AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har den 18. september 2014 modtaget en bestilling vedrørende muligheder for anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte. Nedenstående notat er udarbejdet af seniorforskere Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen og Lise Nistrup Jørgensen samt professor Jørgen E. Olesen og professor Jørgen Eriksen, alle fra Institut for Agroøkologi. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Susanne Elmholt Seniorforsker Dato: 01. oktober 2014 Direkte tlf.: Fax: Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: sel Side 1/1 Kopi til: Center for Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 1. oktober 2014 Anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, Lise Nistrup Jørgensen, Jørgen E. Olesen og Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi Fra bestillingen: Fra 2015 vil ca. 30 % af den direkte arealstøtte blive afhængig af en række grønne krav. Et af disse krav er, at 5 % af omdriftsarealet skal udlægges med miljøfokusområder (MFO). Der er i februar 2014 indgået aftale mellem Folketingets partier og Regeringen om, hvilke elementer der kan/skal indgå som MFO i den grønne støtte. I første omgang er kvælstofbindende afgrøder ikke medtaget som MFO. Men muligheden genovervejes nu, bl.a. fordi vægtningsfaktoren for disse afgrøder er hævet fra 0,3 til 0,7 samt at de medtages i alle de andre EU-lande som MFO. I den seneste korrespondance bekræfter I konklusionen fra en besvarelsen fra april, der siger, at bælgsæd generelt øger risikoen for udvaskning. De nærmere regler om kvælstoffikserende afgrøder fremgår af forordning nr. 639/2014 af 11. marts Det fremgår af præamblens nr. 57, at medlemsstaterne bør fastsætte regler, der forhindrer, at dyrkningen af kvælstofbindende afgrøder medfører øget kvælstofudvaskning og forringet vandkvalitet, hvilket ikke er foreneligt med målene i direktiv 91/676/EØF og direktiv 2000/60/EF og bringer målet om biodiversitet i fare. Medlemsstaterne bør også udarbejde en liste over kvælstofbindende afgrøder, der anses for at bidrage til forbedring af biodiversiteten. Af forordningens artikel 45, stk. 10, fremgår det direkte, at den enkelte medlemsstat skal udarbejde en liste, der indeholder de kvælstofbindende afgrøder, som den pågældende medlemsstat anser for at bidrage til forbedring af biodiversiteten. Disse afgrøder skal være til stede i vækstperioden. Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvor der må dyrkes kvælstofbindende afgrøder, der kvalificerer sig som miljømæssige fokusområder. Disse regler skal tage hensyn til behovet for at opfylde målsætningerne i direktiv 91/676/EØF og direktiv 2000/60/EF, eftersom kvælstofbindende afgrøder kan øge risikoen for kvælstofudvaskning om efteråret. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser navnlig om produktionsmetoder. NaturErhvervstyrelsen anmoder om, at AU i samarbejde med Videncentret for Landbrug (VfL) kommer med et bud på, hvordan kvælstofbindende afgrøder kan medtages som MFO, dels uden at vandmiljøet belastes unødigt(eller den potentielle øgede risiko for udvaskning fra afgrøderne neutraliseres af andre tiltag) og dels så pesticidbelastningen ikke forøges så den har betydende, negativ indflydelse på biodiversiteten. 1

3 NaturErhvervstyrelsen forventer, at der snarest arrangeres et sættemøde, hvor styrelsen deltager. NaturErhvervstyrelsen foreslår, at der i forbindelse med løsningen blandt andet overvejes følgende: Hvilke kvælstofbindende afgrøder vil bidrage mest til forbedring af biodiversiteten? Er der forskel på udvaskningsrisikoen fra forskellige kvælstofbindende afgrøder? I hvilket omfang kan eksisterende efterafgrøder anvendes for at afbøde risiko for forøget kvælstofudvaskning, hvis arealet med kvælstoffikserende afgrøder forøges? Er der andre tiltag end efterafgrøder og/eller vinterafgrøder, der kan anvendes til at mindske udvaskningsrisikoen? Hvilke proteinafgrøder kan med fornuftig dyrkningsmæssig praksis efterfølges af en mellem- eller efterafgrøde (evt. som udlæg i den voksende afgrøde)? Er der forskel på hvor godt forskellige typer efterafgrøder (eller anvendelsen af efterafgrøder) kan rydde op efter en kvælstofbindende afgrøde? Er der dyrkninspraksisser for kvælstofbindende afgrøder, der kan sikre, at anvendelsen af pesticider ikke forøges til et niveau, der har negativ betydning for biodiversiteten set i forhold til dyrkning af andre markafgrøder. I forhold til mulighederne for kontrol er det væsentligt at være opmærksom på, at den direkte arealstøtte principielt er en 1-årig støtteordning. En løsning skal derfor være mulig at kontrollere inden for et støtteår. Besvarelse: Det blev i forbindelse med denne besvarelse afholdt et indledende videolinkmøde fredag den 19. september 2014 med deltagelse af NaturErhvervstyrelsen (NAER), Videncentret for Landbrug (VfL) og Aarhus Universitet (AU), AGRO. På mødet redegjorde NAER for, at hovedfokus med bælgplanter som MFO er todelt. Det drejer sig dels om at øge produktionen af protein og dermed mindske importen dels om at øge biodiversiteten. Desuden blev det oplyst, at bælgplanter i MFO-regi alene omfatter kvælstoffikserende afgrøder dyrket i renbestand. Tirsdag den 30. september blev der igen afholdt et videolinkmøde med samme deltagerkreds. Her blev det aftalt, at NAER sender en oversigt over de afgrøder, der forventes at kunne indgå som MFO. Denne liste er indsat som Bilag 1. Som det fremgår af Bilag 1, indeholder listen over eventuelle fremtidige MFObælgplantearter både bælgsæd, som f.eks. ærter, lupin og hestebønne samt græsmarksbælgplanter som f.eks. lucerne. Hvilke kvælstofbindende afgrøder vil bidrage mest til forbedring af biodiversiteten? Ved en kvalitativ vurdering af de forskellige muligheder for at opfylde kravene til MFO konkluderede Fredshavn & Strandberg (2013), at proteinafgrøder næppe ville bidrage til biodiversiteten men alene til fødesupplement til en række af agerlandets mest almindelige arter som f.eks. hare og rådyr. Olesen et al. (2013) beregnede for en bruttoliste af MFO-elementer effekten på udvaskningsreduktion, fosfor, klima samt biodiversitet og vurderede efterfølgende vægtningen af MFO-elementerne (Olesen, 2013). I begge tilfælde lå Fredshavn & Strandberg (2013) bag vurdering og vægtning i forbindelse med biodiversitet. I en senere redegørelse vedr. biodiversitet blev hestebønne vurderet til at være mere positiv for den biologiske mangfoldighed end markært (Strandberg & Strandberg, 2014). Endelig blev der i juni

4 udarbejdet en prioriteret liste over kvælstoffikserende afgrøder efter deres bidrag til forbedring af biodiversiteten (Strandberg, 2014). Heraf fremgik følgende prioritering: 1. Hvidkløver 2. Andre kløvere 3. Lucerne 4. Serradel 5. Fodervikke 6. Lupin 7. Hestebønne 8. Markært 9. Sojabønner Prioriteringen blev ifølge Strandberg (2014) gennemført ud fra en vægtning af følgende parametre: Dyrkningsform mht. typisk jordbearbejdning Pesticidanvendelse Oplysninger om blomstring Flerårige kulturer blev af Strandberg (2014) vurderet at forbedre biodiversiteten mere end enårige kulturer. Graden af jordbearbejdning i forbindelse med etablering af de enkelte afgrøder havde ligeledes indflydelse på prioriteringen. Sidstnævnte parameter må dog anses for mindre vigtig, da det for langt hovedparten drejer sig om større eller mindre sådybde i en allerede pløjet jord. Er der forskel på udvaskningsrisikoen fra forskellige kvælstofbindende afgrøder? Andersen et al. (1994) viste, at der efter ærter var efterladt mere uorganisk kvælstof i jorden end efter vårbyg. På sandjord drejede det sig om ekstra 19 kg N/ha i cm, mens der på lerjord var 15 kg N/ha i 0-50 cm dybde. Jensen & Haahr (1990) målte tilsvarende et øget indhold af uorganisk N på 30 kg N/ha i cm sammenlignet med havre. Dyrkning af ærter resulterede i både Jensen (1991) og Jensen & Haahr (1990) i en øget kvælstofoptagelse i en efterfølgende afgrøde/efterafgrøde sammenlignet med korn som forfrugt. Således var kvælstofoptagelsen i forskellige efterafgrøder fra ca. 8 til 30 kg N/ha højere efter ærter end efter vårbyg (Jensen, 1991), mens kvælstofoptagelsen om efteråret som gennemsnit af vinterhvede, vinterbyg og vinterraps var 15 kg N/ha højere efter ærter end efter havre (Jensen & Haahr, 1990). Der er målt større kvælstofudvaskning efter ærter end efter vårbyg, og vinterhvede kunne kun i begrænset omfang reducere tabene sammenlignet med ubevokset jord (Kjellerup 1991; Thomsen et al., 2001). Af ovenstående fremgår, at der generelt må forventes en højere udvaskningsrisiko ved dyrkning af bælgplanter sammenlignet med ikke-kvælstoffikserende afgrøder. Af denne grund blev bl.a. ærter karakteriseret som en højrisikoafgrøde (Johnson et al., 2002). Der findes ikke relevante sammenlignende data for udvaskningen fra forskellige bælgplanter i renbestand, hvorfor der alene kan svares ud fra generelle betragtninger. Bælgplanter vil i kraft af deres kvælstoffikserende evne øge jordens indhold af kvælstof sammenlignet med ikke-kvælstoffikserende afgrøder. Ud over at fiksere kvælstof kan bælgplanter også optage uorganisk kvælstof fra jorden og på den 3

5 måde tilbageholde kvælstof. En veludviklet bælgplanteafgrøde vil altså både kunne fiksere frit kvælstof og tilbageholde mineraliseret kvælstof fra jorden. Bælgplanter har generelt et lavt C/N-forhold, og der vil derfor hurtigt kunne frigives mineralsk kvælstof ved omsætning af efterladt plantemateriale (Jensen, 1997). Alt andet lige kan flerårige bælgplanter forventes at fiksere mere kvælstof end enårige bælgplanter i løbet af dyrkningsperioden. Kvælstoffikseringen må også forventes påvirket af væksten, således at f.eks. soja, der under danske forhold må betragtes som værende meget usikker (Pedersen et al., 2009) formentlig har en lavere fiksering og kvælstofoptagelse end bælgplanter, der er bedre tilpasset danske klimaforhold. I tilfælde af at høsten slår fejl, vil risikoen for øget udvaskning være større fra bælgplanter end fra kornafgrøder på grund at det større kvælstofindhold i afgrøden. Selvom bælgplanter generelt øger risikoen for efterfølgende udvaskning, er der forskel på, hvor i landet risikoen er størst. En væsentlig del af lerjordene i Danmark findes i nedbørsfattige områder, hvorfor risikoen for øget udvaskning i disse områder er betydeligt mindre end på sandjord i et nedbørsrigt område. Udvaskningsbegrænsende foranstaltninger efter bælgplanter kan i disse tilfælde betragtes som en slags forsikring, som det også er tilfældet for efterafgrøder (Hansen og Thomsen, 2014). I hvilket omfang kan eksisterende efterafgrøder anvendes for at afbøde risiko for forøget kvælstofudvaskning, hvis arealet med kvælstoffikserende afgrøder forøges? Som det fremgår af Hansen et al. (2014), kan der ikke opstilles krav til dyrkningen, som medfører, at risikoen for merudvaskning efter bælgplanter helt elimineres i forhold til dyrkning af ikkekvælstoffikserende afgrøder. Der kan dog anvises tiltag, som f.eks. anvendelse af efterafgrøder, til at reducere risikoen for merudvaskning. Da de forskellige arter, der evt. vil kunne indgå som MFO-afgrøder (Bilag 1), dyrkes i meget forskellige systemer, kan der imidlertid ikke angives generelle foranstaltninger, der vil gælde for alle arter. Derfor er der her skitseret tiltag for de forskellige grupper af bælgplanter: Markært og ærter til konsum: Det vurderes, at efterafgrøder vil være mere effektive til at minimere kvælstofudvaskningen end vintersæd. Ligeledes forventes tidlig såning af vintersæd at kunne øge kvælstofoptagelsen i forhold til vintersæd sået til normal tid. For vinterhvede er der f.eks. estimeret en øget kvælstofoptagelse på ca. 7 kg N/ha ved at rykke såtidspunktet fra den 23. september til den 7. september, hvilket antages at mindske kvælstofudvaskningen tilsvarende (Thomsen & Hansen, 2014). Ærtehelsæd: Anvendes fortrinsvis til kvægfoder og kan dyrkes alene eller med udlæg af græs eller kløvergræs. Det vurderes, at der ikke kan peges på dyrkningstiltag, der minimerer udvaskningsrisikoen yderligere i forhold til en praksis med græs- eller kløvergræsudlæg. Alternativt vil tidligt sået vintersæd være mere effektivt end vintersæd sået til normal tid. Hestebønne og sødlupin: Høstes ofte senere end ærter, hvilket kan forhindre etablering af tidligt sået vintersæd og forringe etablering og vækst af efterafgrøder. Lucerne: Lucerne dyrkes normalt som flerårig slætafgrøde og henregnes til fodergræs efter de regler, der gælder mht. hensyn til omlægningstidspunkt. Det vil sige, at omlægning ikke må finde sted mellem 1. juni og 1. november (JB 7-9) eller 1. februar, med mindre man omlægger til andet fodergræs eller grønkorn inden 15. august. Hvis lucerne anerkendes som MFO, vurderes det, at der ikke kan opstilles bedre alternativer til minimering af udvaskningsrisiko, end hvad der gælder for den nuværende dyrkning af lucerne mht. tidspunkt for omlægning. Det forventes således, at etablering af en efterafgrøde eller tidlig 4

6 såning af vintersæd ikke vil mindske risikoen for udvaskning i forhold til, at lucerne følger reglerne for omlægning, og dermed efterfølges af vårsæd. Hvidkløverfrø: Hvidkløver til frø etableres ofte i vårsæd året før, og en del af arealet efterfølges af engrapgræs udlagt i afgrøden, mens resten oftest efterfølges af vintersæd. Det vurderes, at der ikke kan opstilles krav, der minimerer udvaskningsrisikoen i forhold til hvidkløver dyrket med engrapgræs i de(t) efterfølgende år. For hvidkløver til frø efterfulgt af vintersæd gælder samme problematik som for ærter, nemlig at efterafgrøder og tidligt sået vintersæd anses for mere effektive til at minimere udvaskningsrisikoen end vintersæd sået til normal tid. Rødkløverfrø: Høstes forholdsvist sent, hvorfor det kan være problematisk at etablere efterafgrøder og tidligt sået vintersæd på arealet. Kløver til slæt: For kløver til slæt vurderes som for lucerne, at det mest effektive mht. at minimere udvaskningsrisikoen er at følge de regler, der er gældende for omlægning af fodergræs. Det vil sige, at omlægning ikke må finde sted mellem 1. juni og 1. november (JB 7-9) eller 1. februar med mindre man omlægger til andet fodergræs eller grønkorn inden 15. august. Øvrige (bl.a. vikke og soja): Der er meget begrænset erfaring med høsttidspunkt for de øvrige bælgplanter nævnt i Bilag 1. Generelt gælder det dog, at en efterfølgende efterafgrøde eller tidlig såning af vintersæd vurderes at være mere effektive til at mindske udvaskningsrisikoen end vintersæd med normalt såtidspunkt. Er der andre tiltag end efterafgrøder og/eller vinterafgrøder, der kan anvendes til at mindske udvaskningsrisikoen? Som det fremgår af ovenstående, vurderes reglerne for omlægningstidspunkt af fodergræs at være det mest effektive mht. at minimere udvaskningsrisikoen for bælgplanter anvendt til slæt. Ligeledes anses dyrkningssystemet med en efterfølgende engrapgræs i hvidkløver til frø ikke at kunne forbedres med andre tiltag. For de øvrige bælgplantearter vurderes, at efterafgrøder, tidlig såning af vintersæd samt vintersæd sået til normal tid at kunne reducere udvaskningen sammenlignet med ubevokset jord. Af de tre tiltag vurderes efterafgrøder at være mest effektive efterfulgt af tidlig såning af vintersæd og dernæst såning af vintersæd til normal tid. Hvilke proteinafgrøder kan med fornuftig dyrkningsmæssig praksis efterfølges af en mellem- eller efterafgrøde (evt. som udlæg i den voksende afgrøde)? Efterafgrøder kan etableres enten som udlæg, ved udspredning af frø i en voksende afgrøde eller ved såning efter høst. Efterafgrøder som korn og græs skal ifølge de nugældende regler etableres inden 1. august, mens korsblomstrede efterafgrøder skal etableres inden 20. august (Anonym, 2014). Etablering ved udlæg om foråret anses generelt for en mere sikker etablering end f.eks. udspredning af frø i en voksende afgrøde. Udlæg af efterafgrøder om foråret er dog kun i ringe omfang undersøgt for bælgsæd. Jensen (1991) konkluderede på baggrund af to års forsøg, at udlæg af italiensk rajgræs og alm. rajgræs var uegnet i ærter, da græsset havde en negativ ved indflydelse på ærteudbyttet, som dog kun var signifikant for italiensk rajgræs. En reduceret udsædsmængde i forhold til de anvendte mængder på hhv. 15 (italiensk 5

7 rajgræs) og 10 (alm. rajgræs) kg/ha i Jensen (1991) og/eller senere såning af alm. rajgræs vil evt. kunne mindske konkurrencen over for ærterne. Såning af efterafgrøder i bælgsæd forventes som for kornafgrøder at kunne etableres ved udspredning før høst og såning efter høst. For begge disse metoder gælder, at effekten af efterafgrøder vil være meget afhængig af høsttidspunktet for hovedafgrøden. Det samme gør sig gældende for kornafgrøder (Thomsen et al., 2013), så hvis høsttidspunktet for bælgsæden generelt er senere end for korn, kan efterafgrøden ikke forventes at have den ønskede effekt. Dette gælder også, hvis efterafgrøderne er etableret inden for rammerne af den nuværende lovgivning. En forårsudlagt efterafgrøde som f.eks. alm. rajgræs vil også påvirkes af høsttidspunktet for hovedafgrøden, men forventes i højere grad at kunne have den forventede udvaskningsreducerende effekt på trods af et sent høsttidspunkt. I dette tilfælde vil den største udfordring formentlig være produktionsmæssig i forhold til konkurrence med hovedafgrøden og evt. høstbesvær. For en enårig afgrøde med sen høst som f.eks. rødkløver til frø, hestebønne og lupin kan det være problematisk at få etableret en velfungerende efterafgrøde eller praktisere tidlig såning af vintersæd. Det skal derfor afklares, hvorvidt man i tilfælde af sen høst kan have efterafgrøder eller tidlig såning i banken til at dække eventuelle krav i forbindelse med MFO-bælgplanter, på tilsvarende måde som almindelige efterafgrøder kan overføres til et efterfølgende år (Anonym, 2014). Det vil have den konsekvens, at jorden efter den aktuelle bælgplanter ikke er plantedækket i det år, den i givet fald skulle tælle som MFO. Mellemafgrøder, der sås senest 20. juli i en voksende afgrøde og tidligst må nedpløjes 20. september før såning af vintersæd (Anonym, 2014), vurderes kun at være relevante i forbindelse med dyrkning af MFOafgrøder, der ikke høstes senere end kornafgrøder. Er der forskel på hvor godt forskellige typer efterafgrøder (eller anvendelsen af efterafgrøder) kan rydde op efter en kvælstofbindende afgrøde? Generelt antages de nuværende godkendte efterafgrøder at have samme effekt inden for en given jordtype og husdyrbelastning (Anonym, 2014), og grundlæggende er der ikke fremkommet data, der indikerer, at dette bør ændres. Dog kan det anføres, at korsblomstrede efterafgrøder generelt ikke er så dyrkningssikre som græsefterafgrøder udlagt forår, mens de korsblomstrede til gengæld har et meget højt vækstpotentiale, som kommer til udtryk under optimale forhold. De korsblomstrede efterafgrøder har potentielt en dybere rodvækst end græsefterafgrøder, hvorfor korsblomstrede arter på jord, der betinger dyb rodvækst, evt. vil være bedre til at rydde op end græsefterafgrøder. Er der dyrkninspraksisser for kvælstofbindende afgrøder, der kan sikre, at anvendelsen af pesticider ikke forøges til et niveau, der har negativ betydning for biodiversiteten set i forhold til dyrkning af andre markafgrøder. Kendskabet til, hvad der aktuelt bruges af pesticider i kvælstofbindende afgrøder, er yderst begrænset, da der for de fleste afgrøder er tale om meget små arealer. Arealerne har hidtil ikke været opgjort specifikt som en del af den officielle pesticidstatistik. Fremadrettet vil informationer fra sprøjtejournaler kunne forbedre dette kendskab. Skønsmæssigt vil de fleste kvælstofbindende afgrøder dog ligge på en pesticidindsats, der ikke overstiger, hvad vi kender fra kornafgrøder. Nedenfor er inkluderet nogle specifikke kommentarer til nogle af afgrøderne. 6

8 Ærter: Dårlig til at konkurrere med ukrudt. Kan angribes af flere skadedyr og sygdomme. Lupin: Dårlig til at konkurrere med ukrudt, men radrensning er en mulighed. Den udsædsbårne sygdom Anthracnose kan give betydelige problemer. Hestebønner: Dårlig til at konkurrerer med ukrudt, men radrensning er en mulighed. Kan angribes kraftigt af bedelus og bladrandbiller, som vil kræve bekæmpelse. Desuden kan den angribes af chocoladeplet og hestebønnebladplet. Lucerne og kløver: Generelt kendt som sunde afgrøder der konkurrerer godt mod ukrudt. Har ikke betydelige sygdoms- og skadedyrsproblemer knyttet til sig. Som frøafgrøde kan der dog være adskillige skadedyr, som bør bekæmpes i hvidkløver for at sikre tilstrækkelig frøsætning. Vikke/Seradel: Ingen specifikke kommentarer. Generelle kommentarer Hvis udvalgte bælgplanter bliver godkendt som MFO-afgrøder, vurderes det alt andet lige at øge risikoen for kvælstofudvaskning i forhold til et sædskifte uden bælgplanter. Det fremgår af bestillingen, at medlemsstaterne bør fastsætte regler, der forhindrer, at dyrkning af kvælstofbindende afgrøder medfører øget kvælstofudvaskning. I besvarelsen er der derfor taget udgangspunkt i, at dyrkningssystemet i videst muligt omfang sikrer, at MFO-bælgplanter bliver udvaskningsmæssigt neutrale i forhold til kornafgrøder. Uden de skitserede tiltag vil det således i endnu højere grad skulle ske en afvejning mellem risiko for øget udvaskning og ønsket om at øge dansk proteinproduktion og biodiversitet. Det vil have store økonomiske konsekvenser for landmanden, hvis en bælgplanteafgrøde ikke godkendes som MFO, fordi eventuelle krav om efterfølgende tiltag til minimering af udvaskningsrisiko ikke kan opfyldes. F.eks. kan sen høst betyde, at der ikke kan etableres efterafgrøder eller tidlig eller normal såning af vintersæd under et fremtidigt MFO-regelsæt. Der skal derfor administrativt tages stilling til, om man kan dække kravet med f.eks. efterafgrøder dyrket på andre arealer, overskud af efterafgrøder fra de foregående år eller tidlig såning praktiseret på andre arealer. Ligeledes kan det overvejes, om en reduktion i kvælstofkvoten i det efterfølgende dyrkningsår kunne være et frivilligt tiltag for at undgå efterafgrøder eller tidlig såning efter bælgplanter eller et alternativ i tilfælde af, at høsttidspunktet ligger sent og forhindrer etablering af disse afgrøder i et givent år. Referencer Andersen, A., Olsen, C.C Såtid, såmængde og kvælstofgødning i forskellige sorter af vinterhvede. Tidsskrift for Planteavl 96, Anonym, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 163 pp. Fredshavn, J.R., Strandberg, M Kvalitativ vurdering af EFA-arealers effekt på biodiversiteten. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 11. september pp. Hansen E.M., Thomsen I.K. 20xx. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. Bilag 1. [Det nye virkemiddelkatalog]. Hansen, E.M., Søegaard, K., Børgesen, C.D., Boelt, B., Gislum, R. 20xx. Afgrøder med høj kvælstofoptagelse. [Det nye virkemiddelkatalog]. 7

9 Hansen, E.M., Søegaard, K., Thomsen, I.K Redegørelse for hvilke krav man evt. kan stille til dyrkningen af kvælstoffikserende afgrøder (proteinafgrøder) for at undgå merudvaskning af kvælstof. Notat fra DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 10. april pp. Jensen, E.S Nitrogen accumulation and residual effects of nitrogen catch crops. Acta Agric. Scand. Sect. B 41, Jensen, E.S Nitrogen immobilization and mineralization during initial decomposition of 15 N-labelled pea and barley residues. Biology and Fertility of Soils 24, Jensen, E.S., Haahr, V The effect of cultivation on succeeding winter cereals and winter oilseed rape nitrogen nutrition. Applied Agricultural Research 5, Johnson, P.A., Shepherd, M.A., Hatley, D.J., Smith, P.N Nitrate leaching from shallow limestone soil growing a five course combinable crop rotation: the effects of crop husbandry and nitrogen fertilizer rate on losses from the second complete rotation. Soil Use and Management 18, Kjellerup, V Kvælstofudvaskning efter ærtedyrkning på sandjord. Grøn Viden Landbrug nr. 90, 4 pp. Olesen, J.E Vurdering af vægte for EFA-elementer. Notat fra DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 17. oktober pp. Olesen, J.E., Vinther, F.P., Dalgaard, T., Kristensen, I.T Miljøeffekter af EFA-elementer. Notat fra DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 17. september pp. Pedersen, S.S., Kristensen, E.F., Kristensen, H.O., Petersen, J Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål Resultater Intern Rapport Marbrug nr pp. Strandberg, M.T Prioriteret liste over kvælstoffikserende afgrøder efter disses bidrag til forbedring af biodiversiteten. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 19. juni pp. Strandberg, M.T., Strandberg, B Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 11. april pp. Thomsen I.K., Hansen E.M Tidlig såning af vintersæd. Bilag 2. [Det nye virkemiddelkatalog]. Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Vinther, F.P Evaluering af mellemafgrøders effekt i forhold til efterafgrøder. vol. 34, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA Rapport, no pp. Thomsen, I.K., Kjellerup, V., Christensen, B.T Leaching and plant offtake of N in field pea/cereal cropping sequences with disposal of 15 N-labelled pea harvest residues. Soil Use and Management 17,

10 Bilag 1. Liste over afgrøder der potentielt kan anvendes som kvælstoffikserende afgrøde i MFO reglerne For at en afgrøde ifølge forordningen kan tælle med som MFO-proteinafgrøde, skal det være en kvælstoffiksende afgrøde og den skal dyrkes i ren bestand. Det betyder, at den skal udsås og høstes som en hovedafgrøde. Der må gerne udsås en anden afgrøde som udlæg i den kvælstoffiskerende hovedafgrøde. Der kan i princippet både anvendes afgrøder med kode og uden. Afgrøde nr. Afgrøde Areal, ha (NAER) Bemærkninger 84 Lucerne, (slæt)* 120 Kløverfrø 84 Kløver til slæt 30 Ærter, 424 Ærter til konsum 215 Ærtehelsæd 31 Hestebønner 32 Sødlupiner 25 Sojabønner Vikke Kikærter Grønne bønner Linser Alm. Bukkehorn (Fenugreek) Meter Bønne (Cowpea) Galega 9

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 386 Offentligt Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udarbejdet af cand. agro. Bente Andersen for Foreningen

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder UDKAST af udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere