Kunderne slagtede selv deres kyllinger, da Peter Kirk- Haugstrup sidste år arrangerede to vellykkede slagte- AKTUELT 9 MARK OG STALD 14 MAD OG MARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunderne slagtede selv deres kyllinger, da Peter Kirk- Haugstrup sidste år arrangerede to vellykkede slagte- AKTUELT 9 MARK OG STALD 14 MAD OG MARKED"

Transkript

1 Det økologiske areal stagnerer Kunderne slagtede kyllinger Ørbæk tapper nyt overskud Mens salget af økologiske produkter bare vokser og vokser, stagnerer omlægningen til økologi - både når det handler om areal og antallet af bedrifter. Kunderne slagtede selv deres kyllinger, da Peter Kirk- Haugstrup sidste år arrangerede to vellykkede slagte- Salget af økologiske drikkevarer går så godt, at Ørbæk Bryggeri kom ud af det seneste regnsskabsår med et overskud efter skat på 6,5 mio. kr. Selv japanske kunder har fået smag for de fynske fristelser. 5 AKTUELT 9 MARK OG STALD 14 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 6. juni 2014 nr årgang 16 mio. kr. til udvikling af øko-landbrug Villum Fonden støtter med 16 mio. kr. et nyt, stort projekt, som skal udvikle nye ejer-, samar- modeller for fremtidens økologiske landbrug - Vores landmænd står på spring med nye løsninger, og der er meget nytænkning derude. Vi skal understøtte og udbrede den nytænkning og det lokale samarbejde, hvor økologisk landbrug kan skabe nye værdier i både produktionen og i samfundet. Nye ejerformer, samarbejde ves af. Det har Villum Fondens støtte nu muliggjort, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Foreningen står sammen med Biodynamisk Forening bag projektet, som skal udvikle modeller, der kan skabe merværdi i den økologisk produktion og lokalt i samfundet ved at etablere forarbejdning på gårdene, skabe job, understøtte socialøkonomiske virksomheder og natur- og drikkevandsbeskyttelse i nærområdet. Nye ejerformer - nye samarbejder Det typiske løsningsforslag på landbrugets udfordringer er at effektivisere og blive større. Men de meget store bedrifter gør det svært for en ny generation af økologiske landmænd at samle kapital nok til at kunne etablere sig. Projektet tager udgangspunkt i en række konkrete landbrug fordelt rundt i landet. Casene er enkelte eksempler på udvikling af bæredygtige modeller for generationsskifte, nye ejerformer og samarbejder mellem landmænd og det omkringliggende samfund. Projektet bygger således på eksisterende viden og erfaringer i Danmark og internationalt. Günther Lorenzen, formand for Biodynamisk Forening siger: - I øjeblikket har vi en situation i Sønderjylland, hvor store arealer bliver til biogasmajsmarker, som hverken giver job, mad, natur eller værdi for lokalsamfundet. Vores vision er, at landbrug bliver mere værdifuldt for lokalsamfundet både socialt, økonomisk og miljømæssigt. De bidrag kan styrkes og samtidig gøre landbruget mere lønsomt for landmænd. Læs mere om projektet Det samfundsnyttige landbrug side 4 Coop-succes med lokalt salg Coop er parat til at lave længerevarende aftaler med små øko-producenter Flere økologiske producenter har det seneste år fundet vej til hylderne hos SuperBrugsen, som sammen med Kvickly har vist, at dedikerede dagligvarekæder, kan fungere som effektiv salgskanaler for lokal økologi. For at få endnu mere dansk økologi i sortimentet er kæderne snart klar til at droppe årsaftalerne og give de små producenter en længere horisont at planlægge efter. Det oplyser food-direktør Jens Visholm, Coop, i forbindelse med offentliggørelsen af Coops nye madmanifest. - Vi overvejer at droppe årskontraktmodellen, så producenterne får bedre mulighed for gradvist at øge deres volumen, siger han. Læs mere om lokale varer og Coops madmanifest side Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 6. juni 2014 nr. 546 MENNESKER & MENINGER Det samfundsnyttige landbrug FOTO: JAKOB BRANDT Ny eksportmedarbejder Ulrik Nam Knudsen, 42 år er ansat som internationale markedskonsulent i Økologisk Landsforening. Han er uddannet cand. merc. i international markedsføring ved Syddansk Universitet og kommer fra en stilling som trade analyst hos Italiensk Institut for Udenrigshandel (ICE), hvor han primært har hjulpet italienske producenter med at komme ind på det danske marked. I ØL kommer han til at arbejde mest med diverse messeaktiviteter og det tyske marked. Topchef i spidsen for grønne millioner Fødevareminister Dan Jørgensen har udpeget Mikael Thinghuus til ny bestyrelsesformand for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Til daglig er Mikael Thinghuus administrerende direktør i Royal deriksen, som har siddet på formandsposten siden GUDP uddeler to gange om året omkring 100 mio. kroner til forskningsinstitutioner, producenter og iværksættere, der har idéer til, hvordan man gør fødevareerhvervet både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. Tre ud af i alt otte menige bestyrelsesposter er blevet skiftet ud. Et af de nye bestyrelsesmedlemmer er Jørn Jespersen, der er direktør i Dansk Miljøteknologi og tidligere formand for Natur- og landbrugskommissionen. LEDER AF PER KØLSTER Der var engang en fri bonde. Det forhadte hoveri og stavnsbånd var fortrængt til fordel for for afsætningen. Herremænd, gårdmænd og husmænd levede i samdrægtighed med hver deres foreninger og med et passende Verden af i dag ser helt anderle- - - efter rationalisering og stordrifts- blevet belånt til langt op over Friheden er dermed solgt til den jord, som har sine grænser. at overtage den fædrene jord. i innovation og i at betræde nye stier. hvervet er det bud, der netop nu 22. maj mødtes styregruppen for Det samfundsnyttige landbrug for første gang i Økologiens Hus. Styregruppen er: Forreste række fra venstre: Anders Rousing, Ole Bloch Engellyst, Claus Sall, Günther Lorenzen. Bageste række fra venstre: Paul Holmbech, Klaus Loehr-Petersen, Mads Helms, Kim Qvist, Claus Øsrtergaard og Per Kølster. Jorden er mad, så producerer det i lige så begrænset, og - der er kamp form, så dette bliver mere og mere om den. Men heldigvis er tydeligt og velfungerende. den menneskelige kreativitet uudtømmelig. - landmand står med. Og der er ligeså lidt, der tyder på, at strategi- fra Villum-Fondet på 16 millioner - af de mange meget spændende initiativer og ideer, der bobler vores pensioner og mulighederne for at belåne landbrug hensyns- jord. Det handler om at under- - - plads til det afvigende. stilling. Selvom det er et privat erhverv, der lever af at fremstille Jorden er begrænset, og der er - Og som min gamle morfar altid fuldendt. værdsætte den frihed, som samfundets tryghed havde givet ham. af hoveriet og stavnsbåndet, så handler fremtidens frihed mere om retten til at vælge end om eget bord. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt Redigerende/annoncer Arne Bjerre ERHVERV Journalist Jakob Brandt Journalist Karen Munk Nielsen Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: Tryk Skive Folkeblad Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: Omfang: Max anslag inkl. mellemrum.

3 MENNESKER & MENINGER 6. juni 2014 nr. 546 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT 4 MARK OG STALD 7 Fagligt talt: Sol, sommer og optimal afgræsning MAD OG MARKED 4 Det samfundsnyttige landbrug skal udvikle løsninger Den svære økonomiske situation mange landmænd står i, behovet for en ny generation af landmænd og den store lyst og nytænkning, der al- ning af nye opgaver for natur og samfund, danner til sammen baggrund for et nyt stort projekt 4 EU-regler sænker grænseværdierne for gift i frugt og grønt Nye regler øger behovet for at forbyde sprøjtegiften Boxer 7 Urter sænker metanudslip Canadiske forskere har tilsat oregano til foderblandingerne, og resultatet tyder på, at stoffer i oregano kan reducere metan produktionen og øge mælkeydelsen 9 Kunderne kom og slagtede deres kylling Kunderne slagtede selv deres kyllinger, da Peter Kirk-Haugstrup sidste med juraen 10 Reddet af det tidlige forår Peder Nielsen fodrer sine malkekøer med hø og kun hø 11 Man skal have tillid til vejrudsigten Sidste års danmarksmester i hø kan godt lide at udfordre gældende praksis 12 Muld er sort guld Det begyndte med en iagttagelse, et spørgsmål og et opgør og det blev til en helt ny dyrkningsmetode, der bliver stadigt mere aktuel 13 Hjem-Is giver plads til Skee Is Bilerne med Hjem-Is skal fremover distribuere protein-is fra Skee Ismejeri til småtspisende kunder i hele landet 13 På markedet: Let presset af økologien 5 Det økologiske areal stagnerer Mens salget af økologiske produkter bare vokser og vokser, stagnerer omlægningen til økologi - både når det handler om areal og antallet af bedrifter 14 Endnu et godt år for Ørbæk Bryggeri 6,5 mio. kr. 14 Manifest løfter økologien Økologisk Landsforening skal hjælpe Coop med at løfte økologien til næste niveau 16 NorthSide Festival går all in på økologi Op mod 70 procent af maden er økologisk, når mennesker mødes til en tre dage lang musikfestival på baneterrænet i Ådalen i Aarhus 17 Topkarakter til Økologiskolen Det tredje og sidste hold har netop afsluttet Økologiskolen, som dermed har klædt 86 af grossisternes sælgere bedre på til at hjælpe køkkenerne med omlægningen til økologi. 8 Væksten er delt i to Brunsminde I/S har fordoblet koantallet uden at bygge ny og større stald. Ejerne deler to gårde og to besætninger. Det er der både økonomiske og praktiske fordele ved, mener de 14 Coop er ideel for små producenter Coops hylder, og producenterne er begejstrerede for de nye salgskanaler SKREVET OM ØKOLOGI Fyn og Bornholm til frontløbere for økologisk svineproduktion Vores analyse viser, at vi med den halve svineproduktion kan opnå mindst samme eksportværdi som i dag ved at omlægge til økologisk produktion og samtidig øger værdiforædlingen af svinekødet frem for at eksportere halve grise og udskæringer. PER CLAUSEN, FØDEVAREORDFØRER, ENHEDSLISTEN. 1 JUNI, Det offentliges skal gå forrest Det offentlige skal gå forrest for at få mere økologi og dermed bedre dyrevelfærd, færre sprøjtemidler og renere drikkevand. Derfor håber jeg, at kommunerne vil tage positivt imod de seks forslag, jeg har sendt til dem, som udpeger områder, hvor kommunerne med fordel kan sætte ind. DAN JØRGENSEN FØDEVAREMINISTER, FREDERIKSBORG AMTS AVIS. 30. MAJ Ud i naturen Jeg elsker at gå ude i naturen. Også selv om det regner. Jeg gik ind i økologisk griseavl, fordi jeg ikke kunne se mig selv gå inde i en stald otte timer om dagen. ERIK NIELSEN, ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT. HERNING FOLKEBLAD. 26. MAJ EU kan hjælpe med økologien For mig drejer valget sig om økologi og GMO. Det her handler om, at Danmark har en plan om at fremme økologi. Det håber jeg, at EU kan hjælpe til med. ANETTE KRISTENSEN, ILSKOV. HERNING FOLKEBLAD. 26. MAJ Mere økologi i Føtex og Bilka Økologi er blevet et konkurrenceparameter også for discountkæder. Netto sælger MADS HVITVED GRAND, PRESSECHEF, DANSK SUPERMARKED. POLITIKEN. 24. MAJ Hold høns Vil man have æg fra høns, er det bedste uden tvivl selv at holde delse på deres pasning og velfærd. Kan man ikke det, så køb i stedet æggene fra små hønsehold hos naboen, kollegaen eller ved stalddørssalg. Det eneste acceptable alternativ er økologiske æg. Disse høner har det rimeligt, men stop med æg fra burhøns og stop med at give indtryk af, at burhøns har det godt. Det har de ikke. TANJA PEDERSEN, DANSK FJERKRÆ FORUM OG LINA LIND CHRISTENSEN, NÆSBY HØNSERI. EFFEKTIVT LANDBRUG. 24. MAJ Sund fornuft fornuft. Et dyr er et produktionsdyr - også - TINE THYBO, ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT. ÅRHUS STIFTSTIDENDE, 24. MAJ 2014.

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 6. juni 2014 nr. 546 AKTUELT Det samfundsnyttige landbrug skal udvikle løsninger Den svære økonomiske situation mange landmænd står i, behovet for en ny generation af landmænd og den store lyst og nytænkning, der allerede er hos økologiske landmænd om sam- løsning af nye opgaver for natur og samfund, danner til sammen baggrund for et nyt stort projekt UDVIKLINGSPROJEKT AF IRENE BRANDT - Målene er ambitiøse: Sammen med lokale kræfter, skal vi udvikle, dokumentere og udbrede helt nye udviklingsveje for de økologiske landmænd. Nye veje, som skaber plads til næste generation af økologer, og som skaber ny værdi for både landmænd og lokalsamfundet, fordi de på natur, miljø, vækst, jobskabelse og plads til borgere med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Potentiallet er enorm, siger Ole Bloch Engellyst, leder af Faglig Afdeling i Økologisk Landsforening. Foreningen har sammen med Biodynamisk Forening søgt og fået støtte til projektet Det samfundsnyttige landbrug. Det er Villum Fonden, der er gået ind i projektet med en støtte på 16 mio. kr. Erfaringerne fra de landbrug, der indgår i projektet, skal efterfølgende udbredes til inspiration for andre. Projektet løber i tre år. Nye veje Projektet skal skabe skabe nye veje for økologiske landmænd til udvikling af deres bedrifter og gøre det lettere at gennemføre generations- ringsformer samt innovative samarbejder, der kan fastholde og udvikle de økologiske landbrug, herunder skabe solide økonomiske fundamenter for bedriftsudvikling. Målet er at udvikle, dokumentere og udbrede nye modeller for samarbejder, der styrker de økologiske landbrug som aktive deltagere og redskaber til løsning af lokalsamfundets store udfordringer på naturforbedringer, drikkevandsbeskyttelse hvor økologiske og biodynamiske landbrug allerede har vist, at de har gode løsninger. Det drejer sig om jobtilbud til borgere med psykiske, sociale eller fysiske udfordringer. Projektet skal med andre ord udvikle nye modeller for samarbejde om økologisk forarbejdning og jobskabelse lokalt, økologi som beskyttelse af lokale natur- og drikkevandsressourcer og økologisk landbrug med høj socialværdi. Bygge bro Det samfundsnyttige landbrug forventes også at bygge bro mellem by og land og skabe nyt liv og bringe mennesker sammen om konkrete Nøgleleverancer fra projektet organiseringsformer for økonomisk robuste økologiske og biodynamiske landbrug. Modellerne skal lette generationsskifte samt understøtte samarbejde, der skaber merværdi for naturen, miljøet og samfundet. Modellerne skal være reproducerebare. De er eksperimenterende værksteder, hvor der udarbejdes strategi, mål og plan for konkrete målbare og skalér-/reproducerbare virkemidler og resultater. Succeskriterierne er, at projekterne lykkes med at skabe løsninger, og at der også genereres og beskrives know-how om processer og virkemidler, som kan bruges til at rådgive. Bred formidling af løsninger, erfaringer med nye modeller for fremtidens økologiske landbrug/ejerformer/organiseringsformer - fra danske cases og research i andre lande. Dokumentation. Ud over beskrivelser af forskellige modeller forventes det, at projektet medvirker til udvikling af, eller undersøger og låner, let håndterebare, troværdige dokumentations-metoder for producenternes bidrag til biodiversitet, vandbeskyttelse, klimaet og lokale sociale behov. En form for CSR-regnskab, som også kan anvendes, når der er eksterne ejere, der vægter grønne og sociale udbytte. Projektet ledes af Økologisk Landsforening og er skabt i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Biodynamisk Forening. løsninger. Flere landbrug kan for eksempel samarbejde om beskyttelse af lokale drikkevandsressourcer, ind- eller forarbejdning af nye fødevarer, som giver ny økonomisk vækst i udkantsområder. Andre modeller i projektet skal åbne for, at større investorer og lokale forbrugere kan investere i og komme tæt på den økologiske produktion og opleve den værdi og glæde, der er ved at skabe bæredygtige løsninger, eller være knyttet til det sted der producere den mad, man spiser. Andre modeller igen vil skabe tilbud til for eksempel den urolige unge eller traume-ramte soldat, der får mulighed for healing og ro på sær- mange, og der er mange innovative lokale initiativer, som projektet skal facilitere og understøtte, så de gode løsninger kan udbredes. Alternativ til stordrift I Projektbeskrivelsen fremhæver foreningerne bag projektet, at de er inspireret af andelsbevægelsen, hvor en grundlæggende læring var, at økonomisk, social og teknologisk fremgang kan skabes via nye måder at organisere mennesker og produktion på. Det førte til nye ejerskabsformer og kapitaldannelse. Social innovation og samarbejde undertrykkes i dag af en specialisering og fokus på stordriftsfordele - men samarbejde og social innovation kan være både et alternativ til, og vigtigt supplement til, specialisering og stordriftsfordele. Social og økonomisk innovation, herunder mer, kan udløse både økonomisk velstand og stor ekstra-værdi i produktionen. Den merværdi kan være øget produktkvalitet og salgsmuskler (som ved Lurpak), men i nutiden kan det også være en merværdi i form af løsning af vigtige natur-, miljø-, økonomiske og sociale opgaver, som presser sig på i lokalsamfundet. En merværdi for hjertet, men også nye økonomisk bæredygtige forretnings- ciale goder. EU-regler sænker grænseværdierne for gift i frugt og grønt Nye regler øger behovet for at forbyde sprøjtegiften Boxer SPRØJTEGIFT AF IRENE BRANDT - Personligt forstår jeg ikke, at miljøstyrelsen har godkendt et produkt, som Boxer der giver så massiv en baggrundsforurening, siger Birgitte Pedersen, der er kvalitets- og fagkonsulent hos Gasa Nordgrønt. Sidste efterår resulterede den massive baggrundsforurening med produktets aktive stof, prosulfocarb i, at fem økologiske æbleavlere focarb var regnet ned over deres afgrøder. Efterfølgende blev æblerne af myndighederne godkendt til salg som økologiske med den begrundelse, at der var tale om en udefrakommende forurening, og at giftmængden i æblerne ikke blev anset for at være sundhedsfarlig, men da havde avlerne allerede mistet en del penge. Videncentret for Landbrug tog initiativ til at samle en række interessenter for at hindre, at de kunne ske igen. Resultatet blev, at man ville indskærpe over for landmændene, hvordan man skal sprøjte med giften, så afdrift undgås. Det var i efteråret Ny forordning Siden er en ny EU-forordning trådt i kraft. I følge forordningen sænkes græseværdien for prosulfocarb i frugt og grønt til detektionsgrænsen, som sidste år var 0,01%. Det betyder to ting: Dels at al frugt og grønt også økologisk som fremover indeholder mere prosulfocarb end 0,01 pct., som man kan måle, ikke kan sælges til konsum. Dels at de økologiske avlere kan blive endnu hårdere ramt økonomisk, hvis giftskandalen gentages til efteråret, hvor landmændenes forbrug af prosulfocarb er størst. Hvem har ansvaret? Økologisk Landsforening, ØL, har på vegne af der producerer Boxer, om erstatning for den fortjeneste de mistede sidste efterår, da deres æbler blev forurenet med prosulfocarb. - Det svar, vi har fået fra Syngenta, lover ikke godt. Udover at vi skal besvare en række spørgsmål, inden de vil forholde sig til et eventuelt erstatningskrav, gør de opmærksom på, at de jo ikke er de eneste, der sælger produkter med prosulfocarb, siger Paul Holmbeck, direktør i ØL. Han fortsætter: - Vi har derfor taget spørgsmålet op i promilleafgiftsfonden. Hvis ikke det er muligt at rejse et erstatningskrav over for Syngenta, så må ansvaret kollektiv være det konventionelle landbrugs og så må de økologiske avlere gennem promilleafgiftsfondens midler holdes skadesfri. Der var slagtilbud på økologiske æbler sidste efterår. Coop trak først æblerne tilbage, men da der ikke var tale om sundhedsfare eller overtrædelse af økologireglerne, fandt de efter en god uges venten igen vej til hylderne. Foto: Jakob Brandt

5 AKTUELT 6. juni 2014 nr. 546 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Det økologiske areal stagnerer Mens salget af økologiske produkter bare vokser og vokser, stagnerer omlægningen til økologi - både når det handler om areal og antallet af bedrifter ØKOLOGITJEK AF IRENE BRANDT - Markedet er der, interessen er der, der er mange landmænd, der gerne vil lægge om. Det viser vores omlægningstjek. Men derfra og til at få alle brikkerne til at lande, kan der være langt. Et af de store spøgelser lige tilbageholdenhed og konservatisme, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, i en kommentar til den nye statistik over økologiske jordbrugsbedrifter, der viser, at antallet af økologiske bedrifter stagnerer. Det samme gælder størrelsen på de økologisk dyrkede arealer. Per Kølster understreger, at Økologisk Landsforening har en stor opgave foran sig med at skabe optimisme og tillid i de led, der skal skabe de økonomiske rammer. - Vi skal snart til at drøfte regeringens revision af 2020-planen for økologi, og i takt med, at den har elementer, der kan skabe bedre rammevilkår, så kan tilliden øges. Det samme gælder i forhold til detailhandlen. Der er grund til at tro, at der kan rykkes. Det gælder ikke mindst, hvad angår kød, hvor markedsandelen er uforholdsmæssig lav sammenlignet med andre produktgrupper som grønt og mejeri, siger Per Kølster og fortsætter: - Endelig har vores virksomheder rigtigt godt fat i at øge eksporten. Dansk økologi har meget at byde på, og potentialet er enormt. Der er tale om et spændende plussumspil tor, detailhandel og forbrugere. Og taget i betragtning at spørgsmålene om dyrevelfærd, om miljø, om biodiversitet, om rent drikkevand og om klimabeskyttelse i stigende grad er påtrængende og aktuelle, så er der kun grund til at tro, at den pause, der Udviling i det økologiske landbrug i Danmark fra ha Økologisk areal er i omlægningen, kan og vil blive afløst af det næste ryk. Fald eller stagnation? Statistikken viser, at: Det registrerede økologiske produktionsareal faldt med ha fra 2012 til Det registrerede areal er dermed ha. Tallet skal dog tages med et forbehold. I virkeligheden er der sandsynligvis tale om en stagnation. 93 økologiske bedrifter indgår ikke i statistikken, fordi de ikke har indberettet rettidigt til Økologiske bedrifter NaturErhverstyrelsen, NAER. 55 af disse bedrifter har NAER genfundet i statistikken fra De har tilsammen et økologisk areal på ha. Tælles de med, er der ikke tale om et fald men om stagnation. Husdyrproduktionen stiger. I 2012 blev der produceret stk. økologiske husdyr. I 2013 var produktionen steget til Bag tallene gemmer sig et fald i antallet af malkekøer på stk. fra 2012 til I samme periode steg antallet Kilde: NaturErhvervsstyrelsen bedrifter af slagtekyllinger fra til Bedrifterne vokser. I 2007 var en gennemsnitlige økologisk bedrift på 57,6 ha. I 2013 var den gennemsnitlige størrelse på de økologiske bedrifter steget til 71,9 ha. Dermed er den gennemsnitlige økologiske bedrift 4,2 ha større end den gennemsnitlige størrelse på jordbrugsbedrifter. Antallet af bedrifter falder. I 2012 var der 2665 bedrifter med økologisk autorisation. I 2013 var tallet faldet til GRAFIK: JAKOB BRANDT Hør om økologisk jordbrug og mulighederne ved omlægning til økologi Kom til Økologisk Landsforenings stand på følgende dyrskuer: Det Sønderjyske Fællesskue juni Folkemødet på Bornholm juni Det Østjyske Dyrskue juni Det Fynske Dyrskue juni Hjørring Dyrskue juni Landsskuet - Dyrskuet i Herning juli Agromek november Annoncen er produceret af Sammenslutningen for Økosalg & Oplysning

6 NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING Økologisk Landsforening NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAG- LIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDS- FORENING PLANTEAVL SÅ EFTERAFGRØDER I MAJS Økologisk majs bliver ofte dyrket 1. eller 2. år efter kløvergræs i sædskiftet, og det kan give risiko for udvaskning på ikke bliver alt for kraftig, vil den samle overskydende får gode vækstbetingelser, dvs. fugt efter såning og majsen op mod 100 kg N pr. ha. Sår man efterafgrøder som rajgræs kvælstof op hen over efteråret, hvor majsen har stoppet sin efter sidste radrensning, er der en chance for, at udvaskning kan reduceres til omkring det halve. Det viser konven- hvis man har en forventning om, at vækstvilkårene for den N-optagelse allerede i august. Der bør kun sås efterafgrøde, tionelle forsøg udført af Aarhus Universitet på sandjord i er acceptable. Der kan også være risiko for, at efterafgrøden 2009 og Som efterafgrøde kan benyttes (pr. ha.): vil svække majsen, men det er sandsynligvis kun, hvis 8-10 kg sildig alm. rajgræs majsen i forvejen er svækket af andre grunde. Kontakt vores evt. kun 6-8 kg + 2 kg hvid- eller rødkløver konsulenter, hvis du er i tvivl, om det er en god idé i din 4 kg rødkløver situation. eller 4-6 kg vinterraps I majsstubben kan man den følgende vinter glæde sig over den opsparede kvælstof, og at der leveres kulstof til jordens Efterafgrøden sås i forbindelse med sidste ukrudtsharvning/ humuspulje. Afgræsning af efterafgrøden kan evt. komme radrensning, gerne med udsigt til nedbør eller før vanding på tale. og ikke senere end 1. juli, da den ellers vil blive kvalt af majsen. Der kan benyttes en pneumatisk såmaskine, der er påmonteret ukrudtsharven/radrenseren. En almindelig MICHAEL TERSBØL radsåmaskine kan også benyttes (bør bruges til rapsfrø), Mail: når såskæret over majsrækken hæves. Hvis efterafgrøden Tlf.: SLÆT AF GRØNKORN Vårsæd til grønkorn med udlæg af kløvergræs eller ital. rajgræs skal tages til slæt ved begyndende skridning af kornet dens vækst: Når der begynder at være gule blade i bunden afgræsning. Her vælger du tidspunktet for slæt efter afgrø- for at få en rimelig kvalitet. Derefter kan markerne bruges af afgrøden, skal du tage slæt for at undgå tab af udbytte. til enten slæt eller afgræsning. Når arealet afgræsses efter Derefter kan der afgræsses eller tages slæt igen. slæt, vil både vårbyg og havre giver genvækst, der ofte skal afpudses for at få de sidste stængler fjernet. Har man sået vinterrug om foråret skal man være opmærksom på, at der CHRISTIAN PETERSEN ingen eller næsten ingen stængeldannelse er, og at afgrøden derfor er vanskeligere at tage til slæt og bedre egnet til Tlf.: 2160 Mail: 1160 BRUG HAVE- OG PARKAFFALD Maj måneds kulde gør laderne fulde. Men kulden kan også have indflydelse på hastigheden for næringsstoffernes mobilisering. Og det er tit i maj, at der konstateres mangel på et specifikt næringsstof i afgrøderne. Kalimangel, manganmangel, fosformangel, svovlmangel og kvælstofmangel. Problemerne kan forebygges. Brug komposteret haveparkaffald fra genbrugspladserne. Kompost fremmer omsætningen af næringsstoffer. Med tildeling af kulstof tilføres jordens mikroorganismer energi, så arbejdstempoet kan holdes højt, og samtidig sikres et effektivt luftskifte i marken, der er helt afgørende for vækst. Desuden indeholder komposteret haveparkaffald faktisk også konkrete næringsstoffer, typisk 8 kg total N, 1 kg P og 5 kg K pr. ton. Haveparkaffald er tilladt at bruge i økologisk jordbrug og tæller ikke med i kvælstofberegningen, fordi det er et jordforbedringsmiddel. Til sikring af næringsstoffernes mobilisering nedpløjes forud for hovedafgrøden 25 ton pr. hektar, svarende til 0,5 cm kompost på jordoverfladen. Og der etableres en efterafgrøde for at holde fast i det kvælstof, der naturligt frigives uden for dyrkningssæsonen. Komposten skal være velomsat, så der ikke følger spiredygtige ukrudtsfrø med i købet. Lav allerede nu en aftale med den lokale genbrugsstation til sikring af høsten Find flere oplysninger om alternative gødningskilder i Gødningskataloget online: oekologisk-planteavl.aspx KLAR TIL KAMP MOD RODUKRUDT Vejret i forårssæsonen 2014 har givet næsten ideelle vækstbetingelser for korn og grovfoder, men forude venter en af klassikerne i økologisk planteavl, nemlig arvefjendeopgøret mod kvik, tidsler og skræpper, der traditionelt volder en ellers toptunet kornmark store problemer. Registrering nu! Foretag inden høst en grundig gennemgang af markerne med registrering af rodukrudt i pletter eller kolonier på et kort over marken eller med GPS. Nedskriv en strategi, der er tilpasset den enkelte mark og følg den nøje. Minisommerbrak I marker med særligt aggressivt rodukrudt som agersvinemælk, tidsler eller skræpper, kan bekæmpelse ske efter høst af tidlige afgrøder som vinterbyg, helsæd eller tidligt ompløjet kløvergræs, ved en minisommerbrak. Bekæmpelsen begynder hurtigst muligt efter 1. juli med fuld gennemskæring (vingeskærsharve eller skrælpløjning). Efterfølgende harves gentagne gange, hvor kvikrødderne trækkes fri af jorden med stubharve, kvikup eller kvik-killer. Efter behandlingerne sås en efterafgrøde senest 15. august. To gange pløjning Hvis afgrøden ikke kan høstes før starten af august, kan man i BIER KAN GIVE MERUDBYTTE I HESTEBØNNER Hestebønner kan bestøve sig selv, men undersøgelser har vist, at udbyttet i hestebønner kan hæves med op til 30 pct., hvis afgrøden bliver bestøvet af bier. Både honning- og humlebier trækker på hestebønner. Det anbefales at udsætte 2-3 bistader pr. ha. Det giver en bedre og hurtigere bestøvning og en lidt tidligere og mere ensartet modning. Hestebønner giver dog kun lidt nektar og pollen, så hvis man skal overtale en biavler til at placere nogle bistader i nærheden af hestebønnemarken, vil det enten kræve en betaling, eller at omgivelserne og udbuddet af blomstrende planter i øvrigt er varieret. Man kan evt. etablere en blomsterstribe, således at der også er noget til bierne, når hestebønnerne er afblomstret. stedet for lave en pløjning med det samme og derefter så en konkurrencedygtig efterafgrøde som olieræddike eller gul sennep. Behandlingen afsluttes med en pløjning næste forår, inden næste afgrøde etableres. Efterårsbehandling Hvis kvik er det væsentligste problem, kan bekæmpelse også ske efter høst af korn til modenhed efter medio august. Også her begynder behandlingen med fuld gennemskæring af rødderne. Hvis vejret efter høst er vådt og fugtigt, er den bedste strategi at udsulte kvikrødderne: Marken stubharves, hver gang kvikken har 3-4 blade, indtil der ikke er mere spireenergi tilbage. Dyb pløjning til sidst Alle behandlinger afsluttes med en omhyggelig pløjning med forplov, der nedmulder overlevet rodukrudt i cm s dybde. Umiddelbart efter etableres næste års afgrøde med et værdifuldt forspring til det svækkede rodukrudt. CLAUS ØSTERGAARD Mail: Tlf.: ERIK KRISTENSEN Mail: Tlf.: FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN MARTIN BECK Mail: Tlf.:

7 6. juni 2014 nr. 546 ØKOLOGI & ERHVERV 7 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF AASE HOLMGAARD, ØKOLOGIKONSULENT, SYDDANSK ØKOLOGI SOL, SOMMER OG OPTIMAL AFGRÆSNING Med en forrygende god græsvækst i april og det meste af maj måned, er der lagt op til et godt græsår. Hold nu fast i strategien, så du bevarer en høj græsoptagelse i juni, hvilket kræver, at der bruges tid på at tjekke græshøjde, køernes afgræsningsrytme og sikre vand, hvor dette kan lade sig gøre. Alle disse faktorer giver økonomisk gevinst. Afgræsningens grundlov For alle kløvergræsmarker skal man følge afgræsningens grundlov. SÅ HUSK - optimal græshøjde er ved 6½ - 8½ cm, da man her får god græsoptagelse hos dyret, samtidig med at der opnås en god afgrødeproduktion. Så tag turen ud i fjerneste hjørne og afklar græshøjen i forbindelse med at køerne hentes hjem. Gror græsset fra køerne, skal rationen på stald nedjusteres, og er det modsatte gældende, skal der, hvis det er praktisk muligt, tildeles lidt mere på stald eller foretages en hurtigere foldskifte. Godt græs hvor længe Nye arealer efter 1. sl. eller en vinterrug som med en højde på cm., der er klar til køernes bid, skal gøre, at man fortsat kan holde tilskudsfoderniveauet lidt lavere end i vinterperioden. Er du ny i afgræsningen af rug, skal du sørge for at være over disse arealer med jævnlige afgræsninger mindst hver 5. dag, da det giver højest ædelyst hos dyrene og en god buskning af planten. Fra sidst i juli ses oftest et fald i fordøjeligheden af græsset, seneste 1. august til at sikre optimal energiforsyning og dermed fastholdelse af ydelsen. Afhængig af ensilagens kvalitet og niveau for afgræsning kan lidt ekstra tilskudsfoder også blive nødvendig. Hvorfor bruge energi på afgræsning? Fordi: pt. stadig på 6,50 MJ/kg TS eller højere, hvilket ligger noget højere end en god 1. sl. (ca. 6,3-6,4 MJ/kg TS). frisk græs i fht. græsensilage. mindst 36 øre/fen billigere. Og så er der udbyttet som altid kan ønskes øget. Fortsat god arbejdslyst med afgræsningen. Oregano planten har vist sig at være velegnede til at sænke metan udslippet fra vombakterierne. Foto: Colourbox Urter sænker metanudslip Canadiske forskere har tilsat oregano til foderblandingerne, og resultatet tyder på, at stoffer i oregano kan reducere metan produktionen og øge mælkeydelsen Kreaturer belaster miljøet med udslip af de metangasser, som produceres af de vombakterier og protozoer, der er i koens vom. Der gøres en stor indsats for at reducere produktionen af metan, og forskerne leder nu efter egnede midler, der kan hæmme udslippet fra kvægbesætninger. - Konventionelle mælkeproducenter kan sænke metanudslippet ved at tilsætte urea eller fedt til foderet. Denne mulighed har økologiske landmænd ikke. I Økologisk Landsforening er vi derfor interesseret i at efterprøve de forsøg, canadiske forskere har lavet, siger kvægbrugskonsulent Thorkild Nissen. Foderets forskellige næringsstoffer har en stor betydning for produktionen af metan. Det kan man styre gennem ændring af forgæringen i vommen eller ved direkte hæmning af de metanproducerende bakterier. Oregano reducerer metan Oregano planten har vist sig at være velegnede til at sænke metan udslippet fra vombakterierne. Canadiske forsøg viser, at oregano kan reducere metan udslippet med stigende mængder oregano i foderet. I forsøget blev der blandet fra 750 g til 250 g oregano i foderet. Metanproduktionen faldt inden for otte timer med henholdsvis 18.2, 16.5, 11.7, og 13.6 g metan pr. kg tørstof. Tilsætningen af oregano havde en positiv virkning på fodereffektiviteten, uden at fedtsyrerne i mælken ændrede sig. I et Kinesisk forsøg med æteriske olier fra oregano, timian, kanel og citron, fandt man også en betydelig reduktion af metan produktionen i en forsøgsopstilling med vomsaft. Kombinerede man de æteriske olier med antioxidanten fumarsyre kunne man opnå en reduktion på 80 pct. - Vi vil undersøge køerne i klimakamre, hvor al metanudslip måles. Vi vil også teste, om mindre mængder oregano kan give samme positive effekt, hvis vi vælger at fodre med en oreganosort med et meget højt indhold af thymol, som er det aktive stof, vi mener, har den gavnlige effekt, siger Thorkild Nissen. De første tre ha er tilsået med oregano, og Økologisk Landsforening har sendt interessetilkendegivelser til både Mælkeafgiftfonden og Kvægaftgiftfonden med - Udover at undersøge om oregano i foderet dæmper metanudslippet, ønsker vi også at teste andre gavnlige effekter af oregano i foderet til malkekvæg. Blandt andet vil vi undersøge, om krydderurten har en forebyggende effekt på orm hos køerne, siger Thorkild Nissen. Fokus på urter Der er en stigende interesse for at bruge forskellige urter til at reducere metan udslippet fra kvægbruget. Hvis urter også kan øge dyrenes sundhed samtidig med det kan påvirke mælkens kvalitet, så vil der være store potentialer i at tilsætte oregano og lignende planter til foderet. UrteFarm Aps dyrker og tørrer forskellige urter og virksomheden leverer betydelige mængder oregano til tyske mælke producenter. - De tyske landmænd har en tradition for at bruge urter til deres dyr, og det kan vi mærke på omsætningen. Vi kan dyrke urterne og tørre dem så skånsomt at de æteriske olier bevares og det har stor betydning for urternes gavnlige egenskaber, fortæller direktør Dines Holm, fra Urte- Farm.

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 6. juni 2014 nr. 546 GODT HÅNDVÆRK Noteringen Svin Basisnotering (70,0-91,9) uge 23 11,00 kr. Friland A/S giver i uge 24 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 24: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 23: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 799,07 kr. (+6,81). Kg-regulering: kg: 13,21 kr kg: 13,29 kr kg: 13,42 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 24: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Gert Hansen og Jens Chr. Mathiasen deler to gårde og to besætninger i et I/S. Planen er at Gert overtager hele molevitten. Væksten er delt i to Brunsminde I/S har fordoblet ko-antallet uden at bygge ny og større stald. Ejerne deler to gårde og to besætninger. Det er der både økonomiske og praktiske fordele ved, mener de GODT HÅNDVÆRK AF KAREN MUNK NIELSEN altid en ny og dobbelt så stor stald billigere løsninger. Det er Brunsminde I/S ved Givskud et godt eksempel på. Her deler to generationer arbejdsfællesskab om 380 jerseykøer og 350 ha jord. Jens Chr. Mathiasen nærmer sig pensionsalderen og er på vej ud af driften, mens hans kompagnon Gert Hansen er i færd med at købe sig ind. I den proces har de tilkøbt en nabogård og 150 fynske jerseykøer og dermed fordoblet både areal og dyrehold. Køer På relativt få år er de økologiske kvægbesætninger blevet dobbelt så store, og 400 økologiske køer på samme brug er ikke længere et særsyn. Tilfældigt samarbejde - Vi kender hinanden her fra lokalområdet, men det har aldrig ligget i kortene, at jeg skulle købe mig ind hos Jens Christian. Jeg er mere til kødproduktion, men økonomien i studeproduktion var ikke god, og tiden var moden til etablering, siger Gert Hansen om en lidt tilfældig optakt til samarbejdet. Han havde forsvoret, at han nogensinde ville malke køer. - Men med malkerobotter er det jo ikke noget problem, smiler han. Han har ansvaret for køerne på den gamle gård, mens en ansat fodermester styrer den anden besætning. Jens Chr. er markmand. Ugentlige møder sikrer koordineringen. Brunsminde I/S Økologisk siden jerseykøer med opdræt 350 ha Ejendom tilkøbt i 2010 Malkerobotter hhv. malkestald (sildeben) Sengebåse med tykke madrasser Ydelse: 8100 kg EKM Lave sygdomsomkostninger: 4 øre/kg EKM Ansat fodermester og to elever Hurtigt og billigt i gang Udvidelsen af bedriften er sket uden at bygge nyt. Der er to omtrent lige store besætninger en på hver gård, og det, mener ejerne på mange måder, er en praktisk løsning. - Vi satte bare en ny malkestald ind på den nye gård så var vi kørende, siger Jens Chr. Mathiasen. - Det var ikke nogen svær beslutning. Hvis der skulle være økonomi i at købe gården, skulle vi malke derovre. Der var i forvejen en miljøgodkendelse. En udvidelse med ny- supplerer Gert Hansen. Nem afgræsning Gårdene ligger med få kilometers afstand, og begge er meget harmoniske mht. arrondering og afgræsningsmarker. Og netop afgræsningen fremhæver de som en af de væsentlige fordele ved at have to adskilte besætninger. - Hvis vi skulle have 400 køer ud på græs samme sted,., siger Gert Hansen og lader sætningen hænge uafsluttet i luften, så man fornemmer hans skepsis. På den nye gård malkes køerne i en traditionel sildebensstald, og derfor er afgræsningen enkel at praktisere og græsoptaget nok også højere end hos køerne, der bliver malket i robotter. Især senere på sæsonen. - Lige nu er forskellen ikke stor. De får kg fuldfoder mindre om dagen - det er alt, fastslår Gert Hansen. De traditionelt malkede køer er på græs otte-ni timer om dagen. Robotkøerne kan malke sig ud på græs fra hvor ca. halvdelen er malket, lukker lågerne for mark ét og åbner for mark to. Til middag hentes køerne fra mark ét hjem og kan igen malke sig ud. Kl. 16 henter de hold to. Flytter helst ikke køer De to besætninger har hver sit CHRnr. og drives også fysisk som to adskilte enheder. den ene besætning til den anden. Det er for det første et stort arbejde, og for det andet ville det stresse køerne hver gang. Desuden er malkesystemerne forskellige, så det vil ikke være nogen fordel, siger Gert. - Men kvierne græsser sammen og bliver fordelt i de to besætninger efter behov ved indbinding, supplerer Jens Chr. Mathiasen. Optimerer økonomien Han er I/S ets markmand. Grovfoderet fra begge ejendomme lagres på den gamle gård, og det er også her, fuldfoderet mikses hver dag, inden det fordeles til de to besætninger. For at optimere mælkeproduktionen høster han nu fem slæt græs. Med den gode grovfoderkvalitet kan de opnå en grovfoderprocent omkring 70. Udmærket for jerseykøer, er de enige om. Ydelsen er kg EKM. Den må gerne stige, men mere mælk skal ikke købes for dyre penge. Gert Hansen er meget fokuseret på at optimere økonomien i de nuværende rammer. - Problematikken for mig er at kunne overtage hele bedriften, konstaterer han.

9 MARK & STALD 6. juni 2014 nr. 546 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Kunderne kom og slagtede deres kylling Kunderne slagtede selv deres kyllinger, da Peter Kirk-Haugstrup sidste år arrangerede to vellykkede slagte-aftener, men med juraen Peter Kirk-Haugstrups slagteaftener foregik om aftenen efter, at kyllingerne var gået til ro, så de i mindst mulig grad blev stresset af indfangningen. FJERKRÆ En undtagelse fra reglen Tilfredse kunder Reglerne kort Derfor kom de - Har du det bedste hø i år - så lad os se, røre, dufte og smage det Nu er det tid til DM i hø Høst og lagring af korn- og proteinafgrøder på økologiske kvægbrug Temadag På temadagen kan økologiske kvægbrugere, rådgivere og maskinstationer hente den nyeste viden om metoder til høst, behandling og opbevaring af hjemmedyrkede korn- og proteinafgrøder. Der bliver særlig fokus på crimpning, ribbehøst og varmebehandling af økologiske proteinafgrøder. Temadagen foregår torsdag den 26. juni 2014, kl hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund. Prisen er 400 kroner per deltager. Tilmelding hos Videncentret for Landbrug, Økologi hos sekretær Jette Hallenberg, tlf eller Se programmet og læs mere på:

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 6. juni 2014 nr. 546 GODT HÅNDVÆRK Reddet af det tidlige forår Peder Nielsen fodrer sine malkekøer med hø og kun hø GODT HÅNDVÆRK TKST OG FOTO: IRENE BRANDT Det første, man ser, når man kommer kørende til Peder Nielsens gård syd for Lemvig, er en meget stor lade. Og det første, man lugter, er duften fra ladens indhold: hø. Peder Nielsen installerede sit plantørringsanlæg til hø i 2007 og fodrer i dag sine 60 sortbrogede malkekøer udelukkende med hø. Det giver dels en bedre kilopris for mælken, og dels en anden arbejdsgang på gården. Det første er jo altid kærkomment. Det andet er der både godt og skidt at sige om. - Beslutningen om at omlægge til kun at fodre med hø traf jeg en vinter, hvor markstakkene stod under vand. Og det var jeg ret træt af. Vinterfordringen er meget nemmere med hø. Jeg henter høet i laden og kan lægge foderet på foderbordet for 1-2 døgn ad gangen, siger Peder Nielsen. Køerne på gården er ret vilde med det lækre hø. Om sommeren behøver Peder Nielsen bare at startet minilæsseren, så kommer køerne ind om aftenen, for de ved godt, at når minilæsseren kører, så er der hø på vej til stalden. Avlet til ensilage Det første år med produktion af hømælk faldt mælkeydelsen i besætningen. - Vi kom for sent i gang, konstaterer Peder Nielsen, som siden har fået mælkeydelsen op på højere niveau end før omlægningen til høfodring, ca kg EKM i dag. - Men det er ikke problemfrit. Vi har svært ved at få foderet til at slå til. I år blev vi reddet af det tidlige forår, som betød tidlig adgang til græsmarkerne, konstaterer Peder Nielsen, som ikke er helt sikker på, om det er køerne, der æder for meget, eller om de bare udnytter det, de spiser, for dårligt. Hø-tørringen styres elektronisk. - Køerne er jo fremavlet til at give en høj ydelse på ensilage måske er det årsagen til, at de ikke udnytter høfoderet optimalt, siger Peder Nielsen. Travle somre Peder Nielsen sparer som nævnt arbejdstid om vinteren. Til gengæld har han travlt om sommeren, når høet skal slås, vendes og bjærges. - Det første slæt tages ad tre- er størst. Vi bjærger typisk mellem 2000 og 4000 FE pr. ha i første slæt, hvilket svarer til procent af det årlige udbytte, fortæller Peder Nielsen. På et godt år kan han gen- ver Peder Nielsen til wrap til kviernes vinterfodring, men det er lykkedes enkelte år at bjerge over halvdelen af det sidste slæt som hø. Når høet er slået, skal det tørre på markerne og vendes regelmæssig undervejs, inden det bjærges. - Det betyder, at jeg sidder på en traktor en del timer om sommeren. Det giver ikke megen ferie og kan vi endelig holde fri en halv dag, så er det, fordi vejret er dårligt, siger Peder Nielsen. Det trækker veksler på familielivet at bruge så megen tid på arbejdet om sommeren; men indtil videre skal der ikke ændres på fodringen af køerne, siger Peder Nielsen. Græs og lucerne skellige frøblandinger til markerne, bl.a. Frøsalgets bl. 870, som var med til DM i hø Udgangspunktet er halvt lucerne og halvt græs. Lucerne er godt, fordi de hule stængler giver en god bæreevne i høstakken og tørrer hurtig, men halter nok lidt udbyttemæssig i forhold til en anden kvælstofbinder, rødkløver, som Peder Nielsen mener er uegnet til høfremstillingen, for den kraftige plante er svær at tørre. FAKTA: - Én af vores udfordringer er, at det ikke er alle vores marker, vi kan vande. Vi skal derfor bruge græsser, der er tørketålende. Vi har eksperimenteret med Barolex fra Barenbrug. Denne græs har et lavt sukkerindhold, stor roddybde samt en langsom udvikling; men jeg var ikke tilfreds med udbyttet første brugsår, fortæller Peder Nielsen. I 2012 vandt han andenpladsen i DM i hø. Præmien var 150 kg Hay mix lucerne fra Frøsalget. - Der var lucerne, kløver, urter og græsser i blandingen, som stod utro- vi har ikke haft rigtig høvejr endnu i år, her den 23. maj, siger Peder Nielsen. I år har han lavet sin egen blanding, hvor lucerne, som indimellem Peder Nielsen sandede jorde, bliver suppleret med hvidkløver og meget lidt rødkløver, så hullerne i marken kan lukkes. 60 sortbrogede malkekøer Malkning på Lely malkerobot årgang 1998 Leverer tre ton mælk hver anden dag til Thise 18 måneders laktationsperiode Producerer årlig hø svarende til FE Tørrer hø i to tørrekasser, der hver er på 10 x 20 m. Blæser, kran og affugter er fra Lasco. Anskaffelsespris: 2,5 mio.kr. inkl. hal på 85 x 22 m og en del egne timer. Jordtilliggende: 40 ha ved gården. 60 ha i nabolaget. Heraf: ca. 25 ha med korn og ca. 75 ha med græs. Peder Nielsen producerer årligt hø svarene til FE. Høet tørres færdigt i det store plantørringsanlæg. Høst før tid Markerne dyrkes i syvårs cyklusser. Første år er der korn i marken. Andet år er der korn med græsudlæg, på marken, hvorefter Peder Nielsen starter forfra med korn. - Det 2. år rummer udfordringer, for halmen skal væk fra marken hurtigt. I år har jeg planer om at skårlægge kornet, et par dage før det er helt modent. Så skal det ligge og modne færdigt et par dage på marken, hvorefter jeg vil samle det op med pickup en, siger Peder Nielsen og tilføjer: - Vil man have succes med hø, er det vigtigt, at man ved, hvornår man skal lave slæt og det er som regel et par dage før, end man tror, det er tid. Så skal høet vendes ikke for ofte og ikke for lidt. Det slider på høet, hver gang vi vender det, og det tærer på de efterfølgende slæt, hver gang vi kører på marken, siger Peder Nielsen. Løstørringsanlæg I den store lade, som står langs indkørslen til gården, er der i den ene ende ridebane med dobbelttag. Den opvarmede luft fra taget udnyttes i ladens anden halvdel, hvor to store motorer blæser kbm. luft i timen ind i hver af de to løstørringsanlæg. Det larmer, men duften af høet fra årets første slæt er helt ubeskrivelig god det er ikke underligt, at køerne elsker det lækre hø. - Jeg så anlægget på Agromek, hvor en hel udstillingshal duftede af det installeret her på gården, siger Peder Nielsen. Og kravler ud i kranen, der svæver over høstakkene, så Økologi & Erhverv kan få et billede med hjem til artiklen.

11 GODT HÅNDVÆRK 6. juni 2014 nr. 546 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Man skal have tillid til vejrudsigten Sidste års danmarksmester i hø kan godt lide at udfordre gældende praksis GODT HÅNDVÆRK TKST OG FOTO: IRENE BRANDT Kreaturerne klarer første slæt, eller der laves ensilage på de marker, hvor Mads Lystbæk senere på sommeren høster sit gode foderhø. Kan ungtyre gå på græs? Mange vil svare nej. Mads Lystbæk siger: Sagtens! Man skal bare kende visse forholdsregler. Og det gør han: - Jeg lader en ko og hendes tyrekalv gå sammen med ungtyrene, og de må gerne være større end koens kalv. Så er der ingen problemer. Snakken om ungtyrene foregår, mens Mads Lystbæk viser rundt på sine marker, hvorfra han med stor succes hvert år henter hø. Og eftersom han tidligere har fortalt, at han ikke vender høet, mens det tørrer på marken, er det nærliggende at stille spørgsmålet: Kan du godt lide at gå mod strømmen? - Ja og nej. Jeg afprøver bare forskellige muligheder. Og nogen gange ved jeg jo ikke, at andre mener, det ikke kan lade sig gøre, svarer Mads Lystbæk. Det andet slæt Mads Lystbæk har 25 Limousinekøer og 35 moderfår, som græsser rundt om hans ejendom vest for Spjald. Derudover dyrker han vårhvede til sager, som afsættes gennem lokale butikker og sælges fra hans bod ved vejen. I midten af maj er der lækre, - Mine dyr får ikke kun høfoder om vinteren. Det første slæt tager jeg i begyndelsen af juni, så snart græsset er skredet. Dette slæt bliver ensileret, for det er næsten umuligt at marktørre første slæt, fortæller Mads Lystbæk. Han tørrer ikke hø i lade, og han vender ikke gerne høet på marken. Det andet slæt tager Mads Lystbæk omkring midten af juli, og dette slæt er så godt, at Mads Lystbæk sidste år vandt DM i hø. - Høet fra andet slæt tørrer på marken, og jeg vender det ikke. Derfor kommer al kløveren med ind i laden. Jeg fodrer nykælvere, kalvene og får med små lam med høet fra dette slæt, for det er meget bedre end ensilage, fortæller Mads Lystbæk og tilføjer: - Jeg får ikke det helt store udbytte af hø; men det er heller ikke dét, jeg er ude efter. Målet er at lave et rigtig godt foder til de dyr, der har brug for det. Vejret er afgørende - Andet slæt bliver tørt på marken. Hvis græsset under er i god vækst, vil det hurtigt løfte høet op fra jorden, og så er det slet ikke nødvendigt at vende græsset, hvis bare vejret holder. Og der skal være mindst fem dage med høj sol og gerne noget vind men skulle det alligevel ende med dårligt vejr. Så kan man jo altid lave wrap af græsset i stedet, siger Mads Lystbæk. Han tilføjer: - Hvis man vil lave godt hø, skal man have tillid til vejrudsigten og efterhånden kan man da også regne med den. Kraftfoder Mads Lystbæk har lavet høfoder i de sidste 7-8 år. Kun ét år var sommeren for våd til, at der kunne bjærges hø på markerne. - Jeg betragter mit hø som kraftfoder. Proteinindholdet er det samme som i regulært kraftfoder, og lammene og kalvene er vilde med høet, siger Mads Lystbæk. FAKTA: Opskriften på Mads Lystbæks vinderhø Høet stammer fra andet slæt, som skårlægges midt i juli en dag, hvor der er udsigt til 5-6 dage med høj sol og lidt vind. Vejret er vigtigere, end hvordan græsset er; men typisk vil græsset med hvidkløver være tæt og ca cm højt. Marken er ikke blevet gødet efter første slæt, og kløveren har fået gode muligheder for at brede sig. Efter tre dage, hvor græsset har ligget udbredt på marken, er det ikke helt tørt. På dette tidspunkt rives græsset sammen. Fordi det endnu ikke er helt tørt, kommer kløveren med. Efter yderligere to dages marktørring presser Mads Lystbæk rundballer af det tørre hø. Rundballerne sættes enkeltvis i laden. Mads Lystbæks hø bræmmede lidt i laden. Den svage opvarmning giver en duft af tobak, som er et kriterie for godt hø. Første slæt tages på marker, hvor græs, urter og rødkløver har fået lov at vokse sig højt. Det forholdsvis grove græs lægges i køresilo, og senere kommer et lag af byg/ærter/ havre-helsæd ovenpå. Det giver en tungt fordøjelig ensilage, som kan fodres efter ædelyst, og som giver den helt rigtige fedme-kvalitet hos køerne. Bliver ensilagen for letfordøjelig, bliver køerne for fede.

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 6. juni 2014 nr. 546 Som biodynamiker skal man sprøjte sine marker med præparater, der er en slags homøopatiske midler. Det kræver sin mand m/k at køre over sine symbol på gift. Derfor bruger biodynamikere ofte en anden type sprøjte end de sædvanlige, selv om det vigtige jo ikke er redskabet, men det man spreder med det. Fremtidens landbrug fejrer 90 år: Muld er sort guld Det begyndte med en iagttagelse, et spørgsmål og et opgør og det blev til en helt ny dyrkningsmetode, der bliver stadigt mere aktuel BIODYNAMIK AF KLAUS LOEHR-PETERSEN Flere landmænd, primært godsejere, der var med på de nye metoder, havde lagt mærke til, at kunstgødningen ikke alene gav et godt udbytte, men også gav svagere afgrøder. De syntes Vedr. forarbejdning: også at kunne se, at det gik ned ad bakke for frugtbarheden hos deres dyr. De spurgte sig selv, og senere Rudolf Steiner, om der var en sammenhæng, og hvad man kunne gøre i stedet for at bruge den moderne, effektive, hurtigtvirkende og præcise kunstgødning. Det var i Tyskland i 1920 erne, I alt er kun 14 tilsætningsstoffer tilladt til Demeter-produkter mod 45 til økologiske produkter Der er må ikke anvendes nitrit eller nitrat i Demeter-produkter Mikrobølger må ikke anvendes Homogenisering og UHT-behandling af mælkeprodukter er ikke tilladt Safter skal være pressesafter og må ikke laves af koncentrater og vand Korn må ikke formales i hammermøller. FAKTA: I anledning af 90-året for Landbrugskursets afholdelse i Koberwitz inviterer Biodynamisk Forening til sommermøde/årsmøde mandag d. 9. juni, 2. pinsedag på Sophiagård, Ølstedgårdsvej 9, Ølsted, 5672 Broby. De væsentligste forskelle på Demeter- og økologireglerne: En bedrift skal have et dyrehold (overvejende drøvtyggere) eller indgå i et fast samarbejde med et biodynamisk husdyrbrug De biodynamiske markpræparater skal anvendes til hver afgrøde hvert år Konventionel gylle og ajle må ikke anvendes på biodynamiske jorde Kvæg må ikke afhornes, og indkøbt kvæg må ikke være afhornet Alt foder skal være biodynamisk eller økologisk efter nærmere angivelser Gødning skal tilsættes de biodynamiske kompostpræparater Indkøbt gødning skal komposteres og tilsættes kompostpræparaterne Der må generelt højst tilføres gødning med 112 kg N/ha pr. år i gennemsnit Tilførslen af indkøbt gødning må ikke overstige 40 kg N/ha Der må ikke anvendes CMS-hybride sorter (GMO-lignende fremstilling) Rækkedampning mod ukrudt er forbudt UVC-lys må ikke anvendes til bestråling af planter (mod svamp og skimmel) Nanoteknologiske stoffer må ikke anvendes. og i 1924 holdt Steiner et kursus for landmænd med interesse for jordkvalitet, helhedsforståelse og sunde fødevarer. Det blev begyndelse på den biodynamiske dyrkningsform, der senere inspirerede til dannelsen af de økologiske foreninger i Europa. I Danmark blev den biodynamiske forening stiftet i 1936 af godsejere og direktører som dog ikke var med ret længe. 90 år efter Steiners kursus kunne man sagtens tro, at de råd, land- hører hjemme på et landbrugsmuseum end i et nutidigt produktionslandbrug. Men realiteten er, at de er mere relevante i dag end dengang, og at de bliver det i stigende grad i fremtiden, hvor landbrugets bidrag til samfundets fælles goder vil være mulddannelse, selvforsyning, sporbarhed og helhedstænkning. Og hvor landbruget bliver vurderet på sin evne til at levere fødevarekvalitet og sociale relationer til samfundet. Helt i front Biodynamisk dyrkning er nævnt uden at prale - helt i front, når det gælder humusopbygning, jordstruktur, kompostering, næringsstofbalance, plantesundhed, selvforsyning og dyrevelfærd samt biologisk mangfoldighed og frøforædling. Mange videnskabelige langtidsforsøg med økologisk, biodynamisk og konventionel dyrkning dokumenterer, hvad de praktiske erfaringer viser: de biodynamiske metoder er særligt gode (rent faktisk de bedste) til at binde og opbygge kulstof i jorden og øge dens liv og struktur. Det er en konkret fremtidssikring, for muld er sort guld. Også i disciplinerne fødevarekvalitet og gastronomi klarer biodynamiske produkter sig ikke så ringe: de biodynamiske metoder som helhed, og ikke mindst de biodynamiske præparater, der er centrale midler i dyrkningen, giver produkterne smag og struktur, der bliver bemærket og værdsat, også økonomisk. Biodynamisk vindyrkning er en særlig succes: Den har givet selv verdens bedste vinavlere nye muligheder for at forbedre deres kvalitet, og deres udvikling bliver rost i fagkredse og af vinnydere. Det korte svar Et godt spørgsmål i 2014: Hvis de biodynamiske metoder er så gode, ker biodynamisk? Det korte svar er, at det kræver en del mere at dyrke biodynamisk end økologisk, både fagligt og personligt. På det praktiske plan kræver det en ekstra indsats, både i marken og i stalden. Bl.a. skal man som biodynamiker sprøjte sine marker med præparater, der er en slags homøopatiske midler. Det kræver sin mand m/k at køre over sine marker med en ter en sprøjte som et symbol på gift. Derfor bruger biodynamikere ofte en anden type sprøjte end de sædvanlige, selv om det vigtige jo ikke er redskabet, men det man spreder med det. Selvforsyning Et vigtigt princip i den biodynamiske praksis er forbindelsen og balancen mellem jord, afgrøder og husdyr på en gård. Der er derfor altid dyr på en biodynamisk bedrift eller i et driftssamarbejde. Det betyder en meget høj grad af selvforsyning med gødning og foder og en tilsvarende mindre sårbarhed over for uønskede stoffer udefra. For kvægholdere er kravet om, at dyrene ikke må afhornes, en faglig, praktisk og personlig udfordring. Men når man forstår, hvad hornene betyder for dyrenes integritet og kvaliteten af mælk og gødning, får man en motivation til ikke at afhorne. Hornene har betydning for mere end for det enkelte dyr og er i øvrigt også med til at tegne det biodynamiske jordbrug, ligesom grisehaler og næbspidser tegner det økologiske (og biodynamiske). Holistisk forståelse På det personlige plan er biodynamisk dyrkning en udfordring og en berigelse. Livsforståelsen bag den biodynamiske praksis er ikke helt let at gå til, for der er i det biodynamiske logiens grundlag. Bio-dynamisk betyder livs-kraft, og disse livskræfter er ikke sådan lige at få hold på. Dels kan man ikke se dem, kun deres virkninger (det kan man til gengæld ofte tydeligt), dels er vi moderne mennesker generelt vant til kun at forstå verden naturvidenskabeligt, beskrivelser af de levende sammenhænge i kosmos, natur, landbrug og mennesker kræver derfor noget ekstra af os. Men det er inspirerende, tankevækkende og lærerigt at prøve at udvide sin forståelse af, hvordan næringsstoffer og livskræfter spiller sammen i det, man som landmand laver, nemlig fødevarer til mennesker og muld til fremtiden. De metoder, en biodynamiker bruger ud over de almindelige økologiske metoder, er netop for at styrke samspillet mellem fysiske stoffer og livsbefordrende kræfter. Det er holistisk forståelse i praktisk arbejde. I vækst overalt Biodynamisk dyrkning er i vækst overalt i verden, og som regel som en udvikling af en økologisk praksis. De internationale Demeter-regler, der er mere omfattende og på mange områder skrappere end økologireglerne, er den juridiske del af biodynamikken. For mange er det interessen for at forstå livet, det dynamiske, i de biologiske processer i landbruget, der motiverer. For andre er de biodynamiske metoder en nødvendighed for at få liv og muld i jorden igen og sunde fødevarer at spise og sælge. Læs mere om biodynamik her:

13 6. juni 2014 nr. 546 ØKOLOGI & ERHVERV 13 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF GROSSIST LONE REUMERT ØKOLOGISK GRØNNE TORV LET PRESSET PÅ ØKOLOGIEN Det er ingen hemmelighed, at både supermarkeder og store cateringgrossister er pris-pressere i en sådan grad, at det er meget svært for mange producenter at få økonomien til at hænge sammen. Det er vi nødt til at ændre på. Det er ikke rimeligt, at landmænd, som har brugt penge, tid og kræfter på at producere kemikaliefri, økologisk mælk fra dyr, som har et godt liv, skal tvinges til enten at lukke eller at gå tilbage til konventionel mælkeproduktion, fordi supermarkederne bruger mælken som slagvare til forbrugerne. I den forbindelse har vi forbrugere også et ansvar for at signalere til supermarkederne, at vi ikke er dummere, end at vi sagtens kan gennemskue, at selvom mælken er billig, så handler vi samtidigt andre varer, som er dyre, og så har supermarkedet tjent de penge, det skal tjene alligevel. Var det så ikke mere fair at dele dækningsbidraget ud over alle varer? I de offentlige udbud er man også presset af budgetter, der naturligvist skal overholdes, men de offentlige institutioner end på råvarepriserne. Det kunne være i form af bedre uddannelse af køkkenpersonale i forhold til at arbejde og planlægge med økologi. Eller ved at ledelsen skaber øget motivation for at implementere de økologiske aftaler i tæt samarbejde med leverandørerne. En anden mulighed er at centralisere køkkenernes budgetter, så man ikke kaster sig over køkkenet, besparelser. På den måde Løsningen er at lave både et konventionelt og et økologisk udbud for at kunne tilfredsstille alle og sørge for den bedste udvikling. kan man sikrer, at de penge, som er reserveret til bespisning, også bliver brugt på denne konto. Der er desuden behov for at skrue bedre udbud sammen i de kommuner, som skal omstille til økologi, forstået på den måde at man skal sørge for, at udbuddene både dækker den institution, som lige er startet med økologi, såvel som den institution, som er meget langt fremme. Vælger man de store cateringgrossister til denne gruppe af økologer, som er langt fremme i processen, sætter man nogle institutioner tilbage i udviklingen, idet de ikke kan få adgang til den brede palette af varer. Løsningen er at lave både et konventionelt og et økologisk udbud for at kunne tilfredsstille alle og sørge for den bedste udvikling. Hjem-Is vil fremover levere forudbestilte kasser med protein-is fra Skee Ismejeri til kunder i hele landet. Der er en leveringstid på te-fem dage på en kasse med 30 is. Pris: 450 kr. Foto: Hjem-Is Hjem-Is giver plads til Skee Is Bilerne med Hjem-Is skal fremover distribuere protein-is fra Skee Ismejeri til småtspisende kunder i hele landet AF JAKOB BRANDT En ny aftale mellem Skee Is og Hjem-Is er godt nyt for de mange borgere, som på grund af sygdom eller andre årsager tilhører gruppen af småtspisende, som har behov for en særlig proteinrig kost. De kan nu få leveret økologiske protein-is lige til døren, og Jørgen Nielsen fra Skee Is håber, at rigtig mange vil benytte sig af den mulighed. Hidtil har Skee Is primært været tilgængelig på mange af landets hospitaler, men med adgang til landsdækkende distribution håber indehaveren af det sjæl- få mulighed for at sætte tænderne i en protein-is. - Vi har været på jagt efter en lands- en superaftale, vi har lavet med Hjem-Is, siger Jørgen Nielsen. Hjem-Is strækker sæsonen Lige inden nytår fusionerede Viking Is med Hjem-Is. Forinden havde de to jyske brødre Per og Tom Roth og Viking Is brudt 35 års monopol, da de i 2011 udfordrede Hjem-Is, som var ejet af det multinationale selskab Nestlé. Med overtagelsen er Hjem-Is igen på danske hænder, og de sønderjyske brødre styrer og udvikler i dag den rullende frostvarebutik fra hovedsædet i Aabenraa. Det er en udfordring, at is er en noget sæsonbetonet vare. - Vi er hele tiden på jagt efter produkter, som kan supplere vores is-sortiment, så vi kan strække sæsonen, siger Per Roth. Af samme årsag er Hjem-Is begyndt at sælge både frosne pizzaer og pølser, som sammen med protein-is er mindre og ispinde. ter, og jeg håber, at der i fremtiden kan blive plads til mere økologi, siger Hjem- Is-direktøren. Efter hans vurdering er det rullende købmands-koncept både velegnet til at sælge convenince- og kødprodukter. Fire afslag på tilskud Her og nu satser Hjem-Is på at få gang i salget af de forholdsvis dyre Skee Is, og i den forbindelse håber Per Roth, at isene bliver tilskudsberettigede. Det samme gør Jørgen Nielsen, som dog hidtil har løbet panden mod en mur hos myndighederne. Selv om protein-isene er godkendt som særlig medicinsk ernæring, er de endnu ikke blevet optaget på Sundhedsstyrelsens liste over tilskudsberettigede proteinberigede produkter, hvor kunderne kan få 60 procent i tilskud. slag om at blive optaget på listen, siger Jørgen Nielsen. Der er ingen tvivl om, at det vil fungere som en løftestang under salget, hvis kunderne kan få tilskud til isen, og da Jørgen Nielsen mener, at afslagene hviler på et usagligt grundlag, er han er indstillet på at fortsætte kampen.

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 6. juni 2014 nr. 546 MAD & MARKED Lis Andersen og Holger Hansen fra Tholstrup Æbler afsætter i dag en tredjedel af den årlige ker kommer til. Foto: Søren Gammelmark Endnu et godt år for på 6,5 mio. kr. DRIKKEVARER AF JAKOB BRANDT Nye eksportordrer og en større udvidelse er hovedingredienserne bag den fremgang, som i år sikrer Ørbæk Bryggeri et resultat på 6,5 mio. kr. efter skat. Det er et plus på en lille halv mio. kr. i forhold til året før, og det betegner ledelsen som tilfredsstillende i det netop offentliggjorte årsregnskab. Når direktør Niels Rømer skal forklare årsagen til bryggeriets fortsatte fremgang, kigger han ikke mindst ud over landets grænser. - Det er især eksporten af sodavand, smoothies og juice, som er vokset, og vi eksporterer til kunder i hele Europa. gelse har også givet kunder på fjer- re med drikkevarer har det seneste halve år forladt Fyn med kurs mod en stor japansk grossist. Manifest løfter økologien Økologisk Landsforening løfte økologien til næste 25 procent af alle fødevarer i alle Coops 1200 butikker vil blive erstattet af nye varer over de kommende fem år. Det bliver en af de meget iøjnefaldende konsekvenser af det madmanifest, som Coop præsenterede i denne uge. Initiativet er resultat af et udviklingsarbejde, der blev sat i gang i januar i år, efter at Coops adm. Direktør, Peter Høgsted, meldte ud, at dansk dagligvarehandel trænger til fornyelse og udvikling. Fokus skal også at vægte kvalitet, udvalg altså udvikling af dansk madkultur. Selv er Niels Rømer netop kommet hjem fra deltagelsen på private label-messen PLMA i Amsterdam. Det var andet år, at Ørbæk Bryggeri viste Niels Rømer forventer, at der følger nye ordrer i kølvandet på messen. - Vi møder altid nye kunder, når vi er ude, og det er en rigtig god messe, kontakter, siger Niels Rømer. Selv om messen primært henvender sig til producenter, som er interesseret i at producere under andres mærker, oplever Ørbæk Bryggeri, at rigtig mange kunder falder for bryggeriets egne etiketter. På hjemmefronten har det seneste år stået i om- og tilbygningens tegn, idet en opkøbt nabogrund gjorde det muligt for Ørbæk at udbygge med 1200 kvm til nye lagertanke og færdigvarelager. Også i 2014 kommer de lokale håndværksmestre til at arbejde for det fynske bryggeri, som endelig har fået alle godkendelserne på plads til at indrettet et økologisk destilleri i det gamle DSB-værksted på Nyborg Havn. - Byggeriet går i gang efter sommerferien, og det kommer til at tage ca. et år, siger Niels Rømer. Når det er færdigt, vil den gamle rustikke værkstedsbygning, som bryggeriet købte i 2011, ud over produktionen af alkohol rumme café og restaurant. Et af hovedpunkterne omfatter en forstærket indsats for at øge udvalg og salg af ansvarlige varer inden for økologi, dyrevelfærd og sundhed. For at nå det mål har Coop allieret sig med Økologisk Landsforening, oplyser food-direktør Jens Visholm, Coop. - Vi har lavet et samarbejde med Økologisk Landsforening, som skal hjælpe os med at udvikle en ny økologi-vision, som skal bringe økologien op på næste niveau, siger han. Visionen vil formentlig rumme et konkret mål for hvor stor en økologiandel, Coop skal sigte mod, men Jens Visholm tør ikek spå om tallet. Hele Coops koncernledelse deltager i en række arrangementer på Folkemødet på Bornholm juni, hvor de vil debattere fremtidens danske fødevarekvalitet. Coop er ideel for små p Flere lokale produkter der, og producenterne er salgskanaler LOKALE VARER TEKST: JAKOB BRANDT SuperBrugsen-kæden har nu gennemført producentmøder over hele landet, og mange Ø-mærkede produkter fra små producenter har allerede fundet vej til butikkernes hylder. afsætte lokalt. For Holger Hansen fra Tholstrup Æbler handler det primært om at blive mindre afhængig af en enkelt storkunde. Plantagen ved Horsens producerer årligt ca. 50 t æbler fordelt på sorter, og en pæn portion af dem bliver hvert år solgt til Gasa Nord Grønt, men noget tyder på, at lidt færre æbler fra årets høst ryger den vej. - Vi vil meget gerne handle lokalt, og vi begyndte allerede at levere til 10 SuperBrugsener og Kvickly-butikker sidste år, og efter det seneste avlermøde på Godsbanen i Aarhus, ser det ud til, at der kommer nye butikker til. Præcis hvor mange brugsuddelere, som i år ønsker at forhandle æbler fra den seks ha store plantage, ved Holger Hansen endnu ikke. Men som sidste år forventer han at sælge sine æbler i løs vægt. Det giver en del ekstra arbejde med at sætte mærker på hvert enkelt æble, men det er også med til at sikre, at æblerne nemmere bliver solgt. - Hvis salget går godt igen i år, vil vi undersøge, hvordan vi kan automatisere processen med mærkerne til næste år, siger den jyske æbleavler. Det økologiske mølleri på Falslevgård mellem Mariager og Hadsund er en anden af de producenter, som nyder godt af SuperBrugsens beslutning om at satse mere på lokale varer. - Det var nogle gode producentmøder, vi deltog i, og vi mødte nogle meget interesserede uddelere. Måske man kunne lave noget lignende i forhold til køkkener og restauranter, siger møller Niels Foged. Sammen med hustruen Karin Kirk har han produceret mel i seks år, og i den periode har parret brugt rigtig mange timer på landevejen for at nå frem til markedspladser og torvehandler, hvor de weekend efter weekend har solgt deres mange meltyper. Det er en livsstil, de selv har valgt, men det er også en livsstil, som trækker store veksler på familielivet og fritiden. Derfor satser parret nu på, at Coop fremover kan hjælpe dem med at sælge korn og kerner. - Vi deltog i avlermøder i både Aarhus og Aalborg, og vi er allerede begyndt ger Niels Foged, som ved møderne

15 MAD & MARKED 6. juni 2014 nr. 546 ØKOLOGI & ERHVERV 15 Spændende økologiske arrangementer fra Videncentret for Landbrug læs mere på 2 Markvandring: Protein i mark og stald og robuste kornsorter Tirsdag den 17. juni 2014, kl i hestebønnemark overfor Kværnholtvej 20, 6372 Bylderup-Bov. Vi ser på hestebønner, vårbyg, vårhvede, havre og lupin i forskellige forsøg. Der bliver oplæg om dyrkning og anvendelse af dansk protein til malkekvæg Markforsøgene er del af GUDP-projekterne Økoprotein og FREJ. Markvandringen er arrangeret af Videncentret for Landbrug og Syddansk Økologi. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Yderligere information: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, tlf , 1 Markvandring: Vårbygsorter og gulrust Onsdag den 11. juni 2014, kl på Sorø Landevej 304, 4261 Dalmose. 3 Demodag: Øko-biogas: Afgasning af kløvergræs og fast gødning Torsdag den 19. juni 2014, kl på biogasanlægget hos BioVækst, Hagesholmvej 7, 4532 Gislinge. roducenter Vårbygsorter I projektet FREJ arbejder vi med metoder til at bestemme sorternes evne til at konkurrere mod ukrudt. Vi ser på forskellene i de økologiske vårbygsortsforsøg. Gulrust i hvede og triticale Gulrust volder i nogle år store problemer. I projektet RAMP forsøger vi at finde praktiske løsninger, der kan begrænse problemet og etablere et varslingssystem. Radrensede kornafgrøder På værtsgården er der indført radrensning i alle kornafgrøder. Hør om landmandens erfaringer. Markvandringen afholdes i samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Aarhus Universitet, Flakkebjerg og Økologisk Rådgivning, Gefion. Økologiske planteavlere får nye muligheder, når de kan skaffe økologisk gødning fra kløvergræs, planterester og fast gødning, der er gået gennem et biogasanlæg. Kom og hør om de biogassystemer, der kan håndtere de økologiske biomasser, og se Aikan-teknologien. Arrangementet er gratis, men vi vil gerne have tilmelding af hensyn til det praktiske. Yderligere information: Erik Fog, Videncentret for Landbrug, Økologi, tlf , 4 Temadag: Høst og lagring af korn- og proteinafgrøder på økologiske kvægbrug Torsdag den 26. juni 2014, kl hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund Tilmelding er ikke nødvendig. Yderligere information: Peter Mejnertsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, tlf , På temadagen kan økologiske kvægbrugere, rådgivere og maskinstationer hente den nyeste viden om metoder til høst, behandling og opbevaring af hjemmedyrkede korn- og proteinafgrøder. Der bliver særlig fokus på crimpning og ribbehøst af korn samt varmebehandling af hestebønner og lupiner. Prisen er 400 kroner per deltager. Tilmelding hos Videncentret for Landbrug, Økologi på eller Yderligere information: Finn Strudsholm, Videncentret for Landbrug, Økologi, tlf , STØTTET AF fonden for økologisk landbrug STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Videncentret for Landbrug P/S arbejder på et fagligt uafhængigt grundlag med at udvikle og formidle viden og produkter til landmænd, gartnere og andre kunder med relationer til det primære landbrug.

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 6. juni 2014 nr. 546 MAD & MARKED NorthSide går all in på økologi Op mod 70 procent af maden er økologisk, når mennesker mødes til en tre dage lang musikfestival på baneterrænet i Ådalen i Aarhus FESTIVAL AF JAKOB BRANDT Det bliver ikke til at komme uden om økologi for gæsterne på festivalen NorthSide i år. Arrangørerne stiller krav om, at alle madbodernes retter som minimum er 30 procent økologiske, og her et par uger inden de første guitarakkorder lyder på festivalpladsen, forventer de at ramme en samlet økologiandel på tværs af alle boder på 70 procent. Det betyder, at hvad end det er chili sin carne, suppe, burger eller noget helt fjerde, som festivalgæsterne til NorthSide 2014 vælger at sætte tænderne i, så vil retterne som minimum være 30 procent økologiske. - Vi har et stort fokus på bæredygtighed på NorthSide, og her er økologi et markant indsatsområde i år. Vi ønsker at tilbyde gæsterne på NorthSide et spændende og varieret madudbud, og derudover vil vi gerne tilbyde så meget økologi som muligt. Når vi nu kan sige, at vi forventer at ramme 70 procent økologi på madsiden, så er det langt over, hvad vi troede var muligt. Vores boder og leverandører har virkelig vist samarbejdsvillighed og ambitioner på området, så det er vi meget tilfredse med, siger Anne Jensen, der er ansvarlig for grønne initiativer på NorthSide. Økologi giver ekstra rabat Det er Peter Skoven, som er ansvarlig for aftalerne med de 31 madboder, og han oplyser, at alle har fået besked om, at de enkelte retter som minimum skal leve op til de økologikrav, der gælder for bronzemærket, og festivalen har lavet en afregningsmodel, som giver alle madboderne et økonomisk incitament til at proppe mest mulig økologi i maden. - Vi vil gerne have løftet hele bundniveauet, og derfor får boderne rabat, alt efter hvor høj deres økologiprocent er, siger Peter Skoven. Er over 90 procent af råvarerne økologiske, skal de kun betale halvt så meget som standardprisen. Der er udsolgt til NorthSide Festival, som i år fylder Ådalen i Aarhus med gæster og frivillige hjælpere, som ud over musikken får serveret Økologiandele på Northside: Madboder 12 med min. 90 % økologi 16 med min. 60 % økologi 3 med min. 30 % økologi - Det her koster festivalen penge, men det er et signal om, at det er noget, vi vil, siger Peter Skoven. Øko-fokus gør en forskel Projektleder i Økologisk Landsforening, Dorthe Kloppenborg, glæder sig over NorthSides dedikerede indsats på øko-fronten. - NorthSides økologi-initiativ er helt klart det mest ambitiøse, vi har set hidtil på en dansk festival. Og det er virkelig imponerende, hvor høje økologiprocenter madboderne har opnået. Forhåbentlig vil nogle af de spisesteder, der ikke arbejder med økologiske råvarer til dagligt, også overveje at fortsætte med det efter festivalen, siger Dorthe Kloppenborg. Under festivalen står hun i spidsen for et lille kontrolteam, som tjekker, at madboderne lever op til de aftalte økologiprocenter. MASH serverer grønne bøffer Den landskendte steakhouse-kæde MASH serverer økologiske bøffer på NorthSide I år skal MASH servere grønne bøffer til de sultne festivaldeltagere på den århusianske festival. MASH skal både servere bøffer i VIP-området og fra en restaurant på selve festivalpladsen. - Da MASH åbnede i Danmark i 2009, lå der to års research i over jeste standarder af kød. Ligeledes har vi nu brugt mange måneder på økologiske MASH-kød til vores bøffer på NorthSide, forklarer Mikkel Glahn, partner i Copenhagen Concepts, der ejer MASH, Umami og Le Sommelier. Vi har fælles værdier Martin Lemvig, chefen for MASH Aarhus og partner i Copenhagen Concepts, ser frem til at få økologi på menukortet: - Vi får mange tilbud fra forskellige begivenheder og virksomheder, der ønsker at arbejde sammen med os. Vi siger også nej tak engang imellem, men NorthSide har vi ligefrem kigget efter, fordi det på mange måder er en kvalitetsfestival, der afspejler mange af de samme værdier, som vi vægter højt hos MASH, siger han. Tuborg lancerer økologisk festival-fadøl I år kan festivalgæsterne på NorthSide for første gang nyde en kold Tuborg RÅ. Det er en økologisk fadøl, som er brygget af dansk maltbyg specielt til det danske festivalmarked Tuborg har gennem mange år været kendt for at gør livet lidt grønnere. På femte udgave af den århusianske musikfestival NorthSide får det gamle slogan en ekstra betydning, når Tuborg lancerer den økologiske stort set alle fastivalens ca. 25 barer på festivalområdet. - Vi er meget glade for at kunne tilbyde denne økologiske Tuborg fadøl til festivalgæsterne på NorthSide, fortæller Brand Manager på Tuborg, Malin Gardeström. Også de jyske festivalarrangører er helt oppe i det grønne felt over, at den nye økologiske øl bliver lanceret på NorthSide, som i år har øget sit fokus på bæredygtighed og økologi i form af krav til både den faste og Festival æder merpris Selv om den nye økologiske øl er lidt dyrere i indkøb, bliver den solgt til samme pris som den konventionelle variant. - Festivalen æder merprisen, siger Peter Skoven, som er ansvarlig for kontakten til alle madboder på festivalpladsen. der og det er fjerde år, at han er hyret Tuborg RÅ er en øl på 4,5 % alkohol og bærer det danske Ø-mærke. Tuborg RÅ er brygget af dansk maltbyg. Øllets farve er en smule uklar på grund af malt-, humle- og gærrester, som ikke til tjansen med at skabe et bæredygtigt madunivers på NorthSide. Han er spændt på, hvordan gæsterne vil tage imod den nye økologiske tilføjelse til drikkevaresortimentet. Gæsternes afgør øllets skæbne Det samme er man hos Tuborg, som endnu ikke har besluttet, hvordan den nye økologiske fadøl skal indgå i sortimentet. I udgangspunktet er den brygget til festivalerne NorthsSide og Roskilde, og Tuborgs pressechef, Jens Bekke, oplyser, at øllens skæbne vil afhænge af, hvordan sommerens festivalgæster tager imod den. - I første omgang har vi brygget øllen for at imødekomme et ønske fra fokus på økologi, siger Jens Bekke. Rå er produceret af dansk økologisk maltbyg, som er maltet hos Danish Malting Group A/S (DMG) i Vordingborg. Det er landets største malteri og er ejet 100 procent af Carlsberg. DMG-direktør Kim Jørgensen oplyser, at selskabet producerer ton økologisk pilsnermalt om året. Det kan DMGs store anlæg producere ved tre maltninger. Kunderne tæller bl.a. Thisted Bryghus, Harboe og en stribe mikrobryggerier. Ifølge Kim Jørgensen svinger kvaliteten af den økologiske maltbyg meget fra år til år, og det er ofte en udfordring at kernerne er meget små. Det betyder, at der er en stor frasortering, og det er en af årsagerne til at DMG betaler ca. 2,50 kr. for et kg økologisk, mens den konventionelle maltbyg er ca. en kr. billigere.

17 MAD & MARKED 6. juni 2014 nr. 546 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Økologiomlægning bag tremmer OMLÆGNING: Kriminalforsorgen, Københavns Madhus og Aalborg Universitet har søsat et nyt projekt, som skal sørge for mere økologisk mad til de indsatte i landets arresthuse. Udgangspunktet er noget nær nul, og målet er 60 procent. Med projekt Victus Bonus, som på dansk betyder god mad, begynder Kriminalforsorgen for alvor på den økologiske omlægning i køkkenerne. Peter Larsen, afdelingsleder i Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor, har siden slutningen af 2012 været i dialog med både Københavns Madhus og Aalborg Universitet om at få ordningen skudt i gang. - Victus Bonus vil munde ud i en videnskabelig rapport, som kan bruges til at træffe senere politiske beslutninger, fortæller forsker Michael Svane fra Aalborg Universitet. Alle elever på hold 3 og hele Økologiskolen bestod, men det står klart, at der er behov for mere efteruddannelse for at ruste branchen til fremtidens udfordringer. Foto: Ole Risbjerg Pedersen Topkarakter til Økologiskolen Det tredje og sidste hold har netop afsluttet Økologiskolen, som dermed har klædt 86 af grossisternes sælgere bedre på til at hjælpe køkkenerne med omlægningen til økologi UNDERVISNING AF JAKOB BRANDT Inspiration, viden og træning. Det er de tre gennemgående nøgleord, som kendetegner de tre kursusdage, der tilsammen udgør Økologiskolen. Det tredje og sidste hold har netop afsluttet årets sidste kursusforløb. Holdet bestod af 36 deltagere. - Og alle bestod med glans og honnør, siger projektleder Torben Bloch fra Foodservice-teamet i Økologisk Landsforening. Eleverne, som primært bestod af sælgere fra landets foodservicegrossister, giver topkarakter til skolen, som ud over decideret undervisning omfattede besøg hos dedikerede producenter på Farmers Market og via markvandringer. Eleverne blev indført i reglerne bag de økologiske spisemærker, og mødte nogen af omlægningens frontløbere ude fra køkkenerne, og at dømme efter tilbagemeldingerne fra de nyuddannede økologispecialister, er der et stort behov for efteruddannelse. Ifølge kursisterne er der et stort behov for efteruddannelse og mere viden om økologi rundt om på salgskontorerne. Her har de ansatte gennem mange år været vant til primært at handle med konventionelle fødevarer, og Økologiskolen giver dem en helt ny tilgang til omlægningen til økologi og ruster dem bedre til at tackle de spørgsmål, som kunderne stiller, når økologien banker på køkkendøren. - Jeg føler mig helt sikkert bedre klædt på, når jeg skal ud i marken og hjælpe kunder, som vil omlægge til økologi. Jeg ville ønske, at alle sælgere kunne komme på et lignende Engros Hvidovre. Han blev så inspireret af Økologiskolen, at han nu også har omlagt sin private husholdning. Også i jobbet som sælger til kan- han et stort udbytte med hjem fra de tre kursusdage. Han vurderer, at ca. 10 procent af kunderne er hardcore økologiske, svarende gruppe, som under ingen omstændigheder ønsker at benytte økologiske råvarer i deres køkkener. - Så er der en stor mellemgruppe, som er mere usikre omkring økologien, og jeg oplever, at de er nemme at skubbe i retning af mere økologi. Det er en udfordring som jeg gerne vil arbejde videre med, siger Lars Engø. Med en baggrund som kok står han i spidsen for fordelsklubben medlemmer, og Økologiskolen har Økologiskolen Kursusleder Torben Block, ØL Hovedformålet med det tre dage lange kursusforløb er at: - støtte grossisterne i salget af økologi. - bygge bro mellem storkøkkenerne og leverandørerne. - øge kendskabet til økologi og økologisk produktion. ter, som han vil benytte i forbindelse med diverse arrangementer. Han er desuden udvalgt til at deltage i Økologiskolens to dage lang e overbygning for økologiansvarlige, - Det bliver lidt mere nørdet, hvor vi lige graver et spadestik dybere, siger kursusleder Torben Bloch. Motivation og viden En anden af de nyuddannede økologispecialister er Lene Uhrbrand, som er udbudskonsulent hos Kød- - Jeg startede på Økologiskolen med en del skepsis, og jeg er gået derfra med en masse motivation, begejstring og viden om, hvordan køkkener kan lægge om til økologi, og hvor let de kan gøre en forskel. Nu kan jeg se meningen med regeringens 2020-målsætning, og at det er helt tosset ikke at gå den vej, siger Lene Uhrbrand, der mener, hun i dag er meget bedre rustet til at hjælpe de køkkener, der henvender sig til hende. - Jeg har fået en forståelse for køkkeners udfordringer og er i langt højere grad i stand til at guide dem i den økologiske omlægning. I dag kan jeg se, at det ikke er køkkenerne, der skal løfte opgaven alene. Det skal vi være med til. Så vi burde faktisk alle sammen igennem det her kursus, siger hun. Mange har paraderne oppe Den indstilling får opbakning fra Søren Riis, konsulent hos Hørkram, der deltog på Økologiskolens første hold. - Det er jo ofte sådan, at hvis man selv tror på noget, så er man også bedre til at overtale andre. Og efter jeg har været på Økologiskolen, er mine samtaler med køkkenerne omkring økologiske fødevarer blevet meget mere professionelle. Mange af køkkenerne har paraderne oppe i forhold til økologi på grund af prisen, men nu kan jeg forklare dem, hvordan de kan få råd til mere økologi ved bl.a. at købe mindre halvfabrikata og lave maden fra bunden, samtidig med at jeg kan argumentere for, hvorfor de bør gøre det, siger han. Kursusleder Torben Bloch er meget taknemmelig for den opbakning, som branchen har givet til Økologiskolen. Set gennem hans briller viser den store interesse, at grossisterne tager deres rolle som økologisælger meget seriøst. - Vi arbejder for at gøre Økologiskolen til et permanent tilbud, som vi kan tilbyde, når der er et behov. Økolageret vokser grøntgrossisten Frugt Karl åbnede Jens Gravesen i 2013 Økolageret i Aarhus. Efter kun godt et års drift, har den unge iværksætter nu fået så meget gang i butikken, at han netop har ansat sin første fuldtidsmedarbejder. - Jeg havde efterhånden fået så mange kunder, at jeg ikke havde tid til det opsøgende salgsarbejde. Med ansættelsen er jeg ikke længere så bundet til butikken, siger Jens Gravesen, som er begyndt at jagte nye kunder. Danskerne vælger lokalt LOKALE VARER: En ny undersøgelse viser, at næsten seks ud af 10 danskere vælger lokalt producerede fødevarer, når de køber ind. bevidst lokale fødevarer til, når de handler mad. Det viser en rundspørge fra Forbrugerrådet Tænk, hvor 962 repræsentativt udvalgte danske forbrugere har svaret på spørgsmål om deres syn på og forbrug af lokalt producerede fødevarer. Økologi fylder mere i tilbudsaviserne TILBUD: Til trods for at de danske tilbudsaviser er blevet tyndere, fylder økologiske produkter mere. Ikke færre end 7,5 procent af alle fødevarer på tilbud er økologiske, når man ser bort fra øl, vin og spiritus. Det viser en undersøgelse, foretaget for Politiken. - Mange forbrugere har en intention om at købe økologisk, men de er meget påvirkelige af prisen, så det er oplagt at få dem til at købe mere økologisk gennem tilbud, siger medarbejder i Forbrugerrådet,

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV ANNONCER 6. juni 2014 nr. 546 TID & STED Bog-nyt 9. juni kl Biodynamisk sommermøde med 90 års jubilæum for den biodynamiske dyrknings begyndelse. Oplæg af Niels Stokholm, Günther Lorenzen og Louise Lembke samt fælles røring af humuspræparat. Sted: Sophiagård i Broby på Fyn. Om program og tilmelding: se Arr. Biodynamisk Forening. 11. juni kl til 13. juni kl Biogasdage i Skive. Skive Kommune indbyder til biogasda- ge med gode indlæg, deltagelse i åbne netværksmøder, udstilling af gasbiler og deltagelse i energisafari. Skyttevej 12, 7800 Skive. Tilmelding senest 10. juni kl. 10 på: Yderligere oplysning hos Arr: Skive Kommune. 19. juni kl Saft og kraft - pres de grønne sager. Kom med ind i Sørens Ejlersens grønne univers, når han giver smagsprøver og friskpresser på livet løs. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Pris: 325 kr. Oplysning og tilmelding: Arr: Københavns Madhus. 21. juni kl Den store jordbærdag. Kogedemonstration af kager og desserter - og lidt salater med jordbær i massevis. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, Helsinge. Tilmelding i Netbutikken. Arr: Camilla Plum. Søde sunde sager. Nana Frolov Christensen. 144 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Det er her midt i vækstsæsonen at planlægningen af det næste år begynder Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Fremtidens grønsagsproduktion med begrænset input Mandag den 16. juni kl på Skiftekær Økologi v. Peter Bay Knudsen Søren Lolksvej 2, Tåsinge, 5700 Svendborg Juice & Co. Louisa Lorang. 232 s. 149,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Hvis man synes, kolde, læskende og hjemmelavede juicer, smoothies, shakes og juicepops lige lyder som sagen i sommervarmen, er her en samling opskrifter, der oven i købet er sunde. Hvis kroppen trænger til at blive renset ud og appetitten nulstillet, er det også muligt med en juicetur gode fra frugt og grønt. Og hvor tit er det lige, man ligefrem kan glæde sig til at gå på kur? Opskrifter på kager og desserter uden sukker, gluten og mælkeprodukter (dog ikke nødvendigvis i samme opskrift) fordelt over de At det rent faktisk kan lade sig gøre at lave søde sunde sager, hvor smag og sødme er bevaret, det visuelle udtryk er i top og gæsterne gerne vil have lidt mere, kan der vist ikke være tvivl om. AB ERFA-møder for økologiske gårdbutikker 11. juni 17. juni Tilmelding senest d. 6. juni til Malene Jensen på mail: eller tlf: Nyt fra mark og stald Faglig afdeling grønsager samt grøngødning. Skiftekær ligger langt fra den nærmeste økologiske husdyrpro- projekter med fokus på gødningsforsyning. produktion. Drøftelse af aktuelle faglige problemstillinger v/ formand Poul Rytter Larsen. udvalget i Økologisk Landsforening. Kløvergræs i siloen Bæredygtige biogasafgrøder Perfekt udlæg - den 12. juni klokken Projekter og arrangement har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet samt Landdistriktsmidler og GAU Intelligent fugleskræmsel Gulrust Læs om det på

19 6. juni 2014 nr. 546 ØKOLOGI & ERHVERV 19 Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr vægt 60 kg. Renset. 170 kr. ab gård. Tlf Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder Fyn Økologiske Gruppe at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / Lær os mer økologi Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel Danmarks Naturfredningsforening Skjoldhøj Landbrugsfællesskab, til LE-KURSUS Lørdag d. 21. juni 2014, kl På Skjoldhøj Landbrugsfællesskabs eng i Tyrkær le-slåer, Ole Andersen. dn.dk/favrskov Sted: Skjoldhøj Landbrugsfællesskab Skjoldhøjvej Sabro De næste numre Annonce- Udkommer deadline Nr. 20. juni 10. juni juli 24. juni 548 Sommerferie 15. august 05. august august 19. august 550 Se oplysninger om annoncering på Sælges: Økologisk Skotsk Højlandskvæg. Tlf eller GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sælges. Flere for- pelleret. Se: Tlf Sælges: Lille økologisk korthorns-besætning. Henv. Karl Barslund. tlf t økologisk blandkorn sæl- Økologisk Sortsudvikling Markvandringer 2014 Seed, Agrolocia og Mørdrupgård Korn, til en række spændende og inspire- Udenlandske sorter af vinterhvede og vårbyg Tid: Torsdag den 26. juni kl Sted: Økologisk forædling af korn Tid: Søndag den 29. juni kl Sted: Anders Borgen, Houvej 55, 9550 Mariager farver og andre specielle egenskaber. Udvikling af vårhvedesorter til specialmel Tid: Onsdag den 9. juli kl Sted: af økologisk korn. Mere info: Claus Østergaard, Økologisk Landsforening. Mobil: Mail: Projektet har fået tilsagn om tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er pri- eller abonnent for at annoncere. keringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller 3-delt ballering 3-delt ballering Isoleret drikkebalje m/ termostat Ovalt drikkekar m/ svømmer Fodertruge, forsk. lgd./br. Transp.vogn m/ hydr. & fast tag Tlf CN AGRO Foderhække Vogne - Trug

20 ID nr ØKOLOGI ERHVERV Inspirationsdag den 19. juni kl Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening inviterer alle interesserede til inspirationsdag med følgende program: Biogasanlægget hos BioVækst, Hagesholmvej 7, 4532 Gislinge Foto Erik Fog Økologiske planteavlere får nye muligheder, når de kan skabe økologisk gødning fra kløvergræs, planterester og fast gødning, der er gået gennem et biogasanlæg. Kom og hør om de biogassystemer, der kan håndtere de økologiske biomasser, og se Aikan-teknologien på demo- og informationsdagen. Laves i samarbejde med Videncenter for Landbrug, Økologi Kørsel i egne biler til: Birkemosegaard, Oddenvej 165, 4583 Sjællands Odde Foto Sven Hermansen Hvor der spises frokost. Dernæst fortsætter vi med rundvisning hos Kung og Jesper Andersen og ser et eksempel på, hvordan man kan afsætte alle sine produkter selv fra et større, professionelt landbrug. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig på af hensyn til forplejning. Arrangementet er støttet af: Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej Åbyhøj Annonce ØKOLOGI ERHVERV 6. juni 2014 nr. 546 Team Rynkeby kører til Paris på økologi Det er ikke epo men øko, som er brændstoffet, når et halvt hundrede østjyder cykler penge hjem til Børnecancerfonden GRØN DOPING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Når godt et halvt hundrede cykelmotionister fra Team Rynkebys Aarhushold d. 3. juli tager de første pedaltråd mod Paris, har rytterne masser af økologisk brændstof med i følgebilerne i form af økologisk frugt og nødder fra ØkoLageret i Aarhus. Både Økologisk Landsforening (ØL) og Urtekram har valgt at sponsere fødevarer til de halvt hundrede østjyder, som hver især har valgt at investere ca kr. og en masse træningstimer på landevejen og i motionscentret for at komme i form til at deltage i det velgørende cykelprojekt. De cykelglade deltagere lægger ikke skjul på, at hovedformålet er deltagerne har også mere private dagsordner. Det handler om omlægning til et sundere liv og ønsket om at komme i bedre form. Andre ser et potentiale i at bruge den populære cykelevent til at promovere forskellige former for konsulentvirksomhed. En kæmpe oplevelse - Under alle omstændigheder er det en kæmpe oplevelse at deltage, siger journalist Birgitte Wulf, som har trænet mange timer i sadlen, siden hun sidste år blev udvalgt til at deltage på 2014-turen. Hun har tidligere arbejdet for ØL, og hun synes, at det er superfedt, at hendes gamle arbejdsplads markerer sig med et tilskud til det gode formål. Til gengæld har hun lovet at sørge for at promovere økologien mest muligt i medierne, og som led i aftalen har Århus-holdet indvilget i at cykle med I love øko-tatoveringer hele vejen til Paris. Økologien bliver desuden synlig i form af streamere på følgebilerne, og ifølge Gitte Hvoldal fra Økologisk Landsforening er der tale om en både billig og effektiv måde at promovere økologien på. Team Rynkeby-fonden Team Rynkeby fungerer som et internationalt velgørenhedsprojekt, som drives af Team Rynkeby-fonden i Danmark. Siden det første Team Rynkebyhold i 2002 valgte at donere kr. til kampen mod børnekræft, er det cyklende velgørenhedsprojekt vokset år for år, og i år starter hold i både Sverige, Finland og Danmark. Team Rynkeby kører til Paris i uge 28, og alle hold ankommer samlet til Paris den 11. juli efter at have tilbagelagt ca km med km i timen.

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL

MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal Kære kunde Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal I vores store online varekatalog på Kundeportalen på dlg.dk finder du en lang række produkter relateret til din bedrift. Du kan få rabat på

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015 FlexNyt Indhold Info Gratis krisehjælp til landmænd Generel dispensation for efterafgrøder Tjek det nye udlæg Fravænning af føl Håndværkerfradraget 2015 De mest almindelige fejl i krydsoverensstemmelse

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere