Evaluering af underviser. Coaching af underviser
|
|
- Augusta Henningsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder: Jeg stiller undrende spørgsmål til din undervisning, for at du kan få anledning til at reflektere. Men det er dig, der ved bedst. Undervisers vurdering er i centrum. Figur 9.1. Balancen mellem evaluering af underviser og coaching af underviser.
2 Eksempel på den evaluerende tilgang Når leder eller vejleder evaluerer undervisers præstation ved at: give ros eller ris vurdere ud fra eget perspektiv udelade undervisers perspektiver. TEMA: Lektionens start TEMA: Bevægelse Eksempel: Du startede timen i god stil. Sådan skal det bare gøres. Eksempel: Det er meget problematisk, at der ikke er nogen bevægelse i din undervisning. Det ville være bedre, hvis. >
3 Eksempel på den coachende tilgang Når leder eller vejleder har en coachende samtale med underviser ved at: spørge og lytte til undervisers perspektiv. anerkende og opmuntre underviser. udelade egne observationer og fortolkninger. TEMA: Lektionens start Eksempel: Hvad har været dine tanker og intentioner bag den måde, du valgte at starte timen på i dag? Hvad er vigtigt for dig, når du indleder undervisningen? TEMA: Bevægelse Eksempel: Hvad er dine tanker om bevægelse i undervisningen? Hvad er dine tanker om, hvordan bevægelse kan understøtte din undervisning? Hvilke forhold i undervisningen vægter du højere end bevægelse? >
4 Eksempel på den fælles udforskende tilgang Når leder eller vejleder faciliterer en fælles udforskning ved at: udvise interesse for undervisers data og anlægge et fortolkende perspektiv. fremlægge data fra observationen. byde ind med egen fortolkning og perspektiv. indbyde til dialog, hvor begge parters perspektiver kommer i spil. TEMA: Lektionens start Eksempel: Jeg foreslår, at vi sammen kigger på timens start og dit arbejde med at tydeliggøre elevernes forforståelse, eftersom det er et af de centrale punkter i skolens observationsguide. Jeg noterede, at du startede med at byde eleverne velkommen og fortælle, hvad I lavede sidst, og hvordan I sammen har evalueret på det, I lærte sidst. Du fremhævede elevernes store indsats, og hvor langt I var nået, og det så ud, som om det betød meget for eleverne. En af eleverne sagde ( ) Hvad lagde du mærke til her? Hvad ville du opnå med denne start på lektionen? Hvordan oplevede du selv, at eleverne modtog den? TEMA: Bevægelse Eksempel: Jeg lægger mærke til og undrer mig over, at der ikke er indgår bevægelse i denne lektion. Eleverne sidder lidt uroligt på stolen eller ser bare ud ad vinduet i den sidste del af timen, bemærker jeg. Hvad opfatter du, at der sker med elevernes energi i rummet? Har du selv tænkt over det, og hvad er mon begrundelsen for, at du ikke har bevægelse med?
5 Opretholdende faktor Opretholdende faktor Problem eller udfordring Opretholdende faktor Opretholdende faktor Opretholdende faktor Figur 9.1. Sammenhængscirkel til analyse af opretholdende faktorer (Nordahl, 2015).
6
7 Figur 9.2. Leders eller vejleders position.
8 Undervisers praksisteori Vejleders praksisteori Min erfaring siger mig, at hvis man taler og spørger for meget, svækker man sin autoritet som underviser. Eleverne tror måske, at de kan få lov at bestemme og få indflydelse på noget, hvor de ikke skal have indflydelse. Derfor giver jeg dem som regel bare en kort og klar besked om, hvordan de skal gebærde sig. Eller hvordan de skal rette ind, hvis de alligevel ikke kan finde ud af det. Jeg har fra min vejlederuddannelse viden om, at underviser jævnligt skal tale med eleverne og høre deres forståelse af, hvad der sker, og hvordan de lærer bedst i undervisningen. Ofte kommer der noget frem, som underviser ikke selv er klar over, og som er afgørende for, at underviser kan forstå, hvad der er på spil i elevernes læreprocesser i undervisningsrummet. Når underviser viser interesse for elevernes oplevelser i klasserummet, forstærker det også relationen imellem dem, og relationen er det allervigtigste for elevernes læring og trivsel i undervisningen.
9 Underviser Uddrag af undervisers data fra egen undervisning: Leder Uddrag af leders data fra observationen: Alle eleverne diskuterede indgående, hvilke regler og aftaler der skulle gælde i det værksted, de sad i. Alle var meget optaget af det, og de kom langt med at lytte til hin-anden og lave realistiske aftaler i alle værkstederne. I mange grupper var eleverne langt mere optaget af at lave regler for værkstedsarbejdet end af at tale sammen om den danskfaglige opgave, som værkstedsarbejdet handlede om, og anstrenge sig for at lave et godt produkt. I pigegruppen ved vinduet udviklede samtalen om aftaler sig til en meget lang diskussion om, hvornår man som veninde er loyal. I denne gruppe kom samtalen aldrig til at handle om noget fagligt. Undervisers vurdering og fortolkning af egne observationsdata: Leders vurdering og fortolkning af egne observationsdata: Jeg er meget tilfreds med elevernes udbytte af undervisningen. Jeg synes, det er problematisk, hvis eleverne fagligt set lærer meget mindre med denne vægtning mellem sociale og danskfag-lige læringsmål, end de ville have gjort med en anden vægtning. Undervisers praksisteori: Leders praksisteori: Jeg er mest optaget af at lære eleverne at lave indbyrdes aftaler, når de skal samarbejde i et værksted. Det er værdifuldt, at de får nogle erfaringer med at arbejde sammen, og at de lærer at formulere dem for hinanden. Min erfaring siger mig, at det er deres indbyrdes evne til at forhandle aftaler, der er den vigtigste forudsætning for at lære at arbejde sammen. Jeg har fra min egen tid som underviser erfaring med, at værkstedsarbejde i undervisningen fungerer bedst, når jeg på forhånd har lavet regler for, hvordan eleverne skal samarbejde i hvert enkelt værksted. Så behøver de ikke have besvær med selv at lave aftaler, og det er de heller ikke ret gode til.
10 Underviser Uddrag af undervisers data fra egen undervisning: Alle eleverne diskuterede indgående, hvilke regler og aftaler der skulle gælde i det værksted, de sad i. Alle var meget optaget af det, og de kom langt med at lytte til hin-anden og lave realistiske aftaler i alle værkstederne. Leder Uddrag af leders data fra observationen: I mange grupper var eleverne langt mere optaget af at lave regler for værkstedsarbejdet end af at tale sammen om den danskfaglige opgave, som værkstedsarbejdet handlede om, og anstrenge sig for at lave et godt produkt. I pigegruppen ved vinduet udviklede samtalen om aftaler sig til en meget lang diskussion om, hvornår man som veninde er loyal. I denne gruppe kom samtalen aldrig til at handle om noget fagligt. Undervisers vurdering og fortolkning af egne observationsdata: Leders vurdering og fortolkning af egne observationsdata: Jeg er meget tilfreds med elevernes udbytte af undervisningen. Jeg synes, det er problematisk, hvis eleverne fagligt set lærer meget mindre med denne vægtning mellem sociale og danskfag-lige læringsmål, end de ville have gjort med en anden vægtning. Undervisers praksisteori: Leders praksisteori: Jeg er mest optaget af at lære eleverne at lave indbyrdes aftaler, når de skal samarbejde i et værksted. Det er værdifuldt, at de får nogle erfaringer med at arbejde sammen, og at de lærer at formulere dem for hinanden. Min erfaring siger mig, at det er deres indbyrdes evne til at forhandle aftaler, der er den vigtigste forudsætning for at lære at arbejde sammen. Jeg har fra min egen tid som underviser erfaring med, at værkstedsarbejde i undervisningen fungerer bedst, når jeg på forhånd har lavet regler for, hvordan eleverne skal samarbejde i hvert enkelt værksted. Så behøver de ikke have besvær med selv at lave aftaler, og det er de heller ikke ret gode til.
11 Undervisers praksisteori Når elever får opgaver tilbage med en karakter, er det godt for dem at sammenligne sig med de andre elever i klassen og deres karakterer. Der er mange gode værdier i at lade eleverne konkurrere lidt. Så kan de lære, at man skal gøre sig umage for at få en god karakter. Derfor er det min procedure at lade dem sidde og snakke lidt sammen selv i et par minutter, inden jeg går i gang med undervisningen. Spørgsmål vedrørende undervisers viden og erfaringsgrundlag Hvordan er du kommet til denne forståelse? Har du prøvet andre fremgangsmåder, når du giver eleverne opgaver tilbage? Hvordan oplever eleverne denne fremgangsmåde? Har du talt med eleverne om denne fremgangsmåde? Hvilket konkret billede har du af, hvordan denne fremgangsmåde påvirker de forskellige elevers arbejdsstrategier efterfølgende? Hvordan bliver eleverne hjulpet til at klare sig bedre ved at benytte denne fremgangsmåde frem for andre?
12 Vejleders praksisteori Når elever får opgaver tilbage med en karakter, er det mest lærerigt for dem, hvis de forstår, hvorfor de har fået den pågældende karakter. De skal vide, hvordan den gode præstation ser ud, og de skal forstå, hvad det næste skridt kan være frem mod den gode præstation. Derfor skal underviser gøre meget ud af dette i sin respons. Vejleders uddybning af egen praksisteori Flere forskningsresultater peger på denne teori, blandt andet Johns Hatties. Jeg ser flere undervisere på denne skole, der opnår øget læring og forbedrede præstationer i elevernes opgaveskrivning ved at prioritere undervisningstid til både formativ og summativ evaluering. Jeg har selv god erfaring med at demonstrere den gode præstation for eleverne dels individuelt, dels foran hele klassen, så eleverne forstår, hvad der kendetegner den gode præstation. Det har givet klassen et bedre sprog til takso-nomier og til at vurdere, hvordan en fagligt høj eller fagligt lavere præstation ser ud.
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereGennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs merePeer coachens tjekliste efter videovejledning
Selvevaluering Certificeret trainer Peer coachens tjekliste efter videovejledning Denne tjekliste er lavet for at peer coaches kan udfylde den umiddelbart efter en vejledningssession af en De Utrolige
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereLaursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang
Laursens Realskole Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Om Laursens Realskole Laursens Realskole er en gammel, privat grundskole beliggende i hjertet af Aarhus. Vi bor i hyggelige, gamle bygninger
Læs mereEvaluering. Kom godt i gang
Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge 39-43 Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder,
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs mereKursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek
U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek UNIVERSITY COLLEGE U N I V E R S I T Y
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereDen danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.
Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereVelkommen. Hvad er din kommunikative styrke?
Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereGør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol
Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereGode råd til praktikforløbet
Gode råd til praktikforløbet Dette papir er gode råd fra tidligere studerende som har været i praktik. Papiret er til inspiration for studerende der skal er i praktik. Forslag til vejledning og vejledningens
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.
Læs mereMål og evaluering i børnehøjde
Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar
Læs mereEvaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.
Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt
Læs mereDet formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens
Det formative sprog - workshop til konferencen om social resiliens Celine Ferot cand.pæd.soc Pædagogisk konsulent i CFU-UCL. Crlf@ucl.dk Sproget er som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereVIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere
K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereDet sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereEFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereUndervisningens profil og samlede undervisningstilbud
Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud I foråret 2019 har vi evalueret følgende på Thy Privatskole Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud Vi har undersøgt dette ved forskellige
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,
Læs mere- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler
Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.
Læs mereSynlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham
Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereSPILLET OM OPDRAGELSESANSVARET
KONFERENCE OM OPDRAGELSE SPILLET OM OPDRAGELSESANSVARET MELLEM HJEM OG DAGINSTITUTION EVA GULLØV, AARHUS UNIVERSITET, CENTER FOR DAGINSTITUTIONSFORSKNING DE ULIDELIGE BØRN OG UDUELIGE FORÆLDRE Opfører
Læs mereModul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen
Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mere3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.
Mundtlig evaluering modul 3.1 SOB15 basisgruppe 1 1. Hvordan oplever I at have opnået modulets/semesterets læringsudbytte? (læringsudbyttet findes frem) Umiddelbart fyldestgørende, til trods for at der
Læs mereSamtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.
Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning
Læs mereSEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn
SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mere