8. oktober gik Ole Mortensen Entreprenørforretning A/S, Horsens, konkurs, og den 11. oktober gik Entreprenør Povl Jakobsen A/S, Herning, konkurs. Det vil sige, at vi har haft syv indmeldelser og to udmeldelse, så Vejbygningssektionen har nu 83 medlemsvirksomheder. Man kan vist med rette konstatere, at vores sektion følger branchens generelle udvikling med et mere internationalt præg. Det glæder mig, at vores nye medlemmer fra udlandet har fundet det umagen værd, at være med i Dansk Byggeri og Vejbygningssektionen. Danmark blev hårdt ramt af finanskrisen. Bruttonationalproduktet faldt med 1,1 % i 2008 og med 5,2 % i vil igen give vækst i BNP, men det kan ikke mærkes i vores kære branche, som unægtelig er kommet i lidt af en havsnød. Først synker den private banksektor helt til bunds over det meste af den vestlige verden. Livredderen, i form af de statslige finanser, viser sig at have svært ved at svømme meget andet end hundesvømning, og redningskransen er nu en kraftig slankekur med meget lave investeringer fra både den private og den offentlige sektor. Og hvis situationen ikke i forvejen var alvorlig ved indgangen til 2010, så sørgede Kong Vinter for, at den blev det. Det har været et af de mest barske år i nyere tid, og stort set ingen virksomheder er kommet igennem det uden strid og møje. Mange har opgivet ævred, frivilligt såvel som ufrivilligt. Der er trods alt gjort en del fra politisk side for at sikre beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, og det rammer bredt, til fordel for såvel store som små virksomheder. Vi har aftalen fra januar 2009 om den grønne transportpolitik, som isolerede 94 mia. kr. frem til Og den 22. oktober 2009 blev der indgået aftale om en moderne jernbane, som omfatter anlæg af en række jernbaneprojekter til opgradering af jernbanenettet. Desuden blev der samme dag indgået forlig om udmøntning af en række puljer til cykeltrafik, støjbekæmpelse, trafiksikkerhed, bekæmpelse af flaskehalse, fremme af gods på jernbane, fremkommelighed for busser, bedre adgang til kollektiv transport, stationsmodernisering og jernbaneoverskæringer. Der er også indgået konkrete aftaler om nybygning af omfarsveje i en række større byer samt om udbygning af motorvejsnettet på E20 og E45 foruden de Københavnske indfaldsmotorveje. Også i de større byer er der indgået aftaler om udbygning af infrastrukturen, såvel på vejnettet som i havneområderne, alene i København vil der blive investeret adskillige milliarder i de kommende år i området omkring Nordhavn og Københavns Havn. Anlægsdirektør Jens Holmboe, Vejdirektoratet, kommer lidt senere og vil mere konkret beskrive den kraftige stigning i udbudsmængderne og de tanker, Vejdirektoratet gør sig i den forbindelse. Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være stigende aktivitet i de kommende år på de nævnte områder. Det tager tid at løbe i gang, men jeg synes, at man kan begynde at ane lys i horisonten her på falderebet for Vinteren kommer, men lad os nu holde fast i forventningen om, at aktiviteten vil stige i 2011, og tør jeg sige, at det forhåbentlig også gælder priserne? Den store joker i forventningerne til fremtiden er nu engang aktiviteten i kommunerne. Kommunernes anlægsinvesteringer har været lave, men har dog i 2010 været hjulpet af statslig støtte og lånepuljer. Det vil ikke være tilfældet i 2011, og det vækker bekymring for den kommende aktivitet. Som noget forhåbentlig positivt er der sket selskabsdannelse på kloakområdet i hele landet, hvilket alt andet lige må betyde, at investering og vedligeholdelse af kloaknettet bliver mindre påvirket af lokalpolitiske handler og huller i de administrative budgetter. Problemerne med store regnvandsmængder bliver ikke mindre, og der vil være stigende aktivitet, også her. 2

3 Jeg vil i den forbindelse pege på en meget konkret problemstilling. Selskabsdannelsen indebærer, at investeringerne i spildevandsanlæg ikke længere bliver registreret i det kommunale anlægsbudget. Dansk Byggeri udtaler, at der i dag ikke er nogen, som er i stand til at oplyse omfanget af de samlede investeringer i spildevandsanlæg. Det er meget utilfredsstillende for anlægsbranchen. Vi har tidligere set selskabsdannelser på forsyningsområdet. Der er desværre eksempler på, at disse selskaber groft kan udnytte en kommunal selskabsdannelse, og med oprindeligt offentlige midler i ryggen, opstarte konkurrerende virksomhed på helt urimelige vilkår. Det er også i direkte strid med loven, hvis f.eks. en elforsyningsvirksomhed anvender indtjeningen i f.eks. energisalget til at opkøbe eller byde på f.eks. VVS-aktiviteter eller kabellægning. At man oven i købet i konkrete tilfælde misbruger forsyningsvirksomhedsdirektivet til at skabe helt uigennemsigtige udbud, så der ingen sikkerhed er for, at tingene går rigtigt til, er ganske enkelt både uhørt og utilstedeligt, og det tenderer magtmisbrug. Jeg håber og forventer, at Dansk Byggeris ledelse nu vil se meget nøje på disse sager snarest muligt, og får sat en effektiv stopper for udviklingen. Lad det være sagt meget klart: Selskabsdannelse kan være en rigtig positiv ting for vores samfund og for vores branche, men det skal foregå åbent, gennemsigtigt, og med komplet adskillelse mellem bestiller og udfører. Dette gælder i øvrigt også for kommunal konkurrenceudsættelse og udlicitering. Lars Eriksen vil berette om Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg, så jeg vil kun berøre det kort. Jeg er på branchens vegne rigtig glad for at konstatere, at der har været en mærkbar stigning i lærlingekontrakterne på struktørområdet. Det er uhyre vigtigt, at vi formår at løfte det faglige niveau hos de unge timelønnede medarbejdere. Jeg tror og håber, at stigningen vil fortsætte. Hvis fremtiden fortsat byder på billig arbejdskraft fra udlandet kombineret med ringe kontrol med, at løn- og ansættelsesforhold bliver overholdt, er vores unge menneskers fremtid i anlægsbranchen meget usikker, med mindre de kan levere en vare, som ikke kan købes for 50 kr. i timen i udlandet. Jeg er meget stolt over at have over 30 struktørlærlinge i min virksomhed lige nu, og der kommer yderligere 12 efter den 1. januar. Jeg ved ikke, om det er det højeste antal pr. ansat medarbejder i Vejbygningssektionen, men hvis det er, så håber jeg, at der er rigtig mange af jer, som vil forsøge at vippe os af pinden, for det vil være til stor gavn for hele anlægsbranchen. Der vil i øvrigt blive afholdt DM for struktørlærlinge den januar i Om arbejdet i Danske Anlægsentreprenører vil jeg blot sige, at det er en stor gevinst for hele anlægsbranchen, at dette fællesskab er blevet dannet. Jeg vil gerne rose Dansk Byggeri for at have støttet så godt op om branchefællesskabet. Det giver alle sektioner under Danske Anlægsentreprenører et strålende talerør og mulighed for indflydelse både i Dansk Byggeri og hos beslutningstagerne såvel hos bygherrerne som i det politiske. Dannelsen af branchefællesskabet og det øgede samarbejde mellem de underliggende sektioner, som det har ført med sig, har været meget glædeligt at opleve. Netop derfor var det også så smerteligt at opleve, at dannelsen af en ny sektion, Rørtekniksektionen, blev grebet så kluntet ad, som det gjorde. Nøglen til et stærkere Dansk Byggeri er bl.a. gennem mere fællesskab og godt sammentømrede sektioner, og ikke gennem opsplitning der kan være grobund for rivalisering. Det må være helt fundamentalt, at før en ny sektion bliver dannet, må der foregå en dialog om baggrund og forudsætninger for dannelsen mellem sektionsformændene, så en eventuel ny sektion etableres på et helt gennemtænkt grundlag. 3

4 Hvert andet år har vi ekskursion til udlandet, og hvert andet år har vi ekskursion i form af en éndagstur her i landet. I 2008 anså vi dog ikke turen til Oslo som en egentlig udlandsekskursion, så i 2009 gik turen til Kroatien. Da vi syntes, at der i år ikke var de rette projekter her i landet, valgte vi at rejse til Stockholm. Torsdag den 3. juni rejste vi med X2000-toget fra København til Stockholm. Vi blev indkvarteret på hotel Hilton Slussen. Herefter holdt cheføkonom Frederik Isaksson, Sveriges Byggindustrier, indlæg om bygge- og anlægsmarkedet og regeringens nye langtidsplan for investeringerne i veje og baner. Man må sige, at svenskerne har sans for store, internationale infrastrukturprojekter. Om aftenen fik vi middag på restaurant Reisen på Skeppsbron i Gamla Stan. Fredag besøgte vi to store projekter. På grund af den store tilslutning blev vi delt i to grupper. Den ene gruppe kørte til Kista og besøgte bygherrekontoret for vejprojektet E18 Hjulsta Kista. Projektchef Eva Nordberg, Trafikverket, fortalte og viste film om projektet, hvorefter vi kørte til området for de forestående anlægsarbejder. Den anden gruppe spadserede ned til Söder Mälarstrand, hvor Pihl har byggepladskontor. En ingeniør fra Pihl fortalte om anlægsarbejdet med Södermalströmstunneln. Projektet omfatter ca. 300 meter sænketunnel på pælefundamenter i Mälaren og ca. 100 meter bjergtunnel. Det er en del af Banverkets projekt Citybanen i Stockholm, som er ny dobbeltsporet jernbane. Vi var inde i tunnellen, og vi så det igangværende byggearbejde med den ene af de store sænketunneler. Vi mødtes alle til frokost på restaurant Haga Forum til en god menu og en let øl - man er vel i Sverige - hvorefter grupperne byttede destination. Efter de faglige besøg samledes vi til Sightseeing i det centrale Stockholm. Selv om de nybagte studenter også kørte rundt i byen, så nåede vi at se meget på den korte tid uden væsentligt frafald. Fredag aften fik vi en uforglemmelig middag på den vacka ångbåten S/S Stockholm, som kryssar i Skärgården. Det var en dejlig sommeraften med solskin fra en skyfri himmel, og et imponerende display af besætningen, som på fornem vis beværtede os 40 deltagere med tre udsøgte menuer på et areal der ikke var meget større end Finns kontor på Nørre Vold. Det skabte høj stemning blandt os alle, og det fortsatte også efter landgang. Vi var mange, der den aften konstaterede, at svenskerne sagtens kan finde ud af at feste til langt ud på natten. Lørdag den 5. juni kørte vi vil til Arlanda lufthavn og fløj med SAS tilbage til København, og trods svedige hænder hos en enkelt rejsedeltager, der havde efterladt sit pas derhjemme, forløb hjemrejsen både fuldtalligt og udramatisk. Vi var 39 deltagere fra medlemsvirksomhederne plus sektionens konsulent. Rejsearrangør var Carlson Wagonlit Danmark A/S, som vi gerne vil anbefale til andre. Efter generalforsamlingen vil anlægsdirektør Jens Holmboe fortælle om Vejdirektoratets planer for nyanlæg og reparationer af statsvejene samt udbudsformer ved de forestående projekter. Vejdirektoratets stigende udbudsmængder bliver en stor udfordring for både Vejdirektoratet, de rådgivende ingeniører og os entreprenører. Jeg ved, at Jens står bag mange nye initiativer omkring udbudsformerne, og jeg håber, I vil stille nogle gode spørgsmål under hans præsentation. I eftermiddag er der tradition for et kulturelt indslag om et aktuelt emne. Eventyreren Rasmus Krath vil holde indlæg med titlen Piraternes Kyst og vise film om Somalia og piraterne. 4

5 Fredag aften har vi festmiddag med musik og dans. Lars Boye Jensen vil underholde med klaverspil under middagen, og Mercury Band med sangerinden Conni vil spille og synge til dansen. Jeg har oplevet mit første år som formand for Vejbygningssektionen som en stor fornøjelse. Jeg sætter stor pris på samarbejdet med bestyrelsen og føler mig vel modtaget som formand. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet, og jeg glæder mig til de kommende bestyrelsesmøder. Christian Schultz har i 2010 valgt at påbegynde sit otium. Christian har med sine egne ord ingen hensigter om at klistre til taburetten som Gruppeformand for Sydjylland og Fyn, og Christian har tilbudt at træde tilbage fra denne post, selv om han ikke er på valg i år. Men det er en meget enig bestyrelse, der har bedt dig, Christian, om at blive siddende til næste år. For vi tror, at alle vejbygningssektionens medlemmer sætter stor pris på din indsigt i branchens forhold, såvel som din skarpe tunge, når tingene ikke går rigtigt til. Den får vi brug for i indsatsen på området for kommunal selskabsdannelse. Det håber vi, at du har lyst til at slå et slag for, nu hvor du måske har lidt mere tid. Samtidig er der nu god tid til, at gruppen for Sydjylland og Fyn i egne rækker kan finde en energisk og veloplagt kandidat til formandsposten til næste år. Forleden var der en meget velbesøgt reception i anledning af Mogens Hansens udtrædelse af Dansk Byggeris direktion og Peter Stenholms indsættelse. Det var fra de besøgende meget tydeligt, at Mogens har meget lange og meget stærke forbindelser i hele branchen. Vi håber i bestyrelsen, at vi fortsat må trække på din viden og dit netværk, herunder også som dirigent ved Vejbygningssektionens fremtidige generalforsamlinger? Og så må jeg rette en stor tak til Finn for det rigtig gode samarbejde. Jeg kendte dig jo rigtig godt, før jeg blev formand, så jeg havde jo et vist forventningsniveau til et velfungerende samarbejde. Men jeg må sige, at det er endnu bedre end jeg havde forestillet mig. Du gør det let at være formand med dit store engagement, din grundighed og din arbejdsindsats. Du er kendt for din store passion for tog og jernbaner, men du har tydeligvis også passion for Vejbygningssektionen. Herefter takkede formanden for ordet. Dirigenten gav ordet til gruppeformand Christian Schultz, F.C. Schultz & Co. K/S, som aflagde følgende beretning for de to grupper for henholdsvis Nord- og Midtjylland og Sydjylland og Fyn: I år har vi - ligesom sidste år, holdt et fælles gruppemøde for medlemmerne af de to grupper vest for Storebælt. Det var tirsdag den 14. september. Vi besøgte anlægsarbejdet med motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, der bliver udført af Kliplev Motorway Group A/S. Det er, som vi alle ved, Vejdirektoratets første OPP-projekt. Vi mødtes hos KMG, Kliplev Motorway Group A/S, på Grøngrøft Slot ved Aabenraa. PR Chef Jan Hundsdörfer fortalte om KMG s organisatoriske opbygning og om det omfattende anlægsarbejde, som entreprenøren venter vil blive udført i løbet af ca. 2 år. Herefter kørte vi i bus med Jan Hundsdörfer som guide på besigtigelse af nogle af etaperne. Vi besøgte anlægsarbejderne ved E45 Kliplev og ved den gamle hovedlandevej samt ved Søgård. Desværre var det regnvejr. Vi fortsatte til Sdr. Hostrup Kro. Her fortalte sektionens konsulent, som jo også er seniorøkonom i Dansk Byggeri og cand. polit., Finn Bo Frandsen om Danske Anlægsentreprenørers forslag til en national Handlingsplan til forebyggelse af oversvømmelser. Regeringen, folketinget og kommunalpolitikerne bør gå sammen om at iværksætte en ny national 5

6 handlingsplan, som kan genoprette og fremtidssikre kloakkerne og afløbssystemerne. Det er vigtigt, at staten tager et medansvar for denne store udfordring. Kommunerne skal for at opnå støtte fra kvalitetsfonden have en helhedsplan, der identificerer problemer og løsninger, og også indeholder en langsigtet plan, som koordinerer investeringerne. Hvis vi skal indhente vedligeholdelsesefterslæbet over 15 år og undgå yderligere forringelser samt øge dimensionerne af kloakker og afløbssystemer, skal der investeres knap 5 mia. kr. om året i hvert af de kommende 15 år. Det hidtidige niveau er knap 3 mia. kr. om året. Alle beløb er i 2010-priser. De ekstra 30 mia. kr. finansieres ved, at regeringen opretter en særlig kvalitetsfond på i alt 15 mia. kr., som over en 15-årig periode finansierer statens tilskud til kommunernes undersøgelser, planlægning og investeringer i renovering og udbygning af kloakker og afløb. Det resterende beløb finansieres ved, at de kommunale vandselskaber over en 15-årig periode optager lån for i alt 15 mia. kr. til investeringerne. Vi sluttede med en god middag i restaurant Christie s på Sdr. Hostrup Kro. Der var 39 deltagere fra medlemsvirksomhederne. Christian Schultz opfordrede medlemmerne til at komme med forslag til interessante steder, som vi kan besøge som led i gruppemøderne. Christian Schultz sluttede med at nævne, at det ikke er et mål i sig selv, at vi har holdt fælles gruppemøder, men at det blot har skyldtes mangel på spændende destinationer. Herefter gav Mogens Hansen ordet videre til gruppeformand Gunnar Thomsen, Aarsleff Rail A/S, som aflagde følgende beretning for gruppen for Sjælland og Lolland-Falster: Medlemmerne af gruppen holdt møde tirsdag den 28. september i København. Vi indledte med at besigtige den første del af anlægsarbejdet med Nordhavnsvej. Projektet, der har Rambøll som rådgivende ingeniør, omfatter en midlertidig dæmning til S-toget på ringbanen, så der kan bygges en ny sporbærende bro ved Ryparken Station. Anlægsarbejdet udføres af Aarsleff Rail A/S, og jeg var guide. Byggepladsbesøget var et supplement til dagens oprindelige program. Vi fortsatte til Marmormolen, som vil lægge jord og kajer til et nyt bymiljø i Frihavnen. Området er ved at blive omdannet med kanaler og halvøer. Marmormolen kommer til at huse en FN-By foruden boliger og erhvervsbygninger samt et hotel. Ingeniør Christoffer Jørgensen, Per Aarsleff A/S, fortalte om det store projekt, hvorefter vi gik rundt på byggepladsen, hvor entreprenørerne er i gang med både nedrivningsarbejder og vandbygningsarbejder. Herefter kørte vi til den nye DR BY ved Emil Holms Kanal i den nordlige del af Ørestaden. Vi var på en såkaldt produktionstur med et par guider rundt i de store bygninger. Vi så nogle af studierne med kulisser til Borgen, og vi besøgte også den store nyhedsafdeling og koncertsalen. Vi sluttede med en god middag i Bryggens Spisehus på Islands Brygge. Der var 34 deltagere fra medlemsvirksomhederne. Dirigenten gav ordet videre til gruppeformand Palle Knudsen, Hoffmann A/S, som aflagde følgende beretning for gruppen for Fundering og Vandbygning: Vi har fået opbygget en god kontakt med Søfartsstyrelsen. Den 4. maj i år var Jens Martin Nielsen og jeg og Finn Bo Frandsen til møde hos Søfartsstyrelsen, hvor vi fik gennemgået 6

7 svarene på en række spørgsmål, som vi forinden havde stillet. Det omhandlede især de kommende tiltag fra Søfartsstyrelsen vedrørende regelsættet for pramme og flåder. De skærpede krav forøger let omkostningerne med nogle hundrede tusinde kr. pr. flåde. I år har vi holdt ét møde. Det var torsdag den 16. september i Vejle. Vi besøgte anlægsarbejdet med udvidelsen af havnen, som bliver udført af Per Aarsleff A/S. Udvidelsen ud mod broen over fjorden omfatter bl.a. ramning af spuns og pæle under meget vanskelige geotekniske forhold. Ingeniør Niels Peder Offer Rasmussen, Per Aarsleff A/S, bød velkommen. Da vi var mange deltagere blev vi delt i to grupper. Den ene gruppe hørte ingeniør Peter Bak Frederiksen, Rambøll A/S, holde indlæg om de geotekniske udfordringer, mens Niels Peder Offer Rasmussen viste den anden gruppe rundt på byggepladsen. Og derefter byttede vi, så vi prøvede begge dele. Herefter kørte vi til restaurant Neptun på den modsatte side af havnen. Vi holdt møde om Søfartsstyrelsens skærpede krav til godkendelserne af flåder og pramme til brug for entreprenørarbejder. Sektionsingeniør Jens Martin Nielsen, Per Aarsleff A/S, gennemgik den seneste vejledning og redegjorde for, hvornår en pram bliver betragtet som henholdsvis bemandet og ubemandet. Vi sluttede med middag i restauranten. Der var 34 deltagere fra medlemsvirksomhederne. Vi har bedt om et møde med Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen om grænsefladerne med hensyn til ansvarsområderne mellem AT og SFS. Vi ønsker at opnå indflydelse på rammevilkårene, og vi vil bl.a. søge at undgå et parallelt system. Jeg vil slutte med at nævne, at Jens Martin Nielsen er blevet udpeget til at være Dansk Byggeris repræsentant i Dykkerrådet, og det et glædeligt, at vi også her har mulighed for at øve indflydelse. Som afslutning på beretningerne gav Mogens Hansen ordet videre til Lars Eriksen, der er sektionens repræsentant i Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg og i Det faglige Fællesudvalg. Jeg plejer at indlede med at skælde jer ud, fordi I ikke tager nok lærlinge. Jeg vil også i år starte med struktøruddannelsen, men i år skal I have ros, fordi indgåelserne af uddannelsesaftaler er steget med 14 % fra 2009 til I skal også have ros, fordi vi næsten ikke har nogen på skolepraktik, så de kommende struktører får den rigtige uddannelse ude på byggepladserne. Både tømrere og murere har hver omkring 400 elever, som får deres uddannelse i skolepraktik. Lad os holde fast ved det, så vi kan forsætte kurven i den rigtige retning. Tilskuddet til lærlinge er steget til kr. med virkning fra den 15. november Det vil sige, at I er dækket ind til midten af uddannelsen kvit og frit, og så må han kunne tjene sin løn. Nu kan politikerne sagtens værre flinke og give os kr., men hvem betaler? Det gør vi selv! Det er AER-midler, som I selv indbetaler. I 2011 betaler I kr. pr. medarbejder eller ca. 2,3 mia. kr. Det vil sige, at de firmaer, der har lærlinge, får midler fra de firmaer, der ikke har lærlinge, til at betale for, at deres firmaer bliver fremtidssikret med gode og kompetente medarbejdere! Når I så har taget en lærling, vil jeg opfordre jer til at udnævne en mentor for ham. Så der er en, der har ansvaret for ham under hele forløbet, og så han hele tiden er klar over, hvad der forventes af ham. Det vil helt sikkert hæve succesraten. Der vil blive udbudt mentor-kurser i Dansk Byggeri. I skal være opmærksomme på, at der er ved at blive indført sociale klausuler i mange kommuner. I henhold til Århus-modellen bliver vi tvunget til at tage lærlinge til det konkrete projekt, mens det i 7

8 henhold til Københavner-modellen er sådan, at hvis vi i forvejen har lærlinge i firmaet, så kan vi benytte dem til projektet. Dansk Byggeri er i øjeblikket rundt hos kommunerne for at påvirke dem til at benytte Københavner-modellen. Og så arbejder vi på at få indført en overbygning i ledelse til struktøruddannelsen. Det er tænkt som en uddannelse for de kommende formænd. EUX kombinerer en faglig uddannelse med en gymnasial på HF-niveau. Det giver adgang til ingeniør og arkitektuddannelserne. Til sidst vil jeg gerne invitere til DM i skills den januar 2011 i Odense. Der er tilmeldt 39 fag, som spænder lige fra murer- til konditorfaget. Arrangørerne forventer besøgende. Mogens Hansen spurgte herefter forsamlingen, om der var bemærkninger til beretningerne: Peter Nordheim, Per Aarsleff A/S, roste bestyrelsens arbejde på uddannelsesområdet og initiativerne i forhold til Søfartsstyrelsen. Peter Nordheim henledte derefter bestyrelsen opmærksomhed på, at der ofte er et dårligt udbudsmateriale, og at materialet ofte er alt for præget af jurister og af advokaters manglende kendskab til brancheforholdene. Gunnar Thomsen orienterede kort om udvalgsarbejdet om regelsættet med hensyn til paradigmer og standarder i forhold til Vejdirektoratet. Der var enighed om, at på baggrund af Vejdirektoratets stigende investeringer og mangel på ressourcer i form af kompetencer vil det blive de rådgivende ingeniører, som udarbejder de mange udbud. Og her bliver det overordentligt vigtigt, at vi opnår bedre udbudsmaterialer end hidtil. Christian Schultz opfordrede entreprenørerne til at være ekstra opmærksomme på betingelserne. Knud Erik Kastrup, Arkil A/S, gjorde opmærksom på, at de kommunale forsyningsselskaber er en stor udfordring for anlægsbranchen og dermed også for Dansk Byggeri. Sektionens formand nævnte, at der kan være risiko for misbrug af forsyningsvirksomhedsdirektivet. Endvidere kan der være risiko for, at entreprenørerne ikke ved, hvad det egentligt er for noget, som de byder på. Det må derfor være målet, at vi i branchen opnår fuld gennemsigtighed. Knud Erik Kastrup sagde, at Danske Anlægsentreprenører ønsker dialog med Foreningen af Rådgivende Ingeniørers anlægsgruppe med henblik på at opnå bedre udbudsmaterialer, og at praktik i entreprenørvirksomhederne kunne være en hjælp til at opnå bedre indsigt i forholdene. Henrik Styrup sagde, at udbudsmaterialerne på baneområdet ofte er utroligt ringe. Knud Erik Kastrup sagde, at vi på grundlag af møder, som f.eks. det branchen for nyligt holdt med bygherren, må forvente forbedringerne af Banedanmarks udbud. Herefter erklærede dirigenten beretningerne for godkendt. Ad c) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2009 til godkendelse Vejbygningssektionens konsulent Finn Bo Frandsen aflagde regnskabet. I 2009 var indtægterne kr. mod kr. i Udgifterne var kr. i 2009 mod kr. i Sektionen havde dermed et overskud på kr. i 2009 efter et overskud på kr. i Egenkapitalen steg fra kr. pr. 31. december 2008 til kr. pr. 31. december

9 Generalforsamlingen godkendte det reviderede regnskab for 2009 uden bemærkninger. Ad d) Fastsættelse af indskud og kontingent for 2011 På grundlag af budgettet for 2011 foreslog Vejbygningssektionens formand Jesper Arkil på bestyrelsens vegne, at kontingentet pr. medlemsvirksomhed forblev kr. eksklusiv moms fra 2010 til 2011, og at indskuddet for nye medlemmer forblev 500 kr. eksklusiv moms i Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. Ad e) Valg af gruppeformænd og suppleanter Valgene fandt sted på gruppemøder i pausen. Efter pausen meddelte dirigenten, at gruppen for Nord- og Midtjylland genvalgte Lars Eriksen, Arkil A/S, Randers, til gruppeformand og genvalgte Michael Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, til suppleant for gruppeformanden. Gruppen for Sjælland og Lolland-Falster genvalgte Gunnar Thomsen, Aarsleff Rail A/S, til gruppeformand og Claus Elleman, Arkil A/S, til suppleant for gruppeformanden. Ad f) Valg af to revisorer På bestyrelsens vegne foreslog Jesper Arkil, at Carsten Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, blev genvalgt til revisor, og at Henrik Styrup, Stürup A/S, også blev genvalgt til revisor. Generalforsamlingen valgte Carsten Andersen og Henrik Styrup til revisorer. Ad g) Eventuelt Vejbygningssektionens formand Jesper Arkil fortalte, at bestyrelsen planlægger en ekskursion til udlandet i maj Formanden for Danske Anlægsentreprenører, Knud Erik Kastrup, gav en grundig orientering om branchefællesskabet, der blev etableret i juni 2009, og som repræsenterer: Anlægsentreprenørsektionen, Brolægningssektionen, Kabel- og Ledningssektionen, Kloaksektionen og Vejbygningssektionen. Der er nu mere fokus på anlægsbranchen, som med Niels Nielsen har fået en talsmand. Knud Erik Kastrup var meget tilfreds med, at bestyrelsen og direktionen i Dansk Byggeri har givet god plads til Danske Anlægsentreprenører. Formanden og branchedirektøren har holdt møder med Banedanmark og Vejdirektoratet. Emnerne har bl.a. været udbudsformer og evaluering af kriterier, dvs. de bløde værdier, herunder to kuvertsystemet, hvor bygherren først vurderer de bløde værdier og derefter tilbudspriserne. Knud Erik Kastrup nævnte, at der bliver mangel på anlægsingeniører, så det er godt, der bliver omskolet bygningsingeniører, og at branchefællesskabet holder konference den 13. september. Knud Erik Kastrup sagde, at Danske Anlægsentreprenører ønsker at opnå en overenskomst for struktørerne, som efter brancheformandens mening har en faglært uddannelse. Jesper Arkil oplyste, at Vejbygningssektionens bestyrelse vil på det næste møde i januar 2011 i København tale med direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri, om bl.a. arbejdsgiverforhold. Jesper Arkil opfordrede til, at der bliver mere fremmøde fra de unge medarbejdere hos medlemmerne. Dirigenten erklærede dagsordenen for udtømt. Jesper Arkil takkede Mogens Hansen for god mødeledelse og forsamlingen for god ro og orden, hvorefter formanden hævede generalforsamlingen. Dirigentens underskift 9