Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012

Transkript

1 Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012 DIAS 2: Oplæg og drøftelse på GF Bestyrelsen aflægger kort beretning Skolelederen aflægger kort beretning Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab til orientering Orientering om bygge- og renoveringsproces Café med lækkerier og drøftelse af beretninger samt udvalgte udviklingstemaer Velkommen til generalforsamling Vi har i år valgt at tilrettelægge aftenen lidt anderledes. På opfordring holder vi kortere beretninger, og får forhåbentlig derved bedre tid til en drøftelse sammen. Det kan være med udgangspunkt i noget af det som Jens og jeg kommer ind på i beretningerne, eller noget helt andet som I er optaget af. På bestyrelsens vegne vil jeg lægge ud med den første beretning DIAS 3 Uddannelsespolitik i det nationale perspektiv

2 Grundskoleområdet er fortsat en arena for mange forskellige politiske dagsordner. Der har været taget forskellige politiske tilløb, og i år venter en skolereform. Det er med fokus på folkeskolen, men også relevant for friskolerne, da mulige forandringer også ofte har gennemslag til vores område. Det er i landets interesse at eleverne bliver dygtige, uddannelsesparate, inkluderede, innovative, entreprenante og meget mere, imens også alle friskoler skal tage sin del af det sociale ansvar. Kernen i diskussionen er, om dette skal styres centralt, eller skolerne er dygtige nok og ansvarlige nok til selv at lave den gode skole. Dygtigere kan vi jo altid blive, men vi tænker det, vil meget gerne selv tage ansvaret for den skole vi laver for vores børn. Økonomiske vilkår nu og i kommende år I året der er gået siden sidste generalforsamling, skiftede Danmark regering, og i forhold til den tidligere regerings udmelding om reduktioner i statsstøtten til skoler som vores, havde vi et håb om at genopretningspakkens udmeldte besparelser ville blive revurderet. For vores venner i efterskoleforeningen gik det sådan, og besparelserne blev rullet tilbage. For vores vedkommende må vi stadig påregne at statsstøtten gradvist falder. Vi har løbende tæt kontakt til friskoleforeningen som prøver at skyde fakta ind i den politiske debat og påvirke beslutninger. Det er vanskeligt at vurdere hvor stor goodwill og bevågenhed vores skoleform har, men man fristet til at sige ikke nok. Godt økonomisk resultat for 2011 Vores skole har lavet et stort økonomisk overskud i Det havde vi også planlagt at gøre, da vi jo er i gang med at bygge ud, og tilpasse skolen til de kommende økonomiske vilkår. Derfor har vi taget flere elever ind i klasserne, og det giver en positiv bundlinje lidt før vil får de større driftsudgifter i finansieringen af renovering og nybyggeri. Kristian Albertsen vil fremlægge nøgletal fra regnskabet lidt senere. Fortsat stor interesse for at blive elev/ forældre på skolen Vi oplever fortsat en stor interesse for at blive en del af den skole vi laver. Mange er på ventelister og mange håber at komme ind. Af og til er der også elever og familier der flytter fra vores skole af forskellige årsager. Det er meget naturligt at bevægelsen går begge veje. Fysiske rammer vokser. Det er jo en fest at følge med i hvordan det nye hus skyder op, og i løbet af sommeren går renovering af den gamle sal i gang. Forhåbentlig er skolestarten i august delvist i de nye rammer? Det roder, men det sender også et positivt signal om optimisme Vækst er jo et nøgleord for tiden, og således opfatter vi i bestyrelsen også skolens udvidelse i disse år. Nu er det jo ikke et entreprenørfirma, men en skole vi driver, så det vigtige er naturligvis ikke huset i sig selv, men alle de fantastiske oplevelser, undervisning og læring som skolen fremover kan danne ramme om. Fremtid: At skolen kan fortsætte den positiv spiral

3 Vi tænker at den fremtidige positive spiral styrkes af udvidelsen i disse år. At vi kan fortsætte det positive selvsving, bl.a. ved at have levende og engageret skolefællesskab, og at det er noget af det vi kan drøfte senere på generalforsamlingen. DIAS 4: For at minde os selv om kerneaktiviteten på skolen, kan det måske være nyttigt at anlægge et perspektiv der gælder eleverne. Altså ikke kun igennem vores egne børns øjne, men i et elevperspektiv store som små. Skoledage der er trygge, lærerige, udfordrende Det må være nogle af forudsætningerne for at kunne lære. At man lærer hvorfor man skal lære, og hvad man skal bruge det til (dannelsesperspektivet), og at man får lyst til at lære mere og uddanne sig videre (regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse) Lærere, pædagoger og personale der er sjove, nærværende, dygtige, engagerede Man skal være dygtig for at arbejde på vores skole. Og man skal have overskud. Og man skal det meste af tiden være glad for sit job. For det er jo et helt vildt vigtigt job at lave den gode skole for eleverne hver dag. Det tænker jeg at rigtig mange af eleverne mærker hos alle jer der har jeres arbejde her på skolen. Fysiske rammer og teknologi der er til for eleverne Skolen skal bruges, og er til for eleverne. At eleverne mærker at dette er deres skole. At vi som forældre mærker at det er vores skole, og at grænserne mellem hvad der læres hjemme og hvad der læres i skolen ofte er flydende. Undervisning der er differentieret, ambitiøs og kreativ Eleverne møder fantasifulde tilgange til undervisningen, og oplever at der er mange måder at lære på. Eleverne er naturligvis hovedaktører i egen læring, men skal jo tillige kunne gå ud og ind af lærende fællesskaber. Disse fællesskaber skal også kunne inkludere og rumme at eleverne har forskellige forudsætninger for at lære. Og kunsten er så at sætte ambitiøse mål på en vifte af forskellige parametre. Fremtid: Fuld af positive forventninger Man kan ønske for vores børn og elever at de rustes til tillidsfuldt at navigere videre ud i en verden der forandrer sig med stadigt større hastighed. At de er nysgerrige og forundringsparate, og klar til at lære noget mere. At de er blevet ja-sigere, for nu at citere et indlæg fra en tidligere generalforsamling. DIAS 5: Velfungerende teams omkring indskoling, mellemtrin og overbygning

4 Det er vigtigt at skolen hænger sammen, især i tider hvor vi er blevet flere. Her er teamorganisering og en nærhed omkring klasserne centralt. Ikke mindst er det centralt i vores strategi om løbende elevoptag omkring nøgletallene 20 elever i indskoling, 22 i mellemtrin og 26 i overbygning Teater, projekter hverdage og særlige forløb Ordinære dage blandes med særlige forløb. Op til jul eller fastelavn. Op til særlige faglige forløb om projekter, teater eller aflæggelse af prøver. Skolens internationale aktiviteter og studieture Helt særligt er også de internationale aktiviteter. Klasserne kommer vidt omkring, og mødet med det fremmede sætter mange positive ting i spil både fagligt og socialt. Det behøver ikke altid være langt væk, og jeg er sikker på at der venter en helt særlig oplevelse når HELE skolen skal på fælles lejrskole i Sønderjylland senere i foråret. IT/ Læringsteknologisk udvikling Skolens udvikling og samfundets digitale udvikling hænger tættere sammen end tidligere, og set fra bestyrelsens side er det meget positivt at skolens lærere er så optaget af at integrere IT og læringsteknologier i undervisningen. Pædagogisk udvikling At lærere og Farveladepersonale til stadighed udfordrer sig selv og hinanden i forhold til pædagogisk udvikling er en forudsætning for skolens videre udvikling. Kvalitet i undervisning og rammerne for læring og trivsel er kernen i skolen, bl.a. ved at søge ny inspiration og bygge på viden om hvordan man laver god skole. Sund hverdag Til skolens udvikling hører også drøftelsen af hvordan skolen bidrager til elevernes sundhed i hverdagen. Vi har en mad- og måltidspolitik, og bevægelsesområdet er tilsvarende under udvikling Fester Til den gode skole hører også gode fester. Tak for sidst ved en fantastisk forældrefest. Deltagermæssigt med ny rekord (og sikkert også med en del andre rekorder ). Til september planlægges også festdage i forbindelse med indvielsen af det nye byggeri, men det kommer vi tilbage til. En spændende arbejdsplads For at skolen kan fortsætte det positive selvsving, er det nødvendigt at hele personalegruppen har det sjovt med at arbejde sammen, og oplever at skolen er en attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Mange bidrager til dette, og det ledes yderst kompetent i det daglige af Thomas og Jens. Det gode samarbejde

5 Det er dog helt vildt vigtigt at det sker i et tillidsfuldt samarbejde med os som forældre. Både i forhold til det enkelte barn, men også i forhold til hvad det er for en skole vi vil lave for alle vores børn, og formelt er det jo os forældre der sammen med skolekredsen har den øverste myndighed på skolen. Det forpligter, men det er også et fantastisk privilegium, og hele kernen i, at vi har valgt at vores børn skal gå på en friskole. Selv om friskolerne er under pres, er det stadig en forældrebåren skoleform hvor nøgleordene er læring, dannelse og trivsel, og hvor vi i meget vid udstrækning selv kan bestemme og prioritere vores børns skolegang. Fremtid: At indgå i et aktivt skolefællesskab (per september 215 elever, 26 ansatte, 148 familier heraf 20 nye) Her bør vi også huske at nye familier skal bydes velkommen, og inviteres med ind i klassernes og skolens aktiviteter. Fremtid på den lidt længere bane betyder også et ansvar for at forvalte en arv der bygger på en næste 150 årig forhistorie med jubilæum i Dertil måske også drøfte hvilken rolle skolen og skolefællesskabet kan spille som aktiv medudvikler af et levende lokalområde. Vi er jo ikke kun forældre til elever på skolen, vi er også hinandens naboer og medborgere. DIAS 6: Tak Til Kjeld og Gunner for at holde humøret højt til både almindelig hverdag og deltagelse i ombygning. Og til Susanne for at holde rent omkring os mens vi roder og bygger. Til Bonnie og Lene for at have styr på tal og administration på fornemste vis Til Jens og Thomas for fantastisk daglig ledelse Til lærere og Farveladefolk fordi I hver dag står på tæer for at give noget af det bedste til vores børn. På bestyrelsens vegne, Kristian Mondrup