AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har den 18. september 2014 modtaget en bestilling vedrørende muligheder for anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte. Nedenstående notat er udarbejdet af seniorforskere Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen og Lise Nistrup Jørgensen samt professor Jørgen E. Olesen og professor Jørgen Eriksen, alle fra Institut for Agroøkologi. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Susanne Elmholt Seniorforsker Dato: 01. oktober 2014 Direkte tlf.: Fax: Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: sel Side 1/1 Kopi til: Center for Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 1. oktober 2014 Anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, Lise Nistrup Jørgensen, Jørgen E. Olesen og Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi Fra bestillingen: Fra 2015 vil ca. 30 % af den direkte arealstøtte blive afhængig af en række grønne krav. Et af disse krav er, at 5 % af omdriftsarealet skal udlægges med miljøfokusområder (MFO). Der er i februar 2014 indgået aftale mellem Folketingets partier og Regeringen om, hvilke elementer der kan/skal indgå som MFO i den grønne støtte. I første omgang er kvælstofbindende afgrøder ikke medtaget som MFO. Men muligheden genovervejes nu, bl.a. fordi vægtningsfaktoren for disse afgrøder er hævet fra 0,3 til 0,7 samt at de medtages i alle de andre EU-lande som MFO. I den seneste korrespondance bekræfter I konklusionen fra en besvarelsen fra april, der siger, at bælgsæd generelt øger risikoen for udvaskning. De nærmere regler om kvælstoffikserende afgrøder fremgår af forordning nr. 639/2014 af 11. marts Det fremgår af præamblens nr. 57, at medlemsstaterne bør fastsætte regler, der forhindrer, at dyrkningen af kvælstofbindende afgrøder medfører øget kvælstofudvaskning og forringet vandkvalitet, hvilket ikke er foreneligt med målene i direktiv 91/676/EØF og direktiv 2000/60/EF og bringer målet om biodiversitet i fare. Medlemsstaterne bør også udarbejde en liste over kvælstofbindende afgrøder, der anses for at bidrage til forbedring af biodiversiteten. Af forordningens artikel 45, stk. 10, fremgår det direkte, at den enkelte medlemsstat skal udarbejde en liste, der indeholder de kvælstofbindende afgrøder, som den pågældende medlemsstat anser for at bidrage til forbedring af biodiversiteten. Disse afgrøder skal være til stede i vækstperioden. Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvor der må dyrkes kvælstofbindende afgrøder, der kvalificerer sig som miljømæssige fokusområder. Disse regler skal tage hensyn til behovet for at opfylde målsætningerne i direktiv 91/676/EØF og direktiv 2000/60/EF, eftersom kvælstofbindende afgrøder kan øge risikoen for kvælstofudvaskning om efteråret. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser navnlig om produktionsmetoder. NaturErhvervstyrelsen anmoder om, at AU i samarbejde med Videncentret for Landbrug (VfL) kommer med et bud på, hvordan kvælstofbindende afgrøder kan medtages som MFO, dels uden at vandmiljøet belastes unødigt(eller den potentielle øgede risiko for udvaskning fra afgrøderne neutraliseres af andre tiltag) og dels så pesticidbelastningen ikke forøges så den har betydende, negativ indflydelse på biodiversiteten. 1

3 NaturErhvervstyrelsen forventer, at der snarest arrangeres et sættemøde, hvor styrelsen deltager. NaturErhvervstyrelsen foreslår, at der i forbindelse med løsningen blandt andet overvejes følgende: Hvilke kvælstofbindende afgrøder vil bidrage mest til forbedring af biodiversiteten? Er der forskel på udvaskningsrisikoen fra forskellige kvælstofbindende afgrøder? I hvilket omfang kan eksisterende efterafgrøder anvendes for at afbøde risiko for forøget kvælstofudvaskning, hvis arealet med kvælstoffikserende afgrøder forøges? Er der andre tiltag end efterafgrøder og/eller vinterafgrøder, der kan anvendes til at mindske udvaskningsrisikoen? Hvilke proteinafgrøder kan med fornuftig dyrkningsmæssig praksis efterfølges af en mellem- eller efterafgrøde (evt. som udlæg i den voksende afgrøde)? Er der forskel på hvor godt forskellige typer efterafgrøder (eller anvendelsen af efterafgrøder) kan rydde op efter en kvælstofbindende afgrøde? Er der dyrkninspraksisser for kvælstofbindende afgrøder, der kan sikre, at anvendelsen af pesticider ikke forøges til et niveau, der har negativ betydning for biodiversiteten set i forhold til dyrkning af andre markafgrøder. I forhold til mulighederne for kontrol er det væsentligt at være opmærksom på, at den direkte arealstøtte principielt er en 1-årig støtteordning. En løsning skal derfor være mulig at kontrollere inden for et støtteår. Besvarelse: Det blev i forbindelse med denne besvarelse afholdt et indledende videolinkmøde fredag den 19. september 2014 med deltagelse af NaturErhvervstyrelsen (NAER), Videncentret for Landbrug (VfL) og Aarhus Universitet (AU), AGRO. På mødet redegjorde NAER for, at hovedfokus med bælgplanter som MFO er todelt. Det drejer sig dels om at øge produktionen af protein og dermed mindske importen dels om at øge biodiversiteten. Desuden blev det oplyst, at bælgplanter i MFO-regi alene omfatter kvælstoffikserende afgrøder dyrket i renbestand. Tirsdag den 30. september blev der igen afholdt et videolinkmøde med samme deltagerkreds. Her blev det aftalt, at NAER sender en oversigt over de afgrøder, der forventes at kunne indgå som MFO. Denne liste er indsat som Bilag 1. Som det fremgår af Bilag 1, indeholder listen over eventuelle fremtidige MFObælgplantearter både bælgsæd, som f.eks. ærter, lupin og hestebønne samt græsmarksbælgplanter som f.eks. lucerne. Hvilke kvælstofbindende afgrøder vil bidrage mest til forbedring af biodiversiteten? Ved en kvalitativ vurdering af de forskellige muligheder for at opfylde kravene til MFO konkluderede Fredshavn & Strandberg (2013), at proteinafgrøder næppe ville bidrage til biodiversiteten men alene til fødesupplement til en række af agerlandets mest almindelige arter som f.eks. hare og rådyr. Olesen et al. (2013) beregnede for en bruttoliste af MFO-elementer effekten på udvaskningsreduktion, fosfor, klima samt biodiversitet og vurderede efterfølgende vægtningen af MFO-elementerne (Olesen, 2013). I begge tilfælde lå Fredshavn & Strandberg (2013) bag vurdering og vægtning i forbindelse med biodiversitet. I en senere redegørelse vedr. biodiversitet blev hestebønne vurderet til at være mere positiv for den biologiske mangfoldighed end markært (Strandberg & Strandberg, 2014). Endelig blev der i juni

4 udarbejdet en prioriteret liste over kvælstoffikserende afgrøder efter deres bidrag til forbedring af biodiversiteten (Strandberg, 2014). Heraf fremgik følgende prioritering: 1. Hvidkløver 2. Andre kløvere 3. Lucerne 4. Serradel 5. Fodervikke 6. Lupin 7. Hestebønne 8. Markært 9. Sojabønner Prioriteringen blev ifølge Strandberg (2014) gennemført ud fra en vægtning af følgende parametre: Dyrkningsform mht. typisk jordbearbejdning Pesticidanvendelse Oplysninger om blomstring Flerårige kulturer blev af Strandberg (2014) vurderet at forbedre biodiversiteten mere end enårige kulturer. Graden af jordbearbejdning i forbindelse med etablering af de enkelte afgrøder havde ligeledes indflydelse på prioriteringen. Sidstnævnte parameter må dog anses for mindre vigtig, da det for langt hovedparten drejer sig om større eller mindre sådybde i en allerede pløjet jord. Er der forskel på udvaskningsrisikoen fra forskellige kvælstofbindende afgrøder? Andersen et al. (1994) viste, at der efter ærter var efterladt mere uorganisk kvælstof i jorden end efter vårbyg. På sandjord drejede det sig om ekstra 19 kg N/ha i cm, mens der på lerjord var 15 kg N/ha i 0-50 cm dybde. Jensen & Haahr (1990) målte tilsvarende et øget indhold af uorganisk N på 30 kg N/ha i cm sammenlignet med havre. Dyrkning af ærter resulterede i både Jensen (1991) og Jensen & Haahr (1990) i en øget kvælstofoptagelse i en efterfølgende afgrøde/efterafgrøde sammenlignet med korn som forfrugt. Således var kvælstofoptagelsen i forskellige efterafgrøder fra ca. 8 til 30 kg N/ha højere efter ærter end efter vårbyg (Jensen, 1991), mens kvælstofoptagelsen om efteråret som gennemsnit af vinterhvede, vinterbyg og vinterraps var 15 kg N/ha højere efter ærter end efter havre (Jensen & Haahr, 1990). Der er målt større kvælstofudvaskning efter ærter end efter vårbyg, og vinterhvede kunne kun i begrænset omfang reducere tabene sammenlignet med ubevokset jord (Kjellerup 1991; Thomsen et al., 2001). Af ovenstående fremgår, at der generelt må forventes en højere udvaskningsrisiko ved dyrkning af bælgplanter sammenlignet med ikke-kvælstoffikserende afgrøder. Af denne grund blev bl.a. ærter karakteriseret som en højrisikoafgrøde (Johnson et al., 2002). Der findes ikke relevante sammenlignende data for udvaskningen fra forskellige bælgplanter i renbestand, hvorfor der alene kan svares ud fra generelle betragtninger. Bælgplanter vil i kraft af deres kvælstoffikserende evne øge jordens indhold af kvælstof sammenlignet med ikke-kvælstoffikserende afgrøder. Ud over at fiksere kvælstof kan bælgplanter også optage uorganisk kvælstof fra jorden og på den 3

5 måde tilbageholde kvælstof. En veludviklet bælgplanteafgrøde vil altså både kunne fiksere frit kvælstof og tilbageholde mineraliseret kvælstof fra jorden. Bælgplanter har generelt et lavt C/N-forhold, og der vil derfor hurtigt kunne frigives mineralsk kvælstof ved omsætning af efterladt plantemateriale (Jensen, 1997). Alt andet lige kan flerårige bælgplanter forventes at fiksere mere kvælstof end enårige bælgplanter i løbet af dyrkningsperioden. Kvælstoffikseringen må også forventes påvirket af væksten, således at f.eks. soja, der under danske forhold må betragtes som værende meget usikker (Pedersen et al., 2009) formentlig har en lavere fiksering og kvælstofoptagelse end bælgplanter, der er bedre tilpasset danske klimaforhold. I tilfælde af at høsten slår fejl, vil risikoen for øget udvaskning være større fra bælgplanter end fra kornafgrøder på grund at det større kvælstofindhold i afgrøden. Selvom bælgplanter generelt øger risikoen for efterfølgende udvaskning, er der forskel på, hvor i landet risikoen er størst. En væsentlig del af lerjordene i Danmark findes i nedbørsfattige områder, hvorfor risikoen for øget udvaskning i disse områder er betydeligt mindre end på sandjord i et nedbørsrigt område. Udvaskningsbegrænsende foranstaltninger efter bælgplanter kan i disse tilfælde betragtes som en slags forsikring, som det også er tilfældet for efterafgrøder (Hansen og Thomsen, 2014). I hvilket omfang kan eksisterende efterafgrøder anvendes for at afbøde risiko for forøget kvælstofudvaskning, hvis arealet med kvælstoffikserende afgrøder forøges? Som det fremgår af Hansen et al. (2014), kan der ikke opstilles krav til dyrkningen, som medfører, at risikoen for merudvaskning efter bælgplanter helt elimineres i forhold til dyrkning af ikkekvælstoffikserende afgrøder. Der kan dog anvises tiltag, som f.eks. anvendelse af efterafgrøder, til at reducere risikoen for merudvaskning. Da de forskellige arter, der evt. vil kunne indgå som MFO-afgrøder (Bilag 1), dyrkes i meget forskellige systemer, kan der imidlertid ikke angives generelle foranstaltninger, der vil gælde for alle arter. Derfor er der her skitseret tiltag for de forskellige grupper af bælgplanter: Markært og ærter til konsum: Det vurderes, at efterafgrøder vil være mere effektive til at minimere kvælstofudvaskningen end vintersæd. Ligeledes forventes tidlig såning af vintersæd at kunne øge kvælstofoptagelsen i forhold til vintersæd sået til normal tid. For vinterhvede er der f.eks. estimeret en øget kvælstofoptagelse på ca. 7 kg N/ha ved at rykke såtidspunktet fra den 23. september til den 7. september, hvilket antages at mindske kvælstofudvaskningen tilsvarende (Thomsen & Hansen, 2014). Ærtehelsæd: Anvendes fortrinsvis til kvægfoder og kan dyrkes alene eller med udlæg af græs eller kløvergræs. Det vurderes, at der ikke kan peges på dyrkningstiltag, der minimerer udvaskningsrisikoen yderligere i forhold til en praksis med græs- eller kløvergræsudlæg. Alternativt vil tidligt sået vintersæd være mere effektivt end vintersæd sået til normal tid. Hestebønne og sødlupin: Høstes ofte senere end ærter, hvilket kan forhindre etablering af tidligt sået vintersæd og forringe etablering og vækst af efterafgrøder. Lucerne: Lucerne dyrkes normalt som flerårig slætafgrøde og henregnes til fodergræs efter de regler, der gælder mht. hensyn til omlægningstidspunkt. Det vil sige, at omlægning ikke må finde sted mellem 1. juni og 1. november (JB 7-9) eller 1. februar, med mindre man omlægger til andet fodergræs eller grønkorn inden 15. august. Hvis lucerne anerkendes som MFO, vurderes det, at der ikke kan opstilles bedre alternativer til minimering af udvaskningsrisiko, end hvad der gælder for den nuværende dyrkning af lucerne mht. tidspunkt for omlægning. Det forventes således, at etablering af en efterafgrøde eller tidlig 4

6 såning af vintersæd ikke vil mindske risikoen for udvaskning i forhold til, at lucerne følger reglerne for omlægning, og dermed efterfølges af vårsæd. Hvidkløverfrø: Hvidkløver til frø etableres ofte i vårsæd året før, og en del af arealet efterfølges af engrapgræs udlagt i afgrøden, mens resten oftest efterfølges af vintersæd. Det vurderes, at der ikke kan opstilles krav, der minimerer udvaskningsrisikoen i forhold til hvidkløver dyrket med engrapgræs i de(t) efterfølgende år. For hvidkløver til frø efterfulgt af vintersæd gælder samme problematik som for ærter, nemlig at efterafgrøder og tidligt sået vintersæd anses for mere effektive til at minimere udvaskningsrisikoen end vintersæd sået til normal tid. Rødkløverfrø: Høstes forholdsvist sent, hvorfor det kan være problematisk at etablere efterafgrøder og tidligt sået vintersæd på arealet. Kløver til slæt: For kløver til slæt vurderes som for lucerne, at det mest effektive mht. at minimere udvaskningsrisikoen er at følge de regler, der er gældende for omlægning af fodergræs. Det vil sige, at omlægning ikke må finde sted mellem 1. juni og 1. november (JB 7-9) eller 1. februar med mindre man omlægger til andet fodergræs eller grønkorn inden 15. august. Øvrige (bl.a. vikke og soja): Der er meget begrænset erfaring med høsttidspunkt for de øvrige bælgplanter nævnt i Bilag 1. Generelt gælder det dog, at en efterfølgende efterafgrøde eller tidlig såning af vintersæd vurderes at være mere effektive til at mindske udvaskningsrisikoen end vintersæd med normalt såtidspunkt. Er der andre tiltag end efterafgrøder og/eller vinterafgrøder, der kan anvendes til at mindske udvaskningsrisikoen? Som det fremgår af ovenstående, vurderes reglerne for omlægningstidspunkt af fodergræs at være det mest effektive mht. at minimere udvaskningsrisikoen for bælgplanter anvendt til slæt. Ligeledes anses dyrkningssystemet med en efterfølgende engrapgræs i hvidkløver til frø ikke at kunne forbedres med andre tiltag. For de øvrige bælgplantearter vurderes, at efterafgrøder, tidlig såning af vintersæd samt vintersæd sået til normal tid at kunne reducere udvaskningen sammenlignet med ubevokset jord. Af de tre tiltag vurderes efterafgrøder at være mest effektive efterfulgt af tidlig såning af vintersæd og dernæst såning af vintersæd til normal tid. Hvilke proteinafgrøder kan med fornuftig dyrkningsmæssig praksis efterfølges af en mellem- eller efterafgrøde (evt. som udlæg i den voksende afgrøde)? Efterafgrøder kan etableres enten som udlæg, ved udspredning af frø i en voksende afgrøde eller ved såning efter høst. Efterafgrøder som korn og græs skal ifølge de nugældende regler etableres inden 1. august, mens korsblomstrede efterafgrøder skal etableres inden 20. august (Anonym, 2014). Etablering ved udlæg om foråret anses generelt for en mere sikker etablering end f.eks. udspredning af frø i en voksende afgrøde. Udlæg af efterafgrøder om foråret er dog kun i ringe omfang undersøgt for bælgsæd. Jensen (1991) konkluderede på baggrund af to års forsøg, at udlæg af italiensk rajgræs og alm. rajgræs var uegnet i ærter, da græsset havde en negativ ved indflydelse på ærteudbyttet, som dog kun var signifikant for italiensk rajgræs. En reduceret udsædsmængde i forhold til de anvendte mængder på hhv. 15 (italiensk 5

7 rajgræs) og 10 (alm. rajgræs) kg/ha i Jensen (1991) og/eller senere såning af alm. rajgræs vil evt. kunne mindske konkurrencen over for ærterne. Såning af efterafgrøder i bælgsæd forventes som for kornafgrøder at kunne etableres ved udspredning før høst og såning efter høst. For begge disse metoder gælder, at effekten af efterafgrøder vil være meget afhængig af høsttidspunktet for hovedafgrøden. Det samme gør sig gældende for kornafgrøder (Thomsen et al., 2013), så hvis høsttidspunktet for bælgsæden generelt er senere end for korn, kan efterafgrøden ikke forventes at have den ønskede effekt. Dette gælder også, hvis efterafgrøderne er etableret inden for rammerne af den nuværende lovgivning. En forårsudlagt efterafgrøde som f.eks. alm. rajgræs vil også påvirkes af høsttidspunktet for hovedafgrøden, men forventes i højere grad at kunne have den forventede udvaskningsreducerende effekt på trods af et sent høsttidspunkt. I dette tilfælde vil den største udfordring formentlig være produktionsmæssig i forhold til konkurrence med hovedafgrøden og evt. høstbesvær. For en enårig afgrøde med sen høst som f.eks. rødkløver til frø, hestebønne og lupin kan det være problematisk at få etableret en velfungerende efterafgrøde eller praktisere tidlig såning af vintersæd. Det skal derfor afklares, hvorvidt man i tilfælde af sen høst kan have efterafgrøder eller tidlig såning i banken til at dække eventuelle krav i forbindelse med MFO-bælgplanter, på tilsvarende måde som almindelige efterafgrøder kan overføres til et efterfølgende år (Anonym, 2014). Det vil have den konsekvens, at jorden efter den aktuelle bælgplanter ikke er plantedækket i det år, den i givet fald skulle tælle som MFO. Mellemafgrøder, der sås senest 20. juli i en voksende afgrøde og tidligst må nedpløjes 20. september før såning af vintersæd (Anonym, 2014), vurderes kun at være relevante i forbindelse med dyrkning af MFOafgrøder, der ikke høstes senere end kornafgrøder. Er der forskel på hvor godt forskellige typer efterafgrøder (eller anvendelsen af efterafgrøder) kan rydde op efter en kvælstofbindende afgrøde? Generelt antages de nuværende godkendte efterafgrøder at have samme effekt inden for en given jordtype og husdyrbelastning (Anonym, 2014), og grundlæggende er der ikke fremkommet data, der indikerer, at dette bør ændres. Dog kan det anføres, at korsblomstrede efterafgrøder generelt ikke er så dyrkningssikre som græsefterafgrøder udlagt forår, mens de korsblomstrede til gengæld har et meget højt vækstpotentiale, som kommer til udtryk under optimale forhold. De korsblomstrede efterafgrøder har potentielt en dybere rodvækst end græsefterafgrøder, hvorfor korsblomstrede arter på jord, der betinger dyb rodvækst, evt. vil være bedre til at rydde op end græsefterafgrøder. Er der dyrkninspraksisser for kvælstofbindende afgrøder, der kan sikre, at anvendelsen af pesticider ikke forøges til et niveau, der har negativ betydning for biodiversiteten set i forhold til dyrkning af andre markafgrøder. Kendskabet til, hvad der aktuelt bruges af pesticider i kvælstofbindende afgrøder, er yderst begrænset, da der for de fleste afgrøder er tale om meget små arealer. Arealerne har hidtil ikke været opgjort specifikt som en del af den officielle pesticidstatistik. Fremadrettet vil informationer fra sprøjtejournaler kunne forbedre dette kendskab. Skønsmæssigt vil de fleste kvælstofbindende afgrøder dog ligge på en pesticidindsats, der ikke overstiger, hvad vi kender fra kornafgrøder. Nedenfor er inkluderet nogle specifikke kommentarer til nogle af afgrøderne. 6

8 Ærter: Dårlig til at konkurrere med ukrudt. Kan angribes af flere skadedyr og sygdomme. Lupin: Dårlig til at konkurrere med ukrudt, men radrensning er en mulighed. Den udsædsbårne sygdom Anthracnose kan give betydelige problemer. Hestebønner: Dårlig til at konkurrerer med ukrudt, men radrensning er en mulighed. Kan angribes kraftigt af bedelus og bladrandbiller, som vil kræve bekæmpelse. Desuden kan den angribes af chocoladeplet og hestebønnebladplet. Lucerne og kløver: Generelt kendt som sunde afgrøder der konkurrerer godt mod ukrudt. Har ikke betydelige sygdoms- og skadedyrsproblemer knyttet til sig. Som frøafgrøde kan der dog være adskillige skadedyr, som bør bekæmpes i hvidkløver for at sikre tilstrækkelig frøsætning. Vikke/Seradel: Ingen specifikke kommentarer. Generelle kommentarer Hvis udvalgte bælgplanter bliver godkendt som MFO-afgrøder, vurderes det alt andet lige at øge risikoen for kvælstofudvaskning i forhold til et sædskifte uden bælgplanter. Det fremgår af bestillingen, at medlemsstaterne bør fastsætte regler, der forhindrer, at dyrkning af kvælstofbindende afgrøder medfører øget kvælstofudvaskning. I besvarelsen er der derfor taget udgangspunkt i, at dyrkningssystemet i videst muligt omfang sikrer, at MFO-bælgplanter bliver udvaskningsmæssigt neutrale i forhold til kornafgrøder. Uden de skitserede tiltag vil det således i endnu højere grad skulle ske en afvejning mellem risiko for øget udvaskning og ønsket om at øge dansk proteinproduktion og biodiversitet. Det vil have store økonomiske konsekvenser for landmanden, hvis en bælgplanteafgrøde ikke godkendes som MFO, fordi eventuelle krav om efterfølgende tiltag til minimering af udvaskningsrisiko ikke kan opfyldes. F.eks. kan sen høst betyde, at der ikke kan etableres efterafgrøder eller tidlig eller normal såning af vintersæd under et fremtidigt MFO-regelsæt. Der skal derfor administrativt tages stilling til, om man kan dække kravet med f.eks. efterafgrøder dyrket på andre arealer, overskud af efterafgrøder fra de foregående år eller tidlig såning praktiseret på andre arealer. Ligeledes kan det overvejes, om en reduktion i kvælstofkvoten i det efterfølgende dyrkningsår kunne være et frivilligt tiltag for at undgå efterafgrøder eller tidlig såning efter bælgplanter eller et alternativ i tilfælde af, at høsttidspunktet ligger sent og forhindrer etablering af disse afgrøder i et givent år. Referencer Andersen, A., Olsen, C.C Såtid, såmængde og kvælstofgødning i forskellige sorter af vinterhvede. Tidsskrift for Planteavl 96, Anonym, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 163 pp. Fredshavn, J.R., Strandberg, M Kvalitativ vurdering af EFA-arealers effekt på biodiversiteten. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 11. september pp. Hansen E.M., Thomsen I.K. 20xx. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. Bilag 1. [Det nye virkemiddelkatalog]. Hansen, E.M., Søegaard, K., Børgesen, C.D., Boelt, B., Gislum, R. 20xx. Afgrøder med høj kvælstofoptagelse. [Det nye virkemiddelkatalog]. 7

9 Hansen, E.M., Søegaard, K., Thomsen, I.K Redegørelse for hvilke krav man evt. kan stille til dyrkningen af kvælstoffikserende afgrøder (proteinafgrøder) for at undgå merudvaskning af kvælstof. Notat fra DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 10. april pp. Jensen, E.S Nitrogen accumulation and residual effects of nitrogen catch crops. Acta Agric. Scand. Sect. B 41, Jensen, E.S Nitrogen immobilization and mineralization during initial decomposition of 15 N-labelled pea and barley residues. Biology and Fertility of Soils 24, Jensen, E.S., Haahr, V The effect of cultivation on succeeding winter cereals and winter oilseed rape nitrogen nutrition. Applied Agricultural Research 5, Johnson, P.A., Shepherd, M.A., Hatley, D.J., Smith, P.N Nitrate leaching from shallow limestone soil growing a five course combinable crop rotation: the effects of crop husbandry and nitrogen fertilizer rate on losses from the second complete rotation. Soil Use and Management 18, Kjellerup, V Kvælstofudvaskning efter ærtedyrkning på sandjord. Grøn Viden Landbrug nr. 90, 4 pp. Olesen, J.E Vurdering af vægte for EFA-elementer. Notat fra DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 17. oktober pp. Olesen, J.E., Vinther, F.P., Dalgaard, T., Kristensen, I.T Miljøeffekter af EFA-elementer. Notat fra DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 17. september pp. Pedersen, S.S., Kristensen, E.F., Kristensen, H.O., Petersen, J Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål Resultater Intern Rapport Marbrug nr pp. Strandberg, M.T Prioriteret liste over kvælstoffikserende afgrøder efter disses bidrag til forbedring af biodiversiteten. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 19. juni pp. Strandberg, M.T., Strandberg, B Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 11. april pp. Thomsen I.K., Hansen E.M Tidlig såning af vintersæd. Bilag 2. [Det nye virkemiddelkatalog]. Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Vinther, F.P Evaluering af mellemafgrøders effekt i forhold til efterafgrøder. vol. 34, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA Rapport, no pp. Thomsen, I.K., Kjellerup, V., Christensen, B.T Leaching and plant offtake of N in field pea/cereal cropping sequences with disposal of 15 N-labelled pea harvest residues. Soil Use and Management 17,

10 Bilag 1. Liste over afgrøder der potentielt kan anvendes som kvælstoffikserende afgrøde i MFO reglerne For at en afgrøde ifølge forordningen kan tælle med som MFO-proteinafgrøde, skal det være en kvælstoffiksende afgrøde og den skal dyrkes i ren bestand. Det betyder, at den skal udsås og høstes som en hovedafgrøde. Der må gerne udsås en anden afgrøde som udlæg i den kvælstoffiskerende hovedafgrøde. Der kan i princippet både anvendes afgrøder med kode og uden. Afgrøde nr. Afgrøde Areal, ha (NAER) Bemærkninger 84 Lucerne, (slæt)* 120 Kløverfrø 84 Kløver til slæt 30 Ærter, 424 Ærter til konsum 215 Ærtehelsæd 31 Hestebønner 32 Sødlupiner 25 Sojabønner Vikke Kikærter Grønne bønner Linser Alm. Bukkehorn (Fenugreek) Meter Bønne (Cowpea) Galega 9

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 386 Offentligt Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udarbejdet af cand. agro. Bente Andersen for Foreningen

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 29.10.2010 2010/2111(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's proteinunderskud: Hvad er løsningen på et langvarigt problem? (2010/2111(INI))

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

GRØN VIDEN ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER DJF MARKBRUG NR. 333 JUNI 2009

GRØN VIDEN ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER DJF MARKBRUG NR. 333 JUNI 2009 GRØN VIDEN ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER DJF MARKBRUG NR. 333 JUNI 2009 2 DET JORDBRUGSVIDEN - ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER Sojabønner forbindes ofte med import af foder til animalsk produktion,

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Teleledninger i landbrugsjord

Teleledninger i landbrugsjord Teleledninger i landbrugsjord 2009 Foto på forsiden: Frits Halvorsen A/S Indhold side Aftalens omfang... 3 Servituterstatning... 3 Afgrødeerstatning... 3 Erstatning for strukturskader... 4 Erstatning for

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO I Michael Tersbøl og Claus Bo Andreasen FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL REALISERING AF 2. GENERATIONS VANDPLANER OG MÅLRETTET AREALREGULERING

VIRKEMIDLER TIL REALISERING AF 2. GENERATIONS VANDPLANER OG MÅLRETTET AREALREGULERING VIRKEMIDLER TIL REALISERING AF 2. GENERATIONS VANDPLANER OG MÅLRETTET AREALREGULERING JØRGEN ERIKSEN, POUL NORDEMANN JENSEN OG BRIAN H. JACOBSEN (REDAKTØRER) DCA RAPPORT NR. 052 DECEMBER 2014 AARHUS AU

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Marts 2013 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning

Læs mere

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan Side 1 af 7 Lucerne Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan 1. sælges som grønmelsprodukter 2. bruges til hø, wrap-hø, ensilage eller staldfoder på bedriften. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015 Indhold Generelt... 2 Ansøgning om enkeltbetaling via internet... 2 Kortet og indtegnede arealer på kortet er i dag styrende for støtten... 3 9 m randzone langs vandløb og søer over 100 m2... 3 Randzoner

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Afsluttende eksamensprojekt af Anne Kirkegaard Juni 2007 Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Damgårdsallé 5 8330 Beder Projektperiode:

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema

Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Center for Landbrug/Direkte Betalinger Sagsnr./dok.nr.: 14-80181-000001 16. december 2014 Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 Revideret udgave januar 2012 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Elanlæg på landbrugsjord

Elanlæg på landbrugsjord Elanlæg på landbrugsjord Landsaftale for elanlæg på landbrugsjord 2007 2 Indhold 1 Indledning 2 2 Aftalens gyldighedsområde og principper 3 3 Erstatning for anbringelse af jordkabler og mindre transformerstationer

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa

To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa December 2010 Steffen Bertelsen Blume og Sven-Erik Jacobsen Forord Denne rapport er slutresultatet af projektet Succesfuld dyrkning af økologisk quinoa

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Beretning til FRDK s generalforsamling 24/2 2015. Indledning. Kære generalforsamling.

Beretning til FRDK s generalforsamling 24/2 2015. Indledning. Kære generalforsamling. Beretning til FRDK s generalforsamling 24/2 2015 Indledning. Kære generalforsamling. Jeg vil tillade mig i min beretning, at gå hurtigt hen over de økonomiske problemer erhvervet er havnet i. Ligeledes

Læs mere