Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs?

Transkript

1 Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs? Scenen UCL Biblioteket 26. april 2018 Keld Skovmand, lektor, ph.d. Center for Anvendt Skoleforskning UC Lillebælt

2 Disposition 1) Præsentation: person, forskning, debat, politik 2) Hvor kommer læringsmålstyret undervisning fra? 3) Uspecifik konsensus om kunnen 4) Lærificering af Hattie 5) Hvordan kom LMSU ind i læreruddannelsen? 6) Enestående dobbeltreference 7) Spørgsmål og debat

3

4

5 Hvor kommer LMSU fra? Læringsmålstyret undervisning er noget, der er slået igennem i mange lande de seneste ti år, så det svarer til, at der er kommet cirka en årgang igennem, og erfaringerne viser, at læringsmålstyret undervisning gør undervisningen mere gennemskuelig, og det gør teamsamarbejdet bedre, når målene er klare, og det styrker læringen. Christine Antorini (Skovmand 2016: 246)

6 Er Jens Rasmussen Antorinis kilde? Læringsmålstyret undervisning er slået igennem i mange lande de seneste ti år. Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Dette paradigmeskift er så nyt, at erfaringerne med læringsmålstyret undervisning endnu kun i begrænset omfang er dokumenteret. Men vi ved, at det kan være vanskeligt for lærerne at omstille deres undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter man vil igangsætte, til hvad eleverne skal lære. (Rasmussen i Undervisningsministeriet 2014)

7 Kilden til LMSU er UVM! Kontorchef A. Andersen på Folkeskolen.dk Det er os, der har opfundet begrebet 'læringsmålstyret undervisning', lyder det nu fra Undervisningsministeriet. "Det har aldrig indgået i begrundelsen, at der skulle være direkte forskningsmæssig belæg for, at 'læringsmålstyret undervisning' har en effekt på elevernes faglige resultater", siger en kontorchef fra ministeriet.

8 Eller er det? Begrebet læringsmålstyret undervisning er som nævnt ikke brugt af udenlandske forskere, herunder Hattie, fordi det er en betegnelse, ministeriet på baggrund af en dialog med de deltagende videnskilder har valgt i en konkret vejledning, der er udviklet i Danmark til en dansk kontekst

9 Forskningsfabrikat

10 Hvad læringsmålstyring er Søgeord Læring 90 Læringsmål 90 Læringsudbytte 47 Læring* 418 Mål 91 Mål* 459 Læringsmålstyre* 78 Undervisning 92 Forekomster

11 Hvad læringsmålstyring ikke er Søgeord Formål 0 Dannelse 0 Demokrat* 0 Medborger* 0 Kundskab* 0 Innovati* 0 Entreprenør* 0 Kreativ* 0 Forekomster

12 Lærificering ifølge Biesta Jeg relaterer marginaliseringen af spørgsmålet om god uddannelse [hvad uddannelse er til for] til et fænomen, som jeg omtaler som læringgørelsen (eng. learnification) af uddannelsen, hvormed jeg tænker på tendensen til at erstatte et uddannelsens sprog med et sprog, der kun taler om uddannelse i form af læring. Jeg vil hævde, at mens læring åbenlyst er et af uddannelsens centrale anliggender, gør et læringssprog det særligt vanskeligt at forholde sig til spørgsmål om formål og også til spørgsmålet om indhold og relationer (Biesta 2011: 15 ).

13 Lærificering af Fælles Mål Søgeord og -fraser Fælles Mål 2009 Forenklede Fælles Mål 2015 Formålet med 45 0 Undervisningen Kundskaber Eleverne skal Faget skal 1 20

14 Den genstandsløse skole: Læring af læring sker med læring som indhold, altså uden indhold! (Gruschka 2016: 20) Der er indført opmærksomhedspunkter inden for nogle få, centrale kerneområder, som forskningen viser, er grundlæggende for, at eleverne kan tilegne sig læring i alle fag Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning, s. 6 Årsplanen giver overblik over årets grundlæggende kernestof i form af læringsmål fordelt over årets forløb Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål, s. 3 Det vigtigste er det med at gå fra, at eleverne skal gennemgå et pensum, til at man skal være sikker på, at de lærer de mål, der er i fagene Antorini: Folkeskolereformen er en læringsreform

15 Uspecifik konsensus om kunnen

16 Officiel definition af læringsmål (S125) Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte (Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 2014: 5)

17 Målforståelsen kommer fra Helmke Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver de (Fælles Mål, red.) ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. (Helmke 2013: 190)

18 Og genfindes næsten ordret hos Rasmussen Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. (Rasmussen i Undervisningsministeriet 2014b)

19 Men skabes af EVA (S161) Læringsmål er, hvad eleverne specifikt skulle kunne. Læringsmål er ikke bundet op på gennemførelsen af en specifik aktivitet. Læringsmål vedrører ikke elevernes specifikke viden inden for et emne. (Danmarks Evalueringsinstitut 2012: 31; 35)

20 Og findes som kompetencemål hos Rasch-Christensen (S37f.) altså mål, som retter sig i mod, hvad eleverne skal kunne, og hvad de skal lære. (Rasch-Christensen i Undervisningsministeriet 2014d)

21 For endelig at blive populært i Rambøll (S150) Populært sagt sættes kompetencemål (hvad eleven skal kunne) ofte over for indholdsmål (hvad der skal undervises i). (Rambøll 2013: 1)

22 Rambølls fund (B6)

23 Den stedløse realitet bliver en forskningsmæssig realitet (S150) Alle steder har man indført læringsmål, som beskriver, hvad eleverne skal kunne, frem for hvad de skal undervises i. (Rasmussen & Rasch-Christensen 2015: 115)

24 Realiteten findes ikke i Ontario (S150ff.; B6) Eleverne kan analysere tekst [ ] (Rambøll 2013: 37). [ ] students will analyse texts [ ] (The Ministry of Education 2006: 84).

25 Et indholdsbaseret curriculum (B18) Kategorier Viden og forståelse Tænkning Kommunikation Anvendelse Beskrivelse Viden om indhold Forståelse af indhold Planlægningsfærdigheder Procesfærdigheder Kritiske/kreative processer Udtryk og organisation af ideer Præsentation over for forskellige tilhørere Brug af konventionelle udtryksformer Anvendelse af viden og færdigheder Transfer af viden og færdigheder til nye kontekster Forbindelser i og mellem forskellige kontekster

26 Hvor kommer det fra?

27 Læring = lære at lære (S58, 64) Lære at lære er fremtidens kompetence, fordi mængden af viden er vokset til et omfang, hvor det ikke længere giver mening at lære eleverne noget bestemt (Rasmussen 2014). Luhmann fejllæses: lære at lære er ikke læring af læring, men af viden (metakognition forudsætter kognition).

28 Konkurrencestatskonstruktion af faglighed som læringsfærdigheder (S71, 79) faglighed (eller færdigheder) (Pedersen 2011: 190); færdighederne eller fagligheden (ibid.: 191). I og med at folkeskolen skal overdrage færdigheder, herunder færdigheder til at lære at lære, er begrebet færdighed desuden blevet gjort mere konkret, men også mere alment. (ibid.)

29 Tre-i-én-diskurs (S209) 1) En lære at lære-diskurs, der har baggrund i dansk systemteori (læring) 2) En accountability-diskurs, der udspringer af neoliberalismen (styring) 3) En evidens-diskurs, der kommer fra international uddannelsesforskning (mål).

30 Lærificering af Hattie

31 Fejlfortolkningen af Hattie af EVA (S164) Synlig læring er ikke lig med tydelige mål for læring, der har læring som genstand. Læring er det eksplicitte mål, men ikke målet for og med læring.

32 Fejloversættelsen af Hattie Original Intentions Goals Success Succes points Success criteria What we know and can do What we aim to know and do Oversættelse Mål Mål Mål Målopfyldelse Kriterier for målopfyldelse Det, vi ved og kan Det, vi sigter på at vide og kunne (Hattie 2012: 52,129, 130, Hattie 2013: 88,183,184)

33 Hattie himself (S165ff.) 1) Læringsmål er ikke mål for, hvad eleverne skal kunne (= eleven kan ) 2) Læringsmål formuleres som spørgsmål og bydeformer hos Hattie 3) Læring skal ikke være målstyret, men målrettet ( targeted learning ) 4) Læring vedrører begrebslig forståelse

34 Hvordan kom LMSU ind i læreruddannelsen?

35 Fremgang til læreruddannelsen? (S119) 1) Formålet med reformen er en [ ] læreruddannelse, der [ ] er gennemsyret af almen dannelse og hæver barren 2) højere krav til, hvad de studerende skal kunne. 3) læreruddannelsen skal hvile på den nyeste, evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen. (Forligskredsen bag læreruddannelsen 2012: 1)

36 Tilbagegang til læreruddannelsen (S133, B8) 1) Præmis: Politisk er der truffet beslutning om 2) Formulering: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i 3) Resultat: 39 forekomster af LMSU i bekendtgørelsen. 4) Paradoks: Et begreb fra en vejledning til folkeskolen bliver juridisk bindende i læreruddannelsen.

37 Enestående dobbeltreference

38 Forskelsløse erfaringer og forskelle Erfaring som aktør Stedløs realitet Tænkning uden aktør Agenssløring (S140) Erfaringerne fra andre europæiske lande peger på kompetencemålstænkningen som et gennemgående og brugbart styringsredskab, men også at der er betydelige forskelle på, hvordan målene opbygges. (Rasch-Christensen & Rasmussen 2014: 24).

39 Forskelsløse udsagn Erfaringerne fra andre europæiske lande peger på kompetencemålstænkningen som et gennemgående og brugbart styringsredskab, men også at der er betydelige forskelle på, hvordan målene opbygges. (Rasch-Christensen & Rasmussen 2014: 24). Erfaringerne fra disse lande peger på læringsmålstænkningen som et gennemgående og brugbart styringsredskab, men også, at der er betydelige forskelle på, hvordan målene bygges op. (Rasmussen & Rasch-Christensen 2015: 115).