Forældrerådgivningen. opgaver og behov

Transkript

1 Forældrerådgivningen opgaver og behov

2 Forældrerådgivningen Skole og Forældre oprettede Forældrerådgivningen i Der havde over år været mange forældre, der har henvendt sig til Skole og Forældres sekretariat for at få hjælp i konkrete enkeltsager med deres barns skolegang. Antallet var stigende, og derfor besluttede Skole og Forældre at søge midler til at oprette en direkte forældrerådgivning. I dag er Forældrerådgivningen permanent og et af Skole og Forældres aktiver i forhold til henvendelser fra enkeltforældre, der sommetider føler sig fremmede og utrygge i forhold til de offentlige myndigheder/skolen eller bare står med en undren eller en tvivl. I Skole og Forældre arbejder vi ihærdigt på at forbedre samarbejdet mellem skolen og hjemmet. I praksis betyder det, at der skal være et tæt samarbejde indbyrdes mellem forældre og deres børns lærere omkring det enkelte barn. Der skal skabes tillid og gensidig respekt for de forskellige roller. Det lykkes heldigvis i langt de fleste tilfælde. Men alligevel er der forældre, der oplever, at det går galt. Her kommer Forældrerådgivningen ind i billedet. Den skal forsøge at hjælpe med rådgivning så hurtigt som muligt ved en begyndende konflikt. Det at forældre og andre med relation til barnet kan ringe og få mulighed for at fortælle om deres oplevelser af situationen kan have meget stor betydning. Formålet med Forældrerådgivningen er, at de forældre, der har brug for rådgivning, har et sted, hvor de kan føle sig hørt og få et godt råd. Rådgivningen varetages af personer, der selv er forældre, har siddet i en skolebestyrelse eller har arbejdet med skoleverdenen. Rådgiverne har gennemgået uddannelsesforløb i relevant lovgivning, konfliktløsning og kommunikation. Rådgivningen giver ikke nødvendigvis forældrene ret, men ser sagen fra flere sider. Forældrerådgivningen skal varetage barnets interesser. Først og fremmest gælder det om, at der skal søges løsninger, som tilgodeser elevens videre skolegang. Forældrerådgivningen står til rådighed for alle voksne omkring et barn i den skolepligtige alder i Danmark. Den rådgiver om alt, hvad der vedrører barnets skolegang. Benedikte Ask Skotte Landsformand Skole og Forældre 2

3 Fakta om Forældrerådgivningen Når man som forældre oplever problemer i sit barns skolegang, har man brug for et godt råd. Det kan man næsten altid få i en konstruktiv dialog med skolen. Men i de heldigvis få tilfælde, hvor dialogen ikke lykkes, kan Forældrerådgivningen hjælpe. Forældrerådgivningen rådgiver forældre, hvis børn ikke trives i skolen. Rådgivningen arbejder ud fra en helhedsvurdering af både det enkelte barns og klassens tarv og er derfor en uvildig samtalepartner, som lytter til og sparrer med alle, der har et medansvar for at fremme børns læring og trivsel i skolen. Rådgivningens formål er at sikre et undervisningsmiljø, hvor ethvert barn kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt, og at bidrage til, at kommunikationen mellem forældre og myndigheder fremmer dette mål. Alle voksne omkring et barn kan henvende sig forældre, bedsteforældre, plejeforældre, bekymrede venner, naboer, lærere, pædagoger, sagsbehandlere og skoleledere. Forældrerådgivningen finansieres af Ministeriet for Børn og Undervisning. Se Forældrerådgivningens hjemmeside med bl.a. love og regler for skolesøgende børn, en brevkassefunktion, informationer om klagemuligheder og links til institutioner o.l., der kan hjælpe med at give et barn en bedre skolegang. At informere forældre om den lovgivningsmæssige baggrund for at nå en løsning på deres barns problemer og ved samtale bistå med at afklare problemer og anvise handlingsmuligheder. At tilbyde fortsat rådgivning, hvis problemet ikke løses i første omgang. Forældrerådgivningen er en åben rådgivning under Skole og Forældre. Rådgivningen er oprettet januar 2006 og henvender sig primært til forældre og andre, der oplever problemer med et barns skolegang, herunder i særlig grad udsatte børn. Rådgivningen varetages af en projektleder og frivillige personer med viden og kompetence på området. De deltager alle i den daglige telefonrådgivning. Hertil kommer en brevkasse på Forældrerådgivningens hjemmeside. Alle henvendelser registreres. Børn kan være udsatte af mange grunde, men typiske problemer er fysisk eller psykisk mobning fra kammerater eller lærere, specialundervisningsforhold, sanktioner fra skolens side, som opleves som urimelige af barnet og dets forældre, samt klasse- og skoleskift. At støtte, når en sag er gået i hårdknude, gå med som bisidder til møder og yde hjælp til at formulere en klage. 3

4 Når kommunikationen mellem hjem og skole svigter At indgå i dialog med forældrene om faktiske kendsgerninger, frustrationer og misforståelser. At hjælpe forældre med at se deres barns situation både indefra og udefra og nå frem til en forståelse af kernen i deres barns problemer. Rasmus går i 2. klasse. En dag, hvor moderen henter ham efter skoletid, bryder han grædende sammen, fordi han er blevet mobbet. Faglæreren sidder i klassen efter timen, så moderen vælger at gå ind og tale med hende om sagen. Læreren bebrejder herefter Rasmus, at han først fortæller om episoden fem timer efter, og slutter af med at sige, at nu er samtalen ikke længere. Moderen forstår ikke lærerens reaktion og skriver på intranettet til klasselæreren om oplevelsen. Efter at have talt med faglæreren skriver klasselæreren tilbage, at det er uheldigt, at hun har overfuset faglæreren, og hun henviser til skolelederen for videre kommunikation i sagen. Moderen henvender sig derefter til skolelederen, som siger, at hun må dæmpe sig, og at hun skal lade være med at skrive på skolens intranet. Moderen kontakter så Forældrerådgivningen, som råder hende til at udfærdige en beskrivelse af forløbet og vedlægge det som bilag til en klage til byrådet over dårligt samarbejde mellem hjem og skole. Kort efter at skolechefens har svaret, at samarbejdsproblemer skal løses mellem skolen og forældrene, inviterer skolelederen forældrene til et første møde uden lærernes deltagelse, og derefter til et møde, hvor også lærerne og en bisidder fra Forældrerådgivningen deltager, så der kan træffes aftaler om det fremtidige samarbejde. At være bisidder ved møder, hvor målet er at få afdækket, hvad der skal til for at kunne mødes i enighed om konstruktive løsninger. Dårlig kommunikation er den altovervejende årsag til henvendelser til Forældrerådgivningen. Ifølge folkeskolelovens 1, stk. 1, skal skolen samarbejde med forældrene om elevernes læring, og ifølge 2, stk. 3, skal elever og forældre samarbejde med skolen. Der er altså en gensidig samarbejdsforpligtelse til at indgå i en dialog om barnets skoleliv. I denne dialog må begge parter være klar til at møde og håndtere kritik det gælder ikke mindst skolen som den professionelle part. 4

5 Når mor og far er skilt Mathildes mor og far lever hver for sig. Fordelingen af dagene er 12/2, og Mathilde bor mest hos faderen, mens hendes storesøster bor hos moderen. Moderen får ingen informationer af faderen, som hindrer Mathilde i at kontakte sin mor fra hans bopæl. Ved et ophold hos moderen fortæller Mathilde, at faderen slår hende med en hårbørste. Hun viser også, hvordan det foregår, og siger, at hun hellere vil bo hos sin mor. Men i statsamtet ønsker man ikke at genoptage sagen. Moderen mener, at faderen over for skolen tegner et fejlagtigt billede af hendes relation til datteren og bl.a. har sagt, at hun tvinger Mathilde til at fortælle historier. Mathilde har i længere tid tabt sig og trives dårligt, også i skolen. Skolen underretter derfor kommunen om det problematiske forhold mellem forældrene. Moderen kontakter Forældrerådgivningen, der råder hende til at klage til sagsbehandleren over, at skolen ikke lytter til Mathilde, når hun fortæller såvel lærere som SFO-personale om sine hjemlige forhold hos faderen, og samtidig skriftligt bede om, at henvendelsen vedlægges sagen. Forældrerådgivningen råder hende også til at tage bopælsfordelingen op igen over for statsforvaltningen, denne gang med advokatstøtte, med henblik på at Mathildes egen fortælling bliver tillagt vægt i statsforvaltningens beslutning. At informere om, hvad delt forældremyndighed og samværsret giver forældrene af rettigheder og pligter i forhold til deres barns skolegang. At rådgive om, hvordan forældrene kan finde støtte til i fællesskab at bakke op om deres barns skolegang i samarbejde med skolen. Skolens relation til hjemmet går til forældremyndighedens indehaver(e), jf. forældreansvarsloven, hvorefter hovedreglen er fælles forældremyndighed. Ved fælles forældremyndighed skal væsentlige beslutninger om barnet træffes af begge forældre i forening. Hvis den ene forælder har forældremyndigheden, har den anden samværsret. Det giver bl.a. ret til at blive orienteret om barnets forhold og efter aftale at deltage i fx skolens sociale aktiviteter mv. Skolen kan dog nægte at afgive oplysninger om barnet, hvis det skønnes skadeligt. Forældreansvarsloven har ikke fastsat rettigheder for papforældre og andre voksne i hjemmet. At henvise til, hvor der kan hentes yderligere rådgivning og bistand, hvis konflikter optrappes. 5

6 At afdække årsager sammen med forældrene til deres barns oplevelse af manglende interesse og anerkendelse i skolen. At støtte forældrene i deres refleksioner over, hvad både skolen og de selv kan gøre, for at deres søn får flere succesoplevelser i skolearbejdet. At rådgive om, hvilke forhold man skal have taget stilling til før et eventuelt skoleskift, og hvordan det kan gribes an i praksis. Er skolen stadig mest for piger? Kasper går i 7. klasse og er skoletræt. Han har altid haft let ved det faglige og gode kammeratrelationer, men han føler, at lærerne efterhånden konstant skælder ham ud for at lave for lidt i timerne og i stedet fjolle rundt. Forældrene har talt meget med ham om at ændre kurs, men han siger, at lige meget hvad han gør, så er det alligevel ham, der bliver skældt ud. Forældrene har sagt til lærerne, at Kasper synes, at skolen er demotiverende, og at de ikke lægger mærke til det de gange, hvor han prøver at gøre sig umage. Forældrene føler sig magtesløse og synes, at skolen lægger hele ansvaret for situationen over på dem. De kontakter derfor Forældrerådgivningen for at høre, hvad de selv kan gøre, inden deres søn helt mister lysten til at gå i skole. Forældrerådgivningen råder dem til sammen med Kasper at nedskrive deres oplevelse af hans skolesituation og derefter bede skolelederen om støtte til at finde en løsning. Hvis det ikke hjælper, kan et skoleskift være næste mulighed, men forældrene tøver, da Kasper har gode kammerater på skolen. Forældrerådgivningen beder dem så overveje, hvad en utilfredsstillende skolehverdag på lang sigt kan betyde for deres søns muligheder fremover. Forældrerådgivningen får mange flere henvendelser fra forældre til drenge end til piger. Forældrerådgivningens erfaringer tyder på, at skolen kan have problemer med at nå drengene gennem den traditionelle undervisningsform, og at en mere reflekteret brug af eksperimenterende og konkrete undervisningsmetoder f.eks. it-baserede er en ressourcemulighed, der kan udnyttes mere effektivt. 6

7 Mobning kan og skal bekæmpes Line i 4. klasse bliver mobbet af en anden pige i klassen. Mange piger er rigtig gode til noget med ord, så en dag kommer Line hjem fra skole og siger, at Louise har sagt til hende, at hun skulle tage og hænge sig eller også flytte skole. Alt det, fordi Lines mor i sidste uge kontaktede Louises mor for at prøve at få hende til at få Louise til at tale lidt pænere til Line. Det var nu heller ikke nogen vellykket kontakt, for da Louises mor irriteret havde lagt telefonen på, kaldte hun i Louises påhør Lines mor for kugleskør. Lines mor taler derefter med klasselæreren om mobningen og giver eksempler på, hvad Line har måttet lægge øre til. Klasselæreren anbefaler, at Line mander sig op til sige til Louise, at hun ikke vil acceptere hendes sprog. Men det tør Line ikke af frygt for yderligere mobning. Da Lines mor kontakter Forældrerådgivningen, anbefaler man, at hun nedskriver eksempler på mobningen og på et møde med skolelederen får lagt en plan for, hvilke tiltag skolen vil sætte i værk for at give Line mere tryghed, glæde og læring i skolesituationen. Derudover anbefaler Forældrerådgivningen, at både skole og forældre er opmærksomme på Lines lave selvværd og eventuelt tager initiativ til, at hun får professionel hjælp til at bearbejde mobningen. At afdække barnets situation sammen med forældrene, herunder symptomer og årsager til mobningen. At hjælpe til at reflektere over den aktuelle problemstilling i et helikopterperspektiv, så situationen bliver mindre smertefuld og mere håndterbar for både barn og forældre. Mange henvendelser til Forældrerådgivningen handler om elever, der føler sig mobbet. Mobning er omfattet af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, der fastsætter regler ikke alene for elevernes fysiske, men også for deres psykiske miljø. Det er Forældrerådgivningens erfaring, at der er sammenhæng mellem skolens syn på anerkendelse af det enkelte individ og graden af trivsel på skolen, og at det gør en forskel, når udvikling af et godt psykisk undervisningsmiljø ses som en kontinuerlig opgave for skolen. Skolebestyrelsen har mulighed for at påvirke området ved at fastsætte principper for skolens antimobningsstrategi og sikre, at der er taget højde for antimobningsstrategier i skolens ordensregler og værdiregelsæt. At afklare handlemuligheder i den konkrete situation og give råd om, hvordan forældrene i praksis kan arbejde hen imod konstruktive løsninger for deres barn. 7

8 Støttebehov og specialundervisning At hjælpe forældrene med at forstå og vurdere den rådgivning, de har fået fra skolen, PPR og andre, samt med at bearbejde eventuelle misforståelser, herunder at acceptere beslutninger, der umiddelbart forekommer ubehagelige, men som på sigt er barnets tarv. At rådgive forældre om rammer, muligheder og begrænsninger i bestemmelserne om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. At rådgive forældre om henvendelser til Klagenævnet. Anders på 13 år er hørebarn og har som følge heraf problemer med forståelse af sproglige udtryk, tydelig tale, faglig læring og koncentration om skolens arbejde. Han har gået i specialklasse, men blev i forbindelse med flytning til anden kommune overflyttet til en almindelig klasse med 12 lektioners ugentlig støtte. Forældrene er dog ikke tilfredse med den måde, støtten anvendes på. De mener, at to andre børn i klassen får Anders støtte, så han ikke har mulighed for at gøre de forventede fremskridt i forbindelse med støtten. De er heller ikke tilfredse med, at skolen ikke vil stille pc og it-rygsæk til rådighed. Ydermere har Anders for det kommende skoleår endnu ikke fået tildelt nogen støttetimer. Forældrerådgivningen foreslår, at forældrene beder om et møde med skolelederen, klasselæreren og PPR, og at en repræsentant for Forældrerådgivningen deltager som bisidder. På mødet aftales det, at forældrene fremover skal orienteres skriftligt om, hvordan Anders bliver støttet, hvilke fremskridt han gør, og hvordan de kan bakke op derhjemme. Ved et efterfølgende møde med PPR får Anders bevilliget en it-rygsæk og 12 lektioners støtte af en specialuddannet lærer. Forældrene glæder sig over, at kommunikationen med skolen nu fungerer, og at Anders får den nødvendige støtte. Specialundervisning er fra skoleåret forbeholdt elever, der er indstillet til støtte i mindst 9 klokketimer eller 12 lektioner ugentlig, dvs. hvad der tidligere blev betegnet som vidtgående specialundervisning. Elever, der indtil dette tidspunkt har modtaget såkaldt almindelig specialundervisning, skal herefter inkluderes i den almindelige undervisning og støttes gennem diverse undervisningsdifferentierende foranstaltninger. Det er skolelederen, der beslutter henvisning og ophør af specialundervisning. Da sådanne beslutninger i juridisk forstand er afgørelser, er de bl.a. omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, klagevejledning, skriftlig begrundelse samt videregivelse af oplysninger. Klager over specialundervisning kan fortsat rettes til Klagenævnet for specialundervisning, der er nedsat i henhold til folkeskolelovens 51 a og er en uafhængig klagemyndighed. 8

9 Skoleskift kan give en ny start Kim på 10 år reagerer på, at hans mor og far opholder sig meget på sygehuset, hvor hans storebror er indlagt med leukæmi. Når han har været mest ked af det, er han nogle gange bare gået hjem fra skole sådan uden videre og uden at sige det til læreren. Skolen har derefter meddelt forældrene, at den ikke kan tage ansvar for ham, når han forlader skolen i utide, og tilbyder som eneste anden mulighed heldagsskole. Forældrene er bekymrede over heldagsskolens faglige niveau, da der alene undervises i dansk og matematik og kun, når eleven skønnes modtagelig for læring, men de accepterer under pres fra skolen. Kim trives imidlertid ikke i den nye foranstaltning, og forældrene oplever, at de bliver betragtet som brokkerforældre. Storebroderen dør, og forældrene går i deres frustration til Forældrerådgivningen, som råder til, at de kontakter skoleforvaltning og PPR med henblik på en ny skoleplacering af Kim og klager over den tidligere skoles sagsbehandling. At sparre med forældrene undervejs i en langvarig og tung proces, hvor de ofte føler sig betragtet som besværlige set fra systemets side. At støtte og vejlede om, hvad man som forældre kan gøre for at få sit barn udredt af PPR inden for en overskuelig tid. Skoleskift betyder oftest, at forældrene vælger en anden skole end distriktsskolen, men skoleskift kan ske både mellem folkeskoler og til og fra private skoler, jf. folkeskolelovens 36. Forældre har en ubetinget ret til at få barnet optaget i distriktsskolen, som skal have kapacitet nok til at rumme alle distriktets børn. I 2005 fik forældre mere frit skolevalg og har herefter krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg både i og udenfor egen kommune, hvis skolen har plads. At deltage som bisidder ved møder med myndigheder o.l. 9

10 Sanktioner skal stå i forhold til forseelsen At drøfte med forældrene, om den sanktion, deres barn har været genstand for, står i et rimeligt forhold til, hvad det måtte have gjort forkert. At afklare med forældrene, hvordan de i dialog med skolen om sanktionen bedst kan medvirke til efterfølgende at skabe en bedre læringssituation for deres barn. At rådgive forældrene om andre skolemuligheder end distriktsskolen. Jonas forældre henvender sig til Forældrerådgivningen, da deres otteårige søn er blevet bortvist fra undervisningen, fordi han forstyrrer. Forældrene undrer sig over bortvisningen, men skolen mener, at Jonas ikke kan rummes inden for klassens rammer. Han får så midlertidigt tilbudt enkeltmandsundervisning i 2 timer dagligt, indtil et heldagsskoletilbud er fundet. Forældrene finder afgørelsen urimelig og melder Jonas ind i en privatskole, hvor han klarer sig godt både fagligt og socialt. Forældrene er dog kede af, at Jonas er blevet skilt fra sine kammerater og fra søskende, som stadig går på den gamle skole. Det er deres oplevelse, at skolen har gjort Jonas til syndebuk på grund af deres kritik af hans skolegang. Forældrerådgivningen råder forældrene til at klage til kommunalbestyrelsen, ikke over bortvisningen, men over skolelederens håndtering af sagen, og at søge aktindsigt i skolens sagsbehandling. Ved gennemsyn af sagen konstaterer forældrene så uoverensstemmelser i forløbet. Forældrerådgivningen opfordrer dem derfor til at gå videre med sagen til ombudsmanden, som vælger at tage den op og beder kommunen om en redegørelse for sagsforløbet. Rammerne for skolens sanktioner over for eleverne, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 320 af om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, angiver skolernes handlemuligheder over for elever, der udviser en uhensigtsmæssig adfærd til skade for de øvrige elevers læring og trivsel. Mindre kendt er det, at samme regelsæt garanterer den enkelte elevs retsstilling ved at fastsætte maxgrænser for, hvilke sanktioner der kan tages i anvendelse ved en given forseelse. Viften af mulige foranstaltninger går lige fra eftersidning til udelukkelse fra undervisningen i op til en uge. Sanktionen skal altid stå i et rimeligt forhold til en forseelses grovhed, elevens alder, og om den er begået forsætligt. Skolelederen konkrete beslutninger om skolens elever kan ikke påklages til kommunalbestyrelsen. 10

11 Når man går fra ord til håndgribeligheder Lasse går i 7. klasse. Han har fået en ny lærer, som han ikke har det godt med. På et tidspunkt, hvor Lasse midt i timen rejser sig for at gå på toilettet, følger læreren efter ham. Lasse oplever, at han så bliver skubbet ind i væggen, og han værger for sig. Men læreren har oplevet det anderledes, så skolen melder Lasse til politiet og sender en underretning til kommunen om, at han har taget kvælertag på læreren. Derhjemme fortæller Lasse en anden historie, nemlig at læreren blev hidsig og slog ham, mens han selv på intet tidspunkt har rørt læreren. Lasse og hans forældre bliver indkaldt til samtale hos politiet, som herefter henlægger sagen. Forældrene henvender sig nu til Forældrerådgivningen, som orienterer om sagsgangen ved en underretning og råder forældrene til at søge aktindsigt i Lasses sagsmappe, så de kan se, hvad skolen har skrevet om episoden. Derudover foreslår man, at forældrene sammen med Lasse beskriver, hvordan han har oplevet sagen, så deres version af forløbet kan vedlægges Lasses sagsmappe. Forældrerådgivningen orienterer også om muligheden for skoleskift og giver tilsagn om yderligere støtte, hvis familien ønsker at klage over den pågældende lærer og underretningen. At støtte forældrene i at afklare, om der bør klages over skolens beslutninger om barnet. At hjælpe forældrene med at anmode om aktindsigt i sagen. Selv om legemlig straf ikke har været tilladt i folkeskolen siden 1967, kan der være behov for magtanvendelse i visse tilfælde som det hedder i nødvendigt omfang for at afværge, at elever øver vold mod sig selv eller andre eller beskadiger ting, jf. bekendtgørelse nr. 320 af om fremme af god orden i folkeskolen. En elev kan udelukkes fra undervisningen, men kun hvis der er fornødent tilsyn; og læreren skal straks underrette skolelederen, som beslutter, hvad der videre skal ske med eleven. En specifikation af begrebet magtanvendelse kan ses i servicelovens bestemmelser om fysisk magtanvendelse over for anbragte børn og unge, jf. bekendtgørelse nr af , 2, hvorefter fysisk magtanvendelse kan finde sted enten som fastholdelse, eller ved at barnet eller den unge føres til et andet opholdsrum. Enhver form for magtanvendelse skal altid afpasses efter forholdene og må ikke gå ud over det strengt nødvendige. At rådgive om mulige opfølgende strategier, fx skoleskift, krisehjælp til barnet, klage til kommunalbestyrelsen og henvendelse til ombudsmanden. 11

12 At forklare det komplicerede regelsæt om underretningspligt og tydeliggøre forældrenes rettigheder. At støtte forældrene i en vurdering af, om barnets vanskeligheder i skolen berettiger en underretning, og om skolens orientering om hjælpemuligheder før underretningen har været i orden. At støtte forældrene i en vurdering af, om en eventuel 50 undersøgelse (jf. serviceloven) af barnets eller den unges udvikling og adfærd, familie- og skoleforhold mv., har givet et retvisende billede af barnets og familiens situation. 12 Underretning hjælp eller trussel? Lucas på 8 år har det ikke nemt i skolen, og forældrene bliver kaldt til møde med skolelederen, som fortæller, at skolen med baggrund i Lucas manglende trivsel har sendt en underretning herom til socialforvaltningen. Moderen frygter, at underretningen kan medføre, at Lucas fjernes fra hjemmet, så hun kontakter Forældrerådgivningen, der støtter hende i at søge aktindsigt og få aftalt møde med sagsbehandleren. Det viser sig her, at lærerne tror, at Lucas har sagt, at hans far slog ham, mens moderen mener, at Lucas bare har villet fortælle, at hans far havde sagt, at det ikke var forbudt at slå på børn i hans barndom. Forældrerådgivningen råder forældrene til et skoleskift for Lucas, da det kan blive vanskeligt at genetablere et tillidsfuldt samarbejde mellem skole og forældre. Enhver borger skal efter servicelovens 154 og 155 underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn eller ung udsættes for vanrøgt; efter 153 og 155 har offentligt ansatte skærpet oplysningspligt. Det er den enkelte ansatte, som har underretningspligt, og det er strafbart ikke at opfylde den. Tavshedspligten kan aldrig tilsidesætte underretningspligten. Proceduren ved underretninger fastsættes af den enkelte kommune. Forældrene vil normalt blive orienteret om og bedt om samtykke til underretningen, men hvis der er mistanke om fx vold, incest eller pædofili, må kommunen først have mulighed for at undersøge sagen.

13 Når forældre føler sig magtesløse Lene på 10 år har siden 2. klasse gentagne gange været sendt uden for døren eller op på kontoret, hvor hendes mor så er blevet ringet op på sit arbejde og bedt om at afhente hende. For et par måneder siden blev Lene så bortvist for 14 dage og herefter visiteret til en specialskole for børn med indlæringsproblemer. Lenes mor fik samtidig tilbud om at besøge specialskolen sammen med Lene. Det viste sig her, at hun ville komme til at gå i klasse med fem ret voldsomme drenge, så forældrene takkede nej til tilbuddet. Lene fik derefter i første omgang lov at fortsætte i en parallelklasse på sin gamle skole i et efter hjemmets opfattelse problemfrit forløb. Men så kom skolens definitive påbud om overflytning til specialskolen, og hvis forældrene stadig afviste det, ville alternativet være, at Lene måtte hjemmeundervises eller flytte på privatskole. Forældrerådgivningen fraråder hjemmeundervisning og tilbyder sparring ved formulering af en eventuel klage til byrådet over sagsbehandlingen. Forældrerådgivningen tilbyder også at gå med som bisidder ved eventuelle møder med skolen og forvaltningen. At informere forældrene om forvaltningslovens bestemmelser om god sagsbehandling. At støtte forældrene i en vurdering af, om gældende regler i den aktuelle sag er blevet overholdt. Forældre bliver jævnligt frustreret over skolens afgørelser om deres barn, ikke mindst efter at folkeskoleloven i 2009 blev ændret, så skolelederens afgørelser vedrørende den enkelte elev ikke mere kan omgøres af kommunalbestyrelsen; dog bortset fra afgørelser om specialundervisning, som kan indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Men der kan stadig klages til kommunalbestyrelsen over sagsbehandlingen i forbindelse med en afgørelse. Her gælder forvaltningslovens bestemmelser om klagevejledning, notatpligt, partshøring og aktindsigt mv. Det er således en pligt for både skolen og forvaltningen at oplyse forældre om deres rettigheder og give klagevejledning, herunder om tidsfrister mv., samt, hvis klagen fører til et afslag, da skriftligt at begrunde hvorfor. At tydeliggøre forældrenes handlemuligheder i den givne situation. 13

14 Bisidder en mulighed At bistå forældrene med at kræve aktindsigt, og hvis sagsbehandlingen er mangelfuld, at få afklaret, om der er hjemmel for de trufne beslutninger. At støtte forældre, der oplever akterne i deres barns sagsmappe som tendentiøse, i at få vedlagt deres syn på sagen til brug for en mere dækkende sagsfremstilling. At fungere som repræsentant eller bisidder, hvis forældrene ønsker det. Andreas på 10 år går i en specialklasse og har et stort behov for kendte og trygge rammer. En ny lærers nye regler, bl.a. et forbud mod at være inde i frikvarteret, får Andreas til at flippe ud, hvorefter læreren med et par kollegers hjælp, men uden held prøver at få ham ud med magt. Da faderen efter opringning fra skolen kommer for at hente Andreas, ligger han hulkende på gulvet. Det tager nogen tid at få ham til at falde til ro, men da de er kommet hjem, konstaterer forældrene, at Andreas har fået blå mærker på armene og på ryggen. Herefter kontakter de Forældrerådgivningen, som råder til dels at bede skolen om et møde, hvor forløbet kan gennemdrøftes og det fremtidige samarbejde aftales, dels at tage fotos af mærkerne og gå til egen læge, så det kan dokumenteres, at der ikke er tale om en almindelig fastholdelse. Forældrerådgivningen informerer forældrene om vilkårene for at politianmelde sagen og tilbyder assistance til at klage til byrådet. På et møde mellem de involverede parter, hvor en repræsentant for Forældrerådgivningen deltager som bisidder, bliver det aftalt, at den pågældende lærer så vidt muligt ikke skal være alene med Andreas fremover og i begyndelsen helst slet ikke. Der kommer herefter atter ro over Andreas skolegang. Bisidderordningen giver erfaringsmæssigt forældrene ro og tryghed i en belastet situation og bidrager til, at konflikter nedtrappes, så der kan nås bæredygtige løsninger. Retten til at medbringe bisidder er hjemlet i forvaltningslovens 8, stk. 1, som siger, at den, der er part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Ved repræsentation taler repræsentanten for parten, mens bisidderen og parten som regel løbende supplerer hinanden. Forældrerådgivningen anbefaler principielt bisidderordning frem for repræsentation, idet forældrene derved sikres ejerskab til de trufne beslutninger og udbygger deres kompetence til selv bedre at klare lignende sager fremover. 14

15 Sparring i klagesager Yasmin har et handicap, som kræver hjælpemidler. Skolen har lovet at give den nødvendige støtte hertil, men trods gentagne henvendelser er dette ikke sket. Hendes far har tidligere henvendt sig til skolechefen om skolens manglende indsats, hvorefter der kortvarigt skete nogle forbedringer. Skolen har efterfølgende sendt underretning til de sociale myndigheder om, at Yasmin er meget kontaktsøgende, og det nævnes samtidig, at forældrene ikke vil samarbejde med skolen. Yasmins far føler sig nu sat i bås som kværulant. Han har derfor besluttet at flytte datteren til en skole i nabokommunen, men er bekymret for, hvilken historie skolen vil fortælle om ham. Forældrerådgivningen råder faderen til at søge aktindsigt for at læse, hvad skolen egentlig har liggende om ham, og orienterer om, at den gamle skole ikke må oplyse den nye om andet, end at Yasmin har modtaget specialundervisning, medmindre forældrene selv har givet tilladelse til det. At informere om juridiske bestemmelser med relevans for den skolesituation, som forældrene henvender sig om, herunder klageveje. At orientere om og hjælpe med at anvende skabelonerne på Forældrerådgivningens hjemmeside om fx aktindsigt og fuldmagt mv. Forældrerådgivningen funderer sin rådgivning i og har tilknyttet eksperter med et indgående kendskab til rammerne for skolens virksomhed og for sagsbehandling, dvs. spørgsmål i relation til folkeskoleloven, serviceloven, forældreansvarsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven med tilhørende bestemmelser. Forældrerådgivningen efteruddanner de frivillige rådgivere inden for disse områder samt i vejledning og konfliktløsning. At støtte forældre i skriftligt at opliste et sagsforløb, som de ser det ud fra barnets og deres synspunkt, herunder at gøre det så konkret og veldokumenteret som muligt. 15

16 Hvad ser forældrerådgivningen? Når en konflikt resulterer i kontakt til Forældrerådgivningen, skyldes det som regel især dårlig kemi. Det er de menneskelige relationer, der gør, at konfliktsituationer af skolens voksne ikke altid tackles med ønskelig professionalisme, dialog i øjenhøjde og gensidig respekt. Adskillige henvendelser skyldes således utilstrækkelig viden om og anvendelse af konfliktløsningsstrategier. Mange forældre savner en uvildig samtalepartner i forhold til skolens og forvaltningens personale. Det sker derfor jævnligt, at Forældrerådgivningen involveres i situationer, hvor svigtende eller mangelfuld sagsbehandling i skole og forvaltning har forværret et barns skolesituation, dvs. afvigelser fra de bestemmelser om god sagsbehandling, der er fastsat i bl.a. folkeskoleloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og serviceloven. Det skader barnets læring og trivsel i skolen, uanset om der er tale om ukendskab til gældende regler eller manglende vilje til at overholde dem. Kontakt til Forældrerådgivningen Den altoverskyggende årsag til henvendelser til Forældrerådgivningen er mangelfuld kommunikation og dårlige relationer mellem forældrene og de professionelle voksne om barnet. Det er især forældre til drenge, der kontakter Forældrerådgivningen. I mange henvendelser er der tale om, at skoleledelsen tilsidesætter eller mangler kendskab til dele af lovgivningen. Forældrerådgivningens telefon er åben hver dag kl Her kan man komme i kontakt med en rådgiver, som lytter til problemstillingen og kommer med forslag til, hvad der kan gøres. Forældrerådgivningen Kvægtorvsgade København V Tlf Forældrerådgivningen 2012 Forfattere: Solveig Gaarsmand og Signe Holm-Larsen Foto side 2: Kamma Ask Skotte Modelfotos: Mikal Schlosser side 5, 6 istockphoto side 9 Arkivfotos: Søren Hartvig side 10, 12, 15 ISBN: Der arbejdes løbende med etablering af lokale forældrerådgivninger rundt om i landet. Der findes allerede lokale rådgivninger i Odense og Høje Taastrup. Se mere på hjemmesiden: