Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1"

Transkript

1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit Teori... 4 Relationsmodellen... 4 Forskning og erfaringer med evaluering... 4 Anvendelse af og fokus på tests... 5 Evaluering ud fra formål og mål Empiri... 6 Undervisningsplan - Statistik og sandsynlighed for 3. klasse Analyse og diskussion... 7 Evalueringsformer... 7 Opmærksomhedspunkter Konklusion og perspektivering Referencer Bilag Relationsmodellen til læringsmålstyret undervisning Fælles Forenklede Mål - Statistik og Sandsynlighed Fase Evalueringsværktøj KMD VOKAL Evalueringsværktøj - barometeret - eksempel elevs selvevaluering SIDE 2

3 1. Indledning Problemfelt Ifølge undervisningsminister Christine Antorini er folkeskolereformen en læringsreform, hvor fokus skal flyttes fra pensum til hvad eleverne skal lære. Antorini udtaler Det er en jordrystende forandring (folkeskolen.dk, 2015). Lærerrollen ændres mod en ny, læringslederen. Vi tilbyder et helt univers med mål og eksemplariske læringsforløb, som alle har adgang til digitalt, lyder det ifølge undervisningsministeren (folkeskolen.dk, 2015). Der er sat fokus på målstyring fra KL med dokumentation, måling på indikatorer og data samt resultataftaler med skoleledelser (KL, 2015). For at målstyre anvendes IT-værktøjer, eksempelvis KMD s Education og VOKAL, med kobling mellem Fælles Forenklede Mål, elevplaner og deling af undervisningsforløb (KMD, u.d.). Lærere uddannes i målstyret undervisning, inspireret af Visible Learning/Synlig Læring af John Hattie og en ny didaktisk ramme (Undervisningsministeriet, 2014). Jeg vil derfor undersøge, hvordan jeg som lærer skal anvende den nye didaktiske ramme og hvilke opmærksomhedspunkter, jeg bør være opmærksom på. Problemformulering Hvordan påvirker målstyret læring mulighederne for evalueringsformer i planlægning og gennemførsel af undervisningen? Begrebsdefinitioner Målstyret læring: Begrebet er ikke entydigt, idet det også kaldes for Målstyret undervisning og Læringsmålstyret undervisning (Undervisningsministeriet, 2014). De betragtes derfor som synonyme i opgaven. Læringsmål: Begrebet læringsmål er ikke entydigt, idet der både henvises til de læringsmål, der fremgår af Forenklede Fælles Mål (EMU, 2014) samt lærerens formidling af læringsmål, så eleverne forstår dem i undervisningen. Summativ evaluering: Evaluering som bedømmelse efter forudbestemte krav (de Wit & Mayland, 2011, s. 241) Formativ evaluering: Læreproces for deltagere undervejs, for at forbedre et forløb (de Wit & Mayland, 2011, s. 241) Metodeafsnit I dette afsnit vil jeg præsentere og beskrive opgavens opbygning: Efter en indledende præsentation af problemstillingen i første afsnit redegør jeg i 2. hovedafsnit for valg af teori, hvor den didaktiske model Relationsmodellen for Læringsmålstyret undervisning præsenteres (Undervisningsministeriet, 2014) samt forskning og erfaringer med evaluering, anvendelse af og fokus på test samt evaluering ud fra formål og mål. Det 3. hovedafsnit indeholder empiri i form af en undervisningsplan for et forløb i statistik for 3. klasse. Analysen og diskussion præsenteres i 4. hovedafsnit, hvorefter jeg vil besvare problemformuleringen og perspektivere i 5. hovedafsnit. SIDE 3

4 2. Teori Relationsmodellen Der skal ifølge Undervisningsministeriet anvendes en didaktisk ramme Læringsmålstyret undervisning og didaktisk model kaldet Relationsmodellen (Undervisningsministeriet, 2014), som opgaven derfor tager udgangspunkt i. Relationsmodellen (illustration er vedlagt i bilag) indeholder fire hovedområder: Læringsmål - Undervisningsaktiviteter - Tegn på læring - Evaluering Jævnfør vejledningen bør et forløb opbygges således, sammenfattet (Undervisningsministeriet, 2014): Planlægningsfase ud fra læringsmål: - Undervisningsmål og læringsmål defineres ud fra læringsmål i Forenklede Fælles Mål - Formativ vurdering ud fra summativ test fra sidste forløb - Undervisningsvalg begrundes i læringsmål mht. bl.a. indhold, materialer og fremgangsmåder. - Afklaring af Tegn på læring : Dialog/samtale, udførte færdigheder og produkter Gennemførelse undervisningsaktiviteter: - Iscenesættelse, fællesgørelse, sprogliggørelse, variation, stilladsering, løbende viden om udbytte - Aktiviteter og differentiering - Består af delperioder: Indledning, bearbejdning og opsamling - Evaluering - frit valg, formativ vurdering som feedback er central Tegn på læring: Ud fra afklaring af tegn på læring i planlægningsfasen observeres der på: Dialog/samtale - udførte færdigheder og produkter Evaluering: - Evaluering på fire niveauer: Elevers læringsudbytte - selvevaluering (eksempel er vedlagt i bilag) Elevers læringsudbytte, lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning - selvevaluering Lærerens undervisning, elevens vurdering - feedback - Analyse af proces og produkter - Observationer - Samtale/Dialog - Summativ evaluering som test til diagnosticering af læringsudbytte som er udgangspunkt for formativ vurdering i næste forløb. Forskning og erfaringer med evaluering Ifølge didaktiker og professor i pædagogik Hilbert Meyer har det en positiv effekt på læringsudbyttet, hvis elever forstår hvad der forventes af dem, også kaldet transparente præstationsforventninger (Brodersen, P; et al, 2007, s. 215). Et højt præstationspres og kontrol hæmmer derimod læringen - dette sker især, hvis SIDE 4

5 eleven vurderes i forhold til specifikke mål og elevens standpunkt ikke opfylder målene. Krav om test opleves som kontrol snarere end tilbagemelding med individuel målsætning, som ellers ville tydeliggøre forventningerne. Ifølge professor emeritus James Popham er der ikke evidens for, at summativ evaluering øger elevers udbytte. Ifølge professor John Hattie afhænger summativ evalueringseffekt af den fremadrettede anvendelse som feedback, til hvilken Feed Forward som kan hjælpe eleven videre (Pedersen, u.d.). Ifølge Hatties liste over effekter baseret på hans metastudie, har Testningshyppighed/effekter en effekt på 0,34 - hvilket er under niveauet på 0,4 som jævnfør Hattie er minimum. Til gengæld har Selvrapporterede karakterer/ elevforventninger en topplacering med en effekt på 1,44 (Gymnasieskolen, 2013). Debra Masters, som er afdelingsleder for Visible Learning Plus har udtalt Der er bedre måder at få viden om elevernes niveau end ved at lave standardiserede tests. Der er stor risiko for, at lærerne kommer til at fokusere på at undervise til test frem for læring (Undervisningsministeriet, 2012). Samtidig kritiseres fortolkning og anvendelsen af John Hatties metaanalayser og Visible Learning af andre forskere. Herunder, at tilgangen truer læreres metodefrihed. Denne kritik fremføres bl.a. af professor Thomas Nordahl, professor Claus Nilholm og cand. Psych. Sten Clod Poulsen (Nordahl, 2015) (Pedagogiska magasinet, 2013) (Poulsen, 2014). Anvendelse af og fokus på tests Hvis der anvendes summative tests, kan det indebære et fokus på faktuel viden og en risiko for, hvad der kaldes teaching to the test og evalueringens konstitutive virkninger (Brodersen, P; et al, 2007, s. 210) (de Wit & Mayland, 2011, s. 240). Operative måltal og fokus på test er udtryk for en bevægelse mod high-stakes-testing og accountability, hvor erfaringerne fra USA har vist ødelæggende virkninger jævnfør Mortimore og Berliner (Schou, 2014, s. 370). Evaluering ud fra formål og mål Fagdidaktisk findes der formål og mål, hvor formål er defineret lovgivningsmæssigt i folkeskoleloven (Retsinformation, 2014), endvidere formål beskrevet af Carl Aage Larsen (Hermansen & al, 2008, s. 173) som aspekter: Det kognitive, viden, materialt Færdigheder, psykomotorisk, formalt Holdninger, affektivt, etisk - hvilket leder til mål som udtryk for faglige, sociale og personlige mål. SIDE 5

6 3. Empiri Undervisningsplan - Statistik og sandsynlighed for 3. klasse Læringsmål Planlægningsfase Undervisningsaktiviteter Gennemførelse Tegn på læring Ud fra læringsmål (EMU, 2014): Se bilag Formativ vurdering: Ud fra den summative evaluering fra Fase 1 har elever lært at lave søjlediagrammer i Excel baseret på simple afstemninger med tabeller og diagrammer og har forståelse af hvad data er. Undervisningsvalg (eget): Eleverne skal foretage undersøgelser som skal præsenteres i Excel. De kan arbejde alene, i par eller i grupper efter aftale. Der klargøres stilladseringsark og forslag til undersøgelser. Der skal være adgang til PC med Excel til alle. Afklaring af Tegn på læring: Dialog/Samtale - Færdigheder - Produkter, se Tegn på læring. Undervisningsmål: I skal lave jeres egne statistiske undersøgelser i klassen, ud fra temaer som I selv synes, ellers har jeg forslag. Først skal I indsamle data, derefter lave resultater i Excel og fremlægge jeres undersøgelse for klassen. I kan arbejde alene, i par eller i grupper. Læringsmål (egne omskrevne) - Du/I: Skal lave en undersøgelse, enten alene, med en makker eller i en gruppe Kan vælge et tema der bliver foreslået eller finde på tema selv Skal finde på spørgsmål så de kan bruges som data i et spørgeskema Skal lave undersøgelsen ved at spørge dine klassekammerater Skal præsentere undersøgelsen i Excel med et søjlediagram og må gerne hente billeder og lave præsentationen som I har lyst mht. udseende Skal præsentere undersøgelsen for klassen, det skal vare fem minutter og alle fra gruppen skal sige noget Planen dækker fem lektioner: Lektion 1: Indledning og iscenesættelse - Opstart på undersøgelse, læringsmål. Eksempler på temaer i plenum. Elevers valg af temaer, organisering Lektion 2+3: Bearbejdning og aktiviteter - Elever foretager undersøgelser ved at spørge hinanden, indtastning af data i Excel, præsentationer i Excel. Lektion 4+5: Elever præsenterer deres undersøgelser i plenum med feedback. Opsamling, fællesgørelse og feedback læringsudbytte/undervisning Tegn på læring (EMU, 2014) - se bilag Tegn på læring (egne): Finder på eget tema eller tager udgangspunkt i forslag (færdigheder), Finder ud af, om de vil arbejde alene, i par eller i grupper (færdigheder), Udarbejder spørgeskemaer, så deres data kan præsenteres i Excel bagefter (færdigheder og produkter), Udspørger klassekammerater og indhenter data til undersøgelse og noterer svar i spørgeskema (dialog/samtale og færdigheder), Præsenterer data i Excel som søjlediagram - henter evt. billeder, tilpasser farver, udseende (færdigheder og produkter), Foretager præsentation af undersøgelse i plenum - hvis det er i par/grupper skal alle deltage (færdigheder og produkter), Deltager aktivt med feedback i plenum, over klassekammeraters præsentationer (dialog/samtale) Evaluering Primær evaluering er feedback - fra Iscenesættelse til aktiviteter og fællesgørelse. Observation Tegn på læring og analyse af undersøgelser som gemmes i elektronisk portfolio. Summativ evaluering: Test med eksempler på data som skal præsenteres i Excel SIDE 6

7 4. Analyse og diskussion Evalueringsformer Der kan anvendes alle evalueringsformer, dog skal hvert undervisningsforløb afsluttes med summativ evaluering, som skal anvendes til formativ vurdering fremadrettet. Desuden er feedback og Tegn på læring centrale evalueringsformer. Opmærksomhedspunkter Da alle forløb skal afsluttes med summativ evaluering, og da fokus er læringsmål ud fra Forenklede Fælles Mål, kan der opstå nogle utilsigtede virkninger: Der er en risiko for hæmmet læring, hvis elever føler højt præstationspres jævnfør Hilbert Meyer. Risiko for teaching to the test og konstitutive effekter. Da test er rettet mod faktuel viden, vil fokus ligeledes være rettet mod faktuel viden frem for viden og færdigheder, som ikke kan måles i en test. Mange færdigheder under Tegn på Læring vil ikke måles i en summativ evaluering. Da fokus er læringsmål, evalueres der ikke på sociale mål og personlige mål, eksempelvis samarbejde, handlekompetence, kreativitet, demokratisk dannelse samt øvrige elementer jævnfør folkeskoleloven. Læringsmål er individualiseret, så fællesskabet træder i baggrunden. Tydelige læringsmål som eleverne forstår, så de ved hvad der forventes af dem, er gavnlige jævnfør både Hilbert Meyer og John Hattie, hvilket også er i tråd med anden forskning, hvor klare undervisningsmål, elevstøttende ledelse og inddragelse af elever, elevaktivering/motivering, sammenhæng og progression, feedback og overblik er positive for elevernes læringsudbytte (Nordenbo, 2014) - hvilket fordrer samarbejde og demokratiske processer. 5. Konklusion og perspektivering Min problemformulering lød: Hvordan påvirker målstyret læring mulighederne for evalueringsformer i planlægning og gennemførsel af undervisningen? Idet der anvendes Relationsmodellen og Læringsmålstyret undervisning (Undervisningsministeriet, 2014) skal forløb afsluttes med summativ evaluering, til fremadrettet formativ vurdering. I undervisningen er feedback og Tegn på læring centrale elementer. Ellers kan læreren frit vælge mellem de evalueringsformer, som læreren mener der er behov for. I opgaven er endvidere afdækket forhold, man som lærer skal være opmærksom på: Risiko for teaching to the test med faktuel viden, hæmmet læring på grund af præstationspres, anvendelse af standardiserede SIDE 7

8 forløb samt manglende fokus og evaluering på sociale og personlige mål. Formålsparagraffen i folkeskoleloven kan træde i baggrunden, hvilket kan betyde overtrædelse af lovgivningen. En øget individualisering truer fællesskabet. Da der i højere grad vil ske en målstyring af elevers resultater jævnfør KL s strategi, kan man frygte, at vi nærmer os en situation, som minder om USA s, med ødelæggende virkninger. Lærernes nye rolle som læringsleder stiller også spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til hidtidig forskning om bl.a. det relationelle og fællesskabets betydning. 6. Referencer Brodersen, P; et al. (2007). Effektiv undervisning. Gyldendals Lærerbibliotek. de Wit, C. K., & Mayland, L. (2011). Evalueringsdidaktik. I J. H. Lund, & T. r. Rasmussen, Almen didaktik - i læreruddannelse og lærerarbejde (s ). KvaN. EMU. (2014). Hentet fra EMU Danmarks Læringsportal: folkeskolen.dk. ( ). Hentet fra Antorini: Folkeskolereformen er en læringsreform: https://www.folkeskolen.dk/563150/antorini-folkeskolereformen-er-en-laeringsreform Gymnasieskolen. ( ). Hentet fra Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen: Hermansen, M., & al, e. (2008). Didaktikken og individet - når senmoderne elever skal lære. Alinea. KL. (1 2015). Hentet fra Er vi på rette vej? Målstyring, data og resultatopfølgning på skoleområdet - erfaringer fra et kommunesamarbejde: KMD. (u.d.). Hentet fra VOKAL: tatusidanskengelskmatematikogalsidigudviklingtr.htm Nordahl, T. ( ). Hentet fra Thomas Nordahl: «Lærere bør ikke ha full metodefrihet, forstått som frihet til selv å velge det de har tro på»: Nordenbo, S. E. (2014). Hvad ved vi "med evidens" om klasseledelse? I J. B. Krejsler, Klasseledelsens dilemmaer - Fortsatte magkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Pedagogiska magasinet. ( ). Hentet fra "Det är dags att kritiskt granska John Hattie": SIDE 8

9 Pedersen, K. H. (u.d.). Hentet fra John Hatties feedbackmodel som kommunikativ læringsgenerator i skolen: Poulsen, S. C. (2014). Hentet fra John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?: Retsinformation. (2014). Hentet fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Schou, L. R. (2014). Klasseledelse via test og evaluering - som i USA? I J. B. Krejsler, & L. -r. Moos, Klasseledelsens dilemmaer Fortsatte magtkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Undervisningsministeriet. ( ). Hentet fra Når teori bliver til vellykket praksis: Undervisningsministeriet. (2014). Hentet fra Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning: %20Laeringsmaalstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen.pdf Undervisningsministeriet. (2014). EMU Danmarks læringsportal. Hentet fra Kom i gang med læringsmålstyret undervisning: SIDE 9

10 7. Bilag Relationsmodellen til læringsmålstyret undervisning Hentet fra: Undervisningsministeriet SIDE 10

11 Fælles Forenklede Mål - Statistik og Sandsynlighed Fase 2 SIDE 11

12 Evalueringsværktøj KMD VOKAL Hentet fra: htm SIDE 12

13 Evalueringsværktøj - barometeret - eksempel elevs selvevaluering Hentet fra: https://www.dropbox.com/sh/hpn3s64nrd4rxdo/aadszvydvn5wefzdskrnmnona/billedanalyse/bille danalysemodel%20abc.pdf?dl=0 SIDE 13

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Målstyret undervisning særligt for pædagoger. Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg

Målstyret undervisning særligt for pædagoger. Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg Målstyret undervisning særligt for pædagoger Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg Lidt om jer Find én der (15 min) Egenskab Én der har fødselsdag sidst på måneden Underskrift Én født i en

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen Helene Bang Appel Programmet for i dag: 8.30: Præsentation 8.35: Mål for de 2 dage 8.40: Minioplæg: Hvad er læringsmålstyret undervisning?

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Sproglærerens dag 2015 Evaluering i tysk

Sproglærerens dag 2015 Evaluering i tysk Sproglærerens dag 2015 Evaluering i tysk Evaluering og målstyret undervisning Eksempler med fokus på produkter og observation inkl. drøftelse Øvrige eksempler med forskellige fokuspunkter; mobilisering

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Vi en skole bygge vil

Vi en skole bygge vil Fælles forståelsesramme for skolerne i Norddjurs Kommune Vi en skole bygge vil Skole- og dagtilbudsområdet November 2013 Billeder:Colourbox.dk w w w. n o r d d j u r s. d k / f o l k e s k o l e r e f

Læs mere

Nyttige links til evaluering Kurser for lærere Evalueringsmetoder UNIVERSITY COLLEGE

Nyttige links til evaluering Kurser for lærere Evalueringsmetoder UNIVERSITY COLLEGE Porteføljer. Læringsstrategi og evalueringsmetode, Århus kommunale skolevæsen, 2001. Risager, Marianne og Inge-Lise Thomsen: Filurkatten, portfolio og logbog, Malling Beck, 2001 (- især til indskolingen).

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling?

Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling? Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling? Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordiska Högskolan för Hälsovordsvitenskab Mh@madshermansen.dk Program 9.00 9.10 10.35 10. 55

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 26.03.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING Med Flipped

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning. Lene Heckmann

Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning. Lene Heckmann Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning Lene Heckmann Goddag og velkommen Lene Heckmann Lærer, forfatter og selvstændig udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver kompetencehuset

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Struktur og klasserumsledelse i udeskole

Struktur og klasserumsledelse i udeskole Struktur og klasserumsledelse i udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Udeskole kræver ofte et skærpet

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Til alle nye undervisere

Til alle nye undervisere Til alle nye undervisere Velkommen på Mercantec. Som ny underviser på Mercantec er der mange nye informationer, systemer og procedurer, som du skal være bekendt med. For at give dig en god og kvalitetsmæssig

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier? Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Bedre evaluering af undervisning

Bedre evaluering af undervisning Bedre evaluering af undervisning Inspirationsoplæg med spørgeramme og koncept til skolernes arbejde med undervisningsevaluering Som en del af Uddannelsesbenchmark og ESB-netværket s samarbejde etablerede

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Københavns Kommune Sommeruni 15. Uddelingskopi

Københavns Kommune Sommeruni 15. Uddelingskopi Københavns Kommune Sommeruni 15 Uddelingskopi Ledelse i den læringsmålstyrede skole Hold 18.1 a (Hanne Marcher) lokale H5 Hold 18.1 b (Peter Rod) lokale H6 Fælleslokale til inspirationsoplæg: 6-kanten

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål 19. juni 2013 Master for forenkling af Fælles Mål Notatet beskriver mastergruppen for forenklingen af Fælles Måls anbefaling til børne- og undervisningsministeren

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Alt er på hjemmesiden

Alt er på hjemmesiden En NY Folkeskole - Esbjerg kommune Velkommen til kursusdag 2 for ressourcepersoner Onsdag den 22.oktober Vi starter kl. 9.15 efter kaffen Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com 1 MÅL LÆRING EFFEKT

Læs mere