Kortlægning af formelle strukturer og rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af formelle strukturer og rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse"

Transkript

1 Kortlægning af formelle strukturer og rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 Analysens indhold og tilrettelæggelse...5 Aftaler og overenskomsters betydning for ledelse og arbejdstilrettelæggelse...5 Kortlægningen af det offentlige område...6 Beskrivelsen af det private arbejdsmarked...7 Rapportens disponering...8 Rapportens status Rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse i aftaler og overenskomster på det offentlige område Indledning Introduktion til aftaledannelsen Staten Kommuner Regioner Introduktion til de udvalgte områder Overordnede observationer i kortlægningen Den aftalemæssige regulering af arbejdstid Den lokale udmøntning af arbejdstidsbestemmelserne Sammenhænge i regeldannelsen Forskelle og ligheder mellem de udvalgte overenskomstområder Beskrivelse af rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse i aftaler og overenskomster Ansættelsesretlige forhold Indledning Kortlægning Arbejdstidens udstrækning Indledning Kortlægning Arbejdstidens placering Indledning Kortlægning Organisering af arbejdstiden Indledning Kortlægning Ændring af arbejdstilrettelæggelsen Indledning Kortlægning Overarbejde/afspadsering/merarbejde Indledning Kortlægning Betaling for ulemper ved arbejdstidens placering Indledning Kortlægning Rådigheds- og vagttjeneste Indledning...35 Side 2 af 84

3 Kortlægning Lokal tilpasning og fravigelse Særlige forhold af betydning for arbejdstilrettelæggelsen Fælles regelsæt Indledning Samarbejde mv Tillidsrepræsentanter...37 Valg af tillidsrepræsentanter...38 Tillidsrepræsentantens virke...38 Tidsforbruget...38 Løn...39 Fravigelse af centrale bestemmelser ved lokal aftale...39 Afsked og forflyttelse Samarbejdsudvalg/MED-udvalg...40 Rammer for samarbejdet...41 Information og drøftelse...41 Retningslinjer...41 Hovedudvalget (kommuner og regioner)...42 Arbejdsmiljø...42 Lokal tilpasning af vilkår...42 Afskedsbeskyttelse Trivsel og sundhed...43 Arbejdstidens placering...43 Organisering af arbejdet...43 Øvrige forhold Kompetenceudvikling...43 Samarbejds-/MED-udvalgets rolle...43 Øvrige forhold Fravær Barsel og fravær af familiemæssige årsager mv...45 Graviditetsundersøgelser...45 Graviditetsorlov...45 Barselsorlov...45 Fædreorlov...45 Forældreorlov...46 Omsorgsdage...46 Orlov til registrerede partnere...46 Løn- og pensionsret...46 Betalt fravær i forbindelse med barns hospitalsindlæggelse Ferie...47 Ferie...47 Særlige feriedage og den 6. ferieuge Beskrivelse af ansættelsesmæssige forhold på det private arbejdsmarked Indledning Overordnet beskrivelse af det private arbejdsmarked...50 Side 3 af 84

4 3.3. Beskrivelse af udvalgte forhold på DA/LO-området Beskrivelse af udvalgte overenskomster på DA/LO-området Beskrivelse af udvalgte forhold i Industriens Overenskomst Beskrivelse af udvalgte forhold i Industriens Funktionæroverenskomst Den individuelle kontrakt Virksomhedsoverenskomster, tiltrædelsesoverenskomster særoverenskomster og husaftaler Udvalgte overenskomster vedrørende den private sektor...68 Ad 3.7. a). Arbejdstid i de udvalgte overenskomster:...70 Kontor- og lageroverenskomsten...70 Aftale om pædagogisk arbejde...71 Landsoverenskomsten for praktisk hjælp...72 Rammeoverenskomsten for privathospitaler...72 Ad 3.7. b). Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, herunder tillidsrepræsentanter, anden medarbejderinddragelse, via SU, bestyrelser mv., trivsel og sundhed mv. og kompetenceudvikling i de udvalgte overenskomster:...73 Kontor- og lageroverenskomsten...73 Aftale om pædagogisk arbejde...74 Landsoverenskomsten for praktisk hjælp...75 Rammeoverenskomsten for privathospitaler...76 Ad 3.7 c). Fravær herunder barsel og fravær af familiemæssige årsager og ferie i de udvalgte overenskomster:...76 Kontor- og lageroverenskomsten...76 Aftale om pædagogisk arbejde...77 Landsoverenskomsten for praktisk hjælp...77 Rammeoverenskomsten for privathospitaler...78 Ad 3.7. d). Lønfastsættelsen i udvalgte overenskomster:...78 Kontor- og lageroverenskomsten...79 Aftale om pædagogisk arbejde...79 Landsoverenskomsten for praktisk hjælp...80 Rammeoverenskomsten for privathospitaler...80 Bilag. Beskrivelse af den gennemførte metode til kortlægning Formål og forløb Udvalg af områder og fag Indsamling og validering af beskrivelserne Rapporteringen...84 Side 4 af 84

5 Side 5 af Indledning Analysens indhold og tilrettelæggelse Lønkommissionen skal ifølge sit kommissorium belyse, om der i den offentlige sektor er hensigtsmæssige rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse, herunder om lederne har de nødvendige muligheder for i dialog med medarbejderne at kunne udvikle gode arbejdspladser, hvor drivkraften er arbejdsglæde og motivation, og som er attraktive for både kvinder og mænd. Kommissionen skal i den forbindelse foretage en sammenligning med relevante områder på det private arbejdsmarked. Som bidrag til opfyldelse af kommissoriet er der gennemført en analyse af de formelle rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse, jf. punkt 2 i det godkendte undersøgelseskommissorium. Det fremgår heraf at der:... gennemføres en nærmere analyse af formelle strukturer og rammer for ledelse, der kan påvirke den enkelte leders frihedsgrader og muligheder for i dialog med medarbejderne at skabe attraktive arbejdspladser, motivation og arbejdsglæde samt foretage prioriteringer mv. Til analysen fastlægges en række fag/områder, der skal indgå i analysen offentlige og private, mandefag og kvindefag. Herunder identificeres særskilt områder/fag, som er repræsenteret på sammenlignelige arbejdspladser i den offentlige og private sektor (f.eks. sygehuse, administrative arbejdspladser med et ensartet opgavepræg etc.). Analysen tager udgangspunkt i overenskomster og aftalemæssige strukturer og rammer, der regulerer forholdet mellem medarbejdere og ledere. Herunder f.eks.: Arbejdstidsbestemmelser (arbejdstid, højeste arbejdstid/jobløn, døgntjeneste/dagtjeneste, søn- og helligdagsregler, varslingsregler vedr. arbejdstider mv., årsnorm) Andre ansættelsesmæssige forhold, der har betydning for den daglige arbejdstilrettelæggelse Uddannelsesmæssige overenskomster/funktionsbestemte overenskomster og betydningen heraf i forhold til eksempelvis faggrænser Procedure/-proceskrav på fx SU-området mv. Normeringsbestemmelser, der er fastsat eller følger af centrale eller lokale aftaler. Aftaler og overenskomsters betydning for ledelse og arbejdstilrettelæggelse Aftaler og overenskomster udgør formelle aftalte rammer for at udøve ledelse og for arbejdstilrettelæggelse. Disse rammer skal fungere i sammenhæng med og udgør dermed en væsentlig betingelse for virkeliggørelse af politiske beslutninger og udmøntningen af lovgivningen i den konkrete arbejdstilrettelæggelse på det offentlige område.

6 Side 6 af 84 Tilsvarende udgør aftaler og overenskomster centrale rammer for at kunne udvikle gode arbejdspladser, hvor drivkraften er arbejdsglæde og motivation, og som er attraktive for både kvinder og mænd. De aftalte bestemmelser fastlægger således på samme tid rammerne for at kunne planlægge driften og opgaveløsningen, og de rettigheder og forpligtigelser som medarbejderen har i ansættelsesforholdet i forhold til at opfylde arbejdsforpligtigelsen. Afhængig af den konkrete regulering og hvilket område, det drejer sig om, kan aftalerne og overenskomsterne have betydning for der serviceniveau, der kan ydes. Hvis en aftale eller en overenskomst eksempelvis indeholder en bestemmelse om, at arbejdstiden skal planlægges på hverdage i dagtimerne, indebærer det ikke nødvendigvis, at det ikke kan lade sig gøre at tilrettelægge arbejdet uden for disse tidspunkter. Men det kræver, at der optages forhandling og opnås enighed om betingelserne (og prisen) for at tilrettelægge arbejdet på en anden måde, end det er forudsat. Kortlægningen har alene fokus på de aftaler og regler, som de centrale parter har aftalt, og som dermed udgør rammen inden for hvilken de lokale parter kan agere. I forhold til at udtage konklusioner om den samlede aftaledannelse må tages forbehold for dette Kortlægningen af det offentlige område På det offentlige område er analysen af de formelle strukturer for rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse gennemført som en sammenlignende kortlægning af en række toneangivende aftaler og overenskomster på udvalgte fag/områder, jf. oversigter/skemaer i bilag 6a og 6b. De udvalgte fag/områder dækker både over fag, hvor den overvejende del af de ansatte er kvinder og over fag, hvor den overvejende del af de ansatte er mænd. Følgende områder er omfattet af kortlægningen af det offentlige område: Det administrative område Stat, kommune og region Undervisningsområdet Stat, kommune Forskningsområdet Stat Børn- og ungeområdet Kommune, region Det tekniske område Stat, kommune, region Ældreområdet Kommune Sundhedsområdet Region Politi og retsvæsen Stat Forsvaret Stat Kortlægningen beskriver karakteristika i de aftalte regler, der har betydning for de ledelsesmæssige rammer for arbejdstilrettelæggelse. Kortlægningen indeholder en beskrivelse af fakta og er således hverken vurderende eller konkluderende.

7 Side 7 af 84 På det offentlige område består analysen af to dele. Første del beskriver på tværs af de 3 sektorer rammerne for ledelse og arbejdstilrettelæggelse og variationerne heri for udvalgte (fag)overenskomster/aftaler. Anden del beskriver rammerne og variationerne i tværgående regelsæt, der gælder for alle eller de fleste ansatte inden for de 3 offentlige sektorer. Formålet med at betragte rammerne for ledelse og arbejdstilrettelæggelse på tværs af sektorer og fag er, at belyse forskellige måder at regulere arbejdstilrettelæggelsen på. Man skal være opmærksom på, at reglerne er aftalt med henblik på at skulle fungere inden for bestemte områder og med de særlige krav til arbejdstilrettelæggelsen, der er betinget af områdets karakter. Beskrivelsen af det private arbejdsmarked Med henblik på at Lønkommissionen kan perspektivere rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse på det offentlige område er der i overensstemmelse med undersøgelseskommissoriet identificeret en række områder/fag, som er repræsenteret på sammenlignelige arbejdspladser i den private sektor. Følgende områder er omfattet af beskrivelsen af det private arbejdsmarked: Det administrative område Børneområdet Ældreområdet Sundhedsområdet De udvalgte overenskomster i den private sektor udgør kun en begrænset del af det samlede overenskomstdækkede område på det private arbejdsmarked. Rapporten indeholder derfor også en overordnet beskrivelse af de to største overenskomster på det private arbejdsmarked. Det gælder Industriens overenskomst og Industriens funktionæroverenskomst. I den private sektor er der imidlertid en række faggrupper, der ikke er dækket af en overenskomst og som er ansat på individuelle vilkår. Analysen indeholder derfor en overordnet beskrivelse af karakteristika ved denne ansættelsesform. I beskrivelsen af de ansættelsesmæssige rammer og strukturer på det private arbejdsmarked er fokus på forhold af betydning for rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse, herunder forhold vedrørende arbejdstid, løn, fravær og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. I modsætning til beskrivelsen af det offentlige område indgår også en kort beskrivelse af lønfastsættelsen på det private område. På det offentlige område indgår løn i lønkommissionens øvrige undersøgelser. En nærmere beskrivelse af indhold og afgrænsning af det private område fremgår af afsnit 3.1.

8 Side 8 af 84 Rapportens disponering Rapporten er efter det indledende afsnit inddelt i to hovedafsnit. Ét for det offentlige område og ét for det private område. Rapporten er disponeret i følgende afsnit: Afsnit 2. Rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse i aftaler og overenskomster på det offentlige område Afsnit 2.1. Indledning til kortlægningen af det offentlige område. Afsnit 2.2. Introduktion til aftaledannelsen behandler i kort form aftaledannelsen på henholdsvis det statslige, det kommunale og det regionale område. Afsnit 2.3. Introduktion til de udvalgte områder beskriver hvilke områder og hvilke fag, der indgår i kortlægningen. Endvidere beskrives de helt overordnede rammer for arbejdstilrettelæggelse for hvert af de udvalgte områder. Der er udvalgt 9 områder: Administrativt område, børn- og ungeområdet, undervisningsområdet, forskningsområdet, område for teknik mv., område for ældre samt service og handicap, sundhedsområdet, område for politi og retsvæsen samt forsvarsområdet. Afsnit 2.4. Overordnede observationer i kortlægningen beskriver en række karakteristika og opmærksomhedspunkter om 1) den aftalemæssige regulering af arbejdstid, 2)den lokale udmøntning af arbejdstidsbestemmelserne og 3) sammenhænge i regeldannelsen. Afsnit 2.5. Forskelle og ligheder mellem de udvalgte områder udgør den sammenlignende kortlægning af rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse i de udvalgte fag/områder. Der er i fremstillingen anvendt de dimensioner, der fremgår af afsnit 2.2. Afsnit 2.6. Fælles regelsæt beskriver forskelle og ligheder i de regelsæt der gælder for samtlige eller den største del af de ansatte inden for hver af de 3 sektorer, og som har betydning for rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse Afsnit 3. Beskrivelse af ansættelsesmæssige forhold på det private arbejdsmarked. Afsnit 3.1. Indledning til den kortlægning af det private arbejdsmarked. Afsnit 3.2. Overordnet beskrivelse af det private arbejdsmarked indleder med en belysning af graden af overenskomstdækning og arbejdsgivertilhørsforhold på det private arbejdsmarked. Afsnit 3.3. Beskrivelse af udvalgte forhold på DA/LO-området giver en kort karakteristik af den ansættelsesmæssige regulering af det private arbejdsmarked.

9 Side 9 af 84 Afsnit 3.4. Beskrivelse af udvalgte overenskomster på DA/LO-området beskriver de ansættelsesmæssige strukturer og rammer for relevante fag/områder på det private arbejdsmarked. Beskrivelsen indledes med en overordnet gennemgang af Industriens overenskomst og Industriens funktionæroverenskomst. Afsnit 3.5. Den individuelle kontrakt giver en kortfattet beskrivelse af typiske karakteristika for den individuelle kontrakt. Afsnit 3.6. Virksomhedsoverenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, særoverenskomster og husaftaler beskriver regulering af ansættelsesvilkår hvis en virksomhed ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Afsnit 3.7. Udvalgte overenskomster vedrørende den private sektor giver en overordnet beskrivelse af de udvalgte private overenskomster og aftaler for sammenlignelige områder/fag. I bilag 6c er analysens metode beskrevet. Rapportens status Kortlægningen beskæftiger sig med overenskomster mv. på det offentlige og private arbejdsmarked. Det skal i den forbindelse præciseres, at beskrivelserne ikke repræsenterer et fortolkningsbidrag i forhold til indgåede overenskomster og aftaler. Kortlægningen har således ingen juridisk status.

10 Side 10 af Rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse i aftaler og overenskomster på det offentlige område Indledning På det offentlige område er analysen af de formelle strukturer for rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse gennemført som en sammenlignende kortlægning af en række toneangivende aftaler og overenskomster på udvalgte fag/områder. Analysen består af to dele. Første del beskriver på tværs af de 3 sektorer rammerne for ledelse og arbejdstilrettelæggelse og variationerne heri for udvalgte (fag)overenskomster/aftaler. Der er beskrevet følgende dimensioner: 1. Ansættelsesretlige forhold. Vedrører muligheder og begrænsninger for ansættelse på forskellige vilkår, f.eks. krav om at ansættelse skal ske på fuldtid, anvendelse af timeløn, deltid, plustid, tidsbegrænset ansættelse etc. 2. Arbejdstidens udstrækning. Omfatter arbejdstidens størrelse og opgørelse, bl.a. normperiode og forhold, der påvirker den effektive arbejdstid fx. særlige fridage, betalte pauser. 3. Arbejdstidens placering. Indeholder rammerne for placering af arbejdstiden, f.eks. på hverdage i dagtimerne, muligheder for delt tjeneste på samme dag, rammer for holddrift etc. Endvidere beskrives evt. rammer for placering af frihed, afspadsering mv. 4. Regler om organisering af arbejdet. Omfatter rammer og procedurer for planlægningen og disponering af arbejdstiden, fx til bestemte opgaver. Herunder beskrives muligheder og rammer for, at den ansatte selv kan disponere arbejdstiden. 5. Ændring i arbejdstilrettelæggelse. Reguleringen af muligheder/begrænsninger i adgangen til at kunne ændre i arbejdstilrettelæggelsen beskrives, varsel mv. 6. Overarbejde /afspadsering/merarbejde. Bestemmelser om adgang til og honorering af over-/merarbejde beskrives. 7. Betaling for ulemper i forbindelse med arbejdstidens placering. Bestemmelser om honorering for ulemper i forbindelse med arbejdstidens placering om aften, nat, weekender, og på søgnehelligdage mv. beskrives. 8. Rådigheds- og vagttjeneste. Hovedindholdet i eventuelle regler om rådigheds- og vagttjeneste beskrives. 9. Lokal tilpasning og fravigelse. Adgangen til på den enkelte arbejdsplads at fravige og supplere overenskomstens almindelige arbejdstidsbestemmelser beskrives. 10. Øvrige forhold. Såfremt aftaler og overenskomster indeholder andre forhold af betydning for arbejdstilrettelæggelse beskrives disse.

11 Side 11 af 84 Anden del beskriver rammerne og variationerne i tværgående regelsæt, der gælder for alle ansatte, eller de fleste ansatte inden for de 3 offentlige sektorer. Følgende generelle/tværgående regelsæt indgår i kortlægningen: Samarbejde mv. o Tillidsrepræsentanter o Samarbejdsudvalg/MED-udvalg o Trivsel og sundhed o Kompetenceudvikling Fravær o Barsel og fravær af familiemæssige årsager mv. o Ferie

12 Side 12 af Introduktion til aftaledannelsen I dette afsnit beskrives overordnet overenskomst- og aftalestrukturen for de 3 offentlige områder Staten På det statslige område er der inden for forhandlingsfællesskaberne - overordnet to modeller for aftaleindgåelsen for overenskomstansatte; i den ene model er overenskomstgrundlaget en fællesoverenskomst med tilhørende organisationsaftaler og i den anden model er overenskomstgrundlaget en samlet overenskomst for en eller flere grupper af medarbejdere. Fælles for de to modeller og for tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte er, at der er indgået en række generelle tværgående aftaler om fx. samarbejdsudvalg, tillidsrepræsentanter, kompetenceudvikling, ferie, barsel, rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler etc., der gælder generelt for tjenestemænd og overenskomstansatte på tværs af forhandlingsfællesskaberne. Der kan dog konkret være aftalt undtagelser. På CFU-området er der for de overenskomstansatte indgået to fællesoverenskomster (OAO-S og COII, LC samt OC 1 ), der regulerer de grundlæggende ansættelsesvilkår. I tilknytning til fællesoverenskomsterne er indgået en række organisationsaftaler der omfatter enkelte faggrupper eller flere faggrupper (medlemsorganisationer). Organisationsaftalerne regulerer overordnet set løn og arbejdstid. På de akademiske område er indgået en fællesakademisk overenskomst samt en række overenskomster for særlige områder (læger, visse undervisere mv.). Overenskomsterne regulerer samtlige ansættelsesvilkår, herunder angiver hvilke af de fælles regelsæt, der finder anvendelse. I den fællesakademiske overenskomst er i et særligt bilag angivet en række særvilkår for enkelte grupper. Overenskomsterne for de særlige områder har overført en række vilkår fra den fællesakademiske overenskomst. For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte er der indgået dels konkrete lønaftaler/klassificeringsaftaler, dels en fælles arbejdstidsaftale (ekskl. undervisning), som tillige finder anvendelse på en overvejende del af fællesoverenskomstområdet. 1 OAO står for Offentligt Ansattes Organisationer, COII står for Statstjenestemændenes Centralorganisation II, LC står for Lærernes Centralorganisation og OC står for Overenskomstansattes Centralorganisation. I øvrigt kan det bemærkes, at COII og OC pr. 1. januar 2010 er blevet til CO10.

13 Side 13 af 84 Det er etableret en række fælles regelsæt i overenskomsterne. Eksempelvis er opsigelsesbestemmelser og forhandlingssystem i forbindelse med opsigelse tværgående i overenskomstområdets fælles regelsæt. Uden for forhandlingsfællesskaberne er der selvstændige overenskomster, der principielt regulerer samtlige vilkår. Tabel Opgørelse af det statslige overenskomstområde: Antal indgået af Finansministeriet Antal indgået decentralt Antal hovedaftaler 5 - Antal fællesoverenskomster 2 1 Antal organisationsaftaler i tilknytning til fællesoverenskomster Antal selvstændige overenskomster Antal fælles regelsæt Kommuner På det kommunale område indgås aftaler og overenskomster for enkelte personalegrupper eller i fællesskab for flere grupper fastlægges. På nogle områder er der indgået arbejdstidsregelsæt, der dækker flere aftale- og overenskomstgrupper. Herudover er en række vilkår reguleret i tværgående aftaler, der er fælles for tjenestemænd og overenskomstansatte. Tabel Opgørelse af det kommunale overenskomstområde: Antal indgået af KL Antal selvstændige overenskomster og 129 tjenestemandsaftaler - heraf antal overenskomster med 30 flere forbund Antal aftaler om arbejdstid mv., som knytter sig til én eller flere 42 overenskomster/aftaler * Antal tværgående regelsæt 74 *Inklusiv aftaler om lokal løndannelse.

14 Side 14 af Regioner På det regionale område indgås aftaler og overenskomster med en eller flere forhandlingsberettigede organisationer. Disse omhandler løn- og ansættelsesvilkår for stillinger, som er omfattet af den pågældende aftale eller overenskomsts dækningsområde. På nogle områder er der endvidere indgået særskilte arbejdstidsaftaler, der dækker enten et eller flere overenskomstområder. Herudover er der en række aftaler vedrørende generelle ansættelsesvilkår. Disse er tværgående regelsæt, som typisk omfatter både tjenestemænd og overenskomstansatte. Aftaler om generelle ansættelsesvilkår indgås som hovedregel mellem RLTN og KTO og mellem RLTN og Sundhedskartellet. Enkelte aftaler indgås dog mellem RLTN og en flerhed af organisationer. Aftalerne kan indgås i form af rammeaftaler, der angiver de rammer, som gælder for indgåelse af aftaler på lokalt niveau, eller aftaler, der direkte forpligter de lokale parter. Tabel Opgørelse af det regionale overenskomstområde: Antal selvstændige overenskomster og tjenestemandsaftaler - heraf antal overenskomster med flere forbund Antal aftaler om arbejdstid mv., som knytter sig til én eller flere overenskomster/aftaler * Antal tværgående regelsæt (generelle aftaler) *Inklusiv aftaler om lokal løndannelse. Antal indgået af RLTN

15 Side 15 af Introduktion til de udvalgte områder Til kortlægningen er udvalgt en række områder/fag. De valgte grupper er udvalgt efter størrelse. Der er således udvalgt områder/fag, der udgør en væsentlig del af den offentlige sektor (ca. 62 pct.) og som er toneangivende for de vilkår, der gælder for øvrige områder. De udvalgte fag/områder dækker både over fag, hvor den overvejende del af de ansatte er kvinder og over fag, hvor den overvejende del af de ansatte er mænd. Områderne omfatter ikke al offentlig virksomhed, og der er for de udvalgte områder forskellige karakteristika og behov, der afspejles i de indgåede aftaler og overenskomster. Nedenfor ses en oversigt over de 9 udvalgte områder, der er delt op på stat, kommune og region. Hvert område dækker over en eller flere overenskomster/organisationsaftaler. Område Kommune Region Stat 1. Administrativt område Akademikere, kontorpersonale og itmedarbejdere Akademikere, kontormedarbejdere og it-medarbejdere Akademikere, kontormedarbejdere og it-medarbejdere. 2. Børne- og ungeområdet Pædagoger og pædagogmedhjælpere ved daginstitutioner, socialpædagogiske Omsorgs- og pædagogisk uddannet personale ved døgninstitutioner mv. institutioner mv. 3. Undervisningsområdet Lærere med flere i folkeskolen mv. Ungdomsuddannelser, grundskole 4. Forskning Forskere og undervisere ved universiteter 5. Teknik, natur, miljø og hjælpefunktioner Ingeniører, specialarbejdere samt rengøring Ingeniører, Portører, rengøring, servicemedarbejdere Ingeniører, specialarbejdere samt rengøring 6. Ældre, service, handicap Social- og sundhedspersonale 7. Sundhedsområdet Læger, grupper under sundhedskartellet, SOSU og lægesekretærer 8. Politi og retsvæsen Politibetjente og fængselsbetjente 9. Forsvaret Officerer Stampersonel Forsvarets Civiletat Konstabler Håndværkere

16 Side 16 af 84 I det følgende beskrives helt overordnet rammerne for arbejdstilrettelæggelse for hvert af de udvalgte områder. 1. Administrative område Det administrative område omfatter dels betjeningen af det politiske niveau, dels betjening af borgerne (myndighedsopgaver mv.) dels intern administration og service f.eks. IT-understøtning. Hensynet til betjeningen af det politiske niveau og til betjeningen af borgerne tilsiger en vis fleksibilitet i forhold til bl.a. åbningstid og i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Servicering af IT-systemer skal ofte foregå uden for normal arbejdstid for at minimere driftstab. 2. Børn- og ungeområdet Området omfatter pasningstilbud til børn og unge i dag- og døgninstitutioner. Hensynet til betjening af borgerne i daginstitutioner indebærer typisk, at åbningstiden er længere end sædvanlig arbejdstid. Endvidere vil belastningen over dagen afhænge af børnetallet i institutionen, forældrenes arbejdstider mv. Det stiller krav om fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Typisk er daginstitutioner lukket i weekenden. Der kan forekomme forældrekontakt uden for daginstitutionens almindelige åbningstid. For døgninstitutioner gælder, at bemandingen skal dække alle døgnets timer i 7 dage. Typisk vil bemandingen i dag og aftentimerne være større end i nattetimerne. Der arbejdes typisk i 3 skift over døgnet og med varierende placering af fridage over ugen. Visse personalegrupper er kun til stede i dagtimerne. Samtidig vil behovet for mødevirksomhed og forældrekontakt indebære at tjenesten af og til må deles i flere dele. 3. Undervisningsområdet Det kortlagte område er kendetegnet ved primært at være rettet mod undervisning der udbydes i dagtimerne for så vidt angår grundskole og ungdomsområdet generelt. På erhvervsskoler og på visse HF forekommer der aftenundervisning. Der undervises typisk i flere fag over en dag, hvilket stiller krav om fleksibilitet med hensyn til de tidspunkter, hvor læreren skal være til rådighed for undervisning. Afhængig af skolens arbejdsform og pædagogiske linje kan der være variationer i planlægning og planlægningshorisont. Af hensyn til forældrekontakt mv. er der endvidere behov for at læreren skal være til stede i aftentimerne. På områder med kostskoler (efterskoler og erhvervsskole) er der særlige krav til arbejdstilrettelæggelse for så vidt angår de tilbud, der ligger uden for den almindelige undervisning. Undervisningsområdet er endvidere karakteriseret ved, at læreren selv tilrettelægger en del af sin arbejdstid uden for undervisningsinstitutionen.

17 Side 17 af Forskningsområdet Forskningsområdet omfatter dels forskningsbaseret undervisning og forskning på universiteter mv. En væsentlig del af arbejdet tilrettelægges af hensyn til de studerende om dagen, men der er også (kursus)tilbud i aftentimerne. Forskningen tilrettelægges overvejende af de ansatte selv. Endvidere er forskningsområdet karakteriseret ved nationalt og internationalt samarbejde. 5. Teknik, natur, miljø og hjælpefunktioner Området er meget uensartet og der forekommer alle former for arbejdstilrettelæggelse herunder beredskabsopgaver, hvor de ansatte skal være på tilkald f.eks. i forbindelse med vejrlig, akutberedskab mv. Der er på nogle områder tale om hjælpefunktioner til de primære funktioner for den offentlige virksomhed, fx på sygehuse, hvor arbejdstilrettelæggelsen skal ske i sammenhæng med disse primære funktioner. På andre områder er der tale om servicefunktioner, der skal udføres på tidspunkter, hvor udførelsen ikke kolliderer med virksomhedens hovedfunktioner (f.eks. rengøring). Tilrettelæggelsen af arbejdet sker således i dagtjeneste, døgntjeneste og i nattjeneste enten på hverdage eller fordelt på alle ugens dage. 6. Ældre, service, handicap Området er kendetegnet ved at være et døgndækket arbejdsfelt, hvor der er behov for praktisk hjælp, pleje og omsorg af borgere døgnet rundt alle dage i året. Dog er belastningen typisk størst i morgen- og formiddagstimerne. Mange borgere modtager hjælp i eget hjem, mens en del borgere modtager hjælpen i kommunale boliger. Arbejdstilrettelæggelsen fordrer fleksibilitet i forhold til mange parametre, bl.a., at der tages højde for kvalitet og kontinuitet for borgeren, økonomi, forskellighed i ydelserne, herunder en stigende kompleksitet, hensyn til medarbejderne, og sammenhæng mellem forskellige faggrupper. 7. Sundhedsområdet Området omfatter bl.a. sygehuse og betjening af borgerne i akutberedskab alle døgnets timer. Planlagte behandlinger er fortrinsvis henlagt til hverdag i dagtimerne. Men der er behov for behandling og pleje i døgndrift. Det stiller store krav til fleksibel arbejdstilrettelæggelse og sammenhæng mellem forskellige faggrupper. 8. Politi og retsvæsen Området er dels kendetegnet ved, at politiberedskabet skal dække hele døgnet, idet der er arbejdsmæssig vægt på hverdage i dagtimerne.

18 Side 18 af 84 Kriminalforsorgen er døgninstitutioner, der skal fungere alle ugens dage og alle døgnets timer. Der er naturlig arbejdsmæssig vægt i dagtimer, hvor beskæftigelsestilbud, undervisning, koordinering med andre myndigheder, retsvæsenet etc. foregår. Der arbejdes i skiftehold i kriminalforsorgen og i politiet. 9. Forsvaret Forsvaret er aktivt alle døgnets timer og alle dage, men den sædvanlige arbejdstilrettelæggelse er hverdage i dagtimerne. Løsning af militære opgaver, herunder internationale opgaver, er undergivet særlig tilrettelæggelse hvor sædvanlige vilkår sættes ud af kraft.

19 Side 19 af Overordnede observationer i kortlægningen Dette afsnit beskriver nogle overordnede observationer i kortlægningen. Disse vil ikke umiddelbart fremgå af afsnit 2.5., hvor fokus er på at beskrive ligheder og forskelle mellem de kortlagte områder Den aftalemæssige regulering af arbejdstid Kortlægningen viser, at der er nogle grundlæggende forskellige tendenser i reguleringen af arbejdstid på de 3 offentlige områder. På det statslige område, er der 3 hovedtyper af regelsæt: Tjenestemændenes arbejdstidsaftale, som omfatter tjenestemænd og hovedparten af de overenskomstansatte, som har tilsluttet sig aftalen. Undervisere er undtaget fra tjenestemændenes arbejdstidsregler. Arbejdstidsvilkår for akademikerne, bortset fra visse undervisere. Fagspecifikke arbejdstidsregler for undervisere og visse andre grupper. Tjenestemændenes arbejdstidsregler og arbejdstidsbestemmelserne for akademikere i staten udgør dermed standarder for reguleringen i staten. På det kommunale og regionale område er arbejdstidsbestemmelserne reguleret i enten overenskomsten eller arbejdstidsaftalen for den enkelte gruppe eller i en overenskomst eller arbejdstidsaftale, der er indgået med flere organisationer, og som dermed omfatter flere grupper. Der er en række bestemmelser i de kommunale og regionale aftaler, som går igen i en række overenskomster og aftaler, og som derfor har karakter af standardbestemmelser. Det er imidlertid vanskeligt ud fra kortlægningen at identificere de konkrete standarder. Generelt er arbejdstidsreglerne rammeaftaler, der kan suppleres og fraviges lokalt Den lokale udmøntning af arbejdstidsbestemmelserne I en række aftaler og overenskomster er det fastsat, at nærmere bestemmelser skal aftales eller fastlægges lokalt. Det gælder på flere områder særligt spørgsmål om arbejdstidens placering i kommuner og regioner. På undervisningsområdet er der tilsvarende krav om lokal forhandling for en række forhold, fx vedr. forberedelsestiden. Ændringer i sådanne lokale aftaler skal tilsvarende aftales lokalt.

20 Side 20 af Sammenhænge i regeldannelsen Reguleringen af døgnområdet. En række områder er bemandet døgnet rundet rundt. Her er billedet generelt, at der er behov for at regulere mere detaljeret end for ansatte, der normalt arbejder ugens 5 første hverdage i dagtimerne. Der er således til en 7-dages uge/døgntjeneste ofte knyttet bestemmelser om fridagenes antal og længde, ligesom det kan konstateres, at der på disse områder i højere grad findes bestemmelser om planlægning og om varsler for udlevering og ændring af planer. Sammenhænge mellem normperiode, planlægning og overtid. Indeholder arbejdstidsbestemmelsen regler om, at arbejdstiden kan varieres over tid, er der ofte, men ikke altid, fastsat hvilken periode inden for hvilken, arbejdstiden skal opgøres. I den mest fleksible form kan arbejdstiden løbende ændres og den erlagte arbejdstid opgøres ved normperiodens afslutning, med henblik på at konstatere, om der er over- eller merarbejde. Dette er gældende for en lang række ansatte på det statslige område, som er omfattet af tjenestemændenes arbejdstidsaftale. I en anden form kan arbejdstiden planlægges varieret inden for en periode, men fikseres således, at arbejde udover den planlagte arbejdstid, er over- eller merarbejde. Dette er bl.a. gældende på dele af undervisningsområdet og på ældreområdet. Derfor skal bestemmelserne om normperiode, planlægning og overtid ses i sammenhæng. Direkte og indirekte regulering. Såfremt et forhold ikke er reguleret i arbejdstidsbestemmelserne på et område, betyder det ikke nødvendigvis, at forholdet er ureguleret. En række regler følger således indirekte af anden regulering. Hvis det eksempelvis er fastsat, at arbejdstiden placeres mandag til fredag i dagtimerne, indeholder reglerne typisk ikke også bestemmelser om ugentlige fridage. På enkelte områder er der ikke fastsat en normperiode, bl.a. for nogle grupper af læger og overlæger på sundhedsområdet og for nogle grupper på det tekniske område i kommuner og regioner. Det følger indirekte, at arbejdstiden kan planlægges og opgøres indenfor en periode, der ikke er nærmere fastsat Forskelle og ligheder mellem de udvalgte overenskomstområder I de følgende afsnit vil forskelle og ligheder mellem de udvalgte overenskomstområder blive behandlet. Hvis der gælder særlige forhold på enkelte områder, vil disse også blive trukket frem. Gennemgangen tager udgangspunkt i

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

tat meddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3.

tat meddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. tatmeddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. Om: Regler for over-/merarbejde mv. og honorering herfor Da reglerne om over- og merarbejdsbetaling er forholdsvis komplicerede og ofte giver anledning til mange spørgsmål,

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne 38 Underbilag 4.1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne 1. Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved specialundervisningen for børn og

Læs mere

VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA

VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA 01.04.2016 PRÆSENTATION Faglig sagsbehandler Gitte Rahbek FORVENTNINGER Hvad forventninger har i til i dag?? Konkrete spørgsmål?? Hvor gælder aftalen?? Vigtigt

Læs mere

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen Cirkulære om Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte kontorfunktionærer og edb personale) 2005 Cirkulære af 6. juli 2006 Perst. nr. 042-06 PKAT nr. 240,

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen. m.fl. fra Frederiksberg Kommune))

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen. m.fl. fra Frederiksberg Kommune)) Cirkulære om Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte specialarbejdere (ejendomsfunktionærer m.fl. fra Frederiksberg Kommune)) 2007 Cirkulære af 8. februar

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen Cirkulære om Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte specialarbejdere (tekniske servicemedarbejdere m.fl. fra Frederiksberg Kommune)) 2007 Cirkulære af 8.

Læs mere

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning

Læs mere

Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE

Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter

Læs mere

I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere.

I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere. Om dette rådudkast Pr. 1. august 2014 vil de hidtidige arbejdstidsregler blive erstattet af to cirkulærer: Dels vil reglerne om Arbejdstid for tjenestemænd i staten (hent cirkulære) Dels en stærkt reduceret

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid.

Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid. KØBENHAVNS UNIVERSITET Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid. Omfatter ikke: AC-ansatte, undervisere og dyrepassere ( Lager & Handel ) er p.t. uafklaret,

Læs mere

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014.

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. 1. udgave, januar 2014 Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne Af konsulent Erling Kure Ved lov nr. 409

Læs mere

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Program: Kl. 13.00-13-10: Velkomst ved lederforeningerne Kl. 13.10-13.45: Paradigmeskifte på undervisningsområdet ved Inge Friis Svendsen, Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler FINANSMINISTERIET Cirkulære om Organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler 1999 1 INDHOLD Side CIRKULÆRE... 3 Bilag 1 ORGANISATIONSAFTALE 1. Organisationsaftalens område...

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 ÅRSNORM - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 Indledning...3 Før vi arbejder med planlægning af årsnormen...3 Hvor mange timer består årsnormen af...3 Hvad skal afskrives årsnormen og hvordan

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr.

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr. Cirkulære om organisationsaftale for Fængselslærere m.fl. 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 032-14 PKAT nr. 0151 J.nr. 2013-1513-080 Dataark PKAT med specifikation 0151 Fængselslærere m.fl. Fællesoverenskomst

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser

Læs mere

Arbejdstidsaftalen. Eva Hoff Sonne November 2010

Arbejdstidsaftalen. Eva Hoff Sonne November 2010 Arbejdstidsaftalen Eva Hoff Sonne November 2010 Ultrakort historik Reglerne har deres rødder i tjenestemandslovgivningen fra begyndelsen af 1900-tallet! Ensidigt fastsat indtil 1969 herefter aftale Blev

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Side 1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Indholdsfortegnelse 1. Hvem er omfattet af reglerne... 3 2. Lokalaftaler... 3 3. Arbejdstid... 3 4. Deltid... 3 5. Opgaveoversigt... 3 6.

Læs mere

Særlige fridage: Pædagogisk Sektor. Social- og Sundhedssektoren. For ansatte i FKKA-området, Frederiksberg og Københavns kommuner

Særlige fridage: Pædagogisk Sektor. Social- og Sundhedssektoren. For ansatte i FKKA-området, Frederiksberg og Københavns kommuner KOMMUNALT ANSATTE Arbejdstidsbestemte særydelser Arbejdstidsbestemte særydelser er de tillæg, der typisk er aftalt for gener og ulemper i forbindelse med arbejdet. De aftalte sær - ydelser er forskellige

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 13. august Modst. nr PKAT nr J.nr.

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 13. august Modst. nr PKAT nr J.nr. Cirkulære om organisationsaftale for Fængselslærere m.fl. 2015 Cirkulære af 13. august 2015 Modst. nr. 039-15 PKAT nr. 0151 J.nr. 2014-1513-0160 Dataark PKAT med specifikation 0151 Fængselslærere m.fl.

Læs mere

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 1. Hvem er omfattet af reglerne? Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Underbilag 2.1 Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning,

Læs mere

Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE 11.28.2 Side 1 Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. ANVENDELSESOMRÅDE...

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Arbejdstidsaftaler. for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område DEN OFFENTLIGE GRUPPE

Arbejdstidsaftaler. for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område DEN OFFENTLIGE GRUPPE RLTN Arbejdstidsaftaler for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område 2013 DEN OFFENTLIGE GRUPPE Forord Den offentlige gruppe i 3F har valgt at trykke disse 2

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

indgået i henhold til

indgået i henhold til KOMMUNER LOKAL AFTALE indgået i henhold til Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder - pædagogisk område indgået mellem KL, FOA og Socialpædagogerne. Aftale om hviletid og fridøgn indenfor døgninstitutionsområdet

Læs mere

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...

Læs mere

Juridisk sammenligning af aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten og aftale om arbejdstidsregler for tjenestemænd i politiet mv.

Juridisk sammenligning af aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten og aftale om arbejdstidsregler for tjenestemænd i politiet mv. Udvalget for en budgetanalyse af politiet 2009-2010 Notat 26. maj 2010 Juridisk sammenligning af aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten og aftale om arbejdstidsregler for tjenestemænd i politiet

Læs mere

Side 1 OG TAKSTNÆVN. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Side 1 OG TAKSTNÆVN. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 FORORD... 3 1. ANVENDELSESOMRÅDE... 4 2. FORMÅL...

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

Organisationsaftale for Tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv.

Organisationsaftale for Tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv. 2011 Organisationsaftale for Tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv. Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt

Læs mere

Kantineledere (Ledernes Hovedorganisation)

Kantineledere (Ledernes Hovedorganisation) Cirkulære om organisationsaftale for Kantineledere (Ledernes Hovedorganisation) 2005 Cirkulære af 29. maj 2006 Perst. nr. 028-06 PKAT nr. 289 J.nr. 04-333/02-21 Dataark PKAT med specifikation 289 Fællesoverenskomst

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV 2015.0057. Lærernes Centralorganisation (LC) mod. Kommunernes Landsforening (KL)

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV 2015.0057. Lærernes Centralorganisation (LC) mod. Kommunernes Landsforening (KL) PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV 2015.0057 Lærernes Centralorganisation (LC) mod Kommunernes Landsforening (KL) - 2 Uoverensstemmelsen anga r forståelsen af 7, stk. 1, nr. 7, i

Læs mere

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Paragraf Spørgsmål Svar 2. Beredskabscentrene kan som en del af den løbende, fremadrettede vagtplanlægning nedsætte den daglige hviletid, for de i 1 omhandlende

Læs mere

Notat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler

Notat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler Dato 24.07.2009 / j Notat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler Dato 07.12.2009 Det er et tilbagevende spørgsmål, hvilke vilkår en timelærer skal ansættes på, samt hvor mange gange en medarbejder

Læs mere

Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne. - et samlet overblik

Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne. - et samlet overblik Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K 1. august 2007 Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne - et samlet overblik Den centrale arbejdstidsaftale beskriver,

Læs mere

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Vejledning 19. maj 2014 Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Den 1. august 2014 træder de nye arbejdstidsregler i kraft for lærere omfattet af

Læs mere

Visse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde).

Visse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde). Cirkulære om organisationsaftale for Visse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde). 2008 Cirkulære af den 3. juli 2009 Perst. nr. 050-09 PKAT nr. 117 J.nr.

Læs mere

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere Arbejdstid Lokalaftaler Arbejdstid Lokalaftaler Indholdsfortegnelse Indledning Forhandlingskompetencer Arbejdstidsaftalen i kommunerne Arbejdstidsaftalen

Læs mere

Arbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland

Arbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland 1 Arbejdstidsregler Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland Om de centrale arbejdstidsregler. Indhold: 1. Regelhenvisninger side 3 2. Hvad gælder for grundplanen side 4 3. Særligt

Læs mere

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN 2003 1 CIRKULÆRE OM VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet

Læs mere

11.05.11.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.05.11.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FOA FAG OG ARBEJDE HK/KOMMUNAL DL PATIENT ADMINISTRATI- ON KOMMUNIKATION ARBEJDSTIDSAFTALE 2011 **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMRÅDE... 3 2. AFTALENS FORMÅL... 3 3. DECENTRALE

Læs mere

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger

Læs mere

OVERENSKOMSTDAG FOR MUSIKSKOLELEDERE OM MUSIKSKOLELÆRERNES NYE ARBEJDSTIDSREGLER

OVERENSKOMSTDAG FOR MUSIKSKOLELEDERE OM MUSIKSKOLELÆRERNES NYE ARBEJDSTIDSREGLER OVERENSKOMSTDAG FOR MUSIKSKOLELEDERE OM MUSIKSKOLELÆRERNES NYE ARBEJDSTIDSREGLER Skanderborg d. 18. januar 2017 , Agenda 1. Gennemgang og drøftelser af emner: - Opgaveoversigt og dialog om opgaverne -

Læs mere

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene Cirkulære af 22. juni 2011 Perst.nr. 031-11 PKAT 0074 J.nr. 10-333/02-19 Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene 2011 Dataark PKAT med specifikation

Læs mere

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2015 af aftaler og overenskomster inden for Forhandlingsfællesskabets forhandlingsområde

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2015 af aftaler og overenskomster inden for Forhandlingsfællesskabets forhandlingsområde REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Forhandlingsfællesskabet post@forhandlingsfaellesskabet.dk Krav til fornyelse/ændring

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 037-14 J.nr. 2013-1513-084 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet. grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet. grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Cirkulære om Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2007 Cirkulære af 13.

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for Apoteksassistenter og Defektricer i staten

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for Apoteksassistenter og Defektricer i staten 0 FINANSMINISTERIET Cirkulære om Organisationsaftale for Apoteksassistenter og Defektricer i staten 1997 4.3.1 1997 Cirkulære om Organisationsaftale for Apoteksassistenter og Defektricer i staten 4.3.1

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere 2 Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

tat meddelelse 24.07.01 J. nr. 5.1./99-02-0

tat meddelelse 24.07.01 J. nr. 5.1./99-02-0 tat meddelelse 24.07.01 J. nr. 5.1./99-02-0 Om: Opsparing af frihed for ansatte inden for TAT s forhandlingsområde I forbindelse med aftaleforhandlingerne i 1999 blev der i december 2000 indgået en rammeaftale

Læs mere

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

11.05.4.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.05.4.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND FOA FAG OG ARBEJDE AFTALE vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. **NYT**

Læs mere

79.01 O.13 09/2014 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.01 O.13 09/2014 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL FOA - Fag og Arbejde Side 2 Indholdsfortegnelse Side Indledende bemærkninger... 3 Kapitel 1.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds pixi udgave af arbejdstidsaftalen på det regionale område

Dansk Sygeplejeråds pixi udgave af arbejdstidsaftalen på det regionale område Dansk Sygeplejeråds pixi udgave af arbejdstidsaftalen på det regionale område En brugervenlig omskrivning af arbejdstidsaftalen Danske Regioner. Nedenstående gælder, hvis der ikke er indgået lokale arbejdstidsaftaler

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SHK11.05.2 Side 1 SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler 1999 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMRÅDE... 3 2. AFTALENS FORMÅL... 4 3. DECENTRALE

Læs mere

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Cirkulære om organisationsaftale for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 2004 Cirkulære af 19. februar 2004 Perst. nr. 011-04 PKAT nr. J.nr. 01-333/26-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære Bemærkninger til de

Læs mere

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2011 af aftaler og overenskomster inden for Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde.

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2011 af aftaler og overenskomster inden for Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde. KL 411 Overbragt Lærernes Centralorganisation Niels Hemmingsens Gade 10, 4 1153 København V Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2011 af aftaler og overenskomster inden for Lærernes Centralorganisations

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Den 29. oktober 2012. Søgnehelligdage. Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79.

Den 29. oktober 2012. Søgnehelligdage. Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79. Søgnehelligdage Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79.01) Fællesvejledning 1 Indholdsfortegnelse Hvad er en søgnehelligdag?... 3 Hvilke søgnehelligdage

Læs mere

OPLÆG om. Studerendes overenskomst i OK lønnet praktik. 8. maj 2017

OPLÆG om. Studerendes overenskomst i OK lønnet praktik. 8. maj 2017 OPLÆG om Studerendes overenskomst i OK 2018 lønnet praktik Studerende i lønnet praktik 8. maj 2017 Overenskomsten: Er indgået mellem KL og Socialpædagogerne (BUPL) Er en del af Døgnoverenskomsten (og PFF)

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Opsparingsdage. Cirkulære af 5.maj 2015 J.nr. 2015-1721-0011

Cirkulære om aftale om. Opsparingsdage. Cirkulære af 5.maj 2015 J.nr. 2015-1721-0011 Cirkulære om aftale om Opsparingsdage 2015 Cirkulære af 5.maj 2015 J.nr. 2015-1721-0011 2 Cirkulære om aftale om opsparingsdage Ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne i 2015 har Finansministeriet og

Læs mere

Overenskomst. mellem. Kost & Ernæringsforbundet. Askov Højskole

Overenskomst. mellem. Kost & Ernæringsforbundet. Askov Højskole kost ernæringsforbundet Overenskomst mellem Kost & Ernæringsforbundet og Askov Højskole 2016 Indholdsfortegnelse Ind hold i Overenskomstens område 3 2 Løn 3 3 Pension 3 4 Arbejdsbeklædning 3 5 Arbejdstid

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

tat meddelelse J. nr. 5.1./

tat meddelelse J. nr. 5.1./ tat meddelelse 15.06.04 J. nr. 5.1./02-05-9 Om: Teknisk vejledning om indgåelse af lokale aftaler på det statslige forhandlingsområde SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) har den

Læs mere

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere KL Frederiksberg Kommune Akademikernes Centralorganisation Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Merarbejdsbegrebet...

Læs mere

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte civiløkonomer (HD))

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte civiløkonomer (HD)) Cirkulære om Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte civiløkonomer (HD)) 2006 Cirkulære af 27. november 2006 Perst. nr. 059-06 PKAT nr. J.nr. 06-348-57 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdstid og merarbejde

Arbejdstid og merarbejde HR OG KOMMUNIKATION Arbejdstid og merarbejde Retningslinjer for uddannelsesfaglige medarbejdere i UCL Oktober 2014 Indhold 1. Opgørelse af arbejdstid (AC, CO10 og LC s forhandlingsområde)...3 1.1 Merarbejde

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK 11 Forord: Arbejdstidsaftalen på Danske Regioners område er præget af forskellige hensyn: aftalen dækker et område, hvor arbejdet skal

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 1. Aftalens

Læs mere

Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S)

Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S) S 4190 - Offentligt Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S) 25. april 2007 J.nr. 07-203-16 Spørgsmål:

Læs mere

A F T A L E om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte

A F T A L E om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKST- NÆVN AKADEMIKERNES CENTRALOR- GANISATION A F T A L E om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende

Læs mere

1. Aftalen gælder for ansatte, der er omfattet af Politiforbundets aftaleret.

1. Aftalen gælder for ansatte, der er omfattet af Politiforbundets aftaleret. Hj.nr.: 2007-2000-21 Aftale om opsparing af frihed (Fridøgnsbanken) Med henvisning til 3 i Finansministeriets og centralorganisationernes aftale af 14. juni 2002 om opsparing af frihed samt 3 i aftale

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 INDHOLD Forord Kommunerne ansættelse fagområder løn Regionerne ansættelse fagområder løn Ligestillingsstatistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse

Læs mere

OK / OK for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt arbejdstid og koloni KL

OK / OK for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt arbejdstid og koloni KL Afdeling: PMF Fyn, 906 OK 13 61.01-60.11-63.11/1264 - OK for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt arbejdstid og koloni KL Krav til den enkelte overenskomst som afdelingen ønsker rejst. Løn

Læs mere

Pædagogiske assistenter i Kriminalforsorgen

Pædagogiske assistenter i Kriminalforsorgen Cirkulære om organisationsaftale for Pædagogiske assistenter i Kriminalforsorgen 2008 Cirkulære af 27. januar 2009 Perst. nr. 004-09 PKAT nr. 137 J.nr. 07-333/13-3 Dataark PKAT med specifikation Fællesoverenskomst

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere