Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1"

Transkript

1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit Teori... 4 Relationsmodellen... 4 Forskning og erfaringer med evaluering... 4 Anvendelse af og fokus på tests... 5 Evaluering ud fra formål og mål Empiri... 6 Undervisningsplan - Statistik og sandsynlighed for 3. klasse Analyse og diskussion... 7 Evalueringsformer... 7 Opmærksomhedspunkter Konklusion og perspektivering Referencer Bilag Relationsmodellen til læringsmålstyret undervisning Fælles Forenklede Mål - Statistik og Sandsynlighed Fase Evalueringsværktøj KMD VOKAL Evalueringsværktøj - barometeret - eksempel elevs selvevaluering SIDE 2

3 1. Indledning Problemfelt Ifølge undervisningsminister Christine Antorini er folkeskolereformen en læringsreform, hvor fokus skal flyttes fra pensum til hvad eleverne skal lære. Antorini udtaler Det er en jordrystende forandring (folkeskolen.dk, 2015). Lærerrollen ændres mod en ny, læringslederen. Vi tilbyder et helt univers med mål og eksemplariske læringsforløb, som alle har adgang til digitalt, lyder det ifølge undervisningsministeren (folkeskolen.dk, 2015). Der er sat fokus på målstyring fra KL med dokumentation, måling på indikatorer og data samt resultataftaler med skoleledelser (KL, 2015). For at målstyre anvendes IT-værktøjer, eksempelvis KMD s Education og VOKAL, med kobling mellem Fælles Forenklede Mål, elevplaner og deling af undervisningsforløb (KMD, u.d.). Lærere uddannes i målstyret undervisning, inspireret af Visible Learning/Synlig Læring af John Hattie og en ny didaktisk ramme (Undervisningsministeriet, 2014). Jeg vil derfor undersøge, hvordan jeg som lærer skal anvende den nye didaktiske ramme og hvilke opmærksomhedspunkter, jeg bør være opmærksom på. Problemformulering Hvordan påvirker målstyret læring mulighederne for evalueringsformer i planlægning og gennemførsel af undervisningen? Begrebsdefinitioner Målstyret læring: Begrebet er ikke entydigt, idet det også kaldes for Målstyret undervisning og Læringsmålstyret undervisning (Undervisningsministeriet, 2014). De betragtes derfor som synonyme i opgaven. Læringsmål: Begrebet læringsmål er ikke entydigt, idet der både henvises til de læringsmål, der fremgår af Forenklede Fælles Mål (EMU, 2014) samt lærerens formidling af læringsmål, så eleverne forstår dem i undervisningen. Summativ evaluering: Evaluering som bedømmelse efter forudbestemte krav (de Wit & Mayland, 2011, s. 241) Formativ evaluering: Læreproces for deltagere undervejs, for at forbedre et forløb (de Wit & Mayland, 2011, s. 241) Metodeafsnit I dette afsnit vil jeg præsentere og beskrive opgavens opbygning: Efter en indledende præsentation af problemstillingen i første afsnit redegør jeg i 2. hovedafsnit for valg af teori, hvor den didaktiske model Relationsmodellen for Læringsmålstyret undervisning præsenteres (Undervisningsministeriet, 2014) samt forskning og erfaringer med evaluering, anvendelse af og fokus på test samt evaluering ud fra formål og mål. Det 3. hovedafsnit indeholder empiri i form af en undervisningsplan for et forløb i statistik for 3. klasse. Analysen og diskussion præsenteres i 4. hovedafsnit, hvorefter jeg vil besvare problemformuleringen og perspektivere i 5. hovedafsnit. SIDE 3

4 2. Teori Relationsmodellen Der skal ifølge Undervisningsministeriet anvendes en didaktisk ramme Læringsmålstyret undervisning og didaktisk model kaldet Relationsmodellen (Undervisningsministeriet, 2014), som opgaven derfor tager udgangspunkt i. Relationsmodellen (illustration er vedlagt i bilag) indeholder fire hovedområder: Læringsmål - Undervisningsaktiviteter - Tegn på læring - Evaluering Jævnfør vejledningen bør et forløb opbygges således, sammenfattet (Undervisningsministeriet, 2014): Planlægningsfase ud fra læringsmål: - Undervisningsmål og læringsmål defineres ud fra læringsmål i Forenklede Fælles Mål - Formativ vurdering ud fra summativ test fra sidste forløb - Undervisningsvalg begrundes i læringsmål mht. bl.a. indhold, materialer og fremgangsmåder. - Afklaring af Tegn på læring : Dialog/samtale, udførte færdigheder og produkter Gennemførelse undervisningsaktiviteter: - Iscenesættelse, fællesgørelse, sprogliggørelse, variation, stilladsering, løbende viden om udbytte - Aktiviteter og differentiering - Består af delperioder: Indledning, bearbejdning og opsamling - Evaluering - frit valg, formativ vurdering som feedback er central Tegn på læring: Ud fra afklaring af tegn på læring i planlægningsfasen observeres der på: Dialog/samtale - udførte færdigheder og produkter Evaluering: - Evaluering på fire niveauer: Elevers læringsudbytte - selvevaluering (eksempel er vedlagt i bilag) Elevers læringsudbytte, lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning - selvevaluering Lærerens undervisning, elevens vurdering - feedback - Analyse af proces og produkter - Observationer - Samtale/Dialog - Summativ evaluering som test til diagnosticering af læringsudbytte som er udgangspunkt for formativ vurdering i næste forløb. Forskning og erfaringer med evaluering Ifølge didaktiker og professor i pædagogik Hilbert Meyer har det en positiv effekt på læringsudbyttet, hvis elever forstår hvad der forventes af dem, også kaldet transparente præstationsforventninger (Brodersen, P; et al, 2007, s. 215). Et højt præstationspres og kontrol hæmmer derimod læringen - dette sker især, hvis SIDE 4

5 eleven vurderes i forhold til specifikke mål og elevens standpunkt ikke opfylder målene. Krav om test opleves som kontrol snarere end tilbagemelding med individuel målsætning, som ellers ville tydeliggøre forventningerne. Ifølge professor emeritus James Popham er der ikke evidens for, at summativ evaluering øger elevers udbytte. Ifølge professor John Hattie afhænger summativ evalueringseffekt af den fremadrettede anvendelse som feedback, til hvilken Feed Forward som kan hjælpe eleven videre (Pedersen, u.d.). Ifølge Hatties liste over effekter baseret på hans metastudie, har Testningshyppighed/effekter en effekt på 0,34 - hvilket er under niveauet på 0,4 som jævnfør Hattie er minimum. Til gengæld har Selvrapporterede karakterer/ elevforventninger en topplacering med en effekt på 1,44 (Gymnasieskolen, 2013). Debra Masters, som er afdelingsleder for Visible Learning Plus har udtalt Der er bedre måder at få viden om elevernes niveau end ved at lave standardiserede tests. Der er stor risiko for, at lærerne kommer til at fokusere på at undervise til test frem for læring (Undervisningsministeriet, 2012). Samtidig kritiseres fortolkning og anvendelsen af John Hatties metaanalayser og Visible Learning af andre forskere. Herunder, at tilgangen truer læreres metodefrihed. Denne kritik fremføres bl.a. af professor Thomas Nordahl, professor Claus Nilholm og cand. Psych. Sten Clod Poulsen (Nordahl, 2015) (Pedagogiska magasinet, 2013) (Poulsen, 2014). Anvendelse af og fokus på tests Hvis der anvendes summative tests, kan det indebære et fokus på faktuel viden og en risiko for, hvad der kaldes teaching to the test og evalueringens konstitutive virkninger (Brodersen, P; et al, 2007, s. 210) (de Wit & Mayland, 2011, s. 240). Operative måltal og fokus på test er udtryk for en bevægelse mod high-stakes-testing og accountability, hvor erfaringerne fra USA har vist ødelæggende virkninger jævnfør Mortimore og Berliner (Schou, 2014, s. 370). Evaluering ud fra formål og mål Fagdidaktisk findes der formål og mål, hvor formål er defineret lovgivningsmæssigt i folkeskoleloven (Retsinformation, 2014), endvidere formål beskrevet af Carl Aage Larsen (Hermansen & al, 2008, s. 173) som aspekter: Det kognitive, viden, materialt Færdigheder, psykomotorisk, formalt Holdninger, affektivt, etisk - hvilket leder til mål som udtryk for faglige, sociale og personlige mål. SIDE 5

6 3. Empiri Undervisningsplan - Statistik og sandsynlighed for 3. klasse Læringsmål Planlægningsfase Undervisningsaktiviteter Gennemførelse Tegn på læring Ud fra læringsmål (EMU, 2014): Se bilag Formativ vurdering: Ud fra den summative evaluering fra Fase 1 har elever lært at lave søjlediagrammer i Excel baseret på simple afstemninger med tabeller og diagrammer og har forståelse af hvad data er. Undervisningsvalg (eget): Eleverne skal foretage undersøgelser som skal præsenteres i Excel. De kan arbejde alene, i par eller i grupper efter aftale. Der klargøres stilladseringsark og forslag til undersøgelser. Der skal være adgang til PC med Excel til alle. Afklaring af Tegn på læring: Dialog/Samtale - Færdigheder - Produkter, se Tegn på læring. Undervisningsmål: I skal lave jeres egne statistiske undersøgelser i klassen, ud fra temaer som I selv synes, ellers har jeg forslag. Først skal I indsamle data, derefter lave resultater i Excel og fremlægge jeres undersøgelse for klassen. I kan arbejde alene, i par eller i grupper. Læringsmål (egne omskrevne) - Du/I: Skal lave en undersøgelse, enten alene, med en makker eller i en gruppe Kan vælge et tema der bliver foreslået eller finde på tema selv Skal finde på spørgsmål så de kan bruges som data i et spørgeskema Skal lave undersøgelsen ved at spørge dine klassekammerater Skal præsentere undersøgelsen i Excel med et søjlediagram og må gerne hente billeder og lave præsentationen som I har lyst mht. udseende Skal præsentere undersøgelsen for klassen, det skal vare fem minutter og alle fra gruppen skal sige noget Planen dækker fem lektioner: Lektion 1: Indledning og iscenesættelse - Opstart på undersøgelse, læringsmål. Eksempler på temaer i plenum. Elevers valg af temaer, organisering Lektion 2+3: Bearbejdning og aktiviteter - Elever foretager undersøgelser ved at spørge hinanden, indtastning af data i Excel, præsentationer i Excel. Lektion 4+5: Elever præsenterer deres undersøgelser i plenum med feedback. Opsamling, fællesgørelse og feedback læringsudbytte/undervisning Tegn på læring (EMU, 2014) - se bilag Tegn på læring (egne): Finder på eget tema eller tager udgangspunkt i forslag (færdigheder), Finder ud af, om de vil arbejde alene, i par eller i grupper (færdigheder), Udarbejder spørgeskemaer, så deres data kan præsenteres i Excel bagefter (færdigheder og produkter), Udspørger klassekammerater og indhenter data til undersøgelse og noterer svar i spørgeskema (dialog/samtale og færdigheder), Præsenterer data i Excel som søjlediagram - henter evt. billeder, tilpasser farver, udseende (færdigheder og produkter), Foretager præsentation af undersøgelse i plenum - hvis det er i par/grupper skal alle deltage (færdigheder og produkter), Deltager aktivt med feedback i plenum, over klassekammeraters præsentationer (dialog/samtale) Evaluering Primær evaluering er feedback - fra Iscenesættelse til aktiviteter og fællesgørelse. Observation Tegn på læring og analyse af undersøgelser som gemmes i elektronisk portfolio. Summativ evaluering: Test med eksempler på data som skal præsenteres i Excel SIDE 6

7 4. Analyse og diskussion Evalueringsformer Der kan anvendes alle evalueringsformer, dog skal hvert undervisningsforløb afsluttes med summativ evaluering, som skal anvendes til formativ vurdering fremadrettet. Desuden er feedback og Tegn på læring centrale evalueringsformer. Opmærksomhedspunkter Da alle forløb skal afsluttes med summativ evaluering, og da fokus er læringsmål ud fra Forenklede Fælles Mål, kan der opstå nogle utilsigtede virkninger: Der er en risiko for hæmmet læring, hvis elever føler højt præstationspres jævnfør Hilbert Meyer. Risiko for teaching to the test og konstitutive effekter. Da test er rettet mod faktuel viden, vil fokus ligeledes være rettet mod faktuel viden frem for viden og færdigheder, som ikke kan måles i en test. Mange færdigheder under Tegn på Læring vil ikke måles i en summativ evaluering. Da fokus er læringsmål, evalueres der ikke på sociale mål og personlige mål, eksempelvis samarbejde, handlekompetence, kreativitet, demokratisk dannelse samt øvrige elementer jævnfør folkeskoleloven. Læringsmål er individualiseret, så fællesskabet træder i baggrunden. Tydelige læringsmål som eleverne forstår, så de ved hvad der forventes af dem, er gavnlige jævnfør både Hilbert Meyer og John Hattie, hvilket også er i tråd med anden forskning, hvor klare undervisningsmål, elevstøttende ledelse og inddragelse af elever, elevaktivering/motivering, sammenhæng og progression, feedback og overblik er positive for elevernes læringsudbytte (Nordenbo, 2014) - hvilket fordrer samarbejde og demokratiske processer. 5. Konklusion og perspektivering Min problemformulering lød: Hvordan påvirker målstyret læring mulighederne for evalueringsformer i planlægning og gennemførsel af undervisningen? Idet der anvendes Relationsmodellen og Læringsmålstyret undervisning (Undervisningsministeriet, 2014) skal forløb afsluttes med summativ evaluering, til fremadrettet formativ vurdering. I undervisningen er feedback og Tegn på læring centrale elementer. Ellers kan læreren frit vælge mellem de evalueringsformer, som læreren mener der er behov for. I opgaven er endvidere afdækket forhold, man som lærer skal være opmærksom på: Risiko for teaching to the test med faktuel viden, hæmmet læring på grund af præstationspres, anvendelse af standardiserede SIDE 7

8 forløb samt manglende fokus og evaluering på sociale og personlige mål. Formålsparagraffen i folkeskoleloven kan træde i baggrunden, hvilket kan betyde overtrædelse af lovgivningen. En øget individualisering truer fællesskabet. Da der i højere grad vil ske en målstyring af elevers resultater jævnfør KL s strategi, kan man frygte, at vi nærmer os en situation, som minder om USA s, med ødelæggende virkninger. Lærernes nye rolle som læringsleder stiller også spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til hidtidig forskning om bl.a. det relationelle og fællesskabets betydning. 6. Referencer Brodersen, P; et al. (2007). Effektiv undervisning. Gyldendals Lærerbibliotek. de Wit, C. K., & Mayland, L. (2011). Evalueringsdidaktik. I J. H. Lund, & T. r. Rasmussen, Almen didaktik - i læreruddannelse og lærerarbejde (s ). KvaN. EMU. (2014). Hentet fra EMU Danmarks Læringsportal: folkeskolen.dk. ( ). Hentet fra Antorini: Folkeskolereformen er en læringsreform: https://www.folkeskolen.dk/563150/antorini-folkeskolereformen-er-en-laeringsreform Gymnasieskolen. ( ). Hentet fra Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen: Hermansen, M., & al, e. (2008). Didaktikken og individet - når senmoderne elever skal lære. Alinea. KL. (1 2015). Hentet fra Er vi på rette vej? Målstyring, data og resultatopfølgning på skoleområdet - erfaringer fra et kommunesamarbejde: KMD. (u.d.). Hentet fra VOKAL: tatusidanskengelskmatematikogalsidigudviklingtr.htm Nordahl, T. ( ). Hentet fra Thomas Nordahl: «Lærere bør ikke ha full metodefrihet, forstått som frihet til selv å velge det de har tro på»: Nordenbo, S. E. (2014). Hvad ved vi "med evidens" om klasseledelse? I J. B. Krejsler, Klasseledelsens dilemmaer - Fortsatte magkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Pedagogiska magasinet. ( ). Hentet fra "Det är dags att kritiskt granska John Hattie": SIDE 8

9 Pedersen, K. H. (u.d.). Hentet fra John Hatties feedbackmodel som kommunikativ læringsgenerator i skolen: Poulsen, S. C. (2014). Hentet fra John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?: Retsinformation. (2014). Hentet fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Schou, L. R. (2014). Klasseledelse via test og evaluering - som i USA? I J. B. Krejsler, & L. -r. Moos, Klasseledelsens dilemmaer Fortsatte magtkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Undervisningsministeriet. ( ). Hentet fra Når teori bliver til vellykket praksis: Undervisningsministeriet. (2014). Hentet fra Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning: %20Laeringsmaalstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen.pdf Undervisningsministeriet. (2014). EMU Danmarks læringsportal. Hentet fra Kom i gang med læringsmålstyret undervisning: SIDE 9

10 7. Bilag Relationsmodellen til læringsmålstyret undervisning Hentet fra: Undervisningsministeriet SIDE 10

11 Fælles Forenklede Mål - Statistik og Sandsynlighed Fase 2 SIDE 11

12 Evalueringsværktøj KMD VOKAL Hentet fra: htm SIDE 12

13 Evalueringsværktøj - barometeret - eksempel elevs selvevaluering Hentet fra: https://www.dropbox.com/sh/hpn3s64nrd4rxdo/aadszvydvn5wefzdskrnmnona/billedanalyse/bille danalysemodel%20abc.pdf?dl=0 SIDE 13

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl Pædagogisk praksis i skolen Differentiering i fagene Onsdag den 30/09-2015 kl. 09.00-16.00 Præsentation Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann mail@leneheckmann.dk Indhold

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Reventlow Lille Skole er en lille privatskole, der ligger 4 km fra Søllested. Vi har elever fra Nakskov, Søllested, Rødby, Maribo samt de mindre

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning og læringsplatforme

Læringsmålstyret undervisning og læringsplatforme NOT AT 3. marts 2016 Læringsmålstyret undervisning og læringsplatforme Indledning Dette notat har to indholdselementer; læringsmålstyret undervisning og læringsplatforme. Det er væsentligt at skelne mellem

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge: Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Der er kun brugt data for de lærere, som har besvaret både baseline og endline, dvs. data har panelstruktur.

Der er kun brugt data for de lærere, som har besvaret både baseline og endline, dvs. data har panelstruktur. Generel information Følgende er deskriptiv statistik over de spørgeskemaer, som er blevet sendt til lærerne. Der er kun brugt data for de lærere, som har besvaret både baseline og endline, dvs. data har

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Målstyret undervisning særligt for pædagoger. Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg

Målstyret undervisning særligt for pædagoger. Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg Målstyret undervisning særligt for pædagoger Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg Lidt om jer Find én der (15 min) Egenskab Én der har fødselsdag sidst på måneden Underskrift Én født i en

Læs mere

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Uddannelsesplan. Egeskovskolen som praktikskole. 1., 2. og 3. praktikniveau. Egeskovskolen. Vestre Ringvej Bjerringbro

Uddannelsesplan. Egeskovskolen som praktikskole. 1., 2. og 3. praktikniveau. Egeskovskolen. Vestre Ringvej Bjerringbro Uddannelsesplan Egeskovskolen som praktikskole 1., 2. og 3. praktikniveau Egeskovskolen Vestre Ringvej 11 8850 Bjerringbro skole.egeskov@viborg.dk Kultur og særkende som uddannelsessted Værdier og visioner

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole Uddannelsesplan for Lindebjergskolen som praktikskole Lindebjergskolen ligger i Gundsølille ca. 10 km. fra Roskilde. Lindebjergskolen er en 2-sporet skole fra 0. 9. klasse med 340 elever, 37 lærere, 2

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Uddannelsesplan M.C. Holms Skole

Uddannelsesplan M.C. Holms Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan M.C. Holms Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Uddannelsesplan Brårup Skole

Uddannelsesplan Brårup Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen Kultur og særkende På Niels Ebbesen Skolen prioriterer vi et godt samarbejde med de studerende, hvor vi forsøger at skabe de optimale forhold,

Læs mere

Lektor Helle Bjerresgard UCSyddanmark Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014

Lektor Helle Bjerresgard UCSyddanmark Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014 Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014 Faget i mennesket Mennesket i faget Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for

Læs mere