Skoleplan for Egebakken Skole for børn med autisme

Transkript

1 Skoleplan for Egebakken Skole for børn med autisme Egebakken er et af Aalborg Kommunes undervisningstilbud til børn med autisme og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser - herunder børn med sekundære psykiske vanskeligheder. Egebakken blev oprettet som amtslig skole 1. januar Dengang var der 14 elever på skolen. I dag er der 75. Disse elever er fordelt på tre afdelinger - Agernhuset i Sulsted, Bakkehuset og Gennem Bakkerne 5 i Vodskov. På Egebakken gør vi meget ud af at skabe en god stemning - både for elever og personale. Her er plads til alle. På Egebakken er elever og personale en del af et fællesskab - et fællesskab på tværs af afdelinger og aldersskel. Vi plejer dette fællesskab gennem temadage, fællesarrangementer og hygge på tværs af funktionalitet og alder. Børn med autisme har brug for alternative tilgange til læringsprocesser. Derfor er det essentielt at have et stort fagligt kendskab, ligesom det er vigtigt at arbejde med relationspædagogik for at kunne være med til at udvikle vores elever i positiv retning. Personalet på Egebakken er yderst professionelt, og der arbejdes hele tiden på at opkvalificere hele personalegruppen ud fra devisen: Den, der tror han ved alt om autisme, ved ingenting (Theo Peters). Personalet på Egebakken arbejder i team, hvilket er med til at give et helhedssyn på den enkelte elev. Det tætte samarbejde mellem lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og forældre, giver den enkelte elev optimale udviklingsbetingelser hen imod en tilværelse med selvstændighed, positivitet og delvis selvforvaltning. Egebakken har gennem sin kursusafdeling, VISO - den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - samt en central rolle i specialskoleregi i Aalborg Kommune, været med til at sætte dagsorden for udvikling og faglig høj kvalitet i Danmark. Michael Sørensen Skoleleder At være anderledes er lige så godt som at være lige som alle andre Gunilla Gerland 1

2 Beskrivelse af Egebakken Egebakken er en skole for børn med autisme indenfor hele autismespektret. Skolen er organiseret i tre afdelinger, og hver af de tre afdelinger har et indskolingsteam, mellemskoleteam og udskolingsteam bestående af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Bakkehuset er for de elever, der har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og er på et tidligt udviklingstrin. Kendetegnende for denne gruppe elever er manglende verbalt sprog eller mangelfuld sprogforståelse. Afdelingen har 22 elever, fordelt på de tre team. Gennem Bakkerne 5 er for elever med en diagnose indenfor AST (autisme spektrum tilstande) med en række tillægshandicaps. Denne gruppe elever har i den grad brug for forudsigelighed, og profiterer af den visuelle struktur. Afdelingen har 29 elever fordelt på tre team. Agernhuset er en afdeling for elever, der har en autisme diagnose med tilhørende psykiske vanskeligheder. De elever er kendetegnet ved at have et kognitivt højt niveau, men med svær dysfunktionel psyke, og ved at de ofte i flere år har gået på en distriktsskole, før de bliver visiteret til Agernhuset. På Agernhuset går der 24 elever fordelt på tre team. Egebakken har også en DUS eller et fritidstilbud til alle eleverne, og der er ca. 60 elever, der benytter sig af det tilbud. Det betyder at næsten alle, der har mulighed for at benytte sig af tilbudet, gør det. De elever der ikke har mulighed for at komme i vores fritidstilbud skyldes at de bor på en institution, og det gør 11 af vores elever. Men på Egebakken er det helhedsprincippet omkring børnene der er i højsædet, og vi skelner derfor ikke skarpt mellem indsatsen i skole og fritidstilbuddet. Der er mellem 7-11 elever i hvert team, og de er inddelt efter alder og funktionsniveau. Og til hvert team er der mellem 2-4 lærere, 3-5 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper. Hvert team råder over 4-6 lokaler, som ofte bliver brugt både som faglokaler, DUS/fritids-lokaler og til almindelig undervisning. Overordnet målsætning for Egebakken Skole for børn med autisme At styrke elevens muligheder for at forvalte eget liv med henblik på at leve i harmoni med sig selv og andre. (Livsduelighed) Med udgangspunkt i den enkelte elev at skabe et miljø, hvor struktur, visualisering, forudsigelighed og ro giver grobund for indlæring, udvikling og selvstændighed. Ved hjælp af individuelle undervisningsplaner at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, styrkesider, muligheder og ønsker. At skabe helhed i barnets tilværelse ved et godt samarbejde med forældre og andet netværk. 2

3 At prioritere efter- og videreuddannelse af personalet højt, indenfor skolens økonomiske rammer. At skabe et arbejdsmiljø, der giver grobund for samarbejde og arbejdsglæde, der er en forudsætning for kvalitet og udvikling i specialundervisningen. AST autisme spektrum tilstande AST er en medfødt, biologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der blandt andet påvirker evnen til at kommunikere socialt. Mennesker med autisme har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor kan de have vanskeligheder ved at gebærde sig i almindelige sociale situationer. Autisme er en spektrumtilstand, hvilket vil sige, at man kan være mere eller mindre påvirket af tilstanden. Da der findes forskellige former for autisme, har man valgt begrebet autismespektrumtilstande, da det er mere dækkende. Ifølge WHO's diagnosekriterier skal man have vanskeligheder inden for tre områder, som kaldes triaden: Vanskeligheder ved socialt samspil Vanskeligheder ved social kommunikation Manglende fleksibilitet/nedsat social forestillingsevne De fire diagnoser inden for autismespektret er som følger: Infantil autisme Aspergers syndrom Atypisk autisme Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (Kilde: Videncenter for autisme 2009). TEACCH - Treatment and Education of Authistic and related Communication handicapped Children På Egebakken arbejdes der med udgangspunkt i TEACCH. TEACCH bunder i en humanistisk tankegang, hvor den enkelte elev betragtes som unik og hvor arbejdet med eleven tager sit udgangspunkt i elevens styrkesider, interesser og motivationer. Der kompenseres for barnets 3

4 vanskeligheder ved eksempelvis at strukturere dagen visuelt og tilrettelægge krav, så de modsvarer barnets kompetenceniveau. TEACCH kan opdeles i 5 ligeværdige kerneområder, der kort er skitseret nedenfor (Frit efter Jannik Beyers artikel: Menneskesynet bag TEACCH programmet ). 1. Teoretisk forståelse. Personale, der arbejder med mennesker med autismespektrumtilstande, bør have grundlæggende teoretisk forståelse af tilstanden autisme. På Egebakken gennemgår nyt personale en grunduddannelse, ligesom der løbende afholdes kursus- og uddannelsesdage for den samlede personalegruppe. 2. Individualisering. Indsatsen omkring den enkelte elev bør være individualiseret og bygge på en grundig beskrivelse af eleven. På Egebakken udarbejder lærere og pædagoger i samarbejde med forældre undervisningsplaner, der løbende evalueres. I tillæg hertil udredes eleverne af Egebakkens specialkonsulenter på de områder, det er ønskeligt. 3. Alternativ mening. Det drejer sig om at finde frem til dét, der giver mening for den enkelte elev. På Egebakken handler dette om en udpræget grad af visualisering (via dagsprogrammer, støtte- og arbejdssystemer etc.), om organisering og overblik i de fysiske omgivelser samt, for mange af vores elever, om alternative kommunikationsstrategier som eks. PECS (billedkommunikation). 4. Kontinuitet. For barnet er det vigtigt, at indsatsen er tværfaglig og livslang, således at der opstår en kontinuitet og ensartethed i krav og måden, hvorpå kravene stilles. På Egebakken vægtes samarbejdet med forældre og evt. døgninstitution højt. Modtagelse af nye elever og afsked med skoleafsluttende elever, kræver en særlig indsats fra alle involverede parter. 5. Dynamik. Tilgangen til barnet bør være dynamisk og i stadig bevægelse. På Egebakken arbejdes der derfor med opstilling af mål og delmål for de enkelte elever. Vi tilstræber størst mulig grad af selvstændighed og livsduelighed for den enkelte. Specialfunktioner For at styrke den enkelte elevs udvikling og for at afdække spirende potentialer hos eleven har Egebakken en række konsulenter, som med hver deres ressourcer kan supplere de ansattes kompetencer i dagligdagen. På den måde er de en integreret del af personalet, og medvirkende til at indsatsen bliver særligt tilrettelagt og helhedsorienteret. Desuden er de vigtige sparringspartnere, og bidrager til at kvalificere mangfoldigheden af undervisningen. 4

5 Pædagogisk konsulent Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO har valgt Egebakken som leverandør af ydelser inden for elever med autismespektrumtilstande. Den pædagogiske konsulent varetager den primære kontakt med VISO og har desuden en række andre opgaver. Kommunikationsvejleder De fleste børn med autisme har kommunikative og/eller sproglige vanskeligheder. Det kan vise sig ved manglende talesprog eller artikulatoriske problemer. Desuden kan børn med autisme have semantiske vanskeligheder (indholdsforståelse), ligesom mange har dyslektiske vanskeligheder (ordblindhed). Indsatsområder kan være: Observation af eleven Vejledning af kontaktpersoner omkring PECS, læsning og stavning Talesproglige, kommunikative tests Screeninger og læseprøver Individuel undervisning Undervisningsforløb på klassen I samarbejde med elevens kontaktpersoner og andre samarbejdspartnere tilrettelægges indsatsen overfor den enkelte, idet der tages udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer på alle relevante områder. Denne indsats skal ses som en del af et helhedstilbud. Marte Meo Terapeut Marte Meo metoden kan medvirke til at udvikle samspillet og relationen mellem den voksne og barnet, og derved støtte op om det enkelte barns sociale og kommunikative udvikling. Videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer og en grundig analyse af disse danner baggrund for en tilbagemelding til den lærer/pædagog eller det team, som har bedt om bistand til sin pædagogiske praksis. Metoden giver personalet og eksterne samarbejdspartnere et mere nuanceret billede af det enkelte barn og kommer med redskaber til det fortsatte pædagogiske arbejde. Videooptagelserne kan ligeledes bruges som oplæg til diskussion af den pædagogiske praksis i teamet. Musikterapi om musikalsk samhandling og kommunikation for børn med autisme Grundlaget for musikterapi er kommunikation og dannelse af relationer, og med udgangspunkt i barnet arbejdes der på at styrke barnets hensigtsmæssige, personlige udtryksformer. I samarbejde med kontaktpersoner og forældre tages der udgangspunkt i den enkelte elevs udtryk og styrkesider, så musikterapien får karakter af en positiv jeg-kan-oplevelse, der skaber grobund for udvikling, og har følgende arbejds- og udviklingsområder: Assessment/vurdering og udgangspunkt for musikterapeutisk forløb Musikalsk improvisation Koncentration og fordybelse Initiativ 5

6 Fælles opmærksomhed, turtagning og imitation Sange, rim og remser Psykolog Psykologen varetager flere arbejdsopgaver på Egebakken alle med det formål at være med til at sikre den enkelte elevs læring og trivsel i såvel skole- som fritidstilbud: Psykologen har en koordinerende rolle i forhold til samarbejdet med Børne- og Ungdomspsykiatrien, PPR-kontorer i andre kommuner og barnets socialrådgiver. Såfremt det vurderes at være relevant, kan psykologen, med forældrenes samtykke, foretage en psykologisk undersøgelse af en elev. Psykologen kan tilbyde samtaler til personalet om den psykologiske forståelse af den enkelte elev. Herudover tilbydes personalet råd og vejledning samt supervision i forhold til skole- og DUS-relaterede problemstillinger. Psykologen kan i nogle tilfælde varetage enkelte, individuelle samtaler med en elev. Ergo- og fysioterapi Vi arbejder elevcentreret med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Den terapeutiske arbejdsmodel starter med en aktivitetsproblematik, f.eks. motorik, opmærksomhed, koncentration, arbejdspladsens indretning mm. Indsatsen kan både være at udrede, forebygge og kompensere. I samarbejde med forældre og skolens personale, bidrager vi til at optimere elevernes forudsætning for læring, selvstændighed og livsduelighed, og har følgende arbejdsfelter: Dialog og afklaring af den enkelte elevs aktivitetsproblematik Undersøgelse og observation evt. ud fra en sensorisk profil Råd og vejledning Korte træningsforløb Kompensation Tema 1: Læring og faglig udvikling Læring skal med vores elever forstås meget bredt og alsidigt. Mange af eleverne har i forskelligt omfang befundet sig i tilbud præget af store udfordringer, og for at optimere processen, er det nødvendigt at tænke ud over de sædvanlige rammer, og ofte tage udgangspunkt i alternative aktiviteter, som er motiverende for indlæringen. Vi har et syn for det hele barn, og skelner derfor ikke mellem skole og DUS. På Egebakken har eleverne forskellige kompetencer på det kommunikative og det sociale område. Skolen er derfor kendetegnet ved en mangfoldighed af læringsstrategier og individuelt tilrettelagt undervisning, der kræver at vi afkoder eleverne. Social og personlig trivsel er afgørende for den enkelte elevs motivation for læring. Undervisningen er derfor differentieret og tager afsæt i den enkelte elevs faglige niveau, særlige interesser og muligheder. Eleverne undervises i én-til-én situationer med individuelt tilrettelagt undervisningsmateriale. Vi arbejder hen imod, at eleverne kan undervises i grupper og vægter fællesundervisning højt. 6

7 Faglige mål for læring til den enkelte elev udarbejdes i en individuel undervisningsplan, som løbende udvikles og evalueres i teamet omkring eleven. I dette samarbejde trækker man også på viden fra skolens andre faggrupper som psykologer, fys/ergoterapeuter, pædagogisk konsulent, VISO, kommunikationsvejledere, MarteMeo m.fl. Her dannes der grobund for at skabe et tilbud, der i så høj udstrækning som muligt, udfordrer og udvikler eleven med fokus på faglig, social og personlig læring. Eleverne befinder sig på vidt forskellige faglige niveauer i et meget bredt spektrum, og målene tager udgangspunkt i det specifikke niveau eleven befinder sig på og er således ikke relateret til elevens alder eller klassetrin. En gang om året fremlægges uv-planen for forældrene ved en skole/hjem samtale, desuden afholdes der skole/hjem samtaler i forbindelse med evaluering af skoleåret og hver klasse afholder to fælles forældremøder. Læringen er struktureret og visualiseret ved hjælp af dagsskemaer for at hjælpe eleverne til at gøre dagen tryg og forudsigelig. Disse dagsskemaer laves i forhold til den enkelte elev, og kan derfor rent fagligt være meget forskellige. Lige fra piktogrammer, projektor eller til at være lagt ind på en smartphone. Fælles er dog at det hjælper eleven med følgende spørgsmål: Hvad skal jeg lave? Hvornår skal jeg lave det? Hvor skal jeg lave det? Hvem skal jeg lave det med? Hvordan skal jeg lave det? Hvornår er jeg færdig? Hvad skal jeg lave bagefter? Hvorfor skal jeg lave det? Tema 2: Alsidig udvikling Dagligdagen tilrettelægges således, at børnene udvikler sig emotionelt, socialt, fysisk og fagligt. Der tages udgangspunkt i de individuelle undervisningsplaner, som beskriver barnets personlige, sociale og faglige kompetencer, og vi arbejder bl.a. med selvværd, selvtillid, handicapforståelse og identitetsdannelse. Elevernes indsigt og forståelse for egne muligheder og begrænsninger er et vigtigt grundlag for den videre udvikling. Vi successikrer opgaverne og aktiviteterne til den enkelte elev ved at tage udgangspunkt i elevernes særlige interesser. Med afsæt i dem fremmer vi den personlige udvikling, og øger elevernes kreativitet, initiativ og engagement. 7

8 De sociale kompetencer udvikles gennem sociale historier, trin for trin, KAT-kassen og evalueringssamtaler mm. På den måde fremmes trivslen og egenskaber som rummelighed, samarbejde, respekt for forskellighed og hjælpsomhed øges. Alt efter elevens udviklingstrin og behov evalueres der på mange forskellige niveauer. Det kan være efter en aktivitet, et modul, som afslutning på dagen eller ved ugesamtaler. Det kan også være sammen med forældrene ved den daglige kontakt, skole-hjemsamtaler og ved udarbejdelse/status af elevplanerne. Skolen har tydelige regler for samvær, adfærd og sprogbrug. Tema 2: Alsidig udvikling Hvad er alsidig udvikling på Egebakken? Selvstændighed Social udvikling Kommunikation Fritidsfærdigheder Fysisk udvikling og motorik ADL-træning, løsning af praktiske hverdagsopgaver som borddækning, rengøring osv. Hvordan arbejder vi konkret med dette? Bruger forskellige individuelle støttesystemer Veksler mellem sociale og individuelle aktiviteter Veksler mellem fysiske aktiviteter og stillesiddende opgaver i klassen Skaber positive relationer Gennemfører strukturerede hverdagsopgaver med visuel støtte Evaluering Tema 2: Sundhed og trivsel På Egebakken betragtes sundhed og trivsel som en nødvendig forudsætning for, at indsatsen i forhold til den enkelte elev kan blive så god som mulig. Vi har øje for at udvikle det hele barn både fysisk, socialt og mentalt. Vi har flere elever på Egebakken, som har behov for hjælp til helt basale sundhedsfremmende aktiviteter som tandbørstning, vaske hænder og personlig hygiejne. Elevernes individuelle skemaer tilrettelægges således, at fysisk aktivitet tilgodeses hver dag. Aktiviteterne er meget forskellige alt efter elevernes formåen og motivation. Men fælles for dem 8

9 alle er, at de er medvirkende til at øge det fysiske velvære og koncentrationen og gøre eleverne mere modtagelige for den strukturerede indlæring. Skolens fysioterapeut og ergoterapeut vurderer hvert år, om eleverne har brug for specielle hjælpemidler og indstiller bord- og stolehøjde så det passer til den enkelte elev. Vi har et tæt samarbejde med de ovennævnte fagpersoner, der bl.a. er med til at tilrettelægge specielle træningsforløb til elever der måtte have brug for dette. Alle elever har en kontakt-lærer og kontakt-pædagog, der har ekstra fokus på elevens trivsel, og hjælper eleven med at forstå de mange komplekse problemstillinger, der er i dagligdagen. Ligeledes er skolen meget lydhør over for de udfordringer forældre måtte have i forhold til deres barn, som spiseproblemer, søvnproblemer, ikke hensigtsmæssig adfærd, forhold til søskende mm. I den udstrækning det er muligt, medvirker skolens personale med forslag til praktiske, pædagogiske tiltag i hjemmet, i et tæt samarbejde med forældrene. Tema 4: Særlig indsats Vi har et specialpædagogisk og anerkendende miljø, der giver grobund for udvikling hos den enkelte elev. Til hver elev tilrettelægges der et særligt undervisningstilbud med fokus på faglig og social udvikling i samarbejde med relevante fagpersoner f.eks. psykologer, konsulenter, VISO, kommunikationsvejleder, fys/ergoterapeut m.fl. Som sådan kan man sige, at der over for hver enkelt elev sker en særlig indsats med et særligt individuelt tilrettelagt undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i elevens ressourcer i et helhedsorienteret tilbud. Vi tilstræber at tilrettelægge undervisning i hold, der tilgodeser den enkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetencer. Der differentieres for den enkelte i forhold til undervisningens varighed, samt antallet af elever på holdet. Udover den faglige undervisning er der særlig fokus på udvikling af sociale kompetencer. For at tilgodese elevernes særlige behov tilrettelægges dagligdagen og undervisningen ud fra teacch-princippet. Der arbejdes med grundig forberedelse og forudsigelighed herunder tydelig visuel struktur. Hver dag er opbygget efter samme struktur i tre moduler fra 8-15 med gennemgående personale. Tema 4: Særlig indsats Hvad er særlig indsats på Egebakken? Struktur og forudsigelighed Visuel støtte Der tages udgangspunkt i den enkelte elev Kommunikation Kortlægning af barnets ressourcer Hvordan arbejder vi konkret med dette? 9

10 Tæt samarbejde og koordinering mellem skole, hjem og evt. aflastning Vi tilpasser det fysiske miljø så det imødekommer barnets behov Vi tilrettelægger materialer og undervisning ud fra barnets behov Vi planlægger og gennemfører relevante testforløb for at kortlægge barnet udvikling og potentialer Vi tænker alternativt Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet på Egebakken Skole-hjem samarbejdet i praksis På Egebakken betragtes et godt skole-hjem samarbejde som en helt nødvendig forudsætning for, at indsatsen i forhold til den enkelte elev kan blive så god som mulig. Skolen har erfaring for at arbejde med et gensidigt forpligtende forældresamarbejde præget af åbenhed og tillid. Forældrene er eksperter i forhold til deres barn, og ingen kender børnene bedre end forældrene. De har et detaljeret kendskab til deres barns interesser, evner og vanskeligheder. Skolens medarbejdere er specialister i forhold til den specialpædagogiske tilgang. Skolen har som mål at forene forældrenes og skolens forskellige roller og forventninger. For at skabe sammenhæng og mening for eleven, er det vigtigt, at der er en fælles forståelse for barnets problemer, en fælles forståelse for vigtigheden af udveksling af erfaring og viden, og at skole og hjem arbejder med fælles mål. Udarbejdelsen af den individuelle elevplan foregår derfor også i et samarbejde med forældrene. Ved skoleårets begyndelse udarbejder personalet i skole og DUS et udkast, som sendes hjem til forældrene. Og derefter drøftes og vendes planen ved en samtale, og man finder i fællesskab frem til, hvilke mål, der skal arbejdes hen imod i løbet af skoleåret. Skolen er meget lydhør over for de mange udfordringer forældre måtte have i forhold til deres barn: Søvnproblemer, ikke hensigtsmæssig adfærd, forhold til søskende, behov for aflastning osv. I den udstrækning det er muligt, medvirker skolens personale gerne med forslag til praktiske, pædagogiske tiltag i hjemmet, i et tæt samarbejde med forældrene. Skolens forældrekreds informeres løbende om relevante kursus- og konferencetilbud. Faste aktiviteter i løbet af året hvor forældresamarbejdet er planlagt August Forældremøde for nye forældre. Klasseforældremøde. Præsentation af personale, og præsentation af skolebestyrelsen. September November Elevernes kontaktpersoner drøfter udkast til individuel elevplan med forældrene. Jule-familiearrangement. 10

11 April/maj Juni I nogle team bedsteforældredag. Forældresamtaler ½-års elevkonference om elevens udvikling. Evaluering af den individuelle elevplan. Evt. revision af elevbeskrivelsen. Drøftelse af nye mål og aktiviteter. Samt forældremøde vedr. lejrskole. Sommerfamilie arrangement. Informationsmøde for nye forældre. Hertil kommer: Løbende kontakt mellem kontaktpersoner og forældre via kontaktbog, forældreintra, klassenyhedsbreve, telefonsamtaler mv. Individuelle forældremøder/hjemmebesøg efter behov Skoleblad 4 gange årligt Nyheder på skolens hjemmeside Skrivelser fra skolen Forældrenes muligheder for at støtte skolegangen Hovedparten af eleverne på Egebakken bor langt fra skolen, og bliver kørt i skole med minibusser, og forældrenes gang på skolen er derfor naturligt begrænset. Forældrene har dog andre muligheder for at gavne barnets skolegang på Egebakken. Først og fremmest ved at gå ind i et positivt samarbejde med skolen. Man kan bidrage til skolebladet Egebladet eller til skolens hjemmeside med artikler. Man kan deltage aktivt i forældremøder. Det er virkelig udbytterigt - både socialt og fagligt. Man kan endda gå yderligere aktivt ind i arbejdet og melde sig til arbejdet i skolebestyrelsen, når der hvert 4. år er valg til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen vedtager værdier og principper for samarbejdet mellem hjemmet og Egebakken, herunder afvikling af forældremøder og skole-hjem-samtaler. Skolebestyrelsen arbejder i øvrigt for, at alle forældre er aktive medspillere i forhold til såvel det enkelte barn som klassens og skolens sociale fællesskab som helhed. Skolebestyrelsens opgaver: Fører tilsyn med skolevirksomhed Fastsætte principper for skolen virksomhed Fastsætte ordensregler Godkende skolens budget Deltage i ansættelsessamtaler Kan afgive udtalelser og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle skolespørgsmål. Skal endvidere afgive udtalelse om alle forelagte spørgsmål. 11

12 Forældrenes rolle Hvis Egebakkens arbejde skal lykkes, kræver det god vilje fra alle sider, og forældrenes rolle er i den henseende helt essentiel med både ansvar og muligheder, rettigheder og pligter. Forældrenes ansvar og muligheder består i at indgå i et åbent samarbejde med skolen om at bringe barnet så langt frem i indlæring og færdigheder, som det overhovedet er muligt. Det skal ske på grundlag af en realistisk handicaperkendelse og sættes i forhold til de faktiske muligheder, som skolen har. Selvom det er klart, at der er grænser for, hvor langt barnet kan nå, må man aldrig give op. Det er forældrenes ret og pligt at presse på dette punkt. Det er vigtigt, at der aftales en fast procedure for den daglige kontakt mellem skole og hjem mht. form, indhold og omfang. Egebakkens mål er, at skolen skal være papirløs, og meget af den skriftlige kommunikation kommer fremadrettet til at foregå på skoleintra. I den løbende kontakt og dialog kan der træffes konkrete aftaler omkring barnets hverdag i skolen og hjemme. Den individuelle elevplan Først og fremmest ligger der en indflydelsesmulighed i, at undervisningen tilrettelægges individuelt. Der udarbejdes individuelle elevplaner til samtlige elever på skolen. Det giver naturligvis forældrene en god mulighed for at få indflydelse på deres barns undervisning. Hvor forældrene i folkeskolen må søge indflydelse på undervisningen gennem forældremøder eller gennem skolebestyrelserne, har forældrene på specialskolerne en direkte indflydelsesmulighed gennem elevplanen. Elevplanen skal forelægges forældrene til kommentar, og den mulighed skal man som forældre være opmærksom på, og sørge for at udnytte. Elevplanerne udstikker de overordnede rammer for undervisningen, og føres ud i livet i det daglige arbejde. Her er det en god idé at få aftalt klare delmål for undervisningen med mulighed for at gøre status med passende mellemrum, således at man bliver opmærksom på de små fremskridt. Tema 6: Ledelse og medarbejdere Teamsamarbejde Personalet arbejder sammen i selvstyrende teams, hvilket er med til at give et helhedsblik på den enkelte elev. Det er elevgruppen, der er afgørende for hvordan et team sammensættes mht. ressourcer, kompetencer og antal medarbejdere. Det tætte samarbejde mellem lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere med komplementære faglige, sociale og menneskelige kvaliteter giver den enkelte elev optimale udviklingsbetingelser. Teamet er omdrejningspunktet for den daglige indsats og pædagogiske praksis, og det er her indsatsområderne for den enkelte elev aftales og planlægges, hvilket ofte sker i samarbejde med skolens konsulenter og skolens ledelse. Det er i teamet medarbejderne får den daglige, faglige sparring omkring planlægningen og evalueringen af undervisningen. Der er et meget tæt og veludviklet teamsamarbejde, der er 12

13 præget af en gensidig respekt for hinandens styrker og forskelligheder. Med de komplekse opgaver er der stor forskel på, hvordan de enkelte team samarbejder omkring undervisningen og udviklingen af børnene, men samarbejdet er i høj grad præget af åbenhed, uddelegering og ansvarlighed. Alle har et fælles mål optimal udvikling af elevernes faglighed, sociale udvikling og selvstændighed. Og det er vigtigt at fokusere på fælles mål og klare retningslinjer, der kan få de forskellige team til at samarbejde. Ud fra samarbejde, professionel faglig kvalitet og det at nå fælles fastsatte mål kommer arbejdsglæden. Helhedsprincippet er i højsædet både organisatorisk og indholdsmæssigt. -- Afdelingerne kører som tre særskilte enheder, med tre afdelingsledere. De pædagogiske indsatsområder er meget forskellige (fagligt, socialt), men der hersker ingen tvivl blandt personalet om, at den overordnede indsats er den samme. I ledelsen prioriterer vi videndeling højt, så vi altid har en idé om, hvad der foregår på de forskellige afdelinger. Indsatsen koordineres og fælles initiativer meldes ud på samme tid. Informationsmængden til personalet er til tider stor. Der informeres gennem personaleintra, beskedsystem, morgenmøder, personalemøder m.v. Måden informationen kommunikeres ud på kan også variere på de forskellige afdelinger. Ledelsesteamet: Skolens tre afdelinger, der fysisk ligger hver for sig, kører som tre særskilte afdelinger med hver sin afdelingsleder. Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i den enkelte afdeling refererer til den samme afdelingsleder. Så helhedstanken er ikke kun er til stede i teamets samarbejde men afspejles også i ledelsesstrukturen. Ledelsesteamet skal i dets arbejde være med til at fremme det enkelte medlems faglige, dannelsesmæssige, sociale og mentale udvikling i et åbent fællesskab baseret på begejstring, engagement og samarbejde. Teamet skal udvikle sig så hvert medlem får maksimal udfordring og arbejdsglæde, hvor fagligheden er midlet og udvikling målet. Ledelsesteamet skal bygge på fælles samarbejde præget af dialog, vidensdeling og respekt for andres arbejde. I et åbent fællesskab skal teamets medlemmer føle gensidig tillid og glæde ved at arbejde sammen, og være klar til løbende at modtage nye udfordringer og opgaver. 13

14 I teamet kender vi og respekterer egne og andres kompetencer samtidig med ar man ligeledes er klar over hvilke begrænsninger dette medfører. Man udviser gensidig omsorg for hinanden, hvilket betyder at der altid er nogen man kan få hjælp af. Når teamet tager ansvar i fællesskabet har vi pligt til at rose og kritisere hinanden konstruktivt. Vi respektere hinandens holdninger, synspunkter og hver vores forskellighed, men den enkelte skal også forstå at der intet er over fællesskabet når der skal tages nødvendige beslutninger. Vores information skal være på forkant og rettidig. Vidensdelingen i teamet kan sættes op i fire definitioner. Faktuelle: Vi sørger for at al relevant information bliver videre givet rettidigt. Det vil primært være skriftligt. Refleksive: Vi deler vores tanker og ideer i åbent fællesskab. Primært mundtligt. Evaluerende: Den professionelle faglighed og kvalitet i arbejdet vil løbende blive diskuteret og taget op til fornyelse i takt med udviklingen af opgavernes kompleksitet. Mundtligt og skriftligt. Progressive: Ideer og beslutninger bliver drøftet og taget i fællesskab, hvor alle tager del i - og får ejerskab for - de beslutninger der tages. Ledelsesfora hvor vi samles om vidensdeling: Ugentlige teammøder. Pædagogiske dage for teamet. Mail- gruppe. Årlige evalueringsmøder. Ad hoc opgaver. Tema 7: De fysiske rammer 14

15 Skolen er underlagt fysiske rammer, som giver mange muligheder og udfordringer i det daglige arbejde med eleverne. Rammerne baner vej for aktiviteter og udfoldelser, og skaber samtidig tryghed, som er en væsentlig faktor for eleverne på Egebakken. Lokaler og værksteder Al undervisning på Egebakken er individuelt tilrettelagt, og da eleverne har forskellige læringstilgange, er lokalerne indrettet under hensynstagen til elevens formåen og ressourcer med varierende størrelse og indretning. På basis af individuelle behov, skærmes enkelte elever, mens andre elever har forudsætninger for at kunne være sammen i et lokale. Skolen har mange mindre rum, men også større lokaler, som benyttes til fællesundervisning i forskellige sammenhænge, samt til pauseaktiviteter på tværs af grupperne. Lokalerne bliver brugt både til skole og fritidsaktiviteter, og hver m2 udnyttes fuldt ud. Da vi ikke har mange faglokaler fungerer vores undervisningslokaler også som sådan. Skolen har dog forskellige værkstedslokaler med aktiviteter til billedkunst, musik, træsløjd samt glasværksted, som benyttes i den daglige undervisning. Ud over det råder skolen over en fællessal, som bliver brugt til idrætsaktiviteter. Fællessalen er det eneste lokale, hvor hele personalet kan være og den fungerer også som foredragssal, møderum og lokale for andre aktiviteter, hvor flere m2 er påkrævet. I skolens øvrige indretning tages hensyn til medarbejdernes behov for forberedelse og afholdelse af møder. Arbejdspladserne til forberedelse er ikke optimale, så meget forberedelse foregår mens eleverne stadig er til stede i lokalerne. Udearealer Skolens udearealer benyttes året rundt både i forbindelse med pauser og i undervisningen. Her er der rig mulighed for fysisk udfoldelse, bl.a. på skolens multibane. Skolen har derudover et tæt samarbejde med den lokale skole om benyttelse af idrætshal. Nærmiljøet omkring skolen bruges også i det daglige. IT Skolen stiller computere til rådighed, som eleverne benytter både i undervisningen og i pauserne. Enkelte elever medbringer og bruger eget elektronisk udstyr. Indsatsområder Inklusion Vi har en folkeskolelov her i landet, hvor der står at alle børn har ret til undervisning, og at folkeskolen skal kunne rumme alle børn. Egebakken er funderet i denne lov, da specialskoler er en folkeskole indenfor folkeskoleloven. Her arbejder vi med de elever, der har et særligt behov for at udvikle sig. Og vi har fokus på elevernes alsidige udvikling personligt, fysisk, socialt og fagligt. 15

16 Hvad er inklusion? På Egebakken er det en vision om at alle børn har krav på, og dermed skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige individuelle behov. Det betyder, at de skal værdsættes, have rettigheder og læringsmuligheder, som de unikke personer de er. Og at de på den måde sikres en optimal faglig, personlig og social udvikling. Vi ønsker en inkluderende skole, der værdsætter mangfoldigheden og anerkender forskelligheden. Når alle er forskellige, er der ingen, som er anderledes. Og det ligeværdige bliver at alle derfor undervises individuelt og behandles forskelligt. Heraf følger de individuelle undervisningsplaner. De forskellige vanskeligheder som eleverne har, kan selvfølgelig være med til at sætte nogle begrænsninger, men det er vigtigt at have fokus på de kompetencer, som eleverne har, og som kan give dem mere livskvalitet, gøre dem mere livsduelige og sociale. Inklusion kan derfor også være handicapforståelse, og bevidsthed om nødvendigheden af støttesystemer til at kunne klare sig i hverdagen. På Egebakken har vi et specialpædagogisk miljø med meget høj faglighed - en kultur og en hverdag som arbejder målrettet og bevidst med at inkludere de børn, som bliver visiteret til os. Vores elever har, sammen med deres forældre, vidt forskellige forudsætninger for at blive en del af vores samfund. Og en del af styrken ved vores tilbud, er, at vi tilbyder en vej, til igen at være en del af samfundets uddannelse og skolesystem. Indsatsområder Trivsel Undervisningsdifferentiering er et centralt element i folkeskoleloven, og undervisningen på Egebakken tager afsæt i den enkelte elevs behov og potentiale. Og på Egebakken er undervisningsdifferentiering et pædagogisk bærende princip, og et vigtigt element i trivselsindsatsen. Hvis man er god til at evaluere, opstille mål for den enkelte elev, og lade disse mål og evalueringen af dem være retningsvisende for nuzo, styrker det mulighederne for at eleverne opnår en større trivsel. Alle elever på Egebakken har særlige behov der skal tages hensyn til, og derfor har hver elev en kontaktlærer og en kontaktpædagog, som har fokus på elevens trivsel. Hverdagen er præget af et anerkendende miljø, der giver eleverne en følelse af tryghed, tillid og ligeværd. Skolen gør meget ud af det skal være et godt sted at komme et sted med læring og udvikling. Skolen arbejder med at skabe motiverende læringsrum, der er med til at etablere gode relationer eleverne imellem, og her udvikles de sociale kompetencer, der gør at de også kan begå sig i andre sammenhænge. Planlagt struktureret social træning er ofte på elevernes skema. Indsatsområder IT Skolen har rådighed over et stort antal computere til brug i undervisningen med tilhørende læringsprogrammer og internetressourcer indenfor de fleste fag. Computerne indgår som en naturlig del af undervisning og fritidsaktiviteterne på linje med andre læringsressourcer. Brugen af it tilpasses den enkelte elevs behov, og vi er bevidste om at it generelt er stærkt medvirkende til at 16

17 motivere vores elever. Vi har derfor i nogle klasser indført at elevernes skema hver dag bliver gennemgået på klassens interaktive whiteboard, og at det bliver brugt til fremvisning af elevernes projekter med powerpoint. Efterhånden kommer der mange innovative pædagogiske programmer der er netbaseret, og skolen er derfor ved at blive trådløs, således at tilgængeligheden er tilstede overalt. Flere af vores elever bruger deres mobiltelefoner til deres skema, og som støtteredskab (se under lokal indsatsområde). Der anvendes skoleintra til stort set al skriftlig kommunikation internt mellem personalet/ledelsen, og det er også ved at blive implementeret i kommunikationen mellem skole og hjem. Indsatsområder Ungeindsats Målsætningen for ungeindsatsen på Egebakken er at forberede eleverne til fremtiden med bedst mulig livskvalitet gennem individuelle undervisningsplaner. Vi forsøger at udvikle de unges støttesystemer i tæt samearbejde med den enkelte elev, således at de får en forståelse for systemerne, og kan tage dem med sig i fremtiden. De sociale færdigheder, livskvalitet og selvstændigheder er centrale fokusområder Det er vigtigt at tydeliggøre for de ældste af vores elever både hvad de har lært, og hvad de skal lære. Eleverne skal klart og tydeligt kunne se deres egne fremskridt. Mange af vores ældste elever har nemlig den selvforståelse at de ikke kan noget og ikke lærer noget. Har de tydelige mål som de kan styre efter, og se opfyldt, ændrer det ved deres selvforståelse og skoletræthed. Skolen har i øvrigt en central rolle sammen med UU og forældrene i valget af uddannelse efter skolen. Lokal indsatsområde HANDS Egebakken har været med til, i samarbejde med Aalborg universitet, at starte Hands-projektet, som har fået støtte af EU i tre år. "Hands-projektet har til formål at udvikle en IKT-løsning baseret på ny forskning i menneske/computer-interaktion (HCI) at hjælpe unge mennesker med en autisme diagnose at forbedre de sociale såvel som dagligdags praktiske færdigheder. Dette vil give dem mulighed for at blive bedre integreret i samfundet, og dermed undgå social marginalisering med alle dens negative konsekvenser. Den nye strategi fra HCI, der skal anvendes i HANDS er kendt som Persuasive Technology. Det er især fokuseret på påvirkning / ændring af menneskers adfærd gennem motivation, og da 17

18 motivation synes at være et centralt emne i behandling/undervisning af mennesker med autisme, forventer vi, at dette er et ideelt valg. HANDS projektets opgave er at hjælpe teenagere med en autisme diagnose til at håndtere daglige situationer, som de måske har svært ved at håndtere selv. The Hands Toolset er skræddersyet til det enkelte individ med Autisme Spektrum Forstyrrelse, og leveres desuden på en smartphone, og er tilgængelige hvor og når der opstår problemer. The HANDS Toolset skal gøre det lettere for brugeren til at håndtere alle de dagligdags situationer såsom at benytte offentlig transport, shopping, besøge offentlige rum, osv. Hands-projektet er et EU-finansieret projekt med 9 dedikerede partnere involveret i at udvikle en løsning, og et Toolset. Disse partnere er specialiserede i forskellige områder, der sammen vil sikre en løsning, der kan hjælpe teenagere med autisme på den bedste måde. Resultatet vil være en ny softwareløsning baseret på hands-on praktisk viden kombineret med den nyeste viden inden for moderne menneske/computer interaktions teori og psykologi. Det vil blive gennemført af software leverandører med en central viden om de nyeste tendenser og platforme i mobile industri-og virtual reality. De involverede parter, der er involveret i udviklingen af det samlede toolset krav er tre af verdens førende forskningsinstitutioner på hver deres område: ELTE Universitet, leverer forskning i psykologi med speciale i autisme. London South Bank University leverer forskning i undervisning af unge mennesker med autisme. Aalborg Universitet, Danmark, leverer forskning i overbevisende Teknologi og Human Computer Interaction. De partnere, der er ansvarlige for slutbrugerens krav og validering er fire fremtrædende skoler: Helen Allison School, UK. Egebakken, Danmark. Svedenskolan, Sverige. Autisme Foundation, Ungarn. Partnerne som er ansvarlige for praktisk udvikling af den teknologiske løsning i projektet er: Wirtek A / S, Danmark og Wirtek SRL. Rumænien, udvikler mobile software-løsninger til mobile enheder. Edvantage Group, Norge, der leverer avanceret indhold og lærings-løsninger (E-learning)." 18