GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse"

Transkript

1 Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i klasse

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i klasse Af Per Kim Nielsen og Lene Winther Ringgaard

3 Kolofon Gå op i røg Tobak, natur og mennesker. Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i klasse (lærervejledning) Af Per Kim Nielsen og Lene Winther Ringgaard Pædagogisk vejledning: Mette Fredslund Andersen og Kirsten Spahn, Center for Undervisningsmidler, Storkøbenhavn, Glostrup Kamma Rasmussen, VIA UC, Læreruddannelsen i Århus og Katrinebjergskolen Korrektur: Pernille Vigild Laursen 1. udgave 1. oplag Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Tegninger: Niels Bo Bojesen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Esben Bregninge Design Tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Til dette hæfte hører: Gå op i røg Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i klasse (elevhæfte) ISBN: I samme serie: Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (elevhæfte og lærervejledning) ISBN: og Gå op i røg kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tipsog Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler.

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Hvad er Gå op i røg? 8 Gå op i røg - Tobak, natur og menneske 9 Fælles mål for, fysik/kemi og matematik 10 Kapitel 1: Vejen fra tobaksplante til færdige cigaretter 16 Uddybende emner 22 Kapitel 2: Hvordan bliver tobak til røg, og hvad indeholder røgen? 24 Uddybende emner 29 Kapitel 3: Røgens vej rundt i kroppen 30 Uddybende emner 35 Kapitel 4: Hvor forsvinder røgen hen? 36 Uddybende emner 40 Kapitel 5: Hvad gør røgen ved kroppen? 43 Uddybende emner 47 Kapitel 6: Hvad sker der, når man holder op med at ryge? 48 Uddybende emner 53 5

5 Hvis en marsmand kom og sagde: Her er et nyt produkt. Det vil dræbe 5 millioner mennesker i verden hvert år, det er afhængighedsskabende, og de fleste vil begynde at bruge det som børn, før de virkelig ved, hvad der foregår. Men vi vil tjene masser af penge!, så ville ingen regering i verden gå med til, at det kom på markedet. Stanton Glanz, professor ved Californiens Universitet (fra Fremskridt på afveje, DR2) 6

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin undervisning ved at hente lidt forskellige steder. I stedet for at hver enkelt lærer skal opfinde den dybe tallerken, har Kræftens Bekæmpelse lavet et undervisningsmateriale, der bringer den nyeste viden om rygning og tobak i en engagerende form. Viden og forebyggelse I dag ved vi, at det kræver en indsats på flere fronter, hvis vi skal have unge til ikke at ryge: Skolen, hjemmet, lokalmiljøet og den nationale lovgivning skal inddrages. Viden og oplysning er bare én brik i et større spil. Men ikke desto mindre en brik, der ikke kan undværes, hvis børn og unge skal kende baggrunden for de regler og diskussioner om tobak, som de møder i samfundet. Som voksne har vi et ansvar for at fortælle dem om tobakkens konsekvenser for både dem selv og andre og lære dem at forholde sig kritisk til rygning og tobak som et individuelt, samfundsmæssigt og globalt fænomen. Hvem er vi, og hvad vil vi? Gå op i røg er udgivet af Projekt Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling. Kræftens Bekæmpelses mål er at bekæmpe kræft, og en del af kampen er at forebygge rygning: Rygning er skyld i cirka 1/3 af alle dødsfald forårsaget af kræft. Vi lægger derfor ikke skjul på, at vores ærinde er, at de unge ikke skal ryge. Vi er ærlige om vores mission, men vil gerne give eleverne den saglige baggrund for vores holdning. De må godt mene noget andet end os, men de skal kunne argumentere for deres holdninger og deres valg på baggrund af viden om tobakkens konsekvenser. 7

7 Hvad er "Gå op i røg"? Undervisningsmaterialet Gå op i røg er et materiale til undervisning i emnet tobak og rygning i folkeskolens 7., 8. og 9. klassetrin. Gå op i røg tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for unge og omhandler emner og problematikker, der er aktuelle, relevante og måske overraskende for eleverne. Gå op i røg består af: Elevhæfte: Tobak, mennesker, medier og samfund - Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og SSF i klasse Lærervejledning: Tobak, mennesker, medier og samfund - Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og SSF i klasse Elevhæfte: Tobak, natur og menneske - Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i klasse Lærervejledning: Tobak, natur og menneske - Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i klasse En hjemmeside: Formål Gå op i røg skal give eleverne informationer om tobak og rygning i forhold til en bred vifte af problemstillinger: Sundhed, lovgivning, markedsføring, produktion, indhold etc. Gennem refleksion, diskussion og opgaver/forsøg skal eleverne aktivt tilegne sig viden om emnet, blive i stand til at argumentere for deres holdninger og lytte til andres synspunkter. De kompetencer, eleverne tilegner sig ved at arbejde med Gå op i røg, kan de bruge, når de beskæftiger sig med andre fag og andre emner. Derved har materialet også et pædagogisk sigte, der ikke begrænser sig til emnet tobak. 8

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse "Gå op i røg - Tobak, natur og menneske" Tilgang til læring Hæftet er primært bygget op omkring faglige tekster, opgaver/forsøg og i mindre grad simple faktaspørgsmål og tests. Tanken er, at eleverne ved at arbejde aktivt med deres nye viden har en bedre mulighed for at tilegne sig ny viden. Håbet er, at den ny viden fører til et ændret syn på verden og kan få handlingsmæssige konsekvenser. Gå op i røg - Tobak, natur og menneske lægger op til: Elevernes aktive deltagelse Tilrettelæggelse og gennemføring af forsøg Indsamling af empiri og analyse af denne Selvstændig tænkning og stillingtagen Træning af argumentation og klassediskussioner Sådan bruger du "Gå op i røg - Tobak, natur og menneske" Gå op i røg - Tobak, natur og menneske henvender sig til de naturvidenskabelige fag: Biologi, fysik/kemi og matematik. Materialet kan bruges i de enkelte fag som et supplement til anden undervisning, indgå som et selvstændigt forløb i undervisningen eller bruges som baggrundsstof til temauger eller dage. Desuden kan eleverne få inspiration til deres projektopgaver i materialet. I tværfaglige forløb, der dækker både humanistiske, samfundsfaglige og naturvidenskabelige fag, kan klassen arbejde med både Gå op i røg - Tobak, mennesker, medier og samfund og Gå op i røg - Tobak, natur og menneske. Ikke alle kapitler er relevante for alle fag. I lærervejledningen til hvert kapitel er der angivet, hvilke fag kapitlets indhold henvender sig til. Dette fremgår også af den samlede oversigt på side 12. Det er ikke meningen, at hæftet skal bruges fra ende til anden. Kapitler, emner eller opgaver kan vælges ud og udgøre en selvstændig enhed. Underviseren kan derfor vælge de dele, der passer bedst ind i den enkelte klasses undervisningsforløb. Det samme gælder, når flere lærere arbejder sammen om et tværfagligt forløb. Kapitlernes sværhedsgrad Gå op i røg tobak, natur og menneske henvender sig til elever i klasse, dog svarer niveauet i de fleste kapitler til niveauet for elever i typiske 8-9.klasser. Kapitel 1 henvender sig især til eleverne i 7. klasse, men er også et oplagt kapitel at tage udgangspunkt i, hvis materialet anvendes i forbindelse med et tværfagligt forløb eller en temauge. Kapitlerne 3, 5 og 6 har i særlig grad en sk indgangsvinkel og passer niveaumæssigt til 8. klasse. De sidste to kapitler, kapitel 2 og 4 kræver en vis baggrundsviden indenfor fysik/kemi, og vil for de fleste klasser passe bedst ind i undervisningen i 9. klasse. I det ovenstående er niveauvurderingerne naturligvis en generalisering - de forskellige kapitler kan bruges på andre trin, alt efter klassens niveau, forhåndsviden, interesser og undervisningsform. 9

9 Vejledning til hvert kapitel Til hvert kapitel findes en vejledning, der kort fortæller om kapitlets indhold, opbygning og formål, samt hvilke fag kapitlet er rettet mod. Herefter gennemgås de enkelte opgaver og forsøg i elevhæftet, hvor baggrundsviden og hensigten med opgaven eller forsøget beskrives. Under forsøgene er der desuden en vejledningen for forsøgets afvikling. Sidst i kapitelvejledningen er der forslag til uddybende emner, der kan gås mere i dybden med enten i forhold til hele kapitlet eller i forhold til enkelte opgaver/forsøg. Hjemmeside På har vi lagt hele det trykte materiale sammen med forsøg, opgaver og tekster i pdfformat, der frit kan downloades. I lærervejledningen i pdf-format er alle links aktive, så man kan klikke sig direkte videre. Desuden er der på en oversigt over relevante links til hvert kapitel og opgave. Der vil ved hvert link være en kort beskrivelse af, hvad der kan findes på linket. dk bliver løbende opdateret med nyeste tal, resultater og lovgivning. Til enkelte opgaver findes der et løsningsark i en Excel-fil. Disse filer findes også på hjemmesiden. Filerne kan opdateres med andre baggrundsdata til den specifikke opgave (for eksempel nyere rygetal eller rygetal fra egen skole), herefter vil resultatet til opgaven automatisk blive opdateret. NB: Alle links, der refereres til i det trykte materiale, findes på Herfra er det let at klikke direkte på linkene uden at skulle skrive de lange webadresser i browseren. Supplerende materialer Stort set alt relevant og opdateret litteratur samt informationer om tobak, der er målrettet eleverne i folkeskolen, findes på hjemmesiden På hjemmesiden er der under de enkelte kapitler lavet mere specifikke links til med informationer om, hvad der kan findes under de pågældende links. Ved at klikke på disse links, kan man komme direkte ind på den relevante side for et specifikt emne eller opgave. Når der arbejdes med kemien og stofferne i cigaretterne, kan den følgende bog endvidere være relevant at inddrage: Poul Møller Petersen og Annette Nyvad, Tobakkens Kemi, Tobaksskaderådet ISBN Bogen er ikke i handelen længere, men kan eventuel lånes på biblioteket. Under flere af emnerne, der behandles i materialet, vil det være oplagt at inddrage relevante grundbøger fra det pågældende fag om de aktuelle emner. Fælles mål for, fysik/kemi og matematik Gå op i røg kan opfylde en del af Undervisningsministeriets målsætninger for de enkelte fag. Fælles mål er under revidering, og vi har i dette materiale taget udgangspunkt i de kommende mål, som de var formuleret november

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Arbejd med udvalgte mål Herunder har vi fremhævet hvilke slutmål efter 9. klasse, der er relevante for de enkelte fag i forhold til Gå op i røg. De målsætninger, der nævnes herunder, skal ikke forstås som mål, der alle altid bliver opfyldt, når man bruger Gå op i røg i undervisningen. Tanken er, at underviseren vælger, hvilke/hvilket undervisningsmål klassen skal arbejde hen imod ved hjælp af Gå op i røg. Det kan for eksempel være, at læreren vælger at fokusere på sundhed og kroppens funktioner. På baggrund heraf vælger vedkommende de afsnit, opgaver og forsøg, der træner elevernes kompetencer inden for disse mål. En anden underviser kan vælge af rette fokus på sk viden og forståelse gennem egne eksperimenter, hvilket retter fokus mod andre forsøg og giver et andet undervisningsforløb. Biologi - slutmål Miljø og sundhed beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur Biologiens anvendelse f orholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen Arbejdsmåder og tankegange planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling anvende et hensigtsmæssigt fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer Fysik/kemi - slutmål Fysikkens og kemiens verden benytte fysisk og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet 11

11 Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling Matematik - slutmål Matematiske kompetencer udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence) Matematiske emner deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data Matematik i anvendelse matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsning af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur Hvilke fag henvender kapitlerne sig primært til? Kapitel 1 Vejen fra tobaksplante til færdige cigaretter Kapitel 2 Hvordan bliver tobak til røg, og hvad indeholder røgen? Kapitel 3 Røgens vej rundt i kroppen Kapitel 4 Hvor forsvinder røgen hen? Kapitel 5 Hvad gør røgen ved kroppen? Kapitel 6 Hvad sker der, når man holder op med at ryge? Matematik, Fysik/kemi Biologi Fysik/kemi Biologi Biologi 12

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvilke fag henvender opgaverne sig primært til? Kapitel 1 Opgave 1.1: Forsøg 1.1: Opgave 1.2: Opgave 1.3: Opgave 1.4: Opgave 1.5: Opgave 1.6: Opgave 1.7: Kapitel 2 Opgave 2.1: Forsøg 2.1: Opgave 2.2: Opgave 2.3: Forsøg 2.2: Opgave 2.4: Opgave 2.5: Opgave 2.6: Opgave 2.7: Opgave 2.8: Forsøg 2.3: Kapitel 3 Forsøg 3.1: Opgave 3.1: Forsøg 3.2: Forsøg 3.3: Forsøg 3.4: Forsøg 3.5: Forsøg 3.6: Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede? Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak der ikke får næringsstoffer. Hvad har tørring af tobak at gøre med CO 2 udslip og drivhusgas? Bliver Bucho, der er tobaksbonde i Argentina, rig af at dyrke tobak? Hvor lang tid tager det at producere cigaretter til alle 14-årige i Danmark? Find ud af, om staten får dækket sine udgifter fra rygere ved tobaksafgifterne. Tjener staten virkelig mere end tobaksproducenterne, når der bliver købt en cigaret? Og hvor meget får tobaksbonden? Hvad koster det Julie at ryge nu og gennem hele livet? Kan alle kemiske reaktioner startes med ilden fra en tændstik? Mål selv hvor varm en tændt cigaret kan blive. Hvor meget oxygen skal der bruges, for at forskellige forbrændinger bliver fuldstændige? Er vandpiberygning en endoterm eller exoterm reaktion? Kan du vise, at en forbrænding bruger oxygen? Hvilken kemi findes i tobaksrøgen? Hvad er masseprocent, volumenprocent og tilstandsformer? Har en storryger ti gange så meget tjære i lungerne som en, der ryger to cigaretter om dagen? Hvorfor kan der blive målt forskelligt indhold af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der indeholder den samme tobak? Hvilke tilsætningsstoffer anvendes i vandpibetobak og Blå Kings? Hvor mange begynder at ryste eller kaster op efter første cigaret? Undersøg hvordan lungerne fungerer. Hvor meget tjære går en ryger rundt med i lungerne? Hvad kommer der ned i lungerne, når man ryger? Hvordan påvirkes cellers vækst af forskellige stoffer fra tobaksrøgen? Hvor sur er cigaretrøg? Hvor hurtigt reagerer du? Hvordan viser afhængigheden af cigaretter sig? fag (vejledende), matematik matematik matematik matematik matematik matematik fysik/kemi fysik/kemi fysik/kemi fysik/kemi fysik/kemi fysik/kemi fysik/kemi, matematik fysik/kemi, fysik/kemi, matematik fysik/kemi, matematik 13

13 Opgave 3.2: Opgave 3.3: Opgave 3.4. Opgave 3.5: Kapitel 4 Forsøg 4.1: Opgave 4.1: Forsøg 4.2. Forsøg 4.3: Kapitel 5 Opgave 5.1: Forsøg 5.1: Forsøg 5.2: Forsøg 5.3: Forsøg 5.4: Opgave 5.2: Forsøg 5.5: Opgave 5.3: Opgave 5.4: Opgave 5.5: Kapitel 6 Opgave 6.1: Opgave 6.2. Forsøg 6.1: Forsøg 6.2: Forsøg 6.3: Forsøg 6.4: Opgave 6.3: Opgave 6.4: Kan tobaksindustrien få børn og unge til at starte med at ryge? Hvordan er det at ryge den første cigaret? Hvordan er rygere afhængige af cigaretter? Test din viden om vandpiberygning. Undersøg luftens massefylde set i forhold til gasser i tobaksrøgen. Beregn koncentrationen af kulilte i et lokale med storrygere. Kulilte i blodet. Beregn kulilte i udåndingsluften hos rygere og ikkerygere. Hoster rygere mere end ikkerygere? Hvor godt fungerer dine lunger? Hvordan er det at have rygerlunger? Hvordan påvirkes celler af cigaretrøg? Hvordan transporteres stoffer ind og ud af cellerne? Hvad er et kræftfremkaldende stof, og er vi beskyttet godt nok mod disse stoffer? Kan røg hæmme planters vækst? Hvordan beskytter lungerne sig mod skadelige stoffer? For og imod rygeregler Hvor farligt er rygning egentlig? Hvad sker der, når en ryger ikke længere får nikotin? Hvad kan tilfredsstille hjernens belønningssystem? Er der forskel på rygeres og ikkerygeres evne til at lugte og smage? Test din kondi. Hvornår er kulilten ude af blodet efter et rygestop? Hvorfor tager nogle på i vægt, når de stopper med at ryge? Nytter det noget at holde op med at ryge? Hvad sker der, når en ryger stopper med at ryge? fysik/kemi, fysik/kemi fysik/kemi,matematik matematik,fysik/kemi, matematik 14

14 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 15

15 KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16

16 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 17

17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige cigaretter. Vi ved, at det er skadeligt at ryge, men de færreste ved, at det faktisk også er miljøbelastende at dyrke tobak. Endvidere er tobaksdyrkningen meget arbejdskrævende, og oftest udføres arbejdet af tobaksbønder fra fattigere lande. En forsvindende lille andel af cigaretters udsalgspris havner hos tobaksbønderne, hvorimod cigaretproducenterne, med House of Prince som eksempel, tjener enorme summer på de danske rygere. Nogle tror også, at den danske stat tjener mange penge på tobaksafgifterne, men det er bestemt ikke tilfældet tværtimod. Kapitlets formål Formålet med kapitlet er, at eleverne reflekterer over problematikker som de lave lønninger til tobaksbønderne, tobaksproduktionens miljøbelastning og den store økonomiske belastning, som rygere er for den danske stat. Formålet er derudover, at eleverne gennem opgaveløsning får en forståelse for, hvor pengene fra cigaretsalget i Danmark havner. Dette kapitel skal træne eleverne i at: Forholde sig til aktuelle miljøproblemer Vælge hensigtsmæssige regningsarter til given opgave Læse og anvende statistik Få en forståelse for afgifter Regne med valutakurser, tidsenheder og længdemål Anvende Internet og forholde sig kritisk til information Vælge og udarbejde diagrammer og grafer i Excel Fag Kapitlet henvender sig især til fagene matematik og. 18

18 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til forsøg og opgaver Vejen fra tobaksplante til færdige cigaretter Opgave Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede? Opgaven handler om forædling med udgangspunkt i tobaksfrø. Opgaven fokuserer på viden om emnet, men også i høj grad på de etiske spørgsmål der er i forhold til disciplinen forædling. Eleverne vil træne færdigheder i at argumentere for og imod et emne ud fra en faglig viden om emnet. En del af den viden om emnet, der skal bruges til opgaven, skal de finde på nettet. Det er her hensigten, at eleverne skal forholde sig kritisk til den information, de finder på nettet, en færdighed der er stor brug for i deres hverdag. Forsøg Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak der ikke får næringsstoffer Eleverne skal gennem et forsøg med såning og gødning af tobaksplanter iagttage forskellige virkninger af gødning, idet der gødes på fire forskellige måder: Ingen gødning, kunstgødning, overdosering af kunstgødning og naturgødning. Eleverne får en forståelse for fordele og ulemper ved gødning med henholdsvis kunst- og naturgødning. Forsøget ligger op til en snak om økologisk kontra konventionelt landbrug, hvor der i økologisk landbrug ikke må anvendes kunstgødning. Hent eventuel inspiration og informationer på dk. Her findes også skolematerialer til undervisning i økologi, under "økologi i skolen". Tobaksplanten skal sås indenfor i det tidlige forår og er afblomstret omkring september. Tobaksplanter er giftige, og de skal derfor ikke plantes et sted, som de yngre elever har adgang til. Da der hverken er bær eller bælger på tobaksplanterne, er de ikke umiddelbart attraktive at putte i munden, så vi vurderer, at det er sikkert at lade de ældre elever arbejde med planterne. Der kan læses om og købes tobak her: tobaksfrø: tobaksplanter: Alternativ kan man anvende græs til forsøget. Opgave 1.2, matematik Hvad har tørring af tobak at gøre med CO 2 -udslip og drivhusgas? I opgaven bruges afbrænding af træ ved tobakstørring som eksempel på udslip af CO 2. Opgaven giver eleverne en forståelse for CO 2 -udslip og drivhuseffekten. I opgaven forklares og gennemgås CO 2 -udslip, fotosyntesen og drivhuseffekten. Gennem opgaveløsning får eleverne et indtryk af, hvor stort et CO 2 - udslip der er ved tobakstørring, og derudover en forståelse for hvor meget CO 2, de selv udleder i deres dagligdag. På findes der et løsningsark til opgaven. 19

19 Kapitel 1: Opgave matematik Bliver Bucho, der er tobaksbonde i Argentina, rig af at dyrke tobak? Ved hjælp af et eksempel på en tobaksbondes tobaksproduktion er det opgavens formål, at eleverne opnår en forståelse for de forskellige omkostninger, der er i forbindelse med den produktion, der skal dækkes af indtjeningen fra tobakken. Opgaven er illustrativ for produktionen af mange andre varer end cigaretter, hvor der typisk er mange fordyrende led undervejs. Endvidere er opgaven tænkt som en øjenåbner for, hvor forsvindende lille en andel af prisen på varer i vesten der ender hos producenterne i de ofte fattigere lande. Det er i dag meget almindeligt, at produktionen af varer bliver flyttet til lande, hvor lønningerne og leveomkostningerne er væsentlig lavere end i den vestlige verden. Opgaven kan bruges som en øvelse i kursberegning, hvor der regnes frem og tilbage mellem Pesos, USD og d.kr., og der kan suppleres med en øvelse i at finde aktuelle dagskurser på nettet: Opgaven kræver, at eleven har et godt overblik og kan holde styr på mange tal og informationer undervejs i opgaven. På findes der et løsningsark til opgaven. Opgave matematik Hvor lang tid tager det at producere cigaretter til alle 14-årige i Danmark? Opgaven træner eleverne i at regne og omregne mellem tidsenhederne minutter, timer, dage og år, samt mellem længdemålene centimeter og kilometer. Opgaven træner også eleverne i at håndtere meget store tal. Gennem opgaven vil eleverne opnå en indsigt i, hvor ufatteligt store mængder cigaretter det er, der dagligt produceres på House of Prince. På findes der et løsningsark til opgaven. Vil I gå i dybden med emnet og arbejde mere med statistik, kan der suppleres med nedenstående opgaver, hvor der arbejdes med data fra Danmarks Statistik. Opgaven kan gøres aktuel ved at finde nye tal på, hvor mange 14-årige der er i Danmark. Gå ind på Danmarks Statistiks hjemmeside på: under: 1) Statistikbanken 2) Befolkning og valg 3) Folketal 4) BEF5: Folketal pr. 1. januar efter køn, alder og fødeland ( ) På ovenstående hjemmeside under kan der laves mange spændende supplerende øvelser, hvor eleverne lærer at læse og bruge statistiske data og præsentere dem i tabeller, diagrammer med mere. Eksempler på opgaver: Lav opgave 2, men med antal 14-årige i jeres egen by/landsdel, ved at gå ind under BEF1A07: Folketal pr. 1. januar efter kommune/region, civilstand, alder og køn ( ) Lav tabel, cirkeldiagram, søjlediagram og landkort, der viser andelen af 14-årige i alle kommunerne i jeres region. Find kommunerne i jeres region under: og gå ind på Danmarks statistik under: BEF607: Middelfolketallet (Folketal 1. juli) efter kommune/region, civilstand, alder og køn (2007) 20

20 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Endvidere kan andelen af 14-årige rygere udskiftes med tal fra jeres egen skole, hvis I har lavet spørgeskemaundersøgelsen om unges rygning i kapitel 1 i Tobak, mennesker, medier og samfund. Opgave matematik Find ud af om staten får dækket sine udgifter fra rygere ved tobaksafgifterne Tobak er en af de varer, der har de højeste afgifter. Man kan sige, at staten får dækket nogle af sundhedsudgifterne til rygerne gennem afgifterne. Eleverne kan med opgaven få en forståelse for, at rygere koster staten rigtig mange penge, fordi de er langt mere syge end ikkerygere, og fordi statens indtjening på cigaretsalget via tobaksafgifterne kun dækker en mindre andel af de samlede udgifter til rygerne. Endvidere bliver eleverne opmærksomme på, at tobaksafgifter indirekte bliver brugt til at dække omkostninger, der er forbundet med rygning og ikke bare ender på bunden af statens pengekasse, men at der er en mening med afgifterne. I opgaven antages det, at tobaksafgifterne bliver anvendt direkte til sundhedsvæsenet og herunder rygernes ekstra sundhedsomkostninger. Det har vi gjort for overskuelighedens skyld. Derfor har vi valgt ikke at komme ind på, at der egentlig er tale om to forskellige statskasser, og vi betragter i stedet staten, som havende en stor pengekasse, hvorfra alle penge går ind og ud. Opgaven giver eleverne træning i procentregning, og opgaven indeholder flere informationer og data, som eleverne skal inddrage. På findes der et løsningsark til opgaven. Opgave matematik Tjener staten virkelig mere end cigaretproducenterne, når der bliver købt en cigaret? Og hvor meget får tobaksbonden? Hvor opgave 1.5 tager udgangspunkt i, hvor meget staten tjener ved tobaksafgifter, er udgangspunktet i denne opgave, hvor stor en andel af cigarettens pris der udgøres af afgifter, hvor stor en del der udgøres af moms, og hvad fortjenesten til de forskellige forhandlings- og produktionsled er. Andele af fortjeneste skal eleven visualisere ved udformning af diagrammer, hvor det tydeligt fremgår, at stort set hele cigarettens pris går til staten og tobaksindustrien. Det er en god øvelse i procentregning og brug af Excel-ark til blandt andet grafiske illustrationer, hvor eleven skal vurdere, hvilket diagram der bedst illustrerer opgavens data. På findes der et løsningsark til opgaven. I stedet for at anvende Excel kan andelene tegnes ind i et cirkeldiagram på papir. Det giver eleverne træning i regning med grader og procenter. Opgave matematik Hvad koster det Julie at ryge nu og gennem hele livet? Opgaven giver eleverne et indblik i hvor mange penge det koster at ryge. Med udgangspunkt i Julie, som starter med at ryge som 15-årig, beregnes det hvor meget det koster at ryge gennem et helt liv. Her får eleverne trænet renteregning. På findes der et løsningsark til opgaven. 21

21 Kapitel 1: Uddybende emner Kapitlet kan rundes af med en afsluttende diskussion, hvor der samles op på den viden eleverne har fået gennem arbejdet med kapitlet, og hvor de får mulighed for at forholde sig til problemstillinger ved tobaksproduktionen. Diskussionsemnerne kan også inddrages løbende under de enkelte opgaver og afsnit i kapitlet. Lavtlønnede tobaksarbejdere Skal tobaksindustrien, for eksempel House of Prince, give de tobaksarbejdere, som er en forudsætning for hele tobaksproduktionen, en bedre løn, eller er det okay, at industrien tjener klart mest på tobakssalget? Tobaksarbejderne i mange lande er afhængige af tobakssalget til tobaksindustrien, og deres skæbne og økonomi er i høj grad bestemt af den pris, de får for deres tobak. Har tobaksindustrien nogen etiske forpligtigelser overfor tobaksarbejderne i forhold til løn, arbejdsforhold med mere? Eller skal det frie markeds spilleregler prioriteres højst? Miljøproblemer Hvem er ansvarlige for miljøproblemerne, der opstår i forbindelse med tobaksdyrkning og tobakshøst? Er det rygerne, tobaksindustrien, tobaksbonden, de enkelte tobaksproducerende lande eller helt andre? Kan rygerne gøre en forskel ved at stoppe med at ryge? Skal der udvikles Max Havelaar / økologiske cigaretter, eller er det et forkert signal at sende om en vare, der som udgangspunkt er meget skadelig? Skal tobaksindustrien betale en del af deres overskud fra cigaretsalget til sikring af bedre miljø? Skal miljøproblemerne minimeres ved hjælp af penge fra højere tobaksafgifter? Er det tobaksbøndernes ansvar, og dem der skal garantere, at deres produktion tager mest mulig hensyn til miljøet? Skal alle lande betale en vis sum penge til de tobaksproducerende lande, hvor andelen af rygere i hvert land afgør, hvor mange penge landet skal betale? Hent eventuel inspiration på der blandt andet behandler emnet miljøproblemer ved tobaksproduktion. Statens udgifter til rygere Rygerne koster samfundet rigtig mange penge, særligt på grund af de store omkostninger til sundhedssystemet. Man kan sige, at en del af disse udgifter betaler rygerne selv tilbage til staten ved afgifterne, der er på cigaretter men langt fra alle udgifterne. Er det rimeligt, at ikkerygere skal være med til at betale for alle rygernes omkostninger, når nu det er rygernes eget valg at ryge? Er det nu også rygernes helt eget valg, at de er begyndt at ryge? Eller er samfundet også en medskyldig? Og hvad med overvægtige og alkoholikere, der også er omkostningsfulde for sundhedssystemet, skal de betragtes på lige fod med rygerne i denne debat? 22

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts Lærervejledning til teksthæftet Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Materialet er udarbejdet til undervisningen i biologi på

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 46 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 47 Kapitel 5: Indhold Kapitlet ser på reklame og markedsføring af tobak

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Præsentation af Liv i Lungerne

Præsentation af Liv i Lungerne Præsentation af Liv i Lungerne Skriv meget gerne til mig på mm@lunge.dk, hvis I ønsker præsentationen elektronisk. Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T+45 38 74

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere