Indhold Resume Henvendelser Hjemmeside Problemstillinger Om Forældrerådgivningen
|
|
- Grethe Mørk
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport 2018
2 Indhold Resume... 3 Henvendelser... 4 Antal henvendelser... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen... 5 Børnenes alder og køn... 5 Skoleform... 7 Hjemmeside... 8 Problemstillinger... 9 Inklusion og visitation Samarbejde og kommunikation Mistrivsel Skoleskift Orden og sanktioner Om Forældrerådgivningen Mission Vision
3 Resume I 2018 har der været 1425 henvendelser til Forældrerådgivningen. Hjemmesiden har haft unikke besøgende De problemstillinger, som oftest gav anledning til at kontakte Forældrerådgivningen var: Figur 1: Top fem over de problemstillinger, der oftest giver anledning til at kontakte Forældrerådgivningen Samlet set henvender de fleste forældre sig med spørgsmål om: manglende begrundelse for den afgørelse en skoleleder har truffet manglende inddragelse i beslutninger vedrørende deres barns skolegang eller trivsel et barns behov for specialundervisning eller specialpædagogisk støtte, der tilsidesættes med henvisning til dårlig økonomi 3
4 Henvendelser Antal henvendelser I 2018 har der i alt været 1425 rådgivninger i Forældrerådgivningen. Der har været 1158 rådgivninger på telefon i 2018, hvilket er på niveau med antallet i Udtræk fra vores teleselskab viser dog, at 1237 opkald til Forældrerådgivningen ikke er blevet besvaret, da der enten er blevet ringet uden for åbningstiden eller at rådgiverne har været optaget af anden rådgivning. Derfor arbejdes der i 2019 på at tilpasse åbningstiderne og udvide antallet af rådgivere, så åbningstiderne og tilgængeligheden i højere grad stemmer overens med brugernes behov. Figur 2: Antal ubesvarede opkald i 2018 fordelt på tidspunkt Der har været 267 rådgivninger på mail i 2018, hvilket er lavere set i forhold til 2017, hvor antallet var 362. Tilbagegangen i antallet af mails skyldes formentlig, at en kontaktformular på Forældrerådgivningens hjemmeside blev fjernet i foråret som følge af bestemmelserne i Persondataforordningen. Faldet i antallet af rådgivninger på mail viser, at det har betydning for brugerne, at det er nemt at komme i kontakt med Forældrerådgivningen, og at alle ikke nødvendigvis føler sig trygge ved at benytte telefonrådgivningen. Derfor arbejdes der på at tilbyde rådgivning via nye platforme som chat eller SMS i løbet af 2019, så Forældrerådgivningen kan nå flere brugere. Figur 3: Procentvis fordeling af rådgivningerne fordelt på platform 4
5 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen I 2018 kom 96 % af henvendelserne fra forældrene selv. De resterende 4 % kom primært fra bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Det er oftest mødre, der henvender sig til Forældrerådgivningen idet de stod for 75 % af det samlede antal henvendelser. Figur 4: Procentvis fordeling af spørgers relation til barnet Børnenes alder og køn 63 % af rådgivningerne sig om en dreng, mens 32 % af henvendelserne drejede sig om en pige. I de resterende 5 % af rådgivningerne blev barnets køn ikke oplyst. Figur 5: Procentvis fordeling af henvendelser fordelt på barnets køn 5
6 I forhold til alderen på de børn, rådgivningen drejer sig om, fordeler henvendelserne sig jævnt over skoleforløbet, dog med en lille overvægt af henvendelser omkring børn i indskolingen og på mellemtrinnet. Figur 6: Procentvis fordeling af henvendeler fordelt på barnets klassetrin Når henvendelserne til Forældrerådgivningen kategoriseres i forhold til køn ses det, at der er forskel på, hvilke problemstillinger forældrene henvender sig om, afhængig af barnets køn. Når forældrene henvender sig om en pige ses det af nedenstående, at de i højere grad henvender sig med spørgsmål om bl.a. mistrivsel og faglig udvikling. Når forældrene henvender sig om en dreng henvender dig sig i højere grad om problemstillinger som f.eks. inklusion og sanktioner. Figur 7: Procentvis fordeling af problemstillinger fordelt på barnets køb 6
7 Skoleform Når rådgivningerne kategoriseres i forhold til i forhold til skoleform, fordeler de sig således: Figur 8: Procentvis fordeling af henvendelser fordelt på barnets skoleform 7
8 Hjemmeside På kan forældre finde råd og vejledning omkring børns skolegang enten via hjemmesidens vidensbank eller anonymiserede spørgsmål og svar fra henvendelser til Forældrerådgivningens brevkasse. Mange af de forældre, der henvender sig til Forældrerådgivningen, har allerede orienteret sig på hjemmesiden. Figur 9: Antal unikke besøg på hjemmeside
9 Problemstillinger Når forældre henvender sig til Forældrerådgivningen er det oftest i forhold til en problemstilling, der kulminerer netop nu. Det kan være en indkaldelse til et møde på skolen eller en episode, der fik bægret til at flyde over. Henvendelserne drejer sig ofte om flere problemstillinger, og kan derfor være meget komplekse. Figur 10: Procentvis fordeling af henvendelserne fordelt på problemstilling I det følgende udfoldes de fem problemstillinger, der oftest har givet anledning til, at forældre kontakter Forældrerådgivningen. 9
10 Inklusion og visitation Spørgsmål omkring inklusion og visitation er den problemstilling, der oftest rådgives omkring i Forældrerådgivningen, da 15 % af rådgivningerne omhandler dette emne. Oftest henvender forældrene sig med spørgsmål omkring deres eget barn, der enten modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte eller hvor forældrene mener, at deres barn har behov for støtte. Forældrerådgivningen ser fortsat en tendens til, at der i sager om tildeling af specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte ofte gives mangelfulde begrundelser for den afgørelse en skole har truffet, hvilket følgende gengivelse af en rådgivning er et eksempel på: Dreng med autismediagnose er inkluderet i almen klasse. Drengen har ikke fået tilbudt specialpædagogisk støtte, og skolelederen siger, at der ikke er ressourcer til det og at drengen ikke kan indstilles til PPR, da han allerede har en diagnose. Drengen mistrives og forældrene er meget bekymrede for ham. Moren har selv kontaktet PPR, men der er lang ventetid. Hun er fortvivlet og efterspørger rådgivning i forhold til, hvad familien skal gøre Ud over de mangelfulde begrundelser i forhold til tildeling af specialundervisning eller specialpædagogisk støtte ser Forældrerådgivningen også en tendens til, at familiens perspektiver og erfaringer med løsninger der kan imødekomme barnets udfordringer ikke i tilstrækkelig grad tillægges værdi, hvilket det følgende er et eksempel på: Barn med behov for genkendelighed og struktur har det svært i skolen. Der er mange vikarer og moren mener ikke, at klassens lærere er gode til at tage hensyn til hendes barn. Barnet reagerer med vredesudbrud både i skoletiden og ved afhentning, og viser tydelige tegn på mistrivsel. Hjemme har familien en meget struktureret hverdag, som har reduceret antallet af konflikter. Der har været gentagne møder på skolen, men moren oplever, at skolen ikke er interesseret i at høre, hvilke positive erfaringer, de har gjort sig hjemme. Moren føler, at skolelederen bare venter på, at de finder en anden skole. Det er Forældrerådgivningens vurdering, at antallet af konflikter, der opstår mellem skole og hjem omkring inklusion ville minimeres, hvis elev og forældre i langt højere grad informeres tilstrækkeligt om grundlaget for en afgørelse, og hvis familien inddrages som ligeværdige parter i vurderingen af, hvad skolen kan gøre for at hjælpe barnet. 10
11 Endvidere ser Forældrerådgivningen en tendens til, at det kan være vanskeligt for elever der går på fri og privatskoler at få tildelt den specialundervisning eller specialpædagogiske støtte, de har behov for, hvilket nedenstående citat er et eksempel på: Vores datter går på privatskole, hvor hun trives socialt. Sagen er den, at hun har det svært fagligt, og vi tror, hun har behov for noget støtte eller specialundervisning. Vi har fået at vide af skolens leder, at specialundervisning ikke er en del af skolens tilbud, så hvad gør vi så nu? Samarbejde og kommunikation I 2018 drejede knap 12 % af rådgivningerne sig om vanskeligheder i samarbejdet og kommunikationen mellem skole og hjem. Dermed er det den problemstilling, som næstflest henvendelser drejede sig om. Vanskelighederne i samarbejdet mellem skole og hjem varierer i konfliktniveau, og er i langt de fleste tilfælde kombineret med andre problemstillinger i forhold til barnets skolegang. Hovedparten af henvendelserne omkring vanskeligheder i samarbejdet mellem skole og hjem drejer sig om forældrenes samarbejde med skolen om deres eget barn. Kendetegnende for disse henvendelser er, at forældrene oplever, at det kan være vanskeligt at få genetableret en dialog med skolens personale eller ledelse efter en konflikt, hvilket følgende gengivelse af en rådgivning er et eksempel på: Familie har gennem længere tid forsøgt at gå i dialog med klassens lærere omkring deres søn, der ikke trives i sin klasse. Lærerne mener, at de skal se tiden an og forsøge at lave flere legeaftaler. Moren har nu skrevet til afdelingslederen, og også forsøgt at ringe. Men der bliver ikke svaret på hendes mails og heller ikke ringet tilbage. Vanskeligheder i samarbejdet mellem skole og hjem kan også opstå, når forældrene ønsker at samarbejde med skolens ledelse om en problemstilling, der vedrører en lærer. Det er den følgende gengivelse af en case et eksempel på: Mor ringer på vegne af forældregruppe. Deres børns klasse har haft seks klasselærere på fire år. Der er meget uro i klassen, drillerier og forældrene er også bekymrede for det faglige niveau. Den klasselærer, som klassen har fået nu, taler grimt til børnene og har sagt på forældremødet, at klassen nærmest er umulig at være sammen med. Forældrene har henvendt sig til skolelederen, men de afvises med beskeden om, at de skal forsøge at se det positive i tingene. 11
12 Mistrivsel Mistrivsel er den tredje hyppigste årsag til, at forældre kontakter Forældrerådgivningen. Når et barn mistrives i skolen kan det have mange årsager, og det er ofte nødvendigt at både skole og hjem samarbejder om en tidlig og flersidig indsats, så problemerne ikke ender i en fastlåst situation. 30 % af rådgivningerne om mistrivsel er også kombineret med et længerevarende fravær fra skolen. Mistrivsel og fravær fra skolen kan være eskaleret over længere tid, men det er Forældrerådgivningens vurdering, at mistrivsel og fravær i lige så høj grad rammer elever, der ikke tidligere har udvist tegn på mistrivsel. Fælles for familierne er, at situationen er forbundet med stor afmagt og frustration, hvilket det følgende citat er et eksempel på: Det er som om de voksne på skolen bare ikke vil se, at børnene i den klasse ikke fungerer sammen af sig selv. Min søn er gået fra at være velfungerende, glad og i god trivsel i børnehaven til tre måneder inde i børnehaveklassen at være fyldt med vrede og sige, at han bare ville ønske, at han ikke var her ( ) Han har været hjemme fra skole i mere end en måned nu. Skolen vil ikke tale med mig om, hvad der kan gøres for at klassen bliver et rart sted for alle at være og de mener, at det kan kun er deres ansvar at hjælpe min søn, hvis jeg tvinger ham i skole. Skoleskift I 2018 drejede 8 % af rådgivningerne sig om skoleskift, og er dermed den fjerde hyppigste årsag til, at forældre kontakter Forældrerådgivningen. Henvendelserne om skoleskift deler sig i to hovedgrupper: dem, hvis barn mistrives, og dem, hvor forældrene er skilt, men er uenige om, hvilken skole barnet skal gå på. I de familier, hvor mistrivsel er årsag til, at forældrene overvejer et skoleskift, har familien ofte overvejet skoleskiftet over længere tid, og de ønsker rådgivning i forhold til at afklare, om et skoleskift kan være den rigtige løsning for deres barn, hvilket nedenstående citat er et eksempel på: Jeg skriver til jer med ønske om at få råd fra en objektiv og faglig vinkel omkring et evt. skoleskift for min datter. Hun trives ikke rigtig i sin klasse, og har selv nævnt flere gange, at hun gerne vil skifte skole. ( ) Jeg er ganske enkelt i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, og vil gerne høre jeres vurdering (Citat fra mail sendt til Forældrerådgivningen) 12
13 Skoleskift kan også være årsag til konflikt i de familier, hvor forældrene er skilt, men stadig har fælles forældremyndighed, hvilket følgende citat er et eksempel på: Sagen er den, at jeg og min nye kæreste ønsker at flytte sammen i hans hus 40 km fra, hvor jeg bor nu. Min søn vil gerne flytte, og er OK med, at han skal skifte skole. Min eksmand vil ikke tillade, at vores søn skifter skole, men det er ikke muligt for mig at køre min søn frem og tilbage i skole hver dag og samtidig nå på arbejde. Kan min eksmand virkelig godt spænde ben for skoleskiftet?. Eksemplet viser, at intentionen om, at forældre med fælles forældremyndighed kan samarbejde ikke altid lader sig realisere. Dette kan placere både skole og barn i en vanskelig situation, og Forældrerådgivningen søger altid at have fokus på barnets bedste i rådgivninger som den ovenstående Orden og sanktioner Skolens ordensregler og sanktionsmuligheder er den femte hyppigste årsag til, at forældre kontakter Forældrerådgivningen, idet knap 8 % af rådgivningerne omhandler dette emne. Når Forældrerådgivningen kontaktes i forhold til ordensregler og sanktioner er der ofte i forhold til en situation, der er kulmineret samme dag. Forældrene er ofte forundrede over skoleledernes afgørelse, og ofte er forældrene ikke blevet hørt inden en sanktion er blevet sat i værk. Det er det følgende citat et eksempel på: Vores søn har sammen med nogle andre drenge lavet ballede i et frikvarter, hvor nogle af de yngre elever har følt sig utrygge. Skolen har i dag sendt min søn hjem fra skolen uden at give os besked og bedt ham om at blive hjemme resten af ugen. Vi har først her til aften fået en mail fra skolen om dette. Vi er med på, at vores søn skal opføre sig ordentligt, men undrer os over, at skolen bare kan sende ham hjem. Han er trods alt kun 12 år Når en skoleleder træffer en afgørelse om f.eks. bortvisning af en elev stiller forvaltningsloven en række grundlæggende krav til skolerne om, at forældrene skal høres, før der træffes en afgørelse, og at afgørelsen skal begrundes. Dertil kommer, at skolen har pligt til at dokumentere hændelsesforløbet (notatpligt). En ordentlig proces sikrer dels, at forældrene og barnet får mulighed for at give deres version af forløbet, dels at forældre og barn forstår indholdet af afgørelsen og årsagerne til skolelederens afgørelse. Eksemplerne fra Forældrerådgivningen viser, at skolelederne i praksis ikke altid følger de forvaltningsretlige principper. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem for børn og forældre, der kan vanskeliggøre samarbejdet mellem skole og hjem. 13
14 Forældrerådgivningen kontaktes også af forældre, der oplever, at en inkluderende og anerkendende pædagogik i nogle tilfælde erstattes med restriktive regler, der ligger ud over de bestemmelser, der er hjemmel til i lovgivningen. Det følgende er et uddrag fra et klasseregelsæt fra en specialklasse, som er blevet sendt til Forældrerådgivningen. Det er Forældrerådgivningens vurdering, at de skitserede problemer burde kunne løses pædagogisk: Hvis man har en dårlig dag, og ikke kan lade være med at bande, ringes man hjem Al elektronik som tablets, IPads eller mobiler må kun benyttes i bestemte tidsrum. Hvis en elev har elektronik fremme i skoletiden, ringes eleven hjem Adfærd som mobning i skoledagen, træthed, hvor der soves i skoletiden, frustrationer, hvor der ødelægges i klasselokalet udløser, at man ringes hjem 14
15 Om Forældrerådgivningen Mission Forældrerådgivningen fremmer skolebørns trivsel og læring ved at rådgive og informere forældre og andre, der oplever vanskeligheder i forbindelse med et barns skolegang. Vision Forældrerådgivningen vil: tilbyde en stadig mere kvalificeret og let tilgængelig rådgivning og være alment kendt som den førende rådgivningstjeneste inden for sit felt styrke samarbejdet mellem skole og hjem ved at sætte fokus på forældrenes ressourcer, handlemuligheder og ansvar bidrage med viden, der kan styrke Skole og Forældres interessevaretagelse Forældrerådgivningen er en uvildig rådgivning, hvor forældre og andre, der oplever vanskeligheder i forhold til et barns skolegang, kan få anonym rådgivning via telefon eller mail. Udgangspunktet for al rådgivning ved Forældrerådgivningen er at have fokus på forældrenes egne ressourcer og handlemuligheder i samarbejdet mellem skole og hjem. I rådgivningen lytter vi altid til forældrene, og søger at hjælpe dem med at løse en problemstilling med fokus på, hvad der er bedst for deres barn. Forældrerådgivningen er forankret i Skole og Forældre, og er et tilbud til alle skolebørns forældre uanset skoleform. Forældrerådgivningen har eksisteret siden 2006, og er finansieret af Undervisningsministeriet gennem finanslovsbevillinger i form af driftslignende tilskud. Forældrerådgivningen har åbent alle skoledage fra kl til Det tilstræbes, at der hver dag er to rådgivere klar til at besvare telefonen. Endvidere tilstræbes det, at spørgsmål via mail besvares inden for tre arbejdsdage. Rådgiverne ved Forældrerådgivningen er frivillige, der ulønnet arbejder for at fremme skolebørns trivsel og læring. Alle rådgivere har gennem en årrække beskæftiget sig med børn, familier og samarbejdet mellem skole og hjem ofte som skoleleder eller ansat ved en kommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Ud over de frivilliges erhvervserfaring sikrer Forældrerådgivningen gennem kursusforløb, at alle rådgivere har de fornødne kompetencer og ressourcer til at yde en kompetent og professionel rådgivning. Ved udgangen af året var der 20 aktive rådgivere. 15
16 Tak for snakken. Det var virkelig rart at få nogle gode råd til, hvordan vi kommer videre. Rasmus Edelberg Landsformand, Skole og Forældre Telefon: Anne Klebak Rådgivningsleder, Forældrerådgivningen Telefon:
Resume Om Forældrerådgivningen Problemstillinger Hjemmesiden
Årsrapport 2017 Indhold Resume... 2 Om Forældrerådgivningen... 3 Mission... 4 Antal henvendelser... 5 Platform for henvendelse... 6 Børnenes alder og køn... 6 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen...
Læs mereForældrerådgivningens årsrapport 2015
Forældrerådgivningens årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse Resume af Årsrapport 2015... 1 Om Forældrerådgivningen... 1 Vision... 2 Antal henvendelser til Forældrerådgivningen... 3 Forældrerådgivningens
Læs mere2014 Årsrapport Forældrerådgivningen
2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender
Læs mereResume Om Forældrerådgivningen Problemstillinger Hjemmesiden
Årsrapport 2017 Indhold Resume... 2 Om Forældrerådgivningen... 3 Mission... 4 Antal henvendelser... 5 Platform for henvendelse... 6 Børnenes alder og køn... 6 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen...
Læs mereSkole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012
Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene
Læs mereForældrerådgivningens årsrapport 2016
Forældrerådgivningens årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse Resume af Forældrerådgivningen årsrapport for 2016... 3 Antal henvendelser til Forældrerådgivningen... 4 Forældrerådgivningens hjemmeside... 5
Læs mereForældrerådgivningen Skole og Forældre
2013 Forældrerådgivningen Skole og Forældre ÅRSRAPPORT 2013 SKOLE OG FORÆLDRE Kvægtorvsgade 1, 1710 Kbh. V. Indhold Forord... 2 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 2 Hvem henvender sig
Læs mereved Solveig Gaarsmand Leder af Forældrerådgivningen
Årsrapport 2011 ved Solveig Gaarsmand Leder af Forældrerådgivningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Status... 2 Henvendelser... 3 Alder og køn... 4 Hovedårsager til, at forældre
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereVed klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.
Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereLYT OG SPØRG... SKRIV NED... OG REFLEKTER
MOBNINGeller når børn siger MOBNING, skal vi være nysgerrige! PRANK DRILLERI LYT OG SPØRG... SKRIV NED... OG REFLEKTER NÅR VI TALER OM MOBNING, SKAL VI TÆNKE OS OM, FOR DET ER SVÆRT AT FINDE ET ORD, DER
Læs mereEn flue på væggen. Indholdsfortegnelse. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
En flue på væggen Det var onsdag morgen, og klokken ringede ind til dansk for eleverne i 4.b. Jeg havde i min egenskab af inklusionsforsker fået lov at være flue på væggen i dansktimen. Klassen havde nemlig
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Søerne. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25
Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 25 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse på
Læs mereSigne Holm-Larsen: Om Forældrerådgivningen. Af Signe Holm-Larsen
Af Signe Holm-Larsen Forældrerådgivningen er en del af Skole og Samfund. Forældrerådgivningens virksomhed er startet i 2006 med støtte i satspuljemidler. Til projektet er knyttet frivillige rådgivere,
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereOrdensregler på Mølholm Skole.
Ordensregler på Mølholm Skole. Uddrag af visioner for Mølholm Skole. På Mølholm Skole vil vi trivsel for alle. På Mølholm Skole skal tryghed, humor og de fysiske rammer medvirke til, at alle føler tilknytning.
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereSkolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
Læs mereAntimobbestrategi for Ubberud Skole
Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategien har til formål at forebygge mobning på Ubberud Skole ved at: - skabe og styrke gode og trygge fællesskaber mellem eleverne - gøre elever, lærere
Læs mereAntimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013
KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Uglebro Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Værdigrundlag Mission AT UDVIKLE, PRÆSTERE OG INKLUDERE Vision Forældre ønsker og vælger Tønder Distriktsskole, fordi det er den bedste skole. Forældrene oplever sig som aktive samarbejdspartnere og inddrages
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereAntimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil: Have tolerante børn Skabe trygge forpligtende fællesskaber Have at ethvert barn oplever at være
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereUndervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013.
Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undersøgelse: Der er taget udgangspunkt i et samtaleark fra DCUM (Dansk Center for Undervisning). Vi har valgt at uddele samtalearket til samtlige elever,
Læs mereTrivselspolitik, Østskolen
Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0D 4 5,3% 0E 5 6,6% 1E 3 3,9% 2D 6 7,9% 2E 2 2,6%
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereVi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.
Vision: Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives. Definition af trivsel Hoven Friskole bygger på 5 værdier: Individ og fællesskab Ansvar Tryghed og nærvær Kompetencer Kommunikation
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereSammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10:
Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Afd. I: Det er fremover vigtigt at have fokus på: Sproget, at man taler pænt til hinanden. Drillerier, at sikre at man ikke gør hinanden
Læs mereTrivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)
Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi) På Nr. Asmindrup Friskole arbejder vi målrettet med trivsel, da vi mener, at god trivsel er en forudsætning for at lære. Antimobbestrategien
Læs mereundervisningsmiljø 2014
undervisningsmiljø 2014 I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til følgende temaer: - indeklima - fysiske og æteriske rammer - sundhed - trivsel - fagligt læringsmiljø Skolen scorer meget positivt i
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereKære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse
Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereHøjmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi
Højmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi Højmark Børneverden Trivselsvision værdisæt, politik og antimobbestrategi Det er vort mål, at trivslen i Højmark Børneverden ligger helt i top. Dette
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs merePædagogisk målsætning på Dia Privatskole
ORDENSREGLER 2018 På DIA Privatskole er det vores vision at skabe en skole, hvor alle trives fagligt og socialt og oplever personlig udvikling i et ligeværdigt, respektfuldt og anerkendende miljø, der
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs mereØdelæggelse af computer
Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereDen fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende:
Antimobbestrategi Pr. 4. april 2017 er Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs merepå skolen: Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
Undervisningsmiljøvurdering 2007 Indledning Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt [1]
Læs mereSamarbejde og kommunikation med forældre
Samarbejde og kommunikation med forældre Skolens teoretiske grundlag På Munkebo Skole arbejder vi med afsæt i systemisk tænkning. Det betyder, at vi ser alle sociale relationer som systemer. Familien,
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereVELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE
1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE Vejledning Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereTrivselserklæring, Hylleholt skole
Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereElevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø
Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Rapport ud fra undersøgelse forår 2017 Metode I tillæg til de løbende trivselsundersøgelser er skolen iflg. loven forpligtet til hvert 3. år at
Læs mereForældretilfredshedsundersøgelse 2011
Jægerspris Skole DEU Dokumentation - Evaluering - Udvikling Februar 2011 INFORMATION FRA SKOLEN FORÆLDREINTRA Jeg bruger skolens hjemmeside Jeg bruger ForældreIntra En eller flere gange om ugen 51% 152
Læs mereAntimobbestrategi på Paradisbakkeskolen
Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen Skolens ledelse skal stå i spidsen for antimobbestrategien, og gribe ind overfor mistrivsel i almindelighed og mobning i særdeleshed. Alle skal bidrage til at fremme
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereLangeskov SKOLE 5550 LANGESKOV
Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereNår det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes
Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår
Læs mereFormål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation... 5 - Hvornår og hvordan
Læs mere